Overskriften til første bog, femte afsnit er ændret ved § 1.1 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: Femte afsnit. Politimyndigheden
Overskriften til første bog, femte afsnit er ændret ved § 1.1 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: Femte afsnit. Politimyndigheden
§ 108. Justitsministeren er politiets øverste foresatte og udøver sin beføjelse gennem rigspolitichefen og politidirektørerne. Rigspolitichefen drøfter politiets virksomhed med politidirektørerne (»koncernledelsen«).
§ 108 er ophævet fra d. 01.08.2004 ved § 27 i
lov nr. 444 af 09.06.2004 om politiets virksomhed. Hidtidig formulering: § 108. Politiets opgave er at opretholde sikkerhed,
fred og orden, at påse overholdelsen af love og vedtægter samt at foretage det fornødne
til forhindring af forbrydelser og til efterforskning og forfølgning af sådanne.
Stk. 2. Med justitsministerens samtykke kan der pålægges politiet andre opgaver.
§ 108 er indsat ved § 1.54 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007.
§ 109. Rigspolitichefen har ansvar for politiets virksomhed i hele landet. Rigspolitichefen fører tilsyn med politidirektørerne.
Stk. 2. Rigspolitichefens afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af politidirektørerne kan ikke påklages til justitsministeren.
Stk. 3. Rigspolitichefens afgørelser i 1. instans i ansættelses- og personalesager kan ikke påklages til justitsministeren. Det gælder dog ikke afgørelser i disciplinærsager og i andre sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked, samt i sager om aktindsigt i ansættelses- og personalesager.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at politidirektørernes afgørelser om nærmere angivne spørgsmål ikke kan påklages til rigspolitichefen.
§ 109, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »politimestrene«
ændres til »politidirektørerne«.
§ 109 er ændret ved § 1.54 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering:
Justitsministeren er politiets øverste foresatte
og udøver sin beføjelse gennem rigspolitichefen, politidirektøren og politidirektørerne.
Stk. 2. Til bistand for rigspolitichefen, politidirektøren og politidirektøerne
ansættes et ved normeringslov fastsat antal politiinspektører, vicepolitiinspektører,
politiadvokater, politifuldmægtige og politikommissærer.
Stk. 3. Politiets virksomhed udøves i øvrigt af et for hele riget fælles politikorps,
hvis størrelse og fordeling i grader fastsættes ved normeringslov.
Stk. 4. Herudover kan ansættes et personale, hvis størrelse og fordeling fastsættes
ved normerings- og finanslov.
§ 110. Landet inddeles i 12 politikredse. Justitsministeren kan foretage forandringer i politikredsenes område, medmindre forandringen indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en politikreds.
Stk. 2. Hver politikreds ledes af en politidirektør, der har ansvar for politiets virksomhed i politikredsen.
§ 110, stk. 2 er indsat ved § 4.2 i lov nr. 366 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005.
§ 110 er ændret ved § 1.54 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering:
Under rigspolitichefen henlægges særlig:
1) Fordeling og omflytning samt indstillinger om ansættelser og forfremmelser inden
for politikorpset og politiets kontorpersonale. Forinden forflyttelse sker, skal
dog - udover erklæring fra vedkommende politimester (politidirektøren) - indhentes
erklæring fra vedkommende tjenestemand.
2) Politiets udrustning og kontorhold.
3) Regnskabsførelsen vedrørende udgifterne til politivæsenet.
4) Politiafdelinger, der ikke er knyttet til en bestemt politikreds, medmindre der
af justitsministeren træffes anden bestemmelse.
5) Tilrettelæggelsen af fremmedtilsynet og gennemførelsen af de herhenhørende bestemmelser.
Stk. 2. Rigspolitichefens afgørelser i disciplinærsager og i andre sager, hvor der
er truffet afgørelse om afsked, samt i sager om aktindsigt i ansættelses- og personalesager
kan påklages til justitsministeren. Andre afgørelser truffet af rigspolitichefen
i ansættelses- og personalesager kan ikke påklages til justitsministeren.
