Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 1997
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
2. Nye afgørelser
3. Nye litteraturhenvisninger
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Justitsministeriet har ved bekg. nr. 904 af 03.12.1997 forhøjet beløbsgrænsen
i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 26.000 kr. med virkning fra d. 01.01.1998.
Justitsministeriet har ved bekg. nr. 857 af 19.11.1997 forhøjet beløbsgrænsen
i arvelovens § 7 b, stk. 2 til 160.000 kr. med virkning fra d. 01.01.1998.
Skatteministeriet har ved bekg. nr. 788 af 20.10.1997 fastsat bundfradraget for
boafgift for 1998 til 191.100. Det afgiftsfri gavebeløb udgør i 1998 42.500 kr.,
dog kun 14.900 kr. for gaver til svigerbørn.
Konkursskatteloven med ændringerne pr. 01.01.1997 om beskatning af insolvente
dødsboer findes nu i lovbekg. nr. 745 af 21.09.1997.
TfS 1997.718: TS af 12.09.1997
vedr. kursansættelse af pantebreve pr. 01.10.1997 og kontantomregning af overdragelsessummer
i 4. kvt. 1997.
Skrivelse af 22.08.1997 fra Skattedepartementet med oversigt over de
skattemæssige beløbsgrænser for 1998. Gengivet i TfS 1997.674. Bundfradraget efter
BAL § 6 bliver på 191.100 kr. Bundfradraget for gaver bliver på 42.500 kr, dog kun
på 14.900 for gaver til svigerbørn.
Cirk. nr. 116 af 05.08.1997 om almenvelgørende eller på anden måde almenvelgørende
fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt religiøse samfund (listecirkulæret)
Lovbekg. nr. 642 af 02.08.1997 af lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven).
Cirk. nr. 106 af 04.07.1997 om dødsboskatteloven. Er på 89 sider.
TfS 1997.523: TS af 18.06.1997
vedr. kursansættelse af pantebreve pr. 01.07.1997 og kontantomregning af overdragelsessummer
i 3. kvt. 1997.
TfS 1997.304: TS af 25.03.1997 vedr. kursansættelse af pantebreve
pr. 01.04.1997 og kontantomregning af overdragelsessummer i 2. kvt. 1997.
Bekg. nr. 55 af 23.01.1997 om ydelse af henstand med udbetaling af umyndige
livsarvingers arv.
Lov nr. 1221 af 27.12.1996 om beskatning ved dødsfald og lov nr. 1223 af 27.12.1996
om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven.
Lov nr. 1222 af 27.12.1996 om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver.
Justitsministeriet har udstedt bekg. nr. 1179 af 13.12.1996 om anbringelse
af myndiges båndlagte arv. Den nye båndlæggelsesbekendtgørelse er udstedt i medfør
af arvelovens § 61, stk. 3 og afløser bekg. nr. 476 af 17.09.1981.
Bekg. nr. 1038 af 04.12.1996 om kapitalisering af brugs- rente- og indtægtsnydelser.
2. Nye afgørelser (de nyeste først)
FM 1997.194 ØLK: Skifteretten havde ikke tilsidesat sin vejledningspligt.
M havde i levende live skiftet det uskiftede bo med bistand fra en § 17-fuldmægtig.
Efter at skiftet var afsluttet, ønskede M skiftet annulleret, således at han på
ny kunne sidde i uskiftet bo med sin datter, idet han nu havde opdaget, at det frivillige
skifte havde negative konsekvenser for beregningen af hans pension på grund af reglerne
om beregning af fiktiv indkomst af bortgiven formue. Skifteretten fandtes ikke at
have tilsidesat sin vejledningspligt.
FM 1997.184 VLK: Fortolkning af ordet subsidiært.
H havde i 1972 alene oprettet et testamente, hvori hun bestemte, at såfremt hun
døde før M, skulle M - subsidiært deres fællesbarn - forlods arve mest muligt. H
døde 6 måneder efter M og H's særbørn gjorde nu gældende, at arven efter H skulle
ligedeles mellem hendes 3 børn. H havde ikke haft kontakt med sørbørnene siden de
var 1 1/2 og 3 år. Skifteretten i Struer antog, at ordet subsidiæt måtte fortolkes
således, at det måtte gælde, hvis M var død først, således at fællesbarnet skulle
arve mest muligt. Omkostningerne blev ophævet, hvilket blev stadfæstet af VL, da
det havde været rimeligt af begge parter at søge en retsafgørelse.
