Almindelige Betingelser for Totalentreprise (ABT 93)
Udfærdiget af Boligministeriet den 22. december 1993
B. Sikkerhedsstillelse og forsikring
D. Bygherrens betalingsforpligtelse
E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse
"Almindelige Betingelser for Totalentreprise" er udfærdiget efter indstilling af et udvalg, nedsat af Boligministeriet, med repræsentation for:
Boligselskabernes Landsforening
Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning
Byggesocietetet
Dansk Industri (tidligere Industrirådet) og Det Danske Handelskammer
Entreprenørforeningen
Håndværksrådet
Praktiserende Arkitekters Råd og Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening, Københavns kommune og Frederiksberg
kommune
Boligministeriet
Samordningsudvalget vedr. Den Statslige Ejendomsforvaltning (SEF) (tidligere Koordinationsudvalget
vedr. Statsbyggeri (KVS))
Trafikministeriet
Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Almindelige bestemmelser
§ 1. Almindelige Betingelser for Totalentreprise finder anvendelse på totalentrepriseaftaler
indenfor bygge- og anlægsvirksomhed.
Stk. 2. Ved "totalentreprise" forstås i disse betingelser en entreprise,
der omfatter den væsentligste del af projekteringen og de fleste øvrige ydelser
ved byggeriet eller anlægget.
Stk. 3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt
angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske.
Stk. 4. Medmindre andet er angivet, indbefatter beløbsangivelser ikke merværdiafgift
(moms).
Stk. 5. Hvis ikke andet er bestemt, forstås ved arbejdsdage alle mandage til og
med fredage, der ikke er helligdage.
Stk. 6. Alle dokumenter affattes på dansk, og alle betegnelser med hensyn til mønt,
mål og vægt er danske. Forhandlinger, herunder på byggemøder, skal foregå på dansk.
Hvis der tillige udfærdiges dokumenter på et andet sprog, og der er uoverensstemmelse
i forhold til den danske tekst, gælder den danske tekst.
Stk. 7. Retsforholdet skal i det hele behandles efter dansk rets regler.Stk. 8.
Ved "arbejdet" forstås i disse betingelser også projektet, og ved "underentreprenører"
også rådgivende teknikere antaget af entreprenøren.
Bygherrens udbud
§ 2. Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at fremkomme med tilbud.
Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger og krav, som indeholdes i udbudsmaterialet.
Dette materiale skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes
omfang og indhold. Bygherren påser, at oplysninger og krav ikke er i strid med lovgivningen,
andre offentlige forskrifter, servitutter og andre lignende rettigheder over ejendommen.
Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan. Der kan fastsættes en frist
for tilvejebringelse af nødvendige tilladelser fra myndighederne, jf. § 24, stk.
1, nr. 6.
Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om eventuelle fortidsminder på
ejendommen, jf. § 16.
Stk. 5. Ved udbud i konkurrence angives, hvilke forhold bygherren tillægger betydning
ved bedømmelsen af tilbudene. Nedsættes et bedømmelsesudvalg, skal dets sammensætning
angives.
Stk. 6. Ved udbud i konkurrence oplyses størrelsen af det vederlag, der betales
for hvert tilbudsprojekt. Vederlaget udbetales til alle tilbudsgivende umiddelbart
efter bedømmelsen. Det vederlag, der tilfalder den tilbudsgiver, der får entreprisen,
fradrages i entreprisesummen ved første udbetaling.
Entreprenørens tilbud
§ 3. Når flere i forening giver tilbud, er dette bindende én for alle og alle for
én.
Stk. 2. Vedståelsesfristen for tilbud i konkurrence er 40 arbejdsdage fra tilbudenes
åbning. Vedståelsesfristen for andre skriftlige tilbud er 40 arbejdsdage fra tilbudets
datering.
Stk. 3. Den, hvis tilbud ikke antages, kan forlange sit tilbud samt sine tegninger,
beregninger og beskrivelser tilbageleveret.
Stk. 4. Opfyldelsen af myndighedskrav, som fremgår af lovbestemmelser, bygningsreglementet,
normer eller andre alment gældende forskrifter, er omfattet af tilbudet.
