Foreningen af Familieretsadvokater (senere lagt sammen med Danske Familieadvokater) har d. 11.05.2006 rettet henvendelse til Folketingets Retsudvalg og fremsat nedenstående alternative forslag til deling af pensionsrettigheder
§ 16 a. Ved skifte efter en ægtefælles død udtager den længstlevende ægtefælle egne pensionsrettigheder og lignende rettigheder forlods af fællesboet.
§ 16 b. Ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller
bosondring skal værdien af ægtefællernes pensionsrettigheder, der giver ret til
alderspension, indgå i bodelingen.
Stk. 2. En ægtefælle kan dog forlods udtage
pensionsrettigheder, der giver ret til alderspension i form af en løbende livsbetinget
ydelse.
Stk. 3. Har ægtefællerne både pensionsrettigheder, der skal
indgå i bodelingen, jf. stk. 1, og pensionsrettigheder, der kan udtages forlods,
jf. stk. 2, kan hver af ægtefællerne forlods udtage egne pensionsordninger, der
ellers skulle indgå i delingen, i det omfang værdien heraf ikke overstiger værdien
af den anden ægtefælles pensionsrettigheder, der kan udtages forlods efter stk.
2.
Stk. 4. Enhver af ægtefællerne har ret til at kræve deling
med respekt af udbetalingsvilkårene (opsat deling). Ved opsat deling kan en ægtefælles
rettigheder på begæring overføres til en selvstændig ordning.
Nedenstående eksempler illustrerer, hvorledes det alternative forslag adskiller sig fra Familieministerens lovforslag L146 af 26.01.2006.
Gældende ret |
L146 |
FAF's alternative forslag |
|
M har rentepension på 1,5 mio kr.
|
Ingen deling | Ingen deling | Ingen deling |
M har rentepension på 1,5 mio kr.
|
300.000 kr. deles |
Ingen deling |
Ingen deling |
M har kapitalpension på 1,5 mio kr.
|
1,5 mio. kr. deles |
Ingen deling |
1,2 mio. kr. deles |
M har kapitalpension på 1,5 mio kr.
|
1,8 mio. kr. deles |
Ingen deling |
1,8 mio. kr. deles |
Familieministerens forslag flytter ca 650 mia kr. væk fra formuefællesskabet og dermed fra ligedeling ved separation og skilsmisse. De gifte mænd får dermed ca. 400 mia. kr. og de gifte kvinder ca. 250 mia. kr., og landets gifte mænd er derfor begejstrede for Familieministerens lovforslag, som uden tvivl må betegnes som danmarkshistoriens største forringelse af gifte kvinders retsstilling.
FAF's alternative forslag løser de problemer, der har givet anledning til Familieministerens lovforslag, men bibeholder som udgangspunkt, at opsparing i form af kapital- og ratepension skal ligedeles på samme måde som al anden opsparing i et ægteskab med formuefællesskab.