TFA 1997.189 VLD: Livsarvinger fortolket som arvinger.
M, der sad i uskiftet bo, havde i 1993 oprettet kodicil, hvorefter gæld, som "mine
livsarvinger" måtte have, skal bortfalde ved min død. Antaget, at udtrykket livsarvinger
også omfattede H's særbørn og disses børn, som skyldte M i alt ca. 141.000 kr. Anset
for meget sandsynligt, at M, der havde overladt konciperingen til en advokat, gik
ud fra, at ordet "livsarvinger" omfattede særbørnene.
TFA 1997.163 ØLK: Erstatningskrav direkte mod skifterettens medhjælper.
Arving stævnede skifterettens medhjælper med påstand om erstatning på 22.400 kr.
i anledning af, at medhjælperen havde indfriet afdødes samlevers kassekredit med
boets midler. Medhjælperen påstod frifindelse, da der ikke var noget retsforhold
mellem ham og sagsøgeren. ØL fandt, at det forhold, at sagsøgte havde handlet som
medhjælper for skifteretten, ikke i sig selv udelukkede, at sagsøgeren som arving
i boet kunne gøre et erstatningsansvar gældende over for sagsøgte.
TfS 1997.722 ØLD: Advokat erstatningsansvarlig for manglende
overholdelse af 15-måneders fristen i privatskiftet bo.
B var død d. 16.10.1989. Boet blev skiftet privat i henhold til SKL § 75, idet en
af arvingerne var umyndig. På grund af vanskeligheder med at sælge afdødes ejerlejlighed,
blev boet ikke sluttet inden udløbet af 15-måneders fristen. Advokat A, der berigtigede
boet, sørgede ikke at for indgive begæring om overgang til off. skifte før d. 17.01.1991,
dvs. dagen efter fristens udløb. Boet blev taget under off. skifte. Der blev i medfør
af KSL § 20, stk. 2 udarbejdet en boopgørelse pr. d. 16.01.1991, som danne grundlag
for arveafgiftsberegningen. I boopgørelsen var medregnet Hafnia-aktier til en kursværdi
på.721.000 kr. Da boet sluttede pr. 01.06.1993 var aktierne værdiløse. Arvingerne
påstod A dømt til at erstatte arvingerne det fulde tab på aktierne, 721.000 kr.,
men A blev frifundet herfor. A fandtes ansvarlig for, at arvingerne som følge af
den manglende overholdelse af 15-måneders fristen skulle betale arveafgift med kr.
217.727 kr af Hafnia-aktierne, som jo viste sig at være værdiløse ved boets slutning.
Erstatningen blev skønsmæssigt nedsat til 150.000 kr.
FM 1997.158 VLK: Skifterettens indsættelse af autoriseret medbobestyrer
i medfør af DSL § 38, stk. 3 blev ophævet.
Arvelader havde i testamente fra 1979, hvor en velgørende forening var eneste arving,
indsat advokat M, Esbjerg, som eksekutor. Straks efter dødsfaldet antog skifteretten
i Ribe advokat R som midlertidig bobestyrer. Skifteretten antog senere advokat R
som medbobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 3. VL fandt, at der ikke var oplysninger i
sagen, der kunne begrunde, at skifteretten - forinden der blev truffet afgørelse
om at udpege en anden bobestyrer -undlod at indhente en udtalelse fra advokat M.
Hertil kom, at ingen af betingelserne i DSL § 38, stk. 1, 2. led for at tilsidesætte
indsættelsen af M som bobestyrer havde været opfyldt, ligesom der ikke var oplysninger,
der efter DSL § 38, stk. 3 kunne gøre det betænkeligt at lade advokat M behandle
boet. M skulle herefter være eneste bobestyrer i boet, forudsat at han opfyldte
de almindelige betingelser herom i DSL § 39.
UfR 1997.1436 ØLK (FM 1997.158 ØLK): Beskikkelse af skifteværge
for umyndig værge i medfør af DSL § 15, stk. 1, nr. 6.
