Vejledende regler for god presseskik
God presseskik
Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik
(medieansvarslovens § 34, stk. 1).
Pressenævnet afgør, om medierne har handlet i strid med god presseskik. Afgørelsen
tager udgangspunkt i ”Vejledende regler for god presseskik”, som indgik
i forslaget til medieansvarsloven fra 1991, men standarden ”god presseskik”
følger udviklingen i opfattelsen af, hvad der er uetisk, og tager stilling til nye
situationer, der opstår.
De vejledende regler for god presseskik er blevet justeret den 22. maj 2013.
”Vejledende regler for god presseskik”
(Som vedtaget på Dansk Journalistforbunds delegeretmøde 23.-24. april 2013 samt
på Danske Mediers generalforsamling 22. maj 2013)
Grundlæggende synspunkter
Sikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøje forbindelse med mediernes frie
adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt
som muligt. Den frie kommentar er en del af ytringsfrihedens udøvelse. Under varetagelse
af disse opgaver bør medierne anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på
respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse
mod ubeføjet krænkelse. Medierne bør stille synlig og klar vejledning om, hvorledes
der kan klages over mediernes indhold og handlemåde, til rådighed.
Under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse
af informationer af væsentlig betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over
for udenforståendes krav om indflydelse på mediernes indhold, hvis eftergivenheden
kan medføre tvivl om tvivl om mediernes frie og uafhængige stilling. Brud på god
presseskik foreligger endvidere, hvis en journalist pålægges opgaver, som er i strid
med nærværende presseetiske regler.
En journalist bør ikke pålægges opgaver, der strider mod vedkommendes samvittighed
og overbevisning.
Reglerne omfatter det redaktionelle stof, som offentliggøres i medierne. Reglerne
omfatter også redigerede debatindlæg. I det omfang der bringes uredigeret debat,
bør der offentliggøres synlige og klare retningslinjer herfor samt gives effektiv
adgang til at klage til mediet over indlæg.
Reglerne omfatter tillige annoncer og reklamer i den trykte periodiske presse og
i de øvrige medier i det omfang, der ikke er fastsat særlige regler herom.
Reglerne omfatter omtalte og afbildede personer, herunder også afdøde personer,
juridiske personer og lignende.
Reglernes indhold
A. Korrekte meddelelser
- Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er
muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
- Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan
være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
- Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for
nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse
for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig
tid til at svare.
- Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.
- Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.
- Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende
artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler.
- Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ,
hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.
Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne
får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.
B. Adfærd i strid med god presseskik
- Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen
interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse
af sin personlige anseelse.
- Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse
kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom
som mulig.
- Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme
gælder vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og formidling af billedmateriale,
herunder amatørbilleder, skal der vises hensynsfuldhed og takt.
- Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold.
Tekst, lyd og billeder foranlediget af direkte eller indirekte kommercielle
interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse.
- Der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes
at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken. Ved offentliggørelse
af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter
og den mindreåriges alder taler herfor.
- Ved indsamling eller offentliggørelse af information bør andres tillid, følelser,
uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes.
- Offentliggørelse af skjulte optagelser bør kun ske, hvis de medvirkende har givet
samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes
krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun
meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.
- Meddelelser offentliggjort i digitale medier vil ofte være tilgængelige længe efter,
at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne
tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang
det er muligt og skønnes rimeligt.
C. Retsreportage
- De under A og B anførte almindelige presseetiske regler gælder også for retsreportagen.
- Reglerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse, herunder straffesagers
behandling hos politi og anklagemyndighed.
- Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og
ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse
af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.
En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad
enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.
- Familiemæssige forhold, race, etnicitet, nationalitet, trosbekendelse, seksuel orientering eller
organisationsforhold bør alene nævnes, når det er relevant for sagen.
- Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres
meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser
om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det
klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.
- Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke
sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets
eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse
taler for at offentliggøre navnet.
- Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet
mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse
har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder
dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte
forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse,
eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt
underbygget.
- En sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget pågældendes
tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu
er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person
tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales.
Advokat Jørgen U. Grønborg