Ægtefælleskiftet
Øvrige praktiske spørgsmål
Fra d. 01.01.2000 skal der ifølge lov om tinglysningsafgift kun betales afgift efter § 7 (1.400 kr.) for tinglysning af ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller, der finder sted som følge af opløsning af formuefællesskab, jfr. TLAL § 10, stk. 1, nr. 1, som har afløst STPL § 75, som var sålydende.
STPL § 75: Dokumenter, som oprettes af en ægtefælle i anledning af separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab eller bosondring, er stempelfri, såfremt der kun stiftes ret for ægtefællerne selv. Testamenter stemples dog efter reglerne i § 76.
Ifølge § 39 i cirkulære nr. 159 af 31.07.1969 om stempelafgift gjaldt stempelfriheden, hvad enten der disponeres over fællesformuen eller over særeje. Dette gælder ikke efter d. 31.12.1999.
Lernø, Stokholm og Kessler: Stempelloven med kommentarer, 2. udg., 1994, p. 388-393
Stempel-vejledning, 1995, p. 191-193
TfS 1985.529 SKD: Stempelfriheden gælder ikke dokumenter, som oprettes i forbindelse med samlivsophævelse uden separation.
TfS 1988.133 ØLD: Afløsningspantebrev skulle stemples, da gældsovertagelse ikke var blevet berigtiget.
2. Kursgevinstloven § 22 stk. 3.
Der sker ikke beskatning af kursgevinst ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af kontantlån, som er stiftet eller overtaget d. 01.01.1996 eller senere, hvis indfrielsen sker i forbindelse med ejerskifte mellem ægtefæller som led i separation eller skilsmisse, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i perioden 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet.
Hvis en ægtefælle på skiftet udtager ejendom, som i forvejen tilhørte den pågældendes egen bodel, er der ikke tale om et ejerskifte, og der skal i så fald ske beskatning af en eventuel kursgevinst efter KGL § 22, stk. 3. Tilhørte ejendommen parterne i lige sameje, skal der formentlig kun ske beskatning af kursgevinsten af den halvdel, som ejerægtefællen selv ejede.
Overdragelse til ægtefælle eller samlever anses ikke som salg, jfr. § 9 i lovbekg. nr. 636 af 19.06.2011 om fremme af energibesparelser i bygninger.
4. 5%-afgift ved førstegangsoverdragelse af ejerlejligheder
Afgiften er bortfaldet pr. d. 01.01.2000.
Udløses ikke ved overdragelse mellem ægtefæller i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring, jfr. Lernø, Stokholm og Kessler: Stempelloven med kommentarer 2. udg. 1994 p. 436
SKDM 1985.898: Er den første overdragelse stempelfri efter STPL §§ 75 og 77, skal der heller ikke ved videreoverdragelse betales afgift.
Afgiften er bortfaldet pr. d. 01.10.1999.
Overdragelse til ægtefælle som led i et skifte er ikke et salg, som udløser afgift, jfr. Anders Buchalska i TfS 1987.345 og
TfS 1999.174 TSS: Der skal ikke betales aktieafgift ved udlæg af aktier i forbindelse med separation eller skilsmisse, heller ikke selv om der foreligger en skævdeling for aktiernes vedkommende.
Skal ikke synes.
Kim Jybæk og Palle Rohrsted i Refusion, 1993, p. 40-41.
Er en ejendom udlagt efter d. 01.07.1998 til den anden ægtefælle, betragtes dette ikke som ejerskifte, jfr. ejendomsværdiskattelovens § 6, stk. 1, 3. pkt. Dette gælder uanset om ægtefællerne ejede huset i lige sameje eller ej, og uanset om ejendommen var særeje eller fælleseje.
I bemærkningerne i L 94 af 02.06.1998 til lovens § 7 var anført følgende:
"Begge typer nedslag bortfalder som udgangspunkt ved efterfølgende ejerskifte. En efterlevende ægtefælle, der bliver boende i ejendom, som har tilhørt den anden ægtefælle, vil dog kunne succedere i nedslagene, jf. § 6, stk. 2 og § 7, 5. pkt. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Selvom den efterlevende ægtefælle indgår (nyt) ægteskab, ophører retten til at succedere i nedslagene ikke.
Var begge ægtefæller ejer af ejendommen pr. 1. juli 1998 vil den ægtefælle, der, f.eks. i forbindelse med dødsfald, skilsmisse m.v. overtager hele ejendommen, få fuldt nedslag på grundlag af hele beregningsgrundlaget. Sådanne tilfælde anses således ikke som ejerskifte. Tilsvarende gælder i øvrige samejetilfælde. "Ved lov nr. 568 af 20.12.1999 er der nu indført en regel om, at nedslaget bevares ved ejerskifte mellem ægtefæller, jfr. L 85 af 03.11.1999 og ejendomsværdiskattelovens § 6, stk. 1, 3. pkt.
»Nedslaget bortfalder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.«
Bemærkninger til ændringen:
Ejendomsværdiskatten beregnes som udgangspunkt med 10 promille af ejendomsværdien. Efter lovens §§ 6 og 7 gives dog til skattepligtige, der har erhvervet deres ejendom senest den 1. juli 1998 visse nedslag. Efter § 6 gives et generelt nedslag på 2 promille af ejendomsværdien, og efter § 7 gives et nedslag på 4 promille af beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten, dog maksimalt 1.200 kr., som en afløsning af det hidtidige standardfradrag, jf. ligningslovens § 15 J.
Nedslagene bortfalder ved ejerskifte. En efterlevende ægtefælle, der bliver boende i en ejendom, som har tilhørt den anden ægtefælle, vil dog kunne succedere i nedslagene, såfremt ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet.
