HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆGTEFÆLLERS ØKONOMISKE FORHOLD SAMT UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆGTESKABS INDGÅELSE OG OPLØSNING, LOV OM ÆGTEFÆLLESKIFTE MV. OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE.
Indledning og overordnede bemærkninger
Børne- og Socialministeriet har den 29. november 2016 (sagsnr. 2016-4195) sendt udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold (herefter alene betegnet lovforslaget) i høring med anmodning om eventuelle bemærkninger. Lovforslaget går ud på at gennemføre en ny lov med det formål at modernisere reglerne i lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven). Lovforslaget bygger på Retsvirkningslovsudvalgets (herefter alene betegnet udvalget) Betænkning nr. 1552/2015 om Ægtefællers Økonomiske Forhold (herefter alene betegnet betænkningen). Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater og Danske Familieadvokater afgav den 10. marts 2015 høringssvar vedrørende betænkningen. Høringssvaret vedlægges som bilag. Lovforslaget tager i det væsentlige udgangspunkt i de punkter i betænkninger, der var enighed om i udvalget. Enkelte punkter er dog udeladt, og der er tilføjet yderligere punkter, ligesom der er foretaget en række strukturelle og sproglige ændringer, jf. nærmere nedenfor. Som følge af forslagene i lovforslaget skal der samtidig fremsættes et lovforslag, der indeholder de nødvendige ændringer i anden lovgivning. Det drejer sig navnlig om ændring af lov om ægteskabets indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte mv., arveloven og lov om skifte af dødsboer (herefter alene betegnet følgelovforslaget). Følgelovforslaget indeholder også forslag til ændring af konkurslovens bestemmelse om omstødelse af gaver. Forslaget går ud på at samle reglerne om omstødelse af gaver i konkursloven. Danske Insolvensadvokater, der fungerer som fagudvalg for Danske Advokater, har tillige været inddraget i relation til de særlige forhold i regelsættet, der angår forholdet mellem ægtefæller og deres kreditorer. Samtidig indeholder følgelovforslaget forslag til ændring af tinglysningsloven, så ægtepagter ikke længere vil være offentligt tilgængelige, da de kan indeholde private oplysninger. Som anført i høringssvaret af 10. marts 2015 hilser Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater og Danske Familieadvokater en ændring af den nugældende retsvirkningslov velkommen. Vi deler opfattelsen af, at der er behov for at revidere og modernisere den nugældende retsvirkningslov. Med lovforslaget imødekommes dette behov på flere punkter. Hertil kommer, at den sprogbrug, der anvendes i retsvirkningsloven, giver anledning til misforståelser, herunder med hensyn til betydningen af grundlæggende begreber som formuefællesskab. Som anført i høringssvaret er det efter vores opfattelse af afgørende betydning, at den nye lov udformes, så reglerne er klare, gennemskuelige og let forståelige. Vi er opmærksomme på, at retsområdets kompleksitet kan udfordre også lovgiver, men, vi håber, at bl.a. den ændrede sprogbrug, der er lagt op til med lovforslaget, vil bevirke en bredere forståelse i befolkningen af ægteskabets retsvirkninger. En yderligere klarhed vil efter organisationernes opfattelse endvidere kunne opnås ved at ændre den struktur, som lovforslaget lægger op til, da strukturen på visse punkter kan give anledning til tvivl. En klar og gennemgående sondring mellem, hvad der er gældende under ægteskabet, og hvad der er gældende ved separation/skilsmisse henholdsvis død vil være hensigtsmæssig. Nedenfor under pkt. 2 er der redegjort for Danske Advokaters, Danske Familieadvokaters og Danske Arveretsadvokaters bemærkninger til lovforslagets enkelte kapitler og bestemmelser. Pkt. 3 