Nyheder i familieret 2005

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

Tidsskrift for Familie- og Arveret 2005

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder i familieret 2006

Nyheder i familieret 2004

Nyheder i familieret 2003

Nyheder i familieret 2002

Nyheder i familieret 2001

Nyheder i familieret 2000

Nyheder i familieret 1999


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Lov om en børnefamilieydelse er ændret fra d. 01.01.2006 ved § 1 i lov nr. 1406 af 21.12.2005 (Ændret periodisering af børnefamilieydelsen for 18-årige)

Familiestyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 9678 af 12.12.2005 om vejledende retningslinier i 2006 for fastsættelse af børnebidrag og ægtefællebidrag.

Normalbidraget med tillæg af

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn

25%

50%

ca. 350.000 kr.

ca. 390.000 kr.

ca. 430.000 kr.

ca. 490.000 kr.

ca. 560.000 kr.

100%

ca. 390.000 kr.

ca. 430.000 kr.

ca. 490.000 kr.

ca. 560.000 kr.

ca. 660.000 kr.

200%

ca. 5-600.000 kr.

ca. 6-700.000 kr.

ca. 7-800.000 kr.

*

*

300%

ca. 0,9-1,1 mill. kr.

ca. 1,1-1,3 mill. kr.

ca. 1,3-1,5 mill. kr.

*

*

* Der er ikke fastsat vejledende retningslinier i disse situationer.

Bidragsloftet er i 2006 forhøjet til 220.000-280.000 kr. i årlig bruttoindkomst. Mindstegrænsen for fastsættelse af ægtefællebidrag er forhøjet til 18.000 kr. om måneden. Bidraget bør fastsættes således, at bruttoindtægten med fradrag for udgifter over for børn og ægtefællebidrag ikke bringes ned under ca. kr. 18.000.

I 2006 udgør normalbidragets grundbeløb kr. 920 og tillæg 118 kr. pr. måned. Normalbidrag ved fødsel udgør 631 kr. og normalbidrag to måneder før og en måned efter fødslen på 1.101 kr. pr. måned, jf. cirkulære af 28.11.2005 fra Ministeriets for Familie- og forbrugeranliggender om satser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag 2006

Bekg. nr. 1097 af 16.11.2005 om fri proces

Bekg. nr. 1028 af 24.10.2005 om børneopsparingskonti. (I kraft d. 01.11.2005)

Bekg. nr. 1026 af 24.10.2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, m.v. og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelsen (I kraft d. 01.11.2005)

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret har i cirkulæreskrivelse af 20.10.2005 meddelt følgende vejledende salærtakster pr. 01.11.2005 for ægteskabssager:

1. Sager vedrørende forældremyndighed 7.000 kr.
2. Sager vedrørende ægtefællebidrag eller lejlighed 5.000 kr.
3. I andre ægteskabssager fastsættes salæret efter et konkret skøn.

Disse salærer tilkendes både appellantens og indstævntes advokat. Salæret dækker foruden et retsmøde af almindelig varighed den tid, der i almindelighed må anses for nødvendig til forberedelse af sagen. Salæret kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering forhøjes.

Bekg. nr. 947 af 10.10.2005 om opkrævning og inddrivelse af børnebidrag og ægtefællebidrag i Danmark (Bidragsinddrivelsesbekendtgørelsen)

Lov om inddrivelse af underholdsbidrag er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 946 af 10.10.2005

Lov om registreret partnerskab er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 938 af 10.10.2005.

Retsplejelovens regler om sagsomkostninger er ændret fra d. 01.07.2005 og om fri proces og retshjælp fra d. 01.01.2007 ved § 1 i lov nr. 554 af 24.06.2005

Ægteskabsloven er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 29 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning)

Retsvirkningsloven er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 28 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning)

Navneloven er ændret fra d. 01.01.2005 ved § 27 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning)

Lov om inddrivelse af underholdsbidrag er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 26 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning)

Lov om forældremyndighed og samvær er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 25 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning)

Lov om børns forsørgelse er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 24 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning)

Børneloven er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 23 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning)

Adoptionsloven er ændret fra d. 01.01.2005 ved § 22 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning).

Lov om registreret partnerskab er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 4 i lov nr. 525 af 24.06.2005 (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område).

Retsplejelovens kap. 42 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 3 i lov nr. 525 af 24.06.2005 (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område).

Ægteskabsloven er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 2 i lov nr. 525 af 24.06.2005 (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område).

Lov om forældremyndighed og samvær er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 1 i lov nr. 525 af 24.06.2005 (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område).

Navneloven fra 1981 afløses pr. d. 01.04.2006 af en ny navnelov, jfr. lov nr. 524 af 24.06.2005.

Bekendtgørelse om ægteskabs indgåelse, jfr. bekg. nr. 510 af 20.06.2005. I kraft d. 01.07.2005

Børnetilskudsloven er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 27 i lov nr. 431 af 06.06.2005 (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler).

Lov om inddrivelse af underholdsbidrag er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 25 i lov nr. 430 af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet). og ved § 28 i lov nr. 431 af 06.06.2005 (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler). Reglerne om afsoning af bidrag ophæves.

