Civilretsdirektoratets cirkulære af 08.12.1995 vedrørende § 19 i lov om forældremyndighed og samvær
Hvilke myndigheder og institutioner
Fratage adgangen til orientering
Ved lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær, som træder i kraft
den 1. januar 1996, er der i § 19 indført en bestemmelse om, at den af forældrene,
som ikke har del i forældremyndigheden, har ret til at blive orienteret om sit barns
forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet.
Lovens § 19 har følgende ordlyd:
»§ 19. Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning
at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social-
og sundhedsvæsenet. Myndigheden eller institutionen kan nægte at give oplysninger,
hvis det er til skade for barnet. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaverens
forhold.
Stk. 2. Statsamtet kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden
eller en af de i stk. 1 nævnte institutioner fratage den af forældrene, der ikke
har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering efter stk. 1. En afgørelse
efter 1. pkt. har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen modtager meddelelse
om afgørelsen.«
Bestemmelsen vedrører myndigheders og institutioners pligt til at give oplysninger
til forældre, der ikke har del i forældremyndigheden. Den, der har forældremyndigheden
kan ikke gøre indsigelser og meddelelse af oplysninger krænker ikke tavshedspligten.
Bestemmelsen vedrører ikke aktindsigt og giver således ikke adgang til at få dokumenter
udleveret om barnets forhold i videre omfang, end dette følger af offentlighedsloven.
Pligten til at give oplysninger er således en pligt til at give en orientering,
typisk i form af mundtlige oplysninger.
Bestemmelsen giver heller ikke ret til en mere aktiv kontakt med den pågældende
myndighed eller institution, f.eks. i form af ret til at deltage i forældremøder
eller konsultationer, selvom den pågældende blot ønsker at være tilstede, ligesom
den heller ikke medfører adgang til at repræsentere barnet. En orientering i medfør
af § 19 kan ligeledes ikke danne grundlag for anmodninger eller krav til myndigheden
eller institutionen om forhold vedrørende barnet, idet den pågældende af forældrene
ikke har ret til at træffe bestemmelse om barnets forhold.
Hvilke forældre.
Adgangen til at få orientering tilkommer den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden.
Det er uden betydning om den pågældende har en samværsresolution.
Hvilke myndigheder og institutioner.
De institutioner og myndigheder, der er omfattet af bestemmelsen, er skoler, børneinstitutioner
(dagtilbud) samt social- og sundhedsvæsenet.
Bestemmelsen omfatter således såvel private institutioner, der ikke er omfattet
af forvaltningsloven og offentlighedsloven, som myndigheder og institutioner, der
er en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af forvaltningsloven
og offentlighedsloven.
Skoler er i denne sammenhæng alle uddannelsesinstitutioner, der giver undervisning.
Bestemmelsen omfatter således både folkeskoler og privatskoler, der giver undervisning
på folkeskoleniveau.
Endvidere vil f.eks. gymnasier, handelsskoler og andre ungdomsuddannelser være omfattet
af reglen.
Ved børneinstitutioner er ifølge forarbejderne til bestemmelsen tænkt på f.eks.
vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, uanset om disse er private eller må anses for
at være en del af den offentlige forvaltning, og kommunal dagpleje.
Afgivelse efter anmodning.
En myndighed har alene pligt til at videregive oplysninger om barnet, hvis der foreligger
en individuel og konkret anmodning om oplysninger fra den af forældrene, der ikke
har del i forældremyndigheden. Der skal således ikke ske løbende orientering, og
en stående anmodning om generelt at blive orienteret skal ikke imødekommes.
Hvilke oplysninger.
Oplysningerne, som skolen skal give kan tænkes at vedrøre barnets standpunkt, faglige
udvikling, trivsel og problemer. På tilsvarende måde skal børneinstitutioner give
orientering om barnets trivsel, udvikling eller lignende. De sociale myndigheder
vil kunne orientere om bl.a. eventuelle sociale hjælpeforanstaltninger, der er iværksat
i forhold til barnet, og hospitaler vil kunne give oplysninger om barnets helbredstilstand
og om, hvad der måtte være årsagen til en indlæggelse, herunder hvad der er hændt
ved en ulykke, hvis dette er baggrunden for indlæggelsen.
Såfremt indehaveren af forældremyndigheden som følge af tavshedspligtsregler er
afskåret fra at få oplysninger om barnet, vil den anden af forældrene heller ikke
kunne få sådanne oplysninger. Afgrænsningen af adgangen til oplysninger bliver således
den samme for begge forældre.
Af lovens § 19, stk. 1, 3. pkt., fremgår det, at der ikke må gives fortrolige oplysninger
om indehaveren af forældremyndigheden, selvom dette umiddelbart kunne forekomme
naturligt i forbindelse med orienteringen om barnets situation. Dette gælder, f.eks.
oplysninger om forældremyndighedsindehaverens fysiske eller psykiske situation.
Har indehaveren af forældremyndigheden - og dermed barnet - beskyttet adresse, må
denne ikke udleveres til den anden af forældrene.
Nægte at give oplysninger.
Af lovens § 19, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at myndigheden eller institutionen
kan nægte at give oplysninger, hvis det er til skade for barnet. En nægtelse af
at give oplysninger kan påklages efter de almindelige regler om klageadgang, der
gælder for vedkommende institution eller myndighed. Er der ikke regler om klageadgang
over institutionen eller myndigheden, kan klage ikke finde sted.
Fratage adgangen til orientering.
Efter lovens § 19, stk. 2, kan statsamtet i særlige tilfælde efter anmodning fra
institutionen eller indehaveren af forældremyndigheden fratage den af forældrene,
der ikke har del i forældremyndigheden, adgangen til at få orientering om barnet.
Der tænkes hovedsageligt på tilfælde, hvor den pågældende benytter adgangen til
at få orientering i et sådant omfang, at dette får karakter af en urimelig belastning
for myndigheden eller institutionen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende
gentagne gange - måske næsten dagligt - retter henvendelse til myndigheden eller
institutionen om mindre vigtige spørgsmål vedrørende barnet. Der kan ved afgørelsen
om at fratage retten til orientering bl.a. tages hensyn til, om der er tale om en
lille skole eller børneinstitution med begrænsede ressourcer til at imødekomme gentagne
anmodninger om orientering om barnet.
Man skal anmode om, at berørte myndigheder og institutioner orienteres om denne
vejledning.
Med venlig hilsen
Jesper Vorstrup Rasmussen
Jonna Waage
