Kommentarer til ægtefællepensionslovens § 1

§ 1. En frasepareret eller fraskilt ægtefælle bevarer sin ret til ægtefællepension efter sin tidligere ægtefælle, hvis

1) den tidligere ægtefælle er bidragspligtig over for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle på separations- eller skilsmissetidspunktet,

2) parternes ægteskab inden separationen eller skilsmissen uden forudgående separation har bestået i mindst 5 år, og

3) den tidligere ægtefælle har en pensionsordning, der

a) er led i eller oprettet som led i et ansættelsesforhold eller i ATP og

b) indeholder en kollektivt beregnet ægtefællepensionsordning.

Stk. 2. Følger bidragspligten som nævnt i stk. 1, nr. 1, af en aftale mellem ægtefællerne om gensidig bidragspligt, bevares retten til ægtefællepension dog kun, hvis

1) der har været fastsat bidrag i bidragsperioden, og

2) den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle modtog ægtefællebidrag ved den tidligere ægtefælles død.

Stk. 3. Har ægtefællerne indgået aftale om ægtefællebidragets størrelse, bevares retten til ægtefællepension dog kun, hvis det på separations- eller skilsmissetidspunktet aftalte bidrag for hele bidragsperioden udgør et årligt grundbeløb, der mindst svarer til det på dette tidspunkt gældende normalbidrag, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 4. Følger det af pensionsregulativer eller lignende, at retten til ægtefællepension bevares i separationstiden, berører separationen ikke retten til ægtefællepension uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2.


Forarbejder

Litteratur

Kommentarer til § 1, stk. 1

Kommentarer til § 1, stk. 2

Kommentarer til § 1, stk. 3

Kommentarer til § 1, stk. 4


Forarbejder

Bet. nr. 1466/2005: Ægtefællers pensionsrettigheder p. 211-224, og 243-245

Ministeriets almindelige bemærkninger til ÆPL § 1 i lovforslag nr. L 147 af 26.01.2006 pkt. 3.2.

Ministeriets specielle bemærkninger til ÆPL § 1 i lovforslag nr. L 147 af 26.01.2006

Litteratur

Irene Nørgaard i Pensionsretttigheders behandling, 2007, p. 103-112 og 118-119

Anita Godsk Pedersen og Hans Viggo Godsk Pedersen i Familie- og arveret, 10. udg., 2018, p. 152-154

Linda Nielsen i Skilsmisseret, 2. udg., 2018, p. 236-240

Irene Nørgaard i Familieret, 4. udg., 2019, p. 307-309

Linda Nielsen i Familieretten, 9. udg., 2019, p. 232-234

Kommentarer til § 1, stk. 1

Generelt

Bidragspligt

Mindst 5 års ægteskab

Kollektive pensionsordninger, som led i et ansættelsesforhold

Generelt

Bestemmelserne omfatter i modsætning til EPL både mænd og kvinder og er dermed gjort kønsneutral. Loven omfatter herefter også registrerede partnere og ægtefæller af samme køn

Efter EPL § 1, stk. 2, var skilsmissetidspunktet afgørende for bevarelse af retten til enkepension. Separation mellem ægtefællerne berørte således ikke retten til enkepension.

Det følger af ÆPL §  1, stk. 1, at separationstidspunktet som udgangspunkt er skæringstidspunktet for ægtefællepensionsrettens bevarelse, medmindre ægtefællerne bliver skilt uden forudgående separation.

ÆPL § 1 opregner en række betingelser for, at en ægtefælle bevarer sin ret til ægtefællepension ved separation eller skilsmisse.

Bidragspligt

Efter § 1, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse, at den tidligere ægtefælle er bidragspligtig over for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle på separations- eller skilsmissetidspunktet.

Hvis en ægtefælle giver afkald på bidrag mod at få udbetalt en eengangssum, mister han eller retten til ægtefællepension.

Er bidragspligten ikke tidsbegrænset, er retten til ægtefællepension heller ikke tidsbegrænset.

Er bidragspligten tidsbegrænset, bevares retten til ægtefællepension i samme tidsrum, jf. ÆPL § 2, stk. 1

Ægtefællepensionsretten er fortsat en funktion af bidragsretten - ikke omvendt, jf.

UfR 1994.627 HD: 25 års ægteskab. M var apoteker med tjenestemandspension. H var 46 år og havde siden 1975 været hjemmearbejdende efter parternes fælles aftale. Betydelig usikkerhed vedr. H's erhvervsmuligheder sammenholdt med M's erhvervsmæssige forhold. Komm. af Jørgen Nørgaard i UfR 1994 B.440-443.

