Udkast til lov om ægtefællers økonomiske forhold i bet. 1552/2015

Specielle bemærkninger

Kapitel 1. Almindelige bestemmelser Kapitel 2. Begrænsninger i en ægtefælles råden over sin formue Kapitel 3. Ægtepagt om delingen Kapitel 4. Formkrav til ægtepagter Kapitel 5. Arv og gave mv. fra tredjemand Kapitel 6. Ægtefællers gaver Kapitel 7. Deling af formuerne ved separation og skilsmisse Kapitel 8. Udtagelse af aktiver

Kapitel 9. Regulerings- og misbrugskrav Kapitel 10. Kompensation m.v. ved separation og skilsmisse Kapitel 11. Pensionskompensation ved separation og skilsmisse Kapitel 12. Deling af ægtefællernes formuer ved en ægtefælles død Kapitel 13. Forholdet til fremmed ret Kapitel 14. Statsforvaltningens fastsættelse af bidrag Kapitel 15. Sagsbehandling og klage m.v. Kapitel 16. Ikrafttræden og overgangsregler

Kapitel 1. Almindelige bestemmelser

Forpligtelser under ægteskabet

§ 1. Ægtefæller skal i fællesskab hver efter evne medvirke til opfyldelsen af familiens praktiske behov og dens rimelige forsørgelse under hensyntagen til familiens indtægts- og formueforhold.

Stk. 2. Hvad en ægtefælle modtager fra den anden efter stk. 1 tilhører modtageren.

Stk. 3. Hvis forpligtelsen efter stk. 1 ikke opfyldes, kan statsforvaltningen fastsætte bidrag efter kapitel 14.

Grundregler om formuerne

§ 2. Ægtefællernes formuer skal ved separation eller skilsmisse deles lige mellem dem, medmindre andet følger af § 33. Ved en ægtefælles død eller ved skifte af et uskiftet bo deles formuerne lige mellem den længstlevende ægtefælle eller dennes dødsbo og førstafdødes dødsbo, medmindre andet følger af §§ 59 og 60.

§ 3. Hver ægtefælle råder under ægteskabet over, hvad denne ejede ved ægteskabets indgåelse og senere har erhvervet, dog med de begrænsninger der følger af kapitel 2.

§ 4. Hver ægtefælle hæfter med sin formue for sine forpligtelser, uanset om de er opstået før eller under ægteskabet.

§ 5. Ægtefæller kan indgå aftaler med hinanden og kan pådrage sig forpligtelser over for hinanden, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ægtefæller kan kun ved ægtepagt indgå de aftaler, som er omhandlet i kapitel 3. Ægtefæller kan give hinanden gaver, jf. kapitel 6.

Stk. 3. Ægtefæller kan ikke ved aftale fravige reglerne i denne lov, medmindre andet følger af kapitel 3 eller § 38.

Oplysningspligt m.v.

§ 6. Ægtefæller har pligt til at give hinanden de oplysninger, som er nødvendige for at vurdere deres økonomiske forhold.

§ 7. En ægtefælle kan kræve, at den anden deltager i oprettelsen af en fortegnelse over, hvad de hver især ejer, herunder hvilke aktiver og passiver der ikke skal indgå i delingen ved separation eller skilsmisse eller ved en ægtefælles død.

Kapitel 2. Begrænsninger i en ægtefælles råden over sin formue

§ 8. En ægtefælle har pligt til at råde over sin formue, så den ikke utilbørligt forringes til skade for den anden.

Familiens helårsbolig

§ 9. En ægtefælle må ikke uden den andens samtykke overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte familiens helårsbolig eller en bolig, der er bestemt til familiens helårsbolig.

Stk. 2. Samtykke kræves, selv om ægtefællerne har ophævet samlivet. Indgår boligen i delingen, gælder dette også efter separation eller skilsmisse, indtil der under skiftet er indgået aftale eller truffet endelig afgørelse om boligen. Er boligen særeje, kræves samtykke fra det tidspunkt, hvor der over for den anden ægtefælle eller skifteretten er fremsat krav efter § 48, og indtil der er indgået aftale eller truffet endelig afgørelse.

§ 10. Nægter den anden ægtefælle at samtykke efter § 9, eller kan samtykke ikke indhentes inden rimelig tid, kan statsforvaltningen efter anmodning fra den ægtefælle, der vil indgå aftalen, eller fra den anden part i aftalen tillade dispositionen, hvis det findes rimeligt.

Stk. 2. Behandler skifteretten en anmodning om bistand til at dele ægtefællernes formuer eller en enkelttvist om boligen, træffes afgørelse efter stk. 1 af skifteretten.

§ 11. Har en ægtefælle indgået en aftale uden samtykke efter § 9 eller tilladelse efter § 10, kan den anden ægtefælle få den omstødt ved dom, medmindre den anden part i aftalen ikke vidste eller burde vide, at ægtefællen ikke var berettiget til at indgå aftalen.

Stk. 2. Sag skal anlægges inden 3 måneder efter, at den anden ægtefælle har fået kendskab til aftalen, og inden 1 år efter aftalens tinglysning, eller, hvis aftalen ikke skal tinglyses, efter dens faktiske opfyldelse.

Erhvervsløsøre

§ 12. Har en ægtefælle overladt løsøre til brug i den andens erhvervsvirksomhed, bliver den ægtefælle, der ejer det, bundet af aftaler, som den anden indgår med tredjemand herom. Dette gælder dog ikke, hvis tredjemand vidste eller burde vide, at ægtefællen var uberettiget til at råde over løsøret.

Kapitel 3. Ægtepagt om delingen

§ 13. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale følgende om delingen af deres formuer ved en eventuel kommende separation eller skilsmisse eller ved en ægtefælles død:

1) At den ene eller begge ægtefæller efter separation eller skilsmisse beholder deres formuer, men at formuerne deles ved den enes død (skilsmissesæreje).

2) At den ene eller begge ægtefæller ved den førstafdødes død beholder sit skilsmissesæreje (fuldstændigt særeje).

3) At en aftale om fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller kun skal gælde førstafdødes eller længstlevendes skilsmissesæreje (kombinationssæreje).

Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan begrænses til at angå følgende:

1) Et eller flere aktiver.

2) En del af en ægtefælles formue bestemt ved erhvervelsesmåde eller erhvervelsestidspunkt.

3) En brøkdel af en ægtefælles formue eller af et eller flere aktiver (brøkdelssæreje).

4) Et bestemt beløb af en ægtefælles formue eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver (sumsæreje).

5) Hele en ægtefælles formue med undtagelse af et bestemt beløb heraf eller med undtagelse af et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver (sumdeling).

