Ifm. fogedrettens besigtigelse af en ejendom under tvangsauktionssag, havde ejeren,
A, modsat sig at medvirke og forladt ejendommen. Fogeden, F, traf efterfølgende
to lejere, som gav F adgang til deres lejemål. A kærede besigtigelsen til VL.
VL fandt, at fogedretten ikke havde truffet en afgørelse, der
kunne kæres af A. A’s kæremål blev afvist.
Retsmidler i fogedsager
UfR 1980.448/2 VLK: Fogedrettens afgørelse om at nægte at beramme en ny begæret fogedforretning kunne kæres.
UfR 2005.3307 ØLK: I indkaldelse til fogedretten var det anført, at hvis rekvisitus ikke mødte, ville han uden yderligere varsel blive anholdt af politiet. R kærede denne passus til landsretten, der afviste kæremålet, idet der ikke var truffet en afgørelse, som kunne kæres, jf. RPL § 584, stk. 1
UfR 2006.920 ØLK: Fogedretten i Hørsholm tilkendegav, at henset til F's opførsel fandtes fuldbyrdelse af samværsresolutionen ikke for tiden at kunne ske af hensyn til børnenes sjælelige sundhed, jf. RPL § 536, stk. 1, 3. pkt. F havde under retsmødet været højtråbende og truende. F væltede herefter fogedens skrivebord, kastede en pedalspand direkte mod moderens advokat og forlod herefter fogedretten, der herefter blev hævet. Fogedrettens tilkendegivelse fandtes, når hensås til det under retsmødet passerede, at indeholde en afgørelse over for F, der kunne kæres. ØL stadfæstede fogedrettens afgørelse.
TFA 2007.234 VLK: F havde anmodet Frederikshavns Fogedret om bistand til gennemtvingelse af samvær. Der blev afholdt et fogedretsmøde, hvor dommeren efter en nærmere drøftelse af sagen henstillede ”at samværet gennemføres efter de aftalte retningslinjer og at parterne i øvrigt gør, som der står i statsamtets afgørelse”. Det fremgik af retsbogen, at ”Det bekræftede parterne, at de ville gøre. Sagen afsluttet”. VL fandt ikke, at den fremsendte udskrift af retsbogen indeholdt en afgørelse, der kunne kæres, jf. RPL § 584, stk. 1. At M muligvis havde haft en opfattelse af, at der under fogedretsmødet blev truffet en afgørelse, som hun kunne påkære, ændrede ikke ved, at fogedrettens henstilling ikke indeholdt en afgørelse, der kunne kæres, hvorfor kæremålet blev afvist.
UfR 2022.1369 VLK (FM 2022.3 VLK): Fogedrettens udførte besigtigelse af ejendom under tvangsauktionssag udgjorde ikke en afgørelse, der kunne kæres af ejeren
UfR 1987.200 ØLK: En journalist og en pressefotograf kunne ikke kære fogedrettens afgørelse vedrørende dørlukning, da de hverken var parter i fogedsagen om samvær, og da kendelsen ikke vedrørte deres personlige interesser, således at den indeholdt en afgørelse over for dem, jf. RPL § 588, stk.2 smh. med RPL § 393, stk.1.
FM 2018.224 VLK: En skyldner (S) gav en anden person fuldmagt til at møde for sig i fogedretten i Kolding. Under fogedretsmødet afsagde fogedretten kendelse, som fuldmagtshaveren (F) straks kærede. VL fandt, at det af fuldmagten fremgik, at S grundet sygdom gav F fuldmagt til at møde for sig i fogedretten. Det fremgik ikke af fuldmagten, at F kunne kære fogedrettens afgørelse. VL afviste på denne baggrund kæremålet, jf. RPL § 265, stk. 1.
Bo Rasmussen i UfR 1999 B.430-432: Kærefristen i fogedsager, hvor rekvisitus ikke er bekendt med tidspunktet for afgørelsen eller forretningens foretagelse
Antager, at fristen i RPL § 586, stk. 1 først løber fra det tidspunkt, hvor der er givet underretning, idet det må være en lapsus, at RPL § 219, stk. 3 er ophævet.UfR 1991.74 ØLD: En ankefrist var overskredet som følge af poststrejke på Købmagergades Postkontor, hvorefter anken blev afvist.
UfR 1991.411/1 HKK: Højesteret henviste til landsretten kendelse, hvorefter kære kunne iværksættes via telefax inden ankefristens udløb, da kravene efter RPL § 373, stk. 1 var opfyldt, selvom kæreskriftet ikke som foreskrevet i RPL § 261, stk. 2 var forsynet med original underskrift af appellantens mødeberettigede advokat. Da det originale kæreskrift modtoges af landsretten dagen efter ankefristen, fandtes anken således under de foreliggende omstændigheder for rettidig.
UfR 1993.622 VLK: Sagen vedrørte et udlæg i en Mazda 626. Fogedretten afsagde en kendelse om, at udlægsforretningen skulle fremmes mod sikkerhedsstillelse d. 2 okt., mens udlægget blev foretaget d. 27. nov. Landsretten fandt, at appel i forbindelse med en gennemført fogedforretning skulle regnes fra forretningens foretagelse d.27. nov.
UfR 1995.767 VLK: Et kæreskrift var sendt pr. telefax. Den første side var indgået på kærefristens sidste dag et minut før, mens den anden side et minut efter udløbet af rettens kontortid. Landsretten fandt, at kæreskriftet var indgivet rettidigt, da første side kunne opfylde kravene til et kæreskrift, på nær den manglende underskrift.
UfR 2002.2420 VLK: Fogedretten i Kolding havde afsagt kendelse om fremme af udlægsforretning d. 20.03.2002, og udlæg var foretaget d. 24.04.2002. Antaget, at kærefristen skulle regnes fra udlæggets foretagelse, jf. RPL § 586, stk. 1.
