CivilRetsDirektoratet

Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter,
Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden
på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland.

J.nr. 2000-5019-100 Sagsbehandler: Mette Brinch Dato 7. dec. 2001

Vejledende indtægtsgrænser i 2002 i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag

1. Vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidrag og for fastsættelse af uddannelsesbidrag i 2002

De vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget og for fastsættelse af uddannelsesbidrag er senest blevet reguleret pr. 1. januar 2001, jf. Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse af 15. december 2000. Retningslinierne vedrører den bidragspligtiges bruttoindkomst set i forhold til, hvor mange børn under 18 år denne har pligt til at forsørge (både hjemmeboende og udeboende børn, men ikke stedbørn).

Normalbidraget udgjorde 10.980 kr. årligt i 2001. Ved Socialministeriets vejledning nr. 184 af 12. november 2001 om regulering pr. 1. januar 2002 af satser på det sociale område er normalbidraget pr. 1. januar 2002 forhøjet til 11.280 kr. årligt.

Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet udgør i 2002 9.984 kr. årligt, mens tillægget udgør 1.296 kr. årligt.

De procenttillæg, som fremgår af denne cirkulæreskrivelse, beregnes alene af grundbeløbet. Tillægget skal således kun betales én gang, jf. Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse af 20. december 1999

Ved reguleringen af de vejledende retningslinier for fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget og for fastsættelse af uddannelsesbidrag har Civilretsdirektoratet taget udgangspunkt i satsreguleringsprocenten, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 735 af 21. august 2001 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløb for finansåret 2002.

Under henvisning hertil finder Civilretsdirektoratet, at der ved fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget i 2002 bør tages udgangspunkt i følgende indtægter:

1 barn: normalbidraget + 25% ved ca. 305.000 kr. om året

normalbidraget + 50% ved ca. 320.000 kr. om året

normalbidraget + 100% ved ca. 340.000 kr. om året

2 børn: normalbidraget + 25% ved ca. 320.000 kr. om året

normalbidraget + 50% ved ca. 340.000 kr. om året

normalbidraget + 100% ved ca. 385.000 kr. om året

3 børn: normalbidraget + 25% ved ca. 340.000 kr. om året

normalbidraget + 50% ved ca. 385.000 kr. om året

normalbidraget + 100% ved ca. 440.000 kr. om året

Retningslinien for fastsættelse af uddannelsesbidrag i 2002 vil være et beløb i størrelsesordenen 260.000 kr. om året, når der ikke er forsørgelsespligt over for andre børn.

Hvis den bidragspligtige har forsørgelsespligt over for flere børn under 18 år, bør indtægtsgrænsen for fastsættelse af uddannelsesbidrag skønsmæssigt forhøjes med ca. 37.000 kr. for hvert barn, som den bidragspligtige forsørger i hjemmet, og med ca. 13.500 kr. – ca. 19.500 kr. for hvert barn, som den bidragspligtige betaler bidrag til.

Det bemærkes, at alle indtægter er opgjort før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og skat.

Disse retningslinier for forhøjelse af børnebidrag og for fastsættelse af uddannelsesbidrag er alene vejledende. Bidragsfastsættelsen skal som hidtil i overensstemmelse med sædvanlige udmålingsprincipper ske efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.

2. Vejledende retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag, når den bidragspligtiges indtægt er lav

Indtægtsgrænsen for fastsættelse af ægtefællebidrag, når den bidragspligtiges indtægt er lav, er senest blevet reguleret pr. 1. januar 2001. Direktoratet har på ny fundet anledning til at regulere denne indtægtsgrænse fra den 1. januar 2002:

Når den bidragspligtiges indtægt ikke overstiger 16.500 kr. om måneden, bør der således fremover udvises tilbageholdenhed med at fastsætte ægtefællebidrag.

Når den bidragspligtiges indtægt ligger mellem 16.500 kr. og 18.500 kr. om måneden, bør bidraget skønsmæssigt fastsættes til et mindre beløb, end de almindelige retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag ville føre til.

Eventuelle forsørgelsesforpligtelser, som den bidragspligtige har over for børn under 18 år, skal fortsat fradrages i indkomsten, inden der foretages en vurdering af bidragsevnen.

Et bidrag bør ikke udmåles så stort, at den bidragspligtiges bruttoindtægt - efter fradrag af børnebidrag og ægtefællebidrag - bringes ned under den ovennævnte indtægtsgrænse på ca. 16.500 kr.

Det bemærkes, at alle indtægter er opgjort før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og skat.

