Tvangsakkord
Ansvarlig lånekapital ved tvangsakkord
Bet. nr. 606/1971: Konkurs og tvangsakkord
ArtiklerAllan Borch Hansen og Jakob Smith: Skat ved konkurs og akkord, 1992
Henry Heiberg, Lars Lindencrone Petersen & Niels Ørgaard: Tvangsakkord, 4. udg., 1998, 179 sider, DJØF. 1. udgaven fra 1981 er anmeldt af Peter Deleuran i FM 1981.132-136 og af Ernest Polack i UfR 1982 B.58-60. 2. udgaven er anmeldt af Ernest Polack i ADV 1990.317-319 og af Henning Færmann i FM 1990.86-89. 3. udgaven fra 1994 er anmeldt af Karin Haisler Jessen i FM 1995.117-118. 4. udg. er anmeldt af Carsten Bo Nielsen i FM 1998.173-175.
Ernst Polack i UfR 1985 B.382-384: 25%. En betragtning om tvangsakkord og gældssanering. (Går ind for, at minimumsdividenden på 25% ophæves eller reduceres).
Henry Heiberg og Niels Ørgaard i UfR 1989 B.291-293: Akkordvariationer.
Ole Borch i UfR 1989 B.390-391: Akkordvariationernes akilleshæl.
Poul Holm i FM 1992.3-4: Stemmeret for nærståendes successorer (med omtale af FM 1991.136 VLK, hvor en bank som erhverver af en fordring fra en nærstående fik stemmeret.)
Jens Anker Andersen i ADV 1993.12-13: Bortfalder henstanden i en tvangsakkord eller gældssaneringskendelse, hvis debitor misligholder? (svaret er nej, medmindre der i tvangsakkorden eller gældssaneringen er indeholdt en clausula cassatoria).
Jens Anker Andersen i FM 1993.31-34: Panterettigheders stilling i relation til tvangsakkord og gældssanering.
Flemming Bastholm og Karsten Holt i Revisorbladet nr. 5/1997 p. 13-21: Akkordordninger.
Tim Hansen i Revisorbladet nr. 7/1997 p. 15-17: Akkordordninger i vognmandsvirksomheder.
Peter Bang i UfR 1999 B.59-62: Tvangsakkord i konkurs.
Alex Nymark i FM 2003.12-17: Åbning af forhandling om tvangsakkord.
Henrik Volland i INSPI nr. 6/2003 p. 6-10: Kriseramt virksomhed - krisetegn og muligheder for rekonstruktion.
Jens H. Bangsgaard og Jens Paulsen i INSPI nr. 6/2003 p. 11-14: Akkorder i juridisk betydning.
Palle Offersen i INSPI nr. 6/2003 p. 15-21: Revisors arbejde i forbindelse med akkord.
Lars Bo Langsted i FM 2005.3540: Habilitet - Revisor kan godt være regnskabskyndig tillidsmand
Alex Nymark i FM 2005.3549: Habilitet - Replik
Jens Paulsen i FM 2007.818030: Tilsyn (I artiklen beskrives konkurslovens forskellige regler om tilsyn under anmeldt betalingsstandsning og ved tvangsakkordforhandling. Ulemper ved gældende ret påpeges, og der anvises forslag til styrkelse af kreditorernes retsstilling ved i forbindelse med stadfæstelse af tvangsakkord at etablere hjemmel til nedsættelse af et kreditorudvalg
René Frydshou i ADV nr. 10/2008 p. 58-60: Fokus på fagkyndige tillidsmænd (Domstolsstyrelsen gør advokater opmærksom på systemet med beskikkede fagkyndige tillidsmænd.)
Åbning af tvangsakkordforhandling
Tvangsakkord ctr. gældssanering
Krav til akkordforslagets opfyldelse og klarhed
FM 2000.87 VLD: Skifteretten afsagde kendelse om, at akkordforhandling skulle standses, jf. KL § 170, jf. § 168, stk. 1, idet der ikke var rimelig udsigt til at S ville få medhold i retssag med påstand om betaling af godt 1 mio kr. VL stadfæstede under henvisning til, at domsforhandling først var berammet til oktober 2000, samt til, at opfyldelsen af akkordforslaget afhang af, at S fik medhold, hvorfor der var en sådan usikkerhed om akkordens opfyldelse, at den ikke kunne stadfæstes.
FM 2003.184 VLK: Landsretten ophævede et af skifteretten stadfæstet akkordforslag, da det ikke havde den klarhed, som kræves af et retsforlig, jf. KL § 189.
Hvilke værdier medtages:
UfR 1990.477 VLK: Værdi af ret til underskudsfremførsel ej medregnet. Kommenteret af Ole Bjørn i SR - Skat 1990.256 - 257.
