§ 997. Politidirektøren drager omsorg for straffedommes fuldbyrdelse såvel i henseende til straf som i henseende til dommens øvrige bestemmelser, derunder erstatning til den skadelidte, for så vidt denne begærer det. Han står herved under statsadvokatens overtilsyn. Bøder, sagsomkostninger og konfiskationsbeløb inddrives dog af restanceinddrivelsesmyndigheden
Stk. 2. Erstatning, der under straffesagen er tilkendt nogen, samt andre ydelser, der ved dommen er pålagt den skyldige, inddrives efter de i bogen om den borgerlige retspleje foreskrevne regler. For konfiskation gælder endvidere reglerne i § 90, stk. 2 og 3, § 91, stk. 2 og 3, og § 92 og 11, stk. 2 og 3 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v..
Stk. 3. I domme, hvorved nogen tilholdes at opfylde en forpligtelse mod det offentlige, kan som tvangsmiddel fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen.
Stk. 4. Krav på sagsomkostninger, der pålægges ved dom, forfalder først på det tidspunkt, der er nævnt i stk. 5, for følgende domfældte:
1) Domfældte, der var fyldt 15 år, men var yngre end 25 år, på gerningstidspunktet for et eller flere af de forhold, hvor der er afsagt dom med pålæg om betaling af sagsomkostninger. Dette gælder dog ikke domfældte, der i dommen
a) alene er straffet med bøde,
b) er idømt 6 måneders fængsel eller derover eller forvaring efter straffelovens § 70,
c) er dømt for overtrædelse af straffelovens § 245 eller
d) er idømt fængselsstraf fastsat efter straffelovens § 81 a, jf. dog stk. 7.
2) Domfældte, der var fyldt 25 år på gerningstidspunktet for forhold, for hvilke der er afsagt dom med pålæg om sagsomkostninger. Dette gælder dog ikke, hvis domfældte tidligere er idømt fængselsstraf, en foranstaltning efter straffelovens § 68 med en længstetid på 5 år eller uden længstetid, forvaring efter straffelovens § 70 eller ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a. Nr. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
3) Domfældte, der opfylder betingelserne i nr. 1, dog således at dommen med pålæg om betaling af sagsomkostninger er afsagt i perioden fra den 1. februar 2010 til og med den 23. oktober 2025, hvis domfældte ansøger om bortfald af de resterende sagsomkostninger i den periode, som fastsættes i henhold til stk. 9.
Stk. 5. Krav på sagsomkostninger forfalder på tidspunktet for endelig dom, hvis anklagemyndigheden inden for en periode på 5 år fra tidspunktet nævnt i stk. 6 har anmodet retten om fremstilling af den pågældende i grundlovsforhør eller indleveret anklageskrift eller retsmødebegæring mod den pågældende til retten for et nyt strafbart forhold begået i perioden og den pågældende idømmes en ubetinget fængselsstraf, en foranstaltning efter straffelovens § 68 med en længstetid på 5 år eller uden længstetid, forvaring efter straffelovens § 70 eller en ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a. Er de forhold, der er nævnt i 1. pkt., ikke indtrådt inden for en periode på 5 år fra tidspunktet nævnt i stk. 6, bortfalder krav på sagsomkostninger.
Stk. 6. Perioden i stk. 5 regnes fra følgende tidspunkter:
1) Fra løsladelse ved en ubetinget fængselsstraf eller den ubetingede del af en fængselsstraf efter straffelovens § 58. Ved prøveløsladelse regnes perioden dog fra dette tidspunkt. Ved benådning regnes perioden fra tidspunktet for afgørelsen om benådning.
2) Fra endelig dom ved en betinget fængselsstraf, en ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a eller en foranstaltning efter straffelovens § 68.
3) Fra tidspunktet for afgørelsen om, at ansøgeren opfylder betingelserne i stk. 4, nr. 3.
Stk. 7. Stk. 4, nr. 1, litra d, finder ikke anvendelse, hvis den dømte senest på tidspunktet for løsladelsen eller prøveløsladelsen har deltaget på aktiv og tilfredsstillende vis i et program fastsat af Danmarks Fængsler med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Stk. 8. Afgørelser, der træffes efter stk. 4, 5 og 7, kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.
Stk. 9. Rigspolitiet fastsætter nærmere regler om indgivelse af ansøgning, herunder ansøgningsperioden efter stk. 4, nr. 3.
