Arbejdsmiljøloven1)
Lovændringer
Kapitel 1: Formål og område, §§ 1-4 a
Kapitel 2: Samarbejde om sikkerhed og sundhed, §§ 5-13 c
Kapitel 3: Branchefællesskaber for arbejdsmiljø, §
14-14 a
Kapitel 4: Almindelige pligter, §§ 15-37
Kapitel 5: Arbejdets udførelse, §§ 38-41 b
Kapitel 6: Arbejdsstedets indretning, §§ 42-44
Kapitel 7: Tekniske hjælpemidler m.v., §§ 45-47
Kapitel 8: Stoffer og materialer, §§ 48-49 d
Kapitel 8 a: Autorisation til nedrivning af asbestholdigt
materiale, §§ 49 e-49 p
Kapitel 9: Hvileperiode og fridøgn, §§ 50-58
Kapitel 10: Unge under 18 år, §§ 59-62 a
Kapitel 11: Lægeundersøgelse m.v., §§ 63-65 d
Kapitel 12: Arbejdsmiljørådet, §§ 66-67
Kapitel 12 a: Finansieringen m.v. af parternes
arbejdsmiljøindsats, §§ 68-68 a
Kapitel 13: Arbejdstilsynet, §§ 69-80
Kapitel 13 a: Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø, §§ 80 a-80 b
Kapitel 14: Klageadgang, §§ 81-81 b
Kapitel 14 a: Obligatorisk digital kommunikation,
§ 81 c
Kapitel 15: Straf, §§ 82-87
Kapitel 16: Ikrafttræden m.v., §§ 88-90
Lovændringer
Lovbekg. nr. 268
af 18.03.2005, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 300
af 19.04.2006 (Begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar og skærpelse af
straffene for visse overtrædelser, der begås af ansatte m.v.) fra d. 28.04.2006,
dog træder enkelte ændringer i kraft d. 01.01.2007.
§ 1 i lov nr. 175
af 27.02.2007 (Justering af screening, rådgivning og smiley-ordningen m.v.)
fra d. 01.04.2007.
§ 29 i lov nr. 512
af 06.06.2007 (Lov om røgfri miljøer) fra d. 15.08.2007.
§ 39 i lov nr. 106
af 26.02.2008 (Lov om Arbejdsretten og faglige volgiftsretter) fra d. 01.03.2008.
§ 1 i lov nr. 559
af 17.06.2008 (Gennemførelse af dele af anerkendelsesdirektivet m.v.) fra
d. 01.07.2008.
§ 1 i lov nr. 1395
af 27.12.2008 (Forhøjelse af bøder, justering af bygherrens pligter og præcisering
af Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser m.v.) fra d. 01.01.2009. §
77, stk. 4 og 5, træder dog først i kraft den 29. december 2009.
§ 7 i lov nr. 482
af 12.06.2009 (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes
vejledningspligt og tilsyn med kommunerne m.v.) fra d. 01.08.2009, dog træder visse
ændringer i kraft d. 29.12.2009.
§ 2 i lov nr. 1272
af 16.12.2009 (Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og
det offentlige, ændring af reglerne om sammensætning af Danmarks Vækstråd m.v.)
fra d 01.01.2010.
§ 1 i lov nr. 508
af 19.05.2010 (Samarbejde om sikkerhed og sundhed m.v.) fra d 01.10.2010,
dog træder enkelte ændringer i kraft d. 21.05.2010.
Nu lovbekg. nr.
1072 af 07.09.2010, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1538
af 21.12.2010 (Omprioritering af partsindsatsen m.v.) fra d 01.01.2011.
§ 1 i lov nr. 597
af 14.06.2011 (Risikobaseret tilsyn, differentierede bøder m.v.) fra d 01.01.2012.
§ 30 i lov nr. 155
af 20.02.2013 (Lov om indretning m.v. af visse produkter) fra d. 01.07.2013.
§ 1 i lov nr. 356
af 09.04.2013 (Præcisering af anvendelsesområdet i forhold til psykisk arbejdsmiljø
og overførelse af reglerne om certifikat til lov om arbejdsmiljø m.v.) fra d. 15.04.2013,
nr. 2 træder dog først i kraft d. 1. november 2013.
§ 4 i lov nr. 639
af 12.06.2013 (Konsekvensændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen
og af ændringer i forvaltningsloven og retsplejeloven) fra d. 01.01.2014.
§ 1 i lov nr. 238
af 18.03.2014 (Obligatorisk digital kommunikation) fra d. 01.04.2014.
§ 9 i lov nr. 736
af 25.06.2014 (Samling af visse af politiets opgaver i opgavefællesskaber
og bortsalg af hittegods ved offentligt tilgængelig internetauktion m.v.) fra d.
01.07.2014.
§ 1 i lov nr. 54
af 27.01.2015 (Undtagelse af frivilligt arbejde fra krav om arbejdspladsvurdering
og arbejdsmiljøorganisation, forebyggelse af arbejdsrelateret vold, trusler og anden
krænkende adfærd uden for arbejdstid, Arbejdstilsynets adgang til at indhente oplysninger
fra eksterne registre m.v.) fra d. 01.02.2015.
§ 1 i lov nr. 1869
af 29.12.2015 (Risikobaserede tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder
under skærpet tilsyn, skærpelse af straf og offentliggørelse af arbejdspladsvurdering
vedrørende elektromagnetiske felter m.v.) fra d. 01.01.2016.
§ 7 i lov nr. 395
af 02.05.2016 (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende
institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) fra
d. 01.07.2016.
§ 37 i lov nr. 426
af 18.05.2016 (Lov om elektroniske cigaretter m.v.) fra d. 19.05.2016.
§ 1 i lov nr. 1717
af 27.12.2016 (Ændring af organisering og finansiering af arbejdsmarkedets
parters arbejdsmiljøindsats m.v.) fra d. 01.01.2017.
§ 5 i lov nr. 285 af
29.03.2017 (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige
m.v.) fra d. 01.04.2017.
Nu lovbekg. nr. 1084
af 19.09.2017, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1543
af 19.12.2017 (Ændring af reglerne om arbejdsmiljøcertifikat m.v.) fra d.
01.01.2018.
§ 1 i lov nr. 700 af
08.06.2018 (Arbejdstilsynets adgang til samtaler med ansatte og anvendelse
af midler til tværgående aktiviteter) fra d. 01.07.2018.
§ 1 i lov nr. 549 af
07.05.2019 (Andre målrettede indsatser end risikobaserede tilsyn m.v.)
fra d. 01.07.2019.
§ 1 i lov nr. 1554 af
27.12.2019 (Gennemførelse af aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats
og ordnede forhold på arbejdsmarkedet m.v.) fra d. 01.01.2020.
Nu lovbekg. nr. 375
af 31.03.2020.
Nu lovbekg. nr. 674
af 25.05.2020, som ændret ved
§ 3 i lov
nr. 1163 af 08.06.2021 (Øget investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markedsføring af
investeringer og styrket tilsyn med aktører på det digitale marked for finansielle ydelser m.v.)
fra d. 01.07.2021.
Nu lovbekg. nr. 2062
af 16.11.2021, som ændret ved
§ 2 i lov
nr. 2588 af 28.12.2021 (Forlængelse af retten til uddannelse for personer, der har
arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til og med 2022 og
bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger
i forbindelse med brug af hjælpeværktøjer m.v.) fra d. 01.01.2022.
§ 1 i lov
nr. 566 af 10.05.2022 (Ændring af offentliggørelse af oplysninger om virksomhedernes
arbejdsmiljø) fra d. 01.07.2022.
§ 9 i lov nr. 893 af
21.06.2022 (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder
leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til
eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.) fra d. 01.07.2022.
§ 2 i lov nr. 324
af 28.03.2023 (Udmøntning af »Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser« og
forlængelse af hjemmel til smileyordningen) fra d. 01.07.2023.
§ 1 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 (Udmøntning af dele af aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod
social dumping, aftale om initiativer på asbestområdet og anbefalinger fra det midlertidige AMO-udvalg m.v.)
fra d. 01.02.2024.
§ 1 i lov nr. 629
af 11.06.2024 (Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, offentliggørelse
af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø og offentliggørelse af data om arbejdsulykker) fra d. 01.07.2024.
Kapitel 1: Formål og område
§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe
1) et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse
med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt
2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål
med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra
Arbejdstilsynet.
§ 1, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020.
I § 1, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »sundt«: »fysisk og psykisk«.
§ 1 a. (Ophævet).
§ 1 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 356 af 09.04.2013 fra d. 15.04.2013.
§ 1 a er ophævet ved § 1.2 i lov nr. 1554 af
27.12.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
§ 1 a. Loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
§ 2. Loven omfatter arbejde, der udføres for en arbejdsgiver,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Undtaget er
1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning med de begrænsninger, der følger
af § 59 om unge under 18 år,
2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie,
som hører til dennes husstand med de begrænsninger, der følger af § 59
om unge under 18 år,
3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.
Stk. 3. For arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, og
for det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver som nævnt i stk. 2, gælder dog følgende
bestemmelser:
1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted,
§ 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at bygherrens
planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten, §§
30-36 om leverandører m.fl. og § 37
om bygherrer m.v.,
2) §§ 38 og 39 om arbejdets udførelse, for så vidt angår
det arbejde, der er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, samt § 41
om farligt arbejde og § 41 a om erhvervsmæssige kvalifikationer fra udlandet,
3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) §§ 48-49 c om stoffer og materialer,
5) § 58 om vejtransport og
6) kapitel 8 a om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale.
Stk. 4. Frivilligt arbejde, der har
karakter af fritidsaktiviteter, og som udføres for almennyttige foreninger, der
ikke har fortjeneste som formål, er undtaget fra §§ 5-11 a
om samarbejde om sikkerhed og sundhed samt arbejdsmiljøorganisation og
§ 15 a om arbejdspladsvurdering.
§ 2, stk. 3, nr. 2 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 559 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. I § 2, stk. 3, nr. 2, ændres »samt
§ 41« til: »samt §§ 41 og 41 a«.
§ 2, stk. 3, nr. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. I § 2, stk. 3, nr. 1, indsættes
efter »§ 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted,«: »§ 20 a om arbejdsgiverens
medvirken til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker
efter hensigten,«.
§ 2, stk. 4 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 54 af 27.01.2015 fra d. 01.02.2015.
§ 2, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 2, stk. 2, nr. 2, ændres
»hans« til: »dennes«.
§ 2, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 1554 af
27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 2, stk. 1, indsættes efter »arbejde«: », der udføres«, og
efter »arbejdsgiver« indsættes: », jf. dog stk. 2 og 3«.
§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2 er ændret ved § 1.4 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres », jf. dog § 59«
til: »med de begrænsninger, der følger af § 59 om unge under 18 år«.
§ 2, stk. 3 er ændret ved § 1.5 i lov nr. 1554 af
27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 2, stk. 3, ændres »Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der
ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2:« til: »For arbejde, der ikke
udføres for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver som nævnt i stk. 2, gælder
dog følgende bestemmelser:«.
§ 2, stk. 3, nr. 2 er ændret ved § 1.6 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
2) §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder,
samt §§ 41 og 41 a,
§ 2, stk. 3, nr. 4 er ændret ved § 1.7 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
4) kapitel 8 om stoffer og materialer,
§ 2, stk. 4 er ændret ved § 1.8 i lov nr. 1554 af
27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 2, stk. 4, ændres »§§ 5-11 a og 15 a« til: »§§ 5-11 a om samarbejde
om sikkerhed og sundhed samt arbejdsmiljøorganisation og § 15 a om arbejdspladsvurdering«.
§ 2, stk. 3, nr. 4 og 5 er ændret ved §§ 1.1-1.2 i lov nr. 629
af 11.06.2024 fra et tidspunkt,
der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Ændringerne er sat i kraft
ved § 1 i bekg. nr. 1266 af 29.11.2024
fra d. 01.12.2024. I § 2, stk. 3, nr. 4, ændres »materialer og« til: »materialer,«, og i
nr. 5 ændres »vejtransport.« til: »vejtransport og«.
§ 2, stk. 3, nr. 6 er indsat ved § 1.3 i lov nr. 629
af 11.06.2024 fra et tidspunkt, der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Ændringen er sat i kraft
ved § 1 i bekg. nr. 1266 af 29.11.2024
fra d. 01.12.2024.
§ 2 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at en eller flere af bestemmelserne i kapitel 2, 4, 5, 11 a, 13, 14, 14
a og 15 med de fornødne tilpasninger også
skal gælde arbejde for en arbejdsgiver, hvor der er risiko for arbejdsrelateret
vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om arbejdsgiverens pligt til at fastlægge retningslinjer og
vejlede ansatte om forhold omfattet af stk. 1 og til at tilbyde ansatte bistand
til politianmeldelse af arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstid.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
kan endvidere fastsætte regler om, at en eller flere af bestemmelserne i
kapitel 2, 4, 5,
11 a, 13, 14,
14 a og 15 skal gælde for regler fastsat
efter stk. 2.
§ 2 a er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 54 af 27.01.2015 fra d. 01.02.2015.
§ 3. Loven gælder kun for luftfart for så vidt angår arbejde
på landjorden.
Stk. 2. Loven gælder kun for søfart
og fiskeri for så vidt angår
1) lastning og losning af skibe, herunder fiskefartøjer,
2) værftsarbejde om bord i skibe og arbejde, der må ligestilles hermed.
§ 3 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at loven finder anvendelse i
forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i Kosovo i henhold til regler fastsat i medfør
af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om lovens anvendelse,
herunder om fravigelse af regler i loven, i det omfang det er nødvendigt som følge af de særlige omstændigheder
ved fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør
af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
§ 3 a er indsat ved § 9.1 i
lov nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
§ 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven
kun i begrænset omfang skal gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem.
§ 4 a. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte de regler, herunder om kontrol og tilsyn, der er nødvendige for anvendelse
af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne
lov.
§ 4 a er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009.
Kapitel 2: Samarbejde om sikkerhed og sundhed
Overskriften til kapitel 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
Kapitel 2: Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Samarbejde
§ 5. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte virksomhed
varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte.
§ 5 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
§ 5. I virksomheder med 1-9 ansatte skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og
sundhed udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere,
jf. § 24, og de øvrige ansatte. Beskæftigelsesministeren kan
dog give regler om opbygning af en sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt
påkrævet, jf. § 8.
Arbejdsmiljøorganisation
§ 6. I virksomheder med 1-9 ansatte skal samarbejdet
om sikkerhed og sundhed ske ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren,
de ansatte og eventuelle arbejdsledere. Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte nærmere
regler om opbygning af en arbejdsmiljøorganisation i visse brancher eller typer
af virksomheder.
§ 6 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
§ 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for
sikkerhed og sundhed organiseres.
Stk. 2. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten
danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.
Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller
hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig
i spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed.
§ 6 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 6, 2. pkt., indsættes efter »kan«: »dog«.
§ 6 a. I virksomheder med 10-34 ansatte
skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed organiseres i en arbejdsmiljøorganisation
bestående af 1 eller flere arbejdsledere og 1 eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter
med arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne som formand. Arbejdsmiljøorganisationen
varetager både de daglige og de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed.
§ 6 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010.
§ 6 b. I virksomheder med 35 eller
flere ansatte skal samarbejdet organiseres således, at der oprettes en arbejdsmiljøorganisation
med følgende to niveauer:
1) En eller flere grupper varetager de daglige opgaver vedrørende
sikkerhed og sundhed. En gruppe består af 1 udpeget arbejdsleder og 1 valgt arbejdsmiljørepræsentant.
2) Et eller flere udvalg varetager de overordnede opgaver vedrørende
sikkerhed og sundhed. Er der i virksomheden oprettet en eller to grupper efter nr.
1, består udvalget af gruppens eller gruppernes medlemmer. Er der oprettet mere
end to grupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne mellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne
i grupperne mellem sig 2 medlemmer til udvalget. Formandskabet i et udvalg varetages
af arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne.
§ 6 b er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010.
§ 6 c. Arbejdsgiveren fastsætter i
samarbejde med de ansatte og arbejdslederne antallet af arbejdsmiljørepræsentanter
og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen, som er oprettet efter
§ 6 a eller § 6 b, under hensyntagen til virksomheden
og dens arbejdsmiljøforhold. Antallet skal endvidere fastsættes, sådan at de ansatte
inden for deres arbejdstid har mulighed for at drøfte arbejdsmiljøforhold med arbejdsmiljørepræsentanter
og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Der skal være mindst lige så mange
arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen.
§ 6 c er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010.
§ 6 d. Arbejdsgiveren skal hvert år
i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne tilrettelægge indholdet af samarbejdet
om sikkerhed og sundhed for det kommende år og fastlægge, hvordan dette skal foregå.
I virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation sker tilrettelæggelsen i samarbejde
med denne.
Stk. 2. Arbejdsgiveren i virksomheder
med 1-9 ansatte, jf. § 6, skal hvert år drøfte med de ansatte
og arbejdslederne, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede
i virksomheden.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge
for, at arbejdsmiljøudvalget hvert år drøfter den supplerende arbejdsmiljøuddannelse af
medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen, og om der er den nødvendige sagkundskab om
arbejdsmiljø til stede i virksomheden.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3 og om dokumentation
for opfyldelsen heraf.
§ 6 d er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010.
§ 6 d, stk. 3 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. Hidtidig formulering: Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen
vedrørende den supplerende arbejdsmiljøuddannelse, jf. § 9.