Stk. 5. Hvis bygherren ikke har fastsat en frist for tilvejebringelse af nødvendige
tilladelser fra myndighederne, jf. § 2, stk. 3, kan entreprenøren fastsætte sådan
frist i tilbudet, jf. § 24, stk. 1, nr. 6.
Stk. 6. Udgifter i forbindelse med overholdelse af privatretlige rettigheder er
medregnet i tilbudet, i det omfang disse fyldestgørende fremgår af udbudsmaterialet.
Stk. 7. Tilbudssummen indeholder betaling for bygherrens anvendelse af tilbudsprojektet
til entreprisens gennemførelse og den yderligere projektering, der er nødvendig
herfor. I øvrigt har tilbudsgiver i forhold til bygherren alle rettigheder til projektet.
Stk. 8. Hvis der indhentes mere end 2 tilbud, indgives tilbudene i lukkede kuverter,
der åbnes på et forud fastsat tidspunkt. Hvis tilbudssummen er forlangt indgivet
i særskilte kuverter, fastsættes forud også et tidspunkt for åbning af disse. De
bydende er berettiget til at være til stede ved åbningen af tilbud og priskuverter
og til at blive gjort bekendt med tilbudssummerne.
Stk. 9. Umiddelbart efter afslutning af bedømmelsen af de indkomne tilbud - herunder
eventuel teknisk afklaring - og inden indledning af kontraktsforhandlinger orienteres
de bydende skriftligt om, hvilken entreprenørs tilbud, bygherren finder for-delagtigst.
Entrepriseaftalen
§ 4. Aftale om udførelse af en totalentreprise træffes ved skriftlig accept af det
afgivne tilbud eller ved et særligt dokument. Der skal henvises til de dokumenter,
som har dannet grundlag for aftalen.
Stk. 2. Eventuel stempelpligt påhviler bygherren.
Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v.
§ 5. Parterne kan overdrage deres rettigheder i henhold til aftalen.
Stk. 2. Overdrager entreprenøren uforfaldne krav i henhold til aftalen, går transporter,
der står i forbindelse med arbejdets udførelse, forud for andre transporter.
Stk. 3. Uden den anden parts samtykke kan parterne ikke overføre deres forpligtelser
til andre.
Stk. 4. Entreprenøren kan overlade arbejdets udførelse til andre i det omfang, det
er sædvanligt eller naturligt, at arbejdet udføres i underentreprise.
Stk. 5. Hvis det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ikke eller
kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod entreprenøren, er bygherren berettiget
til at gøre kravet gældende direkte mod entreprenørens underentreprenører og leverandører,
jf. § 10, stk. 4.
B. SIKKERHEDSSTILLELSE OG FORSIKRING
Entreprenørens sikkerhedsstillelse
§ 6. Medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet, skal entreprenøren senest 8 arbejdsdage
efter entrepriseaftalens indgåelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser
over for bygherren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti,
kautionsforsikring eller på anden betryggende måde.
Stk. 2. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede sikkerhed svare til
15 pct. af entreprisesummen. Herefter skal sikkerheden svare til 10 pct. af entreprisesummen.
Stk. 3. Sikkerheden nedskrives, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1, til 2 pct. af entreprisesummen
1 år efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat
krav om afhjælpning af mangler. I så fald nedskrives sikkerheden, når manglerne
er afhjulpet.
Stk. 4. Sikkerheden ophører 5 år efter afleveringstidspunktet, jf. dog § 36, stk.
3, nr. 1, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning
af mangler. I såfald ophører sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.
Stk. 5. Forholdsmæssig frigivelse af sikkerheden skal ske ved afsnitsvis aflevering.
Stk. 6. Hvis bygherren ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal
det skriftligt og samtidigt meddeles til entreprenøren og garanten med nøje angivelse
af arten og omfanget af den påståede misligholdelse samt størrelsen af det krævede
beløb.Dette udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst,
medmindre entreprenøren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om
beslutning specielt med henblik på, om bygherrens udbetalingskrav er berettiget.
I så fald gælder reglerne i § 46.
Stk. 7. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som bygherren har i
anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder
og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum.
