Oversigt over fejl og forglemmelser ved arvelovsreformen i 2007

Oversigt over 14 fejl og forglemmelser ved arvelovsreformen i 2007

Ifølge AL § 5, stk. 1 er en fjerdedel af en livsarvings arvelod tvangsarv. Der burde have været tilføjet ", jf. dog § 87", således at det stod klart, at livsarvingers tvangsarvelod kun er 1/8, hvis arvelader opretter udvidet samlevertestamente sammen med sin samlever. Se således Hans Mosbæk i ADV nr. 4/2008 p. 42-44: Borgere risikerer vildledning om nye arveregler (Gør gældende at samleveren ved et udvidet samlevertestamente højest kan få 3/4 og ikke 7/8 af boet).
I den nye regel om suppleringsarv på 600.000 kr. i AL § 11, stk. 2 skal som noget nyt forsørgertabserstatning, livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, der kommer til udbetaling til længstlevende i anledning af dødsfaldet medregnes ved beregningen af suppleringsarven. Dette gælder både sumudbetalinger og løbende livsbetingede ydelser (ægtefællepensioner og overlevelsesrenter). Værdien af rateforsikringer og ratepensioner skal ifølge bemærkningerne fastlægges ved en sammenlægning af ydelserne i garantiperioden. Der bør efter min opfattelse foretages en beregning af ydelsernes nutidsværdi efter skat. En ordning med løbende livsbetingede ydelser skal ifølge bemærkningerne værdiansættes ved en aktuarmæssig beregning. Også ved denne beregning bør værdien efter min opfattelse fastsættes som nutidsværdien efter skat.
Den gamle arvelovs § 7 b, stk. 2 om suppleringsarv vil fortsat være gældende ved skifte af uskiftet bo i længstlevende levende live, hvis førstafdøde er død før d. 01.01.2008. Beløbet, som i 2007 var på 210.000 kr. skal fortsat pristalsreguleres i en lang årrække fremover. Justitsministeriet har ikke længere hjemmel til at udsende en årlig bekendtgørelse om beløbsgrænsen, men har nu valgt at løse problemet ved en skrivelse nr. 9026 af 29.01.2008 om orientering om regulering af beløb i henhold til den hidtil gældende arvelov (ægtefællers suppleringsarv), hvori det oplyses, at beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 i 2008 er på 210.000 kr. Det anføres fejlagtigt i en note, at beløbsgrænsen i den nye AL § 11, stk. 2 er på 500.000 kr.
Reglerne i § 16, stk. 6 burde ikke kun gælde førstafdødes særlivsarvinger, men også fælles livsarvinger
Eksempel:. M har særbarnet S og H har særbarnet D og de har fællesbarnet F. M dør i 2008 og det samlede fællesbo er på 720.000 kr. Hvis H vælger ikke at gøre brug af retten til suppleringsarv, udtager H i boslod og arvelod 540.000 kr., og S og F arver hver 90.000 kr. Når H senere dør, arver F og D hele H's formue på 540.000 kr. ved uændrede forhold.
S får i alt 90.000 kr. F får 360.000 kr. og D får 270.000 kr.

Hvis H vælger at gøre brug af retten til suppleringsarv, får hun på skiftet 600.000 kr., og S og F må nøjes med at arve 60.000 kr. til hver. Når H senere dør, skal den allerede udbetalte arv til S (men ikke til F) tillægges boet, som ved uændrede forhold herefter er på 660.000 kr. S skal heraf arve halvdelen af 330.000 kr. eller 165.000 kr., hvorfra skal trækkes den allerede udbetalte arv på 60.000 kr. D arver også halvdelen af 330.000 kr. eller 165.000 kr. F arver resten eller 390.000 kr.