§ 6 e. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om, hvordan virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation skal
opbygges og fungere, hvordan antallet af medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen
skal fastsættes, valg af arbejdsmiljørepræsentanter og valg og udpegning af arbejdsledere
i arbejdsmiljøorganisationen samt om arbejdsmiljøorganisationens opgaver.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, hvor det skønnes upåkrævet eller
uhensigtsmæssigt at opbygge samarbejdet om sikkerhed og sundhed efter reglerne i
§§ 6 a-6 c, § 6 d, stk.1,
og § 8, stk. 3, gøre undtagelse fra disse regler.
§ 6 e er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010.
§ 7. Bestemmelserne i §§ 6 a-6 c og § 6 d, stk. 1, finder ikke anvendelse,
i det omfang der for at styrke og effektivisere virksomhedernes samarbejde om sikkerhed
og sundhed
1) er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer
og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller
dem, de bemyndiger hertil, og
2) på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter
nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller
de ansatte i en del af virksomheden.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere
over for Arbejdstilsynet, at virksomheden er omfattet af en aftale i henhold til
stk. 1.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, under hvilke vilkår §§ 6 a-6
c og § 6 d, stk. 1, kan fraviges gennem aftale indgået
efter stk. 1. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om,
hvordan aftaler efter stk. 1 indgås.
Stk. 4. Spørgsmål om fortolkning af og brud på
de indgåede aftaler efter stk. 1 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for
området. Brud på aftaler indgået efter stk. 1, nr. 2, kan dog ikke indbringes for
Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.
§ 7 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
§ 7. I virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf. dog § 8,
stk. 7, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet
en eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller -gruppernes medlemmer
og virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne sikkerhedsudvalget.
Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem
sig 2 medlemmer og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer
til et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant
for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere
om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.
Stk. 2. Den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden jævnligt
træde i forbindelse med vedkommende sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper
og repræsentanter for sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at forelægge
spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for tilsynet.
§ 7 a. En arbejdsmiljøorganisation
kan omfatte
1) flere driftsmæssigt forbundne virksomheder,
2) flere arbejdsgivere på samme arbejdssted eller
3) kommuner eller regioner og selvejende institutioner, der har
indgået driftsoverenskomst.
Stk. 2. Organisering efter
stk. 1 er betinget af,
1) at der er indgået aftale i henhold til § 7,
og
2) at hver af de deltagende virksomheder er repræsenteret i arbejdsmiljøorganisationen.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om, hvordan og under hvilke vilkår aftaler efter stk.
1 og 2 kan indgås, og om de deltagende virksomheders repræsentation i en arbejdsmiljøorganisation
for flere virksomheder.
§ 7 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010.
§ 7 b. Arbejdsmiljøorganisationens
opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og de ansatte udvides til at omfatte
miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
§ 7 b er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010.
§ 8. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen
får en efter forholdene rimelig tid til rådighed til at varetage deres pligter i
arbejdsmiljøarbejdet.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal give medlemmerne
af arbejdsmiljøorganisationen lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om
eller uddannelse i arbejdsmiljømæssige spørgsmål.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal give medlemmerne
af arbejdsmiljøorganisationen lejlighed til at deltage i planlægningen, for så vidt
angår spørgsmål om arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal give medlemmerne
af arbejdsmiljøorganisationen mulighed for at koordinere deres samarbejde.
§ 8 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion
af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af
sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper
og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsmiljøuddannelse,
arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden
for bygge- og anlægsområdet, undervisernes kvalifikationer og godkendelse og kvalitetssikring
af udbydere af uddannelserne.
Stk. 3. Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og
medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens
arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 4. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under
vilkår fastsat af beskæftigelsesministeren fraviges, jf. stk. 5, hvis der
1) dels er indgået en aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og
den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem,
de bemyndiger hertil, og
2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået
en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på
en del af virksomheden.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår
§ 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk.
4. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler
efter stk. 4 indgås.
Stk. 6. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 4
afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået
efter stk. 4, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved
faglig voldgift.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder,
for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet
efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og
§ 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem efter de
særlige forhold.
§ 8 a. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om rettigheder og pligter for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen.
§ 8 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010.
§ 9. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af
arbejdsmiljøorganisationen har gennemført en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse
af en varighed på 3 dage senest 3 måneder efter tiltrædelsen som medlem af arbejdsmiljøorganisationen.
Arbejdsgiveren skal herefter tilbyde medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen supplerende
arbejdsmiljøuddannelse i det første år svarende til 2 dages varighed og i hvert
af de efterfølgende år i funktionsperioden svarende til 1 1/2 dags varighed. De
første 2 dages supplerende arbejdsmiljøuddannelse skal kunne være gennemført inden
for de første 12 måneder af funktionsperioden.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om indhold, tilmelding, tilbud og gennemførelse af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse,
den supplerende arbejdsmiljøuddannelse og en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer
af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet og undervisernes
kvalifikationer samt godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af den obligatoriske
arbejdsmiljøuddannelse og den særlige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer.
§ 9 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
§ 9. Arbejdsgiveren har pligt til, hvis han ikke selv er medlem af sikkerhedsudvalget,
at lade sig repræsentere ved en ansvarlig person.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne og
sikkerhedsudvalget får en efter forholdene rimelig tid til rådighed til at varetage
deres pligter i sikkerhedsarbejdet.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal give såvel sikkerhedsudvalgets som sikkerhedsgruppernes
medlemmer lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller uddannelse i
sikkerhedsmæssige spørgsmål.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget lejlighed
til at deltage i planlægningen for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og sundhed
på arbejdspladsen.
Stk. 5. I virksomheder, hvor der i medfør af § 6 er oprettet
en eller flere sikkerhedsgrupper, men ikke skal oprettes sikkerhedsudvalg efter
§ 7, skal arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hører
under et sikkerhedsudvalg, varetages effektivt i samarbejde med sikkerhedsgruppen
eller -grupperne.
§ 9, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »inden 3 måneder efter valget eller udpegningen af
den pågældende« til: »senest 3 måneder efter tiltrædelsen som medlem af arbejdsmiljøorganisationen«.
§ 10. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved arbejdsmiljørepræsentantens
hverv og godtgør arbejdsmiljørepræsentanten tab af indtægt.
Stk. 2. Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet
mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter
inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.
Stk. 3. Hvis arbejdsmiljørepræsentanten ikke er beskyttet mod
afskedigelse og anden forringelse af sine forhold efter stk. 2, skal den pågældende have et
forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger.
Stk. 4. Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter
stk. 1-3, herunder spørgsmål om hvilke regler, der finder anvendelse, og om brud
på eller fortolkning af reglerne afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 33 i lov
om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.
§ 10, stk. 3 er ændret ved § 39.1 i
lov nr. 106 af 26.02.2008 fra d. 01.03.2008. I § 10, stk. 3, ændres »§ 22 i
lov om Arbejdsretten« til: »§ 33 i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter«.
§ 10, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010. I § 10, stk. 1, ændres »sikkerhedsrepræsentantens«
til: »arbejdsmiljørepræsentantens«.
§ 10, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010. I § 10, stk. 1 og 2, ændres
»sikkerhedsrepræsentanten« til: »arbejdsmiljørepræsentanten«.
§ 10, stk. 2 er ændret ved § 1.4 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 10, stk. 2, ændres »tillidsmænd« til: »tillidsrepræsentanter«.
§ 10, stk. 3 er indsat ved § 1.5 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 10, stk. 3, der bliver stk. 4, er ændret ved § 1.6 i lov nr. 1540 af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 10, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
§ 11. Såfremt en arbejdsleder i arbejdsmiljøorganisationen
afskediges efter udløbet af en eventuel prøvetid, og det af en af parterne gøres
gældende, at afskedigelsen er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan arbejdslederens
ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været
undergivet organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden for det pågældende
overenskomstområde eller behandlet i overensstemmelse med funktionærlovens regler
om forhandling og mægling. Forhandlingen og mæglingen skal fremmes mest muligt.
§ 11 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010. I § 11 ændres »sikkerhedsgruppen«
til: »arbejdsmiljøorganisationen«.
§ 11 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 11, 1. pkt., ændres »hans«
til: »arbejdslederens«.
§ 11 a. Arbejdstilsynet skal ved besøg
i virksomheden normalt tage kontakt til relevante arbejdsmiljørepræsentanter og
arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Disse har fri adgang til at forelægge
spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for Arbejdstilsynet.
§ 11 a er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d. 01.10.2010.
Rådgivning
§ 12. Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige
sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, skal
arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de
ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 13. (Ophævet).
§ 13 er ophævet ved § 1.9 i
lov nr. 425 af 09.06.2004 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
§ 13. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der ved virksomheder,
hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det, skal oprettes
en bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 2. For grupper af virksomheder kan beskæftigelsesministeren under tilsvarende
betingelser fastsætte regler om, at der skal oprettes en fælles bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 3. En bedriftssundhedstjeneste skal godkendes efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren.
Beskæftigelsesministeren kan henlægge opgaven med at godkende en bedriftssundhedstjeneste
til offentlige myndigheder eller private institutioner og fastsætte regler om betaling
for godkendelsen.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om bedriftssundheds-tjenesternes
opbygning, opgaver, funktion og finansiering. Dette gælder såvel bedriftssundhedstjenester
efter stk. 1 og 2 som bedriftssundhedstjenester, der etableres frivilligt. Bedriftssundhedstjenestens
opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål og sundhedsfremme i direkte tilknytning
til virksomhederne. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer
løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
§ 13 a. (Ophævet).
§ 13 a er indsat ved § 1.10 i
lov nr. 425 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004. Dog træder stk. 1 først i kraft
d. 01.01.2005.
§ 13 a er ophævet ved § 2, stk. 4 i
lov nr. 425 af 09.06.2004 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat opnået efter lov om arbejdsmiljøcertifikat
til virksomheder er ikke omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at anden dokumentation
for et godt arbejdsmiljø end den i stk. 1 nævnte kan medføre fritagelse for pligten
til at oprette bedriftssundhedstjeneste.
§ 13 b. (Ophævet).
§ 13 b er indsat ved § 1.10 i
lov nr. 425 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 13 b er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 175 af 27.02.2007 fra d. 01.04.2007. I § 13 b ændres »§ 72 a« til:
»§ 72 a, stk. 1«.
§ 13 b er ophævet ved § 2, stk. 4 i
lov nr. 425 af 09.06.2004 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
Virksomhederne ophører med at være omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste
samtidig med Arbejdstilsynets screeningsbesøg, jf. § 72 a, stk. 1.
§ 13 c Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om autorisation af arbejdsmiljørådgivere.
§ 13 c er indsat ved § 1.10 i
lov nr. 425 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 13 c er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 175 af 27.02.2007 fra d. 01.04.2007. I § 13 c ændres »§ 77 a« til:
»§ 77 a, stk. 1«.
§ 13 c er ændret ved § 1.9 i lov nr. 1554 af
27.12.2019 fra d. 01.04.2021. I § 13 c ændres »benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når
Arbejdstilsynet påbyder rådgivning« til: »anvende den nødvendige sagkundskab, når Arbejdstilsynet påbyder det«.
§ 13 c er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra et tidspunkt, der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Ændringen er sat i kraft
ved § 1.1 i bekg. nr. 1840
af 19.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 13 c udgår », herunder
om pligt til at anvende den nødvendige sagkundskab, når Arbejdstilsynet påbyder det, jf. § 77 a, stk. 1«.
Kapitel 3: Branchefællesskaber for arbejdsmiljø
Overskriften til kapitel 3 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
Branchearbejdsmiljøråd
§ 14. Beskæftigelsesministeren godkender efter udtalelse
fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 3, 3. pkt., et
antal branchefællesskaber for arbejdsmiljø, der skal bistå en eller flere branchers
virksomheder med information og branchevejledning om arbejdsmiljø.
Stk. 2. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer
inden for de brancher, som det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker,
skal hver udpege lige mange medlemmer til branchefællesskabet. Det enkelte branchefællesskab
bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter
beskæftigelsesministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere for
disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet
af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 3. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø
vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden
har på skift henholdsvis formandsposten og næstformandsposten for to år ad gangen.
Stk. 4. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø
fastsætter selv sin forretningsorden og etablerer et sekretariat.
Stk. 5. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø
afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren.
§ 14, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1538 af 21.12.2010 fra d 01.01.2011. Hidtidig formulering:
§ 14. Beskæftigelsesministeren godkender efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet,
jf. § 66, stk. 2, 2. pkt., et antal branchearbejdsmiljøråd,
der skal medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for en eller
flere brancher.
§ 14, stk. 4 er ophævet ved § 4.1 i
lov nr. 639 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Stk. 4. For branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder forvaltningsloven og lov
om offentlighed i forvaltningen. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk.
4 og 5.
§ 14, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 14, stk. 1, ændres »§
66, stk. 2, 3. pkt.« til: »§ 66, stk. 3, 3. pkt.«
§ 14, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 14, stk. 1, ændres »branchearbejdsmiljøråd«
til: »branchefællesskaber for arbejdsmiljø«.
§ 14, stk. 2-5 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 14, stk. 2, 1. pkt., stk.
3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, ændres »branchearbejdsmiljøråd« til: »branchefællesskab
for arbejdsmiljø«.
§ 14, stk. 2 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres
»rådet« til: »branchefællesskabet«.
§ 14, stk. 2 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres
»råd« til: »branchefællesskab«.
§ 14 a. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø
skal inden for branchefællesskabets område bistå branchens virksomheder med information
og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø kan
iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden
for branchen og deltage i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejdsmiljørådet efter
§ 66, stk. 6.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, deres opbygning, sammensætning
og virksomhed, herunder om branchefællesskabernes opgaver og funktion.
Stk. 3. Efter forhandling med miljøministeren
kan branchefællesskabernes opgaver udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte
tilknytning til virksomhederne. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler,
der sikrer løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.
§ 14 a, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1538 af 21.12.2010 fra d 01.01.2011. Hidtidig formulering:
§ 14 a. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets område til opgave
at bistå branchens enkelte virksomheder ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
herunder
1) at udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger til brug
for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger,
2) at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved udarbejdelsen
af branchedokumentation og
3) at udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter.
§ 14 a, stk. 2 er ophævet ved § 1.3 i
lov nr. 1538 af 21.12.2010 fra d 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan
1) udtale sig om eller stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og nye regler,
2) deltage i og gennemføre indsatser og kampagner og
3) danne og deltage i lokale arbejdsmiljøfora.
§ 14 a, stk. 1 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 14 a, stk. 1, 1. og 2.
pkt., ændres »branchearbejdsmiljøråd« til: »branchefællesskab for arbejdsmiljø«.
§ 14 a, stk. 1 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »rådets« til: »branchefællesskabets«.
§ 14 a, stk. 1 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »inden for branchen«: »og deltage i tværgående aktiviteter iværksat
af Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6«.
§ 14 a, stk. 2 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 14 a, stk. 2, ændres »branchearbejdsmiljørådenes
opbygning« til: »branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, deres opbygning«.
§ 14 a, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 14 a, stk. 2 og stk. 3,
1. pkt., ændres »rådenes« til: »branchefællesskabernes«.
Kapitel 4: Almindelige pligter
Arbejdsgiveren
§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene
sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særligt til
1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,
2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,
3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) kapitel 8 om stoffer og materialer.
§ 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering af
arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.
Stk. 2. Arbejdsgiveren vælger, hvilken metode en arbejdspladsvurdering skal
gennemføres efter. Der skal dog være en skriftlig behandlingsmåde, og ved den valgte metode skal det sikres, at
følgende elementer indgår:
1) En risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Risikovurderingen skal foretages på baggrund af
en afdækning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2) En skriftlig handlingsplan til løsning af arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart. Handlingsplanen
skal indeholde en beskrivelse af problemernes art, alvor, omfang og årsager og oplysninger om, hvornår og hvordan
problemerne skal løses, herunder hvem der har ansvaret for at gennemføre løsningerne.
3) En gennemførelse af handlingsplanen og opfølgning på de iværksatte foranstaltninger, herunder opfølgning på,
om igangsatte løsninger er fyldestgørende og effektive.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for at gennemføre en arbejdspladsvurdering,
når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne, arbejdsprocesserne m.v., som kan have betydning for
virksomhedens arbejdsmiljø. Arbejdsgiveren skal derudover sørge for, at virksomhedens arbejdsmiljøforhold,
herunder om der er arbejdsmiljøproblemer, afdækkes mindst hvert tredje år.
Stk. 4. En arbejdspladsvurdering skal gennemføres under iagttagelse af de
forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen, og under hensyntagen til arbejdets art,
de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, og virksomhedens størrelse og organisering.
Stk. 5. Handlingsplanen, jf. stk. 2, nr. 2, skal forefindes i virksomheden
og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.
Stk. 6. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljøorganisationen eller
de ansatte deltager i hele processen vedrørende planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, opfølgning og
ajourføring af arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1-4.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-6.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at sikre, at læger, arbejdsmedicinske
klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser
har adgang til virksomhedens arbejdspladsvurdering, når det er relevant for helbredskontrollen
af de ansatte.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om arbejdsgiverens pligt til efter anmodning at videregive eller offentliggøre virksomhedens
arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter.
§ 15 a, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 175 af 27.02.2007 fra d. 01.04.2007. I § 15 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »Arbejdstilsynet«: », som fører tilsyn med arbejdspladsvurderingen«.
