Vejledning af 02.05.2005 til statsamterne om behandling af separations- og skilsmissesager
NB: Ophævet fra d. 01.01.2007
Den 2. maj 2005
J.nr. 04-5011-00004
INDHOLD
1. INDLEDNING
2. STEDLIG OG INTERNATIONAL KOMPETENCE
3. ANSØGNINGSBLANKETTER, DOKUMENTATION
M.V.
4. VILKÅRSFORHANDLING
4.1. Indkaldelse til vilkårsforhandling
4.2. Udeblivelse fra vilkårsforhandling
4.3. Afholdelse af vilkårsforhandling
4.4. Fravalg af vilkårsforhandling
4.4.1. Betingelserne for separation og skilsmisse, når vilkårsforhandling fravælges
4.4.2. Vilkårsforhandling trods fravalg
5. UDSTEDELSE AF
BEVILLING TIL SEPARATION OG SKILSMISSE
6. SKILSMISSE PÅ GRUNDLAG AF SEPARATION UDEN UDTRYKKELIGT SAMTYKKE FRA DEN ANDEN
PART
6.1. Der skal være taget stilling til alle vilkår for skilsmissen
6.2. Fremgangsmåden ved skilsmisse uden udtrykkeligt samtykke
7. INDHOLDET AF SEPARATIONS-
OG SKILSMISSEBEVILLINGER
8. MÆGLING VED PRÆST
9. DOKUMENTATION FOR
FORSAT FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED
10. ANSØGNING OM BØRNE- ELLER ÆGTEFÆLLEBIDRAG UNDER BEHANDLINGEN AF SEPARATIONS-
OG SKILSMISSESAGER
11. REGISTRERET PARTNERSKAB
Denne vejledning indeholder beskrivelse af statsamternes behandling af sager om separation og skilsmisse.
Reglerne om separation og skilsmisse findes i ægteskabsloven – lovbekendtgørelse nr. 147 af 9. marts 1999 om indgåelse og opløsning af ægteskab, som senest ændret ved lov nr. 446 af 9. juni 2004.
I tilknytning til loven er udstedt:
• Bekendtgørelse
nr. 1202 af 8. december 2004 om opløsning af ægteskab (opløsningsbekendtgørelsen)
• Cirkulæreskrivelse
af 14. december 2001 om fælles forældremyndighed ved separation og skilsmisse
• Cirkulæreskrivelse
af 3. september 2002 om international kompetence i sager om separation og skilsmisse,
i sager om forældremyndighed samt i sager om børne- og ægtefællebidrag - ændring
af Nordisk Ægteskabskonvention
• Cirkulæreskrivelse
af 28. oktober 2002 om stedlig kompetence i familieretlige sager
• Cirkulæreskrivelse
af 8. november 2002 om international kompetence i sager om separation og skilsmisse
samt i sager om forældremyndighed og samvær
• Cirkulæreskrivelse
af 28. september 2004 om ændring af reglerne om indgåelse og opløsning af registreret
partnerskab og ægteskab
• Cirkulæreskrivelse
af 12. november 2004 om aftaler om forældremyndighed der indgås under møder i statsamterne
• Pjecen
”Når vi skal skilles” om skilsmisse og separation, maj 2005
2. STEDLIG OG INTERNATIONAL KOMPETENCE
Reglerne om statsamternes stedlige kompetence i sager om separation og skilsmisse findes i § 1 i bekendtgørelse nr. 1202 af 8. december 2004 om opløsning af ægteskab. Reglerne er nærmere beskrevet i cirkulæreskrivelse af 28. oktober 2002 om stedlig kompetence i familieretlige sager.
Reglerne om international kompetence findes i bekendtgørelsens § 5. Disse regler, der svarer til kompetencereglerne for retssager om separation og skilsmisse i retsplejelovens § 448 c, stk. 1, er nærmere beskrevet i cirkulæreskrivelse af 8. november 2002 om international kompetence i sager om separation og skilsmisse samt i sager om forældremyndighed og samvær.