Den korrekte fordeling burde have været 180.000 kr. i alt til de to særbørn og 360.000 kr. til fællesbarnet. Hvis formuen havde været på 600.000 kr., ville de to særbørn hver få 150.000 kr. og fællesbarnet 300.000 kr. Fejlen opstår således udelukkende som følge af, at den udbetalte arv til fællesbarnet ikke skal modregnes ved længstlevendes død.
Princippet om udskudt arvefald er videreført i AL § 28, stk. 3, 1. pkt.: Mellem den førstafdøde ægtefælles livsarvinger deles arven efter arveforholdene ved den længstlevende ægtefælles død eller på det tidspunkt, da anmodning om skifte fremsættes. I den gamle AL § 19, stk. 2 stod der "den førstafdødes ægtefælles arvinger". Der er ifølge bemærkningerne alene tale om sproglige moderniseringer af den gamle AL § 19. Hvis M i et testamente f. eks. har bestemt, at 30% af hans formue skal tilfalde hans søskende, men først udredes, når boet efter ham skiftes, skal fordelingen mellem hans søskende ske efter arveforholdene på skiftetidspunktet, og det må således være en fejl, at ordet arvinger er blevet ændret til livsarvinger.
Hvis længstlevende sidder i uskiftet bo og alle førstafdødes livsarvinger dør, overtager den længstlevende uden skifte det uskiftede bo til fri rådighed, jf. AL § 34. Reglerne om svogerskabsarv i AL § 16 finder tilsvarende anvendelse. Det må efter min mening være reglerne om svogerskabsarv i AL § 15, der skal finde anvendelse. Efter den gamle arvelovs § 24 finder reglerne om svogerskabsarv i AL § 7, stk. 2 og 3 anvendelse i denne situation, og den nye arvelovs § 15 afløser disse regler. AL § 34 svarer ifølge bemærkningerne med enkelte sproglige ændringer til den gældende AL § 24.

Hvis henvisningen til AL § 16 antages at være korrekt, kan dette kun gælde, hvis førstafdøde er død efter d. 31.12.2007, idet AL § 16 ikke gælder, hvis førstafdøde er død før denne dato. Ifølge AL § 103, stk. 2, 1. pkt. finder AL § 34 også anvendelse på uskiftede boer, hvor arveladeren er død før lovens ikrafttræden, men ikke før den 1. april 1964. Dermed har AL § 16 efter min vurdering ikke fået tilbagevirkende kraft, se dog Irene Nørgaard i Arveret 5. udg. p. 62.
Ifølge bemærkningerne til § 61 kan § 57 om udbetaling af arven til et bestemt tidspunkt eller ved bestemte begivenheders indtræden fraviges ved båndlæggelse af friarv. Således har det også været efter den gamle arvelovs § 65, hvorefter § 64 kunne fraviges ved friarv. Ved en skrivefejl er henvisningen i § 61, 3. pkt. til § 57 blevet til en henvisning til § 58, som jo i forvejen godt kunne fraviges. Fejlen er rettet fra d. 01.04.2008 ved § 3.2 i lov nr. 168 af 12.03.2008 (lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter og arveloven. (Retsmægling m.v.).
De nye regler om omstødelse af gaver, som gives af den længstlevende ægtefælle, hvor der i et fælles testamente er truffet uigenkaldelige bestemmelser om arvens fordeling efter den længstlevendes død, finder kun anvendelse på dispositioner, der foretages efter d. 01.01.2008, jf. AL § 103, stk. 4. Man har glemt at tage stilling til, om de nye regler om vederlagskrav i AL § 85 også kun finder anvendelse på dispositioner, der foretages efter d. 01.01.2008.
Der er ikke i bemærkningerne til DSL § 111 a og FAL § 105 a og POL § 5 a givet nogen begrundelse for, at der i disse bestemmelser ikke stilles en betingelse om, at de samlevende skal opfylde betingelserne for indgåelse af ægteskab i ÆL §§ 6, 9 og 10, således som det kræves i AL § 88. Fraseparerede og enker og enkemænd, der sidder i uskiftet bo, kan ikke oprette udvidet samlevertestamente, men de har alligevel fået køberet til fælles bolig og sædvanligt indbo, jf. DSL § 111 a, og de er alligevel omfattet af begrebet nærmeste pårørende, jf. FAL § 105 a og POL § 5 a.
FAL § 104, stk. 1, 2. pkt. er formuleret upræcist. Det beløb, der ved en regulering kan tilfalde ægtefællen eller en livsarving, kan ikke overstige, hvad der ville være tilfaldet den pågældende som boslod eller tvangsarv, hvis forsikringssummen i stedet var indgået i forsikringstagerens bo. Der skulle have stået: Beløbet kan ikke overstige, hvad der ville være tilfaldet den pågældende som yderligere boslod og tvangsarv, jf. arvelovens § 5, § 10 og § 11, stk. 2, hvis forsikringssummen i stedet var tilfaldet forsikringstagerens solvente bo.
Det fremgår ikke af § 10 i lov nr. 516 af 06.06.2007, at ændringen af FAL § 104 kun finder anvendelse på dødsfald efter d. 31.12.2007. Dermed er retten til tvangsarv af livsforsikringssummer til simpelt begunstigede ikke-tvangsarvinger blevet frataget den afdødes livsarvinger og ægtefælle med mange års tilbagevirkende kraft. Dette er i strid med grundlæggende retsprincipper og kan ikke have været tilsigtet. Der må være tale om en lapsus. Højesteret har nu ved fortolkning nået frem til at ændringen kun finder anvendelse ved dødsfald efter d. 31.12.2017.