§ 15 a, stk. 3 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d 01.10.2010. I § 15 a, stk. 3, ændres »sikkerhedsorganisationen«
til: »arbejdsmiljøorganisationen«.
§ 15 a, stk. 5 er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d 21.05.2010.
§ 15 a, stk. 6 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 1869 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016.
§ 15 a, stk. 1-3 er ophævet, og nyt stk. 1-6 er indsat, ved § 1.8 i lov nr. 1540 af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9. Hidtidig formulering:
§ 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes
en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen
under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der
anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering. Arbejdspladsvurderingen
skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de
ansatte og Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdspladsvurderingen. En arbejdspladsvurdering
skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser
m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog
senest hvert tredje år.
Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de
løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.
Vurderingen skal indeholde følgende elementer:
1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen
og gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.
§ 15 a, stk. 4, der bliver stk. 7, er ændret ved § 1.9 i lov nr. 1540 af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 15 a, stk. 4, der bliver stk. 7,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-6«.
§ 16. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt
tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
§ 17. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med
de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge
for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på
farefri måde.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1 og 2.
§ 17 a. En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads
eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan
undgås.
Stk. 2. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse
af sine forhold, fordi den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et farligt område,
jf. stk. 1.
Stk. 3. Ansatte, hvis rettigheder er krænket
efter stk. 1 og 2, kan tilkendes en godtgørelse.
§ 17 b. Arbejdsgiveren skal sørge for, at en ansat
under hensyntagen til sin viden og adgang til tekniske hjælpemidler selv har mulighed
for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at undgå følgen af
en alvorlig og umiddelbar fare for sin egen eller andres sikkerhed, når det ikke
er muligt at kontakte arbejdsgiveren, virksomhedslederen eller arbejdslederen.
Stk. 2. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse
af sine forhold, fordi den ansatte har iværksat foranstaltninger efter stk. 1, medmindre
den ansatte i den forbindelse har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Stk. 3. Ansatte, hvis rettigheder er krænket
efter stk. 2, kan tilkendes en godtgørelse.
§ 17 c. Bestemmelserne i §§ 17 a
og 17 b finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv
overenskomst giver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til artikel 8, stk.
4 og 5, i
direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger
til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.
§ 18. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes
arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område
bekendt med de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet, og de påbud, som Arbejdstilsynet
skriftligt har afgivet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre
arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der fremsætter anmodning om
at blive gjort bekendt med afgørelsen eller påbudet.
§ 18, 1. pkt. er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. I § 18, 1. pkt., indsættes efter
»bekendt med«: »de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet, og«.
§ 18, 2. pkt. er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. I § 18, 2. pkt., indsættes
efter »at blive gjort bekendt med«: »afgørelsen eller«.
§ 18 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d 01.10.2010. I § 18 ændres to steder »sikkerhedsrepræsentanter«
til: »arbejdsmiljørepræsentanter« og to steder »tillidsmænd«
til: »tillidsrepræsentanter«.
§ 18 er ændret ved § 1.10 i lov nr. 1554 af
27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 18, 2. pkt., udgår », jf. § 78«.
§ 19. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejde om
sikkerhed og sundhed efter kapitel 2 kan finde sted, samt
deltage i samarbejdet.
§ 20. Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre
på samme arbejdssted, og alle, der er beskæftigede på samme arbejdssted, skal samarbejde
om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om samarbejdet herom.
§ 20 a. Arbejdsgivere, der lader arbejde
udføre på byggepladser, skal medvirke til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning
og koordinering til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed virker efter
hensigten. Arbejdsgiverne skal tage hensyn til anvisninger fra bygherrens koordinatorer
herom.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgivernes pligter efter stk. 1.
§ 20 a er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009.
§ 21. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene
i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser,
prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om
arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Arbejdstilsynet
kan påbyde, at undersøgelsen gennemføres straks eller inden for en frist.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af Arbejdstilsynet efter
stk. 1, skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. I forbindelse hermed
kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om brugen af autoriserede
arbejdsmiljørådgivere.
§ 21, stk. 2 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 175 af 27.02.2007 fra d. 01.04.2007.
§ 21, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 54 af 27.01.2015 fra d. 01.02.2015.
§ 21, stk. 2 er ændret ved § 1.11 i lov nr. 1554 af
27.12.2019 fra d. 01.04.2021. I § 21, stk. 2, ændres »skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver«
til: »skal ske ved anvendelse af den nødvendige sagkundskab«.
§ 21, stk. 2 er ændret ved § 1.10 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra et tidspunkt, der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Ændringen er sat i kraft
ved § 1.1 i bekg. nr. 1840
af 19.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 21, stk. 2, ændres »ske ved
anvendelse af den nødvendige sagkundskab« til: »foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver«.
§ 21, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 1.11 i lov nr. 1540 af 12.12.2023 fra et tidspunkt, der fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Ændringen er sat i kraft
ved § 1.1 i bekg. nr. 1840
af 19.12.2023 fra d. 01.02.2024.
§ 22. Arbejdsgiveren skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet
og føre registre efter regler, som fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan til
statistisk brug forlange oplysninger af arbejdsgiveren om
1) de ansattes antal, køn, alder og sundhedsforhold,
2) maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater,
redskaber og andre tekniske hjælpemidler,
3) stoffer og materialer,
4) andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 3. Hvis statistikken offentliggøres, må
navn eller firma ikke nævnes.
§ 22 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær indgå i virksomhedens arbejde
for sikkerhed og sundhed med henblik på at nedbringe sygefraværet i virksomheden.
Virksomhedsledere m.fl.
§ 23. Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter
gælder også for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden.
Arbejdslederen
§ 24. Ved arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende
eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn
med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.
§ 25. Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed
og sundhed, jf. kapitel 2, § 20 og
§ 37.
§ 26. Arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene
sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde,
som denne leder. Arbejdslederen skal herunder påse, at de foranstaltninger, der
træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.
Stk. 2. Bliver arbejdslederen opmærksom på problemer
i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som kan forringe sikkerheden eller sundheden,
skal arbejdslederen sørge for at afværge en eventuel fare og løse problemerne.
Er dette ikke muligt, skal arbejdslederen straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.
§ 26, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 26, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, 2. pkt., ændres »han« til: »denne«, i stk. 1, 2. pkt., ændres »Han« til: »Arbejdslederen«,
i stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til: »arbejdslederen«, og i stk. 2, 2. pkt., ændres
»hans« til: »arbejdslederens«.
§ 26, stk. 2 er ændret ved § 2.1 i lov
nr. 324 af 28.03.2023 fra d. 01.07.2023. I § 26, stk. 2, 1. pkt., ændres »fejl eller mangler« til: »problemer
i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø«.
§ 26, stk. 2 er ændret ved § 1.12 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 26, stk. 2, 1. pkt., ændres »bekendt med« til: »opmærksom på«, »medføre
fare for ulykker eller sygdom« ændres til: »forringe sikkerheden eller sundheden«, og »faren« ændres til: »en
eventuel fare og løse problemerne«.
§ 26, stk. 2 er ændret ved § 1.13 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 26, stk. 2, 2. pkt., ændres »Kan faren ikke afværges ved arbejdslederens
indgriben på stedet« til: »Er dette ikke muligt«, og »denne« ændres til: »arbejdslederen«.
Ansatte
§ 27. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed
og sundhed, jf. kapitel 2.
§ 28. De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene
sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde,
herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed,
virker efter deres hensigt.
Stk. 2. Bliver de ansatte opmærksomme på problemer i
det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som
de ikke selv kan løse, skal de meddele det til et medlem af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen
eller arbejdsgiveren.
Stk. 3. Den, som for at udføre et arbejde såsom
reparation eller installation midlertidigt må fjerne en sikkerhedsforanstaltning,
skal påse, at denne umiddelbart efter arbejdsprocessens afslutning sættes på plads,
eller at anden lige så sikker beskyttelsesforanstaltning foretages.
§ 28, stk. 2 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d 01.10.2010. I § 28, stk. 2, ændres »sikkerhedsgruppen«
til: »arbejdsmiljøorganisationen«.
§ 28, stk. 2 er ændret ved § 2.2 i lov
nr. 324 af 28.03.2023 fra d. 01.07.2023. I § 28, stk. 2, ændres »fejl eller mangler« til: »problemer i det fysiske
eller psykiske arbejdsmiljø«, og »som de ikke selv kan rette« ændres til: »som de ikke selv kan løse«.
§ 29. De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere
arbejdsgivere lader arbejde udføre, skal rette sig efter de regler, der gælder for
virksomhedernes samarbejde, jf. §§ 20 og 37,
foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre.
Stk. 2. De, der arbejder på en fremmed virksomheds
område, skal rette sig efter de regler om sikkerhed og sundhed, der gælder for denne
virksomhed, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre.
Uddannelsessteder
§ 29 a. Uddannelsessteder skal sørge for, at arbejdsforholdene ved elevers, lærlinges
og studerendes praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige i
henhold til de bestemmelser, der er nævnt i § 2, stk. 3.
§ 29 a er indsat ved § 1.14 i lov nr. 1540 af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024.
Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.
§ 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller
maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber,
byggevarer, andre tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler, skal sørge
for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med
nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige
for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7. Nødvendige
og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling
skal følge med ved leveringen.
Stk. 2. Overdrages eller overlades brugsfærdige
tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme pligter.
Stk. 3. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller
når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal importøren eller fremstilleren
lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige,
for at konstatere, om det tekniske hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt
forsvarligt.
Stk. 4. Hvis et teknisk hjælpemiddel fremstilles
efter bestillerens skriftlige, udførlige anvisninger, er importøren eller fremstilleren
ikke omfattet af pligterne i stk. 1-3.
§ 30, stk. 1, er ændret ved § 30.3 i
lov nr. 155 af 20.02.2013 fra d. 01.07.2013. I § 30, stk. 1 ændres »eller andre
tekniske hjælpemidler« til: », byggevarer, andre tekniske hjælpemidler eller personlige
værnemidler«.
§ 31. Enhver maskine, der udleveres eller udstilles
her i landet, skal være forsynet med fremstillerens eller for importerede maskiners
vedkommende importørens navn og adresse eller med anden markering, som gør det let
at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren.
§ 32. Den, der som selvstændig virksomhed installerer,
ombygger eller hovedreparerer et teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de sikkerhedsmæssige
forskrifter og anvisninger, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt.
Stk. 2. Hvis en reparation kun berører én eller
nogle dele af det, der repareres, skal reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige
forskrifter og anvisninger, som gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren
under sit arbejde opmærksom på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig
betydning, skal reparatøren gøre ejeren eller brugeren bekendt med dem.
§ 32, stk. 2 er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 32, stk. 2, 2. pkt., ændres
»han« til: »reparatøren«.
§ 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel,
et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn
til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri
eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige
forhold.
§ 33 a. Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved
udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med udbudet påse, at der er taget
hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere
sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige
arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens udførelse med henblik på, at
den, der udfører opgaven, får kendskab hertil.
Stk. 2. Udbyder skal i øvrigt medvirke til,
at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.
§ 34. Reglerne i §§ 30,
31, 33 og 35, stk. 2, gælder
også for leverandører m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være
farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.
§ 35. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om de i §§ 30-34 omhandlede forhold.
Stk. 2. Reglerne i §§ 30-34 fritager ikke brugeren for forpligtelser efter loven.
§ 36. Beskæftigelsesministeren kan, når særlige forhold
foreligger, fastsætte regler eller træffe bestemmelser, der fraviger kravene i §§ 30-34. Sådanne bestemmelser kan endvidere
i enkelttilfælde, når særlige forhold foreligger, træffes af direktøren for Arbejdstilsynet.
Bygherrer m.v.
§ 37. Ved bygge- og anlægsvirksomhed,
hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge,
afgrænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og
sundhed.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 1, herunder om
1) afgrænsning af de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne,
inden arbejdet sættes i gang,
2) udarbejdelse og vedligeholdelse af en plan for sikkerhed og sundhed
for byggepladsen,
3) koordinering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger
i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet,
4) udpegning af koordinator med den fornødne viden om og uddannelse
i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål
til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger
i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet og
5) udarbejdelse og nødvendig tilpasning af en journal, som er tilpasset
bygværkets karakteristika, og som indeholder en liste over de emner vedrørende sikkerhed
og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om, hvornår bygherrens pligter efter stk. 1 indtræder.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at bygherren efter anmodning skal dokumentere over for
Arbejdstilsynet, at koordinator har den fornødne viden om og uddannelse i eller
de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til
at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger
i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større bygge- og anlægsarbejder
til Arbejdstilsynet.
Stk. 6. Bygherren skal i øvrigt
medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds-
og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
§ 37 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
§ 37. Ved bygge- og anlægsvirksomhed af en vis størrelse, hvor flere arbejdsgivere
er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere
foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter
efter stk. 1, herunder om
1) afgrænsning af de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet
sættes i gang,
2) udarbejdelse af en plan for sikkerhed og sundhed, inden byggepladsen etableres,
3) koordinering af foranstaltninger til fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne,
medens arbejdet er i gang, og
4) udpegning af koordinator med den fornødne viden om og uddannelse i sikkerheds-
og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og
sundhedsmæssige foranstaltninger på arbejdsstedet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til
at anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet.
Stk. 4. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge-
og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Kapitel 5: Arbejdets udførelse
§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres
således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder,
som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt
forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om
1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser
og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning,
rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter,
dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger,
bevægelser eller belastninger,
2) forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,
3) opslag eller egnet markering.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan endvidere
fastsætte regler om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, herunder om hvem
der skal afholde udgifterne hertil.
§ 40. Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller
sundhed kræver det, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om,
1) at der skal udarbejdes planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser og -metoder,
og
2) at sådanne planer og ændringer i dem skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse
eller godkendelse, før de bringes til udførelse.
§ 41. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om,
1) at arbejder, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, kun må
udføres af personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt en
prøve eller opnået en bestemt alder,
2) beskæftigelse af personer med legemlige eller åndelige mangler eller lidelser,
der kan indebære øget fare for ulykker eller sygdom ved visse arbejder,
3) begrænsninger i adgangen til at lade ansatte arbejde alene.
§ 41 a. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet
i tredjelande, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om
nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt
sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Arbejdstilsynet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast i Danmark,
og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande
eller lande, der har aftaler med EU, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor
der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen
har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Arbejdstilsynet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt
eller lejlighedsvis i Danmark, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet
i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal have sine
erhvervsmæssige kvalifikationer kontrolleret forudgående med henblik på anerkendelse,
før arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet
uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder kun, når der er tale om arbejde, der
har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen
er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.
§ 41 a er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 559 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 41 b. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal dokumentere over for
Arbejdstilsynet, at ansatte har de fornødne kvalifikationer til at udføre det pågældende
arbejde, hvortil der kræves nærmere angivet uddannelse, prøve, certifikat, erhvervserfaring
el.lign.
§ 41 b er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 559 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
Kapitel 6: Arbejdsstedets indretning
§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds-
og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som
har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder
om
1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur,
luftfornyelse og støj,
2) velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum,
toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole,
3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.
Stk. 2. Det kan i reglerne i medfør af stk.
1 fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.
§ 44. Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller
sundhed kræver det, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at
1) projekter og lignende til opførelse eller ombygning af virksomheder skal forelægges
Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse,
2) planer om indretning eller ændring af lokaler, tekniske anlæg og hjælpemidler
m.v. skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes
til udførelse,
3) bygninger, lokaler, arealer m.v. ikke må udlejes til erhvervsvirksomhed, før
spørgsmålet, om lokalerne m.v. kan anvendes til det påtænkte formål, har været forelagt
Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse.
Kapitel 7: Tekniske hjælpemidler m.v.
§ 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede
konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler
og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de
sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som
har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 45, stk. 1, er ændret ved § 30.4 i
lov nr. 155 af 20.02.2013 fra d. 01.07.2013. I § 45, stk. 1 ændres »og andre
tekniske hjælpemidler« til: », byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige
værnemidler«.
§ 46. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om
1) konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning,
2) forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer
for konstruktion, udførelse og opstilling,
3) godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages
eller overlades til brugeren eller tages i brug,
4) anvendelse, vedligeholdelse og pasning.
§ 47. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om forbud mod at fremstille, importere, overdrage, overlade, udstille eller anvende
særligt farlige tekniske hjælpemidler.
Kapitel 8: Stoffer og materialer
§ 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan
være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles
og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede
mod ulykker og sygdomme.
Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder,
som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 49. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og
materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed
eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning og mærkning.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan give regler
om forbud imod fremstilling, import og anvendelse af særligt farlige stoffer og
materialer.
§ 49 a. Med henblik på at forebygge og imødegå sundheds-
og ulykkesskader i arbejdsmiljøet kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler
om, at den, der fremstiller eller importerer et stof eller materiale, skal foretage
undersøgelser eller fremskaffe fornøden dokumentation for allerede foretagne undersøgelser
og indgive anmeldelse. Der kan herunder fastsættes regler for alle stoffer og materialer,
for enkelte stoffer og materialer, for bestemte grupper af stoffer og materialer
eller for stoffer og materialer til særlige anvendelser.
Stk. 2. Det kan fastsættes, at anmeldelsen
skal indeholde:
1) Oplysninger om forhold, som har betydning for vurdering af stoffets eller materialets
egenskaber og virkninger, herunder om det har egenskaber, der kan være farlige for
eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.