3. ANSØGNINGSBLANKETTER, DOKUMENTATION M.V.
Familiestyrelsen har udarbejdet blanketter til ansøgning om separation og skilsmisse, men der er ikke blankettvang – heller ikke i sager hvor parterne fravælger vilkårsforhandling. Blanketterne findes på www.statsamt.dk.
Som udgangspunkt skal der ved behandlingen af en ansøgning om separation eller skilsmisse
alene fremlægges følgende dokumentation:
• Erklæring om utroskab.
• Vielsesattest eller anden dokumentation for vielsen, hvis den er foregået
i udlandet.
• Den originale separationsbevilling eller separationsdom, hvis der søges
om skilsmisse på baggrund af separation.
• En eventuel aftale om bidragspligten eller § 56-godtgørelse.
Hvis der konkret er behov for det, kan statsamtet anmode ægtefællerne om yderligere dokumentation m.v.
Indsender ægtefællerne ikke den originale separationsbevilling, udfærdiger statsamtet
en bekræftet genpart af separationsbevillingen, hvis bevillingen er udstedt af det
pågældende statsamt. Ellers anmoder statsamtet igen ægtefællerne om at indsende
originalen, eller statsamtet indhenter en bekræftet genpart fra det statsamt, der
udstedte bevillingen; dette kræver ikke parternes samtykke.
4. VILKÅRSFORHANDLING
Vilkårsforhandling foretages af statsamtet.
Har en ægtefælle ophold i udlandet, foretages vilkårsforhandling af den danske repræsentation på det sted, hvor ægtefællen opholder sig eller kan give møde, medmindre ægtefællen er indforstået med at møde til vilkårsforhandling i statsamtet.
Ægtefællerne har dog mulighed for at fravælge vilkårsforhandling, jf. pkt. 4.4.
4.1. Indkaldelse til vilkårsforhandling
Indkaldelse til vilkårsforhandling skal som udgangspunkt indeholde oplysninger om
følgende punkter:
1. Tid og sted for vilkårsforhandling.
2. Mødets forventede varighed.
3. Hvem der skal kontaktes ved eventuelt afbud.
4. Oplysning om, hvorvidt begge parter er indkaldt til mødet.
5. Muligheden for tolkebistand.
6. Hvilken dokumentation parterne skal medbringe.
7. Vejledning om § 4 i opløsningsbekendtgørelsen (kravet om personligt og samtidigt
møde samt om muligheden for at fravige dette krav). Denne vejledning kan gives ved
i indkaldelsen til vilkårsforhandling at citere bekendtgørelsens § 4.
8. Skal der fortages vilkårsforhandling, vil ansøgningen om separation eller
skilsmisse som udgangspunkt blive afvist, hvis en af parterne udebliver.
Er en ægtefælle umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7, skal værgen tilsiges til vilkårsforhandlingen for at
tage stilling til vilkår, der er omfattet af værgemålet. Dette er dog ikke nødvendigt,
hvis værgen i fornødent omfang skriftligt har tiltrådt separation eller skilsmisse
samt vilkårene herfor.
4.2. Udeblivelse fra vilkårsforhandling
Udebliver ansøgeren eller begge ansøgerne uden lovligt forfald fra vilkårsforhandling, anses ansøgningen i almindelighed som bortfaldet.
Møder den ægtefælle, fra hvem separation eller skilsmisse søges, ikke til vilkårsforhandling,
afslås ansøgningen i almindelighed uden indkaldelse til nyt møde. Statsamtet bør
dog indkalde til ny vilkårsforhandling, hvis ansøgeren anmoder om det. Møder den
anden ægtefælle heller ikke til dette møde, afslås ansøgningen som udgangspunkt.