Stk. 3. Ægtefællerne kan aftale, at et beløb efter stk. 2, nr. 4 og 5, skal pristalsreguleres med nettoprisindekset, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Ægtefællerne kan endvidere aftale, at et beløb efter nr. 5 skal forhøjes med et årligt beløb eller en årlig procentsats.

Stk. 4. Aftaler efter stk. 1-3 kan tidsbegrænses. Tidspunktet for særejets hele eller delvise bortfald skal kunne fastlægges ved aftalens eller ægteskabets indgåelse.

§ 14. Det, der træder i stedet for særeje, og indtægter af særeje er særeje. Ægtefællerne kan dog ved ægtepagt aftale, at det, der træder i stedet for særeje, ikke skal være særeje, og at indtægter af særeje, ikke skal være særeje. En aftale efter 2. pkt. kan ikke tidsbegrænses.

Stk. 2. Erhverves et aktiv dels for midler, der er særeje, og dels for midler, der ikke er særeje, bliver aktivet brøkdelssæreje. Brøken fastsættes efter forholdet mellem de midler, der er anvendt ved erhvervelsen.

Et flertal (Anne Louise Bormann, Mogens Pedersen, Stine Fink Hansen, Bente Koudal Sørensen, Irene Nørgaard, Svend Danielsen og Dorrit Sylvest Nielsen) foreslår følgende affattelse af § 14, stk. 2, 3. pkt.:

Erhverves et aktiv dels for midler, der er særeje, og dels ved gældsovertagelse eller låneoptagelse, bliver aktivet særeje.

§ 15. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at § 45 ikke finder anvendelse. Aftalen kan ikke tidsbegrænses[2].

§ 16. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af arv og gave, jf. § 26, skal indgå i delingen. Aftalen kan begrænses til at gælde deling ved en ægtefælles død, herunder hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller til arv og gave som førstafdøde eller længstlevende har modtaget. Aftalen kan ikke tidsbegrænses.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på livsforsikringssummer samt pensionsydelser, forsørgertabserstatninger og lignende ydelser, som tilfalder en ægtefælle fra tredjemand, jf. § 26[3].

§ 17. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje, jf. § 13. En sådan aftale kan også omfatte fremtidige indbetalinger på pensionsrettigheden.

Stk. 2. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af en kapital- eller ratepensionsordning skal indgå i delingen ved separation eller skilsmisse.

Stk. 3. § 49 finder tilsvarende anvendelse.

§ 18. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af en erstatning, godtgørelse eller forsikringsudbetaling, jf. § 43, stk. 1, skal indgå i delingen ved separation eller skilsmisse.

Stk. 2. Ægtefæller kan aftale at en rettighed omfattet af § 44 skal indgå i delingen, medmindre det vil stride mod, hvad der gælder for den pågældende rettighed. Aftalen kan begrænses til at gælde deling ved en ægtefælles død, herunder hvis en bestemt ægtefælle dør først, eller til at omfatte førstafdødes eller længstlevendes rettigheder.

Stk. 3. Aftaler efter stk. 1 og 2 kan ikke tidsbegrænses.

Et flertal (Anne Louise Bormann, Stine Fink Hansen, Jørgen U. Grønborg, Kirsten Reimers-Lund, Bente Koudal Sørensen, Svend Danielsen og Dorrit Sylvest Nielsen) foreslår følgende bestemmelse:

§ 19. Ægtefæller kan ved ægtepagt indgå aftale om, i hvilket omfang gæld skal fradrages ved opgørelsen af den formue, der skal deles efter § 33, jf. dog stk. 2, og § 37.

Stk. 2. Ægtefællerne kan ikke aftale, at

1) gæld, der efter § 36, stk. 2, ikke skal fradrages i den formue, der indgår i delingen, og som hverken er stiftet ved aftalens indgåelse eller stiftes i forbindelse hermed, skal fradrages i den formue, der indgår i delingen, eller

2) gæld skal fradrages i den formue, der indgår i delingen ved en ægtefælles død, men ikke ved separation eller skilsmisse.

Stk. 3. En aftale efter stk. 1 kan ikke tidsbegrænses.

§ 20. En ægtepagt kan kun ændres eller ophæves ved ægtepagt.

Kapitel 4. Formkrav til ægtepagter

§ 21. En ægtepagt skal oprettes skriftligt.

§ 22. En ægtepagt skal for at være gyldig underskrives for eller vedkendes for notar, jf. § 23, eller for to vidner, jf. § 24. Skal en ægtefælles værge samtykke i oprettelsen, skal værgen underskrive ægtepagten for, at den er gyldig.

Stk. 2. En ægtepagt for vidner skal endvidere for at være gyldig inden 4 uger være modtaget i Ægtepagtsregistret. Dør en ægtefælle inden 4 uger efter ægtepagtens oprettelse, er ægtepagten dog gyldig, selv om den ikke er modtaget i Ægtepagtsregistret.

§ 23. Notaren skal i sin påtegning på ægtepagten afgive erklæring om

1) ægtefællernes identitet,

2) hvorvidt de er i stand til fornuftmæssigt at oprette ægtepagt,

3) hvem der er til stede under notarialforretningen, og

4) andre omstændigheder, som kan have betydning for ægtepagtens gyldighed.

Stk. 2. Notarens påtegning anses som bevis for de forhold, der er omfattet heraf, medmindre særlige omstændigheder giver grund til at betvivle rigtigheden.

Stk. 3. Notaren indberetter ægtepagten til Ægtepagtsregistret.

§ 24. Vidnerne skal være til stede samtidig og straks efter underskriften eller vedkendelsen skrive deres navne på ægtepagten. De skal være til stede som vidner efter ægtefællernes ønske, og de skal have kendskab til, at de bevidner oprettelsen af en ægtepagt.

Stk.2. Vidnerne skal være fyldt 18 år, og de må ikke være ude af stand til at forstå bekræftelsens betydning. De må ikke være beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje, søskende eller andre nærtstående til ægtefællerne, og der må ikke i øvrigt foreligge omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om deres habilitet.

Stk.3. Vidnerne bør i deres påtegning på ægtepagten afgive erklæring om

1) deres stilling og bopæl,

2) tid og sted for deres underskrift,

3) at de ved ægtefællernes underskrift eller vedkendelse af ægtepagten har været samtidig til stede som vidner efter ægtefællernes ønske, og at de har kendskab til, at de har bevidnet oprettelsen af en ægtepagt,

4) at ægtefællerne er i stand til fornuftmæssigt at oprette ægtepagt, og

5) andre omstændigheder, som kan have betydning for ægtepagtens gyldighed.