2) Forslag til klassificering, emballering og mærkning.
3) Oplysninger om forebyggende foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede
mod forringelse af sikkerhed og sundhed.
Stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at nye
stoffer og materialer tidligst må tages i brug en måned efter anmeldelsen. Denne
frist skal kunne forlænges for tilfælde, hvor anmeldelsen er mangelfuld eller fejlagtig,
således at stoffet eller materialet tidligst må tages i brug en måned efter, at
de oplysninger, anmeldelsen skal indeholde, er modtaget.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om oprettelse, drift og brug af et register for stoffer og materialer.
§ 49 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at tekniske datablade og lignende, som udsendes af fremstillere eller importører
af stoffer og materialer, skal indeholde alle væsentlige oplysninger om stoffets
eller materialets virkninger på sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet.
§ 49 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe
sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt,
mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe
sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål eller inden for særlige
områder, før Arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.
§ 49 d. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligt
til at udlevere de oplysninger, som registreres om den ansatte i en asbestprotokol, til den pågældende senest ved
ansættelsesforholdets ophør, herunder om formen m.v. for udlevering af oplysninger.
§ 49 d er indsat ved § 1.15 i lov nr. 1540 af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024.
Kapitel 8 a: Autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale
Kapitel 8 a er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 629 af 11.06.2024 fra et tidspunkt,
der fastsættes af beskæftigelsesministeren.
§ 49 e. Nedrivning af asbestholdigt materiale må kun udføres af virksomheder, der
er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om undtagelser
fra autorisationskravet i stk. 1.
§ 49 e er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 629 af 11.06.2024 fra et tidspunkt,
der fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 49 e er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 703 af 12.06.2024 fra d. 01.01.2025.
§ 49 f. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren
regler om betingelser for at opnå autorisation, herunder at virksomheden skal have tilknyttet en eller flere
godkendte fagligt ansvarlige, jf. § 49 h, have et godkendt kvalitetsledelsessystem,
jf. § 49 i, og have indbetalt gebyr, jf. § 49 j. Erhvervsministeren
fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde
kan dispensere fra regler fastsat efter 1. pkt.
§ 49 f er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 629 af 11.06.2024 fra et tidspunkt,
der fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 49 f er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 704 af 12.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 49 g. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren
regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om autorisation, herunder om dokumentations- og oplysningskrav,
Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling, og i hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om
autorisation.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren
regler om bortfald og tilbagekaldelse af autorisation.
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen fører et register over autoriserede virksomheder.
Registeret er offentligt tilgængeligt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
§ 49 g er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 629 af 11.06.2024 fra et tidspunkt,
der fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 49 g er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 704 af 12.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 49 h. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren
regler om godkendelse af en fagligt ansvarlig og betingelser herfor, herunder om indbetaling af gebyr,
jf. § 49 j.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren
regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, herunder om dokumentations-
og oplysningskrav, Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling, afslag på ansøgning og bortfald af godkendelse.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den fagligt
ansvarliges kvalifikationer og uddannelse.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren
regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter stk. 1.
§ 49 h er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 629 af 11.06.2024 fra et tidspunkt,
der fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 49 h er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 704 af 12.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 49 i. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren
regler om indholdet af det kvalitetsledelsessystem, der er nævnt i § 49 f, og om virksomheders
afholdelse af udgifter til kvalitetsledelsessystemet.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om kontrolinstansers godkendelse
og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet, herunder om kontrolinstansers tilbagekaldelse af godkendelser, og
kontrolinstansers udøvelse af virksomhed.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens godkendelse
af kontrolinstanser til at udføre opgaver efter stk. 2 og om efterprøvning af de godkendte kontrolinstanser,
herunder om Sikkerhedsstyrelsens tilbagekaldelse af godkendelse.
§ 49 i er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 629 af 11.06.2024 fra et tidspunkt,
der fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 49 i er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 704 af 12.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 49 j. Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens opkrævning af
gebyr i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig og ansøgning om autorisation, herunder
om gebyrets størrelse.
§ 49 j er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 629 af 11.06.2024 fra et tidspunkt,
der fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 49 j er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 704 af 12.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 49 k. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren
regler om udøvelse af autoriseret virksomhed, herunder om den fagligt ansvarliges opgaver og beføjelser og
dennes tilknytning til virksomheden.
§ 49 k er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 629 af 11.06.2024 fra et tidspunkt,
der fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 49 k er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 704 af 12.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 49 l. En virksomhed, der ikke er autoriseret, må ikke ved annoncering eller på
anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden
for asbestarbejde, der kræver autorisation, jf. § 49 e, stk. 1.
§ 49 l er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 629 af 11.06.2024 fra et tidspunkt,
der fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 49 l er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 704 af 12.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 49 m. Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med, at
autoriserede virksomheder overholder betingelserne for autorisation.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen har, hvis det er nødvendigt for at føre tilsyn
med autoriserede virksomheder, jf. stk. 1, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til
ejendomme og lokaliteter, hvorfra autoriserede virksomheder udøver virksomhed.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om autoriserede virksomheders
oplysningspligt over for Sikkerhedsstyrelsen, herunder om pligt til at oplyse om ændringer i de oplysninger,
virksomheden har meddelt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med udstedelse af autorisation.
§ 49 m er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 629 af 11.06.2024 fra et tidspunkt,
der fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 49 m er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 704 af 12.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 49 n. Erhvervsministeren fastsætter regler om klageadgang for afgørelser om afslag
på ansøgning om autorisation og godkendelse som fagligt ansvarlig truffet af Sikkerhedsstyrelsen i medfør af
regler udstedt i henhold til bemyndigelser til erhvervsministeren i dette kapitel.
§ 49 n er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 629 af 11.06.2024 fra et tidspunkt,
der fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 49 n er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 704 af 12.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 49 o. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til
og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør
heraf, skal foregå digitalt, og om digital kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen, herunder om anvendelse
af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
§ 49 o er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 629 af 11.06.2024 fra et tidspunkt,
der fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 49 o er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 704 af 12.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 49 p. Erhvervsministeren fastsætter regler om forhold, som er nødvendige for at
opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af dette
kapitel og regler fastsat i medfør heraf med henblik på implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om tjenesteydelser i det indre marked.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om forhold for personer, der
agter at udøve eller udøver erhverv som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale i
Danmark og er statsborgere i et EU- eller EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang
til udøvelse af lovregulerede erhverv, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på
de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af denne lov og regler fastsat i medfør af denne
lov i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
§ 49 p er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 629 af 11.06.2024 fra et tidspunkt,
der fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 49 p er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 704 af 12.06.2024 fra d. 01.07.2024.
Kapitel 9: Hvileperiode og fridøgn
§ 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de
ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode
på 24 timer.
Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer
ved
1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt
at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds
arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og
2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.
Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis
udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes
ikke af stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om en
mindste hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført
overarbejde.
§ 51. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte
have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig
hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt
muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke
for landbrug og gartneri.
Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker,
dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det
ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er
nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller
vedvarende produktion. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 52. §§ 50 og 51
kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud
eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige
drift af virksomheden. Fravigelsen skal dokumenteres skriftligt.
§ 52 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.04.2021.
I § 52, 2. pkt., ændres »noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation«
til: »dokumenteres skriftligt«.
§ 53. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer,
hvor forholdene gør det nødvendigt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler
om
1) den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes
længde til 8 timer og om hvileperiodens beliggenhed, og
2) det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.
§ 54. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter
og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun
af §§ 50 og 51 i det omfang, det nærmere
fastsættes af beskæftigelsesministeren.
§ 55. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, under hvilke vilkår §§ 50 og 51 kan
fraviges ved aftale.
§ 56. I tilfælde af fravigelse efter
§§ 50-55 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder
eller fridøgn, eller der skal ydes passende beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis
er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller
fridøgn. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer
i overordnede stillinger.
§ 57. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed
i fare.
§ 58. Regler, der fastsættes efter §§
53 og 57, kan finde anvendelse på enhver, der fører eller
er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der ikke udføres for en
arbejdsgiver.
Kapitel 10: Unge under 18 år
§ 59. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på
unges arbejde for en arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i
§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2.
§ 60. Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der
ved arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges
alder, udvikling og helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden
uddannelse.
Stk. 2. Unge, som er under 15 år, eller som
er omfattet af undervisningspligten, må ikke beskæftiges ved arbejde.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om unges beskæftigelse, herunder højere aldersgrænser end 15 år for
beskæftigelse ved visse former for arbejde, med henblik på at sikre, at arbejdet
kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes
særlige regler for unge under uddannelse.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte,
at lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde, som enten udføres i arbejdsgiverens
private husholdning eller udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens
familie, som hører til husstanden, herunder i landbrugsvirksomheder, undtages fra
forbudet i stk. 2 og §§ 61 og 62 under nærmere
angivne betingelser og begrænsninger. Det er en forudsætning, at arbejdet ikke indebærer
fare for den unges sikkerhed og sundhed.
Stk. 5. For unge, der hører til arbejdsgiverens
familie og husstand, herunder i landbrugsvirksomheder under hensyn til de unges
særlige kendskab til landbrugsforhold, kan beskæftigelsesministeren fastsætte fravigelser
fra aldersgrænser fastsat i medfør af stk. 3 under nærmere angivne betingelser og
begrænsninger.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan tillige
fastsætte regler om,
1) at unge, der er fyldt 13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede
former for arbejde og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår,
2) at forbudet i stk. 2 og § 61 kan fraviges for unge, der
er fyldt 14 år, og som arbejder som led i en uddannelse, og
3) at forbudet i stk. 2 og §§ 61 og 62
kan fraviges, for så vidt angår unges optræden i forestillinger m.v. af kulturel
eller kunstnerisk art, sportsarrangementer eller ved optagelse af film eller lignende,
under nærmere fastsatte betingelser og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge,
som er under 13 år, skal indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 7. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse
af unge, der er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, gøre
de unges forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens
længde, samt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet,
og de foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.
§ 60, stk. 8 er ophævet ved § 1.5 i
lov nr. 54 af 27.01.2015 fra d. 01.02.2015. Hidtidig formulering:
Stk. 8. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge under 18 år underrette kommunen
med henblik på tilbud om uddannelsesvejledning. Underretningen skal ske, når den
unge har været fuldtidsbeskæftiget i en sammenhængende periode på 3 måneder. Der
skal ikke foretages underretning for unge, hvis beskæftigelse indgår i en uddannelse.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte
nærmere regler om underretningspligten og uddannelsesvejledningen.
§ 61. Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige
den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og arbejdstiden
må endvidere ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen.
Stk. 2. Den daglige arbejdstid for unge, som
er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige
2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage end skoledage. Dog må unge, som er
fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre
dage end skoledage. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer
i uger med skoledage og 35 timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er
fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer i andre
uger end skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke længere er omfattet
af undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer om dagen og 35 timer
om ugen.
Stk. 3. Hvis den daglige arbejdstid overstiger
41/2 time, skal unge under 18 år have en pause på mindst 30 minutter. Pausen skal
være passende beliggende og om muligt sammenhængende.
Stk. 4. Unge under 18 år må ikke arbejde i tidsrummet
mellem kl. 20 og kl. 6.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
særlige regler om
1) arbejdstidens tilrettelæggelse, herunder beregning i tilfælde, hvor unge arbejder
som led i en uddannelse eller arbejder for flere arbejdsgivere,
2) i hvilket omfang stk. 1 kan fraviges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke
længere er omfattet af undervisningspligten,
3) at unge, som er omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri
periode i løbet af skoleferien, og
4) at bestemmelsen i stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene
gør det nødvendigt eller ønskeligt, for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere
er omfattet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen omstændigheder
må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 4.
§ 62. Unge under 18 år skal have en sammenhængende hvileperiode
på mindst 12 timer i døgnet. Dog skal unge, som er under 15 år, eller som er omfattet
af undervisningspligten, have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer
i døgnet.
Stk. 2. Inden for hver periode på 7 døgn skal
unge under 18 år have to sammenhængende fridøgn. Hvis det ikke er muligt at lægge
de to fridøgn i sammenhæng, skal det ene fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning
til en daglig hvileperiode. Et af disse fridøgn skal så vidt muligt falde på en
søndag.
Stk. 3. For fag og faglige områder eller for
særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, kan beskæftigelsesministeren
fastsætte særlige regler om
1) varigheden af hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere
er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende hvileperiode,
2) udsættelse af fridøgn for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er
omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge kompenserende fridøgn,
3) afbrydelse af hvileperiode og
4) begrænsning af fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers
frihed i sammenhæng inden for hver periode af 7 døgn.
§ 62 a. Beskæftigelsesministeren kan i øvrigt fastsætte
regler om, at § 61, stk. 1, 3 og 4, kan fraviges i de i
§ 52, nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere
er omfattet af undervisningspligten.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan efter forhandling med justitsministeren i forbindelse med henlæggelse af opgaver
til politiet efter denne lov fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet
der varetager de pågældende opgaver.
§ 62 a, stk. 2 er indsat ved § 9.1 i
lov nr. 736 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
Kapitel 11: Lægeundersøgelse m.v.
§ 63. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre
grupper af ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes sundhed,
kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om,
1) at de ansatte skal lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen og efter
ansættelsens ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og
2) at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske,
arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om tilsvarende undersøgelser med henblik på, om et arbejde kan medføre fare
for sundheden.
Stk. 3. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes
af arbejdsgiveren eller staten efter regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne
kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.
Stk. 5. De ansatte og tidligere ansatte har
pligt til at lade sig undersøge i overensstemmelse med de fastsatte regler.
§ 64. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige
regler om lægeundersøgelse af unge under 18 år med henblik på deres påbegyndelse
af arbejde for en arbejdsgiver. § 63, stk. 3-5, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. I reglerne kan det fastsættes, at den
kommunale sundhedstjeneste på grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven forlader skolen,
skal afgive en erklæring, om eleven lider eller har lidt af sygdomme, der kan have
indflydelse på dennes sikkerhed og sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende regler
kan fastsættes for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse.
Stk. 3. I reglerne kan det endvidere fastsættes,
at arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under 18 år skal sikre sig, at det arbejde,
den unge antages til, er foreneligt med dennes helbredstilstand.
§ 64, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 64, stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, ændres »hans« til: »dennes«.
§ 64, stk. 2 er ændret ved § 1.13 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 64, stk. 2, 1. pkt., ændres »en skolelæge«
til: »den kommunale sundhedstjeneste«.
§ 65. Beskæftigelsesministeren kan nedsætte et repræsentativt
sammensat, sagkyndigt nævn til at træffe afgørelser efter de regler, der udstedes
i medfør af loven i spørgsmål om, hvorvidt en ung under 18 år må udføre et arbejde
under hensyn til pågældendes helbredstilstand.
Stk. 2. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes
for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om nævnets sammensætning, virksomhed samt om finansiering af nævnets virksomhed.
Kapitel 11 a: Anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
Kapitel 11 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 356 af 09.04.2013 fra d. 01.11.2013.
§ 65 a. En virksomhed med ansatte kan få
udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. § 65 c.
Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
skal vedrøre enten den juridiske enhed med alle tilhørende produktionsenheder eller
en eller flere produktionsenheder.
Stk. 2. Ved en virksomhed, for
hvilken der kan udstedes et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, forstås en juridisk
enhed i form af:
1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver.
2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person.
3) En statslig administrativ enhed.
4) En region.
5) En kommune.
6) Et kommunalt fællesskab.
Stk. 3. Ved en produktionsenhed,
for hvilken der kan udstedes et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, forstås:
1) Den hovedaktivitet, som udøves af en juridisk enhed, der kun har
én hovedaktivitet, og hvor al aktivitet udøves på eller fra samme geografiske adresse
som den juridiske enheds adresse.
2) Den enkelte hovedaktivitet, hvis en juridisk enhed har flere hovedaktiviteter,
der udøves på eller fra én geografisk adresse.
3) Den enkelte aktivitet, hvis en juridisk enhed har aktiviteter, der
udøves på eller fra flere geografiske adresser.
Stk. 4. Der kan ikke udstedes et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat for en byggeplads.
§ 65 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 356 af 09.04.2013 fra d. 01.11.2013.
§ 65 b. For at en virksomhed kan få udstedt
et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder for en tilhørende produktionsenhed,
skal virksomheden opfylde følgende krav:
1) Virksomhedens eller produktionsenhedens materielle arbejdsmiljø
skal være i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens krav, for så vidt angår
væsentlige arbejdsmiljøproblemer på en række områder. Ved væsentlige arbejdsmiljøproblemer
forstås problemer, der vil kunne medføre et påbud i henhold til denne lov.
2) Virksomheden eller produktionsenheden skal have opfyldt kravene
til dens egenindsats i forbindelse med arbejdsmiljøet.
3) Der skal foreligge dokumentation for dels virksomhedens eller produktionsenhedens
indsats for at opfylde kravene i nr. 1 og 2, dels resultaterne af denne indsats.
Det skal i denne forbindelse dokumenteres, at medarbejderne eller deres repræsentanter
har været inddraget i arbejdet med at opfylde kravene i nr. 1 og 2.
Stk. 2. Ud over de i stk. 1 anførte
krav kan der stilles krav om, at virksomheden under medvirken af medarbejdere eller
deres repræsentanter skal have besluttet, hvordan den konkret vil arbejde for en
rummelig arbejdsplads og et rummeligt arbejdsmarked og for sundhedsfremme på arbejdspladsen.