I et bobestyrerbo med en formue på ca. 500.000 kr., som hovedsagelig bestod af en
fast ejendom, fandt skifteretten i Kalundborg, at der skulle beskikkes en skifteværge
for en mindreårig arving, idet hans fader og faster var medarvinger i boet. Bobestyreren
fandt dette overflødigt. ØL tiltrådte, at muligheden for en evt. interessekonflikt
sammenholdt med arten og størrelsen af boets aktiver nødvendiggjorde beskikkelse
af en skifteværge.
FM 1997.158 Kendelse afsagt af Frederikssund Skifteret: Begæring
om udlevering af privat skiftet bo til uskiftet bo afvist, da boet var afsluttet.
Enkemand M, der sad i uskiftet bo, begærede boet skiftet med fællesbarnet B. Skifteretten
bistod med udfyldelsen af en boopgørelse på blanket. Da afgiftsopkrævning blev udsendt,
begærede M og B boet udleveret til fornyet hensidden i uskiftet bo, da M havde opdaget,
at skiftet havde negativ betydning for M's pension, hvilket skifteretten ikke havde
vejledt om. Skifteretten afslog begæringen, da boet var sluttet, og da der ikke
fandtes grundlag for, at skifteretten skulle have vejledet om pensionsreglerne.
Kære til ØL afvist som for sent indgivet.
TfS 1997.620 VLD: Ikke godtgjort, at afdøde havde gæld på over
500.000 kr. til sin søn.
M døde d. 17.03.1991 som længstlevende og efterlod sig sønnen S som enearving. Skifteretten
forhøjede den afgiftspligtige bobeholdning med 19.254 kr., som var fratrukket som
afdødes gæld til S, og med 527.364 kr., som var afdødes obligationsbeholdning. S
gjorde gældende, at M i september 1990 havde overdraget ham obligationsbeholdningen
til dækning af gæld til S. VL fandt det ikke godtgjort, at S havde haft et tilgodehavende
mod M, og at dette skulle være blevet delvist udlignet ved overdragelse af obligationerne.
S blev dømt til at betale arveafgift med 127.866 kr. plus renter 1% pr. måned fra
d. 22.02.1994.
TfS 1997.600 SKD: Arveafgiftsberegning ved ophør af rentenydelsesret,
jf. BAL § 48, stk. 1.
Skattedepartementet har truffet afgørelse om, at afgiftsberigtigelse efter BAL §
48, stk. 1 kan ske efter de satser, der var gældende på tidspunktet for arveladerens
død, eller efter satserne i lov nr. 1119 af 21.12.1994, jf. TfS 1996.186, afhængig
af, hvilket regelsæt, der konkret medfører den lempeligste afgiftsberegning.
TfS 1997.599 TS: Værdiansættelse af unoterede aktier og anparter.
Told - og Skattestyrelsen har nu nedsat en arbejdsguppe, der skal undersøge mulighederne
for- samt (eventuelt) komme med forslag til - en ny vejledende hjælperegel, som
skal anvendes til brug for skønnet over handelsværdien af unoterede aktier/anparter,
der handles mellem interesseforbundne parter, herunder i gave- og arvesituationer.
Forinden analysegruppen har afsluttet sine undersøgelser, og der er draget konklusioner
heraf, finder ministeriet, at den hidtil gældende praksis for værdiansættelse af
unoterede aktier og anparter ved arv og gave i princippet fortsat kan finde anvendelse,
uanset at kurslister er afskaffet.
UfR 1997.1118 ØLK (TFA 1997.123 og FM 1997.140): Udbakning fra
uskiftet bo kan ikke ske, hvis førstafdøde er død før d. 01.01.1997.
M afgik ved døden d. 02.12.1989, og H overtog boet til hensidden i
uskiftet bo.
D. 28.01.1997 begærede H boet taget under behandling ved bobestyrer, jfr. AL § 16,
stk. 2, da det havde vist sig, at boet var insolvent. Skifteretten i Maribo afslog
at tage begæringen til følge. ØL fandt, at en modsætningsslutning fra § 2, stk.