Stk. 4. Vidnernes påtegning på ægtepagten om de forhold, der er nævnt i stk. 1, skal anses som bevis herfor, medmindre særlige omstændigheder giver grund til at betvivle påtegningens rigtighed.

§ 25. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om notarens virksomhed og om Ægtepagtsregistret, herunder om adgangen til at få oplysning om oprettede ægtepagter.

Kapitel 5. Arv og gave mv. fra tredjemand

Et flertal (Anne Louise Bormann, Mogens Pedersen, Stine Fink Hansen, Bente Koudal Sørensen og Dorrit Sylvest Nielsen) foreslår følgende affattelse af § 26:

§ 26. Værdien ved modtagelsen af arv, gave og livsforsikringssummer samt pensionsydelser, forsørgertabserstatninger og lignende ydelser, som er tilfaldet en ægtefælle fra tredjemand, indgår ikke i delingen ved separation eller skilsmisse, i det omfang værdien er i behold. Det modtagne anses også for at være i behold, hvis det er anvendt til betaling af gæld, der bestod på tidspunktet for modtagelsen, og som ville kunne fratrækkes i den formue, der skal deles, jf. § 36, stk. 1.

Stk. 2. Ved en ægtefælles død gælder § 60, stk. 3.

Et flertal (Anne Louise Bormann, Mogens Pedersen, Stine Fink Hansen, Bente Koudal Sørensen, Svend Danielsen og Dorrit Sylvest Nielsen) foreslår følgende affattelse af § 27:

§ 27. En arvelader eller gavegiver kan bestemme, at værdien af arv, herunder tvangsarv, eller gave, i det omfang værdien af det modtagne er i behold,

1) skal indgå i delingen ved separation, skilsmisse eller død,

2) ikke skal indgå i delingen ved separation eller skilsmisse, men skal indgå i delingen som følge af arvingens eller dennes ægtefælles død, herunder at det modtagne alene skal indgå i delingen, hvis arvingen dør før sin ægtefælle, eller

3) ikke skal indgå i delingen ved separation, skilsmisse eller død.

Stk. 2. En bestemmelse efter stk. 1, nr. 2 eller 3, kan tidsbegrænses. En tidsbegrænsning kan ikke medføre, at den del af arvens eller gavens værdi, der ikke skal deles, forøges ved tidsbegrænsningens ophør.

Stk. 3. Bestemmelser om arv træffes ved testamente.

Stk. 4. Om forsikringstagers og kontohavers adgang til i begunstigelsesindsættelser vedrørende livsforsikringer og pensionsydelser at træffe bestemmelse om særeje gælder § 103, stk. 2, i lov om forsikringsaftaler og § 3, stk. 2, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter.

§ 28. Er der truffet bestemmelse efter § 27, stk. 1-3, kan arvingen eller gavemodtageren ikke oprette en ægtepagt efter §§ 13 eller 16, der strider herimod.

Et flertal (Anne Louise Bormann, Mogens Pedersen, Stine Fink Hansen, Bente Koudal Sørensen, Svend Danielsen og Dorrit Sylvest Nielsen) foreslår følgende bestemmelse:

§ 29. Er arv båndlagt, jf. arvelovens § 53 eller § 61, indgår de båndlagte aktiver ikke i delingen ved skifte som følge af separation, skilsmisse eller død, medmindre arvelader ved testamente har bestemt, at arven helt eller delvist skal indgå i delingen.

Stk. 2. Frigives den båndlagte arv, finder § 26 tilsvarende anvendelse på værdien af arven ved frigivelsen, medmindre arvelader har truffet bestemmelse efter § 27.

Stk. 3. Stk. 1-2 finder tilsvarende anvendelse på båndlagt gave.

Kapitel 6. Ægtefællers gaver

Gaver mellem ægtefæller

§ 30. Ægtefæller kan give hinanden gaver.

Stk. 2. Det kan dog ikke gyldigt aftales, at det, som den ene ægtefælle fremtidigt erhverver, uden vederlag skal tilfalde den anden.

§ 31. Har en ægtefælle givet den anden en gave, og kan en kreditor, som da havde et krav mod gavegiveren, ikke få dækket kravet hos giveren, hæfter modtageren over for kreditor for værdien af gaven, da den blev givet, jf. dog stk. 3-7. Er der betalt delvist vederlag for gaven, fratrækkes dette.

Stk. 2. Er tinglysning eller anden sikringsakt nødvendig for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning fra gavegivers kreditorer, anses gaven for givet på det tidspunkt, hvor sikringsakten blev foretaget.

Stk. 3. Er gaven uden modtagerens skyld gået tabt eller faldet i værdi, hæfter modtageren kun for værdien af gaven på det tidspunkt, da gavegivers kreditorer fremsatte krav over for modtageren om betaling af værdien af gaven. Har modtageren overdraget gaven til tredjemand, hæfter modtageren for værdien af gaven på overdragelsestidspunktet, dog højst for værdien af gaven, da den blev givet, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis giveren, da gaven blev givet, utvivlsomt beholdt tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser, eller hvis giveren på et senere tidspunkt har haft utvivlsomt tilstrækkelige midler hertil. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis der var tale om en sædvanlig gave, som ikke stod i misforhold til giverens økonomiske forhold.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, i det omfang en ægtefælle løbende har betalt større beløb til eller for den anden, end hvad der efter ægtefællernes økonomiske forhold og familiens behov er rimelige bidrag til familiens forsørgelse efter § 1.

Stk. 6. I særlige tilfælde kan modtagerens hæftelse nedsættes eller helt bortfalde, hvis hæftelsen for hele beløbet vil være urimeligt byrdefuld, og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Stk. 7. Stk. 1 finder ikke anvendelse på gaver, der består i, at en ægtefælle i henhold til en delingsaftale efter § 38 udtager en mindre del af boet end, hvad den pågældende har ret til.

Omstødelse af gaver til tredjemand

§ 32. Har en ægtefælle til skade for den anden givet tredjemand en gave, som stod i misforhold til ægtefællernes økonomiske forhold, og som ikke var rimeligt begrundet, kan den anden ægtefælle få gaven omstødt, hvis gavemodtageren vidste eller burde vide dette.

