§ 196 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 737 af 25.06.2014
fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering: Når der i en borgerlig sag eller i en straffesag
fremsættes begæring om optagelse af syn og skøn og begæringen af retten tages til
følge, udmelder retten en eller flere syns- eller skønsmænd.
Stk. 2. Personer, som bor uden for vedkommende rets embedsområde, kan kun udmeldes
af denne, når det er oplyst, at de er villige til at efterkomme udmeldelsen, eller
når det findes nødvendigt, enten fordi der inden for retskredsen ikke findes sagkyndige
personer, som kan benyttes, eller fordi den ting, der er genstand for forretningen,
er uden for retskredsen.
Retsplejeloven kapitel 19: Syn og skøn
§ 196. Parter i en borgerlig sag kan over for retten fremsætte begæring om optagelse af syn og skøn. En kopi af begæringen sendes samtidig til modparten.
Stk. 2. Af begæringen skal fremgå oplysninger om genstanden for syn og skøn og formålet med forretningen. Begæringen kan være vedlagt spørgsmålene til skønsmanden.
Stk. 3. Retten træffer på baggrund af begæringen og en eventuel udtalelse fra modparten afgørelse om foretagelse af syn og skøn.
§ 197. Når retten har truffet afgørelse om foretagelse af syn og skøn i en borgerlig sag, skal den part, som har begæret syn og skøn, fremsende sine spørgsmål til skønsmanden til retten, hvis de ikke blev fremsendt sammen med begæringen om syn og skøn. Modparten skal herefter fremsende sine eventuelle spørgsmål til retten. Der kan fremsendes supplerende spørgsmål, når den anden parts spørgsmål er modtaget. Retten fastsætter en frist for parternes fremsendelse af spørgsmålene.
Stk. 2. Retten kan afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kompetence eller rettens afgørelse om foretagelse af syn og skøn, eller som skønnes at være uden betydning for sagen, jf. § 341. Retten kan endvidere afvise spørgsmål, som på en utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.
§ 197 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 737 af 25.06.2014
fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering:
Kun personer, der er uberygtede, kan udmeldes
til syns- eller skønsmænd, hvorhos personer, der ville være udelukkede fra at handle
som dommere i sagen ifølge § 60, stk.
1, nr. 1 og 2, under ingen omstændigheder må tilkaldes som syns- eller skønsmænd,
og de øvrige i § 60 nævnte personer
kun, for så vidt det ikke er muligt at finde andre lige så gode.
Stk. 2. Til at foretage syn og skøn kan kvinder udmeldes lige så vel som mænd. Alt,
hvad der i denne og andre love er bestemt om syns- eller skønsmænd, finder tilsvarende
anvendelse på kvinder.
§ 197, stk. 1, 1. og 2. pkt. er
ændret ved § 1.10 i
lov nr. 1867 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016.
I § 197, stk. 1, 1. pkt., udgår
»modparten og«, og i 2. pkt. udgår »parten og«. Hidtidig
formulering: Når retten har truffet afgørelse
om foretagelse af syn og skøn i en borgerlig sag, skal den part, som har begæret
syn og skøn, fremsende sine spørgsmål til skønsmanden til modparten og retten, hvis
de ikke blev fremsendt sammen med begæringen om syn og skøn. Modparten skal herefter
fremsende sine eventuelle spørgsmål til parten og retten.
§ 198. Når retten i en borgerlig sag har modtaget spørgsmålene fra parterne, tager retten skridt til at udpege en eller flere skønsmænd. Finder retten det hensigtsmæssigt under hensyn til sagens og skønstemaets karakter, kan den udpege flere skønsmænd til at besvare samme spørgsmål.
Stk. 2. Vil foretagelsen af syn og skøn medføre tilintetgørelse eller forandring af dets genstand, skal en del af genstanden så vidt muligt holdes uden for undersøgelsen. Hvis dette ikke er muligt, bør der udpeges mindst to skønsmænd.