Det er fortsat ikke en betingelse, at der nogensinde er blevet fastsat et bidrag, hvis der blot har været mulighed herfor. Se dog ÆPL § 1, stk. 2 om gensidig bidragspligt.

Det er også uden betydning, om der er fastsat et bidragsbeløb på dødstidspunktet. Det er ligeledes uden betydning, at bidraget er nedsat til kr. 0,00 på grund af samliv med tredjemand eller i medfør af aftrapningscirkulæret.

Retten til ægtefællepension bevares, hvis det aftales, at bidragets størrelse skal fastsættes af Familieretshuset, ogg at hustruen ikke for tiden ønsker bidrag fastsat. Dette gælder, selv om det aftales, at hustruen kun kan kræve bidrag fastsat i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed, jf. Skarrildhus 1988.9-10.  Det kan formentlig også aftales, at der kun skal kunne fastsættes bidrag, hvis H er uden andre indtægter end bistandshjælp og ikke samlever med andre, eller hvis M ikke har forsørgelsespligt i forhold til andre, eller hvis M oppebærer samme realløn som på skilsmissetidspunktet. Eksemplerne er hentet fra Unmack Larsen i UfR 1989 B 34. Man bør altid indhente forhåndsgodkendelse i disse tilfælde.

Mindst 5 års ægteskab

Det er endvidere en betingelse efter § 1, stk. 1, nr. 2 , at parternes ægteskab inden separationen eller skilsmisse uden forudgående separation har bestået i mindst 5 år. Denne betingelse er ændret i forhold til EPL § 2, stk. 1, hvorefter der ved beregningen af, om ægteskabet havdr bestået i mindst 5 år, medregnedes en forudgående separationsperiode. Efter ÆPL skal en forudgående separationsperiode ikke medregnes i beregningen af de 5 år.

Har parterne været separeret i f .eks. 8 måneder og derefter genoptaget samlivet, skal disse 8 måneder ikke medregnes i perioden på 5 år. Samlivsophævelser uden separation tæller derimod med i de 5 år.

Forudgående samliv eller tidligere ægteskab med den samme tæller som hidtil ikke med i de 5 år.

Kollektive pensionsordninger, som led i et ansættelsesforhold

Efter § 1, stk. 1, nr. 3 , er det yderligere en betingelse, at den tidligere ægtefælle har en pensionsordning, der a) er oprettet som eller er led i et ansættelsesforhold, eller i ATP, og b) indeholder en kollektivt beregnet ægtefællepensionsordning. Loven omfatter fortsat tjenestemandspensionsordninger, selv om der ikke indbetales pensionsbidrag til disse pensionsordninger.

Betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 3, litra a , er præciseret i forhold til EPL § 1, stk. 1. Efter ÆPL er pensionsordninger, der er oprettet som et led i et ansættelsesforhold, men som er opretholdt uden nogen forbindelse med et ansættelsesforhold, utvivlsomt omfattet af forslaget. Det vil f.eks. være tilfældet med pensionsordninger, der har været led i ansættelsesforhold, men som nu kun er opretholdt ved den pensionsberettigedes egne indbetalinger eller ”hvilende” pensionsordninger (herunder opsatte tjenestemandspensioner), hvortil der ikke længere foretages indbetalinger, og som derfor er omskrevet til en fripolice. Det er dog en betingelse, at pensionsordningen er i kraft ved separationen eller skilsmissen.

Endvidere skal pensionsordningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, litra b, indeholde en kollektivt beregnet ægtefællepensionsordning. Dette svarer til § 1, stk. 4, i den gældende lov. En ordning er kollektivt beregnet, når pensionsbidragenes størrelse og erlæggelse er uafhændige af, om indehaveren er gift eller ej. det er en fælles risiko, at der er en gruppe efterlevende ægtefæller.

Reglerne gælder, uanset om parterne har rent fuldstændigt særeje, hvilket viser, at reglerne bygger på et forsørgelsessynspunkt frem for et afsavnssynspunkt.

Lovens omfatter

  1. Tjenestemandspension
  2. De fleste pensionskasseordninger
  3. En del pensionsforsikringsordninger
  4. Ægtefællepensioner, der er sikret ved en individuel overlevelsesrente, og som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, jf. ÆPL § 12

Loven omfatter ikke

  1. Pensionsordninger, der slet ikke giver ret til ægtefællepension
  2. Privattegnede livrenter.
  3. Privattegnede overlevelsesrenter, som ikke er oprettet som led i et ansættelsesforhold
  4. Kapital- og ratepension.

Kommentarer til ÆPL § 1, stk. 2.

