Lov om sommerhuse og campering m.v.

Lovbekg. nr. 920 af 22.12.1989, som ændret ved lov nr. 746 af 16.08.1994

Kapitel 1 Erhvervsmæssig udlejning m.v.
Kapitel 2 Udnyttelse af ejendomme i sommerhusområder
Kapitel 3 Selskabers erhvervelse af fast ejendom
Kapitel 4 Forskellige bestemmelser

Herved bekendtgøres lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 357 af 15. juli 1985, med de ændringer, der følger af lov nr. 192 af 29. marts 1989.

Kapitel 1: Erhvervsmæssig udlejning m.v.

§ 1. Ejere og brugere af fast ejendom må ikke uden tilladelse efter § 2

1) erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år udleje eller fremleje hus eller husrum på ejendommen til beboelse, medmindre det lejede skal anvendes til helårsbeboelse,
2) udleje eller fremleje ejendommen eller dele af denne til opførelse af beboelsesbygning på det lejede, medmindre bygningen skal anvendes til helårsbeboelse,
3) erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 6 uger udleje eller fremleje ejendommen eller dele af denne til campering.

Stk. 2. Indgåelse af enkelte lejemål vedrørende sådanne husrum på en landbrugs- eller skovbrugsejendom, som ikke er tilvejebragt med udlejning som formål, omfattes ikke af pligten til at indhente tilladelse til erhvervsmæssig udlejning efter stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. Er ejeren eller brugeren et selskab, en forening eller anden sammenslutning, en privat institution, en stiftelse eller et legat, eller benyttes ejendommen til ferieophold for de ansatte i den erhvervsvirksomhed, der er ejer eller bruger, kræves tilladelse efter § 2 uanset lejemålets varighed, og selv om udlejen eller fremlejen ikke er erhvervsmæssig, eller ejendommen helt eller delvis stilles til rådighed uden vederlag.
Stk. 4. For virksomhed, der er omfattet af lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., eller virksomhed med uddannelsesmæssigt, kulturelt eller forskningsmæssigt formål gælder stk. 1-3 kun i det omfang, der til virksomheden er knyttet huse eller hytter, der udlejes for mere end 5 nætter ad gangen, eller areal til campering.

§ 2. Tilladelsen gives af miljøministeren. Ved afgørelsen af, om tilladelse skal meddeles, skal der bl.a. lægges vægt på hensynet til at bevare naturværdier, turistmæssige hensyn, de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesser og trafikale og sanitære hensyn.
Stk. 2. Miljøministeren kan bemyndige amtsrådet til efter retningslinier fastsat af ministeren at træffe afgørelse om meddelelse af tilladelser efter stk. 1.

§ 3. Miljøministeren kan fastsætte forskrifter om indretning og benyttelse af campingpladser. Forskrifterne kan tillægges virkning for bestående campingpladser.

Kapitel 2: Udnyttelse af ejendomme i sommerhusområder

ophævet pr. 01.01.1992

Kapitel 3: Selskabers erhvervelse af fast ejendom

§ 8. Selskaber, foreninger og andre sammenslutninger, private institutioner, stiftelser og legater må ikke erhverve fast ejendom uden miljøministerens tilladelse, medmindre ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse eller i erhvervsøjemed.
Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af fast ejendom skal dette, når erhververen er et selskab m.v. som nævnt i stk. 1, være ledsaget af en tilladelse efter stk. 1 eller indeholde erhververens erklæring om, at betingelserne for at erhverve ejendommen uden sådan tilladelse er opfyldt. Miljøministeren fastsætter regler om erklæringens indhold.
Stk. 3. Hvis tilladelse eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af tilladelsen eller erklæringen.

Kapitel 4: Forskellige bestemmelser

§ 9. Aftaler, der er indgået i strid med loven eller må antages at være indgået med det formål at omgå den, er ugyldige.

§ 10. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, der er i strid med denne lov. Består forholdet i en ulovlig brug, påhviler pligten tillige brugeren.
Stk. 2. De i § 10 a, stk. 1-3, nævnte myndigheder kan på ejerens bekostning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade påbuddet aflyse fra tingbogen.
Stk. 3. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et af vedkommende myndighed meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom pålægges ejeren eller brugeren inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende bøder at berigtige forholdet.
Stk. 4. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan vedkommende myndighed foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning.

