CivilRetsDirektoratet

Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter,
Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden
på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland.

Vejledende indtægtsgrænser i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag

1. Vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidrag og for fastsættelse af uddannelsesbidrag i 2001

De vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget og fastsættelse af uddannelsesbidrag er senest blevet reguleret pr. 1. januar 2000. Retningslinierne vedrører den bidragspligtiges bruttoindkomst set i forhold til, hvor mange børn under 18 år denne er forsørgelsespligtig over for (hjemmeboende børn såvel som børn, der betales bidrag til).

Normalbidraget udgjorde 10.644 kr. årligt i 2000. Ved Socialministeriets cirkulære nr. 167 af 6. november 2000 om regulering pr. 1. januar 2001 af satser på det sociale område er normalbidraget pr. 1. januar 2001 forhøjet til 10.980 kr. årligt.

Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet udgør i 2001 9.720 kr. årligt, mens tillægget udgør 1.260 kr. årligt.

De procenttillæg, som fremgår af denne cirkulæreskrivelse, beregnes alene af grundbeløbet. Tillægget skal således kun betales én gang. Der henvises herom til cirkulæreskrivelse af 20. december 1999.

Ved reguleringen af de vejledende retningslinier for fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget og fastsættelse af uddannelsesbidrag har Civilretsdirektoratet i lighed med reguleringen for 2000 taget udgangspunkt i satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Under henvisning hertil finder Civilretsdirektoratet, at der med virkning fra den 1. januar 2001 ved fastsættelse af børnebidrag bør tages udgangspunkt i følgende retningslinier:

1 barn: normalbidraget + 25% ved ca. 300.000 kr. om året

normalbidraget + 50% ved ca. 315.000 kr. om året

normalbidraget + 100% ved ca. 335.000 kr. om året

2 børn: normalbidraget + 25% ved ca. 315.000 kr. om året

normalbidraget + 50% ved ca. 335.000 kr. om året

normalbidraget + 100% ved ca. 375.000 kr. om året

3 børn: normalbidraget + 25% ved ca. 335.000 kr. om året

normalbidraget + 50% ved ca. 375.000 kr. om året

normalbidraget + 100% ved ca. 425.000 kr. om året

Retningslinien for fastsættelse af uddannelsesbidrag i 2001 vil være et beløb i størrelsesordenen 255.000 kr. om året, når der ikke er forsørgelsespligt over for andre børn.

Hvis den bidragspligtige har forsørgelsespligt over for flere børn under 18 år, bør indtægtsgrænsen for fastsættelse af uddannelsesbidrag skønsmæssigt forhøjes med ca. 36.000 kr. for hvert barn, som den bidragspligtige forsørger i hjemmet, og med ca. 13.000 kr. – ca. 19.000 kr. for hvert barn, som den bidragspligtige betaler bidrag til.

Det bemærkes, at alle indtægter er opgjort før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og skat.

Disse retningslinier for forhøjelse af børnebidrag og for fastsættelse af uddannelsesbidrag er alene vejledende. Bidragsfastsættelsen skal som hidtil i overensstemmelse med sædvanlige udmålingsprincipper ske efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.

2. Vejledende retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag, når den bidragspligtiges indtægt er lav

Ved cirkulæreskrivelse af 3. februar 2000 orienterede Civilretsdirektoratet om indtægtsgrænsen for fastsættelse af ægtefællebidrag, når den bidragspligtiges indtægt er lav. Direktoratet har på ny fundet anledning til at regulere indtægtsgrænsen med virkning fra 1. januar 2001.

Når den bidragspligtiges indtægt ikke overstiger 16.000 kr. om måneden, bør der således fremover udvises tilbageholdenhed med at fastsætte ægtefællebidrag.

Når den bidragspligtiges indtægt ligger mellem 16.000 kr. og 18.000 kr. om måneden, bør bidraget skønsmæssigt fastsættes til et mindre beløb, end de almindelige retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag ville føre til.

Eventuelle forsørgelsesforpligtelser, som den bidragspligtige har over for børn under 18 år, skal fortsat fradrages i indkomsten, inden der foretages en vurdering af bidragsevnen.

Et bidrag bør ikke udmåles så stort, at den bidragspligtiges bruttoindtægt - efter fradrag af børnebidrag og ægtefællebidrag - bringes ned under den ovennævnte indtægtsgrænse på ca. 16.000 kr.

Det bemærkes, at alle indtægter er opgjort før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og skat.

Disse retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag er alene vejledende. Bidragsfastsættelsen skal som hidtil i overensstemmelse med sædvanlige udmålingsprincipper ske efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.