Bestemmelsen i § 1, stk. 2, der er ny, supplerer § 1, stk. 1. Bestemmelsen opregner yderligere betingelser for en ægtefælles ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse, når den tidligere ægtefælles pligt til at yde den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle ægtefællebidrag, beror på en aftale mellem ægtefællerne om gensidig bidragspligt (”krydsende” ægtefællebidrag).

Efter bestemmelsen er det en betingelse, for at en ægtefælle kan opnå ret til ægtefællepension i henhold til en aftale mellem ægtefællerne om gensidig bidragspligt,
a)
at der af de bidragsfastsættende myndigheder har været fastsat bidrag i bidragsperioden, og
b)
at den fraseparerede eller fraskilte (bidragssøgende) ægtefælle modtog ægtefællebidrag på det tidspunkt, hvor den tidligere ægtefælle (den bidragspligtige) afgik ved døden.

Bestemmelsen strammer betingelserne for anerkendelse af aftaler om krydsende ægtefællebidrag

ØLD af af 15.12.2005 (19. afd. B-2262-04): M og H, der begge var tjenestemænd, blev separeret ved bevilling fra Roskilde Statsamt i 1996 efter 20 års ægteskab. De aftalte efter råd fra amtsfuldmægtigen, at de gensidigt havde tidsubegrænset bidragspligt, at bidraget indtil videre skulle udgøre kr. 0, og at bidraget ikke kunne fastsættes til et beløb, der udgjorde mere end 500 kr. månedligt. Efter skilsmissen i 2002 nægtede Finansministeriet at notere, at H havde bevaret retten til enkepension. ØL fandt, at den omstændighed, at bidraget var maksimeret til 500 kr. månedligt svarende til 6.000 kr. årligt ikke gav grundlag for ikke at anse bidragspligten for reel.

Kommentarer til ÆPL § 1, stk. 3.

Bestemmelsen i § 1, stk. 3, der er ny, fastsætter en minimumsgrænse for ægtefællernes aftale om bidragets størrelse for at kunne bevare retten til ægtefællepension. Efter bestemmelsen er det en betingelse, at det aftalte bidrag på separations- eller skilsmissetidspunktet for hele bidragsperioden udgør et grundbeløb, der mindst svarer til det på aftaletidspunktet gældende månedlige normalbidrag til børns forsørgelse, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Normalbidraget udgøres af summen af et grundbeløb og et tillæg.

Det kræves ikke, at beløbet løbende reguleres, hvis blot det svarer til normalbidraget på separations- eller skilsmissetidspunktet.

Hvis det i 2020 aftales, at ægtefællebidraget skal udgøre 1.415 kr  om måneden, må det ikke samtidigt aftales, at der ikke skal betales bidrag indtil videre som følge af et fast samlivsforhold.

Retten til ægtefællepension bevares formentligt, hvis der f. eks. aftales, at manden skal svare hustru bidrag uden tidsbegrænsning, men således at bidragets størrelse fastsættes af Familieretshuset i de første 10 år, hvorefter bidraget skal udgøre det til den tid gældende normalbidrag, uanset parternes indtægtsforhold. Det må dog kræves, at det fastsatte bidrag i de første 10 år har udgjort et større beløb end normalbidraget.

Har ægtefællerne aftalt, at bidraget principielt fastsættes af de bidragsfastsættende myndigheder, men at bidraget højst kan fastsættes til det på separations- eller skilsmissetidspunktet gældende normalbidrag, opfylder aftalen ikke betingelserne i § 1, medmindre bidraget i hele perioden er fastsat til det i aftalen hjemlede maksimumsbeløb. Det samme vil være tilfældet, hvis ægtefællerne har aftalt et højere maksimumsbeløb. I modsat fald må sådanne aftaler betragtes som en omgåelse af reglen i § 1, stk. 3.

Grundbeløbet følger reguleringen af normalbidraget. Bidraget reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent, jf. § 25 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Normalbidraget udgør pr. 1. januar 2020 16.980 kr. årligt, svarende til 1.415 kr. om måneden.

Se koncept til Aftale om ægtefællebidrag af hensyn til bevarelse af ægtefællepension

Kommentarer til § 1, stk. 4

Bestemmelsen i § 1, stk. 4 er ny. Den er en konsekvens af, at separationstidspunktet som udgangspunkt er afgørende for ægtefællepensionens bevarelse.