Bygherrens sikkerhedsstillelse
§ 7. Hvis entreprenøren kræver det, skal bygherren ved private arbejder senest 8
arbejdsdage efter kravets fremsættelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine betalingsforpligtelser
over for entreprenøren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti,
kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde.
Stk. 2. Sikkerheden skal svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling - dog mindst 10
pct. af entreprisesummen - udregnet således, at entreprisesummen fordeles ligeligt
på det antal måneder, som i aftalen er fastsat for arbejdets udførelse. Entreprenøren
kan ved udvidelse af aftalen med ekstraarbejder i henhold til § 14 kræve sikkerheden
forøget, hvis vederlaget for samtlige ekstraarbejder - bortset fra de allerede betalte
- overstiger det halve af 1 måneds gennemsnitsbetaling ifølge den oprindelige aftale.
Stk. 3. Hvis entreprenøren ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed,
skal det skriftligt og samtidigt meddeles til bygherren og garanten med angivelse
af størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales til entreprenøren inden 10 arbejdsdage
fra meddelelsens fremkomst, medmindre bygherren forinden over for Voldgiftsnævnet
har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om entreprenørens udbetalingskrav
er berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.
Stk. 4. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle de krav, som entreprenøren
har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder.
Forsikring
§ 8. Bygherren tegner og betaler sædvanlig brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets
påbegyndelse, indtil mangler, der er påvist ved afleveringen, er afhjulpet. På entreprenørens
anmodning skal denne og eventuelle underentreprenører medtages som sikrede på forsikringspolicen.
Forsikringen skal omfatte samtlige entreprenørers arbejde på den bygning eller det
anlæg, entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller tilbygning skal forsikringen dække
skade på arbejdet samt på den bygning eller det anlæg, der er genstand for om- eller
tilbygning.
Stk. 2. Offentlige bygherrer kan kræve sig stillet som selvforsikrer.
Stk. 3. Entreprenøren og eventuelle under-entreprenører skal have sædvanlig ansvarsforsikring
for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Entreprenøren
skal på anmodning dokumentere, at forsikringen er i kraft.
Arbejdsplan og afsætning
§ 9. Entreprenøren skal snarest muligt i samarbejde med bygherren udarbejde en arbejdsplan.
Stk. 2. Entreprenøren foretager alle afsætninger, medmindre andet er aftalt.
Entreprenørens ydelse
§ 10. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller
i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15. Materialer
skal - for så vidt disses beskaffenhed ikke er anført - være af sædvanlig god kvalitet.
Stk. 2. Entreprenøren skal levere alle materialer og præstere alle fornødne biydelser
til arbejdets færdiggørelse.
Stk. 3. Materialer og andre leverancer, som er bestemt til indføjelse i arbejdet,
skal leveres af entreprenøren uden ejendomsforbehold. Når de pågældende genstande
er leveret på byggepladsen, tilhører de bygherren.
Stk. 4. Materialer og andre leverancer til arbejdet skal være leveret med 5 års
leverandøransvar for mangler ved leverancen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 2. Ansvarsperioden
regnes fra afleveringen af arbejdet og begrænses således, at leverandørens ansvar
ophører senest 6 år efter levering til lager eller videresalg. Leverandøren skal
endvidere have anerkendt, dels at mangelskrav under de i § 5, stk. 5, nævnte omstændigheder
skal kunne gøres gældende direkte mod leverandøren, dels at tvister vedrørende mangler
ved en leverance kan behandles ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.
Tilsvarende gælder rådgivende teknikere antaget af entreprenøren, jf. §1, stk. 8.
Stk. 5. Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen i stk. 4, hvis dette vil
medføre betydelig merudgift for ham eller væsentlig forsinkelse af arbejdet, eller
det ved mindre omfattende leverancer vil være besværligt at kontrollere overholdelsen
af bestemmelsen. Bygherren skal ved væsentlige leverancer have meddelelse om undladelsen.