UfR 2003.425 VLK: Fogedretten i Hjørring havde bestemt, at en sag skulle udsættes i medfør af RPL § 502, stk. 1. Indkærede påstod i svarskrift fogedforretningen nægtet fremme. Da indkærede ikke rettidigt havde iværksat kære, blev kæresagen afvist for så vidt angik denne påstand. Kendelsen blev stadfæstet.
UfR 2003.2226/2 ØLK: Der fandtes ikke at være grundlag for at tillade kære efter kærefristens udløb, jf. RPL § 584, stk. 3, 2. pkt. og RPL § 586, stk. 4, 2. pkt., selv om rekvisitus, der ikke talte dansk, angav, at han og hans tolk ikke havde forstået afgørelsen
Pantefogeden 2004.57 ØLK: Kæremål afvist, da kæreskrift var sendt direkte til landsretten den sidste dag.
Pantefogeden 2004.57 VLK: Kæremål afvist, da det originale kæreskrift først kom frem med almindelig post 3 dage efter kærefristens udløb, selv om kæreskrift pr. telefax var kommet frem inden fristens udløb.
UfR 2004.1758 HKK: Fogedrettens kendelse om at foretage umiddelbar fogedforretning kunne kæres indtil 4 uger efter at udsættelsesforretningen var foretaget, jf. RPL § 586, stk. 1, 1.led
UfR 2009.2592 ØLK: B og E havde indgået en leasingkontrakt om en kopimaskine, hvorefter B misligholdte kontrakten. Fogedretten i Holbæk afsagde d. 16.03.2009 kendelse om at tage rekvirentens begæring om indsættelse i en kopimaskine til følge. Fogedretten berammede en udkørende fogedforretning til afhentning af kopimaskinen i april 2009, senere ændret til dette til juni 2009. Fogedforretningen blev ikke gennemført. B kærede d. 15.05.2009 fogedrettens afgørelse. E påstod, at kæren var for sent iværksat. ØL udtalte, at RPL § 586, stk. 1 måtte forstås således, at fristen for kære først begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor forretningen blev foretaget. Selv om kæren i nærværende sag var iværksat, mere end 4 uger efter at afgørelsen var truffet og meddelt B, kunne kæremålet derfor ikke afvises som for sent iværksat. ØL tiltrådte derfor at indsættelsesforretningen var fremmet som sket.
UfR 2013.3257 VLK: En far, F, havde ikke udleveret barnet, B, til moderen i overensstemmelse med en dom, og fogedretten foretog d. 27.05.2013 en uvarslet udkørende fogedforretning med henblik på at få B udleveret. F kærede fogedrettens beslutning om at foretage fogedforretningen uvarslet, og fogedretten modtog d. 24.06.2013 F's kæreskrift pr. e-mail, mens kæreskriftet med original underskrift blev modtaget d. 03.07.2013. VL afviste kæremålet, idet kære var iværksat for sent, og der ikke forelå en tilladelse til kære efter kærefristens udløb.
UfR 2017.1564 HKK: Fogedsag blev hjemvist til fornyet behandling i Landsretten, da kæreskrift måtte anses for modtaget rettidigt af rette instans.
Sagen angik i første række, om A havde kæret en fogedretskendelse rettidigt til rette instans. A, som ønskede at kære en fogedretskendelse, skulle indgive kæreskrift til fogedretten. A indgav inden for kærefristen kæreskriftet direkte til ØL og fremsendte en kopi af kæreskriftet til fogedretten til orientering. Fogedretten fremsendte inden kærefristens udløb kæreskriftet til ØL sammen med sagens akter. ØL afviste kæremålet, da kæreskriftet ikke rettidigt var indgivet til rette instans. HR fandt, at kæreskriftet under de nævnte omstændigheder var rettidigt indleveret til fogedretten, uanset at kæreskriftet alene var sendt til fogedretten til orientering og i kopi. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling i ØL.UfR 2020.1346 HKK: Kæremål blev afvist som ikke indgivet rettidigt, da fogedretten ikke kunne bekræfte modtagelse af mails med kæreskrift, og der kunne ikke fremlægges automatiske svarmails fra fogedretten
Sagen angik, om A rettidigt havde indgivet kæreskrift i en tvangsauktionssag, jf. RPL § 586, stk. 1. A havde for HR fremlagt et bilag med henblik på at dokumentere, at han ved tre mails fremsendte kæreskriftet med bilag til Fogedretten i Roskilde forud for kærefristens udløb. Fogedretten kunne ikke bekræfte modtagelsen af de omhandlede mails, og A fremlagde ikke automatiske svarmails fra fogedretten eller anden dokumentation for fogedrettens modtagelse. HR fandt, at det ikke var godtgjort, at fogedretten havde modtaget kæreskriftet med bilag pr. mail, og kæremålet skulle derfor som udgangspunkt afvises. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at kære burde tillades, selv om kærefristen var overskredet. ØL var nået til samme resultat. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2020, p. 53.FM 2023.191 VLK: Kærefristen begyndte at løbe to dage efter, at fogedretten havde afsendt kendelsen med Quickbrev, og kæren var som følge heraf iværksat én dag for sent
S var indkaldt til et fogedretsmøde kl. 09:00, men mødte ikke op. S havde ikke givet besked om lovligt forfald, hvorfor fogedretten efter stillingtagen til S’ tidligere fremsatte indsigelser og foretog udlæg i S’ faste ejendom. S fremsendte en mail til fogedretten kl. 09.14 og anmodede om genoptagelse af sagen.
Fogedretten i Horsens fandt, at det, der var anført i S’ mail, ikke kunne give anledning til genoptagelse af sagen, jf. RPL § 504. Afgørelsen blev d. 07.08.2023 sendt til S med Quickbrev. S kærede afgørelsen d. 07.09.2023. Modparten gjorde gældende, at kæren var fremsendt for sent.
