T var fundet skyldig i at have forsøgt at indføre 1 kg amfetamin til Færøerne. Herudover
var T fundet skyldig i bl.a. at have besiddet 150 gram MDMA og 400 gram hash på
sin bopæl i Danmark.
Retten på Færøerne fandt, at T skulle idømmes en straf på fængsel
i 5 år. Der blev lagt vægt på, at forsøget på indførsel af amfetamin efter retspraksis
skulle straffes strengere på Færøerne end i Danmark under hensyn til bl.a. den betydeligt
højere fortjeneste ved ulovlig narkotikahandel på Færøerne.
HR fandt, at Retten på Færøernes praksis, hvorefter indførsel
og videresalg af narkotika på Færøerne skulle straffes strengere end tilsvarende
overtrædelser i Danmark, gik mere end 20 år tilbage og var begrundet i forholdene
på Færøerne, herunder prisniveauet for narkotika og den dermed tilsvarende betydeligt
højere fortjeneste ved ulovlig narkotikahandel. Det færøske hjemmestyre, der overtog
strafferetten som sagsområde i 2010, havde efter det oplyste ikke foretaget initiativer,
der kunne føre til en ændring af praksis for strafudmåling i narkotikasager. HR
tiltrådte på den baggrund, at straffen var fastsat til 5 års fængsel.
Færøerne
Lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekg. nr. 41 af 15.01.2020
Lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne, jf. lovbekg. nr. 1097 af 10.08.2016
Lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler, jf. lov nr. 579 af 24.06.2005
Lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder, jf. lov nr. 578 af 24.06.2005Bekg. nr. 1782 af 07.09.2021 for Danmark og Færøerne om eftersøgning og redning på luftfartsområdet
Bekg. nr. 9876 af 30.11.2020: BL 2-4: Bestemmelser om gennemførelse af forordning nr. 1321/2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver på Færøerne og i Grønland
Bekg. nr. 550 af 28.04.2020 for Færøerne om henlæggelse af beføjelser til Geodatastyrelsen
Bekg. nr. 549 af 28.04.2020 for Færøerne om henlæggelse af beføjelser til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Bekg. nr. 480 af 26.03.2020 for Færøerne om dna-undersøgelser til brug for behandling af sager om dansk indfødsret
Bekg. nr. 1058 af 10.10.2019 om ændring af den fortegnelse over valgdistrikterne, der indeholdes i lov om folketingsvalg på Færøerne
Bekg. nr. 583 af 02.05.2019 for Færøerne om betaling for afskrifter, edb-udskrifter og fotokopier, der udleveres efter kapitel 8 i sundhedsloven
Bekg. nr. 581 af 02.05.2019 for Færøerne om præparater og undersøgelser m.v. ved Statens Serum Institut
Bekg. nr. 8 af 16.04.2019 om udvidelse til Færøerne af IMO-konvention af 23. marts 2001 om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkersolie
Bekg. nr. 7 af 16.04.2019 om udvidelse til Færøerne af protokol af 2. maj 1996 om ændring af IMO-konventionen af 19. november 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav og opsigelse af konventionen (Globalbegrænsningskonventionen)
Bekg. nr. 429 af 10.04.2019 om adgang til Vækstfondens produkter på Færøerne og i Grønland
Bekg. nr. 2 af 28.01.2019 om udvidelse til Færøerne af UNESCO-konvention af 17. oktober 2003 om beskyttelse af den immaterielle kulturarv
Bekg. nr. 9915 af 31.10.2018: BL 6-02: Bestemmelser for Færøerne og Grønland om flyveledercertifikater mv. (1. udgave af 31. oktober 2018)
Skrivelse nr. 9266 af 14.03.2022 om retsplejelovens krav om en dansk juridisk eksamen for beskikkelse som dommer eller advokat eller ansættelse som offentlig anklager mv.