Virksomheden skal i givet fald dokumentere, at den lever op til kravet.
Stk. 3. Ud over de krav, der er anført i stk.
1 og 2, kan der stilles krav om, at virksomheden i anonymiseret form skal oplyse
certificeringsorganet om arbejdsulykker, som virksomheden har
pligt til at anmelde, og om anmeldte erhvervssygdomme, som virksomheden har kendskab
til, og om forebyggelse heraf.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om kravene efter stk. 1-3.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at virksomhedernes dokumentation efter stk. 1-4 skal være
offentligt tilgængelig.
§ 65 b er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 356 af 09.04.2013 fra d. 01.11.2013.
§ 65 b, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1543 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 65 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »dokumentere et godt arbejdsmiljø« til: »opfylde følgende krav:«.
§ 65 b, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1543 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. § 65 b, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Hidtidig formulering af 2. pkt.: Følgende krav
skal være opfyldt:
§ 65 b, stk. 3 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 1543 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 4 og 5.
§ 65 b, stk. 3, der bliver stk. 4, er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 1543 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 65 b, stk. 3, der bliver
stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
§ 65 b, stk. 4, der bliver stk. 5, er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1543 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 65 b, stk. 4, der bliver
stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
§ 65 b, stk. 3 er ændret ved § 1.14 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 65 b, stk. 3, udgår »inspektions- eller«.
§ 65 c. Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
kan opnås gennem akkrediteret certificering. Akkrediteret certificering
foretages af et certificeringsorgan. De pågældende organer skal være akkrediteret
hertil af DANAK eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan.
Stk. 2. Certificeringsorganer
betaler for at blive akkrediteret efter regler fastsat af akkrediteringsorganet.
Virksomhederne betaler for certificering, herunder udstedelse af certifikat.
Stk. 3. Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
er gyldigt 3 år fra udstedelse.
§ 65 c er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 356 af 09.04.2013 fra d. 01.11.2013.
§ 65 c, stk. 1 er ændret ved § 1.15 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 65 c, stk. 1, 1. pkt., udgår »enten akkrediteret inspektion
eller«, og i 2. pkt. udgår »inspektion foretages af et inspektionsorgan, mens akkrediteret«.
§ 65 c, stk. 2 er ændret ved § 1.16 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 65 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »Inspektions- og
certificeringsorganer« til: »Certificeringsorganer«, og i 2. pkt. udgår »inspektion og«.
§ 65 d. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om certificering i
forbindelse med udstedelse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Der kan i den
forbindelse fastsættes regler om krav til akkrediterings- og certificeringsorganerne,
herunder supplerende krav til certificeringsorganernes
audit og kompetencer, og regler om udstedelse af anerkendt arbejdsmiljøcertifikat,
herunder om offentliggørelse af virksomheder med certifikat.
§ 65 d er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 356 af 09.04.2013 fra d. 01.11.2013.
§ 65 d er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 1543 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering:
§ 65 d. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren
fastsætte nærmere regler om inspektion og certificering, herunder supplerende krav
til akkrediterings-, certificerings- og inspektionsorganerne, og om udstedelse af
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder regler om offentliggørelse af virksomheder
med certifikat.
§ 65 d er ændret ved § 1.17 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 65 d, 1. pkt., udgår »inspektion og«, og i 2. pkt.
udgår », inspektions-«, »inspektions- og« og »inspektion,«.
Kapitel 12: Arbejdsmiljørådet
§ 66. Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen
og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren
og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om
1) overordnede mål for og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen,
2) fordeling af midler efter § 68 a, stk. 1,
og
3) opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet giver i forbindelse med indstillingerne
efter stk. 1 en status til beskæftigelsesministeren for opfølgning på de konkrete måltal på brancheniveau,
som Arbejdsmiljørådet har opstillet i dialog med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
Stk. 3. Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ
spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet og arbejdsskadeområdet,
og udtaler sig herom til beskæftigelsesministeren. Rådet kan til brug for de politiske
drøftelser og prioriteringer i rådet iværksætte udviklings- og analyseaktiviteter,
som kan have tværgående karakter. Rådet udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren
godkender branchefællesskaber for arbejdsmiljø efter § 14, stk. 1.
Stk. 4. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og
giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold
til bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter
udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets
udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes. For 1.-3. pkt. gælder
i øvrigt § 66 a.
Stk. 5. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en
redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet
og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige.
Stk. 6. Arbejdsmiljørådet iværksætter tværgående
aktiviteter for de midler, der afsættes hertil i medfør af § 68 a,
stk. 1.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om de tværgående aktiviteter efter stk. 6.«
§ 66, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 1538 af 21.12.2010 fra d 01.01.2011. Hidtidig formulering:
§ 66. Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede
arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling
til beskæftigelsesministeren om
1) overordnede mål for og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen,
2) fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem
branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet,
3) opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.
§ 66, stk. 2, der bliver stk. 3, er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 66, stk. 2, 3. pkt., der
bliver stk. 3, 3. pkt., ændres »branchearbejdsmiljøråd« til: »branchefællesskaber
for arbejdsmiljø«.
§ 66, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 1.15 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
2) fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem
Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø og
§ 66, stk. 2 er indsat ved § 1.16 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. Stk. 2-4 bliver herefter stk.
3-5.
§ 66, stk. 2, der bliver stk. 3, er ændret ved § 1.17 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 66, stk. 2, 1. pkt., der
bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »betydning for arbejdsmiljøet«: »og arbejdsskadeområdet«.
§ 66, stk. 4, der bliver stk. 5, er ændret ved § 1.18 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 66, stk. 4, der bliver
stk. 5, ændres »arbejdsmiljøområdet« til: »arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet«.
§ 66, stk. 6 og 7 er indsat ved § 1.19 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 66, stk. 2 er ændret ved § 1.18 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet giver i forbindelse med indstillingerne efter stk. 1 anbefalinger til
beskæftigelsesministeren om, hvilke indsatser Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsætte for de midler,
som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået tildelt efter § 68 a, stk. 1.
§ 66, stk. 4, 4. pkt. er indsat ved § 1.5 i lov nr. 629
af 11.06.2024 fra et tidspunkt, der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 704 af 12.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 66 a. Ved erhvervsministerens udstedelse af regler i henhold til bemyndigelse
i kapitel 8 a finder § 66, stk. 4, ikke anvendelse.
§ 66 a er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 629 af 11.06.2024 fra et tidspunkt, der
fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 66 a er sat i kraft
ved § 1 i bekg. nr. 1266 af 29.11.2024
fra d. 01.12.2024.
§ 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende
andre medlemmer:
1) Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation.
2) To medlemmer indstillet af Akademikerne.
3) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
4) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
5) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug &
Fødevarer i fællesskab.
6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
7) To medlemmer indstillet af regionerne i forening og KL i fællesskab.
8) Et medlem indstillet af Skatteministeriet.
Stk. 2. Formanden og de øvrige medlemmer samt
stedfortrædere for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen
og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til
periodens udløb.
Stk. 3. Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes
ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens
stemme afgørende.
Stk. 4. Følgende deltager med hver 1 repræsentant
uden stemmeret i rådet:
1) Beskæftigelsesministeriet.
2) Arbejdstilsynet.
3) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
4) Ministeriet for sundhed og forebyggelse.
Stk. 5. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og
udpege medlemmer til disse, også uden for rådets medlemskreds.
Stk. 6. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige
og iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren godkender rådets
forretningsorden.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren etablerer et
sekretariat for Arbejdsmiljørådet.
§ 67, stk. 1, nr. 8 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 300 af 19.04.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering:
8) To medlemmer indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark
og Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab.
§ 67, stk. 4, nr. 3 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 175 af 27.02.2007 fra d. 01.04.2007. I § 67, stk. 4, nr. 3, ændres
»Arbejdsmiljøinstituttet« til: »Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø«.
§ 67, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 356 af 09.04.2013 fra d. 15.04.2013. I § 67, stk. 1, nr. 6, ændres
»Landbrugsraadet« til: »Landbrug & Fødevarer«.
§ 67, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1869 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. Hidtidig formulering:
Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og
Landbrug & Fødevarer i fællesskab.
§ 67, stk. 4, nr. 4 er ophævet ved § 7.1 i
lov nr. 395 af 02.05.2016 fra d. 01.07.2016. Hidtidig formulering:
4) Arbejdsskadestyrelsen.
§ 67, stk. 1, nr. 1 og 2 er ophævet, og nyt nr. 1 er indsat, ved § 1.1 i
lov nr. 549 af 07.05.2019
fra d. 01.07.2019. Nr. 3-9 bliver herefter nr. 2-8. Hidtidig formulering af nr. 1 og 2:
1) Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2) To medlemmer indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
§ 67, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 1.19 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 67, stk. 1, nr. 2,
ændres »Akademikernes Centralorganisation« til: »Akademikerne«.
§ 67, stk. 1, nr. 7 er ændret ved § 1.20 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 67, stk. 1, nr. 7,
ændres »Kommunernes Landsforening« til: »KL«.
§ 67, stk. 1, nr. 8 er ændret ved § 1.21 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 67, stk. 1, nr. 8,
ændres »Finansministeriet« til: »Skatteministeriet«.
§ 67, stk. 9 er ophævet ved § 1.22 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren etablerer et videncenter for arbejdsmiljø og kan fastsætte
nærmere regler herom.
Kapitel 12 a: Finansieringen af parternes arbejdsmiljøindsats
m.v.
Overskriften til kapitel 12 a er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1538 af 21.12.2010 fra d 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Kapitel 12 a: Finansieringen m.v. af parternes arbejdsmiljøindsats
§ 68. Midler til staten, jf. stk. 7, og til
gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og indsatsen fra branchefællesskaberne
for arbejdsmiljø til forbedring af arbejdsmiljøet
tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2 og 3, fra
1) staten,
2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår opgavevaretagelsen
vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring,2)
3) forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring,
4) kommuner, regioner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring,
jf. § 48, stk. 1-5, og § 88 i lov om arbejdsskadesikring, og
5) Garantifonden for skadesforsikringsselskaber i de situationer, hvor Garantifonden har
overtaget administrationen af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer i et forsikringsselskab,
jf. lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af
den årlige finanslov og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af beskæftigelsesministeren
efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de
bidragspligtige, jf. stk. 1, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for
varigt men og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt efter
lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.
Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere
af et beløb, som fastsættes som gennemsnittet af 2 pct. af de årlige godtgørelser
for varigt men og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager
efter lov om arbejdsskadesikring i
en 10-årig periode. Perioden på 10 år regnes fra og med det kalenderår, som ligger
2 år før bidragsåret og 10 år bagud. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige, jf.
stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2, ud fra
deres andel af de samlede godtgørelser for varigt men og erstatninger for erhvervsevnetab,
som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter
lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.
Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 2 og
3 kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig arbejdsskadeforsikring
forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.
Stk. 5. Til dækning af bidraget efter stk. 2
kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår opgavevaretagelsen
vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring,3)
forhøje bidraget for lovpligtig sikring mod følger af pludselige
løfteskader og erhvervssygdomme.
Stk. 6. Ud over statens andel af de i stk. 2
og 3 nævnte bidrag yder staten et årligt bidrag, som fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 7. Af bidragene efter stk. 2 og 3 tilfalder
50,4 mio. kr. årligt staten.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler for beregning, opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter
stk. 2 og 3.
§ 68, stk. 1, nr. 8 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 300 af 19.04.2006 fra d. 01.01.2007. I § 68, stk. 1, ændres »amtskommuner«
til: »regioner«, og »§ 5, stk. 1-5, og § 74 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade«
ændres til: »§ 48, stk. 1-5, og § 88 i lov om arbejdsskadesikring«.
§ 68, stk. 1 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 1538 af 21.12.2010 fra d 01.01.2011. Hidtidig formulering:
§ 68. Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes
indsats til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2,
3 og 6, fra staten, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, forsikringsselskaber,
der tegner arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, regioner og andre arbejdsgivere,
der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5,
og § 88 i lov om arbejdsskadesikring.
§ 68, stk. 7 er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 1538 af 21.12.2010 fra d 01.01.2011.
§ 68, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 7.2 i
lov nr. 395 af 02.05.2016 fra d. 01.07.2016. I § 68, stk. 1, nr. 2, ændres
»Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet,
jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
§ 68, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 1. og 2. pkt. er ændret ved § 7.3 i
lov nr. 395 af 02.05.2016 fra d. 01.07.2016. I § 68, stk. 2, 2. pkt., og
stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring«.
§ 68, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved § 7.4 i
lov nr. 395 af 02.05.2016 fra d. 01.07.2016. I § 68, stk. 3, 2. pkt., ændres
»Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
jf. stk. 1, nr. 2«.
§ 68, stk. 5 er ændret ved § 7.5 i
lov nr. 395 af 02.05.2016 fra d. 01.07.2016. I § 68, stk. 5, ændres »Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår
opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i
lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.
§ 68, stk. 1 er ændret ved § 1.20 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 68, stk. 1, ændres »og
branchearbejdsmiljørådenes« til: », indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø«.
§ 68, stk. 2, 2. pkt er ændret ved § 1.21 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering af 2.
pkt.: Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de
bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for
mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som
led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
har tilkendt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget
opkræves.
§ 68, stk. 3 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som udgør to procent af de godtgørelser
for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger
af arbejdsskade i det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret. Beløbet opkræves
hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
jf. stk. 1, nr. 2, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger
for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen
i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt
i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor
bidraget opkræves.
§ 68, stk. 1 er ændret ved § 1.23 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 68, stk. 1, ændres »aktiviteter,« til: »aktiviteter og«,
og »og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats« udgår.
§ 68, stk. 1, nr. 3 og 4 er ændret ved §§ 3.1 og 3.2 i
lov nr. 1163 af
08.06.2021 fra d. 01.07.2021. I § 68, stk. 1, nr. 3, udgår »og«, og i stk. 1, nr. 4,
ændres »arbejdsskadesikring.« til »arbejdsskadesikring, og«.
§ 68, stk. 1, nr. 5 er indsat ved § 3.3 i lov nr. 1163 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021.
§ 68 a. Beskæftigelsesministeren fordeler efter indstilling
fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68
til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets
aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66,
stk. 6, og til de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastlægger
nærmere vilkår for midlernes anvendelse.
Stk. 3. Arbejdsmiljørådet og de
enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø træffer inden for den udmeldte tilskudsramme
og de fastlagte vilkår bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan bestemme,
at tilskud tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår
for midlernes anvendelse ikke overholdes.
Stk. 5. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne
eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i Arbejdsmiljørådets midler til
tværgående aktiviteter. Beskæftigelsesministeren kan dog efter høring af Arbejdsmiljørådet
træffe anden beslutning om midlernes anvendelse.
Stk. 6. Arbejdsmiljørådet fordeler midler til
tværgående aktiviteter efter stk. 1 og 5 mellem branchefællesskaberne for arbejdsmiljø
og Arbejdsmiljørådet.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om udbetaling af tilskud, udarbejdelse af årsplaner, som branchefællesskaberne
for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. for
branchefællesskaberne for arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at
tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor
efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
§ 68 a er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 1538 af 21.12.2010 fra d 01.01.2011. Hidtidig formulering:
§ 68 a. Beskæftigelsesministeren fordeler efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet
de tilvejebragte midler efter § 68 og melder tilskudsrammer
ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter og til de enkelte branchearbejdsmiljøråd samt
fastlægger nærmere vilkår for midlernes anvendelse.
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd træffer inden for
de udmeldte tilskudsrammer og de fastlagte vilkår bestemmelse om, hvilke aktiviteter
der skal gennemføres.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes, bortfalder
eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes anvendelse ikke overholdes.
Stk. 4. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter
stk. 3, indgår i en fornyet fordeling efter reglerne i stk. 1.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskud,
regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. Beskæftigelsesministeren kan bestemme,
at tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor
efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
§ 68 a, stk. 1 og 3 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 68 a, stk. 1 og 3, ændres
»branchearbejdsmiljøråd« til: »branchefællesskaber for arbejdsmiljø«.
§ 68 a, stk. 1 er ændret ved § 1.23 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 68 a, stk. 1, indsættes
efter »Arbejdsmiljørådets aktiviteter,«: »herunder til tværgående aktiviteter, jf.
§ 66, stk. 6,«.
§ 68 a, stk. 5 er ændret ved § 1.24 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4,
indgår i en fornyet fordeling efter reglerne i stk. 1.
§ 68 a, stk. 6 er ændret ved § 1.25 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 68 a, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »planer for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse og
efterregulering m.v.« til: »årsplaner, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø
skal udarbejde, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. for branchefællesskaberne
for arbejdsmiljø«.
§ 68 a, stk. 6 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 700 af 08.06.2018 fra d. 10.06.2018. Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 68 a, stk. 1 er ændret ved § 1.24 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 68 a, stk. 1, indsættes efter »§ 66, stk. 6,«: »og til«,
og »og Videncenter for Arbejdsmiljø« udgår.
§ 68 b. (Ophævet).
Kapitel 13: Arbejdstilsynet
§ 69. Beskæftigelsesministeren er øverste administrative
myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.
§ 70. Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet
og består af en central afdeling samt et antal lokale afdelinger. Direktøren for
Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne.
§ 70 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 175 af 27.02.2007 fra d. 01.04.2007. I § 70 ændres »et direktorat« til:
»en styrelse«.
§ 71. Arbejdstilsynet ledes af direktøren for Arbejdstilsynet.