§ 110, stk. 3 er ophævet ved § 1.9 i
lov nr. 325 af 11.04.2012 fra d. 12.04.2012. Hidtidig formulering:
Stk. 3. I politidirektørens fravær har vicepolitidirektøren den øverste ledelse
af politiet i politikredsen.
§ 110 a. National Enhed for Særlig Kriminalitet varetager for hele landet efterforskningen og strafforfølgningen af forbrydelser, hvor der er grund til at antage, at overtrædelsen har et særlig betydeligt omfang, er et led i organiseret kriminalitet, indebærer komplekst samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er udført ved anvendelse af særegne metoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter. Sager efter straffelovens § 110 c anses for omfattet af 1. pkt., medmindre sagen behandles af Politiets Efterretningstjeneste.
Stk. 2. National Enhed for Særlig Kriminalitet ledes af en politidirektør, der har ansvar for enhedens virksomhed.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke kriminalitetsområder der er omfattet af stk. 1.
§ 110 b. Under ledelse af National Enhed for Særlig Kriminalitet oprettes et operativt samarbejde til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Stk. 2. Tilsynsmyndighederne i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme samt told- og skatteforvaltningen deltager i det operative samarbejde. National Enhed for Særlig Kriminalitet kan beslutte, at andre myndigheder end dem, der er nævnt i 1. pkt., og virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme kan deltage i et operativt samarbejde, jf. stk. 1. Advokater, jf. § 1, stk. 1, nr. 14, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, kan ikke deltage i et operativt samarbejde.
Stk. 3. De myndigheder, der er nævnt i stk. 1 og 2, kan uanset tavshedspligt fastsat i anden lovgivning videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Stk. 4. Virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme kan uanset § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 30, stk. 1, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder og §§ 124 og 125 i lov om betalinger videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Stk. 5. Personer, der deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, som modtages i forbindelse med samarbejdet, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Tavshedspligten i stk. 5 gælder også videregivelse til den fysiske eller juridiske person, som oplysningerne vedrører, uanset en eventuel retlig forpligtelse til at videregive oplysningerne til den pågældende i henhold til anden lovgivning, jf. dog stk. 7.
Stk. 7. Oplysninger omfattet af stk. 5 kan efter samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, inddrages i den modtagende myndigheds sagsbehandling. Foreligger der samtykke, finder de regler, der i almindelighed gælder for den modtagende myndighed, og som i medfør af stk. 5 og 6 er fraveget, på ny anvendelse. Virksomheder eller personer, der i medfør af stk. 2 medvirker i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, kan efter samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, inddrage oplysninger omfattet af stk. 5 i deres indsats med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at det operative samarbejde kan behandle sager vedrørende andre kriminalitetsområder end hvidvask og terrorfinansiering, hvis kriminalitetsområdet er omfattet af National Enhed for Særlig Kriminalitets område, jf. § 110 a.
§ 110 c. National Enhed for Særlig Kriminalitet kan oprette tværfaglige efterforskningsgrupper med deltagelse af Erhvervsstyrelsen og told- og skatteforvaltningen. National Enhed for Særlig Kriminalitet kan desuden beslutte, at andre myndigheder end dem, der er nævnt i 1. pkt., kan deltage i en tværfaglig efterforskningsgruppe.
Stk. 2. Myndigheders deltagelse i en efterforskningsgruppe, jf. stk. 1, sker under ledelse af National Enhed for Særlig Kriminalitet og i overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets varetagelse af de pågældende opgaver.
Stk. 3. De myndigheder, der deltager i en efterforskningsgruppe, jf. stk. 1, kan uanset tavshedspligt fastsat i anden lovgivning videregive oplysninger til myndigheder, der deltager i efterforskningsgruppen, hvis oplysningerne kan have betydning for efterforskningen.
Stk. 4. Personer, der deltager i en efterforskningsgruppe, jf. stk. 1, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, som modtages i forbindelse med efterforskningen, jf. dog stk. 6.