4.3. Afholdelse af vilkårsforhandling
Under vilkårsforhandlingen skal statsamtet i fornødent omfang vejlede ægtefællerne om følgende:
• Forældremyndighed, herunder fortsat fælles forældremyndighed efter
separation og skilsmisse samt mulighederne for ændring af forældremyndighed.
• Samvær, herunder anden kontakt end samvær og retten til orientering
om barnet.
• Underholdsbidrag til børn.
• Formuefællesskabets ophør.
• Aftrapning og bortfald af ægtefællebidrag.
• Hustruens ret til enkepension eller tillægspension bortfalder, når
bidragsperioden udløber.
• Hustruen skal sikre sin ret til udbetaling af enkepension eller andel
i den godtgørelse eller tilbagekøbsværdi, der udbetales ved mandens udtræden af
pensionsordningen uden pension, ved at anmelde sit krav til den myndighed eller
institution, der skal udrede pensionen.
• Bevilling til separation eller skilsmisse kan ikke med sikkerhed forventes
anerkendt i udlandet uden for de nordiske lande.
• Mulighederne for ændring af vilkår, jf. ægteskabslovens §§ 52, 53 og
58.
• Virkningerne af fortsættelse eller genoptagelse af samlivet efter separation.
• Registrerede partnere skal orienteres om, at et eventuelt underholdsbidrag
ikke med sikkerhed kan forventes inddrevet i udlandet.
Ved separation bør statsamtet søge oplyst, om hustruen har ret til enkepension, der er sikret ved overlevelsesrente (forsikring). I givet fald skal statsamtet opfordre ægtefællerne til at tage stilling til, om overlevelsesrenten skal overgå til hustruens fri rådighed.
Under vilkårsforhandlingen bør statsamtet medvirke til, at ægtefællerne indgår aftale om delingen af fællesboet. Statsamtet skal i den forbindelse vejlede ægtefællerne om, at de ikke kun skal indgå aftale om deling af deres indbo m.v., men også om deling af de øvrige formueaktiver i fællesboet. Hvis ægtefællerne ønsker det, noteres sådanne aftaler i vilkårsprotokollen eller lægges på sagen. Er ægtefællerne uenige om bodelingen, orienteres de om muligheden for at indbringe sagen for skifteretten.
Statsamtet fører protokol over afholdt vilkårsforhandling. Protokollen underskrives
af parterne og af den, der har foretaget vilkårsforhandlingen. Hvis værgens tiltrædelse
af vilkår fremgår af protokollen, underskrives den også af værgen.
4.4. Fravalg af vilkårsforhandling
Efter § 44, stk. 1, i ægteskabsloven skal der som udgangspunkt foretages vilkårsforhandling, inden statsamtet meddeler bevilling til separation eller skilsmisse.
Hvis ægtefællerne søger skilsmisse efter § 31, og vilkårene for separationen også gælder for tiden efter skilsmissen, og der ikke skal tages stilling til pensionsordninger omfattet af § 54, kan statsamtet meddele separation eller skilsmisse uden vilkårsforhandling, jf. § 44, stk. 1, nr. 2.
Statsamtet kan endvidere meddele separation eller skilsmisse uden vilkårsforhandling,
hvis begge parter meddeler statsamtet, at de ikke ønsker vilkårsforhandling, jf.
§ 44, stk. 1, nr. 1. Dette beskrives nærmere i det følgende.
4.4.1. Betingelserne for separation og skilsmisse, når vilkårsforhandling fra-vælges
Der er ikke formkrav til fravalg af vilkårsforhandling, bortset fra at ægtefællerne personligt skal skrive under på, at de fravælger vilkårsforhandling. Endvidere skal ansøgningen være modtaget af statsamtet senest to måneder efter, at den første af ægtefællerne har underskrevet den. Dette fremgår af § 2 i opløsningsbekendtgørelsen.
Ved fravalg af vilkårsforhandling skal parterne skriftligt meddele statsamtet de
oplysninger om vilkårene for separation eller skilsmisse, der fremgår af den pågældende
blanket. Oplysningerne skal bekræftes ved personlig underskrift.