§ 72. Arbejdstilsynet har til opgave at
1) vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets
organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
2) yde virksomheder med 1-4 ansatte yderligere vejledning end den,
der er nævnt i nr. 1,
3) bistå Beskæftigelsesministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven,
4) udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra beskæftigelsesministeren,
5) holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring
af arbejdet for sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,
6) behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler
m.v. samt stoffer og materialer og meddele tilladelser i henhold til loven eller
administrative regler,
7) påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes,
bortset fra §§ 17 a-c.
Stk. 2. Arbejdstilsynet har terminaladgang
til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,
og i told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder med henblik
på identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme, jf.
§ 75, og til analyse- og statistiske formål på arbejdsmiljøområdet.
Stk. 3. Arbejdstilsynet har terminaladgang til oplysninger om
arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets
fælles system til anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, jf. § 34 a,
stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, herunder til indsamling og samkøring i kontroløjemed
samt til analyse, forebyggelse og statistik.
Stk. 4. Arbejdstilsynet kan, i det
omfang det er nødvendigt til identifikation af virksomheder til brug for målretning
af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, indsamle og samkøre oplysninger i kontroløjemed
1) fra indkomstregisteret om ansattes ansættelsessted, ansættelsesperiode,
herunder start- og slutdato, og timeantal,
2) fra det fælles it-baserede datagrundlag til brug for administrationen
af arbejdsmarkedslovgivningen, jf. § 47 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., om sygedagpengelængden, fraværsårsagen, ydelsen,
sagsarten og ansættelsesstedet samt sygedagpengenes forløb og ophør for modtagere
af sygedagpenge og
3) fra CPR-registeret om statsborgerskab og indrejsedato.
Stk. 5. Arbejdstilsynet kan, i det omfang det er nødvendigt i
kontroløjemed og til analyse- og forebyggelsesformål samt statistiske formål, indsamle
og samkøre oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige datagrundlag
ud over det i stk. 3 nævnte om arbejdsulykker og erhvervssygdomme, jf. § 34 a, stk.
2, i lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 6. Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle, herunder foretage samkøring
af, oplysninger fra andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver,
herunder til identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn
og til analyse, forebyggelse og statistik.
Stk. 7. Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger og oplysninger,
som er omfattet af stk. 1-6, til andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
disse myndigheders opgaver, herunder kontrol- og tilsynsopgaver.
Stk. 8. Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om alvorlige
arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, hvis det er nødvendigt i forebyggelsesøjemed.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for
Arbejdstilsynets indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger efter stk. 6 og 7, herunder
hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvornår sletning af
oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages
ved behandlingen.
Stk. 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om Arbejdstilsynets
behandling af personoplysninger i forbindelse med virksomheders brug af hjælpeværktøjer og andre
løsninger, som Arbejdstilsynet stiller til rådighed for virksomhederne, herunder om ansvar og opgaver.
§ 72, stk. 2 er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d 21.05.2010.
§ 72, stk. 1, nr. 2 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 597 af 14.06.2011 fra d 01.01.2012.
§ 72, stk. 3 er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 54 af 27.01.2015 fra d. 01.02.2015.
§ 72, stk. 3 er indsat ved § 7.6 i
lov nr. 395 af 02.05.2016 fra d. 01.07.2016. Stk. 3 bliver herefter stk.
4.
§ 72, stk. 5 er indsat ved § 7.7 i
lov nr. 395 af 02.05.2016 fra d. 01.07.2016.
§ 72, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 72, stk. 1, nr. 1, ændres
»branchearbejdsmiljøråd« til: »branchefællesskaber for arbejdsmiljø«.
§ 72, stk. 6-8 er indsat ved § 1.25 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 72, stk. 9 er indsat ved § 2.1 i lov
nr. 2588 af 28.12.2021 fra d. 01.01.2022.
§ 72, stk. 2 er ændret ved § 1.16 i lov
nr. 1540 af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 72, stk. 2, ændres »kan få« til: »har«, og efter »jf. § 75«
indsættes: », og til analyse- og statistiske formål på arbejdsmiljøområdet«.
§ 72, stk. 8 er indsat ved § 1.7 i lov nr. 629
af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
§ 72 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat,
kun bliver underlagt tilsyn, når der er særlig anledning til det.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven gennemfører undersøgelsesbesøg
på virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 1. I forbindelse
hermed kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, hvilke virksomheder der
skal have undersøgelsesbesøg, hvornår undersøgelsesbesøg skal gennemføres, varigheden
af den periode, hvor Arbejdstilsynet gennemfører undersøgelsesbesøg, indholdet af
undersøgelsesbesøget m.v.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i undersøgelsesbesøg på virksomheder
med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 1, alene træffer afgørelser om
forhold, der straks skal imødegås for at afværge en overhængende, betydelig fare
for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. §
77, stk. 2, eller forhold, der skal bringes i orden straks på grund af en
betydelig fare, jf. § 77, stk. 1.
§ 72 a er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 175 af 27.02.2007 fra d. 01.04.2007. Hidtidig formulering:
§ 72 a. Arbejdstilsynet gennemfører screeningsbesøg med henblik på at afklare, hvilke
virksomheder, der har behov for tilsyn.
§ 72 a, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 597 af 14.06.2011 fra d 01.01.2012. Hidtidig formulering:
§ 72 a. Arbejdstilsynet gennemfører screening af arbejdsmiljøet i virksomheder med
ansatte for at afklare, hvilke virksomheder der har behov for tilsyn. Samtidig danner
screeningen udgangspunkt for dette tilsyn.
§ 72 a, stk. 2 er ændret ved§ 1.3 i
lov nr. 597 af 14.06.2011 fra d 01.01.2012. I § 72 a, stk. 2, ændres »screening«
til: »tilsyn efter stk. 1«.
§ 72 a, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1869 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. Hidtidig formulering:
Som led i tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7, gennemfører
Arbejdstilsynet risikobaserede tilsyn på virksomheder med ansatte.
§ 72 a, stk. 2 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 1543 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 72 a, stk. 2, ændres »der
kan dokumentere et godt arbejdsmiljø« til: »der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat«.
§ 72 a, stk. 3 og 4 er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 1543 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 72 a, stk. 5 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 549 af 07.05.2019 fra d. 01.07.2019.
§ 72 a, stk. 1 er ophævet ved § 1.26 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3. Hidtidig formulering:
§ 72 a. Arbejdstilsynet gennemfører som led i tilsynsopgaven
efter § 72, stk. 1, nr. 7, risikobaserede tilsyn på virksomheder med ansatte udvalgt på baggrund af en
indeksmodel og stikprøver.
§ 72 a, stk. 2, der bliver stk. 1, er ændret ved § 1.27 i
lov nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020.
I § 72 a, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »fritages for tilsyn efter stk. 1« til: »kun bliver underlagt
tilsyn, når der er særlig anledning til det«.
§ 72 a, stk. 3 og 4, der bliver stk. 2 og 3, er ændret ved § 1.28 i
lov nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020.
I § 72 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., og i stk. 4, der bliver stk. 3,
ændres »jf. stk. 2« til: »jf. stk. 1«.
§ 72 a, stk. 5 er ophævet ved § 1.29 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at Arbejdstilsynet inden for bestemte virksomheds- eller branchegrupper gennemfører andre målrettede
indsatser end tilsyn efter stk. 1.
§ 72 b.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til
opgave at påse overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når
en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne
er landsdækkende myndigheder eller organisationer på den ene side og en landsdækkende
lønmodtagerorganisation på den anden side.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal dokumentere, at en tilsvarende forpligtelse er dækket
af en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne,
hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse
af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne
i forhold til ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke for aftaler indgået
i henhold til § 7, stk. 1, § 7 a, stk. 2,
§ 17 c og § 55.
§ 72 b, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 300 af 19.04.2006 fra d. 01.01.2007. I § 72 b, stk. 1, indsættes efter
»landsdækkende«: »myndigheder eller«, og »eller Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune eller Hovedstadens Sygehusfællesskab« udgår.
§ 72 b, stk. 5 er indsat ved § 1.12 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d 01.10.2010. I § 72 b, stk. 5, ændres »§
8, stk. 4,« til: »§ 7, stk. 1, § 7 a, stk. 2,«.
§ 73. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren
for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren.
Beskæftigelsesministeren kan i forbindelse hermed efter forhandling med Arbejdsmiljørådet
bestemme, at § 66, stk. 3, 3. pkt., og
§ 66, stk. 4, kan fraviges.
§ 73, 2. pkt. er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 1869 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 73, 2. pkt., ændres »§ 66,
stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 66, stk. 2, 3. pkt.«
§ 73, 2. pkt. er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 73, 2. pkt., ændres »§
66, stk. 2, 3. pkt.« til: »§ 66, stk. 3, 3. pkt.«
§ 73, 2. pkt. er ændret ved § 1.26 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 73, 2. pkt., ændres »§
66, stk. 3« til: »§ 66, stk. 4«.
§ 74. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at Arbejdstilsynets
opgaver i nærmere angivet omfang henlægges til anden offentlig myndighed eller privat
institution, samt i hvilket omfang Arbejdstilsynet skal føre kontrol med sådant
tilsyn.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om anerkendelse af prøvninger og anden dokumentation for, at forskrifter
om sikkerhed og sundhed er fulgt.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om betaling, eventuelt i form af takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser
m.v. foretaget eller iværksat af Arbejdstilsynet.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige
private virksomheder til at autorisere
arbejdsmiljørådgivere.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om opkrævning og indbetaling, til dækning
af Arbejdstilsynets omkostninger ved:
1) Godkendelse og kvalitetssikring samt uddannelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse
og uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge-
og anlægsområdet, jf. § 9, stk. 2.
2) Behandling af ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmiljørådgivere,
til godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf.
stk. 4.
3) Behandling af ansøgninger om autorisation samt ændringer og kontrol deraf,
jf. § 13 c.
Stk. 6. Gebyrer til Arbejdstilsynet
efter stk. 5, der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdag.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om betaling til den, som Arbejdstilsynet har uddelegeret eller henlagt opgaver
til, jf. § 9, stk. 2, og stk.
4.
§ 74, stk. 7, nr. 1 og stk. 10 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d 01.10.2010. I § 74, stk. 7, nr. 1, og § 74,
stk. 10, ændres: »§ 8, stk. 2« til: »§ 9, stk. 2«.
§ 74, stk. 6 er ophævet ved § 30.5 i
lov nr. 155 af 20.02.2013 fra d. 01.07.2013. Stk. 7-10 bliver herefter stk.
6-9. Hidtidig formulering: Beskæftigelsesministeren
kan udpege private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre godkendelses-
og kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske Unions retsforskrifter. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler for udpegning samt for tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder
og myndigheder.
§ 74, stk. 7, nr. 3 er ændret ved § 30.6 i
lov nr. 155 af 20.02.2013 fra d. 01.07.2013. I § 74, stk. 7, nr. 3, som bliver stk.
6, nr. 3, udgår »og 6«.
§ 74, stk. 8 og 9 er ændret ved § 30.7 i
lov nr. 155 af 20.02.2013 fra d. 01.07.2013. I § 74, stk. 8 og 9, der bliver
stk. 7 og 8, ændres »efter stk. 7« til: »efter stk. 6«.
§ 74, stk. 10 er ændret ved § 30.8 i
lov nr. 155 af 20.02.2013 fra d. 01.07.2013. I § 74, stk. 10, som bliver
stk. 9, udgår »og 6«.
§ 74, stk. 7, nr. 1 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 356 af 09.04.2013 fra d. 15.04.2013. I § 74, stk. 7, nr. 1, indsættes
efter »Godkendelse og kvalitetssikring«: »samt uddannelse«.
§ 74, stk. 7, 2. pkt. er ophævet ved § 5.1 i
lov nr. 285 af 29.03.2017 fra d. 01.04.2017. Hidtidig formulering af 2.
pkt.: Gebyrerne tillægges udpantningsret.
§ 74, stk. 4 er ophævet ved § 1.17 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
Arbejdstilsynet efter anmodning kan meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt projekterende og
rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret arbejde, inden dette påbegyndes.
§ 74, stk. 6, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2, er ophævet ved § 1.18
i lov nr. 1540 af 12.12.2023
fra d. 01.02.2024. Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3. Hidtidig formulering:
2) Behandling af anmodninger om bindende forhåndsbesked,
jf. § 74, stk. 4.
§ 74, stk. 6, nr. 3, der bliver stk. 5, nr. 2, er ændret ved § 1.19
i lov nr. 1540 af 12.12.2023
fra d. 01.02.2024. I § 74, stk. 6, nr. 3, der bliver stk. 5, nr. 2, ændres »§ 74, stk. 5« til: »stk. 4«.
§ 74, stk. 7, der bliver stk. 6, er ændret ved § 1.20 i lov nr. 1540 af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 74, stk. 7, der bliver stk. 6,
ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.
§ 74, stk. 8 er ophævet ved § 1.21 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. Stk. 9 bliver herefter stk. 7. Hidtidig formulering:
Stk. 8. Gebyrer til Arbejdstilsynet efter stk. 6 reguleres automatisk
med det generelle pris- og lønindeks.
§ 74, stk. 9, der bliver stk. 7, er ændret ved § 1.22 i lov nr. 1540 af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 74, stk. 9, der bliver stk. 7,
ændres »§ 74, stk. 5« til: »stk. 4«.
§ 74 a. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet
i tredjelande, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt,
inden arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet
uddannelse eller aflagt prøve.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast i Danmark,
og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande
eller lande, der har aftaler med EU, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer
anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav
om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt
eller lejlighedsvist i Danmark, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet
i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal indgive skriftlig
anmeldelse til Arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder,
hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder
dog kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed
og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens
sundhed eller sikkerhed.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om ansøgning og anmeldelse, herunder om fremsendelse af bevis
for de erhvervsmæssige kvalifikationer.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om aflæggelse af egnethedsprøve eller gennemførelse af prøvetid
for personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et tredjeland
eller i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser
på de områder, som er omfattet af krav om uddannelse eller aflagt prøve i medfør
af denne lov og bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.
§ 74 a er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 559 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 74 b. (Ophævet).
§ 74 b er indsat ved § 1.30 i
lov nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.09.2020.
§ 74 b er ophævet ved § 1.23 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra et tidspunkt, der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Ændringen er sat i kraft
ved § 1.1 i bekg. nr. 1840
af 19.12.2023 fra d. 01.02.2024. Hidtidig formulering:
§ 74 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet
som led i tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7, skal gennemføre skærpet tilsyn, når
Arbejdstilsynet over for samme virksomhed forinden har truffet afgørelse om forhold, der skal imødegås straks for
at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed,
jf. § 77, stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om opkrævning og
betaling af et gebyr fra virksomhederne til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved det skærpede tilsyn,
jf. stk. 1. Gebyr, der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen.
§ 75. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme
og andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 2. Den, som under udøvelse af offentlig
tjeneste eller hverv får kendskab til forhold, der strider mod denne lov eller regler
udstedt i henhold til loven, skal underrette Arbejdstilsynet herom.
Stk. 3. Inspektionsorganer, der er akkrediteret
til kontrol, periodiske undersøgelser, prøvninger el.lign., skal underrette Arbejdstilsynet,
hvis de vurderer, at et teknisk hjælpemiddel eller dele af et teknisk hjælpemiddel
er til fare, hvis der ikke gribes ind. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
Stk. 4. En læge, der konstaterer eller får mistanke
om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads,
skal underrette Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
§ 75, stk. 3 er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 175 af 27.02.2007 fra d. 01.04.2007.
§ 75, stk. 5-7 er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 1272 af 16.12.2009 fra d 01.01.2010.
§ 75, stk. 5-7 er ophævet ved § 1.1 i
lov nr. 238 af 18.03.2014 fra d. 01.04.2014. Hidtidig formulering:
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse efter stk.
1 og underretning efter stk. 4 skal ske digitalt, og at kommunikation mellem Arbejdstilsynet
og arbejdsgiveren, lægen eller tandlægen i forbindelse hermed skal foregå digitalt.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om digital anmeldelse og underretning og
om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet eller
Arbejdsskadestyrelsen under ganske særlige omstændigheder kan undtage arbejdsgiveren,
lægen eller tandlægen fra digital anmeldelse og digital kommunikation. Arbejdstilsynet
træffer afgørelse om at undtage arbejdsgiveren fra digital anmeldelse af og digital
kommunikation om arbejdsulykke, når anmeldelse alene er sendt til Arbejdstilsynet.
Hvis anmeldelse af arbejdsulykke både er sendt til Arbejdsskadestyrelsen og til
Arbejdstilsynet, træffes afgørelse af Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen
træffer endvidere afgørelse om at undtage lægen eller tandlægen fra digital anmeldelse
af og digital kommunikation om erhvervssygdom, uanset om anmeldelse er sendt til
Arbejdsskadestyrelsen eller til Arbejdstilsynet.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan
udstede visse typer af dokumenter i forbindelse med den pågældende anmeldelse, jf.
stk. 5 og 6, uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på
tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med
dokumenter med personlig underskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan
det også fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk
databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Arbejdstilsynet som afsender.
§ 76. Enhver, der er pålagt pligter efter loven, skal
efter anmodning give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen
af tilsynets virksomhed.
Stk. 2. Hvis der er konkret mistanke om, at
en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder
pligten for fysiske personer med tilknytning til den juridiske person til at meddele
oplysninger efter stk. 1, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug
for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. § 10, stk. 2,
i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Stk. 3. Arbejdstilsynets medarbejdere har uden
retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og private
arbejdssteder, jf. dog stk. 4, i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage
deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden
kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets
kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på
eller i dennes private bolig, fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj,
fritidsfartøj eller andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren
kan dog fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn med elevatorer
og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden retskendelse.
