Skatteforvaltningen i Danmark, A, og Skattestyrelsen i Grønland, B, var iht. aftale af d. 28.02.2019 mellem Danmark og Grønland om automatisk udveksling af oplysninger blevet enige om en ændring af aftalen ved en ny aftale af d. 10.12.2020. Aftalens fastsatte bilag 1 skulle herved erstattes med et nyt bilag 1. Den nye aftale gjaldt fra og med underskriftsdatoen. Det nye bilag indeholdte en oversigt over de typer af oplysninger, der var omfattet af kap. 1 med angivelse af formål.
Grønland
| Links |
Rapporter
|
Lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekg. nr. 2241 af 25.11.2021
Lov om Grønlands Selvstyre, jf. lov nr. 473 af 12.06.2009
Lov om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler, jf. lov nr. 577 af 24.06.2005
Bekg. nr. 797 af 24.06.2024 om forbud mod anvendelse og transport af tung olie som skibsbrændstof i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland i det arktiske havområde
Bekg. nr. 796 af 24.06.2024 om forbud mod transport i bulk som last, anvendelse som ballast eller transport og anvendelse som skibsbrændstof af tung olie i Antarktis og anvendelse og transport som skibsbrændstof af tung olie i Arktis
Lov nr. 150 af 31.03.1993 om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger
Bekg. nr. 472 af 21.05.2024 om ansøgningspuljen til viden og formidling om tolkning til borgere med grønlandsk baggrund i Danmark
Bekg. nr. 159 af 14.02.2024 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og som er folkeregistreret på Færøerne eller bopælsregistreret i Grønland
Bekg. nr. 119 af 02.02.2024 om adgang til Danmarks Eksport- og Investeringsfonds produkter og ydelser på Færøerne og i Grønland
Bekg. nr. 1478 af 05.12.2023 om tilskud fra kulturpulje for grønlandsk-orienterede kulturprojekter
Bekg. nr. 1369 af 28.11.2023 om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland
Bekg. nr. 1001 af 23.05.2021 om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland
Bekg. nr. 9876 af 30.11.2020: BL 2-4: Bestemmelser om gennemførelse af forordning nr. 1321/2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver på Færøerne og i Grønland
Bekg. nr. 584 af 03.05.2020 om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland
Bekg. nr. 2 af 20.02.2020 om udvidelse til Grønland af international fælles konvention af 5. september 1997 om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald
Bekg. nr. 10166 af 06.12.2019: BL 5-24: Operationelle bestemmelser for intern flyvning i Grønland samt for transitflyvning af Nuuk flyveinformationsregion (FIR)
Bekg. nr. 19 af 22.10.2019 om udvidelse til Grønland af ILO-konvention af 25. juni 1958 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
Bekg. nr. 429 af 10.04.2019 om adgang til Vækstfondens produkter på Færøerne og i Grønland
Bekg. nr. 6 af 02.04.2019 af administrativ aftale af 28. februar 2019 mellem Danmark og Grønland om automatisk udveksling af oplysninger
Bekg. nr. 3 af 28.01.2019 om udvidelse til Grønland af ILO-konvention af 29. juni 1951 om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi
Bekg. nr. 1612 af 18.12.2018 om satser for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i Grønland (2019)
Bekg. nr. 1386 af 29.11.2018 om realkreditforhold i Grønland
Bekg. nr. 9915 af 31.10.2018: BL 6-02: Bestemmelser for Færøerne og Grønland om flyveledercertifikater mv. (1. udgave af 31. oktober 2018)
Bekg. nr. 1020 af 20.10.2004 om den eksklusive økonomiske zone ved Grønland
Vejledning nr. 9917 af 30.10.2024 om regulering af satser fra 1. januar 2025 efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland og tidligere anordninger om arbejdsskadesikring
Vejledning nr. 9314 af 21.05.2024 om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til viden og formidling om tolkning til borgere med grønlandsk baggrund i Danmark (Ansøgningsfrist d. 09.08.2024, kl. 12)
Vejledning nr. 10062 af 17.12.2023 for Grønland om regulering af beløbet nævnt i § 11, stk. 5, nr. 3, i anordning nr. 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven og beløbene nævnt i § 2, stk. 1-3, i lov nr. 715 af 25. juni 2014 for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt
Vejledning nr. 9821 af 30.10.2023 om regulering af satser fra 1. januar 2024 efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland og tidligere anordninger om arbejdsskadesikring
Vejledning nr. 9709 af 07.09.2023 om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland
Vejledning nr. 9001 af 02.01.2023 om ministeriers behandling af sager vedrørende Grønland
Vejledning nr. 10383 af 15.12.2022 for Grønland om regulering af beløbet nævnt i § 11, stk. 5, nr. 3, i anordning nr. 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven og beløbene nævnt i § 2, stk. 1-3, i lov nr. 715 af 25. juni 2014 for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt
Vejledning nr. 10143 af 31.10.2022 om regulering af satser fra 1. januar 2023 efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland og tidligere anordninger om arbejdsskadesikring