3. Vejledende retningslinier for vurdering af, hvornår den bidragsberettigede ikke har et rimeligt behov for bidrag (“bidragsloftet”)

I cirkulæreskrivelsen af 3. februar 2000 orienterede Civilretsdirektoratet også om, hvornår den bidragsberettigedes økonomiske forhold i almindelighed må antages at være så gode, at der ikke er et rimeligt behov for bidrag.

Civilretsdirektoratet har nu ligeledes fundet grundlag for at forhøje denne indtægtsgrænse med virkning fra 1. januar 2001. Der bør herefter ikke fastsættes bidrag, hvis den bidragsberettigedes indtægt overstiger ca. 195.000 kr. - ca. 235.000 kr. om året.

Hvis den bidragsberettigedes indtægt er mindre end ca. 195.000 kr. - ca. 235.000 kr. om året, fastsættes bidraget normalt kun så højt, at den bidragsberettigedes samlede indtægt, inklusiv bidrag, er i denne størrelsesorden. Baggrunden for dette er, at den bidragsberettigede ikke kan siges at have behov for bidrag, når vedkommende har en indtægt af denne størrelse.

Hvis den bidragspligtige har en særlig høj indtægt, kan der dog fortsat være grundlag for at fastsætte bidrag, uanset at den bidragsberettigede derved får en samlet indtægt på over ca. 195.000 kr. - ca. 235.000 kr. om året, inklusiv bidrag.

Det bemærkes, at alle indtægter er opgjort før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og skat.

Disse retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag er alene vejledende. Bidragsfastsættelsen skal som hidtil i overensstemmelse med sædvanlige udmålingsprincipper ske efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.

4. Behandling af skattefri indtægter i 2001 (herunder DIS-indtægter)

I stærkt forenklet form ser beskatningen af lønindtægter i 2001 således ud:

Af enhver lønindtægt betales et arbejdsmarkedsbidrag (ambi) på 8% samt 1% i særlig pensionsopsparing. Herefter betales der af indtægter, der overstiger personfradraget på 33.400 kr., i gennemsnit 39,45% i skat (bund-, kommune-, amts- og kirkeskat). Af indtægter over 177.900 kr. betales der et skattetillæg på 6% (mellemskat), og endelig betales der yderligere 15% (topskat) af indtægter over 276.900 kr.

Skatteloftet er i 2001 fastsat til 59% ekskl. kirkeskat. Den gennemsnitlige kirkeskat i 2001 er 0,7%, hvorfor den maksimale skatteprocent bliver 59,7% inkl. kirkeskat.

Civilretsdirektoratet har igen i år revideret det skema, som kan benyttes ved beregningen af, hvad en bestemt nettoindtægt svarer til som beskattet bruttoindtægt efter fradrag for den særlige pensionsopsparing på 1%:

2001:

Bruttoindtægt efter ambi (kr.)

Marginal trækprocent i intervallet

Nettoindkomst efter ambi (kr.)

Omregningsfaktor i intervallet

0 - 33.400

0

0 – 33.400

1,0000

33.401 - 177.900

39,45

33.401 - 120.895

1,6515

177.901 - 276.900

45,45

120.895 - 174.900

1,8332

276.901 -

59,7

174.901 -

2,4814

Når beregningerne er gennemført efter tabellen, skal der tillægges arbejdsmarkedsbidrag:

Ved at dividere indtægten efter arbejdsmarkedsbidrag med 0,92 fremkommer indtægten før arbejdsmarkedsbidrag.

Eksempel:

M har en skattefri indtægt på 200.000 kr. pr. år

De første 174.900 kr. svarer til
nettoværdien af

276.900 kr. efter ambi

De resterende 25.100 kr. multipliceres med
faktoren 2,4814 og svarer således
til nettoværdien af

62.283 kr. efter ambi

I alt svarer 200.000 kr. netto til

339.183 kr. efter ambi

339.183 kr. efter ambi divideres med 0,92
og svarer til en bruttoindkomst på

368.677 kr. før ambi

Skemaet er alene et hjælpemiddel til brug ved skønnet over parternes indtægtsniveau og dermed bidragets størrelse. Civilretsdirektoratet er opmærksom på, at anvendelsen af denne beregningsmetode i nogle situationer kan føre til en for høj bruttoindtægt, hvorfor tendensen i skønnet bør være at nedrunde.

Civilretsdirektoratet kan i øvrigt henvise til Skarrildhusberetningerne for 1987, (side 53-54), 1991 (side 37-39), 1994 (side 29-31), 1995 (side 30-32), 1996 (side 26-29), 1997 (side 19-23), 1998 (side 32-35) og 1999 (side 9-11).

Det bemærkes, at lovforslag nr. L 52 om ændring af personskatteloven og ligningsloven (Uændret personfradrag i 2001 for personer over 18 år m.v.), der i dag er vedtaget af Folketinget, er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsgrænserne.

Med venlig hilsen

Civilretsdirektoratet

Christian Strøyer

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

06-11-18