Idrætsjura
Lov om fremme af integritet i idrætten, jf. lovbekg. nr. 1591 af 14.12.2016
Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. lovbekg. nr. 1216 af 27.10.2015
Lov om fremme af dopingfri idræt, jf. lovbekg. nr. 116 af 31.01.2015
Lov om eliteidræt, jf. lovbekg. nr. 1155 af 25.09.2013
Bekg. nr. 1553 af 05.12.2024 om fremme af integritet i idrætten
BKI nr. 8 af 06.05.2024: Bekendtgørelse af Europarådets konvention af 3. juli 2016 om en integreret tilgang til sikkerhed, tryghed og service ved fodboldkampe og andre sportsbegivenheder
Bekg. nr. 1454 af 15.12.2014 om fremme af dopingfri idræt
Bet. nr. 1167/1989: Sikkerhedsbestemmelser for boksning
Bet. nr. 1094/1987: Breddeidrætten i Danmark (Bind 1) (Bind 2) (Bind 3)
Bet. nr. 992/1983: Eliteidrætten i Danmark
Bet. nr. 709/1974: Idrætten og friluftslivet
Preben Stuer Lauridsen: Idrætsjura, 1983, 131 sider, DJØF.
Jens Evald, Bjørn Graae, Niels Gangsted-Rasmussen, Preben Struer Lauridsen, Jan Pedersen og Jørgen Verner: Idræt & Jura, 1. udg., 1997, DJØF. Anmeldt af Ulla Meinecke-Søes i UfR 1997 B.567-568. Hele bogen kan læses her
Lars Halgreen: Sportsret. EU-retlige og kontraktsmæssige aspekter ved sportsudøvelse i Danmark, 1. udg., 2000, 303 sider, Thomson. Anmeldt af Niels Gangsted-Rasmussen i ADV 2000.66-69 og i UfR 2000 B.156-157 og af Jens Evald i JUR 2000.237-239
Bogen behandler spørgsmål såsom den generelle retlige regulering af dansk idræt og sportens forhold til EU-retten, navnlig reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed og konkurrenceretten, samt til immaterialretten og den almindelige kontraktsret.Kenneth André Leren: Fottballspillerens klubbskifte - Juridiske og sportslige implikasjioner, 2002, Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke AS. Anmeldt af Lars Halgreen i UfR 2003 B.128-129.
Jens Evald (red.): Idrætsjuristen 2002. Nordisk Idrætsjuridisk konference, 1. udg., 2003, 147 sider, DJØF
- Dopingbekæmpelsen. Et farvel til oplysningsidealerne
- Behandling af dopingsager i Danmark
- Antidopingarbeitet i Norge
- Svensk idrottsrörelses antidopingarbete
- Noen bemerkninger om saksbehandlingen i dopingsaker i søksmål for CAS
- Om WADA´s kommande globala anti-dopingkod
- Medier, juridik, etik och doping
- Mediation - idrættens nye konfliktløser
Lars Halgreen: Sponsoraftaler - Paradigma, 1. udg., jan. 2004, 99 sider plus cd-rom, Thomson
Rasmus Skovsgaard Haugaard og Casper Fisker: Sportskontrakter, 1. udg., marts 2004, 222 sider, DJØF
Jens Evald (red.): Idrætsjuristen 2003. Årsskrift for Dansk Idrætsjuridisk Forening, 1. udg. 2004, 96 sider, DJØF
- Agenter i dobbeltspil
- Dansk Boldspils-Unions regulering af spilleragenter virke
- "FIFA 's Agent Regulations" En kritisk kommentar i et komparativt perspektiv
- Spilleragentregler i praksis
- Om fotballagenter i Norge
- Spilleragenters erstatningsansvar
- Young players going abroad. Contracts with agent and different views on education
Jens Evald (red.): Idrætsjuristen 2004. Årsskrift for Dansk Idrætsjuridisk Forening, 1. udg. 2005, 106 sider, DJØF
- Idrett og menneskerettigheter af Henriette Hillestad Thune
- Arbejdsretlige aspekter af den danske fodboldkonflikt af Jakob Cohr Arffmann
- FIFA og NFF - fotballavtaler og fotballoverganger af Kenneth André Leren
- Norske Idrettsutøverres Sentralorganisasjon (NISO) af Silje Johannessen
- EU og internationale klubskifter - set i fodboldens lys af Rasmus S. Haugaard og Casper Fisker
- Sportens arbejdsmarked i Europa og USA af Lars Halgreen
- Dansk fodbold som kollektivt arbejdsmarked? af Jens Evald