Vejledning nr. 10111 af 10.12.2021 for Grønland om regulering af beløbet nævnt i § 11, stk. 5, nr. 3, i anordning nr. 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven og beløbene nævnt i § 2, stk. 1-3, i lov nr. 715 af 25. juni 2014 for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt
Vejledning nr. 10006 af 11.12.2020 for Grønland om regulering af beløbet nævnt i § 11, stk. 5, nr. 3, i anordning nr. 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven og beløbene nævnt i § 2, stk. 1-3, i lov nr. 715 af 25. juni 2014 for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt
Vejledning nr. 10242 af 16.12.2019 for Grønland om regulering af beløbet nævnt i § 11, stk. 5, nr. 3, i anordning nr. 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven og beløbene nævnt i § 2, stk. 1-3, i lov nr. 715 af 25. juni 2014 for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt
Vejledning nr. 58 af 02.07.2012 om ministeriers behandling af sager vedrørende Grønland
Cirkulære nr. 9214 af 15.03.2016 om ændring af cirkulære for Grønland om ægteskabs indgåelse
Cirkulære nr. 9213 af 15.03.2016 om ændring af cirkulære for Grønland om ægteskabs opløsning
Rigsadvokatens meddelelse nr. 9873 af 13.10.2023: Psykisk afvigende kriminelle – Grønland
Rigsadvokatens meddelelse nr. 9183 af 01.01.2023: Henvisning af strafforfølgning fra Grønland til Danmark
Rigsadvokatens meddelelse nr. 9173 af 01.01.2023: Kvalitet og legalitet i kriminalsagsbehandlingen ved Grønlands Politi
SKM2022.34 SKTST: De kompetente myndigheder i Danmark og Grønland indgik en tillægsaftale til aftalen d. 28.02.2019 om automatisk udveksling af oplysninger, hvorefter bilag 1 blev erstattet med et nyt bilag 1
Bet. nr. 1497/2008: Selvstyre i Grønland
Bet. nr. 1442/2004: Det grønlandske retsvæsen. For onlineudgaver af de enkelte bind, klik her:
Bind 1: Generelt om retsvæsenet
Bind 2: Retsplejen og domstolene
Bind 3: Kriminaliteten og kriminalforsorgen
Bind 4: Politiet, opfølgning mv.
Bind 5: Lovudkast 1. del
Bind 6: Lovudkast 2. del
Bind 7: Litteratur og bilag
ResuméBet. nr. 1191/1990: Dansk Polarcenter
Bet. nr. 1017/1984: GTO's fremtid - Grønlands tekniske Organisation
Bet. nr. 999/1983: Den interne trafik i Grønland. Betænkning II
Bet. nr. 883/1979: Arbejdsskadeforsikring i Grønland
Bet. nr. 837/1978: Hjemmestyre i Grønland (Bind 1) (Bind 2) (Bind 3) (Bind 4)
Bet. nr. 819/1977: Den kgl. Grønlandske Handel
Bet. nr. 807/1977: Den interne trafik i Grønland
Bet. nr. 739/1975: TV i Grønland
Bet. nr. 700/1973: Turisme i Grønland
Bet. nr. 692/1973: Boligbyggeriet i Grønland
Bet. nr. 646/1972: Grønlandsadministrationens budget- og regnskabsvæsen
Bet. nr. 500/1968: Det kriminalretlige sanktionssystem m.v. i Grønland
Bet. nr. 489/1968: Arbejderbeskyttelse i Grønland
Bet. nr. 442/1967: Udflytning af Den kongelige grønlandske Handel
Bet. nr. 376/1965: Trafikken til Grønland under konflikter
Bet. nr. 363/1964: Betænkning fra Grønlandsudvalget af 1960
Bet. nr. 340/1963: Betænkning afgivet af den nedsatte minelovskommission for Grønland
Bet. nr. 285/1961: Ulykkesforsikring i Grønland
Bet. nr. 227/1959: Besejling af Grønland
Bet. nr. 219/1959: Lønningskommissionen af 1954 - 4. betænkning
Advokatrådets rapport om retssikkerheden i Grønland, maj 2024
Leif Senholt: Den grønlandske kriminalret 1-2, 1985, 449 sider, Forum. Omtalt af Thomas Trier Hansen i UfR 2011.270/2.
Ella Kristensen: Dagligliv i anstalten. Da Grønland fik Anstalten for Domfældte, 1987, Forlaget Hjulet. Anmeldt af Susanne Mulvad i UfR 1988 B.367.
Frederik Harhoff: Rigsfællesskabet, 1992, Forlaget Klim
Jakob Janussen: Det grønlandske aftalesystem i Hanne Pedersen og Jakob Janussen (red.) Retsforhold og samfund i Grønland, 1998, 396 sider, Nuuk, Atuagkat.
Torben Agersnap og Agnete Weis Bentzon: Læg og Lærd i grønlands Restvæsen 1950-2000, 2001, Dansk Polarcenter og Grønlands landsret
Bjarne E. Pedersen: Grønlandsk person-, familie- og arveret m.v., 1. udg., 2002, 215 sider, Forlaget Atuagkat. Anmeldt af Nicholas Symes i JUR 2003.78-79.
Hanne Petersen: Retspluralisme i praksis - grønlandske inspirationer, 1. udg., okt. 2006, 447 sider, DJØF
Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning, 1. udg., juni 2007, 120 sider,DJØF. Anmeldt af Michael Hansen Jensen i UfR 2007 B.257, og af Henrik Palmer Olsen i JUR 2007.275-279.
Jens Heinrich, Sniff Andersen Nexø og Linda Nielsen: Historisk udredning om retsstilling for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974 - afgivet til Statsministeriet d. 1. juni 2011.
Lars Lund: Grønland - Makroøkonomiske temaer, e-bog, nov. 2011, 195 sider, DJØF
Kan købes hos Saxo.Thomas Trier Hansen: Den grønlandske kriminalretspleje, 1. udg., okt. 2014, 386 sider, DJØF
Bo Sandroos: The Greenland Mineral Resources Act. The Law and Practice of Oil, Gas and Mining in Greenland, 1. udg., april 2015, 659 sider, DJØF. Anmeldt af Peter Pagh i UfR 2015 B.434-435.
