Utilsigtede og urimelige konsekvenser af Familieministerens lovforslag L 146 om pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse.  

 Mogens og Hanne, som begge er 66 år, har været gift i 30 år og har sædvanligt formuefællesskab. 

Da Mogens fyldte 60 år  i år 2000, fik han udbetalt sin kapitalpension på kr. 800.000 med 480.000 kr. efter modregning af 40%-afgift.    

Mogens benyttede i samråd med sin hustru og sin bankrådgiver de udbetalte penge til udbetalingen på et sommerhus, der kostede 1.200.000 kr.. Kun Mogens' navn kom på skødet.  Der var ifølge bankrådgiveren jo ingen grund til andet, da parterne jo havde formuefællesskab. Resten af købesummen blev finansieret via et realkreditlån på 720.000, som Mogens har afdraget på.  

Mogens har i 2004 brugt 150.000 kr., som var delingsformue, til en forbedring af sommerhuset.    

Den 1.1.2007 skal ægtefællerne separeres. Sommerhusets værdi er på 6 år steget til 2.400.000. Gælden er nedbragt til 600.000, således at friværdien i sommerhuset er 1.800.000 kr.    

Såfremt Familieministerens lovforslag 146 af 26.01.2006 bliver vedtaget, vil Hannes advokat kunne fortælle hende,  

• at Mogens kan ved bodelingen kan udtage sommerhuset, da udbetalingen er betalt med den udbetalte kapitalpension, jf. forslaget til RVL § 16 b, stk. 2, 2. pkt.    
  
  
• at Mogens derfor ikke skal dele sommerhusets friværdi på 1.800.000 med Hanne, selv om de har delingsformue i deres ægteskab,  
  
  
• at Hanne ikke (længere) har juridisk mulighed for at få økonomisk kompensation for, at Mogens i 6 år har brugt delingsformuemidler til at nedbringe gælden i sommerhuset og til at forbedre sommerhuset. Det følger nemlig af udkastet til RVL § 23, stk. 4, at Hanne og Mogens i øvrigt ikke kunne have undgået situation, selv om de måtte have ønsket det. Det er ifølge forslaget til RVL § 16 h, stk. 2 blive muligt at gøre en kapital - eller ratepension til delingsformue ved ægtepagt. Denne mulighed gælder tilsyneladende ikke en udbetalte kapitalpension, der nu er blevet til et sommerhus.
  

Eksemplet viser, at lovforslaget har en række utilsigtede og urimelige konsekvenser for landets pensionister. Der er givetvis mange, som har investeret udbetalte kapitalpensioner i fast ejendom frem for blot at bruge midlerne. Pensionisterne har indrettet sig efter, at midlerne indgik i formuefællesskabet.    

Man griber med lovforslaget ind i bestående retsforhold og fratager hustruen retten til halvdelen af sommerhuset, som er blevet købt som delingsformue for 6 år siden.    

Familieministeren og hans embedsmænd er givetvis ikke selv klar over, at lovforslaget har ovenstående konsekvenser. Det er i hvert fald ikke omtalt noget sted i bemærkningerne til lovforslaget.

---

PS: Familieministeren har i skrivelse af 23.05.2006 til advokat Jørgen U. Grønborg meddelt, at det ikke er hensigten, at forbedringer, indskud eller afdrag betalt af delingsformuemidler til et sommerhus, der er købt for et udbetalt kapitalpensionsbeløb, ikke skal kunne udløse vederlagskrav efter RVL § 23, stk. 2.

Familieministeren har desuden meddelt, at ægtefællerne ved ægtepagt godt kan aftale, at værdien af sommerhuset skal indgå i delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse eller død.

Det er naturligvis glædeligt, at Familieministeren har fortolket reglerne på denne måde, selv om ordlyden ikke lægger op til en sådan fortolkning.

Advokat Jørgen U. Grønborg

Oprettet 14-01-2021
Sidst ændret:06-04-2025