Vejledning nr. 9000 af 02.01.2023 om ministeriers behandling af sager vedrørende Færøerne
Vejledning nr. 10382 af 15.12.2022 for Færøerne om regulering af beløbet nævnt i § 11, stk. 5, nr. 3, i anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven
Vejledning nr. 9484 af 04.05.2022 til danske a-kasser om aftale mellem Danmark og Færøerne om koordination af arbejdsløshedsforsikring
Vejledning nr. 10022 af 08.12.2021 for Færøerne om regulering af beløbet nævnt i § 11, stk. 5, nr. 3, i anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven
Vejledning nr. 59 af 02.07.2012 om ministeriers behandling af sager vedrørende Færøerne
Rigsadvokatens meddelelse nr. 10269 af 25.11.2022: Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen ved Færøernes Politi
Bekendtgørelse af lov for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekg. nr. 148 af 09.03.2004
Bet. nr. 881/1979: Ændring af tilskudssystemet for Færøerne
Bet. nr. 445/1967: Forbindelsen til Færøerne under arbejdskonflikter
Bet. nr. 242/1960: Revision af sociallovgivningen for Færøerne
Bet. nr. 167/1956: Politiets og arrestvæsenets fremtidige ordning på Færøerne
Bet. nr. 131/1955: Realkreditten i fast ejendom på Færøerne
Bet. nr. 119/1955: Lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner
Bet. nr. 106/1954: Oprettelse af et realkreditinstitut på Færøerne
Frederik Harhoff: Rigsfællesskabet, disputats, 1993
Færøsk Lovsamling, 1999, 7.000 sider. Udgivet af Færøernes Landsstyre. (tlf.: 00298-351010). Anmeldt af Jens Møller i UfR 2000 B.214.
Richard Mikkelsen: Færøerne i bankkrisens tegn, 1. udg., nov. 2001, DJØF.
Jørn Astrup Hansen: Færøske banker 1906-2006, 1. udg., maj 2007, 173 sider, DJØF
Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning, 1. udg., juni 2007, 120 sider, DJØF. Anmeldt af Michael Hansen Jensen i UfR 2007 B.257, og af Henrik Palmer Olsen i JUR 2007.275-279.
Poul Meyer i JUR 1947.296-298: Færøernes retsstilling - nogle betragtninger i anledning af forslag til lov om Færøernes Hjemmestyre.
Poul Meyer i UfR 1950 B.200-202: Færøernes selvstyre. En imødegåelse.
Ole Perch Nielsen: Notat om Færøernes Hjemmestyre, 1967.
Frederik Harhoff i UfR 1987 B.347-352: Dansk rets gyldighed i grønlandske og færøske særanliggender.
Torben Jensen i UfR 1988 B. 31-35: Kompetencen til at afgøre arbejdskonflikter på Færøerne.( Kommentar til UfR 1986.314 HD).
Frederik Harhoff i Lov & Ret nr. 11/1993 p. 27-30: Rigsfællesskabet - vision eller virkelighed?
Frederik Harhoff i Lov & Ret nr. 4/1995 p. 21-24: Rigsfællesskabet i fare, fordi regeringen er bange for konflikt med domstolene. (Omhandler 4 muligheder for en undersøgelse af den færøske banksag.)
Børge Dahl i R&R nr. 8/1995 p. 54-57: Revision på Færøerne. Et særområde under hjemmestyremyndighederne.
Beretning afgivet af Undersøgelseskommissionen vedrørende Den Færøske Banksag, januar 1998.
Jákup E. Kjærbo i Justitia nr. 6/1998 p. 37-61: Færøernes hjemmestyre i historisk og retsligt perspektiv.
Kári á Rogvi i Lov & Ret nr. 4/2002 p. 22-28: Færøernes retspleje frem fra glemslen.
Sjúrður Rasmussen i UfR 2002 B.377-383: Til hjemmestyrelsesloven os skiller.
Bárður Larsen i JUR 2005.77-88: Grundlovsargumenter i dansk færøpolitik
Bárður Larsen og Rúni Rasmussen i UfR 2007 B.99-104: Konsensus og fælles grundlag - det nye udkast til en færøsk forfatning.
Ole Spiermann i JUR 2008.5-15: Vore grundlovsstridige hjemmestyreordninger
Rasmus Møller Madsen i ADV nr. 2/2009 p. 48-49: Den færøske advokatlovgivning ajourføres. (Færøske advokater underkastes nu samme krav til den professionelle standard som danske advokater. Reguleringen giver mulighed for færøsk selvstændighed.)
