Cirkulære om udfærdigelse af navnebeviser

Cirk. nr. 30 af 01.03.1982

Kapitel 1 Almindelige bestemmelser
Kapitel 2 Navnebevis i medfør af navnelovens § 6
Kapitel 3 Navnebevis i medfør af navnelovens § 8
Kapitel 4 Fornavne
Kapitel 5 Mellemnavne
Kapitel 6 Ikrafttrædelsesbestemmelser


I henhold til § 17 i lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne fastsættes følgende:

Kapitel 1: Almindelige bestemmelser

§ 1. Sager om navneforandring afgøres af statsamtet på det sted, hvor ansøgerne eller en af dem bor eller i mangel af bopæl opholder sig ved ansøgningens indgivelse, jfr. dog §§ 10, 12 og 22.
Stk. 2. Sagen forelægges justitsministeriet, såfremt ansøgerne eller en af dem er bosat i udlandet eller ikke har dansk indfødsret. Forelæggelse er dog unødvendig, hvis herboende ægtefæller, hvoraf den ene har dansk indfødsret, søger navneforandring sammen. Forelæggelse er endvidere unødvendig, hvis statsamtet finder det klart, at lovens betingelser for at imødekomme ansøgningen ikke er opfyldt.

§ 2. Navnebevis bør ikke udfærdiges, hvis den ansøgte navneforandring kan ske ved anmeldelse til ministerialbogen (personregistret) eller til vielsesmyndigheden.
Stk. 2. Ansøges der samtidig om ændring af fornavn og mellemnavn eller efternavn, skal navneforandringen dog ske ved navnebevis, når ændring til et af de ansøgte navne ikke kan ske ved anmeldelse.
Stk. 3. Navneforandring efter lovens §§ 2, 10, stk. 3 og 11, stk. 1 og 3 for en person, der ikke er tilført ministerialbogen (personregistret) her i landet, sker ved navnebevis. Det samme gælder for navneforandring efter lovens § 4, såfremt ægteskabet ikke er indgået for en dansk myndighed.
Stk. 4. Ansøger flere slægtninge samtidig om ændring af mellem- og/ eller efternavn, kan navneforandringen for alles vedkommende ske ved navnebevis, selv om det ansøgte navn af nogle af ansøgerne kunne antages ved anmeldelse.

§ 3. Dokumentation for et navn sker ved fremlæggelse af fødsels- og dåbs(navne)attest, for personer navngivet til personregistret i de sønderjyske landsdele fødsels- og navneattest udstedt af personregisterføreren. Dokumentationen kan endvidere ske ved fremlæggelse af navnebevis eller navneændringsattest. Angivelse i fødsels- og dåbs(navne)attesters forældrerubrik er ikke tilstrækkelig dokumentation. Dokumentation for et giftenavn sker ved fremlæggelse af vielsesattest.

§ 4. Flere slægtninge kan optages i samme navnebevis.
Stk. 2. Ægtefæller, der sammen søger navneforandring, optages begge i navnebeviset.
Stk. 3. Har ansøgeren barn, adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn under 18 år, skal det oplyses, om barnet medtages i navnebeviset.
Stk. 4. For ugifte personer under 18 år skal ansøgningen underskrives af forældremyndighedens indehaver og af barnet, hvis det er fyldt 12 år.

§ 5. Ethvert navnebevis skal indeholde en henvisning til den eller de bestemmelser i loven, efter hvilken navneforandringen er tilladt.

§ 6. Der kan ikke meddeles navnebevis på efternavne, der består af flere end to navne forbundet med bindestreg.
Stk. 2. Der kan endvidere ikke meddeles navnebevis på det ene navn i et bindestregsefternavn, medmindre der foreligger en sådan tilknytning til det ønskede navn, at der efter loven kan udfærdiges navnebevis herpå som et selvstændigt efternavn.

