Advokatetiske regler
Nye regler gældende fra d. 01.11.2016
Nye regler gældende fra d. 01.10.2011
Advokatrådets bemærkninger af 9. juni 2011 til de advokatetiske regler
Advokatetiske regler gældende fra 01.10.2011 med bemærkninger fra Advokatrådet og Danske Advokater
Gamle regler gældende indtil d. 10.10.2011
Nye regler gældende fra d. 01.10.2011
Vedtaget på Advokatrådets møde den 7. april 2011
1 Advokatens stilling i samfundet
Advokaten indtager i et retssamfund en særlig stilling.
Advokatens opgave er at fremme retfærdighed og modvirke uret.
Advokaten skal aktivt varetage og forsvare sin klients rettigheder og friheder samt være klientens rådgiver.
Advokaten skal ved sin repræsentation af klienten iagttage fortrolighed samt bevare sin uafhængighed og integritet, herunder i forhold til staten.
Advokaten har juridiske og etiske forpligtelser over for klienten.
Advokaten skal også under udførelsen af sine pligter for klienten udvise den nødvendige respekt over for personer og myndigheder, som advokaten har kontakt med på klientens vegne.
2 Retsplejelovens regler om god advokatskik
2.1
Advokaten skal i medfør af rpl. § 126, stk. 1, udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. En advokat må i medfør af rpl. § 126, stk. 4, heller ikke uden for sin advokatvirksomhed, i forretningsforhold eller i andre forhold af økonomisk art, udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat.
2.2
Advokatrådet fører tilsyn med, at advokater overholder reglerne om god advokatskik. Advokatnævnet, der behandler klager over advokater, fastlægger det nærmere indhold af retsplejelovens standard for god advokatskik og tildeler disciplinære sanktioner i henhold til rpl. kapitel 15 b.
3 De Advokatetiske Reglers status og formål
3.1 Reglernes status
De advokatetiske regler gælder for alle advokater, uanset om de udøver advokatvirksomhed eller er ansat i virksomheder eller organisationer, der ikke kan udøve advokatvirksomhed, jf. rpl. § 124. Reglerne udtrykker de krav, som under hensyn til advokaters særlige stilling i samfundet og på baggrund af Advokatnævnets og domstolenes praksis efter Advokatrådets opfattelse stilles til advokaters professionelle standard og etik under deres udøvelse af virksomhed under brug af advokattitlen.
3.2 Reglernes formål
Disse regler skal tjene til vejledning for advokaterne, deres klienter og offentligheden med hensyn til de pligter af advokatetisk art, der påhviler advokater, når de udøver virksomhed under brug af advokattitlen. Reglernes formål er tillige at udgøre et bidrag til Advokatnævnets fastlæggelse af retsplejelovens standard for god advokatskik.
4.1
Disse regler finder anvendelse ved advokaters udøvelse af virksomhed under brug af advokattitlen i Danmark og ved danske advokaters udøvelse af sådan virksomhed i udlandet.
4.2
For advokaters grænseoverskridende virksomhed inden for EU gælder tillige den af CCBE vedtagne Code of Conduct for lawyers in the European Union.
5.1
Fortrolighed er en betingelse for advokatens virke og en grundlæggende pligt og ret, som skal respekteres ikke kun i det enkelte individs, men også i retssamfundets interesse.
Det er derfor afgørende, at en advokat kan modtage oplysninger om forhold, som klienten ikke ville betro andre, og at advokaten kan gøres bekendt med oplysningerne i fortrolighed.
Advokaten skal behandle alle oplysninger, han som led i sit virke bliver bekendt med, fortroligt.
5.2
Tavshedspligten gælder uden tidsbegrænsning.
5.3
Advokaten skal sikre, at advokatens autoriserede fuldmægtige, partnere, jf. rpl. § 124 c, stk. 1, nr. 2, personale og andre, som i øvrigt beskæftiges i advokatvirksomheden, gøres bekendt med, at de pågældende har samme tavshedspligt som advokaten, uanset om de er advokater eller ikke.
5.4
Når advokater udøver advokatvirksomhed i et fællesskab, i et advokatselskab, jf. rpl. § 124, eller i kontorfællesskab, gælder reglerne i 5.1-5.3 for fællesskabet, advokatselskabet og kontorfællesskabet og i det indbyrdes forhold mellem dets deltagere, herunder ansatte advokater.
Tilsvarende gælder reglerne i 5.1-5.3 for andre samarbejder, samvirker og fællesskaber mellem advokater eller advokatvirksomheder, såfremt de i forhold til tredjemand fremtræder som et fællesskab eller en advokatvirksomhed.
6.1
Advokatvirksomheders navn skal være egnet til entydigt og konkret at identificere den pågældende advokatvirksomhed, og det skal fremgå af navnet eller en tilføjelse dertil, at virksomheden er en advokatvirksomhed.
6.2
Advokatvirksomheders navn og andre forretningskendetegn,
derunder logo, må ikke være egnet til at give indtryk af, at advokatvirksomheden udøves af andre end dem, der efter rpl. § 124, jf. § 124 c, kan være medejere af en
advokatvirksomhed.
7 Fuldmægtige – advokatens ansvar
Det påhviler advokater, der beskæftiger autoriserede advokatfuldmægtige, at sikre, at fuldmægtigen får en forsvarlig praktisk uddannelse med henblik på erhvervelse af advokatbeskikkelse, herunder indsigt i og forståelse for de advokatetiske reglers betydning.
Principalen er ansvarlig for, at autoriserede advokatfuldmægtige handler i overensstemmelse med disse regler. Principalen må således ikke pålægge sin fuldmægtig at udvise en adfærd, der ville være i strid med disse regler, såfremt den udvistes af advokaten selv.
8.1
En advokat må alene påtage sig en sag for en klient efter direkte anmodning fra klienten, fra en anden advokat på klientens vegne eller efter anmodning fra en offentlig myndighed eller andet kompetent organ.
8.2
En advokat må ikke påtage sig en sag, til hvis udførelse advokaten savner fornøden kompetence, medmindre advokaten efter aftale med klienten sikrer sig samarbejde med en dertil kvalificeret kollega.
8.3
En advokat må ikke påtage sig en sag, hvis den ikke kan behandles tilstrækkelig hurtigt.
9.1
En advokat skal som klientens uafhængige rådgiver varetage klientens interesser grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv kræver.
9.2
Advokaten skal i passende omfang holde klienten underrettet om sagens forløb.
Efter afslutning af en sag skal sagens akter, herunder elektroniske data, opbevares i en passende periode, som kan fastsættes generelt efter sagstype med fornøden hensyn til konkrete forhold.
En advokat må ikke ophøre med at udføre en sag på en sådan måde og under sådanne omstændigheder, at klienten hindres i rettidigt og uden skadevirkning at søge anden juridisk bistand.
12.1
Ved modtagelsen af enhver ny sag skal advokaten i rimeligt omfang sikre sig mod, at der kan opstå tvivl om advokatens iagttagelse af bestemmelserne om interessekonflikter.
12.2
En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår.
Sådanne situationer foreligger, når:
1)
en advokat bistår klienter i samme sag, hvis klienterne har modstridende interesser af ikke uvæsentlig karakter.
2)
en advokat bistår en part efter tidligere at have bistået modparten i samme sag.
3)
en advokat på samme tid bistår klienter i flere sager, der har forbindelse med hinanden, hvis der er risiko for, at fortrolige oplysninger, som advokaten har modtaget i en af sagerne, kan have betydning i en anden af sagerne.
4)
en advokat har en nær familiemæssig eller ikke ubetydelig økonomisk, erhvervsmæssig eller anden forbindelse til en part, som i sagen har modstridende interesser med klienten.
5)
en advokat har sådanne forretningsmæssige eller andre forbindelser til eller aftaler med klienten, at der er risiko for, at advokaten ikke kan give klienten rådgivning uafhængigt af uvedkommende interesser.
6)
en advokat indgår aftale med klienter eller andre om, at han skal modtage salær i form af aktier eller andre ejerandele i et selskab, hvor aktiernes eller andelenes værdi vil blive påvirket af resultatet i sagen. Dette gælder også andre tilfælde, hvor der indgås aftale om en sådan vederlæggelse, hvis dette vil kunne påvirke advokatens uafhængighed og personlige integritet under udførelsen af hvervet.
7)
en advokat, som for parterne har medvirket til stiftelse eller berigtigelse af et retsforhold, efterfølgende bistår en af parterne vedrørende samme retsforhold, hvis bistanden har eller kan have betydning for den anden part.
Sådanne situationer kan endvidere foreligge, når:
8)
en advokat bistår en klient i en sag, hvis han uden at repræsentere modparten i den konkrete sag har et fast klientforhold til denne.
Ved vurderingen af om et klientforhold er fast, tages der bl.a. hensyn til, om klienten hidtil har søgt advokatens bistand regelmæssigt i forhold til klientens behov for bistand, og om klienten forventes at fortsætte hermed.
9)
en advokat bistår konkurrerende virksomheder.