Hans Jørgen Engbo: Grønlandsk kriminalret - Foranstaltningerne, 1. udg., okt. 2020, 223 sider, DJØF
Matias Røjle Bruun: Grønlandsk kriminalret - Ansvaret & forbrydelserne, 1. udg., 2021, 384 sider, DJØF
Morten Engberg: Kommunestyret i Grønland, 1. udg., 2022, 262 sider, DJØF
Aksel Svane i TfGR 1965.65 ff.: Registrering- tinglysning - af rettigheder over fast ejendom i Grønland.
Jørgen Trolle i TfGR 1967.89 ff.: Det første skridt på vejen mod en tinglysningsordning for Grønland.
Jørgen Trolle i UfR 1971 B.265-273: Grønlandske retsproblemer.
Isi Foighel i UfR 1979 B.89-101: Grønlands hjemmestyre.
Jerzy Sawicki i TfR 1980.25: Hjemmestyre for Grønland.
Frederik Harhoff i UfR 1982 B.101-115: Det grønlandske Hjemmestyres grund og grænser
J. Kisbye-Møller i UfR 1984 B.401-407: Det grønlandske retsvæsen
Frederik Harhoff i UfR 1987 B.347-352: Dansk rets gyldighed i grønlandske og færøske særanliggender.
Søren Moustegaard i TfGR 1988.129 ff.: Brudstykker af den grønlandske panteret.
Jens Brøsted i JUR 1989.344-346: Bekendtgørelse af menneskerettigheder på grønlandsk?
Ole Horsfeldt i Lov & Ret nr. 4/1992 p. 17-19: 40 vanskelige år med grønlandsk retsvæsen.
Frederik Harhoff i Lov & Ret nr. 11/1993 p. 27-30: Rigsfællesskabet - vision eller virkelighed?
Henrik Steen Andersen i Lov & Ret nr. 6/1994 p. 23-26: Mord i Ammassalik.
Per Walsøe i Lov & Ret nr. 1/1995 p. 11-16: Grønland får ret...
Om Den grønlandske Retsvæsenskommissions arbejde.Ole Horsfeldt i Lov & Ret nr. 8/1995 p. 32-33: Grønlands retspleje bør ikke være for grønlandsk.
Henrik Zahle i UfR 1995 B.430-433: Frivillighed eller tvang: Thuleboernes flytning 1953.
Jens Brøsted i Lov & Ret nr. 4 /1996 p. 31-34: Dansk godkendelse af nye folkeretlige forpligtelser
Om Danmarks ratifikation af ILO's konvention om indfødte folk og stammefolk i selvstændige stater.Jens Brøsted i Lov & Ret nr. 7/1996 p. 21-26: Danmark for menneskerettighedsdomstolen?
Handler om Thule-sagen.Nicholas Symes i UfR 1996 B.263-268: Den medie- og presseretlige situation i Grønland - før og nu.
Knud Aage Frøbert i UfR 1996 B.387-390: Presseret i Grønland og i Danmark.
Jens Brøsted i UfR 1996 B.502-507: Racediskrimination i Thule-sagen?
Jens Brøsted i UfR 1997 B.51-58: Andre hensyn. H. C. Hansens andet hemmelige brev og Thules erstatningskrav.
Nicholas Symes i JUR 1998.56-65: Overdragelse af fast ejendom i Grønland.
Agnete Weis Bentzon i Med lov ..., 1998, DJØF, p. 19-33: Kriminalitet og retspleje i de grønlandske udviklingssamfund.
Per Walsøe og K. Trolle i Ret og Samfund i Grønland, 1998: Det grønlandske retsvæsen - indsigter og udsigter.
Nicholas Symes i JUR 1999.280-286: "Circuit court" i Grønland.
Henrik Karl Nielsen i UfR 1999 B.307-315: Ansættelsesretten i Grønland.
Jens Brøsted i UfR 2000 B.621-634: Thules forsvundne erstatningssag.
Hanne Petersen i JUR 2002.325-337: Ny/e myndighed/er, nye toner
Tiltrædelsesforelæsning i midlertidigt professorat i grønlandsk retssociologi.
Agnete Weis Bentzon og Torben Agersnap i Festskrift til Inger Dübeck, 2003 p. 257-272: Europæisk familierets møde med storfamilien.
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 6/2004 p. 32: Omtale af bet. nr. 1442/2004: Det grønlandske retsvæsen
Henrik Karl Nielsen i FM 2005.3158: Værneting i Danmark for sager om grønlandske lejeforhold
Tvister om lejeforhold henhører efter LL § 107 under boligretten. Lejeloven gælder ikke for Grønland. Det ses undertiden, at danske domstole henviser sager om grønlandske lejeforhold til domstole i Grønland. Artiklen gennemgår de danske og grønlandske værnetingsbestemmelser. Det konkluderes, at sager vedrørende lejemål i Grønland henhører under danske domstole, hvis lejer har hjemting i Danmark.
Ole Spiermann i JUR 2008.5-15: Vore grundlovsstridige hjemmestyreordninger
Ole Dybdahl i ADV nr. 9/2009 p. 3-32: Så vender vi kajakken
Om moderniseringen af det grønlandske retsvæsen.Anders Herping Nielsen og Jens Røn i JUR 2009.218-222: Reform af det grønlandske retsvæsen.