§ 7. Samtidig med udlevering af navnebevis på et ikke tidligere forbeholdt efternavn indsendes meddelelse herom til justitsministeriet på særlige kartotekskort. Hvert år inden den 15. januar indsendes til justitsministeriet en alfabetisk ordnet fortegnelse over ikke tidligere forbeholdte efternavne, der er meddelt ved navnebevis i det foregående kalenderår.

§ 8. Samtidig med udlevering af navnebevis underrettes ministerialbogsføreren (personregisterføreren) på dåbs- eller navngivelsesstedet om navneforandringen. Endvidere underrettes folkeregistret og for så vidt angår personer over 15 år rigsregistraturen. Der gives dog ikke underretning til ministerialbogen (personregistret) og rigsregistraturen om antagelse af eller ændring af giftenavn ved navnebevis. Ansøger eller den, der varetager dennes interesser, underrettes om de afgivne meddelelser til folkeregistret og ministerialbogsføreren (personregisterføreren) samt om, at ny fødsels- eller dåbs(navne)attest kan rekvireres.

Pligten til indberetning til rigsregistraturen er bortfaldet, jfr. cirk. nr. 100 af 13.07.1983.

§ 9. Blanketter til navnebevis, ansøgninger om navnebevis samt de kartotekskort og meddelelser, der er nævnt i §§ 7, 8 og 10 rekvireres hos Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K.

Kapitel 2: Navnebevis i medfør af navnelovens § 6

§ 10. Ansøgninger om navnebevis på efternavn, der ikke begrundes med en særlig tilknytning til det ansøgte navn, jfr. lovens § 8, behandles på følgende måde:

1. Ved gennemsyn af de fortegnelser over forbeholdte navne, som justitsministeriet har udsendt, undersøges, om navnet er forbeholdt, eventuelt som bestanddel af et bindestregsnavn.

2. Er navnet forbeholdt, afslås ansøgningen under henvisning hertil. Kan ansøgeren sandsynliggøre, at der ikke her i riget findes nogen, der er berettiget til navnet, forelægges sagen for justitsministeriet.

3. Er navnet ikke forbeholdt, forelægges spørgsmålet, om navnet kan meddeles ved navnebevis, for justitsministeriet. Ved forelæggelse benyttes den blanket, der er bestemt hertil, medmindre sagen i øvrigt skal forelægges justitsministeriet. Forelæggelse er dog unødvendig, hvis statsamtet finder, at bestemmelserne i lovens § 6, nr. 2-7 er til hinder for det ansøgte navn. Forelæggelse er endvidere unødvendig, hvis det fremgår af sagen, at navnet kan opnås i medfør af reglerne i lovens § 8. Sagen bør da i almindelighed fremmes efter disse regler.

Kapitel 3: Navnebevis i medfør af navnelovens § 8

§ 11. Ved ansøgning om navneforandring i medfør af lovens § 8, nr. 1, sidestilles adoptivforhold med virkeligt slægtskab. I tilfælde, hvor det ansøgte navn er erhvervet ved navnebevis efter lovens § 6, gælder reglerne i lovens § 8, nr. 4.
Stk. 2. For så vidt angår børn uden for ægteskab gælder lovens § 8, nr. 1, kun hvis faderskabet er fastslået eller anerkendt i overensstemmelse med de efter den 1. januar 1938 gældende regler.

§ 12. Tilladelse i medfør af lovens § 8, nr. 3, til at føre et navn, der indebærer en tilpasning af et fremmed efternavn til dansk sprogbrug, kan kun meddeles med justitsministeriets samtykke.

