Cirk. nr. 189 af 17.12.1997
Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes
skattemæssigt til markedsværdien.
For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led
i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning, i det omfang rabatten
overstiger arbejdsgiverens avance.
Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt
tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.
Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren mv. for benyttelse af et personalegode,
reduceres værdiansættelsen med beløbet.
Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens
§ 16.
Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes
arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere
arbejdsgivere m.v. overstiger 4.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den beløbsmæssige
bagatelgrænse finder ikke anvendelse på de i dette cirkulære omhandlede personalegoder,
bortset fra punkt e. Bagatelgrænsen finder endvidere ikke anvendelse på personalegoderne
fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri tv- og radiolicens.
Arbejdsgivere og lignende, der efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal indberette
om personalegoder, henvises til skatteministeriet bekendtgørelse nr. 1251 af 13.
december 1996.
Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 godkendt følgende anvisninger
vedrørende personalegoder:
a. Normalværdi af kost og logi.
For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og
kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 24.400 kr. for hele året ( 2.033
kr. pr. måned).
For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som
har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager
fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 55 kr. pr.
dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 45 kr. pr. dag.
For 1 måltid ansættes værdien til 25 kr. pr. dag.
For sømænd, der får fri kost ombord ansættes værdien til 55 kr. pr. dag.
For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, bortset fra de i ligningslovens
§ 7, litra s, nævnte, ansættes værdien heraf til 325 kr. pr. måned.
Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den
kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.
b. Fri telefon.
Værdien af fri telefon udgør for 1998 3.000 kr. (250 kr. pr. måned) , hvis arbejdsgiveren
mv. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi,
dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Der skal ikke ske yderligere beskatning,
såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner
til rådighed, fx. biltelefon eller telefon i et sommerhus.
Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx. ved at betale et månedligt beløb
til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes.
Den ansatte skal beskattes uanset, om den ansatte selv har en telefon, men værdien
af den telefon, der er betalt af arbejdsgiveren, kan reduceres med størrelsen af
de faktiske udgifter, som den ansatte afholder vedrørende den private telefon.
En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen.
c. Fri helårsbolig.
Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt
der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske
markedsleje, der er fastsat af Ligningsrådet. Satserne fremgår af bilag 1 og 2.
Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte og den fastsatte
værdi.
For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller
kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien efter Ligningsrådets satser eller
markedslejen.
Bopæls- og fraflytningspligt
Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet
bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi
af boligen et nedslag på 30 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.
Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende
til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før
beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).
Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.
Fraflytningspligt
Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke
har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør,
gives et nedslag i på 10 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.
Er lejeren en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, fastsættes værdien med udgangspunkt i markedslejen.
Hvis arbejdsgiveren mv. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt
afholdes af lejeren, fx. el, varme mv., skal betalingen herfor beskattes.
d. Personalelån.
Ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente
end mindsterenten jf. kursgevinstlovens § 38 (tidligere § 7), skal beskattes af
den herved opnåede fordel. Reglerne er nærmere beskrevet i SD-cirkulære 1989-27,
hvortil der henvises.
e. Særlige køretøjer - beskatning af privat kørsel.
Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige
som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om
firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne).
Det drejer sig om fx. lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.
Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private
anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen,
skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det,
det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder,
jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
Ansattes private kørsel i de nævnte særlig køretøjer, der sker i tilknytning til
en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km. om året, beskattes med Ligningsrådets
kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 1998 er satsen 2,39
kr. pr. km .
Ikrafttræden mv.
Cirkulæret afløser TS-cirkulære 1996-32 med virkning fra indkomståret 1998.
Ad cirkulærets punkt c. Fri helårsbolig: Ligningsrådet har besluttet at forhøje
den skematiske markedsleje for fri helårsbolig med 20 pct. gældende fra 1. januar
1999.
Frantz Howitz
/Finn Thrysøe