Lov om børns forsørgelse er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 24 i lov nr. 430 af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet).

Lov om børnefamilieydelse er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 11 i lov nr. 428 af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.).

Cirkulære om opløsning af ægteskab er ophævet fra d. 17.05.2005 ved cirk. nr. 29 af 04.05.2005

Vejledning af 02.05.2005 til statsamterne om behandling af separations- og skilsmissesager.

ÆL § 11 a og § 11 b er fra d. 01.07.2005 ændret ved § 2 i lov nr. 324 af 18.05.2005 (Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed, fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.)

Bekg. nr. 169 af 17.03.2005 om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag (Bidragsbekendtgørelsen). Er trådt i kraft d. 01.04.2005

Familiestyrelsens vejledning af 22.03.2005 om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag - (international og stedlig kompetence, begyndelsestidspunkter, ændringstidspunkter og behandling af klager (Bidragsvejledningen)

I det følgende omtales nogle af de væsentligste ændringer i forhold til de gældende regler og retningslinier.

Begyndelsestidspunkter (ansøgningsfrister)

I relation til begyndelsestidspunkterne er der i forhold til gældende praksis foretaget en række forenklinger og præciseringer.

Der er således fastsat regler om egentlige ansøgningsfrister (2 eller 6 måneder) for ansøgning om ægtefælle- børne- og uddannelsesbidrag, hvis bidraget ønskes fastsat fra den bidragsudløsende begivenhed, typisk samlivsophævelse eller ophør af fælles økonomi.

Overskrides ansøgningsfristen, fastsættes bidraget fra ansøgningens modtagelse, og ikke fra varslingen af den bidragspligtige.

Det har ikke længere betydning for begyndelsestidspunktet i sager om børnebidrag, at forældrene lige inden samlivsophævelsen har modtaget særligt børnetilskud efter børnetilskudsloven, fordi en af dem er folke- eller førtidspensionist. Bidraget skal således også i disse situationer fastsættes fra samlivsophævelsen og ikke først fra begyndelsen af det næste kvartal. Pkt. B.b.2. i Skarrildhus-beretningen 1999 er herefter bortfaldet.

I relation til fastsættelse af bidrag efter faderskabssager er det præciseret, at bidraget som udgangspunkt fastsættes fra barnets fødsel, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter afslutningen af faderskabssagen, også selvom faderen ikke har været inddraget i sagen fra dens start. Hvis faderskabssagen først afsluttes mere end 2 år efter fødslen, fastsættes bidraget dog først fra sagens afslutning, også selvom ansøgningsfristen er overholdt. Dette gælder også situationer, hvor faderskabssagen ikke er indledt i forbindelse med barnets fødsel.

Endeligt er det præciseret, at statsamtet af egen drift skal påse, at ansøgningsfristerne er overholdt. Er ansøgningsfristen overskredet, afslår statsamtet normalt at fastsætte bidraget fra det ansøgte tidspunkt.

Ændringstidspunkter

Ændring af børne- eller ægtefællebidrag sker fortsat som udgangspunkt med virkning fra første forfaldsdag efter afgørelsen.

Dette udgangspunkt fraviges dog i en række situationer. Disse situationer kendes fra gældende praksis, men på enkelte områder der er også her sket præciseringer og forenklinger:

Et børnebidrag bortfalder normalt, hvis barnets indtægt klart overstiger 3 gange grundbeløbet af normalbidraget. Bortfald af bidraget i denne situation har nu først virkning fra første forfaldsdag efter afgørelsen. Den tidligere praksis om at lade bidraget bortfalde med en vis tilbagevirkende kraft, hvis ansøgningen blev indgivet omkring en forfaldsdag, er således ikke længere gældende. Et børnebidrag vil dog fortsat kunne bortfalde med tilbagevirkende kraft, hvis den bidragsberettigede ikke har givet kommunen korrekte oplysninger om barnets indtægt ved en anmodning om forskudsvis udbetaling af normalbidraget.

Hvis barnet modtager børnepension, der hidrører fra den bidragspligtiges pensionsordning el.lign., bortfalder eller nedsættes børnebidraget fra det tidspunkt, børnepensionen har virkning, hvis ansøgningen er indgivet inden 6 måneder efter børnepensionens udbetaling.

Overgangsregler

De nye regler om begyndelsestidspunkter finder først anvendelse på ansøgninger, der indgives til statsamtet efter ikrafttrædelsen af bidragsreglerne i regelforenklingsloven pr. 1. april 2005. Ansøgninger om fastsættelse af bidrag, der er indgivet inden den 1. april 2005, behandles derfor efter de hidtidige regler og retningslinier.

Derimod finder de nye regler om ændringstidspunkter anvendelse på alle afgørelser, der træffes fra og med den 1. april 2005, også selvom anmodningen om ændring er indgivet inden dette tidspunkt.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har d. 23.02.2005 fremsat forslag til en ny navnelov i Folketinget den 23. februar 2005. - L 27. 1. behandling af forslaget fandt sted den 10. marts 2005. Loven skal træde i kraft d. 01.04.2006.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har d. 24.02.2005 fremsat forslag til Lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område) - L 28, som skal træde i kraft d. 01.01.2007


2. Nye afgørelser:

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


a. Utrykte afgørelser


ØLD af af 15.12.2005 (19. afd. B-2262-04): Hustru havde bevaret ret til enkepension.

