Nordisk domslov

Lovændringer


Lovændringer

Lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav

Lovbekg. nr. 635 af 15.09.1986,

som ændret ved

§ 3 i lov nr. 209 af 29.03.1995 (Tiltrædelse af San Sebastian-konventionen og Luganokonventionen) fra d. 01.03.1996.
§ 10 i lov nr. 389 af 14.06.1996 (Ændringer som følge af værgemålsloven) fra d. 01.01.1997.
§ 11 i lov nr. 962 af 26.06.2020 (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.) fra d. 01.07.2020.


Herved bekendtgøres lov nr. 300 af 8. juni 1977 om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 158 af 6. maj 1980.

§ 1. Retskraftig afgørelse om et privatretligt krav, der i en borgerlig sag eller en straffesag er truffet af en finsk, islandsk, norsk eller svensk domstol, har bindende virkning her i landet, medmindre andet følger af §§ 7-8.

Stk. 2. Loven omfatter kun endelig afgørelse af det krav eller retsforhold, som er sagens genstand, medmindre andet følger af § 5, stk. 1.

§ 2. Bindende virkning har endvidere følgende retskraftige afgørelser om privatretlige krav:

Stk. 2. Finsk »utslag i lagsoekningsmål« anses for retskraftig, når fristen for »besvaer« over afgørelsen er udløbet.

§ 3. Bindende virkning har retskraftig afgørelse om:

§ 3, nr. 1 er ændret ved § 11.1 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 3, nr. 1, ændres »faderskabsafgørelser« til: »afgørelser om faderskab og medmoderskab«.

§ 4. Afgørelse, der efter §§ 1-3 har bindende virkning her i landet, og som kan fuldbyrdes i det land, hvor afgørelsen er truffet, kan fuldbyrdes her i landet.

Stk. 2. Det samme gælder:

§ 5. Retsafgørelse og administrativ afgørelse, herunder midlertidig afgørelse, der er truffet i Finland, Island, Norge eller Sverige om forældremyndighed over et barn, om barnets bopæl eller om samvær, eller som i øvrigt går ud på, at et barn skal udleveres, kan fuldbyrdes her i landet, såfremt afgørelsen kan danne grundlag for fuldbyrdelse i det land, hvor den er truffet. Dette gælder, uanset om afgørelsen har opnået retskraft. Forlig, der er indgået for en domstol, eller aftale, der er godkendt af en administrativ myndighed i de i 1. pkt. nævnte lande, kan i samme omfang fuldbyrdes her i landet.

Stk. 2. Afgørelsen, forliget og aftalen kan dog ikke fuldbyrdes, hvis de strider mod afgørelser, forlig eller aftaler, der er truffet, indgået eller godkendt her i landet, medmindre de førstnævnte afgørelser skal have gyldighed i henhold til særlige regler herom.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke afgørelse truffet af den fuldbyrdende myndighed og beslutning truffet af børne- og ungdomsværn eller anden myndighed i henhold til lovgivning om den offentlige børne- og ungdomsforsorg eller anden lignende offentlig forsorg eller anbringelse.

§ 5, stk. 1 er ændret ved § 11.2 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller om ret til personligt samkvem med et barn« til: », om barnets bopæl eller om samvær«.

§ 6. Afgørelse, der lyder på betaling af penge, og som efter §§ 1-3 kan få bindende virkning her i landet, men som endnu ikke har opnået retskraft, kan ligeledes fuldbyrdes her i landet, hvis den kan fuldbyrdes i det land, hvor afgørelsen er truffet. Der kan dog ikke foretages fuldbyrdelsesskridt, som går ud over en sikring af kravet, medmindre der foreligger sådanne forhold, som nævnes i retsplejelovens § 542, stk. 3.

§ 7. Loven gælder ikke for:

Stk. 2. Loven gælder ikke sager, der er omfattet af en konvention, som er gennemført i dansk ret ved lov om EF-domskonventionen m.v., herunder ved bekendtgørelse i medfør af den nævnte lovs § 15, og heller ikke i det omfang andet følger af regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser og forlig på særlige retsområder.