Projektgennemgang, dokumentation og prøver
§ 11. Projektgennemgang foretages, såfremt en af parterne ønsker det. I entrepriseaftalen
kan fastsættes bestemmelser om arten og omfanget af prøver og om den dokumentation
forarbejdets udførelse, for udførte anlæg, for anvendte materialers oprindelse og
egenskaber og for udførte prøver, som entreprenøren skal afgive. Bestemmelser herom
kan indgå i en udbudskontrolplan. Deltagelse i projektgennemgangen samt tilvejebringelse
af dokumentationen og prøverne er et led i entreprenørens ydelse.
Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved afleveringen forlange yderligere
prøver. Også i sådanne tilfælde skal entreprenøren stille fornødent mandskab til
disposition ved prøvernes udtagning og undersøgelse. Hvis de yderligere prøver viser
kontraktsmæssig ydelse, skal bygherren betale herfor som ekstraarbejde. I modsat
fald skal entreprenøren betale bygherrens udgifter.
Stk. 3. Entreprenøren skal give bygherren og dennes tilsyn adgang til de arbejdspladser
og produktionssteder, hvor arbejdet udføres. Bygherren kan endvidere kræve de oplysninger,
der er nødvendige til at bedømme ydelsen.
Stk. 4. Bygherren og dennes tilsyn kan under arbejdets gang kassere ikke kontraktsmæssige
arbejder eller materialer. Denne kassation skal ske så hurtigt som muligt.
Stk. 5. Entreprenøren skal løbende foretage oprydning og rømning og skal omgående
fjerne kasserede materialer fra byggepladsen.
Arbejdets forringelse m.v. Vedligeholdelse
§ 12. Forringes, ødelægges eller bortkommet arbejdet eller dele af dette inden afleveringen,
skal entreprenøren for egen regning sørge for kontraktsmæssig ydelse, medmindre
forholdet kan henføres til bygherren. Hvis bygherren leverer materialer til entreprenørens
arbejde, gælder det samme vedrørende disse i tiden fra entreprenørens modtagelse
heraf og indtil arbejdets aflevering.
Stk. 2. Skader, som entreprenører forvolder på hinandens arbejde, materialer og
materiel, er bygherren uvedkommende.
Stk. 3. Entreprenøren skal vedligeholde det udførte arbejde indtil afleveringen.
Stk. 4. For arbejder eller dele af disse, der tages i brug før afleveringen, gælder
reglerne i stk. 1-3 indtil ibrugtagningen.
Forhold til myndigheder
§ 13. Entreprenøren sørger for nødvendig godkendelse af projektet og for at underrette
bygherren i fornødent omfang herom. I det omfang, det aftales, at entreprenøren
tillige skal afholde udgifterne til gebyrer m.v. i forbindelse hermed, reguleres
tilbudssummen som følge af indførelse eller ophævelse af eller ændringer i gebyrer
m.v., som er gennemført efter tilbudets afgivelse.
Stk. 2. Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer
syn og fremskaffer attester, der vedrører selve arbejdets udførelse, og afholder
udgiften herved.
Ændringer i arbejdet
§ 14. Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets art og omfang, når ændringen
har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser. Entreprenøren her ret til at udføre
sådanne ændringer, medmindre bygherren påviser særlige forhold der begrunder, at
bygherren lader andre udføre arbejdet.
Stk. 2. Bygherrens krav om ændring skal fremsættes skriftligt. Det samme gælder
parternes eventuelle krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og
sikkerhed som følge af ændringen. Der træffes snarest skriftlig tillægsaftale om
ændringen. Forhandlinger herom må ikke medføre forsinkelse af arbejdets udførelse.
Stk. 3. Vedrører ændringerne arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, reguleres
den aftalte entreprisesum i overensstemmelse hermed, medmindre der træffes anden
aftale, jf. stk. 2. Regulering efter enhedspriser skal dog kun ske, inden for +/-
15 pct. af entreprisesummen og inden for +/- 100 pct. af de enkelte poster i tilbudslisten.
Stk. 4. Udover tilfældene nævnt i stk. 3, udføres ændringsarbejde som regningsarbejde,
medmindre andet er aftalt.
Stk. 5. Ved formindskelse af arbejdets omfang skal entreprenøren godskrive bygherren
de udgifter, som spares eller burde have været sparet. Vedrører formindskelsen arbejder,
hvorom der gælder enhedspriser, jf. stk. 3, skal dette dog kun ske i det omfang,
mindre arbejdet medfører, at entreprisesummen formindskes med mere end 15 pct.