M og H, der begge var tjenestemænd, blev separeret ved bevilling fra Roskilde Statsamt i 1996 efter 20 års ægteskab. De aftalte efter råd fra amtsfuldmægtigen, at de gensidigt havde tidsubegrænset bidragspligt, at bidraget indtil videre skulle udgøre kr. 0, og at bidraget ikke kunne fastsættes til et beløb, der udgjorde mere end 500 kr. månedligt. Efter skilsmissen i 2002 nægtede Finansministeriet at notere, at H havde bevaret retten til enkepension. ØL fandt, at den omstændighed, at bidraget var maksimeret til 500 kr. månedligt svarende til 6.000 kr. årligt ikke gav grundlag for ikke at anse bidragspligten for reel.

Dom afsagt af Retten i Silkeborg d. 24.08.2005 (BS 1-154/2004): K tilkendt kompensation på 80.000 kr.

M og K havde levet sammen i 17 år. M købte i 1995 en landsejendom i Sabro, og K bidrog med en udbetaling på 37.000 kr. K opdrættede frilandsgrise på ejendommen. K havde ydet en indsats ved frembringelse af produkter til husholdningen, ved pasningen af barn, have og hjem samt ved betydelig bistand ved ombygning af ejendommen, som nu havde en friværdi efter skat til kurs 40 på 790.873 kr. K tilkendt et kompensationsbeløb på 80.000 kr. Dommen er anket.

Dom afsagt af retten i Silkeborg d. 01.06.2005 (BS 1-1557/2003): Vederlagskrav efter RVL § 23, stk. 2 udlignet med vederlagskrav efter RVL § 23, stk. 3.

M og H var blevet skilt ved dom af 13.01.1999. M påstod sig tilkendt et vederlagskrav på 368.353 kr. i medfør af RVL § 23, stk. 2, da der var anvendt fællesejemidler til nedbringelse af H's særejegæld. Antaget, at M havde et vederlagskrav i medfør af RVL § 23, stk. 2 på 297.858 kr. Endvidere antaget at H havde et vederlagskrav i medfør af RVL § 23, stk. 3 på 330.504 kr., idet H havde anvendt særejemidler til nedbringelse af fællesejegæld. Parternes vederlagskrav kunne udlignes med hinanden, og da H's vederlagskrav - også efter en eventuel skønsmæssig regulering af parternes krav - oversteg M's vederlagskrav, blev H frifundet og tilkendt 30.000 kr. i sagsomkostninger.

b. Ugeskrift for Retsvæsen


UfR 2005.3293 VLD: Ægtepagt ugyldig, da den blev anmeldt til lysning dagen efter M's død.

M og H havde fredag d. 02.04.2004 oprettet ægtepagt, hvorefter hustruens ejendom og bil blev gjort til hendes fuldstændige særeje. Ægtepagten blev fremsendt til lysning samme dag og indført i personbogen mandag d. 05.04.2004. M døde søndag d. 04.04.2004. Da ægtepagten ikke var anmeldt til tinglysning ved M's død, var den - uanset den skete tinglysning - uden gyldighed.

UfR 2005.3137 ØLK: Maltesisk afgørelse om udlevering af to børn til faderen, blev ikke fuldbyrdet.

M, der var maltesisk statsborger, og H, der var dansk statsborger, indgik i 1997 ægteskab i Malta, hvor de havde fast bopæl. De fik fællesbørnene A og B født i 1998 og 2000. Under parternes familiebesøg i Danmark i 2004 ophævedes samlivet, og H forblev i Danmark med A og B. H indleverede d. 30.11.2004 stævning mod M ved retten i Helsingør med påstand om separation, og at FM over A og B blev tillagt hende alene. Byretten afsagde samme dag kendelse om, at FM over A og B skulle tillægges H under sagens behandling. En domstol på Malta traf d. 12.01.2005 afgørelse om, at A og B skulle bringes tilbage til Malta og anbringes i M's varetægt. M begærede denne afgørelse fuldbyrdet i Danmark i medfør af BBL § 4. Kendelsen af 30.11.2004 ansås for at være en afgørelse omfattet af lovens § 7, og da det ansås for bedst for A og B at nægte fuldbyrdelse af den maltesiske afgørelse af 12.01.2005, toges M's begæring ikke til følge.

UfR 2005.3048 ØLD: Forældremyndigheden til 3 børn skulle afgøres af statsamtet efter FML § 14, stk. 1, 2. pkt.

M og K havde i 2001 anmeldt fælles forældremyndighed til deres 3 børn. Efter samlivsophævelse i 2003 flyttede K med børnene til Færøerne. K døde ved en ulykke senere i 2004. ØL hjemviste sagen til behandling ved Viborg Statsamt efter FML § 14, stk. 2, 2. pkt.