indeholder bemærkninger til følgelovforslaget. Bemærkninger til lovforslagets enkelte kapitler og bestemmelser Afsnit 1 Grundregler om ægtefællers økonomiske forhold Kapitel 1: Råderet, aftaler mellem ægtefæller, forsørgelsespligt, formuedeling mv. § 1 (råderet) Ingen bemærkninger. § 2 (aftaler mellem ægtefæller) Særligt med hensyn til forslaget om at fjerne kravet om gaveægtepagt bemærkes det, at fjernelse af gyldighedskravet i retsvirkningslovens § 30 synes særligt at kunne give den udfordring, at der ikke fremover vil være sikkerhed for ægtefællernes oplysning om ejerforhold etableret ved gaver, medmindre der er tale om et formueaktiv, hvor der skal registreres ejerforhold på grund af særlige regler, f.eks. med hensyn til fast ejendom. I forbindelse med både individual og universal forfølgning, herunder f.eks. en fogedforretning, vil ægtefællerne med de foreslåede nye regler nemmere kunne hævde, at visse formuegenstande, hvor ejerforholdene ikke skal registreres i et offentligt register, er overført til den anden ægtefælle. Den foreslåede ændring af konkurslovens § 64 (som tillige omfatter retsvirkningslovens § 33) synes ikke at dæmme op for det. Den foreslåede ophævelse af kravet om ægtepagt for gaver givet mellem ægtefæller vil med stor sandsynlighed kunne føre til en forringelse af kreditorernes retsstilling, eller i hvert fald til et øget ressourceforbrug for konkursboerne i situationer, hvor man tidligere har kunnet anvende retsvirkningslovens § 30. Særligt i forhold til ægtefællernes mulighed for at indrette sig synes det ikke hensigtsmæssigt helt at fjerne omstødelsesfristen i konkurslovens 64. § 3 (hæftelse for gæld) Ingen bemærkninger. § 4 (forsørgelsespligt) Ingen bemærkninger. § 5 (formuedeling) Det bemærkes, at det er hensigtsmæssigt at anvende begrebet ægtefællernes delingsformuer i stk. 1, men det fremgår ikke klart, om formuleringen ”Ægtefællernes delingsformuer efter stk. 1 udgør et formuefællesskab mellem ægtefællerne” har indholdsmæssig betydning, herunder i forhold til særråden eller særhæften. Kapitel 2: Familiens helårsbolig § 6 Der savnes en redegørelse for, hvorfor den gældende bestemmelse i retsvirkningslovens § 18 ikke er udvidet til også at gælde, når der er fuldstændigt særeje. Det bemærkes i den forbindelse, at udvalget var enig i en sådan udvidelse. § 7 Det bemærkes, at det efter organisationernes opfattelse synes mest hensigtsmæssigt, at kompetencen tillægges skifteretten, uanset om et offentligt skifte er i gang eller ej. § 8 Det bemærkes, at bestemmelsen i § 8, stk. 2, 2. pkt., bør udformes således: ”Hvis aftalen blev tinglyst inden overtagelsesdagen, regnes fristen fra tinglysningen.” § 9 Vi finder det hensigtsmæssigt, at bestemmelsen også gælder ejendomme i udlandet. Det skyldes, at beskyttelseshensynet er det samme. Det gælder, uanset at reglerne kan være vanskelige at håndhæve i praksis. Kapitel 3: Gaver til og aftaler med tredjemand § 10 (tilbagegivelse af gave givet til tredjemand) Efter vores opfattelse vil den foreslåede nye bestemmelse i den foreslåede udformning få en meget begrænset anvendelse, idet det af bemærkningerne fremgår, at der stilles meget store krav til modtagerens onde tro. § 11 (aftaler med tredjemand om erhvervsløsøre) Ingen bemærkninger. Afsnit 2 Særeje og forhåndsaftaler om formuedeling Kapitel 4: Aftaler om særeje § 12 Ingen bemærkninger. § 13 Ingen bemærkninger. § 14 Ingen bemærkninger. Kapitel 5: Forhåndsaftaler om formuedelingen § 15 (kapital- og ratepensionsordninger) Efter lovforslagets § 15 kan ægtefæller ved ægtepagt aftale, at værdien af en kapital- eller ratepensionsordning skal indgå i formuedelingen ved separation eller skilsmisse. Bestemmelsen viderefører med redaktionelle ændringer den gældende bestemmelse