Ved skilsmisse er situationen en anden. Var begge ægtefæller ejer af ejendommen pr. 1. juli 1998, vil den ægtefælle, der overtager hele ejendommen i forbindelse med skilsmissen få fuldt nedslag på grundlag af hele beregningsgrundlaget. I tilfælde, hvor den ægtefælle, der overtager ejendommen, derimod ikke har stået som medejer af ejendommen den 1. juli 1998, er der imidlertid ingen mulighed for succession. Ægtefællen får ikke nedslag i ejendomsværdiskatten.
Det kan bero på en tilfældighed, om begge ægtefæller har stået som ejere af ejendommen pr. 1. juli 1998. Det foreslås derfor, at ejerskifte mellem ægtefæller ikke medfører, at nedslagene bortfalder, jf. nr. 2. Dette gælder både ved ejerskifte, mens ægtefællerne er gift, ligesom det gælder ved skilsmisse. Det vil sige, at selvom den ægtefælle, der overtager ejendommen, ikke har stået som ejer af ejendommen den 1. juli 1998, vil den pågældende få nedsat ejendomsværdiskatten efter §§ 6 og 7.
Som nævnt kan der efter den nuværende formulering af loven succederes i nedslagene ved ægtefællens død. Efter lovens § 6, stk. 2, 2. pkt. kræver det imidlertid, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. En ægtefælle, der ikke står som ejer af ejendommen, vil således ikke kunne succedere, hvis den ægtefælle, der står som ejer, dør, mens ægtefællerne er separerede. Såfremt ægtefællerne havde nået at blive skilt inden dødsfaldet, ville den ægtefælle, der ikke står som ejer af ejendommen, med ændringen i nr. 2 kunne have succederet i nedslagene. Det foreslås som konsekvens heraf i nr. 3, at separationsbetingelsen i § 6, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
9. Lån til betaling af stigninger i grundskyld
Lån til betaling af stigninger i grundskylden forfalder som hovedregel ved ejerskifte. Overtages en ejendom eller en del af ejendommen af ejerens ægtefælle, forbliver lån indestående, og der ydes fortsat lån, jf. grundskyldslånelovens § § 9 c, stk. 1. Ejerskiftet skal ske, mens ægtefællefællerne fortsat er gift.
I bemærkningerne til lovforslag nr. 171 af 28.02.2018 anføres følgende om § 9 c, stk. 1, 5. pkt:
Endelig foreslås det i 5. pkt., at lån ikke vil skulle forfalde, hvis en ejendom overdrages mellem ægtefæller. Overtager ejerens ægtefælle ejerens ejendom, vil lånet således skulle forblive indestående, og der vil fortsat skulle ydes lån, uanset de foreslåede bestemmelser i § 9 c, stk. 1, 1.-3. pkt..
Ægtefællens overtagelse af ejendommen omfatter f.eks. overdragelse ved salg, overdragelse som gave, og skifte i forbindelse med ejerens død.
Overtager en ægtefælle f.eks. en ejendom til hensidden i uskiftet bo efter ejerens død, vil det lån, der er ydet til ejeren, forblive indestående, og der vil også fremadrettet ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden for den overtagne ejendom. Der tildeles således i sådanne tilfælde ikke et nyt startår.
Det foreslås, at tilsvarende skal gælde, hvis ejeren i levende live overdrager en ejendom til ægtefællen, f.eks. i forbindelse med skilsmisse, ejerens optagelse på plejehjem m.v. I sådanne tilfælde indtræder ægtefællen i den oprindelige ejers lån, og lånene forbliver indestående, ligesom der også fremadrettet vil skulle ydes lån."
I bemærkningerne til § 4.1i lovforslag nr. 107 af 20.11.2020 om ændring af grundskyldslånelovens § § 9 c, stk. 1, 5. pkt. hedder det:
Dermed vil det blive præciseret, at lån til betaling af grundskyldsstigninger alene overgår til den erhvervende ægtefælle, hvis ejerskifte af ejendommen sker, mens ægtefællerne stadig er gift. Hermed tydeliggøres det, at lån til betaling af grundskyld forfalder ved ejerskifte af ejendommen efter ægteskabets ophør.
Den foreslåede præcisering af, at lån til betaling af grundskyld forfalder ved ejerskifte efter ægteskabets ophør, og at lånet dermed ikke overgår til den nye ejer, er derfor alene en tydeliggørelse af den allerede eksisterende retstilstand og vil således ikke have betydning for, hvornår indefrosne beløb forfalder, eller hvilke nye ejere, lånene overgår til.
Det bemærkes, at den, der overtager ejendommen, vil få indefrosset stigninger i grundskylden fra det efterfølgende skatteår.
10. Lån til betaling af ejendomsskatter
Lånet forfalder ved ejerskifte, jf. grundskyldslånelovens § 5. Dette gælder, selv om ejendommen overtages af ejerens ægtefælle som led i en bodeling.
Bekg. nr. 1449 af 17.06.2022 om udskiftning eller nedlæggelse af visse brændeovne fra før 2003 finder ikke anvendelse på følgende ejerskifter:
1) Ejerskifte i forbindelse med hensidden i uskiftet bo.
2) Ejerskifte i forbindelse med salg til ægtefælle eller samlever ved forholdets ophør.
3) Ejerskifte i forbindelse med salg til tinglyst medejer.
4) Ejerskifte i forbindelse med kolonihavehuse eller andelsboliger.
5) Ejerskifte, hvor erhververen er en juridisk person.