UfR 2005.2976 VLD: Forældremyndighed til 14 årig dreng ikke overført til moderen.

FM til 14-årig dreng ikke overført til moderen, selv om han var kommet lidt i opposition til faderen og dennes ægtefælle og derfor ønskede at bo hos sin mor.

UfR 2005.2833 HD: (UfR 2004.1206 ØLD): Boslodsafkald i ægtepagt indebar ikke en omstødelig gave.

M og H havde d. 03.09.2001 oprettet ægtepagt, hvor en landbrugsejendom i Haarby, en bil og nogle aktier blev overført fra H's bodel til H's fuldstændige særeje. M havde en negativ bodel, da han skyldte Sydbank ca. 748.000 kr. M havde d. 13.08.2001 af lægerne fået at vide, at han havde lungekræft, der havde bredt sig og derfor ikke kunne opereres. Hans død kunne være nært forestående, men han kunne muligt også leve i flere år, og der blev iværksat strålebehandling. M døde d. 22.11.2001. Hans dødsbo var insolvent og krævede overførslen af ejendommen til H's særeje omstødt, således at hun skulle betale 267.932 kr. til boet, svarende til boslodskravet, hvis ejendommen havde været en del af hendes bodel i formuefællesskabet. HR frifandt H. Der var ikke ved ægtepagten sket en overførsel af ejendommen, der i sig selv kunne indebære en gave fra M til H. Ægtefællerne havde ikke ved oprettelsen af ægtepagten måttet anse M's død for nært forestående. M's krav på boslod i tilfælde af et skifte med hustruen havde derfor ikke en sådan aktualitet, at hans afkald på det udgjorde en gave, der kunne omstødes. (ØL havde omstødt gaven)

UfR 2005.2678 HD: Advokatansvar for ugyldig ægtepagt forældet på 20 år efter ægtepagtens oprettelse.

Lrs. HS udarbejdede i 1975 en ægtepagt, hvorefter A skulle have delvist særeje. HS overså imidlertid, at As kommende ægtefælle på dette tidspunkt ikke var myndig, og at hendes værger derfor skulle have tiltrådt ægtepagten. I 2000 blev A skilt, og i den forbindelse blev ægtepagten fra 1975 kendt ugyldig. A anlagde i 2002 sag mod Henning Svendsens dødsbo for at få erstatning for det tab, som han havde lidt i forbindelse med bodelingen som følge af, at særejeægtepagten ikke var gyldig. Boet erkendte, at der var begået en ansvarspådragende fejl i 1975, men påstod frifindelse under henvisning til, at erstatningskravet var forældet. Antaget, at forældelsesfristen efter Danske Lov 5-14-4 som udgangspunkt ikke kunne regnes fra et senere tidspunkt end ægtepagtens oprettelse i 1975. Dette gjaldt også, selv om et tab som følge af fejlen først blev aktuelt, da ægtefællerne blev skilt. Da der endvidere ikke forelå ganske særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at den absolutte forældelsesfrist på 20 år blev fraveget, var kravet om erstatning forældet, da det blev fremsat i 2002.

UfR 2005.2349 ØLK: Bedsteforældre kunne ikke gennemtvinge aftale om samvær.

Moder var død i 2003 og faderen fik tillagt FM over barnet B. B's morforældre anlagde FM-sag, og under sagen aftaltes indenretligt en samværsordning for morforældrene, herunder at denne ordning skulle kunne eksekveres ved fogedretten. Morforældrene anmodede nu om fogedrettens bistand til udlevering af B til samvær. Maribo Fogedret nægtede at fremme sagen, da fuldbyrdelse fandtes at udsætte B's legemlige eller sjælelige sundhed for alvorlig fare, jfr. RPL § 536. ØL anførte, at der ikke er hjemmel til at tillægge bedsteforældre, søskende eller andre nærtstående ret til samvær. Bestemmelserne i RPL § 478, stk. 1, nr. 3, og § 536, stk. 1, måtte forstås i overensstemmelse hermed, således at det kun er barnets forældre, der kan begære og få fogedrettens bistand til at gennemtvinge aftaler, herunder retsforlig, om samvær. Sagen afvistes derfor.

UfR 2005.2338 ØLD: Forældremyndighedssag kunne anlægges i Danmark.

Moderen havde for en australsk domstol indgået en aftale om, at hun kunne bo med den 4-årige datter i Danmark i 15 måneder, hvorefter datteren skulle bo i Australien. Moderen kunne godt anlægge sag om forældremyndigheden i Danmark, jf. RPL § 448 c, stk. 1, nr. 2. Da sagen angik forældremyndighed og dermed et spørgsmål, der efter dansk ret ikke er undergivet parternes fulde bestemmelsesret, afskar parternes aftale ikke, at sagen blev behandlet ved danske domstole efter danske regler. Moderen blev tilkendt eneforældremyndigheden.

UfR 2005.2314 ØLD: Pakistansk brudegave anset for en ugyldig gave.