Stk. 5. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som
led i tilsynets udøvelse uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret,
herunder foretage fotografiske optagelser og lignende, og medtage prøver til nærmere
analyse eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, jf.
§ 23 og § 24, skal underrettes herom.
Stk. 6. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som
led i tilsynets udøvelse tale med ansatte, uden at andre er til stede.
Stk. 7. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som
led i tilsynets udøvelse gennemføre gruppesamtaler med ansatte, når det er arbejdsmiljøfagligt
begrundet. Under gruppesamtaler med ansatte har arbejdsgiveren, dennes repræsentant,
jf. §§ 23 og 24, eller en person, som arbejdsgiveren
har udpeget hertil, ret til at være til stede, medmindre Arbejdstilsynets medarbejdere
vurderer, at der er risiko for, at formålet med gruppesamtalen derved forspildes.
§ 76, stk. 6 og 7 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 700 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018.
§ 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold,
der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan
herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks, f.eks. ved standsning af
arbejde, eller inden en frist.
Stk. 2. Skønner Arbejdstilsynet det i øvrigt nødvendigt for
at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller
sundhed, kan Arbejdstilsynet påbyde, at faren straks imødegås ved effektive foranstaltninger,
f.eks. ved standsning af arbejde.
Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde,
at den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt
værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets
bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer
de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,
1) at levering eller markedsføring standses,
2) at de pågældende tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer
eller materialer tilbagekaldes fra markedet.
Stk. 4. Arbejdstilsynet
kan påbyde den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt
værnemiddel eller et stof eller materiale, at destruere dette på en forsvarlig måde,
når det pågældende tekniske hjælpemiddel, personlige værnemiddel eller stof eller
materiale udgør en alvorlig risiko for sikkerhed og sundhed.
§ 77, stk. 1 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler
eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.
§ 77, stk. 4 og 5 er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 29.12.2009.
§ 77, stk. 5, nr. 2 og 3 er ændret ved § 7.1 i
lov nr. 482 af 12.06.2009 fra d. 29.12.2009. I § 77, stk. 5, nr. 2 og 3,
ændres »påbydes« til: »påbyde«.
§ 77, stk. 6 er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d 21.05.2010.
§ 77, stk. 4 og 5 er ophævet ved § 30.9 i
lov nr. 155 af 20.02.2013 fra d. 01.07.2013. Stk. 6 bliver herefter stk. 4.
§ 77, stk. 1 er ændret ved § 1.24 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra et tidspunkt, der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Ændringen er sat i kraft
ved § 1.1 i bekg. nr. 1840
af 19.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 77, stk. 1, indsættes
efter »straks«: », f.eks. ved standsning af arbejde,«.
§ 77, stk. 2 er ændret ved § 1.25 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra et tidspunkt, der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Ændringen er sat i kraft
ved § 1.1 i bekg. nr. 1840
af 19.12.2023 fra d. 01.02.2024. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Skønner Arbejdstilsynet det nødvendigt
for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed
eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder
1) at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,
2) at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et redskab,
et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller
3) at arbejde i øvrigt standses.
§ 77 a. (Ophævet).
§ 77 a er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 175 af 27.02.2007 fra d. 01.04.2007. Hidtidig formulering:
§ 77 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde
arbejdsgiveren at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder
i en nærmere bestemt periode, samt om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed
og de nærmere vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.
§ 77 a, stk. 1 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. I § 77 a, stk. 1, indsættes
efter »modtageren af påbud«: »eller andre afgørelser om overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen«.
§ 77 a, stk. 1 er ændret ved § 1.31 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.04.2021. I § 77 a. stk. 1, indsættes efter »skal«: »anvende den nødvendige
sagkundskab ved enten at opbygge og anvende egne kompetencer eller ved at«.
§ 77 a, stk. 2 er ændret ved § 1.32 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.04.2021. I § 77 a, stk. 2, ændres »rådgivningspåbuddets« til: »påbuddets«,
og efter »herfor« indsættes: », herunder eventuelle frister for opbygning og anvendelse af egne kompetencer«.
§ 77 a er ophævet ved § 1.26 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra et tidspunkt, der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Ændringen er sat i kraft
ved § 1.1 i bekg. nr. 1840
af 19.12.2023 fra d. 01.02.2024. Hidtidig formulering:
§ 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren
af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal
anvende den nødvendige sagkundskab ved enten at opbygge og anvende egne kompetencer
eller ved at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på,
at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om påbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere
vilkår herfor, herunder eventuelle frister for opbygning og anvendelse af egne kompetencer.
§ 77 b. Arbejdstilsynet kan indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om forbedring
af arbejdsmiljøet og om løsning af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for en aftalt frist.
Stk. 2. En aftale kan indgås, når
1) Arbejdstilsynet har konstateret forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør
af loven, og som skal bringes i orden inden for en frist, og arbejdsgiveren ønsker at løse det pågældende
arbejdsmiljøproblem flere steder på virksomheden eller
2) Arbejdstilsynet har mistanke om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør
af loven, og arbejdsgiveren ønsker at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, der er mistanke om.
Stk. 3. Når der indgås en aftale efter stk. 1 og 2, skal
arbejdsmiljøorganisationen eller i virksomheder uden pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation de
ansatte orienteres om, at der er indgået en aftale, og arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte skal
inddrages i arbejdet med løsningen af arbejdsmiljøproblemet.
Stk. 4. En aftale vil blive fulgt op af et tilsyn for at
kontrollere forholdene, og om aftalen er opfyldt.
Stk. 5. En aftale kan opsiges af arbejdsgiveren eller af Arbejdstilsynet,
hvis de forhold, der lå til grund for aftalen, ændrer sig væsentligt.
§ 77 b er indsat ved § 1.33 i
lov nr. 1554 af 27.12.2019
fra d. 01.09.2020.
§ 77 b, stk. 4 er ændret ved § 1.27 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 77 b, stk. 4, indsættes efter »forholdene«: », og om aftalen er opfyldt«.
§ 78. (Ophævet).
§ 78 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008
fra d. 01.01.2009. I § 78 indsættes efter »tilsynets inspektioner,«: »afgørelser,«.
§ 78 er ophævet ved § 1.34 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
§ 78. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog
eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets inspektioner, afgørelser, påbud og andre meddelelser
om arbejdsmiljømæssige forhold og om anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.
§ 78 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger
om den enkelte danske eller udenlandske virksomheds arbejdsmiljø på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn
og resultaterne heraf, herunder
oplysninger om den enkelte danske eller udenlandske virksomhed og om Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser
efter § 77, stk. 1
og 2, og de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der
skal ske offentliggørelse af oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken
måde og i hvilken form oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal offentliggøres, og om varigheden af offentliggørelsen.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse, herunder digitalt, af oplysninger
om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, hvor der er risiko for større uheld
med farlige stoffer, herunder oplysninger, der indgår i sikkerhedsdokumentationen
for sådanne virksomheder.
§ 78 a er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 175 af 27.02.2007 fra d. 01.04.2007. Hidtidig formulering:
§ 78 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om offentliggørelse og
derved synliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på grundlag af afgørelser,
som Arbejdstilsynet har truffet i forbindelse med tilsynsbesøg på virksomheden.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken
form den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse skal gøres tilgængeligt
for offentligheden, herunder at offentliggørelsen skal ske i elektronisk form.
§ 78 a, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den
enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af
tilsynet, herunder om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til
grund for Arbejdstilsynets afgørelser.
§ 78 a, stk. 3 er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 54 af 27.01.2015 fra d. 01.02.2015.
§ 78 a, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1869 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 78 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »og om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund
for Arbejdstilsynets afgørelser.« til: »om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer,
der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser, og om, hvorvidt virksomheden
er under skærpet tilsyn.«
§ 78 a, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 1543 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 78 a, stk. 1 og 2 er ophævet, og nyt stk. 1-3 er indsat, ved § 1.1 i
lov nr. 566 af 10.05.2022 fra d. 01.07.2022.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4. Regler udstedt i medfør af § 78 a, stk. 1 og 2,
jf. lovbekg. nr. 2062 af 16.11.2021,
finder anvendelse indtil d. 01.07.2024. Hidtidig formulering: § 78 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø
ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder påbud eller andre afgørelser om
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer,
der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser, og om, hvorvidt virksomheden er under skærpet tilsyn.
I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren beslutte at indføre en ordning med offentliggørelse af
arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde, i hvilken form og med hvilken
varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres tilgængeligt for offentligheden. I forbindelse hermed kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at offentliggørelse af arbejdsmiljøet
i virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan ophøre helt eller i en
nærmere angiven periode.
§ 78 a, stk. 1 er ændret, og § 78 a, stk. 1, nr. 1 og 2 er ophævet, ved § 1.28 i
lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra et tidspunkt, der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Ændringen er sat i kraft
ved § 1.1 i bekg. nr. 1840
af 19.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 78 a, stk. 1, indsættes
efter »herunder«: »oplysninger om den enkelte virksomhed og om Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser
efter § 77, stk. 1 og 2, og de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser.«,
og nr. 1 og 2 ophæves. Hidtidig formulering af nr. 1 og 2: 1) oplysninger
om den enkelte virksomhed og om Arbejdstilsynets tilsyn, afgørelser efter § 77, stk. 1 og 2,
og § 77 a og de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser, og
2) oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed er under skærpet tilsyn efter § 74 b.
§ 78 a, stk. 1 er ændret ved § 1.8 i lov nr. 629
af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. To steder i § 78 a, stk. 1, indsættes efter »enkelte«: »danske eller udenlandske«.
§ 78 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der gennemføres
forsøgsaktiviteter og udviklingsaktiviteter, der fraviger bestemmelserne
i §§ 77-78 a. Dette gælder dog ikke, når der træffes afgørelse om
forhold, som skal bringes i orden straks på grund af en betydelig fare, jf. § 77, stk. 1,
eller som skal imødegås straks, jf. § 77, stk. 2.
§ 78 b er indsat ved § 1.35 i
lov nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 78 c. Arbejdsgiveren skal give skriftlig tilbagemelding på Arbejdstilsynets
afgørelser, når Arbejdstilsynet anmoder om det.
Stk. 2. Ved tilbagemelding på afgørelser skal arbejdsgiveren sikre, at
arbejdsmiljøorganisationen eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at
etablere arbejdsmiljøorganisation, inden tilbagemeldingsfristens udløb er blevet gjort bekendt med indholdet
af tilbagemeldingen. Arbejdsgiveren skal afgive erklæring herom.
§ 78 c er indsat ved § 1.35 i
lov nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter
§§ 13 c-14 a og
Kapitel 11, 12 og
13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil,
er underkastet reglerne om tavshedspligt efter
straffelovens §§ 152-152 e.
Straffelovens § 152 f finder ligeledes
anvendelse.
Stk. 2. Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren
eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
§ 79, stk. 1 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13-14 a (§§ 14 og 14 a)
og kap. 11, 12, 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand
hertil, er underkastet tavshedspligt efter straffelovens § 152 og § 152 b, stk. 1.
§ 79, stk. 2 er indsat ved § 1.15 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d 21.05.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 2. En medarbejder ved Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller
dennes repræsentant oplyse, at et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage.
§ 79 a. Arbejdstilsynet fører som led i tilsynsvirksomheden
efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer
og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. Arbejdstilsynet kan, eventuelt
på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen
om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., bringes
i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
Stk. 2. § 76
og de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler
om udøvelsen af tilsynet.
Stk. 4. Klage over afgørelser,
der træffes af Arbejdstilsynet efter stk. 1, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet.
§ 81, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse.
§ 79 a er indsat ved § 29.1 i
lov nr. 512 af 06.06.2007 fra d. 16.08.2007.
§ 79 a, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 37.1 i
lov nr. 426 af 18.05.2016 fra d. 19.05.2016. I § 79 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »lovgivningen om røgfri miljøer.« til: »lovgivningen om røgfri miljøer og
kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«
§ 79 a, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 37.2 i
lov nr. 426 af 18.05.2016 fra d. 19.05.2016. I § 79 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »lovgivningen om røgfri miljøer« til: »lovgivningen om røgfri miljøer og
kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«
§ 80. Efter forhandling med pågældende minister fastsætter
beskæftigelsesministeren regler om Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige
myndigheder.
Kapitel 13 a: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Overskriften til Kapitel 13 a er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 175 af 27.02.2007 fra d. 01.04.2007. Hidtidig formulering:
Arbejdsmiljøinstituttet.
§ 80 a. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
er et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet.
§ 80 a er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 175 af 27.02.2007 fra d. 01.04.2007. Hidtidig formulering:
§ 80 a. Arbejdsmiljøinstituttet er en sektorforskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet.
§ 80 b. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har terminaladgang til
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, til analyse- og statistiske
formål på arbejdsmiljøområdet.
§ 80 b er indsat ved § 1.29 i
lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024.
§ 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet
i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6, eller i henhold til en EU-forordning vedrørende
forhold omfattet af denne lov kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet, inden
4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis
Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning,
indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet.
Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal
bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og
3, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet
behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er
fremkommet rettidigt.
Stk. 5. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 6. Klage over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet
i henhold til regler udstedt i medfør af § 14 a, stk. 2,
§ 68, stk. 8, og § 68 a, stk.
7, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden fire uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 7. Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksomheder
med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. § 78 a, stk.
2, og Arbejdstilsynets beslutning om advisering af certificeringsorganet
efter regler udstedt i medfør af § 72 a, stk. 3, kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 81, stk. 1 er indsat ved § 1.16 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d 21.05.2010. I § 81, stk. 1, indsættes efter
»i henhold til«: »en EU-forordning eller i henhold til«.
§ 81, stk. 6 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 1538 af 21.12.2010 fra d 01.01.2011. I § 81, stk. 6, ændres »§ 68,
stk. 7, og § 68 a, stk. 5,« til: »§ 14 a, stk. 2, § 68, stk. 8, og § 68 a, stk.
6,«.
§ 81, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 356 af 09.04.2013 fra d. 15.04.2013. Hidtidig formulering:
Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til en EU-forordning
eller i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet
inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 81, stk. 7 er indsat ved § 1.10 i
lov nr. 1543 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 81, stk. 6 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 700 af 08.06.2018 fra d. 10.06.2018. I § 81, stk. 6, ændres »§ 68
a, stk. 6« til: »§ 68 a, stk. 7«.
§ 81, stk. 7 er ændret ved § 1.30 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 81, stk. 7, ændres »i medfør af § 72 a, stk. 4« til: »i medfør af § 72 a, stk. 3«.
§ 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand
og af følgende beskikkede medlemmer:
1) Fire medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation.
2) Et medlem indstillet af Akademikerne.
3) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
4) Et
medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug & Fødevarer i fællesskab.
5) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
6) Et medlem indstillet af KL, regionerne i forening samt Skatteministeriet i fællesskab.
7) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
8) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet.
9) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af
Ministeriet for sundhed og forebyggelse.
Stk. 2. Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen
og have bestået juridisk kandidateksamen.
Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere
for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges.
Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser
træffes af formanden og de i stk. 1, nr. 1-7, beskikkede medlemmer af nævnet eller
deres stedfortrædere, jf. dog stk. 5. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved
stemmelighed er formandens stemme afgørende. De enkelte beskikkede medlemmer kan
anmode om, at sagkyndige med særlig viden deltager uden stemmeret i et møde i
forbindelse med behandlingen af en sag.
Stk. 5. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser
i henhold til regler udstedt i medfør af § 9, stk. 2,
vedrørende godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen
for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet
træffes af formanden.
Stk. 6. Formanden træffer afgørelse, hvor
der er klaget over Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt i sager, hvor Arbejdstilsynet
har truffet afgørelse efter arbejdsmiljøloven.
Stk. 7. Formanden kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i følgende sager:
1) Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter
§ 77, stk. 1.
2) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt.,
om fratagelse af en klages opsættende virkning.
3) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 4, om behandling
af en for sent indgivet klage.
Stk. 8. Formanden kan efter en skriftlig høring
af nævnets beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor
der er en fast praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 9. Medlemmerne af nævnet skal orienteres
om alle klagesager, der forelægges nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en
sag behandles af hele klagenævnet.
Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnet
afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og beskæftigelsesministeren.
Stk. 11. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet
varetages af Ankestyrelsen.
Stk. 12. Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden
fastsættes af beskæftigelsesministeren.
§ 81 a, stk. 1, nr. 7 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 300 af 19.04.2006 fra d. 01.01.2007. I § 81 a, stk. 1, nr. 7, ændres
»Amtsrådsforeningen i Danmark,« til: »regionerne i forening«, og »Københavns og
Frederiksberg Kommuner« udgår.
§ 81 a, stk. 6 er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009.
§ 81 a, stk. 2 er ændret ved § 7.2 i
lov nr. 482 af 12.06.2009 fra d. 01.08.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder ansættes af socialministeren efter indstilling
fra beskæftigelsesministeren. Begge skal ved ansættelsen have bestået juridisk,
statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.
§ 81 a, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5-8 er ændret ved § 7.3 i
lov nr. 482 af 12.06.2009 fra d. 01.08.2009. I § 81 a, stk. 4, 1. pkt.,
og stk. 5, 6, 7 og 8, udgår »eller dennes stedfortræder«.
