Overskriften til kapitel 92 er ændret ved § 1.20 i lov nr. 518 af 06.06.2007 fra den. 01.07.2007. Hidtidig formulering: Rettergangsbøder m.m.
Overskriften til kapitel 92 er ændret ved § 1.20 i lov nr. 518 af 06.06.2007 fra den. 01.07.2007. Hidtidig formulering: Rettergangsbøder m.m.
§ 1015. (Ophævet).
§ 1015 er ophævet ved § 1.21 i
lov nr. 518 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007. Hidtidig formulering:
Når en offentlig anklager, som
får vederlag for den enkelte sag, eller en forsvarer eller rettergangsfuldmægtig
for en privat sagsøger gør sig skyldig i skødesløs eller forsømmelig adfærd i sagen,
kan han ved dommen eller efter omstændighederne ved kendelse pålægges en bøde.
Stk. 2. For andre pligtovertrædelser under sagen kan de nævnte personer på lignende
måde straffes, når sagen findes klar og højere straf end bøder ikke findes at være
forskyldt.
§ 1016. (Ophævet).
§ 1016 er ophævet ved § 1.21 i
lov nr. 518 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007. Hidtidig formulering:
Mod rettens bestemmelser om strafs
pålæg ifølge foranstående paragraf kan kæremål rejses; påankes dommen, kan kæremål
behandles i forbindelse med ankesagen efter rettens bestemmelse; også uden sådant
kæremål kan den overordnede ret under ankesagen prøve ansvarsspørgsmålet, for så
vidt dette kan ske på grundlag af de oplysninger, der er forelagt retten i anledning
af anken.
§ 1016 a. Ingen, som i embeds medfør er beskæftiget med en straffesag, må, så længe sagen ikke er pådømt eller bortfaldet, udtale sig uden for retten til offentligheden angående skyldsspørgsmålet.
§ 1017. Offentlig gengivelse af retsforhandlinger skal være objektiv og loyal.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
straffes den, som i tale eller skrift, beregnet på at virke i en videre kreds, forsætlig
eller ved grov uagtsomhed:
1) giver væsentlig urigtig meddelelse om en straffesag, der endnu ikke er endeligt
afgjort eller bortfaldet,
2) lægger hindringer i vejen for sagens oplysning eller
3) så længe endelig dom i en straffesag ikke er afsagt, fremsætter udtalelser, der
er egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommerne, domsmændene eller nævningerne
med hensyn til sagens afgørelse.
I § 1017, stk. 2, er »hæfte« ændret til »fængsel indtil 4 måneder« fra d. 01.07.2001, jfr. lov nr. 433 af 31.05.2000
§ 1017 a. Såfremt hensynet til fremmede magter gør det påkrævet, at der ikke offentlig sker omtale af et forhold, der er genstand for offentlig undersøgelse, kan politiet begære rettens kendelse om, at offentlig omtale af sagen helt eller for visse deles vedkommende er forbudt. Forhandlingerne herom samt kendelsens afsigelse sker for lukkede døre.
Stk. 2. Kendelsen bortfalder, når der er rejst tiltale eller tiltale er frafaldet; vedrører sagen flere personer, kan kendelsen dog opretholdes, indtil undersøgelsen er afsluttet for alles vedkommende.
Stk. 3. Nærmere bestemmelser om, på hvilken måde de i nærværende paragraf omhandlede kendelser vil være at bringe til pressens kundskab, udfærdiges af justitsministeren.
Stk. 4. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder.
I § 1017 a, stk. 4, er »hæfte« ændret til »fængsel indtil 4 måneder« fra d. 01.07.2001, jfr. lov nr. 433 af 31.05.2000
§ 1017 b. Med bøde straffes den, der i forbindelse med omtale af en sag om overtrædelse af straffelovens § 210 og kapitel 24 om seksualforbrydelser eller i øvrigt med henblik på en sådan sag giver offentlig meddelelse om navn, stilling eller bopæl på den forurettede eller på anden måde offentliggør den pågældendes identitet.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at politiet offentliggør den forurettedes identitet, når dette findes påkrævet af hensyn til sagens opklaring eller i øvrigt til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse. Ved forevisning af fotografier af forurettede finder §§ 814 og 816 dog anvendelse.
§ 1017 b, stk. 1 er ændret ved § 2.3 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 1017 b, stk. 1,
ændres »forbrydelser mod kønssædeligheden« til: »seksualforbrydelser«.
§ 1017 b, stk. 1 er ændret ved § 1.26 i
lov nr. 203 af 28.02.2017 fra d. 01.03.2017: I § 1017 b, stk. 1, indsættes
efter »straffelovens«: »§ 210 og«.
§ 1017 c. Med bøde straffes den, som i forbindelse med omtale af en straffesag eller i øvrigt med henblik på en sådan sag giver offentlig meddelelse om en medvirkende lægdommers navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggør den pågældendes identitet.
§ 1017 d. Domme og kendelser i straffesager må kun gengives offentligt, når de er anonymiseret, således at sigtedes, tiltaltes, forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår. Overtrædelse straffes med bøde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på retsinformationssystemer, der er omfattet af databeskyttelseslovens § 9, eller på offentlig gengivelse, der bygger på et sådant retsinformationssystem.
§ 1017 d er gældende fra d. 01.07.2004, jfr.
lov nr. 215 af 31.03.2004.
§ 1017 d er ændret ved § 5.3 i
lov nr. 503 af 23.05.2018 fra d. 25.05.2018. I § 1017 d, stk. 2, ændres
»§ 9 i lov om behandling af personoplysninger« til: »databeskyttelseslovens § 9«.