Stk. 2. Sag skal anlægges inden 1 år efter, at den anden ægtefælle har fået kendskab til gaven, og inden 3 år efter det tidspunkt, hvor gaven blev givet. § 31, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7. Deling af formuerne ved separation og skilsmisse

Ligedeling

§ 33. Hver ægtefælles aktiver efter fradrag af gæld, jf. § 36, deles lige, jf. dog § 37. Et eventuelt underskud deles ikke.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke i det omfang ægtefællerne har særeje, har formue, der i medfør af kapitel 5 eller §§ 40-45, ikke indgår i delingen, eller andet følger af en aftale efter § 38 eller af kapitel 9-11.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuerne efter stk. 1 medregnes ikke krav efter denne lovs §§ 53-56 eller efter § 26 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Krav på forfaldne underholdsbidrag medregnes ikke som aktiv i den berettigede ægtefælles formue.

Ophørsdagen

§ 34. Ved delingen af ægtefællernes formuer indgår de aktiver og passiver, som de hver især har ved udgangen af det døgn, hvor statsforvaltningen modtog deres anmodning om separation eller skilsmisse, jf. dog stk. 3 og § 51 i lov om ægtefælleskifte m.v. Denne dag kaldes ophørsdagen.

Stk. 2. Tilbagekalder en ægtefælle sin anmodning om separation eller skilsmisse, mens statsforvaltningen behandler sagen, opretholdes ophørsdagen efter stk. 1, hvis statsforvaltningen senest 2 måneder fra modtagelsen af tilbagekaldelsen modtager anmodning om separation eller skilsmisse fra den anden ægtefælle. Ophørsdagen opretholdes endvidere, hvis statsforvaltningen afslår eller afviser anmodningen om separation eller skilsmisse eller afslutter sagen, og statsforvaltningen modtager anmodning om separation eller skilsmisse fra den anden ægtefælle senest 4 uger fra afslaget, afvisningen eller afslutningen.

Stk. 3. Ægtefæller kan i forbindelse med separation eller skilsmisse aftale en anden ophørsdag.

Stk. 4. Ophørsdagen bortfalder, hvis en af ægtefællerne dør inden separation eller skilsmisse, jf. § 61.

Tidspunktet for værdiansættelsen

§ 35. Aktiver og passiver indgår i delingen med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslutning, hvis de ikke er udlagt forinden.

Gæld

§ 36. Ved opgørelsen af den formue, der skal deles, fradrages gæld, der har sikkerhed i aktiver, der indgår i delingen. Endvidere fradrages usikret gæld, der er stiftet til brug for anskaffelse, forbedring eller vedligeholdelse af aktiver, der indgår i delingen, eller i øvrigt kan henføres til sådanne aktiver.

Stk. 2. Gæld, der har sikkerhed i aktiver, der ikke indgår i delingen, og usikret gæld, der er stiftet til brug for anskaffelse, forbedring eller vedligeholdelse af aktiver, der ikke indgår i delingen, eller i øvrigt kan henføres til sådanne aktiver, fradrages ikke i den formue, der skal deles, medmindre gælden overstiger den del af ægtefællens formue, der ikke indgår i delingen.

Stk. 3. Gæld, der ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, fradrages skønsmæssigt i ægtefællens formue efter forholdet mellem værdien af den formue, der indgår i delingen, og den formue, der ikke indgår.

Stk. 4. Sikkerhedsstillelse eller ændring heraf efter stiftelsen af gælden ændrer ikke, hvordan gælden skal fradrages efter stk. 1-3.

§ 37. Uanset § 36 og aftaler efter § 19 har en ægtefælle ikke pligt til ved delingen at betale så meget til den anden, at den pågældende ikke beholder tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

Aftaler om delingen

§ 38. Ægtefæller kan i forbindelse med en separation eller skilsmisse indgå aftale om deling af deres formuer, herunder om hvilke aktiver en ægtefælle skal udtage, og om i hvilket omfang en ægtefælle har regulerings- eller misbrugskrav efter kapitel 9 eller skal have kompensation efter kapitel 10 og 11.

§ 39. En aftale efter § 38 kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis den skønnes urimelig.

Stk. 2. Ved afgørelsen tages hensyn til aftalens indhold, ægtefællernes økonomiske forhold, baggrunden for aftalen og omstændighederne ved aftalens indgåelse samt senere indtrufne omstændigheder.

Rent personlige genstande

§ 40. En ægtefælle kan inden delingen efter § 33 udtage aktiver, som udelukkende tjener til personligt brug, i det omfang deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes økonomiske forhold. Dette gælder også aktiver, som tilhører den anden ægtefælle.

Pensioner

§ 41. En ægtefælles rimelige pensionsrettigheder indgår ikke i delingen.

Stk. 2. Beløb fra rimelige kapitalpensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt, indgår ikke i delingen, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af beløbene og det, der træder i stedet for beløbene. § 14, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.

Stk. 4. Værdien af øvrige pensionsrettigheder indgår i delingen efter § 33.

§ 42. Har ægteskabet været af kortere varighed, indgår ingen pensionsrettigheder i delingen.

Stk. 2. Beløb fra kapitalpensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt, indgår ikke i delingen, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af beløbene og det, der træder i stedet for beløbene. § 14, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.

Erstatninger m.v.

Et flertal (Anne Louise Bormann, Mogens Pedersen, Stine Fink Hansen, Bente Koudal Sørensen, Svend Danielsen og Dorrit Sylvest Nielsen) foreslår følgende bestemmelse:

§ 43. Værdien af en ægtefælles erstatning, godtgørelse og forsikringsudbetalinger som følge af personskade i form af erhvervsevnetab, varigt mén, svie og smerte, kritisk sygdom og tort m.v. indgår ikke i delingen, i det omfang det modtagne er i behold. § 26, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for uberettiget afskedigelse og lignende godtgørelser som følge af et ansættelsesforhold.

Uoverdragelige og personlige rettigheder

§ 44. Øvrige rettigheder, som ikke kan overdrages eller i øvrigt har personlig karakter, indgår kun i delingen, i det omfang det er foreneligt med de regler, der gælder for disse rettigheder.

Et flertal (Anne Louise Bormann, Mogens Pedersen, Stine Fink Hansen, Bente Koudal Sørensen, Irene Nørgaard og Dorrit Sylvest Nielsen) foreslår følgende bestemmelse:

Trinvis ligedeling

§ 45. Hvis ophørsdagen efter § 34 indtræder inden et år efter ægteskabets indgåelse, indgår kun 1/8 af hver ægtefælles formue i delingen efter § 33. For hvert hele år, der er gået fra ægteskabets indgåelse og indtil ophørsdagen, forøges den andel, der indgår i delingen med yderligere 1/8 af formuerne.

Stk. 2. Har ægtefællerne levet sammen før ægteskabets indgåelse, regnes fristerne i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor de har levet sammen på fælles bopæl i to år. Har samlivet været afbrudt, medregnes kun den sidste sammenhængende samlivsperiode forud for ægteskabet. En fælles bopæl anses ikke for ophørt ved midlertidigt ophold i anden bolig eller på institution.