M og H stammede begge fra Pakistan. De blev i 1988 gift i et islamisk kulturcenter i Danmark. Det fremgik af vielsesattesten, der var skrevet på engelsk, at M skulle betale 25.000 kr. i »dowry«. Parterne blev separeret i 2001, og H påstod under civilt søgsmål M dømt til at betale beløbet. Det lagdes til grund, at der var tale om en pakistansk »mahr«, som M skulle give H i anledning af ægteskabet, og som senest forfaldt ved skilsmisse. ØL fandt, at denne ydelse efter dansk ret måtte betragtes som en gave, til hvis gyldighed der kræves ægtepagt, medmindre der var tale om en sædvanlig gave, der ikke stod i misforhold til giverens kår, jf. RVL § 30, stk. 1. Gaven blev erklæret for ugyldig.

UfR 2005.2268 VLK: Ægtepagt afvist, da den henviste til vedhæftede bilag, som ikke var underskrevet af parterne.

M og H havde i ægtepagt gjort deres respektive indeståender i pengeinstitut og på pensionsordninger til skilsmissesæreje, og de henviste i ægtepagten til konto- og depotoversigter og udskrifter pr. 30.12.2004. Ægtepagtens bestemmelser herom blev afvist fra lysning. Efter Bil- og Personbogens opfattelse havde parterne selv gjort disse bilag til en integreret del af ægtepagten, og som en følge heraf skulle bilagene i overensstemmelse med RVL § 35 underskrives af begge parter. Da dette ikke var sket, var bestemmelserne med rette blevet afvist fra tinglysning, jf. herved tillige personbogsbekendtgørelsen § 18.

UfR 2005.1956 ØLK: Beskikket advokat i separationssag of forældremyndighedssag havde ikke krav på to gange salær.

Advokat Pelle Uldall havde været beskikket advokat for H i separationssag og forældremyndighedssag, som var blevet behandlet under et. Salæret blev fastsat til 6.500 kr. med fradrag af oppebåret retshjælpshonorar på 2 gange 2.104 kr ekskl. moms. Påstanden om separation kunne være medtaget i stævningen vedrørende forældremyndighed. Da det yderligere tidsforbrug, der har været forbundet med, at advokaten efter eget valg i stedet udarbejdede og indgav to stævninger, herefter ikke kunne tillægges betydning, og da påstanden om separation i sig selv var uproblematisk og ikke kan have medført nævneværdigt merarbejde, forelå der ikke omstændigheder - ej heller i det oplyste om ægtefællens adfærd forud for domsforhandlingen - der kunne begrunde en forhøjelse af det vejledende salær.

UfR 2005.1645 VLK: Rådighedsfrataget beløb skulle forlods dække skifteomkostningerne.

Skifteretten i Rødding havde i 2002 i medfør af SKL § 66, 2. pkt. frataget M rådigheden over et beløb på 104.438,28. H havde ved skiftets afslutning et boslodskrav mod M på 457.291 kr. Skifteretten bestemte, at det rådighedsfratagne beløb skulle anvendes forlods til betaling af skifteomkostningerne med i alt 67.455 kr., og at restbeløbet, 36.983,28 kr., skulle udbetales til H til delvis dækning af hendes boslodskrav. Skifteretten anførte herved bl.a., at skifteretten som følge af rådighedsfratagelsen havde rådighed over en del af M's bodel, og efter en analogi af RAL § 36, stk. 1, og i overensstemmelse med fremgangsmåden i døds- og konkursboer skulle det rådighedsfratagne beløb i første række anvendes til dækning af skifteomkostninger, M hæftede for. M's udgifter til advokat og pålagte sagsomkostninger havde ikke karakter af boudgift, men måtte betragtes som krav, som M skulle betale på lige fod med boslodskravet. Da rådighedsfratagelsen var sket af hensyn til H's boslodskrav, skulle det rådighedsfratagne beløb anvendes til dækning af boslodskravet forud for de nævnte udgifter, der i modsat fald ville få en fortrinsstilling, som de ellers ikke ville have haft, på bekostning af H, hvilket ikke kunne anses for rimeligt. VL stadfæstede.

UfR 2005.1384 VLK: Sagsøgt i forældremyndighedssag fik børnetillæg ved beregning af grænserne for fri proces.

Moder havde fået fri proces til anlæggelse af sag om ophævelse af fælles forældremyndighed over B. Faderen F anmodede herefter Retten i Holstebro om advokatbeskikkelse i medfør af RPL § 449, stk. 1, hvilket blev afslået, da F's indtægt oversteg den almindelige indkomstgrænse. Barnet blev ikke i overvejende grad forsørget af F og barnet boede ikke hos F, heller ikke efter en deleordning. Da der var fast administrativ praksis for forhøjelse med børnetillæg i tilfælde som det foreliggende, hvor sagen om forældremyndighed var startet, og der var søgt fri proces kort efter samlivsophævelsen, fandt VL, at der burde ske forhøjelse med børnetillæg efter bekendtgørelsens § 2, stk. 5. F opfyldte herefter den økonomiske betingelse for fri proces.

UfR 2005.1117 ØLK: Fri proces omfattede ikke faderens rejse- og opholdsudgifter.