Stk. 5. Tavshedspligten i stk. 4 gælder også videregivelse til den fysiske eller juridiske person, som oplysningerne vedrører, uanset en eventuel retlig forpligtelse til at videregive oplysningerne til den pågældende i henhold til anden lovgivning, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Oplysninger omfattet af stk. 4 kan efter samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, inddrages i den modtagende myndigheds sagsbehandling. Foreligger der samtykke, finder de regler, der i almindelighed gælder for den modtagende myndighed, og som i medfør af stk. 4 og 5 er fraveget, anvendelse.
§ 111. I hver politikreds oprettes et kredsråd vedrørende politiets virksomhed.
Stk. 2. Kredsrådet består af politidirektøren og borgmestrene i de kommuner, som politikredsen omfatter, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Bornholms Kommune repræsenteres i kredsrådet af borgmesteren og 3 medlemmer valgt af og blandt kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer.
Stk. 4. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er medlem i stedet for borgmesteren.
Stk. 5. Politidirektøren udpeger en stedfortræder for sig selv. Der vælges en stedfortræder for borgmesteren (magistratsmedlemmet eller udvalgsformanden) af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. For hvert af Bornholms Kommunes medlemmer af kredsrådet vælges en stedfortræder af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.
Stk. 6. Politidirektøren er formand for kredsrådet. Rådet vælger sin næstformand.
§ 111, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »politimester«
er ændret til »politidirektør«.
§ 111 er ændret ved § 1.54 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering:
§ 111. Landet inddeles i 54 politikredse. Justitsministeren
kan foretage forandringer i politikredsenes område, medmindre forandringen indebærer
oprettelse eller nedlæggelse af en politikreds. Det påhviler justitsministeriet
at udsende en fortegnelse over politikredsene med angivelse af området for hver
af kredsene.
Stk. 2. Københavns politikreds forestås af en politidirektør, de øvrige politikredse
hver af en politidirektør. De pågældende må ikke uden justitsministerens tilladelse
have bopæl uden for vedkommende politikreds.
Stk. 3. En politidirektør skal efter justitsministerens bestemmelse være pligtig
foruden sit eget embede midlertidig at beklæde et andet politimesterembede, når
vedkommende politidirektør har forfald eller embedet er ledigt.
§ 112. Kredsrådet drøfter spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation i politikredsen samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet, herunder en lokal samarbejdsplan, jf. § 113.
Stk. 2. Politidirektøren afgiver hvert år en skriftlig redegørelse til kredsrådet vedrørende politiets virksomhed i politikredsen i det forløbne år, herunder om det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politi, kriminalforsorgen og hver kommune, jf. § 114.
Stk. 3. Ethvert medlem af kredsrådet kan forlange, at spørgsmål af fælles interesse for politiet og kommunerne i politikredsen drøftes i rådet.
Stk. 4. Kredsrådet kan afgive udtalelse om spørgsmål vedrørende politikredsens almindelige organisation og tilrettelæggelse af politiets virksomhed. Kredsrådet kan henstille til politidirektøren, at politiet for et begrænset tidsrum særlig skal lægge vægt på løsningen af bestemte opgaver med hensyn til opretholdelsen af sikkerhed, fred og orden i politikredsen.
Stk. 5. Kredsrådet skal virke for, at der gives befolkningen i politikredsen oplysning om politiets virksomhed.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om kredsrådets virksomhed og om omfanget af politidirektørens oplysningspligt over for rådet.
§ 113. Politidirektøren udarbejder hvert år en plan for samarbejdet mellem politiet og kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i politikredsen. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren efter forudgående drøftelse i kredsrådet.
§ 113 er ændret ved § 1.54 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering:
§ 113. For at kunne ansættes i politiets tjeneste
skal de pågældende være uberygtede og vederhæftige.
Stk. 2. Rigspolitichefen, politidirektøren, politimestrene og politiadvokaterne
skal opfylde de i § 42, stk. 3, fastsatte eksamensbetingelser. Politifuldmægtigene
og den, der midlertidig beskikkes som politimester eller til på en politimesters
ansvar at udføre hans forretninger, skal have bestået juridisk embedseksamen.
Stk. 3. Kun som en undtagelse kan nogen ansættes som politimester, hvis han ikke
i 3 år har haft ansættelse som politifuldmægtig eller i anden overordnet stilling
i politiet. For at kunne beskikkes som politikommissær skal vedkommende som regel
have gjort tjeneste gennem alle de forudgående grader.