Kapitel 8. Udtagelse af aktiver

Aktiver, der indgår i delingen

§ 46. Hver ægtefælle kan udtage aktiver, der indgår i delingen, efter vurdering. Dette gælder også aktiver, der tilhører den anden ægtefælle.

Stk.2. Anmoder begge ægtefæller om at udtage samme aktiv, udtages aktivet af den, der ejer det, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Uanset stk. 2 udtager den anden ægtefælle et aktiv, hvis aktivet for denne har den væsentligste betydning for opretholdelsen af hjemmet, fortsættelse af erhverv eller i øvrigt. Retten til at udtage et aktiv efter 1. pkt. omfatter følgende aktiver:

1) Bolig der udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til familiens helårsbolig.

2) Fast ejendom med to beboelseslejligheder, hvoraf den ene udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til familiens helårsbolig.

3) Fast ejendom, der er bestemt til familiens fritidsbolig.

4) Indbo i fælles hjem og fritidsbolig og andet løsøre, der særligt har tjent den pågældende ægtefælles behov.

5) Erhvervsvirksomhed og erhvervsløsøre.

6) Motorkøretøj.

Stk. 4. Stk. 3 finder også anvendelse på aktiver, ægtefællerne ejer i sameje.

§ 47. En ægtefælle kan udtage aktiver, selv om værdien overstiger det beløb, der tilfalder denne efter § 33. Det manglende beløb skal betales kontant.

Stk. 2. Skifteretten kan i særlige tilfælde bestemme, at beløbet kan betales over en kortere periode, og kan fastsætte vilkårene herfor.

Særejeaktiver

§ 48. En ægtefælle kan udtage aktiver, som tilhører den anden ægtefælles særeje mod at betale værdien heraf kontant, hvis betingelserne i § 46, stk. 3, er opfyldt.

Stk. 2. Kravet skal fremsættes over for skifteretten eller den anden ægtefælle inden 6 måneder efter separationen eller skilsmissen.

Stk. 3. Skifteretten kan i helt særlige tilfælde bestemme, at beløbet kan betales over en kortere periode, og kan fastsætte vilkårene herfor.

Pensioner

§ 49. I det omfang pensionsrettigheder indgår i delingen, jf. § 41, skal ægtefæller udtage egne pensionsrettigheder, medmindre rettighederne kan ophæves.

Stk. 2. § 57, stk. 2 og 3, og § 58, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 9. Regulerings- og misbrugskrav

Reguleringskrav

§ 50. Har en ægtefælle overført midler, der på skiftet ville indgå i delingen, til egne aktiver, som ikke skal indgå i delingen, har den anden krav på regulering. Reguleringsbeløbet fastsættes på grundlag af det beløb, hvormed den formue, der skal deles, er formindsket. Der lægges vægt på tidspunktet for overførslen, stigninger og fald i værdien af de aktiver, som midlerne er overført til, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt.

Stk. 2. Stk. 1 finder tillige anvendelse, hvis en ægtefælle har anvendt midler, der ville indgå i delingen, til betaling af egen gæld, der ikke kan fradrages i den formue, der skal deles. Dette gælder dog ikke gæld omfattet af § 36, stk. 3.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på overførsel af midler til pensionsrettigheder, der er omfattet af § 41, stk. 1, § 42, stk. 1, og § 62.

Stk. 4. Krav efter stk. 1 og 2 kan først gøres gældende, når boet skiftes. Reguleringsbeløbet udtages inden delingen efter § 33.

Stk. 5. Er den formue, der indgår i delingen, ikke tilstrækkelig til at dække kravet, udtages halvdelen af det manglende beløb af den rådende ægtefælles

1) særeje eller formue, som efter kapitel 5 ikke skal deles,

2) formue, som ikke indgår i delingen efter § 45, eller

3) kapitalpensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser, jf. § 41, stk. 2, og § 42, stk. 2.

Stk. 6. Opnås der ikke på skiftet fuld dækning for kravet, kan der ikke senere gøres krav gældende for det manglende beløb.

§ 51. Har en ægtefælle overført midler, der på skiftet ikke ville indgå i delingen, til egne aktiver, der skal indgå i delingen, har denne krav på regulering. Reguleringsbeløbet fastsættes på grundlag af det beløb, hvormed den formue, der skal deles, er forøget. Der lægges vægt på tidspunktet for overførslen, stigninger og fald i værdien af de aktiver, midlerne er overført til, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt.

Stk. 2. Stk. 1 finder tillige anvendelse, hvis en ægtefælle har anvendt midler, der ikke ville indgå i delingen, til betaling af egen gæld, der kan fradrages i den formue, der skal deles. Det gælder dog ikke betaling af gæld omfattet af § 36, stk. 3.

Stk. 3. Kravet kan først gøres gældende, når boet skiftes. Reguleringsbeløbet udtages af den del af den rådende ægtefælles formue, der indgår i delingen.

Stk. 4. Opnås der ikke fuld dækning for kravet på skiftet, kan der ikke senere gøres krav gældende for det manglende beløb.

Misbrug

§ 52. Har en ægtefælle ved misbrug af rådigheden over sin formue eller på anden uforsvarlig måde væsentligt formindsket den del af formuen, som skal deles, har den anden ægtefælle krav på at blive stillet, som om formindskelsen ikke havde fundet sted.

Stk. 2. § 50, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Opnås der ikke fuld dækning for kravet på skiftet, kan det senere gøres gældende mod den misbrugende ægtefælle for halvdelen af det manglende beløb.

Kapitel 10. Kompensation m.v. ved separation og skilsmisse

Medvirken

§ 53. Har en ægtefælle medvirket til at bevare eller forøge den anden ægtefælles formue, som ikke indgår i delingen, herunder gennem arbejde i hjemmet, varetagelse af omsorgen for børnene, fordelingen af familiens udgifter eller på anden lignende måde, kan den medvirkende ægtefælle tilkendes et beløb herfor.

Urimeligt stillede ægtefæller

§ 54. Har en ægtefælle formue, der ikke indgår i delingen, kan den anden ægtefælle tilkendes et beløb for at sikre, at denne ikke bliver stillet urimeligt økonomisk.

Stk. 2. Ved vurderingen lægges vægt på ægteskabets varighed, herunder et eventuelt forudgående samliv, ægtefællernes indtægts-, formue- og pensionsforhold samt omstændighederne i øvrigt.