Fader, der boede i Danmark, havde fri proces under en forældremyndighedssag på Færøerne. Fastslået, at den fri proces ikke omfattede faderens rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med retssagen, jf. den færøske retsplejelov § 332.

UfR 2005.1058 VLK: Delvis regres efter RPL § 335.

M og H, der begge havde fri proces, udtog hver en boslod på 397.604 kr., hvoraf hovedparten var kontant. Skifteretten i Skanderborg bestemte, at de begge i medfør af RPL § 335 skulle refundere statskassen udgifterne til deres beskikkede advokater på kr. 42.000 kr. og 52.500 kr. H modtog invalidepension og M modtog kvalificeret svagelighedspension. VL bestemte, at M og H hver skulle erstatte statskassen 15.000 kr. incl. moms.

UfR 2005.845 ØLD: M fik medhold i delvis skævdeling i kortvarigt ægteskab.

M og H indgik ægteskab d.22.07.2000 efter få måneders samliv. De ophævede samlivet i maj 2001 og blev separeret i oktober 2001. M indbragte en villa i Holte med friværdi på 1,2 mio kr. H indbragte en nettoformue på ca. 476.000 kr. De havde kort efter vielsen købt et sommerhus i Hornbæk i lige sameje for 1.160.000 kr. M betalte 614.097 kr. kontant af provenuet fra salg af villaen. Københavns Byrets Skifteret fandt, at M kunne forlodsudtage halvdelen af sommerhusets friværdi. ØL bestemte, at M i medfør af SKL § 69 a forlods kunne udtage 400.000 kr., da det var usikkert, hvilken friværdi sommerhuset nu havde, og da H i kraft af sine indtægter løbende havde bidraget til fællesudgifterne med et større beløb end M.

UfR 2005.831 ØLD: Civil sag afvist, da sagen ikke var anlagt som en ægteskabssag.

M og H blev gift i 1993 og indgik forinden ægtepagt om rent skilsmissesæreje. Parterne blev separeret ved dom i dec. 2000, hvor M ikke havde rejst krav om § 56-godtgørelse. M anlagde i april 2003 civil sag mod H med påstand om betaling af 334.430 kr. Frederiksberg Ret afviste sagen. Henset til opgørelsen af kravet og anbringendet om, at dette skyldes M's forbedring af H's særeje, fandtes kravet efter dets karakter rettelig at henhøre under ÆL § 56 og skulle som sådan have været fremsat under skilsmissesagen som vilkår for skilsmissen. Da sagen ikke var anlagt som en ægteskabssag med påstand om tilsidesættelse af en aftale om afkald på krav efter ÆL § 56, tiltrådtes det, at sagen var afvist.

UfR 2005.779 VLK: M tilkendt sagsomkostninger i sag om tilsidesættelse af bodelingsoverenskomst.

M og H blev separeret ved bevilling d. 24.06.2003. Parterne underskrev bodelingsoverenskomst d. 05.07.2003. H anlagde d. 25.05.2004 sag med påstand om, at bodelingsoverenskomsten var uforbindende. M blev frifundet og retten i Herning bestemte, at hver part skulle bære sine sagsomkostninger. Da aftalen var indgået efter separationen, var sagen ikke blevet behandlet som en ægteskabssag, jf. RPL § 448, nr. 6. Sagsomkostningsbestemmelsen i RPL § 451, stk. 3, fandt derfor ikke anvendelse. Spørgsmålet om sagsomkostninger skulle derfor afgøres efter reglerne i RPL kapitel 30. M havde ved byrettens dom fået medhold i sin påstand. Efter RPL § 312, stk. 1, skulle H derfor betale sagsomkostninger til ham, idet det bemærkes, at der ikke er særlig anledning til at fravige dette udgangspunkt. Sagsomkostningsbeløbet fastsættes efter sagens karakter og det oplyste om dens omfang til 15.000 kr. Da H har haft fri proces, men efter det oplyste ikke retshjælpsforsikring, skulle beløbet betales af statskassen.

UfR 2005.407 VLD: M's overførsler til H var § 2-ydelser og ikke gaver.

DAI Fordringer A/S, der var kreditor i M's konkursbo, påstod H dømt til at betale på 175.000 kr., der vedrørte pengeoverførsler fra M til H. H ejede familiens bolig, og M bidrog fra deres fælles lønkonto med beløb til deres fælles budgetkonto, hvorfra terminsudgifter m.v. vedrørende boligen blev betalt. Retten i Holstebro frifandt H. Det kunne efter de for landsretten foreliggende oplysninger om ægtefællernes indkomst- og formueforhold ikke antages, at de midler, som M løbende havde bidraget med til familiens forsørgelse, oversteg, hvad der efter ægtefællernes livsvilkår måtte anses for passende, jf. herved RVL § 2. M havde således ikke givet gaver til H, til hvis gyldighed der kræves ægtepagt, jf. lovens § 30, jf. § 32, eller som kunne omstødes efter KL § 64. Der forelå heller ikke utilbørlige dispositioner, der kunne omstødes efter KL § 74. H blev herefter frifundet.

UfR 2005.363 HD: Forældremyndighed til knapt 7-årig pige tilkendt faderen.