4.4.2. Vilkårsforhandling trods fravalg
Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan statsamtet efter lovens § 44, stk. 2, bestemme, at der skal foretages vilkårsforhandling, selvom ægtefællerne ikke mener, at de har behov herfor. På den måde sikres ægtefællerne den fornødne vejledning, hvis de f.eks. har aftalt et vilkår, der indikerer, at de ikke kan overskue konsekvenserne af separationen eller skilsmissen. Dette gælder også ved ansøgning om skilsmisse på grundlag af separation.
Udgangspunktet er således, at ægtefællerne kan fravælge deltagelse i vilkårsforhandling, og at statsamtet skal respektere dette. Statsamtet skal derfor ikke i hver enkelt sag sikre sig, at parterne kan overskue konsekvenserne af separationen eller skilsmissen.
I følgende situationer kan særlige omstændigheder efter en konkret vurdering imidlertid tale for at bestemme, at der skal foretages vilkårsforhandling, selvom parterne har fravalgt det:
• Statsamtet er i tvivl om, hvorvidt begge parter forstår betydningen
af separationen eller skilsmissen og vilkårene herfor. Dette kan eksempelvis være
tilfældet, hvis det fremgår af sagen, at en part ikke kan læse eller ikke har tilstrækkeligt
kendskab til det danske sprog.
• Der er tale om et langvarigt ægteskab med betydelig forskel i ægtefællernes
indtægter/erhvervsevne, hvor det aftales, at der ikke skal betales ægtefællebidrag.
• Statsamtet har mistanke om, at aftalen om vilkårene er indgået under
utilbørligt pres.
• Der er tale om et langvarigt ægteskab, hvor den ene ægtefælle har et
stort særeje m.v., mens den anden ikke har nogen formue, og der skal ikke betales
en § 56-godtgørelse.
• Hvis manden har pligt til at betale ægtefællebidrag til hustruen, og
hun giver afkald på retten til enkepension.
• Hustruen giver afkald på retten til enkepension, der er sikret ved
overlevelsesrente.
Der er alene tale om eksempler på situationer, hvor statsamtet bør overveje at bestemme, at der skal foretages vilkårsforhandling. Statsamtet skal således ikke altid bestemme, at der i disse situationer skal foretages vilkårsforhandling.
Hvis begge parter er repræsenteret ved advokat, må det som udgangspunkt altid anses for ubetænkeligt at undlade at afholde vilkårsforhandling, også selvom de er repræsenteret ved samme advokat.
Beslutningen om afholdelse af vilkårsforhandling træffes ud fra de oplysninger, der fremgår af ansøgningen med bilag samt de oplysninger om parterne, som statsamtet i øvrigt måtte være i besiddelse af. Statsamtet skal således som udgangspunkt ikke indhente yderligere oplysninger til brug for denne beslutning.
Hvis der er usikkerhed om f.eks. ægtefællernes forståelse af et bestemt vilkår, skal statsamtet søge dette afklaret. Dette kan ske telefonisk eller skriftligt, inden der træffes beslutning om afholdelse af vilkårsforhandling.
Det bemærkes i den forbindelse, at et mangelfuldt eller fejlagtigt udfyldt ansøgningsskema ikke bør begrunde indkaldelse til vilkårsforhandling, medmindre manglerne – efter en konkret vurdering – giver statsamtet anledning hertil. I stedet bør statsamtet anmode ægtefællerne om at berigtige mindre mangler eller indsende et nyt ansøgningsskema. Berigtigelse kan foretages telefonisk, medmindre det drejer sig om ægtefællernes aftale om vilkårene for separationen/skilsmissen, herunder ved separation aftale om bidragspligten efter skilsmisse. Manglende indsendelse af bilag kan ikke i sig selv begrunde indkaldelse til vilkårsforhandling.