10)
en advokat medvirker for flere parter til stiftelse af eller berigtigelse af et retsforhold, hvorom der er enighed mellem parterne.
11)
en advokat bistår en klient i en sag efter tidligere at have bistået en klient i en anden sag, når sagerne har forbindelse med hinanden, og der er risiko for, at fortrolige oplysninger, som advokaten har modtaget i en af sagerne, kan have betydning i en anden af sagerne.
12.3
En advokat må ikke virke som voldgiftsdommer, mæglingsmand eller mediator for flere parter, hvis han tidligere som partsrepræsentant har bistået nogen af parterne i forhold, der har forbindelse med tvisten. En advokat må ikke efter at have virket som voldgifts-, mæglingsmand eller mediator bistå nogen af parterne som partsrepræsentant om forhold, der har forbindelse med sagen.
12.4
Når advokater udøver advokatvirksomhed i et fællesskab, i et advokatselskab, jf. rpl. § 124, eller i kontorfællesskab gælder reglerne i 12.2 og 12.3 for fællesskabet, advokatselskabet og kontorfællesskabet og i det indbyrdes forhold mellem dets deltagere, herunder ansatte advokater.
Tilsvarende gælder reglerne i 12.2 og 12.3 for andre samarbejder, samvirker og fællesskaber mellem advokater eller advokatvirksomheder, såfremt de i forhold til tredjemand fremtræder som et fællesskab eller en advokatvirksomhed.
12.5
Et samtykke fra de involverede parter til advokatens bistand vil i tilfælde omfattet af 12.2, pkt. 1-7, 12.3 og 12.4 som udgangspunkt ikke påvirke bedømmelsen af, om der foreligger en interessekonflikt. I tilfælde omfattet af 12.2, pkt. 8-11vil betydningen af et sådant samtykke bero på en konkret vurdering.
12.6
Når der i henhold til disse regler foreligger en interessekonflikt eller en nærliggende risiko herfor, skal advokaten udtræde af den eller de konkrete sager i forhold til alle involverede klienter. Hvis advokaten i tilfælde omfattet af 12.2, pkt. 1, 3, 9 og 10, kun har modtaget væsentlige oplysninger fra nogle af klienterne, kan advokatens udtræden begrænses til de øvrige klienter. Advokatens udtræden skal ske straks. Dog skal advokaten foretage det, der er nødvendigt for, at klienten ikke lider retstab.
12.7
Såfremt advokatens udtræden af sagen i henhold til 12.6 skyldes en interessekonflikt, som er opstået udelukkende eller i hovedsagen som følge af advokatens forhold, må advokaten ikke opkræve honorar for den del af arbejdet med sagen, som tillige skal udføres af den advokat, som overtager sagen. I det omfang sådant honorar er indbetalt af klienten, skal advokaten tilbagebetale dette.
12.8
Advokatvirksomheder og andre samarbejder omfattet af 12.4 skal udarbejde skriftlige retningslinjer for håndtering af interessekonflikter. Dette gælder ikke enkeltmandsvirksomheder uden ansatte eller advokatselskaber, hvor kun én advokat udøver virksomhed. Retningslinjerne skal være egnede til at undgå interessekonflikter, til at opfange og identificere opståede konflikter på det tidligst mulige tidspunkt og indeholde en beskrivelse af fremgangsmåden, når en konflikt er identificeret.
Retningslinjerne skal efter anmodning fremsendes til Advokatrådet.
13.1
Advokaten skal af egen drift oplyse klienten om følgende:
1) advokatens navn, adresse (herunder juridisk adresse) samt andre kontaktoplysninger, herunder telefonnummer og eventuel e-mail-adresse, og
2) navnet på den virksomhed, hvorfra advokaten udøver sin virksomhed, formen på virksomheden og CVR-nummeret,
3) at advokaten er beskikket af Justitsministeriet i Danmark, idet EU-advokater dog i stedet skal oplyse, at advokaten er registreret hos Advokatsamfundet,
4) at advokaten er en del af Advokatsamfundet,
5) at advokaten har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler, og at ansvarsforsikringen
dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves,
6) navn og eventuelt adresse på forsikringsselskabet og garantistilleren.
13.2
Advokaten skal på en klar og entydig måde af egen drift oplyse sin klient om eksisterende muligheder for offentlig eller forsikringsdækket retshjælp. Skal advokatens honorar udredes foreløbigt eller endeligt af det offentlige eller af et forsikringsselskab, skal advokaten, når han påtager sig opgaven, orientere sin klient om principperne for fastsættelse af honoraret og om de mulige konsekvenser for klienten.
13.3
Advokaten skal af egen drift oplyse sin klient om, hvorvidt der anvendes aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting, og advokaten skal give klienten oplysninger om almindelige forretningsbetingelser, hvis sådanne anvendes.
13.4
Advokaten skal oplyse om de i 13.1 og 13.3 nævnte forhold på en klar og entydig måde, men advokaten kan selv bestemme, hvordan det sker, herunder om oplysningerne skal meddeles klienten direkte eller gøres let tilgængelige for klienten på advokatens virksomhedsadresse ad elektronisk vej eller lignende.
Oplysningerne i 13.1-13.3 skal gives eller gøres tilgængelige i forbindelse med indgåelsen af en skriftlig aftale om ydelse af bistand. Hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale, skal oplysningerne gives eller gøres tilgængelige, inden bistanden ydes.
13.5
Hvis advokaten samarbejder med andre om ydelse af bistand, skal advokaten efter anmodning fra klienten oplyse om de foranstaltninger, som advokaten har truffet for at undgå eventuelle interessekonflikter.
13.6
Advokaten skal efter anmodning fra klienten oplyse, at advokaten er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. rpl. § 126, samt oplyse om eksistensen af de advokatetiske regler.
13.7
Advokaten skal efter anmodning fra klienten oplyse klienten om de regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, og hvordan klienten får adgang til reglerne, f.eks. ved at henvise til www.advokatsamfundet.dk.
14 Opdrags- og prisoplysninger i erhvervsforhold
14.1
Når klienten handler inden for sit erhverv, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand, medmindre dette allerede fremgår af sammenhængen. Hvis advokaten på forhånd har fastsat et bestemt honorar, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde oplyse om honorarets størrelse. Hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale, skal oplysningerne i 1. og 2. pkt. gives eller gøres tilgængelige, inden bistanden ydes.
14.2
Hvis det ikke er muligt på forhånd at beregne honorarets størrelse, skal advokaten på klientens anmodning enten angive den måde, hvorpå honoraret vil blive beregnet, eller give et begrundet overslag. Advokaten skal desuden oplyse om de forventede udlæg, herunder afgifter til det offentlige.
14.3
Afgiver advokaten et overslag, skal klienten så tidligt som muligt orienteres, hvis det samlede honorar forventes at overstige det beløb, der er angivet i overslaget.
14.4
Indgås der aftale om yderligere bistand i sagen, finder 14.1-14.3 tilsvarende anvendelse på sådan aftale.
§
15 Opdrags- og prisoplysninger i forbrugerforhold
15.1
Når klienten er forbruger, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand og, hvis advokaten på forhånd har fastsat et bestemt honorar, om størrelsen af det honorar, advokaten agter at beregne sig.
15.2
Hvis det ikke er muligt på forhånd at beregne honorarets størrelse, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten enten angive den måde, hvorpå honoraret vil blive beregnet, eller give et begrundet overslag. Advokaten skal desuden oplyse om de forventede udlæg, herunder afgifter til det offentlige.
15.3
Afgiver advokaten et overslag, skal klienten så tidligt som muligt orienteres skriftligt, hvis det samlede honorar forventes at overstige det beløb, der er angivet i overslaget.
Advokaten skal af egen drift orientere klienten direkte herom på en klar og entydig måde.
15.4
Indgås der aftale om yderligere bistand i sagen, finder 15.1-15.3 tilsvarende anvendelse på sådan en aftale.
16.1 Rimeligt honorar
En advokat må ikke kræve højere honorar for sit arbejde end, hvad der kan anses for rimeligt, jf. rpl. § 126, stk. 2. Det samme gælder for acontohonorar.
Honoraret, herunder et aftalt honorar, fastsættes efter et skøn under hensyn bl.a. til sagens betydning og værdi for klienten, sagens udfald, arten og omfanget af det arbejde, advokaten har udført og det med sagen forbundne ansvar.
16.2 Resultatbaseret honoraraftale
En advokat må ikke indgå honoraraftaler om vederlæggelse af en andel af det udbytte, der måtte opnås ved gennemførelse af en sag (pactum de quota litis).
16.3 Oplysning om honorar
Klienten skal have oplysning om ethvert honorar, advokaten beregner sig.
16.4 Afregningen
Afregning skal foretages uden unødigt ophold. Afregningen skal indeholde den efter forholdene fornødne beskrivelse af det arbejde, som kræves honoreret.
Advokaten må foretage modregning, når advokaten har faktureret klienten, medmindre der foreligger særlige forhold, der gør, at modregning vil være urimelig.
