Bekendtgørelse om behandling af værgemåls- og værgesager samt om samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse)
Bekg. nr. 1178 af 13.12.1996. Ophævet fra d. 01.01.2004 ved bekg. nr. 1075 af 11.12.2003
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Værgemåls- og værgesager
Kapitel 3 Faste værger
Kapitel 4 Værgens vederlag m.v.
Kapitel 5 Ikrafttræden
I medfør af § 23, stk. 1, § 23, stk. 2, efter forhandling med sundhedsministeren og § 32, stk. 2, i værgemålsloven, jf. lov nr. 388 af 14. juni 1995, fastsættes:
§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse ved statsamternes behandling af sager om værgemål og værger samt sager om vederlag og udlæg til værger, medmindre andet er bestemt nedenfor.
Kapitel 2: Værgemåls- og værgesager
Lægeerklæring
§ 2. Hvis en lægeerklæring skal indhentes til brug for en sag, skal lægeerklæringen
så vidt muligt indeholde oplysninger om,
1) den pågældende befinder sig i en helbredstilstand omfattet af værgemålslovens
§ 5, stk. 1 eller 2, eller § 7, stk. 1,
2) tilstanden må anses for varig eller forbigående,
3) hvilken betydning tilstanden skønnes at have for den pågældendes evne til at
tage vare på sine anliggender,
4) den pågældende med nytte kan udtale sig om et eventuelt værgemål, herunder om
den pågældende har tilkendegivet sin mening herom, og
5) grundlaget for udarbejdelsen af lægeerklæringen, herunder om lægens kendskab
til den pågældende.
§ 3. Lægeerklæringen kan afgives af den pågældendes sædvanlige læge.
Stk. 2. Hvis den pågældende på tidspunktet for lægeerklæringens afgivelse er eller
kort forinden har været indlagt på et hospital, kan lægeerklæringen afgives af en
af de læger, der har deltaget i behandlingen på hospitalet.
Stk. 3. Hvis afgivelse af lægeerklæringen forudsætter en viden eller erfaring, som
den pågældendes sædvanlige læge eller en læge efter stk. 2 ikke har, afgives lægeerklæringen
af en speciallæge.
Stk. 4. Har ingen læge fornødent kendskab til den pågældende, afgives lægeerklæringen
af embedslægen.
Partshøring af den, som sagen angår
§ 4. Statsamtet giver snarest muligt og senest samtidig med underretning
efter værgemålslovens § 20 den, som sagen angår, meddelelse om en anmodning efter
lovens § 5 eller §§ 7-12, medmindre den pågældende er bekendt med anmodningen.
Stk. 2. I sager om værgemål efter værgemålslovens § 5, stk. 2, eller § 7 indkalder
statsamtet den, som sagen angår, til et møde. Statsamtet skal under mødet vejlede
den pågældende om retsvirkningerne af værgemålet og søge anmodningen om værgemål
bekræftet.
Stk. 3. Inden statsamtet træffer afgørelse i andre sager om værgemål og værger end
sager efter lovens § 5, stk. 2, eller § 7, skal statsamtet anmode den, som sagen
angår, om en skriftlig eller mundtlig udtalelse, og gøre den pågældende bekendt
med, at denne har ret til et møde om sagen. Statsamtet kan dog undlade dette, hvis
den pågældende ikke med nytte kan udtale sig om spørgsmålet. Anmodning om en udtalelse
og oplysning om retten til et møde skal ske senest samtidig med, at den pågældende
gøres bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse, jf. lovens § 19, stk. 1.
Underretning af andre end den, som sagen angår
§ 5. Underretning efter værgemålslovens § 20 skal ske snarest efter, at anmodningen
er modtaget.
Meddelelse til forvaltningsafdelingen
§ 6. Ved iværksættelse eller ændring af værgemål, som medfører, at der skal indleveres
midler til bestyrelse i en godkendt forvaltningsafdeling, jf. § 34 eller § 35 i
værgemålsbekendtgørelsen, giver statsamtet meddelelse om afgørelsen, herunder om
hvem der er beskikket som værge, til en forvaltningsafdeling, der udpeges af værgen,
jf. dog stk. 2, 1. pkt. Peger værgen ikke på nogen forvaltningsafdeling, beslutter
statsamtet, hvilken forvaltningsafdeling meddelelsen skal sendes til.