Thomas Trier Hansen i ADV nr. 6/2010 p. 28-30: Grønland har fået en ny retsplejelov
Thomas Trier Hansen i JUR 2010.233-238: Nye regler for offentlige udbud i Grønland
Martin Christiansen og Kent Fridberg i ADV nr. 8/2010 p. 24-26: Retsreform styrker retssikkerheden
Det grønlandske retssystem er (næsten) uden jurister. Det ændrer den nye retsreform ikke ved, men lægdommere og lægforsvarere kommer på skolebænken. Og de praktiserende advokater i Grønland er nu underlagt de regler, som gælder for danske advokater.
Jens Hartvig Danielsen i JUR 2011.9-18: Grønlands Selvstyre og Danmarks Riges Grundlov.
Bárður Larsen i JUR 2011.128-135: En håbløs søgen efter forfatningsrettens sikre fundament. En kritisk kommentar til professor, dr. jur. Jens Hartvig Danielsen.
Jeppe Wedel Nielsen i UfR 2011 B.210-214: Dansk rets udfyldende karakter i Grønland
Henrik Karl Nielsen i ADV nr. 9/2012 p. 18-21: Retten er sat i Grønland
Det grønlandske samfund gennemgår en enorm udvikling, der også sætter sine spor på retsforholdene. Hjemmestyret er erstattet af selvstyre, men mange tvister hører under danske domstole. Kom med på en guidet tur i grønlandsk ret og få et overblik over, hvor du finder den retsinformation, du har brug for.Doris Jakobsen i ADV nr. 9/2012 p. 38: Christiansborgklummen: Grønlandsk som retssprog
Grønlandsk er i dag Grønlands officielle sprog. Det blev fastsat i Selvstyreloven af 2009. Alligevel er det op til retten at skønne, om retssagen skal foregå på grønlandsk eller dansk. Det betyder, at der i mange sager ikke bliver oversat til grønlandsk, selvom den tiltalte har grønlandsk som modersmål. Det går ud over retssikkerheden.Kenneth Bøjler og Henrik Karl Nielsen i JUR 2012.253-258: Værneting for sager om leje af fast ejendom i Grønland
Henrik Karl Nielsen i ADV nr. 3/2014 p. 38-41 Ny funktionærlov i Grønland
Grønland fik d. 01.01.2014 sin første funktionærlov. Den har et bredere funktionærbegreb end det, der kendes fra lovgivningen i Danmark og på Færøerne. Den har regler om organisationers repræsentationsret i lønforhandlinger, der favoriserer organisationer med tilknytning til Grønland. Den har enklere regler om konkurrence- og kundeklausuler end den danske funktionærlov. Men mange øvrige regler svarer til bestemmelser, der allerede kendes i Danmark og til dels på Færøerne. Den ny inatsisartutlov må forventes at få stor betydning for arbejdsretten i Grønland.Henrik Karl Nielsen i JUR 2014.40-46: Funktionærlov for Grønland
Morten Nornild og Bjarne Erbo Grønfeldt i JUR 2014.73-81: Personnavnesager mellem Grønland og Danmark. Interprovinsiel navneret.
Lone Wandahl Mouyal i ET 2015.65-78: Virksomheders samfundsansvar i kontraktretlig belysning – om Impact Benefit Agreements i Grønland
I Grønland gives tilladelser til råstofudvinding på baggrund af koncessionsaftaler, der er aftaler mellem en offentlig og en privat part. I den forbindelse stilles der samtidig krav til virksomhedens samfundsansvar. Impact Benefit Agreements (IBA'er) er et redskab, der anvendes i et forsøg på at imødekomme ønsket om, at der indbygges samfundsmæssige hensyn i kontraktforholdet mellem den private investor og den offentlige part. IBA'erne giver imidlertid anledning til centrale retlige uklarheder. Det er disse aftaler, der er genstand for nærmere behandling i denne artikel.Vibe Ulfbeck, Lone Wandahl Mouyal og Bent Ole Gram Mortensen i ET 2015.101-110 : Koncessioner i Grønland – Grønlands interesser og virksomhedens ansvar og beskyttelse
Peter Fogh i ADV nr. 9/2016 p. 5: Retssikkerhed i Grønland.
Hanne Hauerslev ADV nr. 9/2016 p. 10-18: Grønlands retssikkerhed.
Temaet Grønlands retssikkerhed har følgende artikler.
Ny rapport om Grønlands retssikkerhed
I et lille samfund er det nødvendigt af have forskellige varer på hylderne - om Peter Schriver ADV nr.9/2016 p. 10-18.Hanne Hauerslev i ADV nr. 10/2016 p. 22-23: Ivrig debat om det grønlandske retsvæsen
Hanne Hauerslev i ADV nr. 10/2016 p. 24-27: Advokat i Grønland
Om Finn Meinel.Henrik Karl Nielsen i FM 2016.20: Stadig 5-årig forældelse af fordringer fra Grønland
Hanne Hauerslev i ADV nr.1/2017 p. 26-28: I Grønland er gerningsmanden en del af samfundet
Om Hans Jørgen Engbo.Hanne Hauerslev i ADV nr. 2/2017 p. 24-26: Mange gode initiativer skal hæve niveauet
Om dommer Kirsten Thomassen.Hanne Hauerslev i ADV nr. 3/2017 p. 22-25: Jeg ønsker mig et stærkt og moderne retssamfund
Om folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen.Kirsten Weiss i ADV nr. 10/2017 p. 30-33: Man får hurtigt lov at tage ansvar her
Aaja Chemnitz Larsen i ADV nr. 1/2018 p. 28: Justits i Grønland - en værdi standard?