Stk. 3. Enhver af parterne kan komme med forslag til skønsmænd til retten, men retten er ikke bundet heraf. Retten skal inden udpegningen meddele parterne, hvilke personer der agtes udpeget, og give parterne adgang til at udtale sig om disse.
Stk. 4. Indsigelser, der ikke gøres gældende straks ved udpegningen, kan i borgerlige sager kun tages i betragtning, når parten oplyser, at parten uden egen skyld har været ude af stand til at fremsætte dem tidligere. Den part, der vil fremsætte sådanne indsigelser, skal fremsætte sine indsigelser inden 1 uge efter udpegningen.
§ 198 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 737 af 25.06.2014
fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering: Enhver, der er pligtig at vidne, er også pligtig
at modtage udmeldelse som syns- eller skønsmand.
Stk. 2. Statens embedsmænd og bestillingsmænd fritages for udmeldelse, når de ved
skrivelse fra de dem foresatte myndigheder oplyser, at de ikke har den fornødne
tid, eller at forretningens foretagelse i øvrigt kommer i strid med deres offentlige
pligter. Personer, for hvem syns- eller skønsforretningens udførelse ville medføre
stort besvær eller ulempe, bør, for så vidt omstændighederne tillader det, forskånes
for udmeldelse. Det samme gælder om den, der har fyldt 65 år.
§ 198, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 1725 af 27.12.2016 fra d. 01.07.2017.
§ 199. Kun personer, der er uberygtede, kan udpeges til skønsmænd.
Stk. 2. Personer, der ville være udelukkede fra at handle som dommere i sagen efter § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, må ikke udpeges som skønsmænd, og de øvrige personer nævnt i § 60 må kun udpeges, når det ikke er muligt at finde andre lige så egnede skønsmænd.
§ 199 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 737 af 25.06.2014
fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering:
For så vidt personer er beskikkede med almindelig
bemyndigelse til foretagelsen af visse syn eller skøn, bør andre kun udmeldes hertil,
når henvendelse til hine ville medføre en forhaling, hvorved øjemedet kunne forspildes,
eller når andre særegne grunde gør det tilrådeligt.
Stk. 2. Til forretninger, ved hvilke
der udkræves særegen indsigt eller færdighed, bør i reglen kun udmeldes mænd, der
ifølge offentlig stilling eller livserhverv eller dog ifølge offentlig aflagte prøver
må anses for duelige hertil.
§ 200. Retten kan bestemme, at en person, der har pligt til at vidne, også har pligt til at lade sig udpege som skønsmand.
§ 200 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 737 af 25.06.2014
fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering: Enhver af parterne kan gøre henstilling til retten
om valget af syns- eller skønsmændene, men retten er ikke bundet herved. Retten
bør forinden udmeldelsen meddele parterne hvilke personer, der agtes udmeldte, og
give dem adgang til at udtale sig om disse. Denne regel kan i straffesager tilsidesættes,
når omstændighederne ikke tillader dens iagttagelse.
Stk. 2. Indsigelser, der ikke gøres gældende straks ved udmeldelsen, kan i borgerlige
sager kun tages i betragtning, når parten oplyser, at han uden brøde fra sin side
har været ude af stand til at fremsætte dem tidligere. Den part, der agter at fremsætte
sådanne indsigelser, har inden en uge efter udmeldelsen at indkalde modparten til
et møde for den ret, der har foretaget udmeldelsen, og i dette at fremsætte sine
indsigelser. Rettens kendelse kan, når den tager indsigelserne til følge, ikke påklages;
nægter den at tage indsigelserne til følge, kan der finde kære sted over dens afgørelse.
§ 201. Inden udpegningen i en borgerlig sag sendes begæringen om syn og skøn samt spørgsmålene til den skønsmand, som påtænkes udpeget. Skønsmanden skal snarest meddele retten et overslag over de forventede omkostninger ved forretningens udførelse og ved skønsmandens møde i retten. Skønsmanden anmodes samtidig om at meddele, hvornår skønserklæringen forventes at foreligge.