Stk. 2. Bestyres der allerede midler i en forvaltningsafdeling, giver statsamtet
meddelelse til forvaltningsafdelingen om afgørelser efter værgemålslovens § 9 eller
§ 10. Statsamtet giver endvidere forvaltningsafdelingen meddelelse om beskikkelse
af en ny værge eller af en særlig værge.
§ 7. I sager om værger for børn og unge, jf. værgemålslovens kapitel 1, finder reglerne
i §§ 2-4 og § 6, stk. 1 og 2, 1. pkt., ikke anvendelse.
Stk. 2. I sager om foreløbige værgemål efter lovens § 21 finder reglerne i §§ 2-6
kun anvendelse i det omfang, det er foreneligt med den foreløbige afgørelses karakter.
Stk. 3. I sager om særlige værgemål, jf. lovens kapitel 8, finder reglerne i § 2,
§ 3 og § 6, stk. 1 og 2, 1. pkt., ikke anvendelse, og reglerne i § 4 og § 5 finder
kun anvendelse i det omfang, det er foreneligt med afgørelsens midlertidige karakter.
Antagelse
§ 8. Statsamtet antager efter ansøgning et antal personer (faste værger), der er
villige til at lade sig beskikke som værger. Antallet af faste værger fastlægges
af det enkelte statsamt på grundlag af en vurdering af behovet.
Stk. 2. Ansøgninger til ledige stillinger som faste værger kan indkaldes ved opslag
i den lokale presse. Opslag kan endvidere ske i fagtidsskrifter eller på anden måde,
der er egnet til at sikre, at der kan antages det fornødne antal egnede personer.
§ 9. Antagelse som fast værge sker indtil videre, medmindre statsamtet bestemmer
andet.
Stk. 2. Statsamtet kan bestemme, at hvervet som fast værge skal opslås ledigt eller
ophøre hvert femte år efter antagelsen. Statsamtet underretter den faste værge om
en beslutning herom.
§ 10. Antagelse som fast værge medfører pligt til at lade sig beskikke som værge
i de værgemål, som det statsamt, der har antaget værgen, tildeler den pågældende.
Statsamtet kan, når der foreligger særlige grunde, efter anmodning fra en fast værge
undlade at beskikke denne.
Ophør
§ 11. Hvervet som fast værge bortfalder
1) 3 måneder efter, at statsamtet har truffet bestemmelse efter § 9, stk. 2,
2) ved udløbet af en tidsbegrænset antagelse,
3) ved udgangen af den måned, hvori den faste værge fylder 70 år,
4) når den faste værge begærer sig fritaget for hvervet, eller
5) når den faste værge anmelder betalingsstandsning eller kommer under konkurs.
Stk. 2. Statsamtet kan fratage en fast værge hvervet, hvis den pågældende
1) i længere tid er fraværende på grund af sygdom, eller
2) der foreligger andre særlige grunde.
Stk. 3. Statsamtet fratager en fast værge hvervet, hvis værgen gentagne gange eller
groft har tilsidesat sine pligter som værge.
Stk. 4. Bortfald eller fratagelse af hvervet som fast værge medfører ikke, at beskikkelse
som værge i det enkelte værgemål ophører, medmindre der træffes afgørelse om fratagelse
af beskikkelsen efter værgemålslovens § 12.
Kapitel 4: Værgens vederlag m.v.
Faste og andre professionelle værger
§ 12. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der omfatter alle økonomiske
forhold for den, der er under værgemål, 3.500 kr. excl. moms årligt. Statsamtet
kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt
omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor
ikke længere er tilstede.
Stk. 2. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges et vederlag
på op til 4.000 kr. excl. moms for etablering af værgemålet, herunder for udarbejdelse
af fortegnelse over aktiver og passiver m.v., jf. § 3 i værgemålsbekendtgørelsen.