§ 13. Ved ansøgning om navneforandring i medfør af lovens § 8, nr. 4 er det i tilfælde, hvor det tidligere navnebevis omfatter flere personer, hvortil ansøgeren har den i loven nævnte tilknytning, tilstrækkeligt, at der tilvejebringes samtykke fra en af disse.
Stk. 2. Er et efternavn, der er meddelt i medfør af lovens § 6, erhvervet af ægtefæller i forening, kan begge videregive navnet til egen slægt efter lovens § 8, nr. 4.
Stk. 3. Er et efternavn, der er meddelt i medfør af lovens § 6, erhvervet under ægteskabet af ansøgerens ægtefælle, kan ansøgeren med ægtefællens samtykke opnå navnet som eget efternavn.
Stk. 4. Øvrighedsbevis, der før den 1. januar 1962 er udfærdiget i medfør af § 1 i lov nr. 89 af 22. april 1904 om navneforandring samt navnebevis, som før den 1. april 1982 er udfærdiget i medfør af § 5, jfr. §§ 6 og 7 i lov nr. 140 af 17. maj 1961 om personnavne, sidestilles med navnebevis i henhold til lovens § 6.

§ 14. Er et faderskab fastslået eller anerkendt efter de regler, der var gældende før den 1. januar 1938, eller er alene bidragspligt fastslået, kan navnebevis til faderens eller den bidragspligtiges navn meddeles i medfør af lovens § 8, nr. 5 med samtykke fra faderen eller den bidragspligtige.

§ 15. Navnebevis til at føre stedfaders eller stedmoders efternavn, der ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab, kan i tilfælde, hvor barnets moder (fader) er skilt fra stedfaderen (stedmoderen) meddeles i medfør af lovens § 8, nr. 5, med samtykke fra stedfaderen (stedmoderen).
Stk. 2. Er stedfaderen eller stedmoderen død, kan navnebevis til at føre stedfaders eller stedmoders efternavn, der ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab, meddeles i medfør af lovens § 8, nr. 5, medmindre det må antages ikke at stemme med afdødes ønske. Til oplysning herom bør i almindelighed indhentes erklæring fra afdødes nærmeste slægt, det vil sige børn, forældre og søskende.

§ 16. Navnebevis til at føre plejefaders eller plejemoders efternavn, der ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab, kan i tilfælde, hvor plejeforældrene er skilt, meddeles i medfør af lovens § 8, nr. 5, med samtykke fra den af plejeforældrene, hvis efternavn barnet skal føre.
Stk. 2. Er plejefaderen eller plejemoderen død, kan navnebevis til plejefaders eller plejemoders efternavn på tilsvarende måde meddeles i medfør af lovens § 8, nr. 5, under samme betingelser som nævnt ovenfor i § 15, stk. 2.

§ 17. Når det i medfør af lovens § 6 er tilladt en person at føre et efternavn forbundet med bindestreg til det hidtidige efternavn, kan der i medfør af lovens § 8, nr. 5, meddeles den pågældende tilladelse til at føre det nye efternavn alene. Med samtykke fra den pågældende kan der ligeledes i medfør af lovens § 8, nr. 5, meddeles ægtefælle, efterkommere, forældre, søskende og søskendes børn tilladelse til at føre samme navn.

§ 18. Navneforandring på grundlag af navnehævd kan meddeles i medfør af lovens § 8, nr. 5. Ansøgeren må ved attestation fra flere personer, der er nøje kendt med ansøgerens forhold, godtgøre, at ansøgeren og eventuelt tillige dennes slægtninge i opstigende linje i 50 år eller mere uafbrudt og upåtalt har været kaldt ved og almindelig kendt under det ansøgte navn. Attestanternes fødselsdato skal være oplyst. Såfremt der påberåbes brug af navnet gennem flere generationer, skal ansøgeren selv have været kaldt ved og almindelig kendt under navnet i mindst 25 år. Brug af det ansøgte navn kan tidligst regnes fra det fyldte 15. år.
Stk. 2. Attestanterne, af hvilke kun en bør være beslægtet med ansøgeren, skal vedstå deres erklæring personligt over for statsamtet eller til politirapport og herunder indgående udspørges om, hvor længe de har kendt ansøgeren og eventuelt tillige dennes slægtninge under det ansøgte navn, og hvorfra deres kendskab stammer. Endvidere skal det oplyses, om attestanterne har kendskab til ansøgerens daglige brug af navnet privat og på arbejdsplads. Den eller de, på hvem hævden hviler, skal ligeledes afhøres. Det skal herunder oplyses, om ansøgeren kan fremlægge anden dokumentation for brug af navnet, f. eks. anvendelse af navnet i telefonbog, på dørskilt eller i erhverv. Såvel ansøger som attestanter skal gøres bekendt med, at brugen af navnet i hævdsperioden ikke må have været påtalt.
Stk. 3. Der kan ikke vindes hævd på 2 navne forbundet med bindestreg, selv om ansøgeren i det anførte tidsrum har været kaldt ved et mellemnavn i forbindelse med et efternavn.