Bárður Larsen og Kári á Rógvi i JUR 2010.153-162: Færøsk forfatningsudkast i forfatningsretlig belysning – Kritiske bemærkninger til Justitsministeriets notat af 2. juni 2010 om forslag til en færøsk forfatning.
Solva Dam og Halla Ellefsen i Justitia nr. 5/2012 p. 3-49: Interprovinsielle familieretlige problemstillinger mellem Færøerne og Danmark. (Specialet omhandler familieretlige problem-stil-linger indenfor forældremyndigheds-, bopæls- og samværsområdet mellem Danmark og Færøerne. Det afsluttes med en vejledning for disse områder, som forældre skal være opmærk-somme på ved en evt. fraflytning).
Bárður Larsen og Kári á Rógvi i UfR 2013 B.25-34: Dansk rets udfyldende karakter på Færøerne (Artiklen argumenterer for, at grundet særlige retskildemæssige omstændigheder er færøske appelsager særlig fagligt udfordrende og principielt relevante, og at der samtidig er et stort behov for en aktiv og bevidst retsskabende praksis, case-law, i fravær af vedtagen lov.)
Súni Thomassen i Skat Udland 2014.147: Månedens land - Færøerne
Torkil V. Rasmussen i UfR 2017 B.60-65: Opportunistisk dansk fortolkning af det færøske hjemmestyres lovgivningskompetence.
Philip Wieclaw Svendsen i RETTID 2019 Afhandling nr. 2: En analyse af de forfatningsretlige grænser for Grønland og Færøernes selv- og hjemmestyreloves omfang samt disse ord-ningernes retlige status
Torkil V. Rasmussen i UfR 2019 B.105-110: Tvivlsomme retsplejebestemmelser i den færøske ministeransvarslov
Bárður Larsen og Kristian Joensen i JUR 2020.254-268: Ensidig løsrivelse reguleres ikke af grundlovens § 19
Søren Holm Seerup i UfR 2022 B.298-304: Civile søgsmål på Færøerne
Bárður Larsen i Juristen nr. 6/2022 p. 251-263: Problemet med den ubekymrede retlige transplantation
UfR 1986.314 HD: Lov om Arbejdsretten var ikke gældende for Færøerne. Komm. af Peter Blume i UfR 1986 B.278-279: Et lovfortolkningsproblem.
UfR 2000.1887/2 ØLD: Beslutning på færøsk haugestævne om opførelse af fårehus til 700.000 kr. kunne som følge af sin ekstraordinære karakter kun træffes ved enighed mellem ejerne. Beslutning om anvendelse af 340.000 kr. til opdyrkning af haugen kunne derimod træffes ved flertalsbeslutning.
UfR 2001.345/2 HD: Færøernes Landbrugsråd havde ikke haft kompetence til at tilbagekalde tilsagn om fæstetildeling.
UfR 2004.1248 HD: Landsstyret havde ikke haft hjemmel til at nedlægge den del af vejen, der gik mellem to bygder Norðskála og Svínáir, som landsvej.
UfR 2006.1961 ØLD: A, der boede på Færøerne, havde igennem et færøsk forsikringsselskab, F, forsikret sin ejendom. I 2003 nedbrændte ejendommen som følge af en brand A forsætligt havde påsat. Umiddelbart efter branden blev A indlagt på en psykiatrisk afdeling. A blev ved den efterfølgende straffesag anset for omfattet af STRFL § 69 og idømt behandling på en psykiatrisk afdeling. F nægtede under henvisning til FAL § 18 at udbetale erstatning for skaderne ved branden. A gjorde heroverfor gældende, at han var omfattet af FAL § 19 og derfor alligevel havde krav på erstatning. Færøernes Ret fandt, at A på skadestidspunktet havde befundet sig i en tilstand af forbigående sindsforring eller lignende forstyrrelse af de psykiske funktioner, og at han som følge heraf havde manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt, jf. herved FAL § 19, stk. 1. F blev pålagt at betale erstatning for brandskaden. ØL udtalte, at FAL § 19, stk. 1, havde et bredere anvendelsesområde end STFRL § 16, idet FAL § 19, stk. 1, blandt andet omfatter ”forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand”. ØL stadfæstede herefter byrettens afgørelse.