FM 1995.140 VLK: Mælkekvote var overdraget ved konkursbos salg af ejendom på tvangsauktion. Nogle kreditorer rejste indsigelse mod stadfæstelse af tvangsakkord, idet de gjorde gældende, at provenuet ved salget af mælkekvoten skulle tilfalde de simple kreditorer. VL stadfæstede skifterettens stadfæstelse af akkordforslaget, som ikke var i strid med KL § 179, stk. 1, nr. 2.
FM 1998.31 VLK: Overskydende skat på 25.000 kr. og nogle forsikringer med tilbagekøbsværdi på 280.000 kr. burde være medtaget i statusoversigt, selv om forsikringerne ikke var undergivet kreditorforfølgning, idet registreringen skal omfatte samtlige aktiver og passiver, jf. KL § 166, stk. 1 nr. 3. Der afsagdes derfor kendelse om, at akkordforslaget skulle underkastes ny afstemning, jf. KL § 179, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1. VL stadfæstede, da oplysningerne om disse aktiver måtte antages at have væsentlig betydning for stemmeafgivningen.
UfR 1999.922 ØLK: Skifteretten i Korsør havde stadfæstet en tvangsakkord, uden at være bekendt med, at der bestod en omtvistet fordring, som ikke var medtaget i akkordforslaget. Skifteretten havde derfor ikke lejlighed til at træffe afgørelse om eventuel indsættelse af beløb på en særlig konto, jf. KL § 182, stk. 1, til brug for en eventuel betaling af afdrag på den pågældende fordring. Konkursloven gav ikke mulighed for, at sådan bestemmelse kan træffes efter stadfæstelsen, og stadfæstelsen blev derfor ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling.
Mindstedividende:
UfR 1983.536 HKK: 20-årig mands begæring om åbning af tvangsakkord, der var tiltrådt af 96% af den kendte gæld, blev taget til følge, uanset at dividenden var på 21% af gælden, der udgjorde erstatningskrav for tyverier. Akkordforslaget skulle opfyldes ved en arv, der ellers skulle båndlægges.
FM 1994.111 VLK: Vedr. mindstedividenden
FM 1996.150 VLK: Vedr. mindstedividende, jf. KL § 161.
UfR 2000.258 ØLK: Fremsat akkordforslag var ikke i strid med mindstedividendekravet i KL § 161, idet den nedsatte anmeldelse var bindende for de pågældende kreditorer. Da den dividendeprocent, som kreditorerne havde tiltrådt, var større end dividendeprocenten i det fremsatte akkordforslag blev åbning af tvangsakkord nægtet.
UfR 2002.1059 VLK: Skifteretten i Thisted havde stadfæstet en tvangsakkord med en dividende på 15,0652%, som var tiltrådt af 15 ud af 19 kreditorer medsvarende til 84,30% i beløb. Under de givne omstændigheder, hvor ikke alle kreditorer samtykkede, og hvor en væsentlig del af gælden stammede fra kriminelle forhold, forelå der ikke sådanne ganske særlige grunde, der kunne medføre, at gælden blev nedsat til mindre end 25 % af de samlede fordringer. Stadfæstelse blev derfor nægtet.
Småfordringer:
UfR 1990.143 VLK: Fordringer på under 6.000 kr. kunne betragtes som småfordringer, der skulle indfries fuldt ud.
Renter:
UfR 1983.614 VLK: Kreditorerne havde krav på renter frem til datoen for åbningen af forhandling om tvangsakkord, jf. KL § 159, i hvert fald i den foreliggende situation, hvor der var tilbudt mindstedividenden på 25%.
Åbning af tvangsakkordforhandling
Skifterettens kompetence
UfR 2001.2194 ØLK: Skifteretten i Middelfart havde ikke været kompetent til fordringsprøvelse i tvangsakkord, jf. KL § 242. Kendelse herom ophævet.
Krav til tiltrædelseserklæringer:
UfR 1998.637 VLK (FM 1998.79): Skifteretten i Aalborg nægtede at åbne forhandling om tvangsakkord, idet nærstående efter KL § 174, stk. 3 ikke havde stemmeret, hvorfor der ikke forelå de fornødne tiltrædelseserklæringer. VL stadfæstede, og der fandtes ikke at burde gives frist, jf. KL § 8, til berigtigelse af de foreliggende mangler.
Udsættelse af konkurs på forhandling om tvangsakkord
UfR 2005.477 ØLK: Gårdejer S havde været under betalingsstandsning i 1 år d. 01.07.2004. En kreditor indgav d. 07.07.2004 konkursbegæring mod S. Kalundborg Skifteret bestemte, at der skulle åbnes forhandlinger om tvangsakkord. ØL antog, at KL § 24 ikke at indeholdt hjemmel til at udsætte afgørelsen om konkurs. Endvidere fandtes KL § 23a ikke at indeholde hjemmel til at udsætte afgørelsen om konkurs på forhandlinger om tvangsakkord. Da skifteretten ikke havde taget stilling til begæringen om konkurs, hjemvistes sagen til skifteretten med henblik på stillingtagen hertil.