VL fandt, at kærefristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor S var blevet gjort bekendt med, at anmodningen om genoptagelse ikke blev taget til følge. Med henvisning til PostNords oplysninger om anslået leveringstid, kunne brevet anses for at være kommet frem senest to dage efter afsendelsen, hvilket var d. 09.08.2023. Kærefristen udløb 4 uger senere d. 06.09.2023. Kæren var iværksat for sent, jf. RPL § 586, stk. 1, og blev afvist.
Jens Anker Andersen i JUR 1980.493-502: Har appel af afgørelser i foged- og auktionssager opsættende virkning?
UfR 1986.796/1 HKK: En anke af fogedrettens stadfæstelse af et pantefogedudlæg foretaget af skattevæsenet blev ikke tillagt opsættende virkning.
UfR 1993.194 VLK: Landsretten udtalte, at kære af kendelse om forbud ikke kan tillægges opsættende virkning, jf. RPL § 650, 2.´pkt.
UfR 1999.245/1 HKK: Ansøgning til Procesbevillingsnævnet om 3. instans-bevilling blev ikke tillagt opsættende virkning, allerede fordi der ikke var hjemmel hertil.
UfR 2009.1133 ØLK: SH havde, i en sag med påstand om fogedforbud, nægtet at fremme begæringen og efterfølgende bestemt, at A skulle betale 150.000 kr. i sagsomkostninger til B. Denne afgørelse om sagsomkostninger blev herefter kæret med anmodning om, at kæren blev tillagt opsættende virkning. Da der ikke fandtes at være hjemmel til at tillægge kæren opsættende virkning mht. beslutningen om sagsomkostninger, tog ØL ikke anmodningen til følge.
UfR 2013.33 ØLK: Et forældrepar, M og F, havde igennem en længere periode haft stridigheder om samværet med deres to fælles børn, B. Fogedretten i Holbæk besluttede, at B skulle udleveres til erstatningssamvær med F direkte i forlængelse med retsmødets afslutning. M nægtede at oplyse B's opholdssted og fogedretten udtalte, at sagen havde haft et ualmindeligt langstrakt forløb og alle forsøg på at finde en mindelig løsning var blevet afvist af M. Herefter, og da M nægtede at oplyste opholdsstedet for B, toges hun i forvaring, indtil hun indvilligede i at opfylde sin oplysningspligt, jf. RPL § 497, stk. 2. M's advokat kærede kendelsen med anmodning om, at kæren blev tillagt opsættende virkning, men fogedretten imødekom ikke denne anmodning, jf. RPL § 587, stk. 1, jf. § 395. ØL var enig og stadfæstede kendelsen.
FM 2016.159 ØLK: I en sag om udsættelse af et lejemål skulle L's kæremål ikke være tillagt opsættende virkning, da en afvejning af sandsynligheden for en ændring af den påkærede afgørelse og de mulige konsekvenser af forretningens gennemførelse, som af dens udsættelse, førte til dette resultat.
Der var ved en udkørende fogedforretning af fogedretten blevet afsagt kendelse om, at L skulle udsættes. En uge senere skulle lejemålet være fraflyttet, og der blev straks berammet en ny udkørende fogedforretning. L flyttede ikke. Både før og efter den udkørende fogedforretning havde L sendt flere mails til fogedretten. Fogedretten fandt, at denne havde modtaget e-mail fra L, som L over for fogedretten havde bekræftet, skulle forstås som en indsigelse mod fogedrettens afgørelser. Fogedretten betragtede derfor henvendelsen som en kære. Fogedretten forstod L's henvendelser således, at der blev anmodet om, at kæremålet tillagdes opsættende virkning. På baggrund af ejendomsmesterens forklaring, og idet lejemålet for fogeden fremstod delvist fraflyttet men stadig beboet, havde L ikke endeligt fraflyttet adressen. Af RPL § 395 fremgik, at kæremål ikke havde opsættende virkning, medmindre det bestemtes af den ret, hvis afgørelse kæredes. Kæremålet skulle tillægges opsættende virkning grundet sagens betydning for L, og idet en omgørelse af fogedrettens effektuering af afgørelsen kunne have store økonomiske og sociale konsekvenser for L. ØL fandt, at der ved afgørelse af, om et kæremål burde tillægges opsættende virkning, måtte tages hensyn til både sandsynligheden for en ændring af den påkærede afgørelse og til de mulige konsekvenser af såvel forretningens gennemførelse som af dens udsættelse. Det fremgik af sagen, at L ikke havde bestridt at have modtaget hverken det fremsendte påkrav om betaling af husleje eller ophævelsen af lejemålet. Det bemærkedes, at det heller ikke var bestridt, at huslejen ikke var betalt, og det var anført, at L havde oplyst, at hun ønskede at flytte d. 01.04.2016. På denne baggrund, skulle L's kære af fogedrettens afgørelse om forretningens fremme ikke have været tillagt opsættende virkning.FM 2021.61 VLK: Ansøgning om kære til Højesteret vedrørte ikke RPL § 389 a, og der var dermed ikke hjemmel til at tillægge ansøgningen opsættende virkning
Fogedretten i Esbjerg havde tilladt U at foretage sundhedseftersyn af L’s lejemål. VL stadfæstede afgørelsen, hvorefter L ansøgte Procesbevillingsnævnet, N, om tilladelse til at indbringe kendelsen for HR.
Fogedretten tillagde ikke ansøgningen opsættende virkning, og sagen blev berammet til udkørende fogedforretning.
VL fandt, at kære ikke havde opsættende virkning, medmindre andet var bestemt i loven, eller det blev bestemt af den ret, hvis afgørelse blev kæret, eller den ret, hvortil afgørelsen blev kæret. Det samme gjaldt ansøgning til N om tilladelse til kære efter RPL § 389 a. Ansøgningen om tilladelse til at kære til HR vedrørte ikke RPL § 389 a, og der var herefter ikke hjemmel til at tillægge ansøgningen opsættende virkning. Anmodningen om at tillægge ansøgningen opsættende virkning blev ikke taget til følge. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2021, p. 154.FM 2022.118 VLK: I sag om tidsbegrænsning på et lejemål kunne kære af udsættelse ikke tillægges opsættende virkning, da udlejer havde solgt ejendommen, og handlen ikke ville kunne gennemføres, hvis kæremålet blev tillagt opsættende virkning
U satte sin lejlighed til salg i 2015. I maj 2019 var lejligheden endnu ikke solgt, og U blev rådet af sin ejendomsmægler til at tage lejligheden af markedet for at undgå at have en historik om lang liggetid. U fulgte rådet og solgte herefter lejligheden til sit eget selskab, der udlejede lejligheden med tidsbegrænsning, da det fortsat var meningen, at den skulle sælges. I 2022 blev lejligheden solgt, og køberne, K, betingede sig, at lejerne, L, var udflyttet på overtagelsesdatoen, som var dagen efter, at det tidsbegrænsede lejemål udløb. L anlagde sag om gyldigheden af tidsbegrænsningsklausulen, da de ønskede at blive boende. Da L ikke fraflyttede ved udløb af tidsperioden, anmodede U om udsættelse. Fogedretten afgjorde, at U måtte anses for at have udfoldet sædvanlige og forventelige bestræbelser på at få solgt ejendommen. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte tidsbegrænsningsklausulen. L kærede afgørelsen og begærede kæremålet tillagt opsættende virkning.
Fogedretten fandt ifm. kæremålet, at det var åbenbart, at en fraflytning ville have konsekvenser for L. Da salget af lejligheden ville bortfalde, såfremt udsættelsen ikke blev gennemført, ville dette imidlertid også have betydelige konsekvenser for U. Under disse omstændigheder var der ikke grundlag for undtagelsesvist at tillægge kæremålet opsættende virkning.
VL stadfæstede.UfR 2022.923 ØLK: Fuldbyrdelse af voldgiftskendelse kunne ikke udsættes til BR havde taget stilling til gyldigheden, da det ikke var sandsynliggjort, at fuldbyrdelsen ville være åbenbart uforenelig med landets retsorden, jf. VOL § 39, stk. 2
A, der var part i en fogedsag om en voldgiftskendelse, havde anmodet om, at fogedsagen blev udsat til Retten i Holbæk havde afgjort, om voldgiftskendelsen var ugyldig. Til støtte for sin påstand om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen, anførte A, at der var sket fejlbedømmelse af sagens faktiske omstændigheder, samt at der var manglende behandling af en række krav. Fogedretten i Roskilde afviste A’s anmodning og gjorde dertil gældende, at A ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sine påstande. A kærede fogedrettens afgørelse.
ØL fandt, at anerkendelse eller fuldbyrdelse af en voldgiftskendelse alene nægtes, såfremt anerkendelsen eller fuldbyrdelsen ville være åbenbart uforenelig med landets retsorden, jf. VOL § 39, stk. 2, nr. 2, litra b. Efter karakteren og indholdet af A’s indsigelser smh. med voldgiftsrettens bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt de omstridte bilag blev fremlagt i sagen, var det ikke sandsynliggjort, at voldgiftskendelsen led af sådanne overordentlig graverende fejl, at en fuldbyrdelse heraf ville være åbenbart uforenelig med landets retsorden. ØL stadfæstede. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2022, p. 135.UfR 2022.3888 ØLB: Kære af SH's afvisning og sagsomkostningsafgørelse i forbudssager skulle ikke tillægges opsættende virkning, da der ikke var hjemmel hertil
A var blevet pålagt at betale sagsomkostninger til B, C og D, ifm. sager om forbud anlagt af A, som var blevet afvist af SH. A kærede kendelsen vedr. afvisningen og sagsomkostningerne. A anmodede om, at kæren blev tillagt opsættende virkning. SH fandt ikke, at kæren skulle tillægges opsættende virkning.
ØL fandt, at kære af SH’s afgørelser om forbud og påbud ikke havde opsættende virkning, jf. RPL § 427, stk. 2. Det var antaget i UfR 2009.1133 ØLK, at der ikke var hjemmel til at tillægge kære til landsretten af fogedrettens særskilte sagsomkostningsafgørelse opsættende virkning. Anmodningen blev ikke taget til følge. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2022, p. 142.
UfR 1995 B.453-455 af Jens Anker Andersen: Henvisning af tvister fra fogedret og skifteret til landsret.
UfR 1989.913 HK: Der var meddelt tredjeinstansbevilling til indbringelse af en afgørelse om vidnepligt for Højesteret, men da 4 ugers fristen blev overskredet som følge af en ekspeditionsfejl hos Anklagemyndigheden, kunne der ikke meddeles ny tredjeinstansbevilling
UfR 2001.1119 VLK (FM 2001.57/2 VLK): Fogedretten i Århus havde besluttet at fremme udsættelse af lejer i erhvervslejemål i Sjællandsgade, Århus, hvilket landsretten havde stadfæstet. Lejeren søgte om tredjeinstansbevilling, men det kunne ikke begrunde udsættelse af sagen i medfør af RPL § 502, stk. 1, nr. 2. RPL § 502, stk. 1, nr. 3 fandt ikke anvendelse på umiddelbare fogedforretninger, jf. RPL § 598, stk. 2.
FM 2016.129 ØLK: Sag om begæring om udkørende fogedforretning på baggrund af et betalingspåkrav som var påtegnet af fogedretten. Fogedretten fandt, at der skete udsættelse af udlægssagen, indtil HR havde taget stilling til skyldners anmodning om ekstraordinær genoptagelse af det betalingspåkrav der lagde til grund for udlægssagen, jf. RPL § 502, stk. 2, nr. 3. LR stadfæstede.
Jens Anker Andersen i FM 1990.83-86: Gælder den nye appelbegrænsning i små sager også for fogedrets-, skifterets- og tinglysningsafgørelser?
Jørgen Jochimsen i UfR 1992 B.97-105: De nye regler om appelbegrænsninger i civile retssager
UfR 1991.237 VLK: En afgørelse om ophævelse af sagens omkostninger, således at hver part skulle bære sine egne omkostninger, kunne frit kæres. Landsretten fandt således, at der ikke krævedes tilladelse efter RPL § 389, stk.2.