2 i lov nr. 384 af 22.05.1996 om ændring af arveloven måtte føre til, at de øvrige
bestemmelser i ændringsloven, herunder AL § 16, stk. 2, kun har virkning for de
tilfælde, hvor førstafdøde er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden. Dette
resultat bestyrkedes af, at ikrafttrædelsesspørgsmålet ikke er omtalt i forarbejderne
til ændringsloven. Det kunne ikke antages, at den meget vidtgående nye bestemmelse
i § 16, stk. 2 er tillagt tilbagevirkende kraft, således at den er anvendelig på
alle eksisterende uskiftede boer, uanset hvornår de er etablerede, uden at dette
er kommet til udtryk i lovteksten eller dog i bemærkningerne til lovforslaget eller
andre lovmotiver. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at det i DSL § 117,
2. pkt. er bestemt , at reglerne i denne lov finder anvendelse på skifte af uskiftede
boer, hvor der anmodes om skifte i længstlevendes levende live, selv om den nyaffattede
AL § 16, stk. 2 henviser til DSL § 104. ØL stadfæstede herefter den påkærede kendelse.
Resultatet er i modstrid med konklusionen i Michael Steffensens artikel i
UfR 1996 B.487-489 og i modstrid med ordlyden af DSL § 117,
2. pkt.
FM 1997.139 ØLK: Begæring om genoptagelse af dødsbo taget til
følge.
Blandt et dødsbos aktiver var en landejendom i Spanien, som afdøde M ejede i sameje
med H. Skifteretten i Nykøbing F havde i oktober 1994 besluttet at opgive ejendommen,
og boet sluttedes i foråret 1995. Køberen af ejendommen begærede i 1996 boet genoptaget.
Da der ikke under bobehandlingen var taget stilling til det formelle ejerforhold
vedrørende afdødes andel i samejet, og da afklaring heraf ikke kunne ske uden en
beslutning fra boets side, blev begæringens om genoptagelse taget til følge. Komm.
af Henning Bromann i FM 1997.139-140: Fast ejendom i Spanien skal ikke skiftes i
Ballerup, men i Spanien, idet aktivet må anses for værdiløst her i landet.
VLD af 24.04.1997 (B-0945-95): Separation anset for at bestå
ved M's død.
M og H var blevet separeret ved bevilling af 20.06.1994. M døde d. 14.09.1994. Antaget,
at det ikke var godtgjort af H, at der efter separationen fortsat havde bestået
eller var blevet etableret et sådant faktisk samliv mellem parterne, at separationens
virkninger dermed var bortfaldet.
FM 1997.120 (2) ØLK: Dansk skifteret inkompetent, da afdøde var
bosiddende på New Zealand.
M, som var dansk statsborger og tilmeldt folkeregisteret i Svendborg, tog i 1994
ophold i New Zealand sammen med H, som var statsborger i New Zealand. M havde søgt
om statsborgerskab i New Zealand. M døde i 1996. Han efterlod sig bl. a. en fast
ejendom samt nogle skibsanparter i Danmark. ØL fandt, at M på dødstidspunktet måtte
betragtes som værende bosat i New Zealand, reelt uden tillige at have bopæl i Danmark,
og at der derfor ikke - uden den i den dagældende SKL § 87, 2. pkt. hjemlede henvisning
- var grundlag for at skifte boet her i landet.
FM 1997.120 (1) VLK: Krav på leje af stadeplads var massekrav
i dødsbo.
En pølsemand, der havde drevet grillbar fra en stadeplads foran et supermarked i
Fredericia, var død i maj måned 1993. Boet blev taget under offentligt skifte. I
november blev afdødes grillbar fjernet. VL fandt, at medhjælper bindende for boet
havde accepteret, at en leje svarende til den hidtil opkrævede ville blive honoreret
som massekrav, og boet blev derfor dømt til at honorere det fulde krav på 6 måneder
á kr. 5.627,79 som massekrav.
TFA 1997.24 ØLK (FM 1997.119 ØLK): Tilsidesættelse af båndlæggelse,
jf. AL § 59, afvist, da arvingen havde givet arveafkald.
H havde i sit testamente i 1974 bestemt, at hendes aktier skulle båndlægges til
rentenydelse for datteren D, og ved D's død skulle boet reassumeres og aktierne
tilfalde H's til den tid levende børnebørn. D havde tiltrådt testamentet. H døde
i 1978 og afsluttende skiftesamling i eksekutorboet blev afholdt d. 26.05.1982.
I 1996 begærede D båndlæggelsen tilsidesat. ØL fandt, at D ved sin tiltrædelse af
testamentet havde givet arveafkald, og allerede af den grund blev det tiltrådt,
at skifteretten havde afvist at tage begæringen om tilsidesættelse af båndlæggelsen
under behandling.
