§ 297. Retten kan tillade, at der indhentes en skriftlig erklæring fra en part eller fra en person, der ville kunne afhøres som vidne under sagen, hvis det findes ubetænkeligt. Før retten træffer afgørelse efter 1. pkt., skal modparten have adgang til at udtale sig om spørgsmålet.
Stk. 2. Retten kan henstille til parterne, at der indhentes en skriftlig erklæring fra et vidne, hvis forklaringen uden betænkeligheder vil kunne afgives skriftligt.
§ 298. Retten kan efter begæring af en part pålægge modparten at fremlægge dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som parten vil påberåbe sig under sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172.
Stk. 2. Undlader modparten uden lovlig grund
at efterkomme pålægget, finder bestemmelsen i
§ 344, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
§ 299. Retten kan efter begæring af en part pålægge tredjemand
at forevise eller udlevere dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som har
betydning for sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som
han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne,
jf. §§ 169-172.
Stk. 2. Undlader tredjemand uden lovlig grund
at efterkomme pålægget, finder bestemmelsen i
§ 178 tilsvarende anvendelse.
§ 300. En part, der fremsætter begæring om fremlæggelse
af dokumenter i henhold til §§ 298 og 299,
må angive de kendsgerninger, der skal bevises ved dokumenterne, samt de grunde,
hvorpå han støtter, at modparten eller den opgivne tredjemand er i besiddelse af
dokumenterne.
Stk. 2. Bestemmelse om fremlæggelse af dokumenter træffes, efter at den, der har rådighed over dokumenterne, har haft lejlighed til at udtale sig.
Stk. 3. Tredjemand kan kræve sine udgifter
ved fremlæggelsen forudbetalt af parten eller kræve stillet sikkerhed for udgifternes
betaling.
§ 301. Når en syns- eller skønsforretning skal finde
sted, har parterne at give de udmeldte mænd lejlighed til at bese eller gøre sig
bekendt med forretningens genstand, for så vidt denne er i deres værge eller under
deres rådighed. Vægrer en part sig uden lovlig grund herved, finder bestemmelsen
i § 344, stk. 2,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Er forretningens genstand i tredjemands værge, og nægter han de udmeldte adgang til at iagttage den, kan vedkommende part derom henvende sig til den ret, hvor afhjemlingen skal ske. Skønner retten, at tredjemands vægring, ifølge grundsætningerne i § 299 er ubeføjet, pålægges det ham at tilstede skønsmændene adgang inden en vis frist. De i §§ 299 og 300 givne regler bliver i øvrigt i sådant tilfælde at anvende.