Bekendtgørelse om behandling af værgemåls- og værgesager samt om samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelsen)

Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Værgemåls- og værgesager
Kapitel 3 Faste værger
Kapitel 4 Værgens vederlag m.v.
Kapitel 5 Ikrafttræden


Ændringer

Bekg. nr. 1075 af 11.12.2003

Som ændret ved

Bekg. nr. 975 af 29.09.2011 fra d. 01.10.2011 og

Bekg. nr. 766 af 24.06.2013 fra d. 01.07.2013


I medfør af § 23, stk. 1, § 23, stk. 2, efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, § 32, stk. 2, og § 51, stk. 3, i værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20. august 2007, som ændret ved lov nr. 434 af 8. maj 2006, fastsættes:

Indledningen er ændret ved § 1.1 i bekg. nr. 975 af 29.09.2011 fra d. 01.10.2011. Hidtidig formulering: I medfør af § 23, stk. 1, § 23, stk. 2, efter forhandling med sundhedsministeren og § 32, stk. 2, i værgemålsloven, jf. lov nr. 388 af 14. juni 1995, fastsættes:

Kapitel 1: Anvendelsesområde

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse ved statsforvaltningens behandling af sager om værgemål og værger samt sager om vederlag og udlæg til værger, medmindre andet er bestemt nedenfor.

§ 1 er ændret ved § 1.2 i bekg. nr. 766 af 24.06.2013 fra d. 01.07.2013: I § 1 ændres »statsamternes« til: »statsforvaltningens«

Kapitel 2: Værgemåls- og værgesager

Lægeerklæring

§ 2. Hvis en lægeerklæring skal indhentes til brug for en sag, skal lægeerklæringen så vidt muligt indeholde oplysninger om,

1)   den pågældende befinder sig i en helbredstilstand omfattet af værgemålslovens § 5, stk. 1 eller 2, eller § 7, stk. 1,

2)   tilstanden må anses for varig eller forbigående,

3)   hvilken betydning tilstanden skønnes at have for den pågældendes evne til at tage vare på sine anliggender,

4)   den pågældende med nytte kan udtale sig om et eventuelt værgemål, herunder om den pågældende har tilkendegivet sin mening herom, og

5)   grundlaget for udarbejdelsen af lægeerklæringen, herunder om lægens kendskab til den pågældende.

§ 3. Lægeerklæringen kan afgives af den pågældendes sædvanlige læge.

Stk. 2. Hvis den pågældende på tidspunktet for lægeerklæringens afgivelse er eller kort forinden har været indlagt på et hospital, kan lægeerklæringen afgives af en af de læger, der har deltaget i behandlingen på hospitalet.

Stk. 3. Hvis afgivelse af lægeerklæringen forudsætter en viden eller erfaring, som den pågældendes sædvanlige læge eller en læge efter stk. 2 ikke har, afgives lægeerklæringen af en speciallæge.

Stk. 4. Har ingen læge fornødent kendskab til den pågældende, afgives lægeerklæringen af embedslægen.

Partshøring af den, som sagen angår

§ 4. Statsforvaltningen giver snarest muligt og senest samtidig med underretning efter værgemålslovens § 20 den, som sagen angår, meddelelse om en anmodning efter lovens § 5 eller §§ 7-12, medmindre den pågældende er bekendt med anmodningen.

Stk. 2. I sager om værgemål efter værgemålslovens § 5, stk. 2, eller § 7 indkalder statsforvaltningen den, som sagen angår, til et møde. Statsforvaltningen skal under mødet vejlede den pågældende om retsvirkningerne af værgemålet og søge anmodningen om værgemålet bekræftet.

Stk. 3. Inden statsforvaltningen træffer afgørelse i andre sager om værgemål og værger end sager efter lovens § 5, stk. 2, eller § 7, skal statsforvaltningen anmode den, som sagen angår, om en skriftlig eller mundtlig udtalelse, og gøre den pågældende bekendt med, at denne har ret til et møde om sagen. Statsforvaltningen kan dog undlade dette, hvis den pågældende ikke med nytte kan udtale sig om spørgsmålet. Anmodning om en udtalelse og oplysning om retten til et møde skal ske senest samtidig med, at den pågældende gøres bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse, jf. lovens § 19, stk. 1.

Underretning af andre end den, som sagen angår

§ 5. Underretning efter værgemålslovens § 20 skal ske snarest efter, at anmodningen er modtaget.