Det følger af visse pensionsregulativer og lignende, at retten til ægtefællepension bevares i separationstiden, eller at ægtefællepensionsretten ikke berøres af separation. En sådan ret til pension i separationstiden kan ikke uden videre afskaffes med virkning for allerede indgåede aftaler med de enkelte pensionsberettigede. I de tilfælde, hvor en frasepareret ægtefælle er berettiget til ægtefællepension i separationstiden ifølge aftalegrundlaget bag pensionsordningen, og hvor der samtidig er en anden ægtefællepensionsberettiget fraskilt ægtefælle, kan der derfor opstå spørgsmål om, hvordan de to berettigede er stillet, hvis den tidligere ægtefælle dør netop i separationstiden.

Når det følger af aftalegrundlaget bag pensionsordningen, at retten til ægtefællepension ikke berøres af separationen, eller at ægtefællepensionsretten bevares i separationstiden, vil den fraseparerede ægtefælle være stillet, som om ægtefællerne ikke var separerede, hvis den tidligere ægtefælle dør i separationstiden. Dette gælder også i relation til delingsreglerne i ÆPL §§ 7 og 8, hvor den fraseparerede ægtefælle stilles, som var han eller hun den nuværende ægtefælle.

Efter en eventuel skilsmisse er det derimod aftalen eller afgørelsen ved skilsmissen, der – i overensstemmelse med de almindelige betingelser i ÆPL § 1, stk. 1-3 – er afgørende for bevarelsen af ægtefællepensionsretten.


Ministeriets specielle bemærkninger til ÆPL § 1 i lovforslag nr. L 147 af 26.01.2006

ad  § 1, stk. 1

Bestemmelserne omfatter i modsætning til den nugældende lov både mænd og kvinder og er dermed gjort kønsneutral. Loven omfatter herefter også registrerede partnere, jf. § 3 i lov om registreret partnerskab.

Efter § 1, stk. 2, i den gældende lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse, er skilsmissetidspunktet afgørende for bevarelse af retten til enkepension. Separation mellem ægtefællerne berører således ikke retten til enkepension.

Det følger af forslagets § 1, stk. 1 , at separationstidspunktet som udgangspunkt er skæringstidspunktet for ægtefællepensionsrettens bevarelse, medmindre ægtefællerne bliver skilt uden forudgående separation. Ved separationen ophører stort set alle retsvirkninger af ægteskabet. Formuefællesskabet ophører, arveretten mellem ægtefællerne ophører, forsørgelsespligten ophører, og der skal ved separationen tages stilling til spørgsmålet om bidragspligt og spørgsmålet om kompensation. Da både bidragsspørgsmålet og spørgsmålet om kompensation efter de foreslåede bestemmelser i §§ 16 d og 16 e i det samtidigt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender fremsatte forslag til lov om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om skifte af fællesbo m.v. har sammenhæng med spørgsmålet om ægtefællepensionsret, er det hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om bevarelse af ægtefællepensionsret allerede afgøres ved separationen.

Bestemmelsen i udkastets § 1 opregner en række betingelser for, at en ægtefælle bevarer sin ret til ægtefællepension ved separation eller skilsmisse.

Efter § 1, stk. 1, nr. 1 , er det en betingelse, at den tidligere ægtefælle er bidragspligtig over for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle på separations- eller skilsmissetidspunktet. Betingelsen findes i den gældende lovs § 2, stk. 1.

Det er endvidere en betingelse efter § 1, stk. 1, nr. 2 , at parternes ægteskab inden separationen eller skilsmisse uden forudgående separation har bestået i mindst 5 år. Denne betingelse er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, hvorefter der ved beregningen af, om ægteskabet har bestået i mindst 5 år, medregnes en forudgående separationsperiode. Efter forslaget skal en forudgående separationsperiode således ikke medregnes i beregningen af de 5 år. En samlivsperiode forud for ægteskabet medregnes ikke. Det svarer til den gældende bestemmelse.

Efter § 1, stk. 1, nr. 3 , er det yderligere en betingelse, at den tidligere ægtefælle har en pensionsordning, der a) er oprettet som eller er led i et ansættelsesforhold, eller i ATP, og b) indeholder en kollektivt beregnet ægtefællepensionsordning. Loven omfatter fortsat tjenestemandspensionsordninger, selv om der ikke indbetales pensionsbidrag til disse pensionsordninger.

Betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 3, litra a , er præciseret i forhold til den gældende lovs § 1, stk. 1. Efter forslaget vil pensionsordninger, der er oprettet som et led i et ansættelsesforhold, men som er opretholdt uden nogen forbindelse med et ansættelsesforhold, utvivlsomt også være omfattet af forslaget. Det vil f.eks. være tilfældet med pensionsordninger, der har været led i ansættelsesforhold, men som nu kun er opretholdt ved den pensionsberettigedes egne indbetalinger eller ”hvilende” pensionsordninger (herunder opsatte tjenestemandspensioner), hvortil der ikke længere foretages indbetalinger, og som derfor er omskrevet til en fripolice. Det er dog en betingelse, at pensionsordningen er i kraft ved separationen eller skilsmissen.