16.5 Provisioner mv.
Provision, rabatter og lignende modtaget fra tredjemand i forbindelse med behandlingen af klientens sag skal ubetinget godskrives klienten.
16.6 Depositum
Advokaten må ikke kræve et depositum, der overstiger, hvad der ved et forsigtigt skøn må antages at være et rimeligt honorar.
Reglerne om forrentning af betroede midler finder anvendelse på deposita.
16.7 Honorardeling med ikke-advokater
En advokat må ikke indgå aftale om deling af sit honorar med nogen, der ikke er advokat.
En advokat må dog betale honorar, provision, eller andet vederlag til overdrageren af en advokatvirksomhed.
16.8 Procesomkostninger
Advokaten skal arbejde for en løsning på klientens sag for de lavest mulige omkostninger under hensyn til klientens ønsker og instrukser.
16.9 Procesovervejelser
Advokaten bør på passende tidspunkter foreslå klienten at overveje at indgå forlig eller henvise sagen til mediation eller lignende.
16.10 Henvisningshonorarer
En advokat må hverken af kolleger eller andre kræve eller modtage honorar, provision eller andet vederlag for at henvise eller anbefale en klient.
Tilsvarende må en advokat ikke betale honorar, provision eller andet vederlag for henvisning af en klient.
17 Grænser for advokatens bistand
17.1
En advokat må ikke ved udførelse af en sag gå videre, end berettigede hensyn til varetagelse af klientens interesser tilsiger.
Advokaten må ikke foretage unødige retsskridt eller søge klientens interesser fremmet på utilbørlig måde
17.2
En advokat må ikke modvirke tilkaldelse af en anden advokat og bør efter omstændighederne opfordre modparten til at søge advokat.
Advokaten må ikke fortrænge en advokat fra en sag.
17.3
En advokat må ikke i en konkret sag henvende sig direkte til nogen, som i sagen er repræsenteret af anden advokat, uden dennes samtykke. Det gælder dog ikke, hvis henvendelsen sker til berettiget varetagelse af en klients eller egne interesser, eller vedkommende anden advokat trods påmindelse ikke foretager, hvad han efter god advokatskik har pligt til. Advokaten skal i alle tilfælde samtidig eller uden ugrundet ophold underrette den anden advokat om enhver sådan henvendelse.
17.4
En advokat må ikke optage eller medvirke til optagelse af telefonsamtaler eller andre kommunikationer på lydbånd eller lignende, uden at den anden part eller de andre deltagere på forhånd har samtykket i optagelsen.
18 Advokatens forhold til retten m.fl.
18.1
Advokaten skal udføre sit hverv under respekt for retten og andre myndigheder.
Advokaten må ikke forhindre, at sagen behandles og afgøres efter de regler, der gælder herom.
18.2
Advokaten skal respektere processens og forhandlingens kontradiktoriske princip.
Advokaten må ikke uden forudgående eller samtidig meddelelse til modparten rette henvendelse om sagen til dommeren eller andre, der behandler tvister, eller forsyne disse med bilag, notater eller dokumenter.
Advokaten skal senest samtidig forsyne modparten med kopi af det således fremsendte.
18.3
En advokat, der repræsenterer en part i en retssag, kan kontakte et vidne forud for vidneafhøringen for at klarlægge, hvad vidnet kan forklare og for at sætte vidnet i stand til at forberede sig på vidneafhøringen.
En advokats dialog med et vidne skal altid ske på en måde, der er egnet til at understøtte, at vidnet så korrekt som muligt bidrager til sagens oplysning. En advokat skal i forbindelse med enhver henvendelse til et vidne forud for vidneafhøringen sikre, at vidnet er bekendt med, at vidnet ikke har pligt til at udtale sig til advokaten.
Når det er påkrævet, skal advokaten orientere modpartens advokat om den kontakt, advokaten agter at tage eller har haft med et vidne. Sådan information skal navnlig gives, hvis vidnet har en særlig relation til modparten. Der vil normalt ikke være behov for en orientering af modparten, hvis advokaten har ført vidnet i en forudgående instans, hvis vidnet er ansat hos den part, advokaten repræsenterer, eller hvis parten har en anden særlig tilknytning til vidnet. Det forhold, at et vidne føres af modparten, påvirker ikke i sig selv advokatens adgang til at kontakte et vidne.
19 Advokatens respekt for forligsforhandlinger
Har en part forud for eller under en verserende retssag, voldgift eller anden tvisteløsning tilbudt forlig, må modpartens advokat ikke over for den afgørende instans fremlægge eller på anden måde oplyse om forslaget uden udtrykkeligt samtykke fra modparten.
Advokaten må gerne fremlægge og oplyse om forligsforslag fra egen klient.
Advokatrådets bemærkninger af 9. juni 2011 til DE ADVOKATETISKE REGLER
Baggrund
Advokatrådet nedsatte i forsommeren 2010 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at gennemgå de gældende advokatetiske regler (AER) i deres helhed og at foreslå nødvendige og hensigtsmæssige ændringer og justeringer ud fra nogle fastlagte kriterier.
Undervejs har bl.a. Danske Advokater ydet værdifulde bidrag til arbejdet i almindelighed og til udfærdigelsen af interessekonfliktbestemmelserne i særdeleshed. Danske Advokaters forslag til justeringer afspejles i meget vidt omfang i det færdige regelsæt.
Advokatrådet behandlede arbejdsgruppens udkast til nye AER på møder i januar og februar 2011. Forslaget blev herefter sendt i høring og drøftet på Fællessamlingen i marts 2011. De nye AER regler blev endelig vedtaget på Advokatrådets møde i april 2011. Advokatrådet besluttede samtidig, at regelsættet skulle anvendes fra 1. oktober 2011, og at det skulle ledsages af bemærkninger.
Almindelige bemærkninger
Advokatnævnets og domstolenes praksis har været et solidt fundament for arbejdet, idet det er AER's vigtigste formål at afspejle denne praksis over for advokaterne.
De overordnede målsætninger har i øvrigt i vidt omfang været de samme, som blev lagt til grund for et tidligere arbejde med AER. Dette arbejde blev udført i 2006, men strandede i forbindelse med den politiske indsats for foreningsfrihed og den senere omdannelse af Advokatsamfundet.
Egentlige laugsregler er således fjernet, og der er gjort forsøg på at gøre sproget mere læsevenligt og nutidigt. Endvidere er bestemmelser, der gengiver eller henviser til lovgivningen, kun medtaget, når det har været særligt begrundet. Ligeledes er ordet "bør" erstattet af "skal". Derimod er det ikke fundet hensigtsmæssigt at gøre regelsættet kønsneutralt, hvilket heller ikke er sket i forbindelse med Advokatrådets vedtagelse af reglerne om oplysningspligt i 2010.
Forslaget fra 2006 og CCBE's Regler om god advokatskik har været inspirationskilder, men Advokatrådet har ikke følt sig bundet til at kopiere disse inspirationskilders indhold eller formuleringer.
AER består af vejledende bestemmelser til brug for advokater. Det har derfor været Advokatrådets overvejende opfattelse, at programerklæringer uden materielt indhold, som i vidt omfang er rettet mod andre grupper i samfundet end advokater, ikke har en naturlig plads i AER. Sådanne erklæringer er derfor holdt på et minimum.
Bestemmelserne om oplysningspligter i det tidligere kapitel 3.3, som blev indsat i 2010, gengiver for langt hovedpartens vedkommende eksisterende lovgivning. Det er efter Advokatrådets opfattelse indtil videre velbegrundet i dette tilfælde, da kapitlet i høj grad bidrager til et bedre overblik over lovgivningens regler, som gradvist er blevet mere omfangsrige og komplicerede. Udover et par justeringer, har Advokatrådet ikke fundet anledning til at foreslå ændringer i dette kapitel.
Advokatrådet har gjort et forsøg på at ensarte sprogbrugen i AER. I det hidtidige regelsæt anvendes således forskellige betegnelser for det arbejde, advokaten udfører for klienten, herunder "opdrag" og "opgave". I forslaget er betegnelsen "sag" anvendt generelt. På samme måde betegner den tidligere udgave af AER advokatens betaling for sit arbejde som "salær", "vederlag" mv. Forslaget anvender "honorar" i stedet som samlebetegnelse overalt.
Nummereringen af kapitler og enkeltbestemmelser er forenklet i forhold til nummereringen i de tidligere AER.
Særlige bemærkninger til afsnit 12 om interessekonflikter
Bestemmelserne om interessekonflikter har været drøftet indgående, delvist med deltagelse af repræsentanter for Danske Advokaters arbejdsgruppe om retssikkerhed for advokater. Hverken Advokatrådet eller Danske Advokaters repræsentanter har fundet anledning til at foreslå radikale ændringer i disse bestemmelser. Det kan dog ikke udelukkes, at det fremadrettet vil vise sig, at der kan være et behov herfor.