UfR 2006.2178 ØLD: A, der var den ansvarlige redaktør for et færøsk daglblad, indbragte en artikel på forsiden af avisen med omtale af advokat L, under overskriften "KLIENT FUPPER". Artiklen indeholdt gengivelse af beskyldninger fra en tidligere klient, B, b la. om, at L havde stjålet inkasserede penge. L anlagde herefter en privat straffesag med påstand om, at A dømtes for bagvaskelse i henhold til STRFL § 268, subsidiært for ærekrænkelse i henhold til STRFL§ 267. Færøernes Byret idømte A fængsel i 60 dage samt betaling af tortgørelse på 30.000 kr. ØL lagde til grund, at sigtelserne, uanset at disse isoleret set kunne have en journalistisk interesse, i det væsentlige var fremsat med det ikke-journalistiske formål at nedsætte L's omdømme. A havde således intet grundlag for at anse udsagnene for sande, ligesom udsagnene ikke kunne anses for fremsat til varetagelse af almeninteresse. Hensynet til pressens ytringsfrihed kunne på denne baggrund ikke sættes over hensynet til beskyttelsen af L mod de alvorlige sigtelser for tyveri og bedrageri over for klienter i advokatvirksomheden. A blev derfor fundet skyldig i overtrædelse af STRFL § 267, stk. 1, og der var hverken grundlag for straffrihed eller strafbortfald, jf. STRFL § 269, stk. 1, 2. led, eller stk. 2, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 10. Imidlertid fandt ØL i lyset af EMRK art. 10 ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for frihedsstraf efter STRFL § 268, hvorfor A blev idømt 15 dagbøder a 500 kr.
UfR 2006.3193 ØLD: Tværå Kommune, K, beliggende på Færøerne, forhøjede i 2002 havne- og broafgiften for et færøsk rederi R’s brug af K’s havn i forbindelse med indenlands færgefart. R protesterede heroverfor og gjorde samtidig gældende, at forhøjelserne tilsigtede at opnå en ulovlig fortjeneste i forbindelse med driften af haveanlægget. De bogførte indtægter oversteg i 2001 udgifterne med mere end 1 mio. kr., og de efterfølgende år gav driften, selv uden taktsforhøjelser, betydelige stigninger i forholdet mellem indtægter og udgifter. K havde ikke forud for taktsforhøjelserne foretaget beregninger over, om man ved forhøjelsen tilsidesatte princippet om, at indtægterne over en årrække ikke måtte overstige udgifterne. Under disse omstændigheder fandt ØL, at K havde bevisbyrden for, at det anførte princip ikke var blevet tilsidesat. Efter de økonomiske oplysninger om havneaktiviteterne, fandt ØL ikke, at K havde godtgjort, at K ved takstforhøjelserne havde overholdt det anførte princip, hvorfor R fik medhold i sin påstand.
UfR 2007.1694 ØLK: Under et møde i fogedretten i Københavns Byret d. 01.09.2006, fik R foretaget udlæg i D's ejendom beliggende på Færøerne. Der blev indgivet begæring om tvangsaution i fogedretten på Færøerne, fremsat på grundlag af det nævnte udlæg i Danmark. Begæringen blev afvist med det begrundelse, at den danske fogedret ikke var kompetent til at foretage udlæg i aktiver på Færøerne. ØL udtalte imidlertid, at HR er øverste domstol for hele riget, og at retten på Færøerne hører under ØL's kreds. Domstolene er således fælles for Danmark og Færøerne, hvorfor fogedretten på Færøerne ikke havde grundlag for at afvise auktionsbegæringen.