UfR 1992.745 HKK: Firmaet Kop & Kande´s kærmål blev afvist og sagen hjemvist til realitetsbehandling ved Østre Landsret, da tilladelse efter RPL § 389, stk.2 var ufornøden til kære af afgørelse om ophævelse af sagens omkostninger.
UfR 1995.897 HKK: Retten i Århus havde frifundet malerfirmaet Ernst Hansen I/S for et krav på ca. 130.000 kr. i en sag anlagt af 10 personer i forening. Vestre Landsret afviste ved dom anke, for så vidt angår 6 af personernes anke, da sagsgenstanden for hver af de pågældende var mindre end 10.000 kr, hvorfor anke vedrørende sådanne krav krævede tilladelse fra Justitsministeriet, jf. RPL § 368, stk.1. Højesteret afviste kære af landsrettens dom, da dommen uanset afvisningsspørgsmålets principielle karakter, ikke kunne indbringes for Højesteret ved anke eller kære uden Justitsministeriets tilladelse, jf. RPL § 371, stk.1, sammenholdt med RPL § 369, stk.3.
UfR 1996.707 VLK: Rekvirent af fogedforbud, som blev nægtet fremme, var ved fogedretten i Sæby blev pålagt at betale 4.000 kr. i sagsomkostninger til rekvisitus, jf. RPL § 647, stk. 2. Kæremålet blev afvist, da det vedrørte et omkostningsbeløb på under 10.000 kr., og da der ikke forelå tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Det blev lagt til grund, at appelbegrænsningsreglerne fandt anvendelse.
FM 1997.123/2 VLK: Kære af udlæg for parkeringsafgift afvist, da kravet ikke oversteg 10.000 kr, og da Procesbevillingsnævnets tilladelse til kære ikke forelå, jf. RPL § 584, stk. 2, 1. pkt.
Cfr. UfR 1995.38 HKK og UfR 1995.776 VLK.FM 1997.198/3 HKK: Fogedretten havde nedsat rekvirentens fordring fra 26.500 kr. til 18.000 kr., for hvilket beløb der blev gjort udlæg. Rekvirenten kærede afgørelsen. Da tvisten angik udlæg for 8.500 kr., og da Procesbevillingsnævnets tilladelse ikke forelå, blev kæremålet afvist, jf. RPL § 584, stk. 2, der uanset formuleringen måtte forstås i overensstemmelse med RPL § 368, stk. 1.
UfR 1997.1572 ØLK: Kæremål af udlægsforretning afvist, da rekvirenten alene havde begæret udlæg for 5.000 kr. af en fordring på 122.816 kr., og afgørelsen derfor kun kunne kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
FM 2002.45/4 ØLK: Fogedretten havde udsat sag om udlæg for parkeringsafgift på 790 kr. på afgørelsen af en verserende civil sag vedrørende lovligheden af en parkering i samme område. Kommunen kunne kære denne afgørelse uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, da fogedretten ikke havde taget stilling til, hvorvidt der kunne foretages udlæg, jf. RPL § 584, stk. 2. Da der ikke var den fornødne sammenhæng mellem den verserende byretssag og den foreliggende fogedsag, burde sagen i øvrigt ikke have været udsat, jf. RPL § 502, stk. 1, nr. 2.
FM 2003.22/3 VLK: S havde kørt bil købt med ejendomsforbehold til skrot, og sælger fik udlæg for restgælden på 8.200 kr., jf. KAL § 42, stk. 2. S kærede afgørelsen. VL afviste kæremålet, da rekvirentens krav ikke oversteg 10.000 kr., jf. RPL § 584, stk. 2, og der ikke forelå tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
TFA 2003.310 VLK: Fogedretten i Sønderborg havde truffet afgørelse om ikke at fastsætte bøde efter RPL § 536, stk. 3, sidste pkt. samt pålagt rekvisita at betale 2.200 kr i sagsomkostninger. Kære af fogedrettens afgørelser om omkostninger, der ikke er fastsat til mere end 10.000 kr., kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. RPL § 584 a, stk. 1 og 2. Da en sådan tilladelse ikke forelå, afvistes kæremålet.
UfR 2004.286 ØLK: Fogedretten i Tårnby havde i en sag om udlæg for 8.331 kr. nægtet at skrive i fogedbogen, at skyldneren erkendte at skylde det anførte beløb. Kæremål blev afvist i medfør af RPL § 584, stk. 2, jf. stk. 1.
UfR 2004.1730 ØLK: D kærede udlægsforretning, hvor kreditor med en fordring på 12.543 kr. alene have begæret udlæg for 3.000 kr. VL afviste kæremålet, da afgørelsen om udlæg angik et beløb, der ikke oversteg 10.000 kr., jf. RPL § 584, stk. 2, og der ikke forelå tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
UfR 2009.1629 VLK: Udlejeren, U havde udøvet tilbageholdsret i en tidligere lejers, L, indbo. I fogedretten blev L indsat i besiddelse af sit indbo, og U blev pålagt at godtgøre statskassen 16.406,25 kr. svarende til retsafgiften på 300 kr., salær til advokat med 8.125 kr., udgift til låsesmed med 375 kr., og udgift til flyttefirma med 7.606,25. U kærede afgørelsen for så vidt angik sagsomkostningerne, U angav i kæreskriftet, at det beløb, der blev påkæret, var 7.981,25 kr. Med henvisning til forarbejderne til RPL § 584 a, stk. 1 fandt VL, at fogedrettens afgørelse på dette punkt kun kunne kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse når beløbet var under 10.000 kr. Da en sådan tilladelse ikke forelå, afviste VL kæremålet.