Drøftelserne om interessekonflikter har i vidt omfang været opdelt i temaer, hvoraf nogle gengives kort i det følgende:
Det giver løbende anledning til drøftelser, hvorvidt den sproglige udmøntning af AER's regler om interessekonflikter i alle sammenhænge modsvarer Advokatnævnets og domstolenes opfattelse af, hvor grænsen for god advokatskik skal drages, og om de relaterer sig hensigtsmæssigt til de situationer, som advokater i praksis kommer ud for. I den forbindelse har det været drøftet, om der i nogle sammenhænge kan være behov for, fx ud fra proportionalitetsbetragtninger, at anlægge en "de minimis" - betragtning, dvs. en form for indskrænkende fortolkning.
Advokatrådet er opmærksomt på, at der kan være forhold, der teknisk set er interessekonflikter, men som ud fra en proportionalitetsbetragtning ikke nødvendigvis bør medføre de følger, der ellers er knyttet til en konstatering af en interessekonflikt. I en sådan proportionalitetsbetragtning indgår forskelligrettede hensyn. På den ene side vægtes hensynet til klientens interesse i, at advokaten er fri af enhver anden interesse eller forbindelse, der strider mod klientens. På den anden side står hensynet til klientens mulighed for frit at vælge advokat og såvel klientens som advokatens ulemper i forbindelse med, at samarbejdet ikke kommer i gang, eller standses før tid.
Advokatrådet finder derfor også i denne relation, at det er mest rigtigt, at det er Advokatnævnets og domstolenes praksis, der fastlægger, hvornår der ud fra de reale hensyn bag begrebet "god advokatskik" foreligger en situation, som umiddelbart kan anses for omfattet af AER's ordlyd, men alligevel ikke skal betragtes som en interessekonflikt i henhold til retsplejelovens § 126, stk. 1. Tilsvarende gælder ved vurderingen af, om der foreligger andre situationer, der ikke er omfattet af de oplistede bestemmelser i AER, men alligevel repræsenterer situationer, hvor der ud fra interessekonfliktsynspunkter bør skrides ind. Som det fremgår af nogle af AER's bestemmelser om interessekonflikter (12.2 indledning, 12.2, 1), 12.2, 3) og 12.5), mener Advokatrådet dog, at det kan være hensigtsmæssigt, at AER sender nogle afgrænsede signaler om Advokatrådets opfattelse af reglernes proportionalitet.
Ved bestyrelsesarbejde og medlemskab af råd, nævn mv. erhverver advokater – som andre bestyrelsesmedlemmer – ofte kendskab til fortrolige forhold. Advokatrådet har overvejet konsekvensen heraf og rækkevidden af AER 12.4.
Advokatrådet har også overvejet konsekvenserne af, at en advokat forlader ét advokatfirma og bliver tilknyttet et andet advokatfirma, henholdsvis at noget lignende sker for advokatfuldmægtige eller andre medarbejdere. Det er naturligt nok konsekvenserne i forhold til de øvrige advokater i det "ny" advokatfirma, der særligt påkalder sig interesse.
(For begge de to sidstnævnte temaer ("bestyrelsesarbejde" og "konsekvenser af jobskifter") gælder, at overvejelserne ikke har ført til ændringer i AER. Det er en selvfølge, at den konkrete udmøntning af de advokatetiske normer her som i øvrigt fastlægges af Advokatnævnet under kontrol af domstolene. Det er efter Advokatrådets opfattelse imidlertid vigtigt, at der på disse områder sikres en overordnet sammenhæng mellem konsekvent iagttagelse af relevante advokatetiske hensyn på den ene side, og på den anden side en sikring af advokatbranchens muligheder for at udvikle og modernisere rammerne for, at advokater kan fungere som attraktive og uafhængige rådgivere inden for traditionelle advokatrådgivningsopgaver. Fremtidig praksis bør følges løbende, så Advokatrådet har mulighed for – også over for Advokatnævnet - at påpege, hvis praksis udvikler sig i uhensigtsmæssig retning i forhold til branchens vilkår.)
I AER 12.2, 8) har Advokatrådet indarbejdet et bidrag til forståelsen af begrebet "et fast klientforhold". Advokatrådet konstaterer, at det i nogle sammenhænge kan overvejes, om en klient kan "etablere" et fast klientforhold til flere advokater samtidig. Det har indgået i Advokatrådets drøftelser, hvilken betydning dette kan have. Advokatrådet har også overvejet betydningen af, at hovedsagelig større virksomheder jævnligt betjener sig af nogle advokater i relation til særlige opgaver og andre advokater i relation til andre opgaver, fx ud fra faglige hensyn. Rådet afstår dog fra at byde på, hvorvidt sådanne samarbejdsformer kan udgøre etableringen af faste klientforhold. I den forbindelse har Advokatrådet kendskab til, at nogle klientvirksomheder "konsekvent" søger at kontakte flere (måske "alle") specialiserede advokatfirmaer med kendskab til den pågældende virksomheds forretningsområder, således at mulighederne for, at potentielle "modparter" kan engagere kvalificeret advokatbistand mindskes betydeligt. Etablering af sådanne konstruerede interessekonflikter modsvarer ikke en beskyttelsesværdig interesse.
Ifølge 12.4, stk. 2 gælder reglerne om interessekonflikter også for forskellige former for advokatsamarbejder, "såfremt de i forhold til tredjemand fremtræder som et fællesskab….". Denne såkaldte "appearance"-regel, der bygger på dommen UfR1998.1105/2H og på kendelsen i UfR2005.1403VLK, har ifølge praksis udviklet sig til også at finde anvendelse i andre sammenhænge. Advokatrådet forudsiger, at Advokatnævnet vil overveje, i hvilket omfang der er behov for at anvende appearence-synspunktet i forhold til erhvervsklienter, når andre forhold i den konkrete sammenhæng ikke taler i retning af en (risiko for) interessekonflikt.
I de nye AER bibeholdes det tidligere regelsæts sondring mellem de såkaldte "skal-regler" (ubetingede interessekonflikter) og "kan-regler" (betingede interessekonflikter) med nogle få ændringer. Retningslinerne for, hvornår et samtykke har betydning videreføres i AER 12.5. Advokatrådet har drøftet, om den faktiske situation, at en tidligere eller nuværende klient bekræfter over for advokaten, at udvekslede informationer ikke længere er fortrolige, fordi de ikke længere er relevante, kan ligestilles med et samtykke i interessekonfliktreglernes forstand. Dette er efter rådets opfattelse ikke tilfældet. "Forbuddet" mod at tillægge samtykke betydning i relation til "skal-reglerne" er således ikke aktuelt i relation til en sådan situation. Den beskrevne situation er derfor i stedet en klarlæggelse af, hvad der er omfattet af fortrolighedsbegrebet. (Reglen om vidnefritagelse for advokater i retsplejelovens § 170 forudsætter tilsvarende, at en klient kan tillade, at advokaten udtaler sig om ellers tavshedsbelagte forhold).
Den indbyggede "dynamik" i retsplejelovens § 126, stk. 1 muliggør, at der løbende tages hensyn til samfundsudviklingen ved fastlæggelse af begrebet "god advokatskik".
Nye bestemmelser
Opbevaring af sagsakter
Den nye bestemmelse i punkt 10 er ment som et signal til advokaterne om at adressere spørgsmålet om opbevaring af sagsakter.
Advokatsamfundet får ofte forespørgsler om praksis for opbevaring af advokatens sagsakter. Advokatrådet anbefaler, at sagsakter som udgangspunkt opbevares i 5 år fra afslutning af sagen og med fornøden respekt for behovet for hemmeligholdelse. Advokatnævnets praksis er meget sparsom og giver kun meget begrænset vejledning. Blandt andet under hensyn hertil har Advokatrådet ikke fundet anledning til at fastsætte nærmere om opbevaringstid og – sted.
Som det fremgår af punkt 10's ordlyd har advokatvirksomheder mulighed for at fastsætte generelle interne retningslinjer, så der ikke skal foretages en dybtgående vurdering ved afslutning af hver sag. Dog skal der tages fornødent hensyn til "konkrete forhold". Anvendelsen af sådanne generelle retningslinier må således indrettes efter de konkrete forhold, eksempelvis hvis sagen indeholder et originalt retskabende dokument.
Fast klient
Advokatrådet imødekommer med bestemmelsen i 12.2, nr. 8, stk. 2 en del advokaters ønske om hjælp til at fastlægge, hvornår der er tale om en "fast klient" i relation til konkrete undersøgelser for interessekonflikter.
Vurderingen er i alle tilfælde konkret, og bestemmelsen kan derfor kun være generelt formuleret. Den viser, at der skal tages hensyn til såvel fortid som fremtid, når forholdet mellem advokat og klient skal vurderes.
Henvendelse til vidner
Bestemmelsen i punkt 18.3 indeholder helt overordnede vejledende regler, som er udarbejdet i overensstemmelse med praksis.
Advokatrådet har med bestemmelsen villet gøre opmærksom på problemstillingerne omkring vidnekontakt forud for indenretlig vidneafhøring. Den viser, at det er tilladt for en advokat at tale med vidner forud for vidneafhøringen, at det skal ske under iagttagelse af nogle forholdsregler og at der, når det er "modpartens vidne", i visse tilfælde skal gives forudgående meddelelse om kontakten til modpartens advokat.