Kapitel 11. Pensionskompensation ved separation og skilsmisse

Fællesskabskompensation

§ 55. Der kan tilkendes en ægtefælle et beløb, hvis

1) ægtefællen under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, og

2) dette skyldes, at ægtefællen af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvis har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid.

Stk. 2. Beløbet kan højst udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har foretaget under ægteskabet af midler, der ville indgå i delingen.

Rimelighedskompensation

§ 56. Der kan tilkendes en ægtefælle et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende, hvis

1) ægteskabet har været af længere varighed, og

2) der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.

Stk. 2. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til ægteskabets varighed, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt.

Kompensationsbetaling

§ 57. Beløb, som en ægtefælle i medfør af §§ 55 og 56 skal betale til den anden, betales kontant.

Stk. 2. Kan en ægtefælle ikke betale beløbet kontant uden at sælge fast ejendom eller løsøre, der er nødvendigt for at opretholde den pågældendes erhverv, eller uden at blive afskåret fra at bevare eller erhverve en passende bolig, kan skifteretten, hvis forholdene taler for det, bestemme, at

1) beløbet skal afdrages over en kort årrække mod passende sikkerhedsstillelse og forrentning, eller, hvis dette ikke er muligt,

2) ægtefællen i stedet skal give den anden ægtefælle en andel af sin kapital- eller ratepension, eller hvis dette ikke er muligt,

3) beløbet skal afdrages over en kort årrække, når en pension med løbende livsbetingede ydelser kommer til udbetaling.

Stk. 3. Skal en ægtefælle give den anden ægtefælle en andel af sin kapital- eller ratepension, gives andelen først af ægtefællens kapitalpension. Andelen gives ved en deling af pensionsrettigheden.

§ 58. Beløb, der skal afdrages efter § 57, stk. 2, nr. 3, registreres og udbetales af pensionsinstituttet. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, indtil pensionen kommer til udbetaling.

Stk. 2. § 57, stk. 2 og 3, kan fraviges ved aftale mellem ægtefællerne og pensionsinstituttet.

Stk. 3. Aftaler ægtefæller ved delingen, at en af dem skal give den anden ægtefælle en andel af sin pensionsrettighed, kan pensionsinstituttet kræve, at ægtefællerne erklærer, at betingelserne for at yde kompensation efter §§ 55 og 56 og for valg af delingsmetode efter § 57, stk. 2 og 3, er opfyldt.

Stk. 4. Pensionsinstituttet kan kræve, at administrationsomkostningerne ved, at en ægtefælle skal give den anden ægtefælle en andel af en pensionsrettighed, samt ved at registrere, opgøre og udbetale beløb efter stk. 1, afholdes af ægtefællerne.

Kapitel 12. Deling af ægtefællernes formuer ved en ægtefælles død

Delingen

§ 59. Medmindre længstlevende overtager boet til uskiftet bo, deles afdødes og længstlevendes aktiver med fradrag af gæld, jf. § 36, lige, jf. dog § 37. Et eventuelt underskud deles ikke.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, i det omfang ægtefællerne har særeje, har aktiver, der i medfør af kapitel 5 ikke indgår i delingen, eller andet følger af § 60.

§ 60. Ved delingen finder §§ 44 og 50-53 tilsvarende anvendelse. Er den formue, der er nævnt i § 50, stk. 4 og 5, jf. § 52, stk. 2, ikke tilstrækkelig til at dække et misbrugskrav fra førstafdødes dødsbo, kan halvdelen af det manglende beløb udtages af længstlevendes rettigheder efter § 62, stk. 2. Ved opgørelsen af formuerne medregnes ikke krav efter § 53.

Stk. 2. Længstlevendes rettigheder efter § 43, stk. 1, indgår ikke i delingen, mens førstafdødes rettigheder indgår.

Stk. 3. §§ 26 og 45 finder tillige anvendelse ved en ægtefælles død, hvis længstlevende anmoder herom over for skifteretten inden boets afslutning. Overtager længstlevende en del af boet til uskiftet bo, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af boet, der skiftes.

Ophørstidspunktet

§ 61. Ved delingen af ægtefællernes formuer indgår de aktiver og passiver, som ægtefællerne havde ved dødsfaldet.

Pensioner

§ 62. Længstlevende ægtefælles pensionsrettigheder og lignende rettigheder indgår ikke i delingen.

Stk. 2. Længstlevendes beløb fra kapitalpensionsrettigheder eller fra lignende rettigheder samt supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt, indgår ikke i delingen, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af beløbene og det, der træder i stedet for beløbene. § 14, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.

Uskiftet bo

§ 63. Efterlader førstafdøde sig formue, som er særeje, eller som ikke indgår i delingen efter kapitel 5, og overtager længstlevende den formue, der indgår i delingen eller en del heraf til uskiftet bo, gælder følgende:

1) Har længstlevende krav på et reguleringsbeløb efter § 50, kan længstlevende kræve beløbet overført fra den del af førstafdødes formue, der ikke indgår i delingen, til det uskiftede bo.

2) Havde førstafdøde krav på et reguleringsbeløb efter § 51, kan dødsboet kræve beløbet overført fra det uskiftede bo til den del af førstafdødes formue, der ikke indgår i delingen. Beløbet kan dog ikke overstige den formue, som tilhørte førstafdøde, og som indgår i det uskiftede bo.

3) Har længstlevende et krav efter § 52, har længstlevende krav på at få det beløb, hvormed den formue, der indgår i det uskiftede bo, er formindsket, overført fra den del af førstafdødes formue, der ikke indgår i delingen, til det uskiftede bo.

§ 64. Ved skifte af et uskiftet bo finder reglerne i §§ 50-52 tilsvarende anvendelse for så vidt angår dispositioner, der er foretaget før dødsfaldet, hvis kravet ikke er dækket i medfør af § 63.

Stk. 2. Skiftes boet, mens længstlevende lever, indgår dennes rettigheder efter § 43, stk. 1, ikke i det uskiftede bo.

Stk. 3. §§ 26 og 45 finder ikke anvendelse ved skifte af et uskiftet bo.

Kapitel 13. Forholdet til fremmed ret

§ 65. Formueforholdet mellem ægtefæller bedømmes efter den lov, der følger af reglerne i §§ 66-73, medmindre andet følger af Den Nordiske Ægteskabskonvention.

Stk. 2. §§ 66-73 finder ikke anvendelse på ægtefællernes forsørgelsespligt under ægteskabet efter § 1, jf. §§ 74-76.

§ 66. Formueforholdet mellem ægtefæller bedømmes efter loven i den første stat, hvor begge ægtefæller var bosat efter ægteskabets indgåelse, jf. dog stk. 2, 3 og 5.