i retsvirkningslovens § 16 h, stk. 2. Bestemmelsen omfatter ikke andre pensionsrettigheder end kapital- og ratepensioner. Som anført i organisationernes høringssvar af 10. marts 2015 rettede Danske Advokater, Danske Familieadvokater og Danske Arveretsadvokater i henholdsvis januar og april 2011 henvendelse til Justitsministeriet med anmodning om, at der blev udarbejdet et tillægskommissorium for Retsvirkningslovsudvalget, således at reglerne om pensioners behandling ved skifte tillige kunne blive inddraget i udvalgets overvejelser og tilpasset de øvrige regler om ægtefællers økonomiske forhold ved skifte. Advokatsamfundet støttede i februar 2011 forslaget om at udvide udvalgets kommissorium som anført. Justitsministeriet meddelte i juni 2011, at man ikke på daværende tidspunkt fandt det hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt at genoverveje retsvirkningslovens regler om deling af pensionsrettigheder ved separation/skilsmisse. Justitsministeriet henviste til, at reglerne om deling af pensionsrettigheder var blevet ændret få år tidligere med ikrafttræden den 1. januar 2007 efter et grundigt udvalgsarbejde, jf. lov nr. 1466 af 2005, der hviler på Betænkning nr. 1466/2005 om ægtefællers pensionsrettigheder, og at privattegnede livrenter ikke kunne behandles isoleret i forhold til øvrige pensionsrettigheder. Formålet med ændringen var at afbøde de urimelige resultater, som fortolkningen af § 15, stk. 2, i en række tilfælde gav anledning til[1]. Reglerne har nu været i kraft i næsten 10 år. Det er fortsat vores opfattelse, at der – særligt med den udvikling, pensionsområdet har undergået på grund af bl.a. skattereformerne – er behov for at revurdere reglerne om pensioners behandling ved separation/skilsmisse. Hvor livrentekonstruktionen i 2005 var ved at uddø, har man kunnet konstatere, at der fra 2012 nu indbetales mere på livrenter end på ratepensioner. Det er som rådgiver en udfordring, at reglerne ikke tager højde for den situation, som parterne pensionsmæssigt står i i dag. Det foreslås som minimum, at der gives parterne en øget aftalefrihed ved en ændring af retsvirkningslovens § 16 h, stk. 2, så der tillige gives mulighed for at aftale ligedeling af livrenter – på tilsvarende vis som kapital-, rate- og alderspensioner. Det anerkendes, at der i relation til værdiansættelse kan være særlige problemer knyttet til livrenter, da disse er knyttet op på en ukendt tidsmæssig periode (vedkommendes alder), men det er opfattelsen, at der i andre relationer, herunder med bestemmelsen i § 16 e, foretages værdiansættelse af livrenter til trods for den særlige konstruktion. Det er således opfattelsen, at et hensyn til den mere tekniske beregning og udfordringer ved en deling som følge heraf må vige for hensynet til, at parterne frit kan aftale sig frem til den retsstilling, de ønsker, og det for dem rimelige resultat. Hertil kommer, at bestemmelserne i §§ 16 d og § 16 e om kompensation, der netop var indsat for at ægtefællerne kunne indrette sig, som de ønskede, i praksis ikke ses at have haft den ønskede effekt. § 16 (personlige erstatninger mv.) Ingen bemærkninger. § 17 (uoverdragelige og personlige rettigheder) Ingen bemærkninger. § 18 (gæld) Der er ikke efter gældende ret adgang til ved ægtepagt at indgå forhåndsaftale om, i hvilket omfang gæld skal kunne fratrækkes i den formue, der skal deles. Det findes relevant, at der indsættes hjemmel til, at man kan aftale, at f.eks. gæld opstået før ægteskabet ikke skal indgå i delingen mellem ægtefællernes. Se dog bemærkningerne til § 29 0g 30. Kapitel 6: Ægtepagter § 19 Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastholdes det, at en ægtepagt kun er gyldig, når den er underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst i personbogen efter reglerne herom. Det ville være hensigtsmæssigt med en præcisering af den gældende § 35 i forhold til, om ægtepagten skal underskrives manuelt og derefter digitalt, eller det er tilstrækkeligt, at den underskrives digitalt og lyses i personbogen. Det bemærkes i den forbindelse, at lovgiver med loven om fremtidsfuldmagter ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt netop har vedtaget et krav om notarfunktion ved oprettelse af fremtidsfuldmagter, jf. dennes lov § 3. Ægtefællelovsudvalgets forslag om notarfunktion også i relation til oprettelse af ægtepagter tiltrædes. Der bør efter vores opfattelse være overensstemmelse mellem oprettelsesmåderne for ægtepagter, testamenter og fremtidsfuldmagter. Det må anses for betænkeligt at oprette ægtepagt alene ved anvendelse af NemId og øger risikoen for misbrug, jf. tillige vores bemærkninger i høringssvaret af 10. marts 2015. § 20 Ingen bemærkninger § 21 Ingen bemærkninger § 22 Ingen bemærkninger. Kapitel 7: Arv og gaver mv. fra tredjemand § 23 Det foreslås som også anført i høringssvaret af 10. marts 2015, at det kunne overvejes, om man med fordel kunne oprette et register, hvor tredjemandsbestemt særeje registreres for modtageren – det være sig ved arv eller gave. Herved optimeres bevisprøvelsen, når der ved et senere skifte skal ske opdeling af ægtefællernes formuer, hvilket vil være både retssikkerhedsmæssigt anbefalelsesværdigt og ressourcebesparende for såvel borgere som for myndigheder. Et sådant register vil også være hensigtsmæssigt under ægteskabet. Kapitel 8: Generelle regler for særeje § 24 Bestemmelsen går ud på at løse spørgsmålet om sammenblanding af særeje og delingsformue. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er et aktiv, der erhverves dels for midler, der er særeje, dels ved gældsovertagelse eller lånoptagelse, særeje af samme art som de anvendte særejemidler. Den situation, hvor et aktiv er erhvervet dels for særejemidler, dels for delingsmidler, og dels ved låneoptagelse, er ikke nævnt. Det bemærkes, at der ikke stilles noget mindstekrav til den enkelte brøk, hvilket kan stille den svageste ægtefælle ringe. Forslaget følger udvalgets flertals anbefaling. Som anført i TFA 2015.258, der nærmere uddyber den anførte problemstilling, medfører en sådan løsning bl.a. mulighed for at spekulere i, hvorledes f.eks. en fast ejendom skal erhverves med henblik på enten at etablere et brøkdelssæreje eller et reguleringskrav. Det synes ikke hensigtsmæssigt, at systemet giver ”erhververægtefællen” en sådan mulighed for at spekulere. Forslaget i § 24 bryder derudover, som også anført i TFA 2015.258, med de grundlæggende principper om 1) vandtætte skotter mellem fælleseje og særeje, 2) værdistigninger følger aktivets formueart 3) indtægter følger aktivets formueart 4) surrogater er samme formueart og 5) særeje er aftalebestemt eller tredjemandsbestemt. som den oprindelige retsvirkningslov er baseret på. Forslaget synes imidlertid umiddelbart ikke at løse de problemer, vi allerede kender i praksis med hensyn til sammenblanding, senest tillige behandlet ved Højesteretsafgørelse af 3. november 2016. Ved at fravige de grundlæggende principper skabes tillige nye problemer. Det er således vores opfattelse, at den mest hensigtsmæssige løsning vil være at bibeholde det eksisterende system, som langt hen ad vejen løser sammenblandingsproblemerne – tillige med de seneste præciseringer vedrørende anpartssæreje, jf. ovenfornævnte afgørelse fra Højesteret af 3. november 2016 samt Højesterets afgørelse af 18. august 2015, og med en sekundær løsning via reguleringskrav. § 25 Ingen bemærkninger Afsnit 3 Formuedeling ved separation og skilsmisse Kapitel 9: Formuedelingen § 26 Gennemførelse af formuedelingen