Stk. 4. Et ved normeringslov fastsat antal polititjenestemænd udtages til at gøre
tjeneste i kriminalpolitiet. Kriminalpolitiet har navnlig til opgave at udføre de
politiet påhvilende hverv med hensyn til efterforskning og forfølgning af forbrydelser.
Stk. 5. Justitsministeren træffer bestemmelse om politiets uddannelse og om dets
uniformering og udrustning.
§ 114. Politidirektøren skal virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen og hver kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler og sociale myndigheder.
Stk. 2. Politidirektøren skal virke for at etablere et samarbejde mellem politiet, de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer.
§ 114 er ændret ved § 1.54 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering:
§ 114. Politidirektøren og politimestrene har
den selvstændige ledelse af kredsens politi samt ansvaret for udførelsen af det
politiet påhvilende arbejde.
Stk. 2. Rigspolitichefen fører tilsyn med politidirektørens og politimestrenes almindelige
tilrettelæggelse af politiets arbejde, hvorom der af rigspolitichefen kan gives
almindelige bestemmelser.
Stk. 3. I tilfælde, hvor en politiundersøgelse eller anden politimæssig opgave nødvendiggør
et samarbejde mellem flere politikredse eller kræver særlige forholdsregler, kan
rigspolitichefen efter forhandling med vedkommende politimestre (politidirektøren)
træffe de foranstaltninger, som måtte findes påkrævede. Justitsministeren fastsætter
de nærmere regler herom.
Stk. 4. Justitsministeren kan, hvor en politimæssig opgave er af særegen beskaffenhed
og det findes ønskeligt at træffe særlige bestemmelser med hensyn til dennes løsning,
overdrage ledelsen af og ansvaret for gennemførelsen af den pågældende opgave til
en særlig dertil udpeget tjenestemand. Om den pågældendes forhold til andre politimyndigheder
træffer justitsministeren nærmere bestemmelse.
Stk. 5. Inden for de af denne lov dragne grænser fastsætter justitsministeren regler
for politidirektørens og politimestrenes forhold til anklagemyndigheden og rigspolitichefen
og for disse myndigheders indbyrdes samvirken.
§ 114, stk. 2 er indsat ved 1.1 i
lov nr. 114 af 16.02.2009 fra d. 01.04.2009.
§ 114, stk. 1 er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010. I § 114, stk. 1,
ændres »politiet og hver kommune« til: »politiet, kriminalforsorgen og hver kommune«.
§ 115. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til
1) det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet),
2) politiets samarbejde med de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) eller
3) samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet (KSP-samarbejdet) som led i indsatsen over for
a) dømte, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen,
b) dømte under 18 år, der løslades fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor de er anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og
c) personer, der løslades fra varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende foranstaltning efter kapitel 70, hvis de skønnes at være radikaliserede eller i risiko for at blive det.
Stk. 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1. Oplysningerne må i forbindelse med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager.
Stk. 3. Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet eller social- og behandlingspsykiatrien, i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger mellem myndighederne og institutionerne.
Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.
Stk. 5 Politiets videregivelse af oplysninger efter stk. 1, nr. 1, kan omfatte oplysninger om enkeltpersoners tilknytning til bandemiljøer, herunder oplysninger om, at et familiemedlem er dømt for en overtrædelse omfattet af straffelovens § 81 a. Den, der som led i det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet), jf. stk. 1, nr. 1, bliver bekendt med sådanne oplysninger, har tavshedspligt med hensyn hertil.
§ 115 a. Politiet og de sociale myndigheder kan videregive fortrolige oplysninger vedrørende personer, der er fyldt 18 år, til forældre eller andre, herunder familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer til den pågældende person, hvis videregivelsen må anses for nødvendig som led i en kriminalitetsforebyggende indsats over for personen.
§ 115 b. (Ophævet).
§ 115 b er ophævet ved § 1.54 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering:
§ 115 b. Politiet kan videregive oplysninger
om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen
må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde.
Stk. 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger
om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, som indgår i det kriminalitetsforebyggende
samarbejde. Oplysningerne må i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde
ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager.