TFA 1997.33 ØLD (FM 1997.121 ØLD): Arvings lønkrav prækluderet.
M døde i 1975 og H sad i uskiftet bo med de to sønner A og B til hun døde i 1991.
Dødsboet blev taget under offentlig skifte i 1992, proklamafristen udløb d. 10.07.1992,
og boopgørelse blev stadfæstet af skifteretten i Nyborg i d. 05.04.1994. Sønnen
A ankede bopgørelsen og nedlagde påstand om, at boet blev hjemvist til fornyet behandling
ved skifteretten, subsidiært at boopgørelsen blev ændret, således at følgende 3
krav fra hans side mod boet blev anerkendt som boudgift: 1) kr. 98.939, som var
et uhævet løntilgodehavende for udført arbejde på landbrugsejendommen siden 1972.
Kravet havde senest været opført i H's regnskab for 1986/87. 2) kr. 86.408, som
udgjorde løn for arbejde for boet. 3) kr. 35.401, som udgjorde A's krav på fri kost
og logi. ØL fandt, at kravet på kr. 98.939 ikke havde en sådan karakter, at det
ikke var omfattet af proklamaet, og da kravet ikke var anmeldt rettidigt, afvistes
kravet. Da A over for skifteretten havde rejst spørgsmål om betaling for arbejde
for boet, fandtes han ikke afskåret fra at fremkomme med kravet under anken, jf.
RPL § 664, stk. 3. Da skifteretten imidlertid ikke havde realitetsbehandlet kravet,
blev sagen hjemvist til skifteretten til behandling af de rejste krav.
UfR 1997.322 VLK: Tinglysning af skifteretsattest som adkomst.
2 privatskiftende livsarvinger begærede skifteretsattest lyst som adkomst for arvingerne
med den ideelle halvpart til hver på boets faste ejendom. Tinglysningskontoret i
Århus afviste lysning. Da anmodningen om tinglysning af skifteretsattesten var underskrevet
af begge arvinger i boet og angav anpartsforholdet mellem disse, fandtes det ufornødent
tillige at kræve arveudlægsskøde, og skifteretsattesten blev herefter tinglyst.
FM 1997.65 (2) ØLK: Omvurdering af indbo nægtet.
Under et offentligt skifte var afdødes indbo blevet vurderet af en overvagtmester,
som var udpeget af skifteretten. 2 arvinger krævede omvurdering, hvilket skifteretten
afslog under henvisning til, at vurderingsmanden var udmeldt efter aftale med arvingerne,
at det var en af skifterettens sagkyndige taksatorer, og at der ikke var påvist
fejl og mangler ved vurderingen. ØL stadfæstede.
FM 1997.65 (1) ØLK: Omvurdering af bortkommet gevær nægtet.
Et gevær blev vurderet af skifterettens autoriserede vurderingsmand, der var våbenhandler
og indehaver af et jagtvåbenagentur, vurderet til 35.000 kr. og udlagt til afdødes
ægtefælle for vurderingssummen. Geværet blev aldrig udleveret til ægtefællen, idet
det bortkom. Nogle af arvingerne, herunder ægtefællen, begærede geværet omvurderet.
Da der ved arveudlægget ikke havde været indsigelser mod vurderingen, og da der
ikke var godtgjort fejl og mangler ved vurderingen, og da geværet i øvrigt ikke
længere kunne besigtiges, bestemte skifteretten, at der ikke skulle ske omvurdering.
ØL stadfæstede.
FM 1997.64 (4) ØLK: Genoptagelse af privat skifte nægtet.
A døde d. 01.01.1994. De privatskiftende arvinger indleverede d. 01.08.1994 boopgørelse
med skæringsdag d. 14.01.1994, hvori indgik en fast ejendom ansat til 272.000 kr
(ejendomsværdien - 15%). Arvingerne anmodede d. 27.08.1996 om genoptagelse med henblik
på at flytte skæringsdagen, idet ejendommen allerede d. 01.03.1994 var solgt for
420.000 kr., hvilket udløste avancebeskatning hos arvingerne. Skifteretten nægtede
genoptagelse under henvisning til, at vejledning af arvingerne havde fundet sted,
at der ikke var tilført boet nye aktiver, at boets valg af skæringsdag var bindende,
og at arvingernes værdiansættelse og skattemyndighedernes godkendelse heraf var
endelig. ØL stadfæstede.