Stk. 2. Parterne skal have lejlighed til at udtale sig om de indhentede overslag over vederlag og tidspunkt for skønserklæringen, inden retten udpeger skønsmanden.
Stk. 3. Retten kan afvise at udpege en skønsmand, som ikke kan svare inden rimelig tid.
§ 201 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 737 af 25.06.2014
fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering: I borgerlige sager må det i udmeldelsesdekretet
tydeligt angives, hvad der er forretningens genstand og øjemed.
Stk. 2. I straffesager foretages den til et syn eller skøn fornødne besigtigelse
under et retsmøde - der efter omstændighederne bliver at foretage uden for det sædvanlige
tingsted - medmindre synet eller skønnet udkræver fortsat iagttagelse eller undersøgelse,
eller besigtigelse under et retsmøde af anden grund, såsom af sømmelighedshensyn,
findes uhensigtsmæssig eller ufornøden, i hvilket tilfælde retten kan overlade mændene
at foretage eller fortsætte deres besigtigelse uden for retsmøde. I sådant tilfælde
bliver der i udmeldelsesbeslutningen eller begæringen eller under møde inden retten
at give dem sådan meddelelse om synets eller skønnets genstand og øjemed, som i
første stykke nævnt, samt sådan anden anvisning, som måtte udkræves. Skal mændene
afgive skriftlig erklæring, bliver der i udmeldelsesbeslutningen eller begæringen
eller i en tilførsel til retsbogen, hvoraf udskrift overgives dem, at forelægge
dem bestemte spørgsmål til besvarelse.
Stk. 3. Vil foretagelsen af et syn eller skøn medføre tilintetgørelse eller forandring
af dets genstand, bør så vidt muligt en del af denne holdes uden for undersøgelsen.
Lader dette sig ikke gøre, bør syns- eller skønsmændenes antal ikke være under to.
Stk. 4. De gældende regler om obduktionsforretninger bliver fremdeles stående ved
magt.
§ 202. Spørgsmålene sendes i en borgerlig sag til skønsmanden til besvarelse, og retten fastsætter i den forbindelse en frist for, hvornår skønserklæringen skal foreligge.
Stk. 2. Hvis fristen ikke overholdes, kan retten tilbagekalde udpegningen af skønsmanden og udpege en ny skønsmand.
§ 202 er indsat ved § 1.22 i lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 203. Skønsmanden giver i borgerlige sager parterne underretning om sted og tidspunkt for skønsforretningen.
Stk. 2. Klage over en skønsmands fremgangsmåde ved skønsforretningen fremsættes over for den ret, der har udpeget skønsmanden. Retten kan pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere forretningen.
§ 203, stk. 1 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 1242 af 18.12.2012 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering: Udmeldelsesdekretet
bliver uden ophold at forkynde for de udmeldte i overensstemmelse med de for vidner
givne regler.
§ 203 er ændret ved § 1.22 i lov nr. 737 af
25.06.2014 fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering:
Udmeldelsesdekretet bliver
uden ophold at meddele de udmeldte.
Stk. 2. I borgerlige sager skal syns- og skønsmændene give parterne underretning
om, når og hvor forretningen foregår, ligesom de også har at meddele parterne genpart
af den skriftlige forretning (§ 204) eller dog at give dem
adgang til at gøre sig bekendt med den senest 3 dage forinden afhjemlingen.
Stk. 3. Klage over syns- og skønsmænds fremgangsmåde ved deres forretning fremsættes
for den ret, for hvilken afhjemlingen skal ske. Denne kan pålægge dem at omgøre
eller fuldstændiggøre forretningen.
§ 204. Skønsmanden besvarer i en borgerlig sag spørgsmålene ved en skriftlig erklæring til retten. Er erklæringen mangelfuld, kan retten pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere den i en yderligere skriftlig erklæring.
Stk. 2. Afgives erklæring af to eller flere skønsmænd, skal hver enkelts mening fremgå af erklæringen, hvis der ikke er enighed, eller hvis skønsmændene repræsenterer forskellige fagområder.