UfR 2007.2375 HD: T var ved et nævningeting dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling eller hospital for sindslidende, jf. STRFL § 68 efter at være fundet straffri efter STRFL § 16, stk. 1, fordi han på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der måtte ligestilles hermed. T var fundet skyldig i overtrædelse af den færøske straffelovs § 237, jf. § 21, § 260, stk. 1, nr. 1, § 261, stk. 1, § 266 samt lagtingslov nr. 4 af 15. januar 1988 om sømænd med senere ændringer § 51, stk. 1. HR tiltrådte, efter lovovertrædelsernes karakter, oplysningerne om T's psykiske tilstand og risikoen for, at han på ny begår alvorlig personfarlig kriminalitet, at det var nødvendigt, at han dømtes til anbringelse i hospital for sindslidende.
UfR 2007.2581 ØLD: I 2000 blev E idømt fængsel i to år for overtrædelse af den færøske STRFL § 224, jf. § 222, stk. 2, jf. til dels § 210, stk. 3, jf. stk. 1, samt § 225, jf. § 222, stk. 2, begået over for egne samt sin samlevers børn. E blev i 2001 prøveløsladt på nærmere angivne vilkår. I 2004 besluttede Den Særlige Klageret, at straffesagen skulle genoptages. E blev i 2004 frifundet for de pågældende forhold. E krævede nu erstatning i medfør af den færøske RPL § 1018 a, dels 360.000 kr. for tabt arbejdsfortjeneste, dels 148.200 kr. i godtgørelse for forstyrrelse af stilling og forhold, der var en konsekvens af særvilkårene for prøveløsladelsen, som indebar, at E ikke kunne opretholde forbindelsen til sine børn og dels for uberettiget frihedsberøvelse. ØL fandt, at der skulle ydes godtgørelse også for forstyrrelse af hendes stilling og forhold, som p.g.a. sagens helt ekstraordinære karakter og forløb blev fastsat til 148.200 kr. ØL fandt, at der ikke skulle ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
UfR 2008.70 ØLD: A var bosat på Færøerne og fik i 1980’erne konstateret torticollis. I tiden frem til 1994 blev A behandlet herfor i Danmark, hvilket det færøske sundhedsvæsen havde betalt. Da man i 1994 mente, at man på Færøerne kunne tilbyde A den samme behandling som i Danmark, overførte man nu A til behandling på Færøerne. Da A havde været igennem to behandlinger uden virkning, anmodede han om at kunne fortsætte behandlingen i Danmark, hvilket blev afvist, hvorfor A for egen regning valgte at fortsætte behandlingerne i Danmark frem til 1998. A krævede nu sine udgifter til behandling i Danmark betalt af det færøske sundhedsvæsen. Færøernes Ret lagde til grund, at der ikke var noget krav i lovgivningen til, hvilken behandling Landssygehuset skulle tilbyde, herunder hvornår en patient skulle sendes til behandling på sygehus i Danmark. Det måtte imidlertid lægges til grund, at det var fast praksis at henvise til behandling i udlandet, når den faglige ekspertise ikke var til stede på Færøerne. Efter Retslægerådets besvarelse af en række spørgsmål kunne det lægges til grund, at den nødvendige lægefaglige ekspertise ikke var til stede på Færøerne i tilfælde, hvor der var tale om manglende effekt af botulinum toksin-behandlingen. Det kunne endvidere lægges til grund, at der kunne drages konsekvens allerede efter to virkningsløse behandlinger. På denne baggrund fandt Færøernes Ret, at Landssygehuset ved efter de to virkningsløse behandlinger på Landssygehuset at afvise at henvise til behandling i Danmark havde fraveget en intern regel, og det kunne, som sagen var oplyst, ikke anses for godtgjort, at denne forskelsbehandling konkret var begrundet i andre saglige kriterier. A fik derfor tilkendt betaling af 118.968,00 kr. ØL stadfæstede.
TfS 2008.723 ØLD: Sagen angik, om et fradrag der gives efter § 33, nr. 12 i lagtingslov om landskat og kommuneskat, er et standardfradrag, som kan fradrages fuldt ud, uanset om de faktisk afholdte udgifter er mindre end fradraget. ØL fandt, at det ikke fremgår med fornøden klarhed, at skattemyndighederne kan nedsætte fradraget, hvis de aktuelle udgifter er mindre. Fradraget kunne derfor fradrages fuldt ud.