FM 1997.64 (2) ØLK: Sagsomkostninger tilkendt i sag om testamentsfortolkning.
En skifteret tog ved dom stilling til, hvorvidt der i et testamente skulle indfortolkes
indtrædelsesret for nogle legatarer. Boet efter 2 af legatarerne var repræsenteret
ved advokat. Ved dommen fik legatarerne medhold i deres påstand. ØL fandt, at der
under hensyn til sagens udfald burde tillægges de 2 legatarboer sagsomkostninger.
FM 1997.64 (1) ØLK: Ophævelse af skifterettens beslutning om
skifte af uskiftet bo.
H, der var blevet tiltagende senil og blind, havde siden 1994 siddet i uskiftet
bo med et fællesbarn. I foråret 1996 solgte hun sit hus for 925.000 kr. og gav herefter
et barnebarn en gave på 220.000 kr og senere en gave på 38.000 kr. Skifteretten
tog begæring om skifte til følge uden forudgående indkaldelse af parterne. ØL ophævede
beslutningen under henvisning til at H ikke havde haft mulighed for at udtale sig
forinden.
TFS 1997.264 SKD: Gebyr for proformaopgørelser.
Skattedepartementet har på forespørgsel oplyst, at pengeinstitutters udarbejdelse
af proformaopgørelser ikke kan anses for omfattet af BAL § 33, stk. 1, idet denne
bestemmelse alene omhandler videregivelse af oplysninger, som pengeinstituttet m.
fl. er i besiddelse af. Udarbejdelsen af proformaopgørelser kræver derimod, at pengeinstituttet
m. fl. skal foretage egentlige beregninger, og der kan derfor kræves gebyr herfor.
Henning Broman har i FM 1997.120 omtalt udtalelsen. Det er stadigt gebyrfrit at
få oplysninger om indeståendet pr. dødsdagen, kontobevægelser og tilskrevne renter
samt rentesatsen. En mere fornuftig løsning ville formentlig være, at bankerne leverede
proformaopgørelserne for et gebyr, der var rimeligt og acceptabelt for menigmand.
UfR 1997.472 VLD (TfS 1997.144 VLD): Hæftelse for gaveafgift.
Fru S, som døde d. 22.06.1991, havde i april 1991 ydet et arveforskud til datteren
J på 500.000 kr. Boet blev udleveret til afdødes 4 børn til privat skifte. I boopgørelsen
af 31.03.1992, som var udfærdiget af advokat, blev arveforskudddet oplyst, og det
anførtes, at særskilt anmeldelse herom indgives til skattemyndigheder i forbindelse
med nærværende boopgørelse. Gaveanmeldelse blev først indgivet i maj 1993, hvorefter
gaveafgiften inkl. morarenter blev opgjort til 149.950 kr. J indledte gældssaneringssag
2 måneder senere og skifteretten afsagde i juni 1994 kendelse, hvorefter den før
31.08.1993 usikrede gæld bortfaldt. Told- og Skatteregion Århus sagsøgte herefter
J's 3 søskende til betaling af gaveafgiften. Antaget, at arvingernes pligt til efter
AAL § 47, 1. pkt. til at oplyse om gaver, som arvelader havde givet, ikke var blevet
iagttaget, og at det herefter fulgte af AAL § 47, 3. og 4. pkt., at arvingerne i
boet hæftede direkte for den skyldige gaveafgift, og at hæftelsen påhvilede dem
solidarisk, jf. herved også AAL § 48, stk. 2, jf. AAL § 34, stk. 2. Endvidere antaget,
at kravet ikke var prækluderet eller bortfaldet ved passivitet. Dissens.
UfR 1997.114/2 HD: Genoptagelse af offentligt skifte.
Ved en fejltagelse blev et rettidigt anmeldt skattekrav på kr. 33.600 ikke medtaget
i boopgørelsen, som blev stadfæstet d. 02.08.1991, hvorefter arven til 4 umyndige
arvinger på ca. 142.000 kr. til hver blev indbetalt til en forvaltningsafdeling.