Et ægtepar, som havde boet i USA indtil efteråret 2001 og derefter i Danmark, ophævede i 2002 samlivet. Der var i ægteskabet to piger på nu henholdsvis 2 og knap 7 år. Forældrene ønskede begge forældremyndigheden over de to piger. I byretten i Gentofte fik moderen tillagt FM over begge børn. Faderen ankede dommen til landsretten for så vidt angik den ældste af pigerne. ØL bestemte ligesom byretten, at forældremyndigheden også over den ældste pige skulle tillægges moderen. Med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet indbragte faderen landsrettens afgørelse for Højesteret. Til brug for Højesterets behandling af sagen blev der foretaget en børnesagkyndig undersøgelse. Højesteret fastslog, at begge forældre var egnede til at varetage forældremyndigheden over pigen, og at hun ville kunne blive i vante omgivelser og bevare en tæt kontakt med sin lillesøster, uanset hvem af forældrene der fik forældremyndigheden. Faderen var den, der bedst ville kunne sikre pigen en fortsat nær tilknytning til begge forældre. Efter indholdet af den børnesagkyndige erklæring og efter en samlet vurdering fandt Højesteret herefter, at det ville være bedst for pigen, at faderen fik forældremyndigheden.

UfR 2005.134 ØLD: Særejeophævelsesægtepagt ikke ugyldig.

M og H havde forud for brylluppet i 1990 oprettet ægtepagt, hvorefter bl. a. de ejendomme, M indbragte i ægteskabet, skulle være M's særeje. I april 1998 oprettede M og H ny ægtepagt, hvorefter M's landbrugsejendom skulle tilhøre M som særeje, medens der i øvrigt skulle være formuefællesskab. Ved ægtepagt i maj 1999 ophævede M og H ægtepagten fra 1998, således at der fremover skulle være fuldstændigt formuefællesskab i ægteskabet. Landbrugsejendommen, der nu indgik i formuefællesskabet, havde en friværdi på ca. 2,6 mio. kr. I august 1999 flyttede H på krisecenter, og samlivet blev ophævet. Parterne blev separeret ved dom i november 2001. M påstod ægtepagten fra 1999 tilsidesat i medfør af AFTL § 30, stk. 2, § 36 eller som følge af bristede forudsætninger. M gjorde til støtte herfor blandt andet gældende, at H fra slutningen af 1998 havde haft ønske om at bringe ægteskabet til ophør, og at H havde fortiet dette over for M. Retten i Slagelse fandt, at særejeophævelsesægtepagten var gyldig. ØL lagde til grund, at M og H's samliv havde været problemfyldt, men det kunne ikke lægges til grund, at H havde ønsker om at bringe ægteskabet til ophør, da særejeægtepagten blev ophævet. M var rådgivet af en advokat om konsekvenserne af at ophæve særejet, og der var fra hans side tale om en satsning. Herefter fandtes der ikke grundlag for at til sidesætte samejeophævelsesægtepagten efter nogen af de af M påberåbte grunde.

UfR 2005.94 ØLD (FM 2003.247): Samlever ikke anset for nærmeste pårørende.

M og K havde levet sammen fra 1988 til M døde i 2002. M efterlod sig ulykkes- og livsforsikringer med en forsikringssum på i alt 761.000 kr., som skulle tilfalde M's nærmeste pårørende. Parterne havde i 1995 underskrevet en håndskreven erklæring om, hvorledes deres bo skulle deles ved samlivsophør, og hvor de i et PS havde anført, at de skulle arve hinanden ved død. M's forældre var M's eneste legale arvinger. Skifteretten i Odense antog, at K var afdødes nærmeste pårørende. ØL fandt, at det forhold, at erklæringen fra 1995 indeholdt en bemærkning om, at parterne skulle arve hinanden ved død, ikke efter FAL § 103 kunne anses for en indsættelse af K som begunstiget i forsikringerne. Da der ikke i øvrigt forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af formodningsreglen i FAL § 105, stk. 5, blev M's forældre anset for nærmeste pårørende. Skifterettens dom er komm. i FM 2003.247 af Henning Broman, som ikke er helt sikker på, at han er enig i afgørelsen.

UfR 2005.21 VLD: H var ikke reelt enlig.

Det Sociale Nævn for Nordjyllands Amt havde bestemt, at H skulle tilbagebetale modtagne ydelse i henhold til børnetilskudsloven, boligstøtteloven og serviceloven, idet hun reelt levede sammen med sin fraseparerede ægtefælle M, med hvem hun havde 3 børn. VL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte denne afgørelse.

c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


TfS 2005.277 LSR (SKM2005.96 LSR): Samliv mellem ægtefæller etableret, selv om M afsonede dom på 4 års fængsel.

M blev i juni 1999 idømt 4 års fængsel. M og H indgik ægteskab 29.06.1999. Fængslingen af M var i sig selv ikke en hindring for, at et ægteskabeligt samliv mellem ægtefæller kunne etableres under afsoningen. M og H blev anset som samlevende ægtefæller i 2000 og 2001.

TfS 2005.145 ØLK (SKM2005.71 ØLK og TFA 2005.216 ØLK): Subsidiært udlæg hos H, da parterne levede sammen trods separation.