UfR 2022.359 HD: Retten på Færøernes straf på 5 år for forsøg på indførsel af 1 kg. amfetamin blev stadfæstet, da man efter færøsk praksis i mere end 20 år havde straffet indførsel og videresalg af narkotika på Færøerne strengere end i Danmark
UfR 2022.3799 HKK: Der var hjemmel i de færøske inddrivelsesregler til at inddrive danske skattekrav, da landsstyret kunne indgå aftaler, hvorefter skat, der var forfaldet til betaling i et andet land, kunne inddrives efter reglerne om inddrivelse på Færøerne
De færøske skattemyndigheder, S, havde i 2016 foretaget udpantning ved udlæg for ca. 580.000 kr. i en ejendom ejet af A. Udpantningen skete på baggrund af en anmodning fra de danske skattemyndigheder om bistand til inddrivelse ifølge en bistandsaftale fra 1989. Boet efter A gjorde gældende, at der ikke var hjemmel til den foretagne udpantning for danske skattekrav på Færøerne, og at udpantningen derfor skulle ophæves.
HR fandt, at lovgivningen på tidspunktet for indgåelsen af bistandsaftalen mellem bl.a. Færøerne og Danmark indeholdt en bestemmelse om, at landsstyret kunne indgå sådanne aftaler. Indgåelse af en sådan aftale betød, at skat, der var forfaldet til betaling i et andet land, kunne inddrives efter reglerne om inddrivelse på Færøerne. Der var ikke ved en senere ophævelse af bestemmelsen ændret ved dette. Skattelovens inddrivelsesregler indeholdt hjemmel til at foretage udpantning som led i bistand inden for rammerne af aftaler, der var indgået med Danmark og andre lande. Det var uden betydning, om bistandsaftalen, der regulerede myndighedernes samarbejde, var kundgjort. ØL var kommet til et andet resultat.UfR 2022.4709 ØLD: En bestemmelse i færøsk auktionslov, som regulerede et forhold i en overenskomst, var ikke i strid med EMRK art. 11 eller ILO-konvention nr. 98, da den var sagligt begrundet og ikke udgjorde et indgreb i foreningsfriheden
En færøsk rederiforening, R, havde sammen med tre færøske besætningsorganisationer indgået en overenskomst. Overenskomstens § 17, stk. 3 bestemte, at afgifter ”for fiskeritilladelser af enhver slags trækkes fra udelt, dog således at køb af færøske kvoter og/eller fiskedage mellem færøske skibe, ikke er tilladt fradrag”. Det fulgte imidlertid af § 7, stk. 2 i den færøske auktionslov, at betaling for kvoter, som var købt på auktion, ikke kunne fratrækkes salgsværdien af fangsten, når mandskabets hyre skulle opgøres og udbetales. Sagen angik, om § 7, stk. 2 var ugyldig som værende i strid med EMRK art. 11 og/eller ILO-konventionen nr. 98.
Retten på Færøerne fandt, at der ved loven var foretaget et direkte indgreb i et konkret forhold, som var reguleret i en gældende overenskomst. Da indgrebet blev foretaget i den generelle fordeling af udgifterne i fiskerierhvervet, som var forhandlet og vedtaget mellem parterne, og da det høje indkomstniveau blandt besætningerne på skibene ikke af sociale hensyn nødvendiggjorde det foretagne indgreb, var indgrebet ikke nødvendigt i et demokratisk samfund, jf. art. 11, stk. 2. Færøernes Landsstyre, F, blev dømt til at anerkende, at bestemmelsen i § 7, stk. 2 var ugyldig.
ØL fandt, at § 7, stk. 2 var i åbenbar strid med overenskomstens § 17, stk. 3. Bestemmelsen havde et sagligt begrundet formål, idet afgifterne iht. loven blev pålagt for at opnå ret til havets ressourcer, og de blev opkrævet hos ejerne af de fiskefartøjer, som opnåede denne ret. § 7, stk. 2 udgjorde ikke et sådant indgreb i foreningsfriheden, at der forelå en overtrædelse af art. 11 i EMRK. Der var heller ikke grundlag for at tilsidesætte bestemmelsen som værende ugyldig efter ILO-konventionen nr. 98. F’s frifindelsespåstand blev taget til følge.