Meddelelse til forvaltningsafdelingen

§ 6. Ved iværksættelse eller ændring af værgemål, som medfører, at der skal indleveres midler til bestyrelse i en godkendt forvaltningsafdeling, jf. § 34 eller § 35 i værgemålsbekendtgørelsen, giver statsforvaltningen meddelelse om afgørelsen, herunder om hvem der er beskikket som værge, til en forvaltningsafdeling, der udpeges af værgen, jf. dog stk. 2, 1. pkt. Peger værgen ikke på nogen forvaltningsafdeling, beslutter statsforvaltningen, hvilken forvaltningsafdeling meddelelsen skal sendes til.

Stk. 2. Bestyres der allerede midler i en forvaltningsafdeling, giver statsforvaltningen meddelelse til forvaltningsafdelingen om afgørelser efter værgemålslovens § 9 eller § 10. Statsforvaltningen giver endvidere forvaltningsafdelingen meddelelse om beskikkelse af en ny værge eller af en særlig værge.

§ 7. I sager om værger for børn og unge, jf. værgemålslovens kapitel 1, finder reglerne i §§ 2-4 og § 6, stk. 1 og 2, 1. pkt., ikke anvendelse.

Stk. 2. I sager om foreløbige værgemål efter lovens § 21 finder reglerne i §§ 2-6 kun anvendelse i det omfang, det er foreneligt med den foreløbige afgørelses karakter.

Stk. 3. I sager om særlige værgemål, jf. lovens kapitel 8, finder reglerne i § 2, § 3 og § 6, stk. 1 og 2, 1. pkt., ikke anvendelse, og reglerne i § 4 og § 5 finder kun anvendelse i det omfang, det er foreneligt med afgørelsens midlertidige karakter.

Kapitel 2 a : Behandling af sager efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen

Kapitel 2 a er indsat ved § 1.2 i bekg. nr. 975 af 29.09.2011 fra d. 01.10.2011.

§ 7 a. Tilsynet med værger i de tilfælde, der er nævnt i artikel 5, 6, 7, 11 eller 12 i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen), føres af statsforvaltningen.

§ 7 a er indsat ved § 1.2 i bekg. nr. 975 af 29.09.2011 fra d. 01.10.2011.
§ 7 a er ændret ved § 1.3 i bekg. nr. 766 af 24.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering: Tilsynet med værger i de tilfælde, der er nævnt i artikel 5, 6, 7, 11 eller 12 i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen), føres af statsforvaltningen på det sted, hvor den mindreårige har bopæl. Har den mindreårige ingen bopæl her i landet, føres tilsynet der, hvor vedkommende har ophold. Er ingen statsforvaltning kompetent, føres tilsynet af Statsforvaltningen Hovedstaden.

§ 7 b. En anmodning fra en udenlandsk myndighed om kompetenceoverførsel efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionens artikel 8 eller 9 indgives til statsforvaltningen.

§ 7 b er indsat ved § 1.2 i bekg. nr. 975 af 29.09.2011 fra d. 01.10.2011.
§ 7 b er ændret ved § 1.4 i bekg. nr. 766 af 24.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering: En anmodning fra en udenlandsk myndighed om kompetenceoverførsel efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionens artikel 8 eller 9 indgives til den statsforvaltning, der efter § 15 i værgemålsloven eller § 1 i bekendtgørelse om værgemål vil skulle behandle den sag, som anmodningen vedrører, hvis anmodningen imødekommes.

§ 7 c. Efter anmodning fra en værge kan statsforvaltningen udstede en attest om værgemålet over en mindreårig, der har bopæl i Danmark, når værgemålet følger af dansk ret.

Stk. 2. Attesten udstedes på en godkendt blanket.

§ 7 c er indsat ved § 1.2 i bekg. nr. 975 af 29.09.2011 fra d. 01.10.2011.

§ 7 d.

§ 7 d er indsat ved § 1.2 i bekg. nr. 975 af 29.09.2011 fra d. 01.10.2011.
§ 7 d er ophævet ved § 1.5 i bekg. nr. 766 af 24.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering: § 7 d. En anmodning efter § 7 c indgives til statsforvaltningen på det sted, hvor den mindreårige har bopæl. Stk. 2. Den statsforvaltning, som modtager en anmodning efter stk. 1, kan bestemme, at den skal behandles af en anden statsforvaltning, hvis det er mest hensigtsmæssigt, at den behandles der.