§ 19. Navnebevis i medfør af lovens § 8, nr. 5, til som giftenavn at føre et navn, der bæres eller har været båret af en persons nuværende eller tidligere ægtefælle, kan, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab, udfærdiges i følgende tilfælde:

1. En ægtefælle kan få tilladelse til at føre et navn, som den anden ægtefælle ville kunne erhverve, hvis denne meddeler samtykke hertil.

2. En ægtefælle, der bærer den anden ægtefælles efternavn, kan få tilladelse til at føre sit eget efternavn forbundet med bindestreg til ægtefællens efternavn. Det gælder, selv om ægtefællerne er blevet skilt, eller den anden ægtefælle er død.

3. En ægtefælle, der ikke bærer eller har båret den anden ægtefælles efternavn, kan med dennes samtykke få tilladelse til at føre ægtefællens efternavn forbundet med bindestreg til sit eget efternavn.

§ 20. Navnebevis til at genantage et tidligere båret giftenavn kan meddeles i medfør af lovens § 8, nr. 5. Tilladelsen medfører alene ret til at antage navnet som giftenavn.

§ 21. Navnebevis for længstlevende ægtefælle til som giftenavn at føre et efternavn, som den afdøde ægtefælle kunne have opnået i medfør af navnelovens § 8, nr. 4, kan meddeles i medfør af lovens § 8, nr. 5, hvis den berettigede eller de berettigede giver samtykke til den efterlevende.

§ 22. Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 14-21, kan navnebevis i medfør af lovens § 8, nr. 5, kun udfærdiges efter forelæggelse for justitsministeriet.

Kapitel 4: Fornavne

§ 23. Ansøges der om navneforandring til et fornavn, der ikke er et egentligt fornavn, i forbindelse med en navneforandring i medfør af lovens § 15, forelægges ansøgningen for justitsministeriet. Fornavnsændringer sker i øvrigt ved anmeldelse.

Kapitel 5: Mellemnavne

§ 24. Der kan i medfør af lovens § 11, stk. 2, udfærdiges navnebevis til som mellemnavn at føre:

1. Et mellemnavn, som helsøskende har erhvervet ved navngivning eller navnebevis.

2. Bedsteforældres mellemnavn eller forældres helsøskendes mellemnavn tillagt ved navngivning, hvis ansøgerens fader (moder) samtykker heri.

3. Sted- eller plejefaders, sted- eller plejemoders mellemnavn, hvis der foreligger samtykke fra den pågældende.

Stk. 2. Forekommer det ønskede mellemnavn tillige som drenge/ pigefornavn, vil det i almindelighed ikke kunne tillægges personer af modsat køn, medmindre navnet forekommer som efternavn i nærmeste slægt, eller navnet med rette bæres som mellemnavn af et kvindeligt/ mandligt medlem af den personkreds, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3.

§ 25. Der kan udfærdiges navnebevis til som mellemnavn at føre:

1. Et navn, der efter §§ 13-17, samt lovens § 8, nr. 2, kunne tillægges ansøgeren som efternavn, medmindre navnet er erhvervet ved ægteskab.

2. Et mellemnavn, som ansøgeren tidligere har båret med rette.

Kapitel 6: Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 26. Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1982.
Stk. 2. Fra cirkulærets ikrafttræden ophæves cirkulære nr. 237 af 13. november 1974 om udfærdigelse af navnebeviser.

Justitsministeriet, den 1. marts 1982

Ole Espersen

/M. Levy

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

21-06-18