Philip Wieclaw Svendsen i RETTID 2019 Afhandling nr. 2: En analyse af de forfatningsretlige grænser for Grønland og Færøernes selv- og hjemmestyreloves omfang samt disse ord-ningernes retlige status
Thomas Gammeltoft-Hansen, Sune Klinge og Therese Lind Benhardt i Juristen nr. 2/2021 p. 57-64: Grønland som flygtningeland - udlændinge og folkeretlige implikationer
Kirsten Thomassen og Pia Hjort Andersen: Retssikkerheden ved Grønlands Domstole, Kronik i den grønlandske avis AG d. 19.05.2021
Frederik Harhoff i Festskrift til Bent Ole Gram Mortensen, 2022, DJØF, p. 187-200: Menneskenes land – Nogle uvidenskabelige betragtninger om Grønlands folkeretlige selvstændighed
Mads Pramming i ADV nr. 3/2022 p. 40-46: Min sag: De var drevet af sorg
Om forliget i sagen om de grønlandske eksperimentbørn.
Aaja Chemnitz i ADV nr. 3/2023 p. 50: Kapaciteten må ikke være styrende for retspolitikken i Grønland
Artiklen fremhæver, at justitsområdet i Grønland har været forsømt i længere tid. Antallet af indsatte per 100.000 indbyggere er tre gange højere end Danmark. Der efterspørges øget anstaltskapacitet og forebyggende indsatsmuligheder for at nedbringe kriminaliteten, så det grønlandske retssamfund kan blive tidssvarende.
Martin Lavesen i ADV nr. 2/2024 p. 5: Leder: Retssikkerheden i Grønland har behov for et løft
Isabel Fluxá Rosado i ADV nr. 2/2024 p. 10-12: Retssikkerheden skal være markant bedre i Grønland
Interview med advokat Allan Nejbjerg, der er medlem af Advokatrådet og formand for projektudvalget, som i sommeren 2023 blev sat til at undersøge retssikkerheden i Grønland.Nya Vecht i ADV nr. 2/2024 p. 13-14: Vi skal sikre, at der er retssikkerhed til alle
Interview med advokat Kista Høegh Niclasen om problemerne med retssikkerheden i Grønland.Nya Vecht i ADV nr. 2/2024 p. 15-16: I Grønland er forsvareren ikke jurist og på deltid
Interview med grønlandsk landsforsvarer Finn Meinel og autoriseret forsvarer Josef Petersen om uddannelsen af forsvarsadvokater i Grønland.Camilla Bergsagel Nielsen i ADV nr. 2/2024 p. 17-18: Dommeren skal være tæt på
Interview med adm. dommer Stig Nørskov-Jensen, som er uddannet som lastbilmekaniker og ikke jurist. Han fortæller, at i grønlandsk kultur er det vigtigt med kredsdommere, der kan tale grønlandsk og kender kulturen. Juridisk uddannelse kommer i anden række.Camilla Bergsagel Nielsen i ADV nr. 2/2024 p. 19-21: Ny jurauddannelse giver håb
Interview med Ivik Paulsen, som er en af de første bacheloruddannede jurister fra Grønlands Universitet.Henrik Karl Nielsen i FM 2024.34: Tolkning fra grønlandsk ved danske fogedretter.
Lasse Gravholt Jensen og Morten Nornild i Juristen nr. 1/2024 p. 19-25: Fri proces i Grønland
Rikke Strømbeck i RETTID 2024 afhandling nr. 19: Den grønlandske regerings afslag på selskabet Greenland Minerals’ ansøgning om udnyttelsestilladelse – er der tale om ekspropriation i henhold til grundlovens § 73?
Rasmus Smith Nielsen i UfR 2024 B.165-172: Selvstændighedsbestemmelsen i selvstyreloven for Grønland i et stats- og folkeretligt perspektiv
Rasmus Lehmann Hylleberg i Taxo 2025.05: “Vi mangler diskussionen om skat, når vi taler om forholdet mellem Danmark og Grønland” (Om Grønlands hvide guld og Henriette Kinnunen, Iurisco)
Rasmus Lehmann Hylleberg i Taxo 2025.06: Skattejuridisk er der ikke så meget at komme efter
Jørgen Albæk Jensen i UfR 2025 B.39-43: Kræver Grønlands selvstændighed en ændring af grundloven?
En replik til Rasmus Smith Nielsens artikel i UfR 2024 B.165-172.
UfR 2002.1047 HD: A, der havde arbejdet på Thule-basen for et dansk firma med en ugentlig arbejdstid på 60 timer fik ikke medhold i påstand om erstatning, da bestemmelse om maksimal arbejdstid i et EU-direktiv ikke fandt anvendelse på Grønland.
UfR 2002.2591 ØLD: Grønlandsk landstingsforordning om takstmæssig hjælp fra det offentlige var ikke en administrativ bestemmelse, men måtte sidestilles med lovgivning. Kravet om medlemskab af en bestemt lønmodtagerorganisation som betingelse for at oppebære offentlig hjælp var ikke i strid med EMRK art. 11, da ingen lønmodtager var udelukket fra nødvendig offentlig hjælp.
UfR 2003.804 HKK: Grønlands Landsret havde tilkendt beskikket advokat et salær på 45.000 kr. i sag om forsørgertabserstatning. Afgørelsen kunne kæres til Østre landsret, jf. den grønlandske retsplejelovs kap. 6, § 11, stk. 2 sammenholdt med § 1, stk. 4, eller principperne i disse bestemmelser.