§ 7 e. Statsforvaltningen kan tilbagekalde en attest, der er udstedt efter § 7 c, hvis forholdene har ændret sig, eller hvis indholdet af attesten ikke er korrekt

§ 7 e er indsat ved § 1.2 i bekg. nr. 975 af 29.09.2011 fra d. 01.10.2011.
§ 7 e er ændret ved § 1.6 i bekg. nr. 766 af 24.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering: Den statsforvaltning, der har udstedt en attest efter § 7 c, kan tilbagekalde attesten, hvis forholdene har ændret sig, eller hvis indholdet af attesten ikke er korrekt.

Kapitel 3 : Faste værger

Antagelse

§ 8. Statsforvaltningen antager efter ansøgning et antal personer (faste værger), der er villige til at lade sig beskikke som værger. Antallet af faste værger fastlægges af statsforvaltningen på grundlag af en vurdering af behovet.

Stk. 2. Ansøgninger til ledige stillinger som faste værger kan indkaldes ved opslag i den lokale presse. Opslag kan endvidere ske i fagtidsskrifter eller på anden måde, der er egnet til at sikre, at der kan antages det fornødne antal egnede personer.

§ 8, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.7 i bekg. nr. 766 af 24.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »det enkelte statsamt« til: »statsforvaltningen«

§ 9. Antagelse som fast værge sker indtil videre, medmindre statsforvaltningen bestemmer andet.

Stk. 2. Statsforvaltningen kan bestemme, at hvervet som fast værge skal opslås ledigt eller ophøre hvert femte år efter antagelsen. Statsforvaltningen underretter den faste værge om en beslutning herom.

§ 10. Antagelse som fast værge medfører pligt til at lade sig beskikke som værge i de værgemål, som statsforvaltningen tildeler den pågældende. Statsforvaltningen kan, når der foreligger særlige grunde, efter anmodning fra en fast værge undlade at beskikke denne.

§ 10, 1. pkt. er ændret ved § 1.8 i bekg. nr. 766 af 24.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 10, 1. pkt., ændres »det statsamt, der har antaget værgen,« til: »statsforvaltningen«.

Ophør

§ 11. Hvervet som fast værge bortfalder

1)   3 måneder efter, at statsforvaltningen har truffet bestemmelse efter § 9, stk. 2,

2)   ved udløbet af en tidsbegrænset antagelse,

3)   ved udgangen af den måned, hvori den faste værge fylder 70 år,

4)   når den faste værge begærer sig fritaget for hvervet, eller

5)   når den faste værge anmelder betalingsstandsning eller kommer under konkurs.

Stk. 2. Statsforvaltningen kan fratage en fast værge hvervet, hvis den pågældende

1)   i længere tid er fraværende på grund af sygdom, eller

2)   der foreligger andre særlige grunde.

Stk. 3. Statsforvaltningen fratager en fast værge hvervet, hvis værgen gentagne gange eller groft har tilsidesat sine pligter som værge.

Stk. 4. Bortfald eller fratagelse af hvervet som fast værge medfører ikke, at beskikkelse som værge i det enkelte værgemål ophører, medmindre der træffes afgørelse om fratagelse af beskikkelsen efter værgemålslovens § 12.

Kapitel 4: Værgens vederlag m.v.

Faste og andre professionelle værger

§ 12. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold for den, der er under værgemål, 6.600 kr. (6.400 kr. i 2016) ekskl. moms årligt. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor ikke længere er tilstede.

Stk. 2. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges et vederlag på op til 7.300 kr. (7.100 kr. i 2016) ekskl. moms for etablering af værgemålet, herunder for udarbejdelse af fortegnelse over aktiver og passiver m.v., jf. § 3 i værgemålsbekendtgørelsen. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget.

Stk. 3. De i stk. 1 og stk. 2 nævnte beløb reguleres hvert år den 1. januar første gang den 1. januar 2005 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100.

§ 13. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der omfatter alle personlige forhold for den, der er under værgemål, 8.000 kr. (7.800 kr. i 2016) ekskl. moms årligt. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor ikke længere er tilstede.

Stk. 2. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges et vederlag på op til 3.300 kr. (3.200 kr. i 2016) ekskl. moms for etablering af værgemålet. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget.

Stk. 3. De i stk. 1 og stk. 2 nævnte beløb reguleres hvert år den 1. januar første gang den 1. januar 2005 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100.

§ 14. Omfatter et værgemål alle økonomiske og personlige forhold for den, der er under værgemål, eller er et værgemål begrænset, herunder tidsbegrænset, jf. værgemålslovens § 5, stk. 3, og § 8, stk. 2, fastsættes vederlaget til den faste værge skønsmæssigt på grundlag af arbejdets omfang og værgemålets karakter. Vederlaget fastsættes indtil videre.

