Retsplejelovens kapitel 44
Fremgangsmåden ved at erhverve mortifikations- eller ejendomsdom
§ 476. Når nogen vil søge ejendomsdom efter forudgående
offentlig indkaldelse, kommer bestemmelserne
i lov om mortifikation af værdipapirer
§§ 3-7 og § 8, stk. 1,
til anvendelse med de lempelser, der følger af forholdenes
forskellighed.
Stk. 2. Angår sagen en fast ejendom, anlægges
den ved anmeldelse på ejendommens blad i tingbogen.
Stk. 3. Det har sit forblivende ved den gældende
rets regler om adgangen til at søge sådan ejendomsdom såvel som om retsvirkningerne
af den.
§ 476, stk. 2, 2. pkt. er ophævet ved § 1.105 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering:
Ejendomsdom på et skib eller en skibspart søges ved Sø- og Handelsretten i København.
§ 476, stk. 2 er ændret ved § 1.54 i lov
nr. 661 af 11.06.2024 fra d. 15.06.2024. I § 476, stk. 2, ændres »byretten på det sted, hvor ejendommen ligger«
til: »anmeldelse på ejendommens blad i tingbogen«.
§ 477. Angår en sag i medfør af lov om mortifikation
af værdipapirer eller lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter m.m.
et tinglyst dokument, anlægges sagen ved anmeldelse af en påtegning på dokumentet i tingbogen.
I § 477 udgår »i et retsmøde,
hvortil den, der har begæret mortifikation, tilsiges« fra d. 01.07.2004, jfr.
lov nr. 215 af 31.03.2004.
§ 477 er ændret ved § 1.55 i lov
nr. 661 af 11.06.2024 fra d. 15.06.2024. Hidtidig formulering: § 477.
Om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter, brugsrettigheder og grundbyrder har det sit forblivende
ved reglerne i lov nr. 67 af 14. april 1905,
dog at der i stedet for den i nævnte lovs § 4 omhandlede
bevilling til erhvervelse af mortifikationsdom uden særlig indstævning træder en
tilladelse meddelt af vedkommende ret ved kendelse i et retsmøde, hvortil den, der
har begæret mortifikation, tilsiges.
Advokat Jørgen U. Grønborg