UfR 2006.3335 HD: D var ved HD i 1997 idømt anbringelse på ubestemt tid i en psykiatrisk ledet anstalt under Kriminalforsorgen i Danmark for at have begået voldtægt. Senest i 2004 blev spørgsmålet om prøvelse af dommen indbragt for kredsretten. Kredsretten afsagde i 2005 dom om, at den i 1997 idømte foranstaltning blev ophævet med vilkår om, at D skulle udsluses på prøve øjeblikkeligt. Udslusningen skulle sættes i kraft, således at D senest 6 måneder fra dommens dato kunne løslades helt under pålæg om tilsyn i 5 år med nogle nærmere angivne betingelser. Grønlands Landsret stadfæstede i 2006 kredsrettens dom. HR bemærkede, at efter bestemmelserne i den grønlandske kriminallov træffer retten afgørelse om løsladelse, endeligt eller på prøve. Ifølge disse bestemmelser forudsatte løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke på afgørelsestidspunktet gjorde løsladelse utilrådelig. HR bemærkede videre, at der ikke i bestemmelserne var hjemmel til, at retten traf afgørelse om, at D inden prøveløsladelsen – og dermed under anstaltsanbringelsen – skulle overholde betingelser, som forsorgen opstillede. Da Grønlands Landsrets afgørelse således var truffet uden hjemmel, fandt HR det i overensstemmelse med anklagemyndighedens principale påstand rettest at ophæve dommen og hjemvise sagen til fornyet behandling ved Grønlands Landsret.
UfR 2007.885 ØLD: L var tjenestemandsansat kontorchef i et direktorat under Grønlands Hjemmestyre. I februar 2002 blev der gennemført en strukturændring, og L’s stillingsforhold blev ændret således, at hun ikke længere skulle referere direkte til direktøren, men i stedet til en afdelingschef, L skulle heller ikke deltage i ledergruppemøder med den deraf følgende information og indflydelse, L’s medarbejdere skulle ikke længere referere til hende, men direkte til afdelingschefen, ligesom hun ikke længere havde ledelsesbeføjelser- og ansvar. L havde i tiden efter strukturændringen udfærdiget nogle notater til sin afdelingschef vedrørende sin og direktoratets situation efter omlægningen. Nogle af disse notater var i kopi sendt til direktøren, et landsstyremedlem samt L’s faglige organisation. L blev som følge heraf afskediget i sommeren 2002 begrundet i samarbejdsvanskeligheder og illoyalitet. ØL fandt, at forandringerne i L’s tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed medførte, at stillingen ikke længere kunne anses for passende for hende, jf. § 15 i den dagældende landstingslov om tjenestemænd i Grønland. Da L ikke var blevet tilbudt en anden passende stilling, var hun således berettiget til rådighedsløn i 3 år, jf. § 33 i den dagældende landstingslov om tjenestemænd i Grønland, idet hendes stilling som kontorchef reelt var blevet nedlagt. Det fandtes ikke godtgjort, at der fra L’s side havde været tale om samarbejdsvanskeligheder, der - uden forudgående forehold herom - helt eller delvis havde kunnet begrunde den diskretionære afskedigelse af hende, hvorfor afskedigelsen var ugyldig. Der forelå ikke sådanne omstændigheder, der kunne begrunde, at L skulle have fortabt sin ret til at påberåbe sig, at hendes stilling var blevet nedlagt, og at hun dermed var berettiget til rådighedsløn i 3 år.
UfR 2009.1171 HKK: T1 og T2 havde begge grønlandsk som modersmål. T1 fik forkyndt et anklageskrift, som for en dels vedkommende alene forelå på dansk. T2 fik forkyndt en ankemeddelelse, der skriftligt alene forelå på dansk. Efter hjemmestyrelovens § 9, stk. 1 og 2, var det grønlandske sprog hovedsproget, men både grønlandsk og dansk kunne anvendes i offentlige forhold. Den gældende retsplejelov for Grønland bestemte i kapitel 2, § 1, stk. 1 og 2, at retssproget i Grønland både var grønlandsk og dansk, men at der burde ske oversættelse, hvis f.eks. en part ikke forstod det anvendte sprog. Det var for HR navnlig spørgsmålet, om T1 og T2 havde haft krav på, at anklageskrift/ankemeddelelse i sin helhed skulle foreligge på grønlandsk i skriftlig form. HR udtalte, at der hverken af de gældende grønlandske regler eller af menneskerettighedskonventionen kunne udledes et krav om, at et anklageskrift skulle foreligge på tiltaltes modersmål. EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, i bestemte, at enhver, der var anklaget for en lovovertrædelse, skulle have ret til at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et sprog, som han forstod, om indholdet af og årsagen til den sigtelse (tiltale), der var rejst mod ham. Artikel 6, stk. 3, litra e, bestemte, at en tiltalt havde ret til vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstod eller talte det sprog, der blev anvendt i retten. Det fremgik af menneskerettighedsdomstolens praksis, at det var særlig vigtigt, at en tiltalt forstod anklageskriftet, og at det påhvilte et lands myndigheder at sikre, at den tiltalte besad de nødvendige sproglige forudsætninger for at forstå anklageskriftet, jf. herved dom af 19. december 1989 i sagen Brozicek mod Italien, dom af samme dato i sagen Kamasinski mod Østrig og dom af 18. oktober 2006 i sagen Hermi mod Italien. Det fremgik af den sidstnævnte dom, at artikel 6 ikke nødvendigvis krævede skriftlig oversættelse i de tilfælde, hvor oversættelse var påkrævet. HR lagde til grund, at T1 forstod også den del af anklageskriftet, der alene forelå på dansk, og at ankemeddelelsen i forbindelse med forkyndelsen var blevet forklaret for T2 på grønlandsk. På denne baggrund hjemviste HR begge sager til realitetsbehandling.