Advokatrådets beslutning om nu at medtage en bestemmelse om rammerne for dialog med vidner i AER er til dels inspireret af den debat om emnet, som fandt sted såvel under som efter Nordisk Juristmøde 2008.
Formuleringen af bestemmelsen er i øvrigt delvist inspireret af den retstilstand, som fremgår af Højesterets dom, gengivet i UfR2010.2711H.
Ophævede bestemmelser
(Henvisningerne gælder det tidligere regelsæts bestemmelser medmindre andet er anført)
2.1.1. Uafhængighed
Under udøvelse af advokatvirksomhed skal en advokat altid bevare fuldstændig uafhængighed. Advokaten må således hverken lade sig påvirke af egne eller tredjemands uvedkommende interesser.
En advokat må ikke gå på akkord med den professionelle standard og etik for at gøre sin klient, retten eller tredjemand tilpas.
Bemærkninger: Bestemmelsens indhold indgår nu i forkortet udgave som en del af den nye 1.
2.2. Tillid og personlig integritet
En advokat skal ved opretholdelse af sin hæderlighed og personlige integritet altid tilstræbe, at han kan bevare klientens tillid.
Bemærkninger: Bestemmelsen har efter Advokatrådets opfattelse ikke tilstrækkeligt selvstændigt indhold til, at den bør bevares.
2.4.1.
En advokat må ikke udøve advokatvirksomhed i interessentskab eller i tilsvarende form for økonomisk fællesskab med personer eller virksomheder, der ikke må udøve advokatvirksomhed, jf. rpl. § 124.
Bemærkninger: Der er ikke fundet behov for at bevare bestemmelsen, idet retsplejelovens § 124 giver tilstrækkelig vejledning.
2.5.1. Reklamering
Reklamering må ikke indeholde urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser.
Bemærkninger: Bestemmelsen er kopieret fra markedsføringsloven. Den gælder således for alle erhverv, og der er derfor ikke grund til gennem en gentagelse at fremhæve den i advokatsammenhæng.
2.6. Advokaters brevpapir
2.6.1.
Angivelserne på advokaters brevpapir skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i 2.5.
2.6.2.
Anføres på brevpapir navne på andre end advokater, der virker i advokatvirksomheden, skal det ske på en måde, der – f.eks. ved adskillelse eller anden tydelig markering – angiver, om de pågældende personer er ansvarlige deltagere i advokatvirksomheden, jf. rpl. § 124, jf. § 124 c, stk. 1, nr. 2.
2.6.3.
Angives møderet for domstolene skal det ske med erhvervede titler eller sædvanligt benyttede forkortelser og i umiddelbar tilknytning til den mødeberettigede advokats navn.
Det er Advokatrådets opfattelse, at bestemmelserne i dette kapitel i overvejende grad var af civilretligt tilsnit, og at de nye bestemmelser i 6.1 og 6.2 i øvrigt er dækkende)Bemærkninger til ophævelse af 2.6.1-2.6.3:
3.1.1.2.
Når særlige omstændigheder viser, at klientens identitet, kompetence eller bemyndigelse er uvis, skal advokaten gøre sig rimelige anstrengelser for at sikre oplysninger om disse forhold.
3.1.1.3.
En advokat må ikke modtage penge fra, foretage eller medvirke til pengetransaktioner for nogen, medmindre det sker som led i udførelsen af en opgave for en klient, hvis identitet er advokaten bekendt.
3.1.1.4.
Såfremt en advokat i forbindelse med klientens anmodning om bistand får begrundet mistanke om, at klientens formål er at misbruge advokatens rådgivning til at fremme strafbare handlinger eller undladelser, herunder "hvidvaskning" af penge, må advokaten ikke påtage sig opgaven. Det samme gælder, hvis opgavens udførelse indebærer en overtrædelse af god advokatskik, jf. rpl. § 126.
De beskrevne forhold er selvstændig reguleret i hvidvasklovgivningen, og der er derfor ikke behov for at gentage dem her. I øvrigt ændres denne lovgivning jævnligt, og en bevarelse af bestemmelserne i AER, vil derfor kræve en tilsvarende løbende justering af disse.Bemærkninger til ophævelse af 3.1.1.2. – 3.1.1.4:
3.1.3.2.
Såfremt en advokat under udførelse af en opgave for en klient får begrundet mistanke om forhold af den i 3.1.1.4. nævnte art, påhviler det advokaten at frasige sig opgaven.
Se bemærkningerne til ophævelse af 3.1.1.2. – 3.1.1.4.Bemærkninger:
3.2.1, pkt.1), 2. punktum.
En advokat må dog møde for flere parter under et forberedende retsmøde, hvis der ikke under retsmødet behandles tvister, og hvis ingen af parterne har modsat sig dette.
Bestemmelsen er blevet overflødig som følge af, at den omtalte type retsmøder ikke længere eksisterer.Bemærkninger:
3.8. Klientmidler
Klientmidler i advokatens varetægt skal behandles i overensstemmelse med reglerne i "Vedtægt om advokaters pligter med hensyn til betroede midler".
3.9. Advokatansvarsforsikring og garantistillelse
Advokater har pligt til at tegne og opretholde ansvarsforsikring og stille garanti i overensstemmelse med §§ 61 og 62 i Vedtægt for Det danske Advokatsamfund.
Det er Advokatrådets opfattelse, at bestemmelserne bør udgå, da indholdet blot peger på gældende regler.Bemærkninger til ophævelse af 3.8 – 3.9:
Der er ingen formodning for, at bestemmelserne medvirker til, at reglerne om betroede midler og reglerne om forsikring og garanti overholdes i videre omfang end tilfældet ville være, hvis bestemmelserne ikke fandtes.
Desuden kan henvisning til disse regler give det fejlagtige indtryk, at henvisningen er udtømmende fsv. angår de regler, som advokater skal overholde.
4.1. Forholdet til klienten
En advokat, der har påtaget sig at udføre en klients sag for en domstol, en voldgiftsret eller et administrativt nævn, skal loyalt og samvittighedsfuldt inden for lovens grænser forsvare og fremme sin klients interesser.
Der er i lyset af indholdet af den nye 9.1. ikke fundet behov for bevarelsen af bestemmelsen med sin generelle form.Bemærkninger:
4.4. Særligt om voldgiftssager
I voldgift gælder punkt 4.3. ubetinget i forhold til voldgiftsrettens opmand. Hvor parterne udtrykkeligt har truffet aftale herom, skal det i voldgift være en advokat tilladt at rette henvendelse til den af hans klient udpegede voldgiftsmand.
Det er Advokatrådets opfattelse, at reglen om "egen udpeget voldgiftsdommer" ikke længere er i overensstemmelse med lovgivningen. Det øvrige indhold er dækket af det nye kapitel 18.)Bemærkninger:
5. Forholdet mellem advokater
5.1. Kollegial adfærd
5.1.1.
En advokat skal over for andre advokater udvise god kollegial adfærd. En advokat må ikke på utilbørlig måde kritisere en kollega, dennes arbejde eller salærberegning.
5.1.2.
Finder en advokat, at en kollega har handlet i strid med god advokatskik, skal han henlede kollegaens opmærksomhed herpå. Opstår der en kollegial tvist mellem advokater, skal de så vidt muligt først søge denne bilagt i mindelighed.
5.1.3.
En advokat, der vil klage over en kollegas adfærd, bør, før egentlig klagesag indledes, henvende sig til formanden for kredsbestyrelsen i den kreds, hvorunder hans kollega hører, med anmodning om afholdelse af kollegialt samråd. En kollega, der beskyldes for ukollegial adfærd, kan henvende sig til sin kredsformand med anmodning om kollegialt samråd.
Advokatrådet mener, at tiden er løbet fra sådanne laugsregler, der alene eller i hovedsagen har til formål at beskytte advokater. Rådet bemærker særligt, at 5.1.2 ikke håndhæves, og at Advokatnævnet jævnligt behandler klager indgivet af en advokat mod en anden advokat, uden at klager forinden har fulgt fremgangsmåden i 5.1.2 – 5.1.3)Bemærkninger til ophævelse af kapitel 5.1:
5.2. Samarbejde med advokater fra udlandet
5.2.1.
En advokat, som modtager henvendelse fra en kollega fra et andet land om en sag, som han ikke er kompetent til at udføre, bør bistå kollegaen med at skaffe oplysninger med henblik på at sætte vedkommende i stand til at kunne overgive sagen til en advokat, der kan udføre den ønskede opgave.
5.2.2.
Om samarbejde med advokater fra lande, som har tiltrådt CCBE's Code of Conduct, henvises til denne.
5.2.1 har laugspræg, og der henvises derfor til de indledende bemærkninger til ophævelse af kapitel 5.1. 5.2.2 fremstår som en unødvendig gentagelse af den nye 4.2Bemærkninger til ophævelse af kapitel 5.2:
Gamle regler gældende indtil d. 10.10.2011
Vedtaget på Advokatrådets møde den 4. marts 2010
4. Advokatadfærd i retssager m.v.
1. Indledning
1.1. Advokatens stilling i samfundet
I et retssamfund indtager advokaten en særlig stilling.