§ 15. Reglerne i §§ 12-14 finder efter ansøgning tilsvarende anvendelse for værger, som har påtaget sig hvervet som værge i kraft af deres profession (andre professionelle værger).

Andre værger

§ 16. Statsforvaltningen kan undtagelsesvis efter ansøgning tillægge andre værger helt eller delvist vederlag for deres arbejde.

Udlæg

§ 17. Statsforvaltningen kan i fornødent omfang kræve dokumentation for værgens nødvendige udlæg.

Stk. 2. Udlæg til kørsel i egen bil eller på egen motorcykel godtgøres efter de for ansatte i staten gældende regler.

Stk. 3. Indgår et værgemål som et led i værgens øvrige forretningsdrift, kan der tillægges værgen et beløb på op til 2.000 kr. ekskl. moms årligt til dækning af kontorholdsudgifter.

Betaling

§ 18. Den, der er under værgemål, betaler værgens vederlag og nødvendige udlæg, hvis den pågældendes indtægt overstiger 130.000 kr. Hvis den del af indtægten, der overstiger 130.000 kr. (174.300 kr. i 2017, 170.800 kr i 2016), ikke kan dække værgens vederlag og nødvendige udlæg, betaler statsforvaltningen resten, jf. dog stk. 2. Beløbet reguleres hvert år den 1. januar første gang den 1. januar 2005 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 2. Den, der er under værgemål, betaler, uanset bestemmelsen i stk. 1, værgens vederlag og nødvendige udlæg, hvis den pågældendes samlede formue er på 75.000 kr. eller derover. Hvis den del af formuen, der overstiger 75.000 kr., ikke kan dække værgens vederlag og nødvendige udlæg, betaler statsforvaltningen resten. Ved opgørelse af formuen medregnes både den del af formuen, der er omfattet af værgemålet, og den del af formuen, der ikke er omfattet af værgemålet.

Stk. 3. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde helt eller delvist nedsætte betalingen for den, der er under værgemål.

Stk. 4. Vederlaget betales månedsvis bagud, medmindre statsforvaltningen bestemmer andet.

§ 19. Indtægten efter § 18, stk. 1, udgør summen af

1)   den personlige indkomst efter personskattelovens § 3 og

2)   kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 med tillæg af aktieindkomsten efter personskattelovens § 4 a.

Stk. 2. Ved beregningen efter stk. 1 anvendes de indkomster, der fremgår af seneste årsopgørelse, uanset om indkomsterne er omfattet af værgemålet. Hvis summen af kapitalindkomsten og aktieindkomsten er negativ, ses der bort fra den.

Stk. 3. Afviger de aktuelle indtægtsforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligt fra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægten efter stk. 1, lægges de tilsvarende aktuelle indtægtsforhold til grund. Det samme gælder, hvis der ikke er opgjort nogen indtægt.

§ 20. I sager om samværgemål efter lovens § 7 og værgemål for gifte efter lovens § 33, stk. 1, finder reglerne i dette kapitel ikke anvendelse.

Kapitel 5: Ikrafttræden

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1178 af 13. december 1996 om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. ophæves.

Stk. 3. For værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold for den, der er under værgemål, udgør værgens vederlag efter kapitel 4 for arbejde udført før den 1. januar 2004 3.500 kr. ekskl. moms årligt. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Er værgemålet iværksat før den 1. januar 2004, kan værgen endvidere tillægges et vederlag på op til 4.000 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet, herunder for udarbejdelse af fortegnelse over aktiver og passiver m.v., jf. § 3 i værgemålsbekendtgørelsen. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde forhøje etableringsvederlaget.

Stk. 4. For værgemål, der omfatter alle personlige forhold for den, der er under værgemål, udgør værgens vederlag efter kapitel 4 for arbejde udført før den 1. januar 2004 4.800 kr. ekskl. moms årligt. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Er værgemålet iværksat før den 1. januar 2004, kan værgen endvidere tillægges et vederlag på op til 1.500 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde forhøje etableringsvederlaget.

Stk. 5. Til dækning af kontorholdsudgifter, der er afholdt før den 1. januar 2004, kan der, hvis værgemålet indgår som led i værgens øvrige forretningsdrift, tillægges værgen et beløb på op til 1.500 kr. ekskl. moms årligt.

Justitsministeriet, den 11. december 2003

Lene Espersen

/Else Marie Thoustrup Sørensen


Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

21-06-18