Skifteretten i Skanderborg genoptog bobehandlingen og stadfæstede d. 05.03.1993
en tillægsboopgørelse, hvorefter arvingerne skulle tilbagebetale den for meget udbetalte
arv. HR tiltrådte, at bobehandlingen kunne genoptages, og at det forhold, at boet
blev behandlet som et gældsfragåelsesbo ikke i sig selv kunne føre til, at det var
udelukket at rejse et tilbagebetalingskrav mod arvinger. Der var ikke efter det
oplyste begået nogen fejl af kommunen, og selv om arvingerne havde modtaget arven
i god tro, var det herefter udgangspunktet, at der skulle ske tilbagebetaling. De
konkrete omstændigheder gav ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Det
forhold, at arvingerne fik de arvede beløb udbetalt af skifteretten - som begik
en klar fejl ved boets behandling - kunne ikke tillægges betydning for afgørelsen.
Arvingerne blev herefter dømt at anerkende tillægsboopgørelsen, dog således at tilbagebetalingskravet
alene skulle forrentes med procesrenter fra stadfæstelsen af tillægsboopgørelsen.
FM 1997.27 ØLK: Ægtefælleudlæg.
Efter at et privatskifte havde varet mere end 1 år, fremsatte H begæring om at få
boet udleveret efter SKL § 62 b, stk. 2. H henviste til, at boets nettoformue på
et tidspunkt havde været under 150.000 kr. Skifteretten i København og ØL nægtede
ægtefælleudlægget, da det afgørende for, om betingelserne er opfyldt, er aktivernes
værdi på tidspunktet for anmodningen, og da i hvert fald en del af gælden til Unibank
ikke vedrørte boet.
FM 1997.26 ØLK: Skiftefuldmagt.
M sad i uskiftet bo med 3 særbørn. M efterlod selv 4 børn og ifølge testamente skulle
en tidligere nu afdød hustrus plejebarn arve på lige fod med M's børn. På 1. skiftesamling
i skifteretten i Rønne blev arvingerne enige om, at dele boet med 1/8 til hver,
hvilket indebar et delvis arveafkald fra de 3 særbørn, som skulle have arvet 1/6
hver. Et af særbørnene, T, som på skiftesamlingen havde været repræsenteret af sin
broder, C, i henhold til skiftefuldmagt, gjorde gældende, at hun ikke var bundet,
da C ikke havde haft fuldmagt til at indgå skævdelingsaftaler. Antaget, at T var
bundet af aftalen, da C havde handlet inden for fuldmagtens grænser, jf. AFTL §
10. ØL stadfæstede med bemærkning om, afgørelsen burde være truffet ved dom, jf.
RPL § 660, stk. 1.
FM 1997.17 ØLK: Tilsidesættelse af båndlæggelse.
M og H havde i et fællestestamente fra 1981 bestemt, at deres søn S skulle arve
mest muligt, medens deres afdøde datters 2 børn, M født i 1968 og P født i 1972,
alene skulle arve deres tvangsarv, som skulle båndlægges til de fyldte 30 år. Testamentet
var uigenkaldeligt efter den førstes død. M døde i 1986 og i 1990 oprettede H kodicil,
hvori hun ophævede båndlæggelsesbestemmelserne. H døde i 1995. S var død i 1990
og M og P var nu enearvinger til i alt ca. 560.000 kr. netto. Skifteretten i Næstved
og ØL fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte bestemmelsen om uigenkaldelighed
i fællestestamentet. Der var heller ikke sikkert grundlag for, imod ordlyden af
testamentet, at fastslå, at de afdødes hensigt alene havde været at båndlægge tvangsarven.
Herefter blev båndlæggelsen opretholdt, idet båndlæggelsen dog i medfør af AL §
59 blev tilsidesat for så vidt angik tvangsarven til M.
3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):
Jørgen U. Grønborg: Kompendium om skiftereformen, 14. udg. opdateret
til d. 16.11.1997.
Hans Engberg i FM 1997.151-154: Bodelsopdelte boopgørelser.
Jørgen U. Grønborg: Lov om afgift af dødsboer og gaver med kommentarer,
3. udg. 14.09.1997.
Hans Engberg i FM 1997.100-102: Udbakning.
Omhandler fortolkningen af DSL § 29, 2. pkt.
FM 1997.86: Salær for dødsbobehandling.
Indeholder en gengivelse af skrivelse af 24.02.1997 fra Dommerforeningen
til Advokatrådet.
Hans Engberg i FM 1997.86: Replik om arvelovens § 7 b, stk. 2, 2. pkt.