§ 10 a. Miljøministeren påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, jfr. dog stk. 2 og stk. 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af §§ 7 og 7 a.
Stk. 3. Amtsrådet påser overholdelsen af de regler, der er fastsat med hjemmel i § 2, stk. 2, og § 3, jfr. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3.
Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte myndigheder påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes.
Stk. 5. Bliver de i stk. 1-3 nævnte myndigheder opmærksom på et ulovligt forhold, skal den pågældende myndighed søge forholdet lovliggjort, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning.
Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte myndigheders tilsynsvirksomhed.

§ 10 b. Med bøde straffes den, der

1) overtræder §§ 1, 7 og 7 a,
2) overtræder vilkår, der er fastsat efter §§ 2, 7 eller 7 a,
3) undlader at efterkomme et påbud efter §§ 4 og 10, stk. 3.

Stk. 2. I forskrifter, som fastsættes i henhold til § 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 10 c. Betingelser, der knyttes til afgørelser truffet i medfør af § 7, er bindende for ejeren og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Betingelserne tinglyses på ejendommen ved kommunalbestyrelsens foranstaltning. Tilladelser efter § 7 a skal ligeledes tinglyses på ejendommen ved kommunalbestyrelsens foranstaltning.

§ 11. Amtsråd, kommunalbestyrelser og tinglysningsmyndigheder skal afgive indberetning til miljøministeren, hvis de kommer til kundskab om virksomhed, der kan være omfattet af § 1. Kommunalbestyrelser skal tillige afgive indberetning til miljøministeren, når det skønnes, at der bør meddeles påbud efter § 4, eller en ejendom ikke udnyttes efter et meddelt påbud.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligten og pålægge andre myndigheder end de i stk. 1 nævnte at afgive indberetning.

§ 12. Loven træder i kraft den 1. september 1972.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 8 kommer til anvendelse på alle erhvervelser, der anmeldes til tinglysning efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 3. ophævet pr. 01.01.1992
Stk. 4. Den, der den 9. februar 1972 lovligt drev erhvervsmæssig virksomhed, som omfattes af bestemmelsen i § 1, har krav på tilladelse til videreførelse af virksomheden i samme omfang som hidtil, hvis ansøgning herom indgives senest den 31. december 1972.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§§ 2 og 3 i lov nr. 207 af 25. maj 1983 om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v. er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1983. (* 1)

§ 3. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lov om sommerhuse og campering m.v., § 7 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for personer, der den 10. februar 1983 uden tilladelse anvender en beboelsesbygning i et sommerhusområde til helårsbeboelse.
Stk. 2. Ansøgninger efter stk. 1 skal indsendes til kommunalbestyrelsen inden udløbet af en frist, der fastsættes af miljøministeren.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om indkaldelse af de i stk. 1 nævnte ansøgninger.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 kan højst meddeles for det tidsrum, den pågældende eller dennes ægtefælle fortsat bevarer fast bopæl på ejendommen. Tilladelsen tinglyses på ejendommen ved kommunalbestyrelsens foranstaltning.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan indbringes for miljøankenævnet. Reglerne i § 7 c i lov om sommerhuse og campering m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 13 i lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø- og planlægningslove (håndhævelse) er sålydende:

§ 13. Loven træder i kraft den 1. august 1984. (* 2)
Stk. 2. - - - § 3 i lov nr. 190 af 15. maj 1985 om ændring af lov om kommuneplanlægning og lov om sommerhuse og campering m.v. er sålydende:

§ 3. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. (* 3) § 32 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af nedlæggelsen af Hovedstadsrådet er sålydende:

§ 32. Loven træder i kraft den 1. januar 1990. (* 4)

Miljøministeriet, den 22. december 1989

Lone Dybkjær

/ Ole Christiansen

Officielle noter


(* 1) Vedrørende §§ 7, 7 a, 7 b, 7 c, 10, 10 a, 10 b og 10 c.

(* 2) Vedrørende §§ 10, stk.2-4, 10 a og 10 b, stk. 1, nr. 3.

(* 3) Vedrørende § 10 b, stk. 1, nr. 3, bekendtgjort i Lovtidende den 22. maj 1985.

(* 4) Vedrørende §§ 7 c, stk. 2, nr. 2 og 7 c, stk. 6, nr. 2.

Advokat Jørgen U. Grønborg