UfR 2020.1280 HD: Flytning af tjenestemands tjenestested 700 km fra Tasiilaq til Nuuk kunne ikke anses for stillingsnedlæggelse, og tjenestemanden havde derfor ikke ret til rådighedsløn
Kommuneqarfik Sermersooq flyttede i 2015 en tjenestemands, A’s, tjenestested 700 km fra Tasiilaq til Nuuk. Da hun ikke ønskede at gøre tjeneste i Nuuk, blev hun fritstillet og fik tre måneders løn. Sagen angik, om A havde ret til tre års rådighedsløn efter den grønlandske tjenestemandslov. HR fandt, at der ikke skete andre ændringer i A’s stilling end flytningen af tjenestestedet. Hendes stilling blev således ikke nedlagt, men omplaceret. Ved vurderingen af, om en tjenestemands stilling efter TML skulle anses for nedlagt, skulle der foretages en konkret bedømmelse af, om der var sket en sådan forandring af stillingsindholdet, at forandringen måtte sidestilles med en nedlæggelse af stillingen. Det måtte herved vurderes, om stillingen var så afgørende forandret, at der reelt var tale om en helt anden stilling. Efter ordlyden og forarbejderne til den grønlandske tjenestemandslov skulle der foretages en tilsvarende vurdering af spørgsmålet, om en tjenestemands stilling skulle anses for nedlagt. Ved denne vurdering af, om der var sket nedlæggelse af stillingen, var det selve stillingens indhold, der var afgørende, mens der ikke kunne lægges vægt på, om en ændring af stedet for tjenestens udøvelse var af betydning for tjenestemandens øvrige livsførelse. Der kunne heller ikke lægges vægt på tjenestemandens alder eller anciennitet i stillingen. Da indholdet, omfanget og beskaffenheden af A’s stilling var det samme efter ændringen af tjenestestedet, kunne stillingen ikke anses for nedlagt, og A havde derfor ikke ret til rådighedsløn. EMRK art. 8 kunne ikke føre til et andet resultat. Grønlands Landsret var kommet til et andet resultat.UfR 2021.3327 HB: De vejledende salærtakster i Grønland om supplerende rejsesalær kunne ikke udstrækkes til at gælde for to forsvarere, som skulle være til stede under videoafhøringer
Sagerne angik, hvorvidt en forsvarer efter de grønlandske regler var berettiget til supplerende rejsesalær ifm. en tjenesterejse, når rejsen blev planlagt af politiet, P, mhp. efterforskningsskridt. To forsvarere, F1 og F2, var i to uafhængige sager beskikket for personer mistænkt for overgreb mod børn. Som led i efterforskningen skulle F1 og F2 være til stede under videoafhøringerne, som blev arrangeret af P, der også arrangerede en tjenesterejse i hver af sagerne med deltagelse af bl.a. F1 og F2 til byerne, hvor børnene boede. Efterfølgende anmodede F1 og F2 om supplerende rejsesalær efter de grønlandske salærtakster.
HR fandt, at salæret i sagerne var fastsat i overensstemmelse med de vejledende takster for Grønlands domstole, og det supplerende rejsesalær kunne ikke udstrækkes til tilfælde som de foreliggende, da det supplerende rejsesalær alene var tiltænkt retternes procedurerejser. Der var derudover ikke grundlag for at forhøje det tilkendte salær. Grønlands Landsret var nået til samme resultat.
UfR 2021.4649 VLK: T, som var tiltalt for hashsmugling til Grønland, kunne overføres til Grønland uden retsprøvelse, da det var inden for Rigsfællesskabet, men T kunne ikke PCR-testes for Corona mod sin vilje, da det ikke havde afgørende betydning for skyldsspørgsmålet
T var tiltalt for i forening med andre at have indkøbt og smuglet 29 kg hash fra Danmark til Grønland. Grønlands Politi havde anmodet om at få T overført til videre retsforfølgning. T protesterede med henvisning til, at han ikke havde noget tilhørsforhold til Grønland, samt at han risikerede at blive idømt en højere straf. For at overførslen kunne gennemføres, skulle T PCR-testes for Corona, da det var et lovkrav for indrejse i Grønland. T modsatte sig denne test.
Retten i Aalborg fandt, at der ikke var hjemmel til at behandle et spørgsmål om overførsel af T til Grønland, da Grønland var en del af Rigsfællesskabet. En overførsel inden for Rigsfællesskabet skulle gennemføres uden retsprøvelse. En PCR-test var af afgørende betydning for efterforskningen, da indgrebet var nødvendigt for at sikre retsforfølgelse i Grønland, og retten tillod et tvangsindgreb, jf. RPL § 792 a, stk. 2.