Jens Evald (red.): Idrætsjuristen 2005. Årsskrift for Dansk Idrætsjuridisk Forening, 1. udg. 2006, 95 sider, DJØF
- Børneattester - hvad er det? af Peter Schønning
- Seksuel udnyttelse af børn og unge i dansk idræt af Jan Toftegaard Nielsen
- Foranstaltninger i sager om strafbare seksuelle overgreb - afgørelseskompetence og sagsbehandling af Jørn Vestergaard
- Overgreb - reaktionsmuligheder, ansættelsesretligt og foreningsretligt af Lasse Thore Detlevsen
- Retssikkerheden for idrettsutøvere i dopingsaker af Gunnar-Martin Kjenner
Jens Evald (red.): Idrætsjuristen 2006. Årsskrift for Dansk Idrætsjuridisk Forening, 1. udg. 2007, 88 sider, DJØF
- Brug af retssikkerhed inden for idrætten? af Bjørn Graae
- Anja Andersen-sagen. En kommentar om de retssikkerhedsmæssige perspektiver i sagen af Lars Halgren
- Mediation og sport - og brudflader af Lone Pagh
- UNESCOs antidopingkonvensjon av 2005 av Henriette Hillestad Thune
- Om retlige og moralske aspekter ved dopingbekæmpelsen af Lasse Lund Madsen
- Dopingkampens kafkaske vending af Verner Møller
- Er doping den gode fjende? af Jens Evald
Jens Evald (red.): Idrætsjuristen 2007. Årsskrift for Dansk Idrætsjuridisk Forening, 1. udg. 2008, 86 sider, DJØF
- Introduktion
- Når sportsudøvere ser rødt
- Midler til forebyggelse af fodboldoptøjer
- FAIR PLAY - med juridisk førstehjælp
- Retlige grænser for dopingkontrol
Preben Kragelund og Per Kaalund: Idrætsledelse, 1. udg., sept. 2011, 272 sider, DJØF
Karsten Naundrup Olesen: Kommuner og idrætsliv, 1. udg., aug. 2012, 157 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Evald i UfR 2013 B.24
Jens Evald og Lars Halgreen: Sports Law in Denmark, 1. udg., 2012, 82 sider, DJØF
Simon Juul Pedersen: Professionelle sportsudøveres retsstilling i kontraktsforhold, 1. udg., 2012, 102 sider, Forlaget Pejus. Anmeldt af Jens Evald i UfR 2013 B.228-229.
- Kontrakter i sporten
- EU-rettens betydning for sportskontrakter
- Sportskontrakters placering i ansættelsesretten
- Sportskontrakten
- Sponsorkontrakter
- Konfliktløsning for professionelle sportsudøvere
Jens Evald (red.) & Lars Halgreen (red.): Dansk og international sportsret, 3. udg., dec. 2020, 627 sider, DJØF,
Kapitel 1. Om dansk og international sportsret - af Jens Evald & Lars Halgreen
Kapitel 2. Sportens autonomi - af Jens Evald
Kapitel 3. Sportens foreningsret - af Jens Evald
Kapitel 4. Den Olympiske Bevægelse - af Jens Evald
Kapitel 5. Sportens tvistbehandling - af Jens Evald
Kapitel 6. Sportens internationale voldgiftsret CAS - af Jens Evald
Kapitel 7. Sport og doping - af Jens Evald
Kapitel 8. Sport og matchfixing mv. - af Jens Evald
Kapitel 9. Sport og EU-ret - af Lars Halgreen
Kapitel 10. Sport og medierettigheder - af Søren Sandfeld Jakobsen
Kapitel 11. Sport og immaterialret - af Lars Halgreen
Kapitel 12. Sport og spil - af Lars Halgreen
Kapitel 13. Professionelle sportsklubber - kapitaltilførsel og børsnotering - af Nis Jul Clausen
Kapitel 14. Offentlig finansiering af sport - af Karsten Naundrup Olesen
Kapitel 15. Sportskontrakter - af Rasmus HaugaardPoul Gade: Lærebog i Sportsret, 1. udg., 430 sider, marts 2021, Karnov Group. Anmeldt af Jens Evald i UfR 2021 B.249
Lars Halgreen: European Sports Law, A Comparative Analysis of the European and American Models of Sport, (online bog) 3. udg., juni 2024, Karnov Group. Anmeldt af Jens Evald i UfR 2024 B.203/1. 1. udg., 2004 er anmeldt af Jens Evald i UfR 2005 B.168-169.
2002 2009 2014
Jens Evald i Rettid 2002.1-8: Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin?