Advokatens opgave er at fremme retfærdighed og modvirke uret.
Advokaten skal - inden for lovens og disse reglers rammer - hævde og forsvare sine klienters rettigheder og friheder og være deres rådgiver.
I sin rådgivning skal advokaten dog ikke blot have lovens bogstav, men også dens rette forståelse for øje.
I forbindelse med sin rådgivning og bistand til klienter må advokaten efter omstændighederne inddrage samfundsmæssige interesser som et særligt moment i rådgivningen.
Advokaten har juridiske og moralske forpligtelser over for:
- klienten
- domstolene og andre myndigheder og instanser, for hvilke advokaten optræder på klientens vegne
- advokatstanden og de enkelte kolleger
- offentligheden for hvilken eksistensen af en fri og uafhængig advokatstand, hvis integritet også bygger på respekt for regler opstillet af standen selv, er en væsentlig forudsætning til værn for menneskerettighederne over for statsmagten.
1.2. Retsplejelovens regler om god advokatskik
1.2.1.
Advokaten skal i medfør af RPL § 126, stk. 1, udvise en adfærd, der stemmer
med god advokatskik. Advokaten skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv tilsiger. Sager skal fremmes med fornøden hurtighed.
En advokat må i medfør af RPL § 126, stk. 4, ej heller uden for sin advokatvirksomhed, i forretningsforhold eller i andre forhold af økonomisk art udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat.
1.2.2.
Advokatrådet fører tilsyn med overholdelsen af disse pligter.
Advokatnævnet, der behandler klager over advokater, fastlægger det nærmere indhold af retsplejelovens standard god advokatskik og tildeler disciplinære sanktioner i henhold til retsplejelovens kapitel 15b.
1.3. De advokatetiske reglers status og formål
1.3.1. Reglernes status
Advokatrådet har i henhold til § 18, stk. 4, i Vedtægt for Det danske Advokatsamfund udarbejdet disse regler, som gælder for alle advokater uanset om de udøver advokatvirksomhed eller er ansat i virksomheder eller organisationer, der ikke kan udøve advokatvirksomhed, jf. RPL § 124.
De udtrykker den danske advokatstands opfattelse af de krav, som må stilles til advokaters professionelle standard og etik under udøvelse af advokatvirksomhed.
Denne opfattelse af de grundlæggende etiske principper for udøvelse af advokatvirksomhed er i det væsentlige fælles for advokatstanden i alle EU's medlemslande og i alle demokratiske retsstater.
Disse regler bygger derfor i stor udstrækning på de af CCBE (rådet for advokatorganisationer i EU) vedtagne regler om grænseoverskridende advokatvirksomhed inden for EU.
1.3.2. Reglernes formål
Disse regler skal tjene til vejledning for advokaterne, deres klienter og offentligheden med hensyn til de pligter af advokatetisk art, der påhviler advokater som led i udøvelsen af advokatvirksomhed.
Reglernes formål er tillige at udgøre et bidrag til Advokatnævnets fastlæggelse af retsplejelovens standard god advokatskik.
1.4. Reglernes anvendelsesområde
1.4.1.
Nedenstående regler finder anvendelse ved udøvelse af advokatvirksomhed i Danmark og ved danske advokaters udøvelse af advokatvirksomhed i udlandet.
1.4.2.
For advokaters grænseoverskridende virksomhed inden for EU gælder tillige den af CCBE vedtagne Code of Conduct for lawyers in the European Union, som godkendt af Advokatrådet den 11. marts 1999.
2. Almindelige principper
2.1.1. Uafhængighed
Under udøvelse af advokatvirksomhed skal en advokat altid bevare fuldstændig uafhængighed. Advokaten må således hverken lade sig påvirke af egne eller tredjemands uvedkommende interesser.
En advokat må ikke gå på akkord med den professionelle standard og etik for at gøre sin klient, retten eller tredjemand tilpas.
2.1.2
En advokat må ikke påtage sig en opgave som vedrører et selskab, hvor advokaten har eller vil kunne få ejerinteresser, hvis hans stilling som fri og uafhængig advokat vil kunne blive påvirket af ejerinteresserne.
2.1.2. er ophævet fra d. 01.05.2005
2.2. Tillid og personlig integritet
En advokat skal ved opretholdelse af sin hæderlighed og personlige integritet altid tilstræbe, at han kan bevare klientens tillid.
2.3. Tavshedspligt
2.3.1.
Tillid og fortrolighed mellem advokat og klient er en nødvendig forudsætning for advokatens virke. Diskretion er derfor en grundlæggende både juridisk og etisk pligt og ret for advokater, som skal respekteres ikke kun i det enkelte individs, men også i samfundets interesse.
2.3.2.
En advokat skal behandle alle oplysninger, han som led i sin professionelle virksomhed bliver bekendt med, fortroligt.
2.3.3.
Tavshedspligten gælder uden tidsbegrænsning.
2.3.4.
En advokat må således ikke påtage sig en sag for en klient, såfremt der herved kan opstå risiko for brud på tavshedspligten i forhold til en tidligere klient, eller hvor det kendskab til dennes forhold, som advokaten erhverver, vil udgøre en utilbørlig fordel for den nye klient.
2.3.4. er ophævet fra d. 01.05.2005
2.3.5.
Advokaters kompagnoner, personale og andre, som i øvrigt beskæftiges i advokatvirksomheden, har samme tavshedspligt.
2.3.6.
Når flere advokater eller advokatvirksomheder er etableret i kontorfællesskab, gælder 2.3.4 og 2.3.5. også for sådanne fællesskaber.
2.4. Samarbejde og forholdet til andre erhverv
2.4.1.
En advokat må ikke udøve advokatvirksomhed i interessentskab eller i tilsvarende form for økonomisk fællesskab med personer eller virksomheder, der ikke må udøve advokatvirksomhed, jf. RPL § 124.
2.5. Markedsføring m.m.
2.5.1. Reklamering
Reklamering må ikke indeholde urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser.
2.5.2. Firmanavn
2.5.2.1.
Advokatvirksomheders firmanavn skal være egnet til entydigt og konkret at identificere den pågældende advokatvirksomhed.
2.5.2.2.
Af firmanavnet eller tilføjelse dertil skal fremgå, at virksomheden er en advokatvirksomhed. Advokatselskaber skal tillige iagttage RPL § 124, stk. 1
2.5.2.3.
Advokatvirksomheders firmanavn og andre forretningskendetegn, derunder logo, må ikke være egnet til at give indtryk af, at advokatvirksomheden udøves af andre end advokater, jf. RPL § 124
2.6. Advokaters brevpapir
2.6.1.
Angivelserne på advokaters brevpapir skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i 2.5.
2.6.2.
Anføres på brevpapir navne på andre end advokater, der virker i advokatvirksomheden, skal det ske på en måde, der - f.eks. ved adskillelse eller anden tydelig markering - angiver, at de pågældende personer ikke er ansvarlige deltagere i advokatvirksomheden, jf. RPL § 124
2.6.3.
Angives møderet for domstolene skal det ske med erhvervede titler eller sædvanligt benyttede forkortelser og i umiddelbar tilknytning til den mødeberettigede advokats navn.
3. Forholdet til klienten
3.1 Påtagelse, udførelse og udtræden af sager
3.1.1. Modtagelse af opdrag
3.1.1.1.
En advokat må alene påtage sig en opgave for en klient efter direkte anmodning fra klienten, fra en anden advokat på klientens vegne eller efter anmodning fra en offentlig myndighed eller fra et i øvrigt dertil kompetent organ.
3.1.1.2.
Når særlige omstændigheder viser, at klientens identitet, kompetence eller bemyndigelse er uvis, skal advokaten gøre sig rimelige anstrengelser for at sikre oplysninger om disse forhold.
3.1.1.3.
En advokat må ikke modtage penge fra, foretage eller medvirke til pengetransaktioner for nogen, medmindre det sker som led i udførelsen af en opgave for en klient, hvis identitet er advokaten bekendt.
3.1.1.4.
Såfremt en advokat i forbindelse med klientens anmodning om bistand får begrundet mistanke om, at klientens formål er at misbruge advokatens rådgivning til at fremme strafbare handlinger eller undladelser, herunder "hvidvaskning" af penge, må advokaten ikke påtage sig opgaven. Det samme gælder, hvis opgavens udførelse indebærer en overtrædelse af god advokatskik, jf. RPL § 126
3.1.1.5.
Ved modtagelsen af ethvert nyt opdrag skal advokaten så vidt muligt sikre sig mod, at der senere kan opstå tvivl om advokatens iagttagelse af bestemmelserne i 2.3.4 om tavshedspligt eller 3.2. om interessekonflikter.
3.1.2. Opgavens udførelse
3.1.2.1.
En advokat skal varetage klientens interesser grundigt, samvittighedsfuldt og med fornøden hurtighed. Advokaten skal i rimeligt omfang holde klienten underrettet om sagens forløb.
3.1.2.2.