Bestemmelsen burde anføre det udgangspunkt, som fremgår af § 5, stk. 1, om ligedeling, og herefter anføre de særlige rettigheder/aktiver, der er undtaget fra udgangspunktet om ligedeling. I øvrigt ingen bemærkninger. § 27 Ophørsdagen Ingen bemærkninger. § 28 (tidspunktet for værdiansættelsen) Ingen bemærkninger. § 29 og § 30 (gæld) Det findes mest hensigtsmæssigt at anvende udtrykket passiver i stedet for udtrykket gæld. Det er uklart, om udtrykket gæld omfatter uforfaldne passivposter, mellemregninger mv. Uanset at der efter gældende ret er mulighed for at fradrage negativ særeje i formuefællesskab før deling, findes dette uhensigtsmæssigt. Det sidste komma i § 29, stk. 2, bør derfor slettes. § 29, stk. 2, synes som anført ovenfor (ud fra et hensyn til kreditor) at begrænse den praktiske betydning af, at det nu gøres muligt at aftale særeje på gæld. Der henvises i det hele til vores bemærkninger i høringssvaret af 10. marts 2015, s. 9 og 10. Det er Danske Familieadvokaters og Danske Arveretsadvokaters opfattelse, at hensynet til de usikrede kreditorer med § 30 tillægges unødigt stor vægt på bekostning af ægtefællernes aftalefrihed, hvorfor denne bestemmelse foreslås ophævet. Danske Insolvensadvokater noterer, at lovforslaget gør det muligt for ægtefæller at aftale, at allerede stiftet gæld ikke skal være omfattet af en ligedeling i tilfælde af bodeling. Det er afgørende for Danske Insolvensadvokater, at denne mulighed begrænses til ægteskaber, hvor begge ægtefæller er solvente, og hvor der således ikke er noget hensyn at tage til deres respektive kreditorer. Som konsekvens heraf er det ligeledes afgørende for Danske Insolvensadvokater, at denne aftalefrihed afgrænses i forhold til ægteskaber, hvor den ene eller begge ægtefæller er insolvente, så reglen ikke kan misbruges til at flytte ubehæftede midler fra den insolvente ægtefælle til den anden i en bodelingssituation. Dette er også i tråd med den foreslåede udvidelse af reglerne i konkurslovens § 64, der i overensstemmelse med forslagets forudsætninger ønsker at beskytte kreditorerne mod den såkaldte ægtefællefinte, jf. også kapitel 1 i de almindelige bemærkninger til forslaget. Danske Insolvensadvokater er således enig i principperne i lovforslagets § 30, der indeholder denne ønskede begrænsning af aftalefriheden, hvis bestemmelsens ordlyd sammenholdes med bemærkninger til lovforslaget. Vi ser dog gerne, at det indskrives direkte i lovteksten, at aftaler indgået af en insolvent ægtefælle er uden retsvirkninger for kreditorerne, ligesom vi gerne ser det indskrevet, at det er ægtefællerne, der skal godtgøre, at de på aftaletidspunktet beholdt tilstrækkeligt med aktiver til at kunne fyldestgøre deres kreditorer. § 31 (personlige genstande) Ingen bemærkninger. § 32 (aftaler om formuedelingen) Bestemmelsen er sprogligt svær. Det foreslås i stedet, at ægtefæller i forbindelse med separation eller skilsmisse kan aftale lige- eller skævdeling af deres formuer. Man bør medtage udvalgets § 39, hvorefter en aftale efter § 32 kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis den skønnes urimelig. Ved afgørelsen tages hensyn til aftalens indhold, ægtefællernes økonomiske forhold, baggrunden for aftalen og omstændighederne ved aftalens indgåelse samt senere indtrufne omstændigheder. § 33 (fravigelse af ligedelingen ved kortvarigt ægteskab) Ingen bemærkninger. Der mangler et ”af” i bestemmelsens første sætning. Kapitel 10: Aktiver der ikke indgår i formuedelingen § 34 og 35 Ingen bemærkninger. § 36 (personlige erstatninger mv.) Det foreslås, at det ikke alene er værdien af personlige erstatninger, men også værdistigninger, der ikke indgår. En personlig erstatning er så personlig, at det findes uhensigtsmæssigt, at værdien ikke kan medregnes, når