UfR 2012.3297 ØLK: Nykøbing Falsters Fogedret havde modtaget en anmodning fra K om at foretage udlæg for i alt 12.845,41 kr. hos S. Ved rekvisitionen havde K medtaget 300 kr. i afdragsrykkere. BR fandt, at K's omkostninger til den efterfølgende udenretlige inddrivelse af kravet var dækket af de tilkendte omkostninger fra en tidligere afsagt dom. De pålagte gebyrer for afdragsrykkere på 300 kr., kunne således ikke medtages i opgørelsen af kravet, hvilket K kærede til ØL. ØL henviste til, at tvisten angik udlæg for et beløb på 300 kr., hvorefter BR's afgørelse ikke kunne kæres uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. RPL § 584, stk. 2. Da en sådan tilladelse ikke forelå, blev kæremålet afvist.
UfR 2021.5259 ØLK: En kære af afgørelse om genoptagelse af udlægsforretning blev afvist, da kravet havde en værdi under 20.000 kr., og Procesbevillingsnævnets tilladelse ikke var indhentet
En kreditor, A, havde taget udlæg i en bil, som tilhørte skyldneren, B. A accepterede udlægget i bilen i uvidenhed om, at den var samejet, og at der på bilen var tinglyst et ejendomsforbehold. Havde dette været kendt for A, havde denne protesteret mod udlæg i bilen. Da der ikke forelå ændret bedømmelsesgrundlag, var genoptagelse det rette retsmiddel.
Fogedretten afslog at genoptage udlægsforretningen, jf. RPL § 504.
ØL fandt, at afslaget på genoptagelse havde en sådan nær sammenhæng med afgørelsen om udlæg, at afslaget på genoptagelse tillige var omfattet af RPL § 584, stk. 2, hvorefter det krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære afgørelsen. Da denne ikke forelå, og da sagen vedrørte et krav af en værdi af ikke over 20.000 kr., blev kæremålet afvist.UfR 2023.2743 HKK (HKK afsagt d. 29.03.2023, FM 2021.140 VLK, VLK afsagt d. 16.11.2021, BRK afsagt d. 08.09.2021): Fogedrettens kendelse om at henskyde sagsomkostningsafgørelsen i en bevissikringssag til en verserende krænkelsessag kunne kæres uden appeltilladelse
Der var ved fogedretten gennemført bevissikring efter reglerne i RPL kapitel 57 a om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder mv. Fogedretten havde under henvisning til bestemmelserne i RPL § 653 d, jf. § 643, ved kendelse henskudt afgørelsen om sagsomkostninger i bevissikringssagen til en verserende sag om krænkelse af de samme rettigheder. Mette Ditmer Design ApS kærede fogedrettens afgørelse til landsretten, der dog afviste at behandle kæremålet med henvisning til, at der var tale om en delafgørelse, som kun kunne kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
VL fandt, at fogedrettens afgørelse om at henskyde sagsomkostningsafgørelsen i bevissikringssagen måtte sidestilles med afgørelser truffet efter RPL § 421, 3. pkt., om at henskyde sagsomkostningsafgørelsen i sager, der behandledes efter reglerne i RPL kapitel 40 om midlertidige afgørelser om forbud og påbud i en borgerlig sag, og at der efter forarbejderne til RPL § 427 ikke kunne ske kære af sådanne afgørelser om at henskyde sagsomkostningsafgørelsen.
HR fandt, at fogedrettens afgørelser i sager om bevissikring ifølge RPL § 653 a, stk. 8, kunne kæres efter de almindelige regler om appel af fogedrettens afgørelser. Der var desuden ikke grundlag for at fortolke kærereglen i RPL § 653 a, stk. 8, på samme måde som RPL § 427, sådan at der i bevissikringssager ikke var adgang til at kære fogedrettens afgørelse om at henskyde afgørelsen om sagsomkostninger. Da afgørelsen ikke kunne anses for en delafgørelse, sådan at der var krav om kæretilladelse, ophævede HR VL’s kendelse og hjemviste sagen. FM 2021.140 VLK blev komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2022, p. 110.
Mogens Munck i JUR 1981.63-68: Suspension af udlæg under appel.
Jørgen Jochimsen i UfR 2003 B.161-164: Nye påstande for landsretten under appel af foged- og skifteretsafgørelser.
FM 1995.88/2 ØLK: Det forhold, at kærende havde opfyldt fogedrettens beslutning om sagsomkostninger inden kæretilladelse forelå og uden at orientere indkærede om at ansøgning om kæretilladelse var indgivet, fandtes ikke at kunne betragtes som et stiltiende afkald på kære.
UfR 1995.573 HKK: VL havde stadfæstet kendelse fra Aalborg Fogedret om udlevering af en række løsøreeffekter, idet der bl.a. henvistes til, at der ikke af indkærede var rejst særskilt kæremål af kendelsen. Højesteret ophævede kendelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling ved landsretten, da der ikke i RPL's regler om kære under fogedsager, jf. § 587, stk. 1, jf. § 393 og §§ 395-398, er noget krav om, at den indkærede, der vil påstå andet end stadfæstelse, skal kontrakære, og da landsretten ikke havde taget indkæredes påstand under påkendelse
FM 1996.32/2 ØLK: Under sag om udsættelse af erhvervslejemål havde lejeren erkendt, at betingelserne for at ophæve lejemålet var opfyldt. ØL afviste kæremål, idet et forlig indgået for fogedretten ikke kunne indbringes for landsretten.
FM 1996.129/1 ØLK: Appel af kendelse afsagt af fogedretten på Færøerne skulle efter sin karakter iværksættes ved anke, hvorfor kærende henvistes til inden 14 dage at iværksætte anke.
UfR 1997.1300 ØLK: Fogedretten i Næstved foretog udlæg i båd for et beløb på 403.115 kr. på grundlag af 2 svenske hovrättsdomme. Da fogedretten ikke ved sagens behandling havde iagttaget reglerne i lov om EF-domskonventionen, blev udlægget ophævet og sagen hjemvist til fogedretten med henblik på fornyet behandling. Kæren admitteret, selv om ikke rettidig, jf. RPL § 586, stk. 4.