Frederiksværk Kommune foretog d. 06.05.2004 udlæg hos H for M's restskatter på 388.183 kr. M og H var blevet separeret d. 02.09.2003. Fogedretten og ØL fandt, at samlivet fortsat bestod på tidspunktet for pantefogedudlæggets foretagelse, idet M fortsat disponerede over H's ejendom og personbil, og at H fortsatte brugen af ejendommen, som M beboede, og det forhold, at H fortsat stod registreret som havende fastnettlf.nr. på ejendommens adresse både i privat og erhvervsmæssig sarnmenhæng.

TfS 2005.73 LSR (SKM2004.483 LSR): Fader fik fradrag for aftalt forhøjet børnebidrag.

Fader, der var konsulent i politiet med en årsindkomst på ca. 300.000 kr., havde påtaget sig i skriftlig aftale at betale yderligere 750 kr. pr. barn ud over normalbidraget til 2 børn. Der var ikke aftalt krydsende bidrag, og faderen havde betalt de aftalte bidrag i henhold til aftalen. Faderen var derfor berettiget til fradrag i overensstemmelse med det selvangivne. Det var rettens opfattelse, at bidraget ikke åbenbart oversteg, hvad Statsamtet ville have fastsat uden sådan aftale.

Nye litteraturhenvisninger

Bet. nr. 1467/2005: Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Gennemførelse af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn.

Inger Dübeck har i UfR 2005 B.401 anmeldt Lis Frost: Fremmedadoption - Retshistorisk belyst, 1. udg. juli 2005, 376 sider, DJØF.

Bet. nr. 1466/2005: Ægtefællers pensionsrettigheder - Behandling på skifte af fællesbo. Se Lovudkast med bemærkninger i bet. nr. 1466/2005. Se også: Skal 2006 være skilsmissernes år? og 10 spørgsmål til Familieministeren.

Udvalget foreslår også en ny Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse

Ole Bjerg i TFA 2005.277-279: Er kønsmæssig diskrimination i forældremyndighedssager en myte - eller ej?

Kristin Skjørten: Samlivsbrud og barnefordeling, En studie av lagmannsrettsdommer, 2005, 162 sider, Gyldendal Akademisk, Oslo,

Åke Saldeen: Barn- och föräldrarätt, 5. udg. 2005, 321 sider, Iustus Förlag, Uppsala,

Urpo Kangas: Introduktion till familjeförmögenhetsrätten, 2004, 238 sider, Forum Iuris, Helsingfors,

Jørgen U. Grønborg: Familieretssynopsis, 42. udg., 25.08.2005, 305 sider, Themis

Lis Frost: Fremmedadoption - Retshistorisk belyst, 1. udg. juli 2005, 376 sider, DJØF.

TFA 2005.207-208: Tillægskommissorium for Arbejdsgruppen om én fælles indgang til opløsning af ægteskab og afklaring af uenighed om forældremyndighed.

TFA 2005.203-206: Kommissorium for Udvalget for forældremyndighed og samvær.

Anmeldt af Ingrid Lund-Andersen har i TFA 2005.201-203 anmeldt Peter Lødrup, Anders Agell og Anna Singer: Nordisk Børneret I, Farskap, morskap og underhåll till barn. Et sammenlignende studie af dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk ret med drøftelser af harmoniseringsmuligheder og reformbehov. Nord 2003:4, udgivet af Nordisk Ministerråd.

Johan Stæger i JUR 2005.103-108: Endnu mere om uskiftet bo trods nyt ægteskab

Maja Holmlund og Ümit Gezder i TFA 2005.98-104: Internationale regler for ægtefælle- og dødsboskifte - sammenligninger mellem tyrkisk og dansk ret.

Svend Danielsen i TFA 2005.97: Skal andelsboliger sidestilles med lejelejligheder?

Annette Kronborg i JUR 2005.89-95: Ægteskabsbetingelser

Kirsten Ketscher har i UfR 2005 B.222 anmeldt Kirsten Reimers-Lunds bog Børn - et fælles ansvar - om forståelse af foranstaltninger for børn, 1. udg., 2004, 144 sider, Nyt Juridisk Forlag.

Samvær, høring af børn, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling, statistik 2004, Familiestyrelsen, juni 2005

Marianne Holdgaard i UfR 2005 B.153-161: Tredjemandsbestemt særeje - ægtefællernes mulighed for at etablere fælleseje.

Vejledning i samvær i udlandet, barnets pas m.v., Familiestyrelsen 08.02.2005

Svend Danielsen i TFA 2005.1-13:: Menneskeretsdomstolens børneretspraksis.

Familiestyrelsen har fået ny hjemmeside - www.familiestyrelsen.dk (04.01.12 omdannet til en del af Ankestyrelsen)

Jørgen U Grønborg: Familieretssynopsis, 41. udg., 04.02.2005, 292 sider, Themis

Kirsten Reimers-Lund: Giftes - skal/skal ikke?, 1. udg. 2005, 161 sider, Forlaget Thomson

Advokat Jørgen U. Grønborg