Stk. 2. Har begge ægtefæller senere boet uafbrudt i en anden stat i mindst fem år, anvendes denne stats lov i stedet.

Stk. 3. Bosætter begge ægtefæller sig i en stat, hvis lov tidligere har fundet anvendelse på formueforholdet imellem dem, anvendes denne stats lov dog, så snart ægtefællerne på ny bosætter sig i staten.

Stk. 4. Har ægtefællerne ikke efter ægteskabets indgåelse været bosat i den samme stat, anvendes loven i den stat, som ægtefællerne har den nærmeste tilknytning til.

Stk. 5. Fremgår det klart af alle sagens omstændigheder, at ægtefællerne har åbenbart nærmere tilknytning til en anden stat end den, der er angivet i stk. 1- 3, finder loven i denne stat anvendelse.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis ægtefællerne har indgået en aftale efter § 67.

§ 67. Ægtefæller kan aftale, at loven i en stat, hvor en af dem er statsborger eller er bosat ved aftalens indgåelse, eller hvortil en af dem flytter i umiddelbar tilknytning hertil, skal anvendes på deres formueforhold. Ægtefæller kan endvidere aftale, at loven i en stat, hvis lov tidligere har fundet anvendelse på deres formueforhold efter 1. pkt. eller efter § 66, på ny skal anvendes.

Stk. 2. Lovvalget skal være udtrykkeligt eller fremgå med rimelig sikkerhed af en aftale mellem ægtefællerne om deres formueforhold.

§ 68. En aftale efter § 67 skal indgås skriftligt, dateres og underskrives af begge ægtefæller.

Stk. 2. Har begge ægtefæller bopæl her i landet på tidspunktet for aftalens indgåelse, eller aftaler ægtefællerne, at dansk ret skal anvendes, skal aftalen indgås ved ægtepagt.

§ 69. Spørgsmålet om eksistensen og gyldigheden af en aftale om lovvalg efter § 67 afgøres efter dansk ret.

§ 70. Den lov, der følger af §§ 66 eller 67, anvendes på alle aktiver og passiver, der er omfattet af formueforholdet, uanset hvor de befinder sig.

Stk. 2. Anvendelse af en stats lov, som udpeges efter §§ 66 eller 67, indebærer anvendelse af de gældende regler i den pågældende stat med undtagelse af reglerne i dens internationale privatret.

§ 71. Uanset hvilken stats lov, der anvendes på ægtefællernes formueforhold, finder følgende regler ikke anvendelse:

1) Regler, der gør forskel på ægtefællerne afhængig af deres køn.

2) Regler, der lægger vægt på årsagen til ægteskabets opløsning, herunder på hvilken ægtefælle der har taget initiativ hertil.

Stk. 2. Anvendelsen af en regel i en anden stats lov skal endvidere undlades, hvis dette vil være åbenbart uforeneligt med grundlæggende danske retsprincipper.

§ 72. Uanset hvilken stats lov der gælder for ægtefællernes formueforhold, anvendes §§ 9-11, når boligen befinder sig her i landet. Endvidere finder § 46, stk. 3, nr. 1, § 47, jf. § 46, stk. 3, nr. 1, og § 48, jf. § 46, stk. 1, nr. 3, og § 54 anvendelse, når en sag om deling af ægtefællernes formuer behandles her i landet.

Internationale overenskomster

§ 73. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om ægtefællers formueforhold og forsørgelsespligt under ægteskabet. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om ægtefællers formueforhold og forsørgelsespligt under ægteskabet.

Kapitel 14. Statsforvaltningens fastsættelse af bidrag

Forsømmelse af forsørgelsespligt

§ 74. Forsømmer en ægtefælle sin forsørgelsespligt efter § 1, kan statsforvaltningen efter ansøgning pålægge denne at betale bidrag til den anden, i det omfang det må anses for rimeligt.

Efter samlivsophævelse på grund af uoverensstemmelse

§ 75. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt på grund af uoverensstemmelse, kan statsforvaltningen efter ansøgning pålægge den anden ægtefælle at betale bidrag til ægtefællens underhold.

Stk. 2. Afgørelsen træffes under hensyn til, om den, der ansøger om bidrag, selv kan skaffe sig et efter sine forhold tilstrækkeligt underhold, og om den anden ægtefælle efter sine økonomiske forhold og de øvrige omstændigheder kan betale bidrag.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også under en separations- eller skilsmissesag, indtil der er indgået en aftale eller afsagt en endelig dom om bidragspligten efter ægteskabslovens § 50.

Stk. 4. Bidraget bortfalder, hvis ægtefællerne genoptager samlivet.

Ændring af bidrag

§ 76. Statsforvaltningen kan efter ansøgning ændre en afgørelse efter §§ 74 eller 75, hvis omstændighederne taler for det.

Stk. 2. Statsforvaltningen kan ændre en aftale, som ægtefællerne har indgået om bidrag efter §§ 74 eller 75, hvis aftalen skønnes urimelig på tidspunktet for indgåelsen, eller det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt at opretholde den.

Kapitel 15. Sagsbehandling og klage m.v.

Sagsbehandling

§ 77. Ansøgning om fastsættelse eller ændring af bidrag efter §§ 74-76 skal indgives til statsforvaltningen ved anvendelse af den digitale løsning, som statsforvaltningen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af statsforvaltningen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis statsforvaltningen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal statsforvaltningen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Statsforvaltningen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Statsforvaltningen kan helt ekstraordinært ud over i de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for statsforvaltningen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for statsforvaltningen.

§ 78. Statsforvaltningen og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan til brug for behandlingen af sager efter § 10 og kapitel 14 anmode en ægtefælle om oplysninger om vedkommendes egne forhold. Hvis ægtefællen undlader at give oplysningerne, kan der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.

Stk. 2. Statsforvaltningen og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan til brug for behandlingen af sager efter kapitel 14 få terminaladgang til nødvendige økonomiske oplysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret.

Klage m.v.

§ 79. Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Stk. 2. Klage skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om den er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om statsforvaltningens behandling af sager efter denne lov, herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter samt om behandling af klager.

Kapitel 16. Ikrafttræden og overgangsregler

Ikrafttræden m.v.

§ 80. Loven træder i kraft den …

Stk. 2. Lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. …., ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1123 af 25. november 2008 om ikrafttræden af overenskomst af 26. januar 2006 om ændring af konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål undertegnet i Stockholm den 6. februar 1931 forbliver i kraft, indtil den ændres eller ophæves af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Overgangsregler

§ 81. Loven finder ikke anvendelse på ægteskaber, hvor ophørsdagen, jf. den hidtil gældende regel i § 51 i lov om ægtefælleskifte m.v. er indtrådt, eller hvor en ægtefælle er afgået ved døden før lovens ikrafttræden. For sådanne ægteskaber finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 82. § 45 finder ikke anvendelse på ægteskaber indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne ægteskaber finder den hidtil gældende regel i § 61 i lov om ægtefælleskifte mv. anvendelse.

