Kursfastsættelse er næppe kommet for at blive
Artikel af Peter Teisen, nov. 2000.
"Advokaten" har klogeligt sendt meningsudvekslingerne om passivering af den latente
afgift på pensionsordninger over på nærværende sidespor. (Se Advokaten 2000 siderne
60-62, 175-77, 238-39 og 266-67).
Egentlig burde jeg ikke bruge tid på en internetdebat, som formentlig ikke læses
af et øje. Jeg burde måske også slå mig til tåls med, at advokater med en matematisk
baggrund allerede har gennemskuet, at Per Andreasens og Anne Broksøs (AB) indlæg
ikke holder vand.
Det hævdes på s. 266, at jeg "holder fast i det fejlslagne synspunkt, at den latente
afgift på kapital/ratepension ikke forrentes". Trist at denne misforståelse reelt
danner hele grundlaget for AB´s indlæg. Selvfølgelig forrentes afgiftsbeløbet -
læs dog, hvad jeg skriver på side 61: "Renter og renters rente af afgiftsbeløbet
tilfalder Staten!".
Hele problemet i debatten kan koges ned til, at AB ikke indser, at afkastforudsætningerne
i de opstillede eksempler ikke er de samme for ejerægtefællen og ikke-ejerægtefællen.
De 5%, som AB i eksemplerne tildeler ejerægtefællen, er en nettorente efter pensionsafkastbeskatning
(PAL). Under forudsætning af en PAL-sats på 15%, skal pensionsselskabet mao indtjene
5,88% brutto for at kunne levere 5% netto til depotkontoen.
Såfremt ikke-ejerægtefællen opnår samme bruttoafkast (5,88%), er der kun 2,94% tilbage
netto efter kapitalindkomstskat på 50%.
Da AB helt misforstået ser bort fra PAL, bliver sammenligningsgrundlaget endnu mere
skævt, idet ejerægtefællen nu kun behøver at tjene 5% brutto=nettoafkast, mens ikke-ejerægtefællens
bruttoafkast reduceres til 2,5% netto.
Alle de i debatten foreliggende regneeksempler giver en difference i ejerægtefællens
favør. Men forskellen opstår ene og alene som følge af forskellen på 5 og 2,5% i
rente. Ejerægtefællen får ikke glæde af renten af afgiftsbeløbet.
61-årige Kurt Olsen har en kapitalpension i Unibank på 1.000.000 kr. Unibank opdeler
pengene med henholdsvis 600.000 og 400.000 kr. på to underliggende konti. Efter
et år er der optjent 5% rente efter PAL. På konto 1 står der 630.000 kr. På konto
2 står der 420.000 kr. Ordningerne afgiftberigtiges ved, at Unibank udbetaler konto
1 til Olsen, mens konto 2 indbetales til Staten.
Eksemplet illustrerer tydeligt, at Olsen reelt har opnået 5% skattefri rente af
hans "egne" 60%, mens renten af den latente 40%-afgift ubeskåret tilfalder Staten.
Så fortvivlende simpelt er det! AB kan ikke - og vil ikke kunne - redegøre for,
hvilken del af "afgiftsrenten", der tilfalder Olsen. Sammenligning med anden opsparing,
der opnår et lavere realafkast er ren demagogi!
Min kritik af AB er måske lidt hård, men så må man lade være med at udstille sine
manglende regnefærdigheder.
Prøv f.eks. at nærlæs AB´s regneeksempel på side 266. Selv om AB i note1 udtrykkeligt
gør opmærksom på, at der ikke indregnes renters rente, kommer man uforvarende til
at gøre det med brutto 112.500 kr. Korrigeres for regnefejlen, kan forskellen i
de opnåede resultater i og uden for pensionsregi atter forklares som værende differencen
mellem et nettoafkast på henholdsvis 5 og 2,5%.
En sidste fejlrettelse:
Nej AB! - man skal ikke betale 40% afgift af det fremtidige afkast på en allerede
afgiftsberigtiget kapitalpension. Kontoen tilskrives bruttoafkastet (ingen PAL),
men afkastet må i stedet medtages som almindelig kapitalindkomst.
Kursfastsættelse er næppe kommet for at blive. På et eller andet tidspunkt bliver
en ejerægtefælle repræsenteret af en kuglerammebetvinger - de må også findes blandt
advokater og dommere.
Peter Teisen