Uklarheder, hindringer eller lignende forhold
§ 15. Entreprenøren skal indhente bygherrens afgørelse, hvis aftalen og dennes grundlag
ikke yder tilstrækkelig vejledning til udførelse af arbejdet.
Stk. 2. Finder entreprenøren, at arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med
den indgåede aftale, skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren og følge
dennes anvisninger.
Stk. 3. Entreprenøren skal snarest muligt underrette bygherren, hvis der opstår
forhold, som hindrer eller vanskeliggør arbejdet eller gør det nærliggende, at bygherren
påføres ulempe eller tab, herunder pådrager sig ansvar over for tredjemand. Hvis
der ikke er tid til at indhente bygherrens anvisninger, skal entreprenøren - mod
fornøden forlængelse af tidsfrister og mod betaling herfor - bedst muligt træffe
foranstaltninger for at undgå, at bygherren lider tab.
Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende
grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. I det omfang
udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal
foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.
Stk. 5. Hvis der trods gennemførelse af sådanne forundersøgelser, der er rimelige
eller sædvanlige under hensyntagen til grundens karakter, beliggenhed og tidligere
anvendelse, viser sig uforudsete forhold, som medfører offentlige påbud eller forbud,
der hindrer arbejdets videreførelse eller gør denne urimelig byrdefuld for bygherren,
kan denne afbestille entreprisen mod godtgørelse til entreprenøren. Godtgørelsen
omfatter ikke entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at fuldføre arbejdet,
men alene det øvrige tab, entreprenøren lider.
Fortidsminder
§ 16. Entreprenøren skal drage omsorg for, at jordfaste fortidsminder ikke beskadiges,
ændres eller flyttes.
Stk. 2. Entreprenøren skal straks anmelde fund af fortidsminder til rigsantikvaren
og bygherren, og arbejdet skal standses i det omfang, det berører fortidsmindet.
Stk. 3. Entreprenøren skal sørge for, at genstande, der findes under arbejdet, afleveres
til bygherren.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også ved fund af vrag og faste fortidsminder på havbunden.
Bygherrens tilsyn
§ 17. Bygherrens tilsyn repræsenterer bygherren over for entreprenøren med hensyn til arbejdets udførelse. Tilsynet kan give og modtage meddelelser vedrørende arbejdet samt godkende eller kassere materialer eller arbejder.
Entreprenørens kontrol
§ 18. Selvom bygherren deltager i projektgennemgang eller fører tilsyn med entreprenørens arbejde, medfører dette ikke nogen indskrænkning i entreprenørens ansvar for projektet eller arbejdet i øvrigt.
Byggemøder
§ 19. Medmindre andet aftales, indkalder entreprenøren til byggemøder med bygherren og udarbejder referater, der snarest muligt sendes til bygherren.
Spilddage
§ 20. På hvert byggemøde opgøres med angivelse af årsag det antal arbejdsdage - spilddage - hvor arbejdet helt eller delvis har ligget stille.Tilkaldelse af bygherren og entreprenøren Parternes ophold i udlandet
§ 21. Bygherren og entreprenøren skal over for hinanden angive, hvortil henvendelse
kan ske, og hvorfra bygherren og dennes tilsyn, henholdsvis entreprenøren eller
dennes stedfortræder, skal kunne tilkaldes.
Stk. 2. Hvis bygherren eller entreprenøren er bosat i udlandet, eller bosætter sig
der efter aftalens indgåelse, skal den pågældende part opgive en person med bopæl
eller hjemsted her i landet, der kan foretage økonomisk bindende dispositioner på
partens vegne, mod hvem søgsmål kan rettes på partens vegne, og med hvem alle forhandlinger
på den pågældende parts vegne kan føres med bindende virkning.
D. BYGHERRENS BETALINGSFORPLIGTELSE
Betaling
§ 22. Efter skriftlig anmodning til bygherren har entreprenøren en gang hver måned
ret til betaling for udført arbejde m.v. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage fra
modtagelse af anmodningen, jf. stk. 11, betale det beløb, der på byggepladsen er
ydet kontraktsmæssige arbejder og materialer for.