§ 81 a, stk. 4, 3. pkt. er ændret ved § 7.4 i
lov nr. 482 af 12.06.2009 fra d. 01.08.2009. I § 81 a, stk. 4, 3. pkt.,
udgår »eller dennes stedfortræders«.
§ 81 a, stk. 11 er ændret ved § 7.5 i
lov nr. 482 af 12.06.2009 fra d. 01.08.2009. I § 81 a, stk. 11, ændres »Den
Sociale Ankestyrelse« til: »Ankestyrelsen«.
§ 81 a, stk. 5 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d 01.10.2010. I § 81 a, stk. 5, ændres: »§
8, stk. 2« til: »§ 9, stk. 2«.
§ 81 a, stk. 1, nr. 5 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 356 af 09.04.2013 fra d. 15.04.2013. I 81 a, stk. 1, nr. 5, ændres
»Landbrugsraadet« til: »Landbrug & Fødevarer«.
§ 81 a, stk. 1, nr. 5 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 1869 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. Hidtidig formulering:
5) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
og Landbrug og Fødevarer i fællesskab.
§ 81 a, stk. 1, nr. 9 er ophævet ved § 1.27 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. Nr. 10 og 11 bliver herefter
nr. 9 og 10. Hidtidig formulering: 9) Et medlem
med særlig juridisk sagkundskab indstillet af Justitsministeriet.
§ 81 a, stk. 2 er ændret ved § 1.28 i
lov nr. 1717 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og opfylde uddannelseskravet i
§ 51, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 81 a, stk. 1, nr. 1 og 2 er ophævet, og nyt nr. 1 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 549 af 07.05.2019
fra d. 01.07.2019. Nr. 3-10 bliver herefter nr. 2-9. Hidtidig formulering af nr. 1 og 2:
1) Tre medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2) Et medlem indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
§ 81 a, stk. 4 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 549 af 07.05.2019 fra d. 01.07.2019. I § 81 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1-8«
til: »stk. 1, nr. 1-7«.
§ 81 a, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 1.19 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 81 a, stk. 1, nr. 2,
ændres »Akademikernes Centralorganisation« til: »Akademikerne«.
§ 81 a, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 1.20 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 81 a, stk. 1, nr. 6,
ændres »Kommunernes Landsforening« til: »KL«.
§ 81 a, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 1.21 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 81 a, stk. 1, nr. 6, ændres »Finansministeriet«
til: »Skatteministeriet«.
§ 81 a, stk. 4 er ændret ved § 1.31 i lov
nr. 1540 af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 81 a, stk. 4, 4. pkt., ændres »møde med en eller flere bisiddere
uden stemmeret« til: »anmode om, at sagkyndige med særlig viden deltager uden stemmeret i et møde i forbindelse
med behandlingen af en sag«.
§ 81 b. Klage over en afgørelse truffet af en privat
virksomhed bemyndiget i medfør af § 74, stk. 4, kan
indbringes for Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
§ 81 b, stk. 2 er ophævet ved § 30.10 i
lov nr. 155 af 20.02.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed eller en offentlig myndighed
udpeget i medfør af § 74, stk. 6, kan indbringes for
Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 81 b er ændret ved § 1.32 i lov nr. 1540
af 12.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 81 b ændres »§ 74, stk. 5« til: »§ 74, stk. 4«.
Kapitel 14 a: Obligatorisk
digital kommunikation
Kapitel 14 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 238 af 18.03.2014 fra d. 01.04.2014.
§ 81 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Arbejdstilsynet om forhold, som
er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt. Efter forhandling med den pågældende
minister kan tilsvarende regler fastsættes for andre offentlige myndigheder, som
har opgaver efter denne lov.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 81 c er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 238 af 18.03.2014 fra d. 01.04.2014.
Kapitel 15: Straf
§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, som
1) overtræder § 15, § 15 a,
§ 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18,
§ 19, § 20, stk. 1, § 20 a, stk. 1,
§ 21, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1 og 6, § 38, stk.
1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1,
§ 48, stk. 1, § 63, stk. 5,
§ 75, stk. 4, § 76, stk. 1, eller de af Det Europæiske
Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov,
2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører
arbejde i strid med kapitel 9,
3) ikke efterkommer påbud efter § 77, eller
4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil
2 år, når overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden
til følge.
Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1,
nr. 1, skal det, i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens
kapitel 4, betragtes som en skærpende omstændighed, at
ansatte forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovgivningens krav om
1) anvendelse af personlige værnemidler,
2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
5) certifikater til kran og gaffeltruck.
Stk. 4. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved straffens
udmåling efter stk. 1 og 2 betragtes som en skærpende omstændighed,
1) at
der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
uden at forholdet er omfattet af stk. 2,
2) at
der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1
eller 2, eller truffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om overtrædelse
af loven om samme eller tilsvarende forhold,
3) at
der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre, eller
4) at
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Stk. 5. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed,
1) at
der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden
til følge, jf. stk. 2,
2) at
der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare
herfor, jf. stk. 4, nr. 1,
3) at
der for flere personer er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor,
eller
4) at
den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er
straffet en eller flere gange
for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Stk. 6. Ved arbejdsgiverens overtrædelse af § 15,
§ 38, stk. 1, § 42, stk. 1,
§ 45, stk. 1, § 48, stk. 1, kapitel 9
eller kapitel 10 skal der ved straffens udmåling, jf.
stk. 1, 2, 4 og 5, lægges vægt på virksomhedens størrelse. Tilsvarende gælder ved
arbejdsgiverens manglende efterkommelse af påbud efter § 77,
der omhandler disse bestemmelser.
Stk. 7. Sker der ikke konfiskation af udbytte,
som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde,
tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 8.
Straffelovens § 23 om medvirken finder anvendelse på det i stk. 1 og 2 omhandlede
strafansvar.
Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret
er 5 år ved overtrædelse af §§ 30-34 samt
regler udstedt i henhold til § 35.
§ 82, stk. 3 er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 300 af 19.04.2006 fra d. 28.04.2006 og finder anvendelse på overtrædelser
begået efter den 28. april 2006.
§ 82, stk. 4, tidligere stk. 3, er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 300 af 19.04.2006 fra d. 28.04.2006 og finder anvendelse på overtrædelser
begået efter den 28. april 2006. I § 82, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Ved
straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det« til: »Uden for de i stk. 3 nævnte
tilfælde skal det ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2«.
§ 82, stk. 5, tidligere stk. 4, er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 300 af 19.04.2006 fra d. 28.04.2006 og finder anvendelse på overtrædelser
begået efter den 28. april 2006. I § 82, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »jf.
stk. 3, nr. 1« til: »jf. stk. 4, nr. 1«.
§ 82, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 175 af 27.02.2007 fra d. 01.04.2007. I § 82, stk. 1, nr. 1, ændres
»§ 21« til: »§ 21, stk. 1«, og »§ 75, stk. 3« ændres til: »§ 75, stk. 4«.
§ 82, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 175 af 27.02.2007 fra d. 01.04.2007. I § 82, stk. 1, nr. 3, ændres
»77 a« til: »77 a, stk. 1«.
§ 82, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.15 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. I § 82, stk. 1, nr. 1, indsættes
efter »§ 20, stk. 1,«: »§ 20 a, stk. 1,«.
§ 82, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.16 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. I § 82, stk. 1, nr. 1, ændres
»§ 37, stk. 1 og 4« til: »§ 37, stk. 1 og 6«.
§ 82, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.17 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. I § 82, stk. 1, nr. 1, udgår
efter »§ 75, stk. 4,«: »eller«.
§ 82, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.18 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. I § 82, stk. 1, nr. 1, indsættes
efter »§ 76, stk. 1,«: »eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende
forhold omfattet af denne lov,«.
§ 82, stk. 2 er ændret ved § 1.19 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
§ 82, stk. 4 er ændret ved § 1.20 i
lov nr. 1395 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved straffens udmåling efter
stk. 1 og 2 betragtes som en skærpende omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare
herfor,
2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2,
for det samme eller tilsvarende forhold, eller
3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel
for den pågældende selv eller andre.
§ 82, stk. 4 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 597 af 14.06.2011 fra d 01.01.2012.
§ 82, stk. 6 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 356 af 09.04.2013 fra d. 15.04.2013. Hidtidig formulering:
Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18
år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr.
1.
§ 82, stk. 4-6 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 1869 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Ved arbejdsgiverens overtrædelse af § 15,
§ 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1,
§ 48, stk. 1, kapitel 9 eller
kapitel 10 skal der ved straffens udmåling, jf. stk. 1 eller stk. 2, jf.
stk. 1, lægges vægt på virksomhedens størrelse. Tilsvarende gælder ved arbejdsgiverens
manglende efterkommelse af påbud efter § 77 eller
§ 77 a, stk. 1, der omhandler disse bestemmelser.
Stk. 5. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved straffens udmåling efter
stk. 1 og 2 betragtes som en skærpende omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare
herfor, uden at forholdet er omfattet af stk. 2,
2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2,
eller truffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om overtrædelse af loven om samme
eller tilsvarende forhold,
3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel
for den pågældende selv eller andre, eller
4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Stk. 6. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge
under 18 år er sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, jf.
stk. 2, eller er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf.
stk. 5, nr. 1.
§ 82, stk. 1 er ændret ved § 1.36 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.09.2021. I § 82, stk. 1, ændres »der« til: »som«.
§ 82, stk. 2 er ændret ved § 1.37 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 82, stk. 2, ændres »hvis« til: »når«.
§ 82, stk. 5, nr. 4 er ændret ved § 1.38 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 82, stk. 5, nr. 4, indsættes efter »tidligere
er straffet«: »en eller flere gange«.
§ 82, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 1.33 i lov
nr. 1540 af 12.12.2023 fra et tidspunkt, der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Ændringen er sat i kraft
ved § 1.1 i bekg. nr. 1840
af 19.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 82, stk. 1, nr. 3,
udgår », § 77 a, stk. 1«.
§ 82, stk. 6 er ændret ved § 1.34 i lov
nr. 1540 af 12.12.2023 fra et tidspunkt, der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Ændringen er sat i kraft
ved § 1.1 i bekg. nr. 1840
af 19.12.2023 fra d. 01.02.2024. I § 82, stk. 6, 2. pkt.,
udgår »eller § 77 a, stk. 1«.
§ 82 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at Arbejdstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelse af arbejdsmiljøregler,
der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive,
at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist
at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Det er en betingelse for bødeansvaret,
at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer
eller virksomheden som sådan.
Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til
indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale
sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre
forfølgning.
Stk. 4. Vedtagne bøder tillægges udpantningsret.
§ 82 b. Den, som overtræder § 49 e, stk. 1, om autorisation
ved nedrivning af asbestholdigt materiale, straffes med bøde. Den, som overtræder § 49 l
om uberettiget annoncering m.v., straffes med bøde.
Stk. 2. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 3 skal det betragtes som skærpende,
at overtrædelsens karakter er grov eller særlig grov, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en
økonomisk fordel, eller at den pågældende fysiske eller juridiske person tidligere er straffet for overtrædelse
af § 49 e, stk. 1, eller § 49 l.
Stk. 3. For overtrædelse af § 49 e, stk. 1,
og § 49 l kan der pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen
kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret
fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 82 b er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 629 af 11.06.2024 fra et tidspunkt, der
fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 82 b er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 703 af 12.06.2024 fra d. 01.01.2025.
§ 83. For overtrædelse af § 15,
§ 15 a, § 16, § 38, stk. 1,
§ 42, stk. 1, § 45, stk. 1,
§ 48, stk. 1, § 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges
arbejdsgiveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren
som forsætlig eller uagtsom, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse for bødeansvaret,
at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer
eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 2. Ved bødens udmåling finder
§ 82, stk. 2 og 4-6, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens
kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder
lovgivningens krav om
1) anvendelse af personlige værnemidler,
2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
5) certifikater til kran og gaffeltruck.
§ 83, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 300 af 19.04.2006 fra d. 28.04.2006 og finder anvendelse på overtrædelser
begået efter den 28. april 2006. I § 83, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »uagtsom«:
», jf. dog stk. 3«.
§ 83, stk. 2 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 300 af 19.04.2006 fra d. 28.04.2006 og finder anvendelse på overtrædelser
begået efter den 28. april 2006. I § 83, stk. 2, ændres »§ 82, stk. 3 og 4« til:
»§ 82, stk. 4 og 5«.
§ 83, stk. 3 er indsat ved § 1.10 i
lov nr. 300 af 19.04.2006 fra d. 28.04.2006 og finder anvendelse på overtrædelser
begået efter den 28. april 2006.
§ 83, stk. 2 er indsat ved § 1.17 i
lov nr. 508 af 19.05.2010 fra d 21.05.2010. I § 83, stk. 2, indsættes efter
»Ved bødens udmåling finder § 82, stk.«: »2,«.
§ 83, stk. 2 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 597 af 14.06.2011 fra d 01.01.2012. I § 83, stk. 2, ændres »§ 82,
stk. 2, 4 og 5« til: »§ 82, stk. 2 og 4-6«.
§ 83, stk. 1 er ændret ved § 1.39 i lov
nr. 1554 af 27.12.2019 fra d. 01.09.2021. I § 83, stk. 1, 1. pkt., ændres »en arbejdsgiver«
til: »arbejdsgiveren«.
§ 84. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven,
kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne og påbud eller forbud i henhold til forskrifterne.
Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud
eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret,
at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer
eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 84 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 1543 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 84, 2. pkt., ændres »ham«
til: »arbejdsgiveren«.
§ 85. Bødeansvar efter § 83 og
§ 84, 2. pkt., kan ikke pålægges virksomhedsledere m.fl., jf. §
23.
§ 86. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 86, 2. pkt. er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 300 af 19.04.2006 fra d. 28.04.2006 og finder anvendelse på overtrædelser
begået efter den 28. april 2006.
§ 87. Når unge under 18 år beskæftiges i strid med bestemmelserne
i denne lov eller de i henhold til loven fastsatte forskrifter, kan forældre-myndighedens
indehavere straffes med bøde, såfremt arbejdet er foregået med deres viden.
Kapitel 16: Ikrafttræden m.v.
§ 88. Loven træder i kraft den 1. juli 1977.
§ 13 træder i kraft den 1. maj 1978.
Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
§ 89. Lovene nr. 226, 227 og 228 af 11. juni 1954 om
henholdsvis almindelig arbejderbeskyttelse, arbejderbeskyttelse inden for handels-
og kontorvirksomhed og arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri
ophæves.
Stk. 2. For så vidt angår forhold, hvorom der
efter loven skal eller kan fastsættes nærmere regler administrativt, kan beskæftigelsesministeren
bestemme, at reglerne herom i de i stk. 1 nævnte love forbliver i kraft indtil de
afløses af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov. Det samme gælder regler,
der er fastsat med hjemmel i de nævnte love samt regler, der er holdt i kraft ved
§ 76 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse.
Stk. 3. Overtrædelse af de bestemmelser, der
forbliver i kraft efter stk. 2, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år. §§ 83 og 85-87 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 90. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Beskæftigelsesministeriet, den 16. november 2021
Mattias Tesfaye
/ Sine Frederiksen
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12.
juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som ændret
senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober
2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni
1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile
byggepladser, EF-Tidende 1992, nr. L 245, side 6, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side
21, visse bestemmelser i Rådets direktiv 94/33/EØF af 22. juni 1994 om beskyttelse
af unge på arbejdspladsen, EF-Tidende 1994, nr. L 216, side 12, som ændret senest
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014, EU-Tidende
2014, nr. L 65, side 1, bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2003/88/EF
af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden,
EF-Tidende 2003, nr. L 299, side 9, og bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013, EU-Tidende 2005, nr. L 255,
side 22, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september
2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes
brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2009, nr. L 260, side 5.
Fodnote 1 til lovens overskrift er ændret ved § 30.1 i
lov nr. 155 af 20.02.2013 fra d. 01.07.2013. I fodnoten til lovens titel ændres
»EF-Tidende 2003, L 299, s. 9,« til: »EU-Tidende 2003, L 299, s. 9, samt«.
Fodnote 1 til lovens overskrift er ændret ved § 30.2 i
lov nr. 155 af 20.02.2013 fra d. 01.07.2013. I fodnoten til lovens titel
udgår », samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/42/EF af 17. maj 2006
om maskiner og om ændring af direktiv nr. 95/16/EF (omarbejdning), EU-Tidende 2006,
L 157, s. 24«.
Fodnote 1 til lovens overskrift er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 54 af 27.01.2015 fra d. 01.02.2015. Hidtidig formulering:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/391/EØF af 12. juni 1989
om iværksættelse af foranstaltninger
til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende
1989, L 183, s. 1, Rådets direktiv nr. 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter
for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser, EF-Tidende 1992,
L 245, s. 6, visse bestemmelser i Rådets direktiv nr. 94/33/EØF af 22. juni 1994
om beskyttelse af unge på arbejdspladsen,
EF-Tidende 1994, L 216, s. 12, bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 03/88/EF
af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse
med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EU-Tidende 2003, L 299, s. 9, samt bestemmelser,
der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2005/36/EF af
7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende
2005, L 255, s. 22.
2) Lovens titel blev ændret ved lov nr. 394 af
02/05/2016, som trådte i kraft den 1. juli 2016. Lovens rette titel er lov om den selvejende
institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
3) Lovens titel blev ændret ved lov nr. 394 af
02/05/2016, som trådte i kraft den 1. juli 2016. Lovens rette titel er lov om den selvejende
institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Advokat Jørgen U. Grønborg