FM 2001.9/3 ØLK: Fogedretten havde fremmet udlejers indsættelse i besiddelsen af lejet vaskemaskine, da lejerens modkrav ikke var dokumenteret. ØL admitterede kære 4 uger og 3 dage efter kendelsen med bemærkning af kære kan ske mundtligt til retsbogen. Fogedrettens materielle afgørelse blev stadfæstet.
UfR 2001.2398 VLK (FM 2001.122/1 VLK): Telefonisk kæremål fra advokat i Haderslev, der var bortrejst på ferie, blev afvist, jf. RPL § 587, stk. 1, jf. § 393, stk. 3.
FM 2001.128/1 ØLK: Kære af udlæg var sket pr. telefax til fogedretten. Da kærende ikke inden for den af landsretten fastsatte frist havde indsendt originalt kæreskrift til landsretten, blev kæremålet afvist.
UfR 2002.1640 ØLK: Unibank (B) havde begæret udlæg for 502.188 kr. over for selvskyldnerkautionist K. Fogedretten fremmede sagen for 351.244 kr. K kærede med påstand om ophævelse af udlægget. Banken kunne som indkæret nedlægge påstand om udlæg for 502.188 kr., da der ikke i retsplejelovens regler om kære under fogedsager er noget krav om kontrakære, jf. UfR 1995.573 HKK.
FM 2002.182/4 VLK: Kæremål vedrørende udlæg blev afvist, da kæreskriftet ikke inden kærefristens udløb var underskrevet af kærende eller en rettergangsfuldmægtig i henhold til RPL § 260, stk. 2.
FM 2002.185/3 VLK: Fogedrettens beslutning om at behandle to fogedsager sammen kunne ikke kæres, jf. RPL § 254, 2. pkt.
Pantefogeden 2003.28 VLK: Kære af udlægsforretning afvist, da kæreskriftet ikke var underskrevet af skyldneren eller en person, der i medfør af RPL § 260, stk. 2 var berettiget til at optræde som rettergangsfuldmægtig.
UfR 2003.233 ØLK: H havde givet M fuldmagt til at møde for hende i en fogedsag om udsættelse af pulterrum. Antaget at fuldmagten ikke - uden særlige holdepunkter for det modsatte - gav adgang til at kære fogedrettens afgørelse i sagen, og kæremål blev derfor afvist.
UfR 2003.1380 VLK: Fogedretten i Holsted havde afvist udlæg for gammelt skattekrav på grund af manglende klarhed. VL fandt, at der under kæremålet med en ny opgørelse af kravet var fremkommet et væsentligt ændret bedømmelsesgrundlag og hjemviste sagen til fornyet behandling. Betalingen af sagsomkostningerne var ikke et afkald på kære.
UfR 2004.2640 ØLK: Kæremål vedr. kendelse, hvor fogeden i Lyngby ikke anså sig for inhabil, blev ophævet i medfør af princippet i RPL § 390, da fogedretten efter kæremålets iværksættelse havde afsagt kendelse om sagens realitet, og da indsigelsen om habilitet kunne inddrages under en senere kære af fogedsagen.
TFA 2005.67 ØLK: Fogedretten i Nykøbing F udsatte sag om udlevering af datter på 10 år til moderen, da sag om overførelse af forældremyndighed til faderen var berammet til domsforhandling 9 dage senere, jf. RPL § 502, stk. 1, nr. 2. Under hensyn til sagens hastende karakter fandt ØL det rettest at træffe afgørelse, selv om den i RPL § 397, stk. 1, nævnte frist ikke var udløbet. Efter sagens karakter og omstændigheder fandtes faderens sagsanlæg om overførsel af forældremyndigheden ikke at kunne begrunde, at fogedretten udsatte forretningen.
UfR 2005.1413 ØLK: Fogedretten i Hørsholm havde foretaget arrest i bankkonti tilhørende rekvisitus R. R påkærede afgørelsen ved e-mail-skrivelse, der ikke blev fulgt op med originalt kæreskrift, jf. RPL § 587, stk. 1, jf. § 393, stk. 3. Kære var herefter ikke iværksat inden kærefristens udløb, jf. RPL § 586, stk. 1, og kæresagen blev afvist.
UfR 2012.1956 ØLK (TFA 2012.274 ØLK): Fogedretten i Hillerød havde afvist en anmodning fra M om udlæg hos F for forfaldne underholdsbidrag til deres to fællesbørn. A, der havde fået fuldmagt af M til at varetage hendes interesser i Danmark, kærede på M's vegne afgørelsen. Udtalt, at efter RPL § 260, stk. 5 kan en part i sager om inddrivelse af forfaldne pengekrav, samt under udlægsforretninger, møde ved andre end de i § 260, stk. 2 og stk. 3 , nævnte procesfuldmægtige. Denne bestemmelse måtte antages også at give adgang til at give andre fuldmagt til at kære fogedrettens afgørelse. Den fuldmagt, som M havde givet A, måtte anses for at omfatte adgangen til at kære. F's påstand om afvisning toges derfor ikke til følge. ØL stadfæstede fogedrettens kendelse.
UfR 2014.3127/1 ØLK: Fogedretten i Odense modtog rekvirents gældsbrev. Retten sendte sagen retur til redegørelse da der ikke fandtes at være en hjemmel til en morarente på 37%. ØL fandt at en fogedret kan afvise en anmodning om tvangsfuldbyrdelse, såfremt der mangler oplysninger, som er nødvendige til sagens behandling, jf. RPL § 488, stk. 1. ØL fandt dog ikke, at en redegørelse for hjemlen til opkrævning af en morarente på 37% var blandt oplysninger som skulle foreligge før, at fogedretten kunne beramme udlægsforretningen. ØL ophævede derved byrettens kendelse, og hjemviste sagen til behandling ved fogedretten.
UfR 2016.614 ØLK: Fogedrettens tilkendegivelse, der blev accepteret, var ikke en afgørelse, der kunne kæres efter RPL § 584, stk. 1. Kæremål afvist.