UfR 2010.774 HD (TFA 2010.250 HD og VLD af 20.10.2008): M døde d. 24.05.2006. Han efterlod sig en datter, D, og en samlever, K, som i 1993 var indsat som begunstiget ved navns nævnelse på en gruppelivsforsikring i PFA-Pension på 181.744,16 kr. Boet efter M blev udlagt som boudlæg. Retten i Århus gav ved dom af 03.10.2007 D medhold i påstand om, at K skulle betale D halvdelen af forsikringssummen efter boafgift eller 77.241,27 kr., idet det ikke kunne anses for godtgjort, at begunstigelsen var uigenkaldelig. VL fandt, at ændringslovens § 1, nr. 3 og dermed den nugældende affattelse af FAL § 104, stk. 1 og 2 skulle finde anvendelse, uanset at dødsfaldet var indtrådt før d. 01.01.2008. Da D ikke havde godtgjort, at begunstigelsen af K var urimelig, blev K frifundet. Dissens fra Lis Frost, der fandt, at det ikke kunne antages at have været hensigten at ændre de materielle retsvirkninger af en arveladers (forsikringstagers) tidligere trufne dispositioner, efter at denne er afgået ved døden, og dermed fratage tvangsarvinger en allerede erhvervet ret. Højesteret fastslog, at sagen skulle afgøres efter den affattelse af FAL § 104, der var gældende ved M's død - af de grunde, der var anført af VL's mindretal, og stadfæstede byrettens dom af de grunde, der var anført af byretten.
De nye regler i FAL § 105 b og POL § 5 b om, at forsikringssummen/de opsparede midler skal tilfalde forsikringstagerens/ kontohaverens nærmeste pårørende, hvis forsikringstageren/kontohaveren ikke har indsat en begunstiget, finder ifølge § 10, stk. 2 i lov nr. 516 af 06.06.2007 anvendelse på begunstigelsesindsættelser, der foretages efter lovens ikrafttræden. Den vil således aldrig træde i kraft, medmindre bestemmelsen fortolkes således, at den træder i kraft på tegning af forsikringer efter lovens ikrafttræden.
Det burde have fremgået af ordlyden eller bemærkningerne til DSL § 111 a, om visse samleveres ret til at overtage den hidtidige fælles bolig også omfatter andelsboliger. Disse er udtrykkeligt nævnt i AL § 91, stk. 2.
Det forekommer ikke velovervejet, at et udvidet samlevertestamente indebærer en forringelse af samleverens retsstilling, idet udløsningsretten i DSL § 111 a fortrænges af udtagelsesretten for ægtefæller ifølge AL § 13, medmindre det udvidede samlevertestamente bestemmer andet.

Advokat Jørgen U. Grønborg