Jørn Vestergaard i Festskrift til Madeleine Leijonhufvud, 2007, Nordstedts Juridik: Strafbare seksuelle overgreb i idrætslivet.
Martin Dahl Pedersen og Morten Rosenmejer i JUR 2007.215-218: Sportsudøveres retssikkerhed - Om sportsverdenens manglende fokus på og forståelse for retssikkerhed.
Karsten Naundrup Olesen i JUR 2008.214-218: Byrådet som idrætsmæcen
Eliteidrætslovens § 7 hjemler kommunal støtte til eliteidræt. Men indholdet i bestemmelsen er ikke klart, og dermed er der usikkerhed om hjemlens rækkevidde.
Finn Kittelmann i JUR 2009.43-49: Kommunal støtte til eliteidræt - muligheder og begrænsninger i eliteidrætslovens § 7
Karsten Naundrup Olesen i JUR 2009.149-151: Kan aktieselskaber være ikke-erhvervsdrivende?
I artiklen argumenteres der for, at forarbejderne ikke uden videre skal anvendes ved fortolkning af eliteidrætslovens § 7.Finn Kittelmann i JUR 2009.252-253: Eliteidrætslovens § 7 - en ulovlig lovbestemmelse?
Jan Børjesson i SR-Skat 2009.30-38: Sign on fee for sportsudøvere - civilretligt og skatteretligt
Rasmus Lindboe i ADV nr. 1/2011 p. 14-20: Sportens slaraffenland
28-årige Dicle Duran er advokat på et nicheområde med høj vækst - sportens verden. Enorme pengesummer præger denne del af underholdningsbranchen, som ifølge den unge advokat er skræmmende ureguleret.Lars Halgreen i ADV nr. 1/2011 p. 21: Ikke råd til rod
Advokaten har bedt voldgiftsdommer ved det internationale voldgiftsnævn for sport, advokat Lars Halgreen fra advokatfirmaet Johan Schlüter, om at kommentere spørgsmålet om den uregulerede sportsverden.Charlotte Vinding Christensen og Jakob Juul Christensen i ADV nr. 2/2011 p. 24-27: Er sporten en lukket klub?
Er sporten ulovreguleret og er retssikkerheden virkelig truet? To advokater, der dagligt arbejder med området, advarer mod at marginalisere sporten som lovløs.Kristian Aagaard Bach Mortensen og Jes Christian Fisker i Justitia nr. 4/2011 p. 3-51: Fodboldspillernes ansættelsesforhold
Et speciale der analyserer en række problemstillinger angående fodboldspilleres ansættelsesforhold med henblik på en diskussion af dansk rets og EU-rettens indflydelse herpå.
Simon Juul Pedersen i JUR 2013.103-106: Den Schweiziske Forbundsdomstol underkender CAS' afgørelse i ny sag
Om Matuzalem-sagen.Jakob Mørk Christiansen i Rettid 2013 Afhandling nr. 14: Dispute Resolution Chamber - FIFA's tvistløsningsnævn, med særligt fokus på arbejdsretlige tvister og kontraktuel stabilitet
Peter Stentoft i Rettid 2014 Afhandling nr. 9: Anvendeligheden af artikel 101 TEUF på sportslige anliggender, herunder særligt UEFA's regler om "Financial Fair Play"
Kristian Futtrup Kjær i Rettid 2017 Afhandling nr 1: Substituting at Half-Time: Contractual Stability in the World of Football
Thomas Weitemeyer og Henrik Møll Bramming i R&R nr. 6/2023 p. 40-47: Dansk fodbold har indført deres egen fit & proper test for at undgå problematiske ejerskifter
UfR 2009.3048 HD: I slutningen af 1970'erne indførte Dansk Boldspil-Union, D, betalt fodbold. Efter D's vedtægter skulle fodboldklubber, der ønskede at ansætte fodboldspillere, anvende D's standardspillerkontrakt, og de enkelte kontrakter skulle godkendes af D. Divisionsforeningen, F, der var en af D's medlemsorganisationer og omfattede de fodboldklubber, der deltog i Danmarksturneringen, og Spillerforeningen, S, der organiserede elitefodboldspillere, indgik i 1999 en overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for kontraktspillere. Overenskomsten blev fornyet i 2004. S stævnede D og påstod, at D's standardspillerkontrakt ikke var bindende for S og dens medlemmer. S ville subsidiært have bragt standardkontrakten i overensstemmelse med overenskomsten mellem F og S, herunder bestemmelser i kontrakten om feriepenge og tvistløsning. S' hovedsynspunkt var, at overenskomsten skulle have forrang for D's regler. HR frifandt D, der havde haft hjemmel til at udstede standardspillerkontrakten og betinge sig anvendelsen af denne i forbindelse med klubbernes indgåelse af aftaler med kontraktspillere. HR udtalte bl.a., at D ved udarbejdelsen af den omhandlede standardspillerkontrakt i vidt omfang havde taget hensyn til overenskomsten mellem F og S. S' konkrete indsigelser mod standardspillerkontrakten angik efter HR's opfattelse alene nogle bestemmelser, som ikke kunne antages at have nogen væsentlig betydning for medlemmernes udøvelse af deres erhverv som professionelle fodboldspillere, og som ikke på urimelig måde griber ind heri. ØL var nået til samme resultat.