Endvidere bemærkes, at der ikke generelt er grundlag for at bestemme, at der skal afholdes vilkårsforhandling, blot fordi ægtefællerne har fælles børn under 15 år. I disse situationer er der generelt heller ikke grundlag for at tilbyde ægtefællerne at deltage i vilkårsforhandling og udsætte behandlingen af anmodningen om separation eller skilsmisse på ægtefællernes stillingtagen hertil.
Hvis statsamtet mener, at ægtefællerne har behov for orientering eller rådgivning om forældremyndighed, samvær, underholdsbidrag m.v., der ikke har betydning for ansøgningen om separation eller skilsmisse, bør statsamtet i stedet tilbyde dem denne vejledning herom uden at lade dette foregå i tilknytning til en vilkårsforhandling. Dette kan f.eks. ske samtidig med udsendelsen af bevillingen.
Hvis statsamtet bestemmer, at der skal afholdes vilkårsforhandling, selvom parterne
har fravalgt det, og parterne fortsat ikke ønsker vilkårsforhandling, afslår statsamtet
ansøgningen om separation eller skilsmisse ved en begrundet afgørelse med klagevejledning.
5. UDSTEDELSE AF
BEVILLING TIL SEPARATION OG SKILSMISSE
Statsamtet skal påse, at betingelserne for at meddele separation og skilsmisse ved bevilling er opfyldt.
Statsamtet skal endvidere påse, om vilkårene er urimelige over for en af ægtefællerne. I så fald skal vedkommende ægtefælle orienteres herom. Hvis det findes betænkeligt at meddele bevilling på de aftalte vilkår, kan statsamtet afslå dette, jf. ægteskabslovens § 42, stk. 3. Se herom T:FA 2001.73.
Udover betingelserne for separation og skilsmisse i ægteskabsloven skal statsamtet være opmærksom på følgende:
• Bevilling til skilsmisse efter ægteskabslovens § 33 må ikke meddeles, før utroskaben er godtgjort. Erklæringen fra tredjeparten afgives skriftligt, medmindre statsamtet bestemmer andet.
• Er en ægtefælle umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, skal værgen skriftligt tiltræde separationen eller skilsmissen samt vilkårene herfor.
• Verserer der retssag om separation eller skilsmisse, kan statsamtet kun meddele separation eller skilsmisse, såfremt parterne erklærer at ville hæve retssagen, hvis de bliver separeret eller skilt ved bevilling.
• Ansøgninger om skilsmisse efter lovens § 31 på grundlag af separation opnået uden for de nordiske lande forelægges for Familiestyrelsen. Hvis betingelserne for skilsmisse efter ægteskabslovens § 32 er opfyldt eller vil være det inden for en overskuelig fremtid, skal statsamtet dog i stedet opfordre ægtefællerne til at søge skilsmisse efter denne bestemmelse.
• Udfærdigelse af separations- eller skilsmissebevilling indberettes til folkeregistret, jf. CPR-meddelelse om registrering af forældremyndighed og separation i CPR.
• Udfærdigelse af separations- eller skilsmissebevilling til udlændinge, der er statsborgere i andre lande end de nordiske, indberettes til Udlændingestyrelsen.
Som det fremgår af pkt. 3, stilles der som udgangspunkt ikke krav om indsendelse af en eventuel aftale om ægtefællebidragets størrelse, dokumentation for fællesbørn eller dokumentation for særeje m.v. Manglende indsendelse heraf giver derfor normalt ikke grundlag for at afslå at udstede bevilling.
Det bemærkes endvidere, at det ikke er en forudsætning for at udstede separations-
eller skilsmissebevilling, at det er afklaret, om der er indgået aftale om størrelsen
af et eventuelt ægtefællebidrag.