værdistigning på tredjemandsbestemt arv kan. § 37 (uoverdragelige og personlige rettigheder) Ingen bemærkninger. Kapitel 11: Regulerings- og misbrugskrav § 38 (reguleringskrav ved overførsel af midler til særeje mv.) Der er ingen bemærkninger udover, at de er relevant at sondre mellem reguleringskrav og misbrugskrav modsat den gældende bestemmelse i § 23. § 39 (reguleringskrav ved overførsel af midler til delingsformue) Ingen bemærkninger. § 40 (misbrugskrav) Det bør henset til drøftelser vedrørende konvertering præciseres, om § 40 er en skifteregel, så denne bestemmelse finder anvendelse på misbrug foretaget op til en separation/skilsmisse, eller om den også finder anvendelse ved et skifte på forhold foretaget under ægteskabet, f.eks. hvor man 10 år før har konverteret en ratepension til en livrente uden skilsmisse for øje. Kapitel 12: Kompensationskrav i særlige situationer § 41 (en ægtefælle har medvirket til at bevare eller forøge den anden ægtefælles formue) Det kan frygtes, at det kan være processuelt udfordrende for den svageste part, at § 41 og 42 er splittet op i to bestemmelser. 42 (en ægtefælle er stillet urimeligt økonomisk) Jf. ovenfor under § 41. § 43 (tidsfrister for sagsanlæg) Bestemmelsen bør tillige omfatte §§ 38, 39 og 40, ikke kun § 41 og 42. Det er uklart, hvad der gælder, hvis der ikke laves en boopgørelse (enten fordi ægtefællerne har lavet en aftale om deling, eller fordi der alene er særeje i ægteskabet). Kapitel 13: Pensionskompensation § 44 (fællesskabskompensation) Ingen bemærkninger. § 45 (rimelighedskompensation) Ingen bemærkninger. § 46 og 47 (kompensationsbetaling) Ingen bemærkninger. §§ 48-50 (udtagelse af aktiver) § 48 Ingen bemærkninger. § 49 Ingen bemærkninger. § 50 En væsentlig praktisk udfordring, der knytter sig til de nugældende pensionsregler i §§ 16 b-16 h, er § 16 g om pligtmæssig udtagelse. Også her vil det efter vores opfattelse med en mindre ændring være muligt at tilrette reglerne med begrænsede ændringer. Udfordringen i relation til den gældende bestemmelse i § 16 g ligger i, at der er en pligtmæssig udtagelse, uanset at der er aftalt deling af værdien. Der er således i udgangspunktet, medmindre parterne er enige om andet i forbindelse med separationen/skilsmissen, og selskaberne åbner op for en pensionsdeling, tale om en kontantudredning. Parterne kan ikke med de nugældende regler i en ægtepagt antages at kunne sætte reglerne om udtagelsespligt i § 16 g, stk. 1, jf. § 16 f, stk. 2-7, ud af kraft og erstatte reglerne med en ret for begge ægtefæller til at kræve opsat deling. I praksis opleves således et stigende antal sager, hvor dette udgør et væsentligt problem for parterne. Et problem som parterne tillige ofte først bliver opmærksomme på i forbindelse med ægtefælleskiftet. Det ville være hensigtsmæssigt, om der blev indført hjemmel til at indgå sådanne aftaler i forbindelse med oprettelse af ægtepagt om deling i henhold til § 16 h stk. 2, jf. ovenfor. Afsnit 4 Deling ved død Kapitel 15: Formuedeling ved en ægtefælles død § 51 (gennemførelse af formuedelingen) I bestemmelsen i § 51, stk. 1, nr. 1, bør det præciseres, hvilket særeje der menes med det i nr. 1 anførte. Bestemmelsen burde anføre udgangspunkt først og derefter undtagelserne, frem for at udgangspunktet var anført i særskilt kapitel. Bestemmelsen er ikke sammentænkt med arvelovens § 23. Det skal f.eks. præciseres, at det § 51, stk. 1, nr. 2, relaterer sig til førstafdødes uoverdragelige og personlige rettigheder og ikke længstlevendes. Tilsvarende gælder § 51, stk. 1, nr. 3. Der bør også ske en sammenskrivning af § 51, stk. 1, nr. 3, og § 51, stk. 4. § 52 (pensioner) § 52 svarer til § 16 a. Det vil være hensigtsmæssigt, at kravet om begunstigelse af en i pensionsbeskatningsloven § 5, stk. 2, nævnt person fjernes ved vurderingen af, om der er tale om en lignende rettighed. § 53 (regulerings-, misbrugs- og kompensationskrav) Det er som anført under § 41 opfattelsen, at det vil give en række uhensigtsmæssige bevissager, særligt i relation til død. § 54 (regulerings- og misbrugskrav når længstlevende overtager boet til uskiftet bo) Ingen bemærkninger. § 55 (regulerings- og misbrugskrav ved skifte af uskiftet bo) § 55, stk. 1, indebærer, at hvis dødsboet (arvingerne) ikke kunne få dækket et krav efter § 54, nr. 2, fordi der på daværende tidspunkt ikke var midler nok i det uskiftede bo, så kan arvingerne få resten dækket ved senere skifte af resten af det uskiftede bo. Reglen synes at kunne give udfordringer i relation til partielle skifter, hvor en enkelt arving skiftes helt ud. I § 55, stk. 2, bør der tilføjes en henvisning til § 37 (uoverdragelige og personlige rettigheder). Afsnit 5 Ægtefællebidrag og statsforvaltningens sagsbehandling Kapitel 16: Ægtefællebidrag § 56 (forsømmelse af forsørgelsespligt) Bestemmelsen i § 56, stk. 2, er i strid med § 4, stk. 3. Det synes uforklarligt, at ægtefællebidraget bortfalder, fordi der består et samliv, henholdsvis at samlivet genoptages, idet forsørgelsespligten fortsat består. § 57 (bidragets størrelse) Ingen bemærkninger. § 58 (ændring af bidrag) Ingen bemærkninger. Kapitel 17: Statsforvaltningens sagsbehandling og klage mv. § 59 og § 60 (sagsbehandling) § 59 Ingen bemærkninger. § 60 I stk. 1, 1. pkt. bør ”kan” ændres til ”skal”. § 61 (klage mv.) Ingen bemærkninger. Afsnit 6 Internationale forhold Kapitel 18: Forholdet til fremmed ret Mere generelt bemærkes det, at det er relevant, at reglerne ligger op ad udkast til forordningen om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelses af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller. § 62 Ingen bemærkninger. § 63 Ingen bemærkninger. § 64 Særligt med hensyn til § 64 bemærkes, at det findes uhensigtsmæssigt at anvende bopælsbegrebet i henhold til retsplejelovens § 235 frem for begrebet ”sædvanligt opholdssted”, der ses at have vundet stor udbredelse i den internationale privatret og anvendes i en lang række forordninger. Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at bopælsbegrebet i retsplejelovens § 235, stk. 1 og stk. 2, i det store hele svarer til begrebet ”sædvanligt opholdssted”. Dette er efter foreningernes opfattelse ikke korrekt. Der er efter foreningernes opfattelse ingen tvivl om, at ”sædvanligt opholdssted” rummer et stærkere tilknytningskrav end bopælsbegrebet/hjemtingsbegrebet i retsplejelovens § 235. En persons bopæl efter retsplejelovens § 235 fastlægges primært på baggrund af objektive kriterier. En persons sædvanlige opholdssted fastlægges på baggrund af både subjektive og objektive kriterier, derved at der ved fastlæggelsen skal foretages en samlet vurdering af personens livsomstændighederne såvel i årene forud for samt på det relevante tidspunkt med hensyntagen til alle relevante, faktiske forhold, herunder især varigheden af opholdet og baggrunden for personens tilstedeværelse det pågældende sted. Det således fastlagte ”sædvanlige opholdssted” bør herefter vise en nær og stabil tilknytning til den pågældende stat, jf. præambel 23 til forordning 650/2012. En person kan alene have et ”sædvanligt opholdssted”, men kan derimod have flere hjemting. Særligt vedrørende bestemmelsen i § 64, stk. 5 bemærkes endvidere, at der lægges op til, at når begge ægtefæller har boet her i landet de seneste fem år, finder denne lov anvendelse på deres økonomiske forhold. Der henvises herved til foreningernes høringssvaret af 10. marts 2015, side 13, herunder med hensyn til vigtigheden af forudsigelighed og at undgå tilfældigheder. Der er