Civilretsdirektoratets cirkulære af 08.12.1995 vedrørende § 19 i lov om forældremyndighed og samvær

Indledning

Afgivelse af oplysninger

Hvilke forældre

Hvilke myndigheder og institutioner

Afgivelse efter anmodning

Hvilke oplysninger

Nægte at give oplysninger

Fratage adgangen til orientering


Indledning

Ved lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær, som træder i kraft den 1. januar 1996, er der i § 19 indført en bestemmelse om, at den af forældrene, som ikke har del i forældremyndigheden, har ret til at blive orienteret om sit barns forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet.

Lovens § 19 har følgende ordlyd:

»§ 19. Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet. Myndigheden eller institutionen kan nægte at give oplysninger, hvis det er til skade for barnet. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaverens forhold.
Stk. 2. Statsamtet kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller en af de i stk. 1 nævnte institutioner fratage den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering efter stk. 1. En afgørelse efter 1. pkt. har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen modtager meddelelse om afgørelsen.«

Afgivelse af oplysninger

Bestemmelsen vedrører myndigheders og institutioners pligt til at give oplysninger til forældre, der ikke har del i forældremyndigheden. Den, der har forældremyndigheden kan ikke gøre indsigelser og meddelelse af oplysninger krænker ikke tavshedspligten.

Bestemmelsen vedrører ikke aktindsigt og giver således ikke adgang til at få dokumenter udleveret om barnets forhold i videre omfang, end dette følger af offentlighedsloven. Pligten til at give oplysninger er således en pligt til at give en orientering, typisk i form af mundtlige oplysninger.

Bestemmelsen giver heller ikke ret til en mere aktiv kontakt med den pågældende myndighed eller institution, f.eks. i form af ret til at deltage i forældremøder eller konsultationer, selvom den pågældende blot ønsker at være tilstede, ligesom den heller ikke medfører adgang til at repræsentere barnet. En orientering i medfør af § 19 kan ligeledes ikke danne grundlag for anmodninger eller krav til myndigheden eller institutionen om forhold vedrørende barnet, idet den pågældende af forældrene ikke har ret til at træffe bestemmelse om barnets forhold.

Hvilke forældre.

Adgangen til at få orientering tilkommer den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden. Det er uden betydning om den pågældende har en samværsresolution.

Hvilke myndigheder og institutioner.

De institutioner og myndigheder, der er omfattet af bestemmelsen, er skoler, børneinstitutioner (dagtilbud) samt social- og sundhedsvæsenet.

Bestemmelsen omfatter således såvel private institutioner, der ikke er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, som myndigheder og institutioner, der er en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Skoler er i denne sammenhæng alle uddannelsesinstitutioner, der giver undervisning. Bestemmelsen omfatter således både folkeskoler og privatskoler, der giver undervisning på folkeskoleniveau.

Endvidere vil f.eks. gymnasier, handelsskoler og andre ungdomsuddannelser være omfattet af reglen.

Ved børneinstitutioner er ifølge forarbejderne til bestemmelsen tænkt på f.eks. vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, uanset om disse er private eller må anses for at være en del af den offentlige forvaltning, og kommunal dagpleje.

Afgivelse efter anmodning.

En myndighed har alene pligt til at videregive oplysninger om barnet, hvis der foreligger en individuel og konkret anmodning om oplysninger fra den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden. Der skal således ikke ske løbende orientering, og en stående anmodning om generelt at blive orienteret skal ikke imødekommes.

Hvilke oplysninger.

Oplysningerne, som skolen skal give kan tænkes at vedrøre barnets standpunkt, faglige udvikling, trivsel og problemer. På tilsvarende måde skal børneinstitutioner give orientering om barnets trivsel, udvikling eller lignende. De sociale myndigheder vil kunne orientere om bl.a. eventuelle sociale hjælpeforanstaltninger, der er iværksat i forhold til barnet, og hospitaler vil kunne give oplysninger om barnets helbredstilstand og om, hvad der måtte være årsagen til en indlæggelse, herunder hvad der er hændt ved en ulykke, hvis dette er baggrunden for indlæggelsen.

Såfremt indehaveren af forældremyndigheden som følge af tavshedspligtsregler er afskåret fra at få oplysninger om barnet, vil den anden af forældrene heller ikke kunne få sådanne oplysninger. Afgrænsningen af adgangen til oplysninger bliver således den samme for begge forældre.

Af lovens § 19, stk. 1, 3. pkt., fremgår det, at der ikke må gives fortrolige oplysninger om indehaveren af forældremyndigheden, selvom dette umiddelbart kunne forekomme naturligt i forbindelse med orienteringen om barnets situation. Dette gælder, f.eks. oplysninger om forældremyndighedsindehaverens fysiske eller psykiske situation. Har indehaveren af forældremyndigheden - og dermed barnet - beskyttet adresse, må denne ikke udleveres til den anden af forældrene.

Nægte at give oplysninger.

Af lovens § 19, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at myndigheden eller institutionen kan nægte at give oplysninger, hvis det er til skade for barnet. En nægtelse af at give oplysninger kan påklages efter de almindelige regler om klageadgang, der gælder for vedkommende institution eller myndighed. Er der ikke regler om klageadgang over institutionen eller myndigheden, kan klage ikke finde sted.

Fratage adgangen til orientering.

Efter lovens § 19, stk. 2, kan statsamtet i særlige tilfælde efter anmodning fra institutionen eller indehaveren af forældremyndigheden fratage den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, adgangen til at få orientering om barnet. Der tænkes hovedsageligt på tilfælde, hvor den pågældende benytter adgangen til at få orientering i et sådant omfang, at dette får karakter af en urimelig belastning for myndigheden eller institutionen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende gentagne gange - måske næsten dagligt - retter henvendelse til myndigheden eller institutionen om mindre vigtige spørgsmål vedrørende barnet. Der kan ved afgørelsen om at fratage retten til orientering bl.a. tages hensyn til, om der er tale om en lille skole eller børneinstitution med begrænsede ressourcer til at imødekomme gentagne anmodninger om orientering om barnet.

Man skal anmode om, at berørte myndigheder og institutioner orienteres om denne vejledning.

Med venlig hilsen

Jesper Vorstrup Rasmussen

Jonna Waage

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

06-11-18