6. SKILSMISSE PÅ GRUNDLAG AF SEPARATION UDEN UDTRYKKELIGT SAMTYKKE FRA DEN ANDEN
PART
Efter § 42 i ægteskabsloven kan statsamtet meddele skilsmisse ved bevilling efter separa-tion (lovens § 31) uden udtrykkeligt samtykke fra den anden part, hvis der ved separationen er taget stilling til alle vilkår for skilsmissen.
Efter forarbejderne til bestemmelsen er det en forudsætning for at meddele skilsmisse uden udtrykkeligt samtykke, at den anden part er blevet gjort bekendt med ansøgningen om skilsmisse, og med at statsamtet vil meddele skilsmisse på de aftalte vilkår, medmindre den anden part inden en vis frist protesterer herimod.
Meddelelse af skilsmisse ved bevilling efter separation uden udtrykkeligt samtykke
kan også ske, selvom der kun er gået 6 måneder siden separationen, jf. ægteskabslovens
§ 31, stk. 2.
6.1. Der skal være taget stilling til alle vilkår for skilsmissen
Der kan kun meddeles skilsmisse ved bevilling på grundlag af separation uden udtrykkeligt
samtykke, hvis der ved separationen er taget stilling til alle vilkår for skilsmissen.
Dette indebærer,
• at vilkåret om bidragspligt ved separationen også skal gælde for skilsmissen
(gennemgående vilkår), og
• at ægtefællerne ved separationen har aftalt, om en eventuel ret til
enkepension, der er sikret ved overlevelsesrente (forsikring), skal overgå til hustruens
fri rådighed (lovens § 42, stk. 2, jf. § 54), eller at de har oplyst, at hustruen
ikke har ret til enkepension, der er sikret ved en overlevelsesrente.
Har ægtefællerne ikke ved separationen taget stilling til bidragspligten efter skilsmissen, kan der ikke meddeles bevilling til skilsmisse uden udtrykkeligt samtykke. Det er derfor vigtigt, at ægtefællerne så vidt muligt ved separationen tager stilling hertil.
Selvom ægtefællerne ikke har taget stilling til overlevelsesrente ved separationen,
er det ikke udelukket at meddele skilsmisse uden udtrykkeligt samtykke:
• Hvis hustruen ansøger om skilsmisse, er det tilstrækkeligt, at hun
oplyser, at hun ikke har ret overlevelsesrente, eller at hun erklærer, at hun er
indforstået med, at en eventuel overlevelsesrente ikke overgår til hendes fri rådighed.
• Hvis manden ansøger om skilsmisse, og han oplyser, at hustruen ikke har ret til overlevelsesrente, orienterer statsamtet i varslingsbrevene hustruen om, at det vil blive lagt til grund for afgørelsen, at hun ikke har ret til overlevelsesrente, medmindre hun protesterer mod dette. Reagerer hun ikke på dette, kan statsamtet gå ud fra, at hun ikke har ret til overlevelsesrente.
Det bemærkes, at det ikke er et vilkår for separation eller skilsmisse, at der tages
stilling til, om hustruen giver afkald på retten til en eventuel enkepension efter
enkepensionslovens § 2. Selvom der ikke er taget stilling til dette, er det således
muligt at meddele bevilling til skilsmisse uden udtrykkeligt samtykke.
6.2. Fremgangsmåden ved skilsmisse uden udtrykkeligt samtykke
Når statsamtet modtager en ansøgning om skilsmisse på grundlag af separation fra den ene ægtefælle, orienterer statsamtet den anden ægtefælle om ansøgningen (varslingsbrev nr. 1) og beder den anden ægtefælle oplyse, om denne vil medvirke til skilsmisse. Dette brev kan sendes som almindelig post.
Hvis den anden ægtefælle ikke besvarer henvendelsen, sender statsamtet endnu et brev (varslingsbrev nr. 2). Ved dette brev orienteres den anden ægtefælle om, at der vil blive meddelt bevilling til skilsmisse på vilkårene for separationen, medmindre ægtefællen protesterer herimod.
Der fastsættes en svarfrist på mindst 20 dage fra modtagelsen. Fristen bør være længere, hvis ægtefællen opholder sig i udlandet.
For at sikre, at varslingsbrev nr. 2 er kommet frem, sendes det med afleveringsattest. Har den anden ægtefælle adresse i udlandet, kan brevet ikke sendes med afleveringsattest, men skal i stedet sendes rekommanderet med modtagelsesbevis.
Når afleveringsattesten m.v. kommer retur, skal statsamtet sikre sig, at den er udfyldt korrekt med angivelse af, hvordan og hvornår brevet er afleveret, eller at der er kvitteret for modtagelsen. Hvis attesten m.v. ikke er udfyldt korrekt, kan statsamtet forhøre sig nærmere hos Post Danmark. Ellers fremsendes der et nyt brev med afleveringsattest m.v.
Statsamtet kan også på anden måde end ved afleveringsattest m.v. sikre sig, at ægtefællen har modtaget brevet. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ægtefællen kontakter statsamtet i anledning af brevet, eller ægtefællen i en telefonsamtale med statsamtet i anden anledning bekræfter, at brevet er modtaget. I så fald noteres dette i et notat efter offentlighedslovens § 6. Statsamtet behøver således ikke altid afvente, at afleveringsattesten m.v. kommer retur.
Endvidere kan statsamtet – hvis ægtefællen i anden anledning er til møde i statsamtet – i forbindelse med mødet udlevere varslingsbrev nr. 2 og notere, hvornår brevet er udleveret til ægtefællen personligt.
Reagerer ægtefællen ikke inden den fastsatte frist, kan der meddeles bevilling til skilsmisse.
Hvis ægtefællen erklærer sig enig i ansøgningen, kan der kun meddeles bevilling til skilsmisse, hvis ægtefællen skriftligt bekræfter at være enig i ansøgningen og skriftligt meddeler statsamtet de oplysninger, der fremgår af ansøgningsblanketten.
Svarer ægtefællen benægtende, afslår statsamtet ansøgningen og orienterer ansøgeren om muligheden for at anlægge retssag om skilsmisse samt om reglerne om fri proces. Hvis 1 års fristen i ægteskabslovens § 32, stk. 1, endnu ikke er udløbet, orienteres ansøgeren herom.
Skønner statsamtet, at det vil være muligt at opnå enighed mellem parterne om skilsmisse
ved bevilling, fortsætter statsamtet behandlingen af sagen og indkalder f.eks. parterne
til vilkårsforhandling.
7. INDHOLDET AF SEPARATIONS-
OG SKILSMISSEBEVILLINGER
Separations- og skilsmissebevillinger udfærdiges på blanketter, der er godkendt af Familiestyrelsen.
En bevilling til separation eller skilsmisse skal indeholde følgende:
1. Aftalen om bidragspligt. I separationsbevillinger skal det endvidere anføres,
om vilkåret om bidragspligt alene er aftalt for separationsperioden, eller om vilkåret
også skal gælde for tiden efter skilsmisse på grundlag af separationen.
2. Aftale om hvem af ægtefællerne der skal fortsætte eventuelt lejemål eller
andelsret vedrørende deres hidtidige leje- eller andelsbolig.
3. Aftale om hvorvidt hustruens ret til overlevelsesrente skal overgå til hendes
fri rådighed. (Det er ikke et krav, at der tages stilling til dette vilkår ved separation).
4. Hustruens afkald på ret til enkepension efter enkepensionsloven.
5. Aftale om betaling af en godtgørelse efter ægteskabslovens § 56, herunder
godtgørelsens størrelse og forfaldstidspunkt. Hvis ægtefællerne ikke ønsker indholdet
af aftalen noteret på bevillingen, noteres det i bevillingen, at der er indgået
en aftale om § 56-godtgørelse.
6. Hvis der meddeles bevilling til personer, der har statsborgerret eller bopæl
i udlandet uden for de nordiske lande, skal grundlaget for statsamtets internationale
kompetence anføres i bevillingen, f.eks. at en af ægtefællerne har bopæl her i landet.
Hvis en aftale m.v. er omfangsrig, kan der i bevillingen henvises til aftalen, der vedhæftes bevillingen.
Meddeles skilsmisse på grundlag af separation, skal separationsbevillingen eller en udskrift af separationsdommens konklusion vedhæftes skilsmissebevillingen. Der skal anvendes de originale separationsdokumenter eller bekræftede kopier heraf.
Som oven for nævnt er det kun ægtefællernes aftale om vilkår, der skal anføres i
bevillingen. Det skal således ikke noteres, at der ikke er en fælles leje- eller
andelsbolig, at der ikke er særeje m.v., at der ikke er en overlevelsesrente, eller
at der ikke skal betales en § 56-godtgørelse. Endvidere skal aftaler om størrelsen
af ægtefællebidrag og om ændring heraf ikke noteres i bevillingen. Bodelingsaftaler
noteres heller ikke i bevillingen, men alene i vilkårsprotokollen, jf. pkt. 4.3.
8. MÆGLING VED PRÆST
Skal der foretages mægling mellem ægtefællerne hos en præst efter lovens § 43, stk.
1, udsættes sagen, indtil mæglingen er gennemført.
9. DOKUMENTATION
FOR FORTSAT FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED
Statsamtet skal som udgangspunkt altid udlevere dokumentation for fælles forældremyndighed – ”Erklæring om fortsat fælles forældremyndighed efter separation eller skilsmisse” – når den fælles forældremyndighed fortsætter efter separation og skilsmisse. Dette gælder også ved fravalg af vilkårsforhandling.
Hvis der er usikkerhed om forældreskabet til et barn, må statsamtet ikke udlevere dokumentation for fælles forældremyndighed. Statsamtet kan i den forbindelse lægge oplysningerne i CPR om forældreskabet til grund, medmindre der er konkret mistanke om, at disse oplysninger ikke er korrekte. Hvis forældreskabet ikke er registreret i CPR, skal det dokumenteres ved børnenes fødsels-, navne- eller dåbsattester el.lign.
Statsamtet må kun udlevere ”Erklæring om fortsat fælles forældremyndighed efter separation eller skilsmisse” i forbindelse med udstedelse af separations- eller skilsmissebevillingen.
Reglerne om forældremyndighed ved separation og skilsmisse er endvidere gennemgået
i:
• Cirkulæreskrivelse
af 14. december 2001 om fælles forældremyndighed ved separation og skilsmisse
• Cirkulæreskrivelse
af 12. november 2004 om aftaler om forældremyndighed der indgås under møder i statsamterne
10. ANSØGNING OM BØRNE- ELLER ÆGTEFÆLLEBIDRAG UNDER BEHANDLINGEN AF SEPARATIONS-
OG SKILSMISSESAGER
Hvis et statsamt modtager en ansøgning om fastsættelse af børne- eller ægtefællebidrag
under behandlingen af en ansøgning om separation eller skilsmisse uden vilkårsforhandling,
bør statsamtet behandle bidragssagen, selvom der ikke skal afholdes møde med ægtefællerne,
og selvom bidragssagen ellers skulle have været behandlet af et andet stats-amt.
Der henvises til § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 169 af 17. marts 2005 om behandling af sager
om børnebidrag og ægtefællebidrag og cirkulæreskrivelse af 28. oktober 2002
om stedlig kompetence i familieretlige sager.
11. REGISTRERET PARTNERSKAB
Reglerne om separation og skilsmisse finder også anvendelse ved opløsning af registreret partnerskab, bortset fra reglerne om enkepension m.v. samt om mægling ved præst.
Reglerne om registreret partnerskab findes i lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab, som senest ændret ved lov nr. 446 af 9. juni 2004.