Stk. 3. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at der i forbindelse med syn og skøn skal anvendes særlige blanketter til spørgsmål og svar, og kan fastsætte regler om, at spørgsmål og svar skal fremsendes i et særligt format, herunder digitalt.
§ 204, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. "domsforhandling" er ændret til
"hovedforhandling"
§ 204 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering:
Syns- og skønsmænd
afgiver deres forklaring ved en skriftlig, til retten stilet, af mændene underskreven
erklæring. Dog kan retten med hensyn til forklaring, som skal afgives under hovedsforhandlingen
i straffesager, frafalde krav om skriftlig afgivelse. Yderligere forklaring kan
afæskes dem inden retten; findes erklæringen mangelfuld, kan derhos retten pålægge
dem at omgøre eller fuldstændiggøre den i en yderligere skriftlig erklæring. Vedrører
manglerne erklæringens affattelse, bør retten yde mændene fornøden bistand til deres
afhjælpning. Sådan bistand kan også, når mændene ønsker det, og omstændighederne
i øvrigt taler derfor, ydes inden det retsmøde, i hvilket afhjemlingen finder sted.
Herom skal der da senest i dette retsmøde meddeles parterne underretning.
Stk. 2. Er erklæringen afgivet af et dertil beskikket kollegium, bør møde i retten,
hvor sådant skal finde sted, som regel ikke fordres af flere end et af dets medlemmer
eller, hvor der er meningsforskel, af et medlem for hver af de meninger, hvori kollegiet
har delt sig; dette udpeger selv de medlemmer, som skal give møde. Hvor erklæring
afgives af to eller flere syns- eller skønsmænd, bør, hvis mændene ikke er enige,
hver enkelts mening fremgå af erklæringen.
Stk. 3. Afhørelse af syns- og skønsmænd sker efter reglerne om afhørelse af vidner;
dog kan mændene som regel overvære hverandres såvel som vidners afhørelse, og det
kan af retten tilstedes dem at rådføre sig med hverandre, forinden de svarer.
§ 205. Efter erklæringens afgivelse kan parterne i en borgerlig sag efter rettens bestemmelse stille supplerende spørgsmål til skønsmanden.
Stk. 2. Hvis en part ønsker at stille supplerende spørgsmål, skal disse fremsendes til retten og modparten inden en frist fastsat af retten. Retten træffer herefter afgørelse om, hvorvidt de supplerende spørgsmål skal besvares skriftligt af skønsmanden ved en supplerende skønserklæring eller mundtligt af skønsmanden i et retsmøde, jf. § 206.
§ 205 er indsat ved § 1.22 i lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 206. Skønsmænd kan i en borgerlig sag indkaldes til et retsmøde for at besvare spørgsmål i tilknytning til skønserklæringen.
Stk. 2. Er skønserklæringen afgivet af flere skønsmænd, som repræsenterer samme fagområde, møder som udgangspunkt en af skønsmændene i retten. Hvis der er meningsforskel, møder en skønsmand for hver af de meninger, hvori skønsmændene har delt sig. Skønsmændene udpeger selv den eller dem, der skal give møde. Hvis erklæringen er afgivet af flere skønsmænd, som repræsenterer hver deres fagområde, møder som udgangspunkt en skønsmand for hvert fagområde.
Stk. 3. Afhøring af skønsmænd sker efter reglerne om afhøring af vidner. Skønsmændene kan dog som udgangspunkt overhøre hinandens og andre vidners afhøring, og retten kan give skønsmændene lov til at rådføre sig med hinanden, inden de svarer.
§ 206 er indsat ved § 1.22 i lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 207. Reglerne om vidner anvendes på skønsmænd med de lempelser, der følger af forholdets natur, hvis ikke reglerne i dette kapitel er til hinder herfor.
§ 207 er indsat ved § 1.22 i lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 208. Retten fastsætter i en borgerlig sag vederlaget til skønsmanden for forretningens udførelse og møde i retten samt godtgørelse for afholdte udlæg. Forinden afgørelsen indhentes parternes bemærkninger. Retten træffer samtidig afgørelse om den foreløbige fordeling af vederlaget mellem parterne.