Endvidere skal pensionsordningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, litra b, indeholde en kollektivt beregnet ægtefællepensionsordning. Dette svarer til § 1, stk. 4, i den gældende lov.

ad § 1, stk. 2

Bestemmelsen i § 1, stk. 2, der er ny, supplerer § 1, stk. 1. Bestemmelsen opregner yderligere betingelser for en ægtefælles ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse, når den tidligere ægtefælles pligt til at yde den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle ægtefællebidrag, jf. forslagets § 1, stk. 1, nr. 1, beror på en aftale mellem ægtefællerne om gensidig bidragspligt (”krydsende” ægtefællebidrag).

Efter bestemmelsen er det en betingelse, for at en ægtefælle kan opnå ret til ægtefællepension i henhold til en aftale mellem ægtefællerne om gensidig bidragspligt, a) at der af de bidragsfastsættende myndigheder har været fastsat bidrag i bidragsperioden, og b) at den fraseparerede eller fraskilte (bidragssøgende) ægtefælle modtog ægtefællebidrag på det tidspunkt, hvor den tidligere ægtefælle (den bidragspligtige) afgik ved døden.

ad § 1, stk. 3

Bestemmelsen i § 1, stk. 3, der er ny, fastsætter en minimumsgrænse for ægtefællernes aftale om bidragets størrelse for at kunne bevare retten til ægtefællepension. Efter bestemmelsen er det en betingelse, at det aftalte bidrag på separations- eller skilsmissetidspunktet for hele bidragsperioden udgør et grundbeløb, der mindst svarer til det på aftaletidspunktet gældende månedlige normalbidrag til børns forsørgelse, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004, som senest ændret ved lov nr. 431 af 6. juni 2005.

Har ægtefællerne aftalt, at bidraget principielt fastsættes af de bidragsfastsættende myndigheder, men at bidraget højst kan fastsættes til det på separations- eller skilsmissetidspunktet gældende normalbidrag, opfylder aftalen ikke betingelserne i § 1, medmindre bidraget i hele perioden er fastsat til det i aftalen hjemlede maksimumsbeløb. Det samme vil være tilfældet, hvis ægtefællerne har aftalt et højere maksimumsbeløb. I modsat fald må sådanne aftaler betragtes som en omgåelse af reglen i § 1, stk. 3.

Grundbeløbet følger reguleringen af normalbidraget. Bidraget reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent, jf. § 25 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Normalbidraget udgør pr. 1. januar 2012 14.336 kr. årligt, svarende til 1.228 kr. om måneden.

ad § 1, stk. 4

Bestemmelsen i § 1, stk. 4 er ny. Den er en konsekvens af, at separationstidspunktet som udgangspunkt er afgørende for ægtefællepensionens bevarelse. Det følger af visse pensionsregulativer og lignende, at retten til ægtefællepension bevares i separationstiden, eller at ægtefællepensionsretten ikke berøres af separation. En sådan ret til pension i separationstiden kan ikke uden videre afskaffes med virkning for allerede indgåede aftaler med de enkelte pensionsberettigede. I de tilfælde, hvor en frasepareret ægtefælle er berettiget til ægtefællepension i separationstiden ifølge aftalegrundlaget bag pensionsordningen, og hvor der samtidig er en anden ægtefællepensionsberettiget fraskilt ægtefælle, kan der derfor opstå spørgsmål om, hvordan de to berettigede er stillet, hvis den tidligere ægtefælle dør netop i separationstiden. Når det følger af aftalegrundlaget bag pensionsordningen, at retten til ægtefællepension ikke berøres af separationen, eller at ægtefællepensionsretten bevares i separationstiden, vil den fraseparerede ægtefælle være stillet, som om ægtefællerne ikke var separerede, hvis den tidligere ægtefælle dør i separationstiden. Dette gælder også i relation til delingsreglerne i §§ 7 og 8, hvor den fraseparerede ægtefælle stilles, som var han eller hun den nuværende ægtefælle.

Efter en eventuel skilsmisse er det derimod aftalen eller afgørelsen ved skilsmissen, der – i overensstemmelse med de almindelige betingelser i § 1, stk. 1-3 – er afgørende for bevarelsen af ægtefællepensionsretten.

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

03-01-20