Bet. nr. 1446/2004 om personnavne indeholder bl. a. følgende forslag:
Efternavne:
I reglerne om efternavne foreslår udvalget bl.a. følgende ændringer:
- Et efternavn, der bæres af flere end 1.000 personer her i landet - som f.eks.
Nielsen og Hansen - skal frit kunne tages af enhver.
- Ophævelse af sondringen mellem giftenavne og eget efternavn. Et giftenavn, dvs.
et efternavn, der er erhvervet på grundlag af ægteskab, vil herefter blive behandlet
som ethvert andet navn, den pågældende bærer eller har båret. Det vil således f.eks.
i videre omfang end i dag være muligt for en person, der bærer et giftenavn, at
give dette videre til sine børn, herunder også børn fra et tidligere forhold, ligesom
der bliver adgang til at give navnet videre til en senere ægtefælle. Tilsvarende
kan en person tage et navn, som den pågældendes forældre, bedsteforældre m.v. bærer,
uanset at navnet er et giftenavn.
- Indførelse af en adgang til under visse betingelser at tage en ugift samlevers
efternavn efter samtykke fra denne.
- Indførelse af en adgang til at tage et mellemnavn som efternavn, uanset at mellemnavnet
ikke er eller har været et efternavn i ens slægt. For eksempel kan en person med
navnet Lars Haldgren Jensen komme til at hedde Lars Haldgren, selv om navnet Haldgren
ikke tidligere har været et efternavn i hans familie.
- Personer, der bærer et bindestregsefternavn, skal have ret til at bortkaste et
af leddene og tage det andet led som efternavn alene. En person, der hedder Lars
Haldgren-Jensen vil således efter forslaget f. eks. kunne tage navnet Haldgren
som efternavn, selv om navnet Haldgren ikke tidligere har været et efternavn i hans
familie.
- Indførelse af en adgang til også at tage en tipoldeforælders efternavn. Efter
den gældende navnelov er det alene muligt at tage en forælders, bedsteforælders
eller oldeforælders efternavn.
- Indførelse af en generel mulighed for, at adoptivbørn kan tage navn efter den
oprindelige slægt. Eksempelvis kan en pige, der er adopteret fra Korea, få sine
koreanske forældres efternavn.
- Indførelse af en adgang til at tage et såkaldt patronymnavn som efternavn, dvs.
fars eller mors fornavn for eksempel med endelsen -søn/-datter eller -son/-dóttir.
Herboende islændinge og færinger - samt andre, der måtte ønske dette - vil således
kunne navngive deres børn i overensstemmelse med islandsk og færøsk navneskik. Reglen
udformes således, at det også bliver muligt at tage andre navnekulturers patronymnavne.
Der foreslås således også genindført en adgang til, at personer, hvis forældre
har et dansk fornavn, kan tage et dansk patronymnavn. For eksempel kan Peter Hansen
vælge at kalde sin søn Morten Peterssøn eller sin datter Line Petersdatter.
- I visse navnekulturer skelnes der ikke mellem for- og efternavne. For navne med
tradition i disse kulturer foreslås det, at det skal være muligt at tage en af
forældrenes, bedsteforældrenes eller ægtefællens fornavn som efternavn.
- I visse navnlig østeuropæiske navnekulturer kønsbøjes efternavne, således at en
mands efternavn f.eks. ender på -ski, mens det samme efternavn båret af en kvinde
ender på -ska. Det foreslås at indføre en adgang til at kønsbøje sådanne efternavne.
De sidste 3 punkter skal ses i lyset af udvalgets gennemgang af en række udenlandske
navneskikke. Udvalget finder, at der bør indføres en øget mulighed for at anvende
sådanne navneskikke her i landet. Der bør dog ikke fastsættes forskellige regler
for forskellige etniske grupper. Denne mulighed bør derfor ikke være betinget af
et eventuelt etnisk tilhørsforhold til den pågældende skik. Reglerne om adgang
til at anvende fremmede navnetraditioner bør endvidere formuleres kønsneutralt,
uanset om den pågældende navneskik f.eks. kun anvender mandens navn som udgangspunkt
for navngivning.
Mellemnavne:
I reglerne om mellemnavne foreslår udvalget bl.a. følgende ændringer:
- En liberalisering af adgangen til at tage et mellemnavn, således at reglerne i
højere grad kommer til at ligne reglerne om efternavne. Det skal bl.a. være muligt
at tage en ægtefælles eller fast samlevers mellemnavn eller efternavn som mellemnavn.
Hvis en ægtefælle f.eks. hedder Toft til mellemnavn og Nielsen til efternavn, vil
den anden ægtefælle dermed bl.a. kunne komme til at hedde Toft Nielsen.
- Det skal være muligt at tage ethvert godkendt fornavn som mellemnavn, uanset om
navnet svarer til den pågældendes køn. Det vil således bl.a. blive muligt for forældre
at navngive en datter og søn med et fælles mellemnavn. For eksempel kan en person
ved navn Peter Hansen vælge at kalde sine børn Line Bo Hansen og Morten Bo Hansen.
Fornavne:
I reglerne om fornavne foreslår udvalget bl.a. følgende:
- Den eksisterende ordning, hvorefter alle nye fornavne skal godkendes af en central
myndighed, opretholdes. Der udarbejdes en ny liste over godkendte drenge- og pigenavne.
Listen skal offentliggøres af Justitsministeriet - i dag er det Kirkeministeriet,
der står for listen. De fornavne, der ikke er optaget på listerne over godkendte
fornavne i dag, men som ikke desto mindre er almindeligt udbredte, vil også blive
optaget på den nye liste. Disse navne kan dermed fremover tages af enhver uden godkendelse.
- For andre fornavne, der ikke er optaget på den nye liste over godkendte fornavne,
skal det fortsat være en betingelse for at få navnet godkendt, at der er tale om
et egentligt fornavn. For at et fornavn skal kunne godkendes, er det efter forslaget
endvidere en betingelse, at navnet ikke er uegnet til at blive anvendt som fornavn
her i landet, og at navnet ikke er upassende eller kan vække anstød.
- Adgangen til at tage et udenlandsk fornavn lempes, således at navnet kan tages,
uanset om den, der ønsker navnet, har en særlig etnisk tilknytning til den pågældende
navnekultur. Et fornavn vil dog ikke kunne godkendes, hvis det f.eks. er så fremmedartet,
at det er uegnet til at blive anvendt som fornavn her i landet.
- Det foreslås endvidere, at det ikke længere skal være en betingelse for at tage
et fornavn, at navnet ikke kan blive til ulempe for den, der skal bære navnet. Udvalget
finder, at det fremover bør overlades til den pågældende selv - og for børn til
forældremyndighedens indehavere - at afgøre, om fordelene ved det ønskede
navn overstiger de eventuelle ulemper, der kan imødeses.
- Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet.
Udvalget foreslår i den forbindelse en lempelse af adgangen til at tage et kønsneutralt
fornavn.
Der foreslås herudover bl.a. regler om den administrative behandling af navnesager