Stk. 2. Ved fastsættelsen af vederlaget kan det indgå, om skønsmanden har overskredet den frist, som retten, jf. § 202, stk. 1, har fastsat for erklæringens afgivelse.
Stk. 3. Den part, som begærer syn og skøn, og partens rettergangsfuldmægtig hæfter for omkostningerne hertil. Modparten og dennes rettergangsfuldmægtig hæfter dog også for den del af omkostningerne, der kan henføres til besvarelsen af modpartens spørgsmål. Den part, som har ønsket skønsmanden indkaldt til hovedforhandlingen, hæfter for omkostningerne hertil. Retten kan bestemme, at parterne skal stille sikkerhed for omkostningerne ved syn og skøn.
§ 208 er indsat ved § 1.22 i lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 209. At syn og skøn har fundet sted, udelukker ikke fornyet syn og skøn over samme genstand ved de samme skønsmænd. Det samme gælder fornyet syn og skøn ved andre skønsmænd, når retten finder det hensigtsmæssigt under hensyn til fremførte indsigelser og andre muligheder for at få skønstemaet yderligere belyst eller til sagens og skønstemaets karakter.
§ 209 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 737 af 25.06.2014
fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering: De om vidner givne regler skal med de lempelser,
der følger af forholdets natur, anvendes på syns- og skønsmænd, for så vidt ovenstående
forskrifter ikke er til hinder derfor.
§ 209 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1725 af 27.12.2016 fra d. 01.07.2017. Hidtidig formulering:
At syn og skøn har fundet sted, udelukker ikke fornyet syn og skøn over samme genstand
ved de samme eller, når retten finder det hensigtsmæssigt, andre skønsmænd.
§ 209 a. Retten kan i en borgerlig sag efter fælles anmodning fra sagens parter tillade, at parterne som supplement til eller i stedet for optagelse af syn og skøn fremlægger erklæringer, som parterne hver især indhenter fra sagkyndige, om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter. Rettens tilladelse omfatter også sagens behandling i ankeinstansen.
Stk. 2. Ved afhøring af sagkyndige, der har afgivet de i stk. 1 nævnte erklæringer, kan de sagkyndige som udgangspunkt overvære afhøringen af hinanden og eventuelle skønsmænd, og retten kan give de sagkyndige lov til at rådføre sig med hinanden, inden de svarer.
Stk. 3. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at erklæringer som nævnt i stk. 1 skal afgives på særlige blanketter, og at erklæringen skal fremsendes til retten i et særligt format, herunder digitalt.
§ 209 a er indsat ved § 1.4 i lov nr. 1725 af 27.12.2016 fra d. 01.07.2017.
§ 210. I straffesager kan retten efter begæring fra tiltalte eller anklagemyndigheden bestemme, at der skal foretages syn og skøn.
Stk. 2. § 197, § 198, stk. 1-3, §§ 199-204, § 207, § 208, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, og § 209 finder med de ændringer, der følger af forholdets natur, anvendelse i straffesager.
Stk. 3. Efter skønserklæringens afgivelse kan tiltalte og anklagemyndigheden stille supplerende spørgsmål til skønsmanden inden en frist fastsat af retten.
Stk. 4. Skønsmanden kan indkaldes til hovedforhandlingen i straffesagen for at gennemgå skønserklæringen og besvare spørgsmål i tilknytning hertil. § 206, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 210 er ændret ved § 1.22 i lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering: At syn eller skøn har fundet sted, udelukker ikke fornyet syn eller skøn over samme genstand ved de samme eller, når retten finder det hensigtsmæssigt, andre mænd.
§ 211. (Ophævet)
§ 211 er ophævet ved § 1.22 i lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering: Efter rettens nærmere bestemmelse tilkommer der syns- og skønsmændene vederlag for forretningens udførelse og møde i retten samt godtgørelse for afholdte udlæg.
§ 212. (Ophævet).