En partsrepræsentant for en skyldner, A, gjorde under en udlægsforretning, hvor fundamentet var et gældsbrev, gældende, at lånet ikke var forfaldent. Indsigelsen blev fremsat overfor en kontorfoged, som tilkaldte en dommerfuldmægtig, D. D fremsatte en mundtlig tilkendegivelse, som A accepterede, hvorefter udlægsforretningen blev fremmet. A kærede afgørelsen til ØL. ØL fandt, at det af fogedrettens fremsendelsesbrev fremgik, at A ikke anmodede fogedretten om afsigelse af kendelse, men derimod accepterede fogedrettens tilkendegivelse. Da fogedretten herefter ikke havde truffet en afgørelse, der kunne kæres efter RPL § 584, stk. 1.FM 2018.168 ØLK: Da L kærede før udsættelsen fandt sted, sås kæremålet for indgivet rettidigt.
Fogedretten i Næstved traf d. 15.06.2018 kendelse om at udsætte L fra sit lejemål. L kærede d. 16.07.2018 kendelsen til ØL. U påstod at der ikke var indgivet kære indenfor kærefristen, og at kæreafgiften ikke var betalt. ØL fandt, at når fogedretten besluttede at lade en udsættelse fremme, og først på et senere tidspunkt foretage selve udsættelsen, starter kærefristen fra sidstnævnte tidspunkt, jf. retspraksis. Da L ikke var udsat af sit lejemål d. 25.07.2018, fandt ØL at kæremålet var indgivet rettidigt.
FM 2020.177 VLK: Da kæreskriftet var indgivet efter fristens udløb, kunne sagsøgte ikke kontrakære, jf. RPL § 427, stk. 2, jf. § 586, stk. 4
Sagsøger, A, var ved SH blevet frifundet for 1 ud af 6 påstande. SH bestemte, at hvis A kunne stille en sikkerhed på 10 mio. kr. senest d. 10.01.2020 ville retten meddele angivne påståede forbud og påbud. Sagsøgte, B, kærede d. 30.01.2020 kendelsen med påstand om, at den blev ophævet. A kontrakærede d. 04.02.2020.
VL fandt, at kærefristen udløb d. 1.01.2020, jf. RPL § 427, stk. 2, jf. § 586, stk. 1, hvorfor A havde kontrakæret for sent. VL afviste da kæremålet, jf. RPL § 427, stk. 2, jf. § 586, stk. 4. Betingelserne for undtagelsesvist at tillade kære efter fristens udløb var ikke opfyldt.
UfR 2020.3388 ØLK: Kæremål blev afvist, da der ikke kunne fremsættes kære telefonisk, og da der ikke var indleveret kæreskrift eller fremsat kære mundtligt til retsbogen
A havde indbetalt kæreafgift vedr. en afgørelse truffet af fogedretten, men havde ikke indleveret kæreskrift. Fogedretten oplyste, at S havde kontaktet dem flere gange telefonisk, og at S var blevet opfordret til at indlevere kæreskrift. ØL fandt, at kære skete ved indlevering af kæreskrift, jf. RPL § 587, stk. 1, jf. § 393, stk. 3. Dog kunne kære af afgørelser afsagt af en byret fremsættes mundtligt til retsbogen, jf. RPL § 587, stk. 1, jf. § 393, stk. 4. Kæremålet blev afvist, da der ikke var kæret mundtligt til retsbogen, og da kære ikke kunne iværksættes telefonisk. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2020, p. 53.FM 2023.114 VLK: Kære var afsagt mundtligt til retsbogen under et fogedretsmøde, hvorfor der ikke var grundlag for at afvise kæremålet pga. manglende indlevering af kæreskrift
Rekvirenten, R, blev indsat i besiddelse af en bil. Skyldneren, S, havde oplyst, at bilens motor var brudt sammen, og derfor var der sat en ny motor i. S havde indgået en aftale med R’s repræsentant om at betale, men han manglende at betale 1.200 kr. S kærede under fogedretsmødet afgørelsen til VL og betalte kæreafgiften. Der blev efterfølgende ikke indleveret kæreskrift. R påstod, at kæresagen skulle afvises, da der ikke var indleveret kæreskrift.
VL fandt, at kæren var afsagt mundtligt til retsbogen, hvorfor der ikke var grundlag for at afvise kæremålet pga. manglende indlevering af kæreskrift, jf. RPL § 587, stk. 1, jf. § 393, stk. 4. VL udtalte, at de forstod S’ kære således, at fogedretten burde have nægtet at fremme R’s anmodning om tilbagetagelse af bilen, da han havde indgået en aftale med R’s repræsentant om betaling, og at han alene manglede at betale 1.200 kr. for at opfylde denne aftale. Der var herefter ikke grundlag for at afvise sagen efter RPL § 587, stk. 1, jf. § 393, stk. 3, 2. pkt. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2023, p. 119.
UfR 2014.3602 HKK: Sagen drejede sig om fastsættelse af sagsomkostninger i et kæremål for ØL vedr. en umiddelbar fogedforretning. A havde hævet kæremålet og taget bekræftende til genmæle over for B's påstand i kontrakæren. B påstod sagsomkostninger tilkendt efter taksterne for proceduresager og opgjorde sagens værdi til ca. 28,8 mio. kr. B havde for ØL udarbejdet i alt otte processkrifter, mens A havde udarbejdet i alt fire processkrifter. ØL bestemte, at A i kæresagen skulle betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til B. HR udtalte med henvisning til RPL § 598, stk. 2 og § 503, 4. pkt., at der ved fastsættelsen af sagsomkostninger i en kæresag vedr. en umiddelbar fogedforretning måtte tages udgangspunkt i arbejdets omfang. Endvidere kunne der tages hensyn til sagens karakter og betydning samt det opnåede resultat. Efter en samlet vurdering forhøjede HR herefter sagsomkostningerne til 40.000 kr.