Stk. 3. Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige
inden for socialog undervisningsområdet, i det kriminalitetsforebyggende samarbejde,
kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger mellem myndighederne
og institutionerne.
Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der indgår i et kriminalitetsforebyggende
samarbejde, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.
§ 116. (Ophævet).
§ 116 er ændret ved § 1.54 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering:
§ 116. Fra den 1. april 1938 udreder staten
for de på dette tidspunkt fast ansatte kommunale polititjenestemænd lønninger i
overensstemmelse med reglerne i lov nr. 98 af 31. marts 1931 om statens tjenestemænd,
jf. lov nr. 165 af 18. maj 1937 indeholdende ændringer i og tilføjelser til denne
lov.
Stk. 2. Fra samme tidspunkt overtager staten udgifterne ved politiets uniformering
og øvrige udrustning. De af kommunerne til politiets udelukkende brug anskaffede
udrustningsgenstande, derunder også befordringsmidler, overgår til staten uden vederlag.
Stk. 3. De kommunale polititjenestemænd, der ikke måtte søge overgang til statens
tjeneste, forretter polititjeneste på samme vilkår som hidtil. Ændringer, der i
tiden efter den 1. januar 1936 måtte være foretaget i kommunale regler med hensyn
til tjenesteordning, lønning og pension etc., kommer herved ikke i betragtning;
dog kan justitsministeren efter forhandling med finansministeren, hvis omstændighederne
i særlige tilfælde taler derfor, bestemme, at ændringer i disse vilkår, som måtte
være sket mellem fornævnte dato og 1. april 1938, bringes i anvendelse.
Stk. 4. Der udfærdiges af justitsministeren nyt ansættelsesbrev for disse tjenestemænd,
der, hvor kommunale regler ikke i medfør af stk. 3 kommer til anvendelse, er underkastet
de i lov om statens tjenestemænd indeholdte almindelige bestemmelser, derunder dens
disciplinærregler.
Stk. 5. I sager vedrørende tvistigheder om de foranførte forhold skal af politimesteren
(politidirektøren) indhentes erklæring fra politirådet, hvor sådant er oprettet,
forinden de forelægges justitsministeren til afgørelse.
Stk. 6. De fornævnte tjenestemænd kan indtil 1. april 1943 søge overgang til statstjenestemandsstillinger
inden for politiet, i hvilke tilfælde reglerne i §§ 315 og 831 i lov om statens
tjenestemænd kommer til anvendelse.
Stk. 7. Ansættelse på de hidtil for det kommunale politi gældende vilkår, herunder
oprykning til højere lønnet stilling, kan efter 1. april 1938 ikke finde sted.
§ 116 er ophævet og genindsat ved § 3.1 i lov nr. 542 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006. Hidtidig formulering:
§ 116. Sognefogeder bistår politiet efter de
hidtil gældende regler.
§ 116 er ophævet ved § 24.1 i
lov nr. 604 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Politiets Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Forsvarets Efterretningstjeneste,
i det omfang videregivelsen kan have betydning for varetagelse af tjenesternes opgaver.
Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste kan indhente
oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder, i det omfang oplysningerne må antages
at have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse
og efterforskning af overtrædelser af straffelovens
kapitel 12 og 13.
§ 116 a. (Ophævet).
§ 116 a er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 479 af 17.06.2008 fra et tidspunkt der fastsættes af justitsministeren.
§ 116 a er ophævet ved § 12.1 i lov nr. 873 af 21.06.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes
af justitsministeren. Hidtidig formulering:
§ 116 a. Den kompetente retshåndhævende myndighed i en medlemsstat i Den Europæiske
Union kan til brug for efterforskningen af en konkret straffesag ved elektronisk
søgning sammenligne et fingeraftryk, der indgår i efterforskningen, med fingeraftryk
i politiets centrale finger- og håndaftryksregister.
§ 116 b. (Ophævet).
§ 116 b er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 715 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 116 b er ophævet ved § 12.1 i lov nr. 1553 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. Bestemmelsen
var aldrig sat i kraft. Hidtidig formulering:
§ 116 b. Justitsministeren kan på grundlag af en overenskomst herom med en stat
uden for Den Europæiske Union fastsætte, at § 116 a finder anvendelse i forholdet
mellem Danmark og denne stat.