Statsamtet kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget.
§ 13. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der omfatter alle personlige
forhold for den, der er under værgemål, 4.800 kr. excl. moms årligt. Statsamtet
kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt
omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor
ikke længere er tilstede.
Stk. 2. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges et vederlag
på op til 1.500 kr. excl. moms for etablering af værgemålet. Statsamtet kan i særlige
tilfælde forhøje vederlaget.
§ 14. Omfatter et værgemål alle økonomiske og personlige forhold for den, der er
under værgemål, eller er et værgemål begrænset, herunder tidsbegrænset, jf. værgemålslovens
§ 5, stk. 3, og § 8, stk. 2, fastsættes vederlaget til den faste værge skønsmæssigt
på grundlag af arbejdets omfang og værgemålets karakter. Vederlaget fastsættes indtil
videre.
§ 15. Reglerne i §§ 12-14 finder efter ansøgning tilsvarende anvendelse for værger,
som har påtaget sig hvervet som værge i kraft af deres profession (andre professionelle
værger).
Andre værger
§ 16. Statsamtet kan undtagelsesvis efter ansøgning tillægge andre værger helt eller
delvis vederlag for deres arbejde.
Udlæg
§ 17. Statsamtet kan i fornødent omfang kræve dokumentation for værgens nødvendige
udlæg.
Stk. 2. Udlæg til kørsel i egen bil eller på egen motorcykel godtgøres efter de
for ansatte i staten gældende regler.
Stk. 3. Indgår et værgemål som et led i værgens øvrige forretningsdrift, kan der
tillægges værgen et beløb på op til 1.500 kr. excl. moms årligt til dækning af kontorholdsudgifter.
Betaling
§ 18. Den, der er under værgemål, betaler værgens vederlag og
nødvendige udlæg, hvis den pågældendes indtægt overstiger 95.000 kr. Hvis den del
af indtægten, der overstiger 95.000 kr., ikke kan dække værgens vederlag og nødvendige
udlæg, betaler statsamtet resten, jf. dog stk. 2. Beløbet reguleres hvert år den
1. januar første gang den 1. januar 1998 efter lov om en satsreguleringsprocent
og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100.
Stk. 2. Den, der er under værgemål, betaler, uanset bestemmelsen i stk. 1, værgens
vederlag og nødvendige udlæg, hvis den pågældendes samlede formue er på 60.000 kr.
eller derover. Hvis den del af formuen, der overstiger 60.000 kr., ikke kan dække
værgens vederlag og nødvendige udlæg, betaler statsamtet resten. Ved opgørelse af
formuen medregnes både den del af formuen, der er omfattet af værgemålet, og den
del af formuen, der ikke er omfattet af værgemålet.
Stk. 3. Statsamtet kan i særlige tilfælde helt eller delvis nedsætte betalingen
for den, der er under værgemål.
Stk. 4. Vederlaget betales månedsvis bagud, medmindre statsamtet bestemmer andet.
§ 19. Indtægten efter § 18, stk. 1, udgør summen af
1) den personlige indkomst efter personskattelovens § 3 og
2) kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 med tillæg af aktieindkomsten
efter personskattelovens § 4 a.
Stk. 2. Ved beregningen efter stk. 1 anvendes de indkomster, der fremgår af seneste
årsopgørelse, uanset om indkomsterne er omfattet af værgemålet. Hvis summen af kapitalindkomsten
og aktieindkomsten er negativ, ses der bort fra den.
Stk. 3. Afviger de aktuelle indtægtsforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligt
fra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægten efter stk. 1, lægges
de tilsvarende aktuelle indtægtsforhold til grund. Det samme gælder, hvis der ikke
er opgjort nogen indtægt.
§ 20. I sager om samværgemål efter lovens § 7 og værgemål for gifte efter lovens
§ 33, stk. 1, finder reglerne i dette kapitel ikke anvendelse.
§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.
Justitsministeriet, den 13. december 1996
Bjørn Westh
/ Ole Græsbøll Olesen