Jens Paulsen og Henning Færmann i FM 1997.71-77: Betragtninger
vedrørende honorarfastsættelsen.
Artiklen vedrører honorarfastsættelsen i konkursboer.
Danmarks Statistik Social Sikring og retsvæsen 1997.8 : Antallet af dødsboer
og disses fordeling på de enkelte skifteformer i 1996.
Bue Skammelsen har i Karnov 1996 bind 4 p. 5830-5840 kommenteret
boafgiftsloven med de 52 ændringer pr. 01.01.1997.
Der er i alt 218 noter.
Ifølge Skattepolitisk Oversigt 1997.112 vil der blive nedsat
et udvalg under Told- og Skattestyrelsen, som får til opgave at søge at udarbejde
nogle anvendelige kursberegningsregler for unoterede aktier.
Indtil disse foreligger må man ifølge denne artikel kunne anvende skattekursen
på grundlag af det senest afsluttede årsregnskab og med de på overdragelsestidspunktet
kendte beregningsfaktorer.
TfS 1997.298: Notat af 26.09.1996
fra Skatteministeriets Retssikkerhedsudvalg om skatteforbehold og omgørelse..
Kim Sommer Jensen i UfR 1997 B.205-213: Habilitetskravene til kurator.
Artiklen gennemgår KL § 238, stk. 1, der svarer til DSL § 115, stk. 1.
Henning Broman i FM 1997.65: Kommentar til 2 afgørelser om nægtelse af
omvurdering.
Henning Broman i FM 1997.61: Oversigter over frister.
Ingrid Thorsboe i FM 1997.60: Oversigt over retsafgifter.
Henning Broman i FM 1997.59: Fristforvirringen er fuldkommen.
Kirsten Reimers-Lund i ADV 1997.64: Salærer ved behandling af dødsboer.
Lars Grøngaard i SR-Skat 2-97 p. 126-134: Ny dødsboskattelov.
Jørgen U. Grønborg i ADV 1997.52-60: De nye dødsbobeskatningsregler og
ændringerne i boafgiftsloven.
Kirsten Reimers-Lund i ADV 1997.50: Udviklingen følges.
Poul Erik Petersen i ADV 1997.49: Kommentar til autorisationsordning.
Viggo Bækgaard i ADV 1997.47-49: Bobestyrervalg konkurrenceforvridende.
Birte Rasmussen i Skattepolitisk Oversigt 1997.13-20: Reparationsloven
til lov om afgift af dødsboer og gaver.
Bue Skammelsen og Niels-Jørgen Kaj Petersen i FM 1997.44: Boafgiftslovens
§ 40, stk. 2 - et brud med tinglysningslovens § 1 og konkurslovens regler.
Jørgen U. Grønborg i FM 1997.37-40: Mere om arvelovens § 7 b, stk. 2,
2. pkt.
Per Holkmann Olsen i Karnov 1996 p. 5655-5683: 579 noter til dødsboskifteloven.
Hans Engberg i FM 1997.22-25: Arvelovens § 7 b, stk. 2.
Hans Viggo Godsk Pedersen i Revision & Regnskabsvæsen nr. 1 1997 p. 51-58: Værgemålslov
og dødsboskiftelov.
Birte Rasmussen i Skattepolitisk Oversigt 1997.13-20 Dødsboskatteloven - få regler
for de mange - mange regler for de få.
Folmer Reindel i Ejendomsmægleren januar 1997 p. 20: Tilstandsrapporter
og ansvar.
Niels-Jørgen Kaj Petersen i FM 1997.19-20: Bobestyrerens
kautionsforsikring.
Niels-Jørgen Kaj Petersen og Bue Skammelsen i FM 1997.9-10:
Sikkerhedsstillelse i et privatskiftet bo i henhold til BAL § 21.
Claes Hersland i FM 1997.7-8: Om arvelovens § 7 b.
Irene Nørgaard i FM 1997.4-7: De nye vederlagskravsregler
i retsvirkningsloven.
Fritz Videbech og Hanne Pape i Skat udland 1996.407: Nyt fra
Spanien.
Omtaler bl. a. nye arve-/boafgiftsregler i Spanien.
Advokat Jørgen U. Grønborg
Oprettet 14-01-2021
Sidst ændret:01-04-2025
Nye lovkommentarer
Log på