§ 117. Sognefogeder bistår politiet efter de hidtil gældende regler.
§ 117 er ophævet ved § 1.54 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering:
§ 117. Staten overtager fra den 1. april 1938
pensioneringen af samtlige på dette tidspunkt fast ansatte kommunale polititjenestemænd.
Stk. 2. Den pensionsbyrde, som en kommune har pådraget sig over for de polititjenestemænd,
som i henhold til § 116 overgår til statens tjeneste eller kunne være overgået hertil,
opgøres efter de af Statsanstalten for Livsforsikring anvendte regler for pensionsbyrders
beregning. Det beløb, som derved udkommer, afdrages til staten i løbet af 25 år,
og den til enhver tid resterende kapital forrentes med 4 pct. p.a.
Stk. 3. Såfremt tjenestemandens adgang til pension fra vedkommende kommune har været
sikret ved oprettelse af en pensionsforsikring, overføres, såfremt dette af justitsministeren
efter forhandling med finansministeren skønnes hensigtsmæssigt, og kommunen samtykker
deri, pensionsforsikringen til staten, og dens værdi efter opgørelse af Statsanstalten
for Livsforsikring fradrages i det beløb, som kommunen efter foranstående regler
skal refundere staten.
Stk. 4. Dersom der i vedkommende kommunale vedtægt er tillagt tjenestemanden ret
til ved udtrædelse af kommunens tjeneste at erholde de af ham udredede pensionsbidrag
tilbagebetalt, bortfalder denne ret ved hans overgang til statens tjeneste.
Stk. 5. Hvis tjenestemandens pension fra kommunen er sikret ved pensionsforsikring,
er hans adgang til pension fra staten betinget af, at pensionsforsikringen overføres
til staten, eller at hans andel i forsikringens tilbagekøbsværdi overføres til kommunen,
jf. lov om statens tjenestemænd § 315, stk. 1.
§ 117 er indsat ved § 3.1 i lov nr. 542 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006.
§ 118. (Ophævet).
§ 118 er ophævet ved § 1.54 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering:
§ 118. Grænsegendarmeriet yder politiet bistand
efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem justitsministeren og finansministeren.
Stk. 2. Sognefogeder, sandemænd og lignende bestillingsmænd bistår politiet efter
de hidtil gældende regler.
§ 109 i lov nr. 538 af 08.06.2006 - gældende fra d. 01.01.2007:
Landets inddeling i politikredse fastlægges således:
1) Nordjyllands Politi : Brønderslev-Dronninglund Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune.
2) Østjyllands Politi : Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Odder Kommune, Randers Kommune, Samsø Kommune, Syddjurs Kommune og Århus Kommune.
3) Midt- og Vestjyllands Politi : Herning Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune, Morsø Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Struer Kommune, Thisted Kommune og Viborg Kommune.
4) Sydøstjyllands Politi : Billund Kommune, Fredericia Kommune, Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Kolding Kommune, Skanderborg Kommune og Vejle Kommune.
5) Syd- og Sønderjyllands Politi : Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Haderslev Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune og Aabenraa Kommune.
6) Fyns Politi : Assens Kommune, Bogense Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Kerteminde Kommune, Langeland Kommune, Middelfart Kommune, Nyborg Kommune, Odense Kommune, Svendborg Kommune og Ærø Kommune.
7) Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi : Fakse Kommune, Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune, Slagelse Kommune, Sorø Kommune og Vordingborg Kommune.
8) Midt- og Vestsjællands Politi : Greve Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Odsherred Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Solrød Kommune og Stevns Kommune.
9) Nordsjællands Politi : Allerød Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg Kommune, Frederikssund Kommune, Frederiksværk-Hundested Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gribskov Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommune, Hørsholm Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune.
10) Københavns Vestegns Politi : Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Høje Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Rødovre Kommune og Vallensbæk Kommune.
11) Københavns Politi : Dragør Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Tårnby Kommune.
12) Bornholms Politi : Bornholms Kommune og Christiansø (Ertholmene).
Officielle noter |