En advokat må ikke påtage sig en opgave, til hvis udførelse advokaten savner fornøden kompetence, medmindre advokaten efter aftale med klienten sikrer sig samarbejde med en dertil kvalificeret kollega. En advokat bør ikke påtage sig en opgave, medmindre advokaten under hensyntagen til andet arbejdspres kan behandle denne passende hurtigt.
3.1.3. Udtræden
3.1.3.1.
En advokat må ikke frasige sig udførelsen af en opgave på en sådan måde og under sådanne omstændigheder, at klienten hindres i rettidigt og uden skadevirkning at søge anden juridisk bistand.
3.1.3.2.
Såfremt en advokat under udførelse af en opgave for en klient får begrundet mistanke om forhold af den i 3.1.1.4. nævnte art, påhviler det advokaten at frasige sig opgaven.
3.2. Interessekonflikter
| Gældende fra d. 01.05.2005 |
|
3.2.1. En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår. Sådanne situationer foreligger altid, når: 1) en advokat bistår klienter i samme sag, hvis klienterne har modstridende interesser. En advokat må dog møde for flere parter under et forberedende retsmøde, hvis der ikke under retsmødet behandles tvister, og hvis ingen af parterne har modsat sig dette, 2) en advokat bistår en part efter tidligere at have bistået modparten i sagen, 3) en advokat bistår klienter i flere sager, der har forbindelse med hinanden, hvis der er risiko for, at fortrolige oplysninger, som advokaten har modtaget i en af sagerne kan benyttes i en anden af sagerne. Dette gælder, selvom advokaten ikke bistår klienterne på samme tid, 4) advokaten gennem tætte familiemæssige bånd er knyttet til en, der i sagen har modstridende interesser med klienten, 5) advokaten har en direkte eller indirekte ikke ubetydelig økonomisk eller erhvervsmæssig forbindelse til en part, som i sagen har modstridende interesser med klienten, 6) advokaten har andre tætte forbindelser til en part, som i sagen har modstridende interesser med klienten, 7) advokaten har sådanne forretningsmæssige eller andre forbindelser til klienten, at der derved opstår risiko for, at advokaten ikke kan give klienten rådgivning uafhængigt af uvedkommende interesser, 8) en advokat indgår aftale med klienter eller andre om, at han skal modtage salær i form af aktier eller andre ejerandele i et selskab, hvor aktiernes eller andelenes værdi vil blive påvirket af resultatet i sagen. Dette gælder også andre tilfælde, hvor der indgås aftale om en sådan vederlæggelse, hvis dette vil kunne påvirke advokatens uafhængighed og personlige integritet under udførelsen af hvervet. Sådanne situationer kan endvidere foreligge, når: 9) en advokat bistår en klient i en sag, hvis han uden at repræsentere modparten i den konkrete sag har et fast klientforhold til denne, 10) en advokat bistår konkurrerende virksomheder, 11) en advokat medvirker for flere parter til stiftelse af eller berigtigelse af et retsforhold, hvorom der er enighed mellem parterne. En advokat, som for parterne har medvirket til stiftelse eller berigtigelse af et retsforhold, må ikke efterfølgende bistå en af parterne om forhold vedrørende retsforholdet, hvis dette har eller kan have betydning for den anden part. 3.2.2. En advokat må ikke virke som voldgifts-, mæglingsmand eller mediator for flere parter, hvis han tidligere som partsrepræsentant har bistået nogen af parterne i forhold, der har forbindelse med tvisten. En advokat må ikke efter at have virket som voldgifts-, mæglingsmand eller mediator bistå nogen af parterne som partsrepræsentant om forhold, der har forbindelse med sagen. 3.2.3. Når advokater udøver advokatvirksomhed i et fællesskab, i advokatselskab jf. retsplejelovens § 124 eller i kontorfællesskab gælder reglerne i 3.2.1 og 3.2.2 for fællesskabet, advokatselskabet og kontorfællesskabet og i det indbyrdes forhold mellem dets deltagere, herunder ansatte advokater. Stk. 2. Tilsvarende gælder reglerne i 3.2.1 og 3.2.2 for andre samarbejder, samvirker og fællesskaber mellem advokater eller advokatvirksomheder, såfremt de i forhold til tredjemand fremtræder som et fællesskab eller en advokatvirksomhed. 3.2.4. Et samtykke fra de involverede parter til advokatens bistand kan i de i 3.2.1. pkt. 1) – 8), 3.2.2 og 3.2.3. nævnte tilfælde ikke påvirke bedømmelsen af, om der foreligger en interessekonflikt. I de i 3.2.1, pkt. 9) – 11) nævnte tilfælde vil betydningen af et sådant samtykke bero på en konkret vurdering. 3.2.5. Når der i henhold til 3.2.1 foreligger en interessekonflikt eller en nærliggende risiko herfor, skal advokaten udtræde i forhold til alle involverede klienter. Hvis advokaten i de i pkt. 1, 2, 3, 9 og 10 nævnte tilfælde kun har modtaget væsentlige oplysninger fra nogle af klienterne, kan advokatens udtræden begrænses til de øvrige klienter. Stk. 2. Advokatens udtræden skal ske straks, jf. dog 3.1.3.1. 3.2.6. Såfremt advokatens udtræden af sagen i henhold til 3.2.5 skyldes en interessekonflikt, som er opstået udelukkende eller i hovedsagen som følge af advokatens forhold, må advokaten ikke opkræve salær for den del af arbejdet med sagen, som tillige skal udføres af den advokat, som overtager sagen. I det omfang sådant salær er indbetalt af klienten skal advokaten tilbagebetale dette. 3.2.7. Advokatvirksomheder omfattet af 3.2.3 skal udarbejde skriftlige retningslinier for håndtering af interessekonflikter. Retningslinierne skal være egnede til at undgå interessekonflikter, til at opfange og identificere opståede konflikter på det tidligst mulige tidspunkt og indeholde en beskrivelse af fremgangsmåden, når en konflikt er identificeret. Stk. 2. Retningslinierne skal efter anmodning fremsendes til Advokatrådet. |
3.3. Oplysningspligt
3.3.1. Advokaten skal af egen drift oplyse klienten om følgende:
- advokatens navn, adresse (herunder juridisk adresse) samt andre kontaktoplysninger,
herunder telefonnummer og eventuel e-mailadresse, og
- navnet på den virksomhed, hvorfra advokaten udøver sin virksomhed,
formen på virksomheden og CVR-nummeret,
- at advokaten er beskikket af Justitsministeriet i Danmark, idet EU-advokater
dog i stedet skal oplyse, at advokaten er registreret hos Advokatsamfundet,
- at advokaten er en del af Advokatsamfundet,
- at advokaten har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti efter
de af Advokatsamfundet fastsatte regler, og at ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed,
uanset hvor advokatvirksomheden udøves,
- navn og eventuelt adresse på forsikringsselskabet og garantistilleren.
3.3.2. Advokaten skal af egen drift oplyse sin klient om eksisterende muligheder for offentlig eller forsikringsdækket retshjælp. Skal advokatens vederlag udredes foreløbigt eller endeligt af det offentlige eller af et forsikringsselskab, skal advokaten, når han påtager sig opgaven, orientere sin klient om principperne for fastsættelse af vederlaget og om de mulige konsekvenser for klienten.
3.3.3. Advokaten skal af egen drift oplyse sin klient om, hvorvidt der anvendes aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting, og advokaten skal give klienten oplysninger om almindelige forretningsbetingelser, hvis sådanne anvendes.
3.3.4. Advokaten skal oplyse om de i pkt. 3.3.1.-3.3.3. nævnte forhold
på en klar og entydig måde, men advokaten kan selv bestemme, hvordan det sker, herunder
om oplysningerne skal meddeles klienten direkte eller gøres let tilgængelige for
klienten på advokatens virksomhedsadresse ad elektronisk vej eller lign. Oplysningerne
skal gives eller gøres tilgængelige i forbindelse med indgåelsen af en skriftlig
aftale om ydelse af bistand. Hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale, skal
oplysningerne gives eller gøres tilgængelige, inden bistanden ydes.
3.3.5. Hvis advokaten samarbejder med andre om ydelse af bistand, skal advokaten
efter anmodning fra klienten oplyse om de foranstaltninger, som advokaten har truffet
for at undgå eventuelle interessekonflikter.
3.3.6. Advokaten skal efter anmodning fra klienten oplyse, at advokaten er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns-og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. rpl. § 126, samt oplyse om eksistensen af de advokatetiske regler.
3.3.7. Advokaten skal efter anmodning fra klienten oplyse klienten om de regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, og hvordan klienten får adgang til reglerne, f.eks. ved at henvise til www.advokatsamfundet.dk.
Opdrags- og prisoplysninger til klient, der handler inden for sit erhverv (erhvervsforhold).
3.3.8. Når klienten handler inden for sit erhverv, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand, medmindre dette allerede fremgår af sammenhængen. Hvis vederlaget er fast, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde oplyse om vederlagets størrelse. Hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale, skal oplysningerne i 1. og 2. pkt. gives eller gøres tilgængelige inden, bistanden ydes.