VL fandt ligeledes, at overførsler inden for Rigsfællesskabets grænser skulle ske uden retsprøvelse. Derimod kunne en legemsundersøgelse i form af en PCR-test mod T’s vilje kun gennemføres, hvis der var begrundet mistanke om, at T havde gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, der kunne medføre fængsel i mindst 1 år og 6 måneder, samt at indgrebet havde afgørende betydning for efterforskningen, jf. RPL § 792 a, stk. 2. Da ”afgørende betydning for efterforskningen” omhandlede skyldsspørgsmålet, og PCR-testen ikke havde betydning for om T var skyldig, ændrede VL kendelsen, således at der ikke kunne foretages en PCR-test som tvangsindgreb.UfR 2022.3317 HD: En grønlandsk kommunes afskedigelse af en lærer, som var flyttet til Danmark under sygemelding, var uberettiget, da lærerens adfærd ikke med sikkerhed kunne opfattes som, at han ikke ville vende tilbage efter sygdomsforløbet
A arbejdede som lærer i en kommune, K, i Grønland. A blev sygemeldt november 2018. I januar 2019 rejste han med sine børn til Bornholm på enkeltbilletter. Hans ægtefælle blev boende i Grønland. A havde d. 31.12.2018 ændret sin folkeregisteradresse fra Grønland til Bornholm. Efter afrejsen blev hans børn indskrevet i en skole på Bornholm. Ved lægeerklæring d. 10.01.2019 blev varigheden af hans uarbejdsdygtighed grundet sygdom skønnet til 3-4 uger. Efter at have modtaget lægeerklæringen sendte K samme dag en partshøring om påtænkt bortvisning til A, og efter høringssvar blev A d. 22.01.2019 afskediget uden varsel.
HR fandt, at der ikke var knyttet en bopælspligt til stillingen som lærer i K. A var på bortvisningstidspunktet uarbejdsdygtig grundet sygdom, og det var nødvendigt for at få adgang til det danske sundhedsvæsen, at han flyttede sin folkeregisteradresse til Danmark. Flytningen til Danmark skulle ikke være permanent. K havde ikke det fornødne sikre grundlag for at opfatte A’s adfærd og flytning af folkeregisteradresse som en tilkendegivelse om, at han ikke ville vende tilbage til sit arbejde efter endt sygdomsforløb. Bortvisningen var derfor ikke berettiget. (3-2).
Grønlands Landsret var nået til samme resultat.UfR 2024.1467 HD (HD afsagt d. 16.01.2024, VLD afsagt d. 24.03.2023): Grønlandsk kommune havde ikke pligt til at betale udgifter til anbringelse af to grønlandske borgere efter dansk straffedom
A og B blev i oktober 2010 af Nuuk Kredsret fundet skyldige i overtrædelse af den grønlandske kriminallov for bl.a. forsøg på manddrab, og de blev idømt anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap i Danmark. Kommuneqarfik Sermersooq, K, afholdt udgifterne til anbringelsen. I 2014 blev A og B fundet skyldig i bl.a. vold, der var begået i 2011 under ophold på institutionen og blev igen dømt til anbringelse. Samtidig blev foranstaltningerne bestemt af Nuuk Kredsret ophævet. Spørgsmålet var, om K var forpligtet til at betale udgifterne til anbringelserne efter den danske straffedom, og i modsat fald om K kunne kræve, at Lolland Kommune, L, hvor A var anbragt og Randers Kommune, R, hvor B var anbragt, skulle refundere de afholdte udgifter.
HR fandt, at retssikkerhedsloven ikke gjaldt for Grønland, og loven gav derfor ikke hjemmel til, at K kunne pålægges at betale for anbringelsen. Efter den danske straffedom var grundlaget for anbringelsen af A og B ikke længere Nuuk Kredsrets dom, hvorfor der ikke var grundlag for at pålægge K at afholde udgifterne. K kunne kræve tilbagebetaling af uberettigede opkrævninger fra de opkrævende myndigheder, og K var ved sine betalinger indtrådt i de opkrævende myndigheders krav mod de rette betalingskommuner. En betydelig del af K’s betalingskrav angik dog anbringelse på Kofoedsminde, der var objektivt finansieret. For denne del fandtes der ikke krav, som K kunne indtræde i. K skulle modtage 1,2 mio. kr. og 261.000 kr. fra hhv. L og R. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2024, p. 189.UfR 2025.96 HD: Samleje ifm. tatovering af F var en voldtægt efter den grønlandske kriminallovs § 77, stk. 1, nr. 2, da F som følge af overrumpling ikke havde reel mulighed for at modsætte sig samlejet
T skulle efter aftale tatovere F, som var 16 år. Han foreslog, at tatoveringen skulle placeres under hendes bryst. På T’s foranledning gik de op på hans soveværelse, hvor han fik F til at lægge sig i sengen, så han bedre kunne tegne tatoveringen. T tog hendes bh af, selvom F rystede på hovedet. Han tog herefter hendes øvrige tøj af og gennemførte samleje med hende. F var frosset af angst og kiggede ind i væggen uden at gøre modstand. T var 39 år og en form farfigur for F, idet han havde været kæreste med hendes mor. T var af Grønlands Landsret fundet skyldig i overtrædelse af den dagældende grønlandske kriminallovs § 77, stk. 1, nr. 2, om voldtægt. Sagen angik, om forholdet i stedet skulle henføres under kriminallovens § 84, stk. 1, om blufærdighedskrænkelse.
HR fandt, at kriminallovens § 77, stk. 1, nr. 2 efter sin ordlyd og forarbejder måtte forstås således, at den omfattede situationer, hvor seksuel aktivitet ikke kunne forventes, f.eks. ifm. lægeundersøgelse, massage el.lign., og hvor F som følge af overrumpling ikke var i stand til at modsætte sig det seksuelle forhold. Eftersom overrumplingen medførte, at F ikke havde reel mulighed for at modsætte sig handlingen, var forholdet henført under bestemmelsen med rette. (3-2)