UfR 2017.1977 ØLD: Knytnæveslag i maven under fodboldkamp fra en spiller til en modspiller var ikke omfattet af STRFL § 244.
T var tiltalt for overtrædelse af STRFL § 244, ved i forbindelse med en fodboldkamp at have sparket F på siden af foden og slået ham med en knyttet hånd i maveregionen. Retten i Nykøbing Falster fandt, at forholdet måtte anses for omfattet af STRFL § 244, da legemsangrebet blev forøvet forsætligt og uden nogen forbindelse til selve spiludøvelsen/boldhåndteringen. Det forhold, at der ikke skete behandlingskrævende skade i anledning af volden, kunne ikke føre til et andet resultat. ØL fandt, at efter bevisførelsen - og navnlig under hensyn til forklaringen fra F, der støttedes af forklaringerne fra B og A og ikke afgørende modsagdes af de øvrige vidners forklaringer - fandtes det godtgjort, at T under fodboldkampen tildelte en modspiller, F, dels et spark på foden, dels et knytnæveslag i maven, en såkaldt "mavepuster". Dette skete under en kontrovers, umiddelbart efter at de under det i øvrigt intense spil, hvor der "blev gået til den" fra begge sider, havde kæmpet om bolden. ØL fandt, at der ikke i situationen havde foreligget en overskridelse af grænsen til det strafbare område efter STRFL § 244. T blev frifundet.UfR 2021.646 ØLD: Et stutteri blev tilkendt erstatning for mistet præmieindtægt som følge af et uberettiget startforbud, da stutteriets private gæld til en dyrlæge ikke var omfattet af Dansk Væddeløbsreglement § 36, stk. 1, litra d, jf. § 34.
Et stutteri, A, var blevet meddelt et startforbud af Dansk Galop, D. D gjorde gældende, at startforbuddet var nedlagt i overensstemmelse med D’s mangeårige praksis for, at hesteejere, som ikke betalte deres gæld til D, skulle udelukkes fra at deltage i løb, samt at det nedlagte startforbud var varslet og meddelt i henhold til reglerne i Dansk Væddeløbsreglement § 34, stk. 6 og 36, stk. 1, litra d. A’s gæld bestod i ubetalte dyrelægeregninger. A påstod, at forbuddet var uberettiget, og at D skulle betale en erstatning for det mulige tab som følge af forbuddet.
Retten i Lyngby fandt, at startforbuddet var berettiget, da der ikke var grundlag for at bestride lovligheden af de anførte vedtægter og bestemmelser i Dansk Væddeløbsreglement.
ØL fandt, at Dansk Væddeløbsreglement fandt anvendelse mellem parterne. Det fulgte af § 36, stk. 1, nr. d, at D kunne udelukke personer og dermed deres heste, jf. § 34, stk. 6, fra løb, hvis de trods opfordring fra D ikke havde betalt skyldige omkostninger. Dog måtte denne bestemmelse forstås således, at den ikke omfattede privat gæld til dyrlæger, og på den baggrund var startforbuddet mod A uberettiget. På baggrund af en skønsmæssig vurdering af den tabte præmiesum og henset til usikkerheden ved beregningen heraf blev A tilkendt en skønsmæssig erstatning på 5.000 kr.
2032 Brisbane 2028 Los Angeles 2024 Paris 2020 Tokyo 2016 Rio de Janeiro 2012 London 2008 Beijing 2004 Athen 2000 Sidney 1996 Atlanta 1992 Barcelona 1988 Seoul 1984 Los Angeles 1980 Moskva 1976 Montreal 1972 München 1968 Mexico City 1964 Tokyo 1960 Rom 1956 Melbourne 1952 Helsingfors 1948 London 1936 Berlin 1932 Los Angeles 1928 Amsterdam 1924 Paris 1920 Antwerpen 1912 Stockholm 1908 London 1906 Athen 1904 St. Louis 1900 Paris 1896 Athen