Ikke præklusiv virkning
TfS 2001.246 HD (UfR 2001.1023/2 HD, UfR 1999.2109 ØLD og TfS 1999.972 ØLD): Told og Skat havde i 1992 anmeldt et krav på 4.141.838 kr. mod Proms Kemiske Fabrikker, som d. 07.04.1992 fik stadfæstet en tvangsakkord på 55%, som blev opfyldt d. 26.05.1994. Selskabet gik konkurs d. 03.11.1994, og Told og Skat anmeldte nu et krav på selskabsskat på 15.495.788 kr. vedr. 1991/1992. Antaget af ØL, at Told og Skat var afskåret fra at anmelde dette skattekrav, jf. sammenhængen mellem KL § 189 og § 190. Højesteret gav Skatteministeriet medhold. En tvangsakkord har, som det fremgår af konkurslovens § 190, ikke præklusiv virkning over for ikke anmeldte fordringer. Den omstændighed, at akkorden har virkning som et retsforlig, jf. lovens § 189, kan på denne baggrund ikke i sig selv føre til, at en fordringshaver, der har anmeldt en fordring og tiltrådt akkordforslaget, er afskåret fra efterfølgende at gøre yderligere fordringer fra tiden før akkorden gældende. Manglende anmeldelse af eller forbehold om en eksisterende eller mulig fordring vil efter omstændighederne kunne føre til, at fordringshaveren anses på bindende måde at have givet afkald på fordringen. En sådan virkning må imidlertid forudsætte, at fordringshaveren kendte eller burde have kendt fordringen, og at skyldneren havde føje til at opfatte fordringshaverens undladelse som et afkald på fordringen. Det forhold, at told- og skatteregionen ikke anmeldte eller tog forbehold om et krav på selskabsskat, kunne ikke give selskabets ledelse og tilsynet under betalingsstandsningen grundlag for at antage, at skattemyndighederne endeligt havde godkendt selskabets selvangivelse. Allerede af denne grund var skattemyndighederne ikke afskåret fra efterfølgende - i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler herom - at træffe afgørelse om forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst og at fremsætte krav om betaling af den hertil svarende selskabsskat inden for de rammer, der følger af, at fordringen er omfattet af tvangsakkorden.
Tvangsakkord ctr. Gældssanering
UFR 2007.2722 VLK: Efter tiltrædelsen af det nødvendige antal kreditorer, jf. KL § 180 stk. 5, fik A saneret sin gæld ved tvangsakkord. Skattecenter Esbjerg, der ikke ville tiltræde denne akkord, nedlagde påstand om, at sanering af gæld for lønmodtagere skulle ske efter gældssaneringsinstituttet og ikke efter reglerne om tvangsakkord. VL udtalte, at tvangsakkordsystemet kunne anvendes af både juridiske og fysiske personer, uanset om skylderen havde drevet eller drev erhvervsmæssig virksomhed. I praksis var tvangsakkordsystemet for visse typer af skyldnere, navnlig fysiske personer med ikke erhvervsmæssig gæld, blevet afløst af gældssaneringsinstituttet efter indførelsen heraf i 1984. Dette afskar dog ikke denne type skyldnere fra, at få saneret deres gæld ved tvangsakkord, hvis betingelserne herfor i øvrigt er til stede. At en del af gælden er nyere gæld til det offentlige, og at skyldneren som følge heraf muligt ikke opfylder betingelserne for at få gældssanering kan ikke medføre, at skifteretten skulle nægte at godkende akkorden, der var tiltrådt af det nødvendige flertal af kreditorer, jf. KL § 180 stk. 5. Omtalt af Lars Lindencrone Petersen i ADV nr. 10/2007 p. 32.
Ansvarlig lånekapital ved tvangsakkord
Ernst Polack i UfR 1985 B.382 ff
Erik Werlauff i UfR 1991 B.413-418.
Ernst Polack i UfR 1992 B.142: En note til en note - om ansvarlig lånekapital ved tvangsakkord. (Indlægget giver udtryk for uenighed med Werlauffs udtalelse i UfR 1991 B.417 note 21 om muligheden for at give ansvarlig lånekapital dividende ved tvangsakkord).
Erik Werlauff i UfR 1992 B.263-264: Ansvarlig lånekapital ved tvangsakkord - en replik. (Fastholder, at ansvarlig lånekapital er berettiget til at modtage samme dividende som de øvrige kreditorer, når de er blevet fyldestgjort).
Ernst Polack i UfR 1992 B.336: Duplik om ansvarlig lånekapital. (Fastholder over for Werlauff, at der ikke uden tiltrædelse fra de alm. kreditorer kan gives dividende til ansvarlig lånekapital i tilfælde af tvangsakkord).