3.3.9. Hvis det ikke er muligt på forhånd at beregne vederlagets størrelse, skal advokaten på klientens anmodning enten angive den måde, hvorpå vederlaget vil blive beregnet eller give et begrundet overslag. Advokaten skal desuden oplyse om de forventede udlæg, herunder afgifter til det offentlige.
3.3.10. Afgiver advokaten et overslag, skal klienten så tidligt som muligt orienteres, hvis det samlede vederlag forventes at overstige det beløb, der er angivet i overslaget.
3.3.11. Indgås der aftale om yderligere bistand i sagen, finder pkt. 3.3.8.-3.3.10. tilsvarende anvendelse på sådan aftale.
Opdrags- og prisoplysninger i forbrugerforhold
3.3.12. Når klienten er forbruger, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand og, hvis vederlagets størrelse er fastsat på forhånd, om størrelsen af det vederlag, advokaten agter at beregne sig.
3.3.13. Hvis det ikke er muligt på forhånd at beregne vederlagets størrelse, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten enten angive den måde, hvorpå vederlaget vil blive beregnet eller give et begrundet overslag. Advokaten skal desuden oplyse om de forventede udlæg, herunder afgifter til det offentlige.
3.3.14. Afgiver advokaten et overslag, skal klienten så tidligt som muligt orienteres skriftligt, hvis det samlede vederlag forventes at overstige det beløb, der er angivet i overslaget. Advokaten skal af egen drift orientere klienten direkte herom på en klar og entydig måde.
3.3.15. Indgås der aftale om yderligere bistand i sagen, finder pkt. 3.3.12.-3.3.15. tilsvarende anvendelse på sådan aftale.
3.4. Salærfastsættelse
3.4.1. En advokat må ikke kræve højere vederlag for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt, jf. rpl. § 126, stk. 2.
3.4.2. En advokat må ikke indgå salæraftaler om vederlæggelse af en andel af det udbytte, der måtte opnås ved gennemførelse af en sag (pactum de quota litis).
3.4.3. Skjult salærberegning er utilstedelig.
3.4.4. Afregning bør foretages uden unødigt ophold. Afregningen bør indeholde den efter forholdene fornødne beskrivelse af det arbejde, som kræves vederlagt.
3.4.5. Provision, rabatter og lignende modtaget fra tredjemand skal ubetinget godskrives klienten.
3.5. A conto-afregning
Depositum
3.5.1. A conto-afregning af salær må ikke overstige, hvad der under hensyn til det
af advokaten udførte arbejde og dets værdi for klienten kan anses for et rimeligt
salær. Reglen i 3.4.3 finder tilsvarende anvendelse ved a conto-afregning.
3.5.2. Såfremt en advokat kræver indbetaling af depositum, før en opgave påbegyndes, må dette ikke overstige, hvad der ved et forsigtigt skøn må antages at være et rimeligt salær for den pågældende opgave. Reglerne om forrentning af betroede midler finder anvendelse på deposita.
3.6. Salærdeling med andre end advokater
En advokat må ikke dele sit salær med andre end advokater.
3.7. Omkostningsbevidsthed og oplysning om mulighederne for offentlig retshjælp
3.7.1. En advokat skal altid tilstræbe den billigst mulige løsning af klientens problem og, når det er hensigtsmæssigt, rådgive klienten om nytten ved forsøg på at opnå forlig og/eller muligheden for alternativ konfliktløsning.
3.7.2. Ophævet.
3.8. Klientmidler
Klientmidler i advokatens varetægt skal behandles i overensstemmelse med reglerne i ”Vedtægt om advokaters pligter med hensyn til betroede midler”.
3.9. Advokatansvarsforsikring og garantistillelse
Advokater har pligt til at tegne og opretholde ansvarsforsikring og stille garanti i overensstemmelse med §§ 61 og 62 i Vedtægt for Det danske Advokatsamfund.
4. Advokatadfærd i retssager m.v.
4.1. Forholdet til klienten
En advokat, der har påtaget sig at udføre en klients sag for en domstol, en voldgiftsret eller et administrativt nævn, skal loyalt og samvittighedsfuldt inden for lovens grænser forsvare og fremme sin klients interesser.
4.2. Forholdet til retten
Det påhviler advokaten at udføre sit hverv under respekt for retten eller nævnet. Advokaten må ikke utilbørligt forhindre retten eller nævnet i på upartisk måde at behandle og afgøre sagen. Advokaten må således ikke vildlede retten eller nævnet eller bevidst afgive urigtige oplysninger.
4.3. Forholdet til modparten
4.3.1.
Advokaten skal respektere processens kontradiktoriske karakter. Advokaten må således ikke hindre modparten i at komme til orde og må ikke uden forudgående eller
samtidig meddelelse til modparten rette henvendelse om sagen til dommeren eller nævnets medlemmer eller forsyne disse med bilag, notater eller dokumenter uden samtidig at orientere modparten herom med kopi af det således fremsendte.
4.3.2.
Har en part forud for eller under en verserende retssag tilbudt forlig, må den for modparten mødende advokat ikke uden samtykke fremlægge forslaget eller i øvrigt oplyse retten herom, hvorimod egne forligsforslag gerne må fremlægges.
4.4. Særligt om voldgiftssager
I voldgift gælder punkt 4.3. ubetinget i forhold til voldgiftsrettens opmand. Hvor parterne udtrykkeligt har truffet aftale herom, skal det i voldgift være en advokat tilladt at rette henvendelse til den af hans klient udpegede voldgiftsmand.
5. Forholdet mellem advokater
5.1. Kollegial adfærd
5.1.1.
En advokat skal over for andre advokater udvise god kollegial adfærd.
En advokat må ikke på utilbørlig måde kritisere en kollega, dennes arbejde eller salærberegning.
5.1.2.
Finder en advokat, at en kollega har handlet i strid med god advokatskik, skal han henlede kollegaens opmærksomhed herpå.
Opstår der en kollegial tvist mellem advokater, skal de så vidt muligt først søge denne bilagt i mindelighed.
5.1.3.
En advokat, der vil klage over en kollegas adfærd, bør, før egentlig klagesag indledes, henvende sig til formanden for kredsbestyrelsen i den kreds, hvorunder hans kollega hører, med anmodning om afholdelse af kollegialt samråd.
En kollega, der beskyldes for ukollegial adfærd, kan henvende sig til sin kredsformand med anmodning om kollegialt samråd.
5.2. Samarbejde med advokater fra udlandet
5.2.1.
En advokat, som modtager henvendelse fra en kollega fra et andet land om en sag, som han ikke er kompetent til at udføre, bør bistå kollegaen med at skaffe oplysninger med henblik på at sætte vedkommende i stand til at kunne overgive sagen til en advokat, der kan udføre den ønskede opgave.
5.2.2.
Om samarbejde med advokater fra lande, som har tiltrådt CCBE's Code of Conduct, henvises til denne.
5.3. Henvisningshonorarer
5.3.1.
En advokat må hverken af kolleger eller andre kræve eller modtage honorar, provision eller andet vederlag for at henvise eller anbefale en klient.
5.3.2.
En advokat må ikke betale nogen honorar, provision eller andet vederlag for henvisning af en klient.
5.4. Forholdet til modparten og dennes advokat
5.4.1.
En advokat må ikke modvirke tilkaldelse af en anden advokat eller fortrænge en kollega fra en sag, men bør tværtimod efter omstændighederne opfordre modparten til at søge egen advokat.
5.4.2.
En advokat må ikke i en konkret sag henvende sig direkte til nogen, som er repræsenteret af en kollega uden dennes samtykke, medmindre det sker til berettiget varetagelse af en klients eller egne interesser, og vedkommende kollega trods påmindelse ikke foretager, hvad han efter god advokatskik har pligt til.
Advokaten skal i alle tilfælde underrette den anden advokat om enhver sådan henvendelse.
5.4.3.
Ved udførelse af en sag må en advokat ikke gå videre end berettigede hensyn til varetagelse af klientens interesser tilsiger, og navnlig er det utilstedeligt at foretage unødige retsskridt eller søge klientens interesser fremmet på utilbørlig måde.
5.4.4.
En advokat må ikke optage eller medvirke til optagelse af telefonsamtaler eller andre kommunikationer på lydbånd eller lignende, uden at den anden part eller de andre deltagere på forhånd har samtykket i optagelsen.
5.4.5.
Ansatte advokater og uddannelse af fuldmægtige Det påhviler advokater,
der beskæftiger autoriserede advokatfuldmægtige at sikre, at fuldmægtigen får en
til erhvervelse af advokatbeskikkelse forsvarlig praktisk uddannelse, herunder indsigt
i og forståelse for de advokat-etiske reglers betydning. Principalen er ansvarlig
for, at autoriserede advokatfuldmægtige handler i overensstemmelse med disse regler.
Principalen må således ikke pålægge sin fuldmægtig eller andre - at udvise en adfærd,
der, såfremt den udvistes af advokaten selv, ville være i strid med disse regler.