§ 7, stk. 1 er ændret ved § 10 i lov nr. 389 af 14.06.1996 (Ændringer som følge af værgemålsloven) fra d. 01.01.1997. I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse« til: »værgemål, jf. værgemålslovens kapitel 2, ophævelse af sådanne værgemål«.
§ 7, stk. 2 er ændret ved § 3 i lov nr. 209 af 29.03.1995 (Tiltrædelse af San Sebastian-konventionen og Luganokonventionen) fra d. 01.03.1996. Hidtidig formulering: Stk. 2. Loven gælder heller ikke i det omfang, andet følger af regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser og forlig på særlige retsområder.

§ 8. Loven gælder ikke for:

§ 9. Anmodning om fuldbyrdelse indgives til fogedretten. Anmodning om fuldbyrdelse efter § 5 indgives dog til familieretten, jf. retsplejelovens kapitel 42 b.

Stk. 2. Anmodning om fuldbyrdelse af en retskraftig afgørelse skal ledsages af en bekræftet udskrift af afgørelsen samt af bevis for, at den er retskraftig og kan fuldbyrdes i det land, hvor den er afsagt. Er afgørelsen ikke retskraftig, skal anmodningen om fuldbyrdelse ledsages af bevis for, at afgørelsen kan fuldbyrdes i det land, hvor den er truffet.

Stk. 3. Anmodning om fuldbyrdelse af et forlig skal ledsages af en bekræftet udskrift af forliget samt af bevis for, at forliget kan fuldbyrdes i det land, hvor det er indgået.

Stk. 4. Anmodning om fuldbyrdelse af en afgørelse, en aftale eller et forlig, som er omfattet af § 5, skal ledsages af en bekræftet udskrift af afgørelsen, aftalen eller forliget samt bevis for, at afgørelsen, aftalen eller forliget kan danne grundlag for fuldbyrdelse i det land, hvor afgørelsen er truffet eller aftalen eller forliget er indgået.

Stk. 5. Anmodning om fuldbyrdelse af et norsk gældsbrev skal ledsages af gældsbrevet, af en bekræftelse fra det norske justitsdepartement, hvorefter fordringen i Norge ville kunne inddrives hos skyldneren uden søgsmål, samt af bevis for, at der efter forfaldstid er gjort påkrav over for skyldneren med underretning om, at fordringen vil blive inddrevet uden søgsmål, hvis den ikke betales inden en frist på mindst to uger efter påkravets forkyndelse eller modtagelse.

Stk. 6. Dokumenter, som er affattet på andre sprog end dansk, norsk eller svensk, skal ledsages af en bekræftet oversættelse til et af disse sprog, medmindre retten bestemmer andet.

§ 9, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 11.3 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020.
§ 9, stk. 6 er ændret ved § 11.4 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 9, stk. 6, ændres »fogedretten« til: »retten«.

§ 10. Fuldbyrdelsen foretages efter samme regler, som gælder for fuldbyrdelse af danske afgørelser uden hensyn til, hvad afgørelsen eller forliget måtte indeholde om tvangsmidler.

§ 11. Er retssag svævende i Finland, Island, Norge eller Sverige, og kan der i denne sag træffes en afgørelse, der efter loven har bindende virkning her i landet, skal en senere rejst sag i Danmark mellem de samme parter om samme spørgsmål afvises eller udsættes, indtil der er truffet retskraftig afgørelse i den udenlandske sag.

§ 12. (Ændring af retsplejeloven udeladt).

§ 13.1) Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af justitsministeren. Loven kan sættes i kraft alene i forhold til et eller nogle af de i § 1 nævnte lande.

Stk. 2. Anordning nr. 178 af 11. maj 1933 om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme afsagt i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige ophæves.

Stk. 3. Afgørelser, der er truffet, og forlig, der er indgået inden lovens ikrafttræden, anerkendes og fuldbyrdes efter de hidtil gældende regler.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Justitsministeriet, den 15. september 1986

Erik Ninn-Hansen

/M. Levy

Officielle noter:

1) Lov nr. 300 af 8. juni 1977 trådte i kraft den 1. januar 1978, jfr. justitsministeriets bekendtgørelse nr. 622 af 14. december 1977.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg