Vejledning om pinsepakkens begrænsning af successionsadgangen ved udlodning fra dødsboer

Skatteministeriets vejledning nr. 10306 af 01/01/1999.

Skatteministeriet har udarbejdet en vejledning i anledning af de ved lov nr. 431 af 26/6 1998 skete ændringer i reglerne for udlodning med succession fra et dødsbo.

1. Ved lov nr. 431 af 26/6-1998 om ændring af dødsboskatteloven og aktieavancebeskatningsloven er der indført begrænsninger i mulighederne for at udlodde aktiver med succession fra dødsboer. Begrænsningerne er sket ved ændringer i dødsboskattelovens § 29 og § 36 samt ved en konsekvensændring i aktieavancebeskatningslovens § 4.

Loven har virkning for dødsboer, hvor dødsfaldet er indtruffet den 1/1-1999 eller senere samt ved skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles live, hvor anmodningen om skifte er indgivet den 1/1-1999 eller senere

2. I dødsboskattelovens § 36 er fastsat regler for, under hvilke betingelser der kan ske udlodning af aktiver med succession fra et dødsbo. Efter § 36, stk. 1, kan der dog ikke ske udlodning med succession, hvis det efter dødsboskattelovens § 29 er bestemt, at gevinsten ved udlodningen skal beskattes i boet. § 29 indeholder objektive regler for, at gevinst ved udlodning af visse aktivtyper altid skal beskattes i dødsboet.

3. Ved lov nr. 431 er der gennemført dels en begrænsning af den personkreds, der kan modtage en udlodning med succession (dødsboskattelovens § 36), dels en begrænsning af arten af aktiver, hvori der kan succederes, idet det er bestemt, at gevinst ved udlodning af aktiver med visse undtagelser skal beskattes i dødsboet (dødsboskattelovens § 29).

Ændringer i personkredsen, der kan succedere.

Loven indeholder ikke begrænsninger i successionsadgangen ved udlodning til afdødes efterlevende ægtefælle i forhold til de tidligere gældende regler. Dog gælder den ændring om erhvervsmæssig anvendelse i forbindelse med udlodning af fast ejendom, der er gennemført ved loven, jf. nedenfor, også for en efterlevende ægtefælle.

Efter loven er successionsadgangen generelt blevet begrænset til udlodning til fysiske personer, jf. dødsboskattelovens § 36, stk. 1, således at juridiske personer ikke længere kan modtage udlodning med succession.

Ændringer i aktivkredsen, hvori der kan succederes.

Loven indeholder tillige begrænsninger i successionsadgangen for følgende aktivgrupper:

Visse aktiver: Efter de tidligere gældende regler kunne der som hovedregel ske succession ved udlodning af alle aktivtyper.

Efter lovændringen kan der kun succederes ved udlodning af aktiver, som udgør en erhvervsvirksomhed eller en (ideel) andel heraf. Dette svarer til de regler for aktivkredsen, der gælder ved succession i levende live, jf. kildeskattelovens § 33C. Se evt. yderligere herom LV 1998 E.I.7.

Visse faste ejendomme: Succession ved udlodning af faste ejendomme i dødsboer var efter de hidtidige regler begrænset til ejendomme, der helt eller delvis blev benyttet i afdødes eller dennes efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed.

Ved lovændringen er kriteriet for, hvornår ejendommen delvis benyttes i en erhvervsvirksomhed, blevet ændret, idet det nu er en betingelse, at ejendommen for mere end halvdelens vedkommende benyttes erhvervsmæssigt. Ved denne vurdering lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af fast ejendom, bortset fra bortforpagtning af landbrugsejendomme m.v., vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses fortsat ikke for erhvervsvirksomhed.

Visse aktier: Efter de hidtil gældende regler har der alene været en begrænsning i successionsadgangen ved udlodning af børsnoterede aktier, jf. nedenfor.

De nye regler indeholder yderligere begrænsninger i fysiske personers adgang til succession ved udlodning af aktier. Der er dels tale om en begrænsning som følge af et nyt skærpet mindstekrav vedrørende størrelsen af den aktiepost, som den enkelte udlodningsmodtager får, for at der kan succederes, og dels om en begrænsning i successionsadgangen vedrørende visse aktie-/virksomhedstyper.

For at en fysisk person skal kunne succedere ved udlodning af aktier (børsnoterede som unoterede), er det en generel betingelse, at udlodningen til den enkelte modtager udgør mindst 1 % af aktiekapitalen i det pågældende selskab.

Ved udlodning af børsnoterede aktier gælder endvidere som hidtil den særregel, at den enkelte udlodning til den enkelte udlodningsmodtager kun kan udloddes med succession, i det omfang udlodningen overstiger et grundbeløb på 83.300 kr. Hvis der til den enkelte udlodningsmodtager udloddes børsnoterede aktier i forskellige selskaber, medtages alle aktierne ved opgørelsen af denne bundgrænse. Det gælder både aktier, der udgør mindst 1 % af aktiekapitalen i det pågældende selskab samt aktier, der ikke opfylder 1 %-kravet, og som derfor allerede af denne grund ikke kan udloddes med succession. De aktier, der er erhvervet først, anses for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, der ligger under bundgrænsen, hvor succession er udelukket. Se nærmere om denne bundgrænse LV 1998 B.B.3.4.6.3.

Uanset at de nævnte minimumsgrænser er opfyldt, er succession dernæst udelukket vedrørende aktier omfattet af ABL § 2a (finansielle selskaber i skattelylande) og aktier omfattet af ABL § 2c (visse aktier erhvervet for lånte midler før 1/1-1994). Se nærmere om disse aktietyper LV 1998 S.G.2.4., S.G.2.4.1. og S.G.2.4.2.

Succession er endvidere udelukket i aktier omfattet af ABL §§ 2, 2d, 2e eller 4, når selskabets virksomhed i væsentligt omfang består i at besidde værdipapirer eller at udleje fast ejendom.

Om selskabets virksomhed i væsentligt omfang består i at besidde værdipapirer eller at udleje fast ejendom beror på en konkret vurdering.

Vurderingen kan tage udgangspunkt i formålet med selskabets virksomhed.

I vurderingen indgår en sammenligning mellem selskabets indkomst ved passiv pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom overfor selskabets andre indtægtskilder.

Ved vurderingen kan endvidere lægges vægt på, hvilke aktiver virksomhedens formue er anbragt i, herunder hvor stor en del af formuen, der er passivt placeret i værdipapirer eller i udlejningsejendomme.

Der kan uanset det foran anførte altid ske succession, hvis selskabet udøver næring ved køb og salg af sine værdipapirer. Der kan endvidere ske succession, hvis selskabet driver finansieringsvirksomhed, men der skal være tale om finansieringsvirksomhed af et væsentligt omfang, før denne regel vil give adgang til succession. Ved vurderingen af, om finansieringsvirksomheden har været væsentlig, kan der tages udgangspunkt i, om kursværdien af de direkte udlån det kan være sig til eksterne eller koncerninterne parter udgør 25 % eller mere af selskabets regnskabsmæssigt opgjorte egenkapital.

Virksomhed ved bortforpagtning af landbrugsejendomme m.v., vurderingslovens. § 33, stk. 4 og 7, anses ikke som udlejning af fast ejendom, og der kan succederes i aktier i en sådan virksomhed, forudsat at 1%-kravet er opfyldt.

Ved vurderingen af om selskabets virksomhed i væsentligt omfang består i at besidde værdipapirer eller at udleje fast ejendom, medregnes endvidere virksomhed i datterselskaber, hvori selskabet m.v. direkte eller indirekte ejer mindst 25 % af aktiekapitalen. Dette betyder, at moderselskabets del af datterselskabets virksomhed i disse tilfælde lægges til moderselskabets virksomhed ved vurderingen af, om moderselskabets aktier kan udloddes med succession.

Skatteministeriet, den 1. januar 1999

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

12-12-18