Disse retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag er alene vejledende. Bidragsfastsættelsen skal som hidtil i overensstemmelse med sædvanlige udmålingsprincipper ske efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.

3. Vejledende retningslinier for vurdering af, hvornår den bidragsberettigede ikke har et rimeligt behov for bidrag (“bidragsloftet”)

Indtægtsgrænsen for, hvornår den bidragsberettigedes økonomiske forhold i almindelighed må antages at være så gode, at den bidragspligtige ikke har et rimeligt behov for bidrag, er senest blevet reguleret pr. 1. januar 2001. Direktoratet har på ny fundet anledning til at regulere denne indtægtsgrænse fra den 1. januar 2002:

Der bør herefter ikke fastsættes bidrag, hvis den bidragsberettigedes indtægt overstiger ca. 200.000 kr. - ca. 240.000 kr. om året.

Hvis den bidragsberettigedes indtægt er mindre end ca. 200.000 kr. - ca. 240.000 kr. om året, fastsættes bidraget normalt kun så højt, at den bidragsberettigedes samlede indtægt, inklusiv bidrag, er i denne størrelsesorden. Baggrunden for dette er, at den bidragsberettigede ikke kan siges at have behov for bidrag, når vedkommende har en indtægt af denne størrelse.

Hvis den bidragspligtige har en særlig høj indtægt, kan der dog fortsat være grundlag for at fastsætte bidrag, uanset at den bidragsberettigede derved får en samlet indtægt på over ca. 200.000 kr. - ca. 240.000 kr. om året, inklusiv bidrag.

Alle indtægter er opgjort før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og skat.

Disse retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag er alene vejledende. Bidragsfastsættelsen skal som hidtil i overensstemmelse med sædvanlige udmålingsprincipper ske efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.

4. Behandling af skattefri indtægter i 2002 (herunder DIS-indtægter)

I stærkt forenklet form ser beskatningen af lønindtægter i 2002 således ud:

Af enhver lønindtægt betales et arbejdsmarkedsbidrag (ambi) på 8% samt 1% i særlig pensionsopsparing. Herefter betales der af indtægter, der overstiger personfradraget på 34.400 kr., i gennemsnit 38,75% i skat (bund-, kommune-, amts- og kirkeskat). Af indtægter over 191.200 kr. betales der et skattetillæg på 6% (mellemskat), og endelig betales der yderligere 15% (topskat) af indtægter over 285.200 kr.

Skatteloftet er i 2002 fastsat til 59%, ekskl. kirkeskat. Den gennemsnitlige kirkeskat i 2002 er 0,7%, hvorfor den maksimale skatteprocent bliver 59,7%, inkl. kirkeskat.

Civilretsdirektoratet har igen i år revideret det skema, som kan benyttes ved beregningen af, hvad en bestemt nettoindtægt svarer til som beskattet bruttoindtægt efter fradrag for den særlige pensionsopsparing på 1%:

2002:

Bruttoindtægt efter ambi (kr.)	Marginal trækprocent i intervallet	Nettoindkomst efter ambi (kr.)	Omregningsfaktor i intervallet
0 - 34.400	0	0 – 34.400	1,0000
34.401 - 191.200	38,75	34.401 - 130.440	1,6327
191.201 - 285.200	44,75	130.440 - 182.375	1,8100
285.201 -	59,7	182.375 -	2,4814

Når beregningerne er gennemført efter tabellen, skal der tillægges arbejdsmarkedsbidrag:

Ved at dividere indtægten efter arbejdsmarkedsbidrag med 0,92 fremkommer indtægten før arbejdsmarkedsbidrag.

Eksempel:

M har en skattefri indtægt på 200.000 kr. pr. år

Skemaet er alene et hjælpemiddel til brug ved skønnet over parternes indtægtsniveau og dermed bidragets størrelse. Civilretsdirektoratet er opmærksom på, at anvendelsen af denne beregningsmetode i nogle situationer kan føre til en for høj bruttoindtægt, hvorfor tendensen i skønnet bør være at nedrunde.

Civilretsdirektoratet kan i øvrigt henvise til Skarrildhusberetningerne for 1987, (side 53-54), 1991 (side 37-39), 1994 (side 29-31), 1995 (side 30-32), 1996 (side 26-29), 1997 (side 19-23), 1998 (side 32-35) og 1999 (side 9-11).

Med venlig hilsen

Civilretsdirektoratet

Christian Strøyer

Advokat Jørgen U. Grønborg

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til Advokat(H) Jørgen U. Grønborg