tale om en særlig dansk regel, der ikke er nævnt i forordningen. Dette giver i sig selv anledning til betænkeligheder, herunder tvivl i forhold til, hvorfra de 5 års regnes. Vedrørende overgangsbestemmelsen knyttet til 5 års reglen se under § 80. § 65 Ægtefællernes mulighed for at aftale, hvilken stats lov der skal finde anvendelse på deres formueforhold, har hidtil manglet. Det er positivt og relevant, at ægtefællerne får mulighed for selv at bestemme formueordning, jf. herved også vores bemærkninger i høringssvaret af 10. marts 2015. § 66 Med hensyn til § 66, stk. 2, henvises til bemærkninger til § 19 i relation til ægtepagt. §§ 67-70 Ingen bemærkninger. § 71 (Internationale overenskomster) Ingen bemærkninger. Afsnit 7 Ikrafttræden, overgangsregler og territorial anvendelse Kapitel 19: Ikrafttræden mv. § 72 Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttræden til den 1. januar 2018 og indebærer, at loven finder anvendelse på ægteskaber, der er indgået før og efter lovens ikrafttræden, på dispositioner, der er foretaget før og efter ikrafttrædelsen, og på sager om ægtefællers økonomiske forhold, navnlig sager om formuedeling, der verserer ved ikrafttrædelsen. Det er foreningerne enige i. Ingen bemærkninger. Kapitel 20: Overgangsregler De foreslåede bestemmelser i kapitel 20 indeholder regler, der begrænser lovens anvendelse på verserende sager og på dispositioner, der er foretaget før ikrafttrædelsen. § 73 Dispositioner over familiens helårsbolig Skifteretten bør være kompetent i sager også fra den 1. januar 2018. § 74 (dispositioner over fast ejendom og løsøre) Bestemmelsen foreslås slettet, idet det bør være de nye regler, der finder anvendelse. § 75 Gaver til tredjemand Det foreslås, at bestemmelsen slettes, så den foreslåede bestemmelse også finder anvendelse i de tilfælde, hvor en gave er givet inden lovens ikrafttræden. Der ses ikke at være et særligt beskyttelseshensyn til tredjemand, og man kan også udelukke muligheden for eventuel spekulation op til lovens ikrafttræden. § 76 (Formuedeling ved separation) Det anførte slettes. Dette er uhensigtsmæssigt for arv og gaver, der gives før lovens ikrafttræden, når parterne skilles efter lovens ikrafttræden, idet parterne har indrettet sig på den tidligere lovgivning om væsentlighedskrav. § 77 (Regulerings- og misbrugskrav) Ingen bemærkninger. § 78 (Formuedeling ved en ægtefælles død) Se ovenfor under § 76. § 79 (ægtefællebidrag) Ingen bemærkninger. § 80 (lovvalg) Det bør overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at 5-års reglen i § 65, stk. 5, ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft, således reglen først finder anvendelse tidligst pr. den 1. januar 2023. § 81(udenlandsk ægtepagt) Ingen bemærkninger. § 82 (retshandler til fyldestgørelse af den daglige husholdning mv.) Ingen bemærkninger. § 83 (gaver mellem ægtefæller givet uden ægtepagt) Bestemmelsen anses for relevant for det tilfælde, at ønsket om at fjerne gaveægtepagter fastholdes, se nærmere under § 2. § 84 (tilbagesøgningskrav ved gaver mellem ægtefæller) Stemmer overens med Konkursrådets forslag til ændring af konkurslovens § 64, jf. nedenfor. § 85 (bosondring) Ingen bemærkninger. Kapitel 21: Territorial anvendelse § 86 Ingen bemærkninger. Bemærkninger til følgelovforslaget Retsvirkningslovsudvalgets forslag til en ny bestemmelse om tilbagebetalingskrav ved gaver mellem ægtefæller har været forelagt Konkursrådet. Det foreslås, at reglerne om omstødelse af gaver samles i konkursloven, og at der ved siden af disse regler ikke er behov for omstødelsesregler i den familieretlige lovgivning. Der henvises til bemærkningerne ovenfor under pkt. 2 vedrørende forholdet til konkurslovens § 64. Med venlig hilsen Paul Mollerup Anne Broksø Birgit Jordan