§ 83. §§ 9-11 finder ikke anvendelse på dispositioner, der er foretaget før lovens ikrafttræden. For sådanne dispositioner finder de hidtil gældende regler i lov om ægteskabets retsvirkninger §§ 18-20 finder anvendelse.

§ 84. Ægtepagter oprettet før lovens ikrafttræden, som opfylder formkravene i den hidtil gældende regel i § 35 i lov om ægteskabets retsvirkninger, er gyldige, hvis de senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden er anmeldt til tinglysning i personbogen, jf. den hidtil gældende regel i § 37 i lov om ægteskabets retsvirkninger.

§ 85. §§ 26-28 og 87 finder ikke anvendelse på arv, der er faldet før lovens ikrafttræden og gaver, der er modtaget før dette tidspunkt, når modtageren er gift eller er i uskiftet bo på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For arv og gave, der ikke er omfattet af 1. pkt., finder § 86 anvendelse. Ophører ægteskabet eller det uskiftede bo efter lovens ikrafttræden, og indgår modtageren af arven eller gaven nyt ægteskab, finder §§ 26-28 anvendelse ved deling med den nye ægtefælle af deres formuer.

§ 86. Har en ægtefælle ved lovens ikrafttræden aktiver, der er særeje som følge af, at arvelader eller gavegiver i medfør af den hidtil gældende bestemmelse i § 28 a i lov om ægteskabets retsvirkninger har bestemt, at det modtagne skal være særeje, forbliver disse aktiver særeje efter lovens ikrafttræden. §§ 14, 50 og 51 finder anvendelse for dispositioner, der foretages vedrørende disse aktiver efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Har en ægtefælle før lovens ikrafttræden foretaget dispositioner vedrørende arv eller gave, som ifølge tredjemands bestemmelse er særeje, jf. stk. 1, og ville dispositionen medføre et vederlagskrav efter de hidtil gældende regler i § 23, stk. 2 og 3, i lov om ægteskabets retsvirkninger, kan dette krav gøres gældende ved skifte efter lovens ikrafttræden. Reglerne i denne lovs § 50, stk. 4-6, og § 63, nr. 1 og 2, finder anvendelse på skiftet.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tillige anvendelse på arv, der er særeje efter arvelovens § 58.

§ 87. Medmindre andet fremgår af omstændighederne, skal en bestemmelse truffet af testator eller gavegiver om

1) at det modtagne skal være fælleseje, forstås som en bestemmelse efter § 27, stk. 1, nr. 1,

2) at det modtagne skal være skilsmissesæreje, forstås som en bestemmelse efter § 27, stk. 1, nr. 2,

3) at det modtagne skal være fuldstændig særeje, forstås som en bestemmelse efter § 27, stk. 1, nr. 3, og

4) at det modtagne skal være særeje, forstås som en bestemmelse efter § 27, stk. 1, nr. 3.

§ 88. §§ 86 og 87 finder tilsvarende anvendelse, når en forsikringstager eller kontohaver har truffet bestemmelse om særeje i medfør af § 103, stk. 2, i lov om forsikringsaftaler eller § 3, stk. 2, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter.

§ 89. Er en gave givet før lovens ikrafttræden, og er kravet i den hidtil gældende § 30, stk. 1 i lov om ægteskabets retsvirkninger ikke opfyldt, anses gaven som gyldigt givet ved lovens ikrafttræden, medmindre den ægtefælle, der har givet gaven, eller denne ægtefælles kreditorer eller arvinger før lovens ikrafttræden har fremsat krav om, at gaven tilbagegives, på en måde, der efter kapitel 5 i lov om forældelse ville afbryde en forældelsesfrist. Er en gave gyldigt givet før lovens ikrafttræden, finder den hidtil gældende regel i § 33 i lov om ægteskabets retsvirkninger anvendelse.

Stk. 2. § 30, stk. 1, og §§ 31 og 32 finder anvendelse på gaver, der gives efter lovens ikrafttræden.

§ 90. § 34, stk. 2, finder anvendelse, hvis en anmodning om separation eller skilsmisse tilbagekaldes, afslås eller afvises efter lovens ikrafttræden, selv om anmodningen er indgivet før lovens ikrafttræden.

§ 91. §§ 50-52 finder tillige anvendelse på dispositioner foretaget før lovens ikrafttræden, jf. dog § 86, stk. 2.

§ 92. Kapitel 13 finder også anvendelse på ægteskaber, der er indgået før lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Ægtefællerne kan efter reglerne i § 68 indgå aftale om, at den lov, der fandt anvendelse på deres formueforhold før lovens ikrafttræden, skal finde anvendelse. Har ægtefæller før lovens ikrafttræden indgået en aftale om, hvilken stats lov, der skal finde anvendelse på deres formueforhold, er aftalen fra tidspunktet for lovens ikrafttræden gyldig, hvis den opfylder betingelserne i kapitel 13.

§ 93. Er en ægtepagt oprettet i udlandet ikke anmeldt til tinglysning før lovens ikrafttræden efter reglen i den hidtil gældende § 53, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger, er den gyldig her i landet fra lovens ikrafttræden, hvis den er gyldig efter den lov, der anvendes på ægtefællernes formueforhold, jf. kapitel 13 og § 92, 2. pkt.

§ 94. Har en ægtefælle før lovens ikrafttræden indgået en retshandel, der er omfattet af den hidtil gældende regel i § 11 i lov om ægteskabets retsvirkninger, finder denne bestemmelse efter lovens ikrafttræden anvendelse på ægtefællernes hæftelse over for tredjemand.

§ 95. Anmodninger om fastsættelse af underholdsbidrag til en ægtefælle, som statsforvaltningen har modtaget før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler i lov om ægteskabets retsvirkninger § 8, jf. §§ 5 og 6, samt §§ 9, 9 a og 52 a.

§ 96. Har en ægtefælle inden lovens ikrafttræden over for skifteretten fremsat anmodning om bosondring, færdigbehandles anmodningen efter de hidtil gældende regler i kapitel 5 i lov om ægteskabets retsvirkninger.

Territorial anvendelse

§ 97. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Advokat Jørgen U. Grønborg

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til Advokat(H) Jørgen U. Grønborg