§ 998. Opstår der med hensyn til dommens fortolkning eller i andre henseender, jf. dog § 112, nr. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., tvist mellem politidirektøren eller den denne overordnede myndighed og den, over for hvem der er spørgsmål om at fuldbyrde en straffedom, bliver spørgsmålet på dennes begæring at forelægge den ret, som har afsagt dom i sagen i første instans, men uden at den af statsadvokaten eller politidirektøren anordnede fuldbyrdelse af den grund behøver at udsættes, medmindre retten beslutter det.
Stk. 2. Rettens afgørelse træffes ved kendelse. Drejer tvisten sig om, hvorvidt den, over for hvem der er spørgsmål om at fuldbyrde straffen, er den domfældte, skal mundtlig forhandling og bevisførelse finde sted i et offentligt retsmøde, i hvilket den pågældende er til stede. I andre tilfælde træffes afgørelsen i et ikke offentligt retsmøde, efter at der, så vidt fornødent, er givet parterne lejlighed til at udtale sig mundtlig eller skriftlig.
Stk. 3. Byrettens afgørelse af det i foregående stykkes andet punktum nævnte spørgsmål kan påankes til landsretten. I øvrigt kan de i medfør af nærværende paragraf trufne afgørelser alene være genstand for kære.
§ 999. En straffedom kan ikke fuldbyrdes, før fristen for anke efter lovens almindelige regel er udløbet, eller ankeafkald er meddelt.
Stk. 2. Er domfældte varetægtsfængslet efter straffedommen, skal dommen fuldbyrdes, så snart det kan konstateres, at dommen er endelig.
Stk. 3. Er der grund til at antage, at den dømte vil forlade landet, inden fuldbyrdelse kan ske efter stk. 1, eller på anden måde søge at unddrage sig fuldbyrdelse, kan det i en bødedom bestemmes, at bøden straks kan inddrives, medmindre der stilles sikkerhed for dens betaling.
Stk. 4. For bødedomme, som ikke kan ankes, og bødeafgørelser efter § 899 gælder en fuldbyrdelsesfrist på 3 dage, medmindre en længere frist fastsættes i medfør af borgerlig straffelov. Fristen beregnes på den i § 904 angivne måde. Under tilsvarende omstændigheder som angivet i stk. 3 kan politidirektøren straks lade afgørelsen fuldbyrde, medmindre der stilles sikkerhed for bødens betaling.
Stk. 5. Med hensyn til erstatning, som er tilkendt ved en straffedom, gælder den i § 480, stk. 1, fastsatte fuldbyrdelsesfrist.
§ 1000. (Ophævet).
§ 1001. (Ophævet).
§ 1002. Efter at dom er afsagt, finder reglerne i kapitel 74 om beslaglæggelse til sikkerhed for det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, og § 76 a, stk. 5, bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen tilsvarende anvendelse. Endvidere finder reglerne om ransagning i kapitel 73 og reglerne om edition i kapitel 74 tilsvarende anvendelse, hvis der er bestemte grunde til at antage, at der ved ransagning eller edition kan findes genstande eller værdier, som kan beslaglægges efter 1. pkt. Afgørelser efter 1. og 2. pkt. træffes af den ret, som har afsagt dommen i 1. instans. I forbindelse med afgørelse om beslaglæggelse efter 1. pkt. skal der træffes afgørelse om, hvordan det beslaglagte skal anvendes, jf. § 807 d, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Har den, som er idømt ubetinget fængsel i 8 måneder eller mere, unddraget sig straffuldbyrdelsen, kan hans formue beslaglægges efter reglerne i kapitel 74. Foruden i de i § 807 d, stk. 6, nævnte tilfælde bortfalder beslaglæggelsen, når der er gået 10 år fra dommens afsigelse, medmindre retten efter begæring undtagelsesvis beslutter at opretholde den.
§ 1003. (Ophævet).
§§ 1004-1005. (Ophævet).
§ 1006. Ovenstående regler finder med de af forholdets
natur eller særlige forskrifter følgende lempelser også anvendelse ved fuldbyrdelsen
af kendelser, hvorved retten har pålagt vidner eller andre straf.
Stk. 2. Fuldbyrdelse af de i § 178 omtalte kendelser kan dog først finde sted, når fristen til at fremsætte begæring om kendelsens ophævelse i henhold til § 178 er forløbet, eller retten har nægtet at efterkomme en sådan begæring.
![]()