Stk. 2. Entreprenøren kan - efter samme regler som anført i stk. 1 - tillige kræve
betaling for materialer m.v., som er købt af entreprenøren og ikke er leveret på
byggepladsen. Hvis bygherren kræver det, skal entreprenøren stille sikkerhed for
kontraktsmæssig levering, jf. § 6. Sikkerhedsstillelsens størrelse skal svare til
den krævede betaling - inklusive moms - for de ikke-leverede materialer.
Stk. 3. Betaling for materialer m.v. mere end 20 arbejdsdage før deres anvendelse
på byggepladsen kan alene kræves, hvis der er oplyst herom i tilbudet.
Stk. 4. I stedet for betaling efter stk. 1 kan det aftales, at betaling skal ske
efter en betalingsplan. Betalingsplanen følger tidsplanen og fastsætter, til hvilke
tidspunkter entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales. Betalingsplanen kan
i stedet angive, ved hvilke stadier og med hvilke beløb entreprisesummen eller dele
deraf skal udbetales. Betaling skal finde sted til de aftalte tidspunkter m.v.,
forudsat at det arbejde, betalingen angår, er præsteret.
Stk. 5. Hvis der ved et ekstraarbejde ikke træffes aftale om tidspunktet for betaling,
kan betaling kræves efter reglen i stk. 1.
Stk. 6. Hvis aftalen bestemmer, at entreprisesummen skal reguleres som følge af
ændringer i indeks, overenskomstmæssige arbejdslønninger, materialepriser m.v.,
finder reguleringen sted i forbindelse med betalingen for de dele af arbejdet, der
berøres af ændringen. Reguleringen sker på grundlag af entreprenørens dokumenterede
opgørelse.
Stk. 7. Efter afleveringen fremsender entreprenøren en endelig og fuldstændig opgørelse,
herunder over tilgodehavender for alle ekstraarbejder. Efter at bygherren har modtaget
denne slutopgørelse, kan entreprenøren ikke fremkomme med yderligere krav - bortset
fra sådanne, der er taget specificeret forbehold om i slutopgørelsen.
Stk. 8. Ved byggearbejder, herunder også grundmodningsarbejder, skal slutopgørelsen
fremsendes til bygherren senest 35 arbejdsdage efter afleveringen. Ved anlægsarbejde
- bortset fra dem, der er nævnt i § 36, stk. 1 - er fristen for fremsendelse af
slutopgørelse 60 arbejdsdage.
Stk. 9. Hvis slutopgørelsen ikke er kommet frem til bygherren inden udløbet af tidsrummet
nævnt i stk. 8, kan denne skriftligt kræve opgørelsen fremsendt inden 10 arbejdsdage.
Fremsendes opgørelsen herefter ikke til bygherren inden udløbet af denne frist,
fortaber entreprenøren krav på vederlag for ekstraarbejder, der udføres som regningsarbejder,
samt for løn- og prisstigninger.
Stk. 10. Entreprenørens slutopgørelse skal betales senest 15 arbejdsdage fra modtagelsen.
Stk. 11. Entreprenørens tilgodehavende forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens
rentesats. Fristen i stk. 1 er løbedage.
Stk. 12. Finder bygherren, at et krævet beløb ikke er forfaldent, skal han straks
give entreprenøren skriftlig meddelelse herom.
Stk. 13. I tilfælde af uenighed om en opgørelse skal bygherren betale tilgodehavender,
som parterne er enige om.
Stk. 14. Hvis der mellem parterne er uenighed om bygherrens adgang til at holde
betalinger tilbage eller foretage modregning i entreprenørens betalingskrav, finder
reglen i § 46 anvendelse, hvis en part begærer det.
Stk. 15. Hvis det er nødvendigt for at forhindre arbejdet standsning, kan bygherren
for entreprenørens regning udbetale arbejdsløn, som entreprenørens ansatte her til
gode.
Entreprenørens ret til at standse arbejdet.
§ 23. Hvis bygherren ikke har betalt forfaldne beløb ved betalingsfristens udløb,
kan entreprenøren efter skriftlig varsel på 5 arbejdsdage standse arbejdet.
Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere straks standse arbejdet ved bygherrens konkurs
eller betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandlinger om tvangsakkord, eller
bygherrens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at denne må antages
at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse,
at bygherren ikke har stillet - eller på entreprenørens opfordring ikke straks stiller
- betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen.
E. TIDSFRISTSFORLÆNGELSE OG FORSINKELSE
Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse
§ 24. Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af
1) bygherren, jf. § 14,
2) bygherrens forhold,
3) forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke
er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker,
lockout eller hærværk,
4) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller
forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end
det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn,
5) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold,
eller
6) at nødvendige tilladelser fra myndighederne til byggesagens gennemførelse ikke
foreligger senest 30 arbejdsdage efter, at fyldestgørende projektmateriale
er blevet indsendt til myndighederne, medmindre anden frist er aftalt, jf. § 2,
stk. 3, og § 3, stk. 5.
Stk. 2. Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne
dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
Stk. 3. Anser entreprenøren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal bygherren
snarest muligt underrettes skriftligt. Entreprenøren skal på forlangende godtgøre,
at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.
Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse
§ 25. Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er
ansvarspådragende.
Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, kan
erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses herudover.
Stk. 3. Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, opgøres
bygherrens tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Bygherrens ret til tidsfristforlængelse
§ 26. Bygherren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet,
der er en følge af, at bygherren eller anden entreprenør udsættes for forholdene
nævnt i § 24, stk. 1, nr. 3, 4 eller 5. Bygherren har samme ret ved ændringer
som nævnt i § 24, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Bygherren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne
dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
Stk. 3. Anser bygherren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal entreprenøren
snarest muligt underrettes skriftligt. Bygherren skal på forlangende godtgøre, at
den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.
Bygherrens hæftelse ved forsinkelse
§ 27. Entreprenøren har ret til erstatning for det lidte tab, hvis forsinkelsen
skyldes
1) bygherrens forhold, jf. § 24, stk. 1, nr. 2, og denne har udvist fejl eller forsømmelse,
eller
2) anden entreprenørs ansvarspådragende forsinkelse, jf. § 25, stk. 1, eller
anden aftaleparts ansvarspådragende forsinkelse.
Stk. 2. Entreprenøren har ret til godtgørelse, hvis årsagen til forsinkelsen kan
henføres til
1) § 24, stk. 1, nr. 1, 5 og 6 eller
2) § 24, stk. 1, nr. 2, uden at være omfattet af nærværende bestemmelses stk. 1
eller stk. 3.
Godtgørelsen udgør det tab, entreprenøren har lidt, dog uden entreprenørens mistede
fortjeneste ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden eller
lignende videregående tab.
Stk. 3. Kan forsinkelsens årsag henføres til § 24, stk. 1, nr. 3, eller nr. 4, har
entreprenøren hverken ret til erstatning eller til godtgørelse.
Afleveringsforretningen
§ 28. Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse skal entreprenøren give bygherren
skriftlig meddelelse om tidspunktet herfor (færdigmelding). Entreprenøren skal samtidig
med fremsendelse af færdigmeldingen indkalde til en afleveringsforretning, medmindre
det er aftalt, at indkaldelsen foretages af bygherren, jf. stk. 3. Afleveringsforretningen
finder sted på det tidspunkt, der er fastsat i indkaldelsen, medmindre bygherren
straks ved modtagelsen af indkaldelsen gør indsigelse mod tidspunktet. I så fald
afholdes afleveringsforretningen senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt
for færdiggørelse, medmindre der træffes aftale om et andet tidspunkt.
Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren, når afleveringsforretning har
fundet sted, medmindre der ved denne er påvist væsentlige mangler.
Er dette tilfældet, afholdes ny afleveringsforretning, når entreprenøren har givet
bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne er afhjulpet, jf. stk. 1 og stk.
3.
Stk. 3. Er det aftalt, at bygherren indkalder til afleveringsforretning, skal denne
indkalde entreprenøren til en afleveringsforretning, der skal finde sted senest
10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggørelse. Indkaldes bygherren
ikke som anført til afleveringsforretningen, anses arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage
efter det angivne tidspunkt for færdiggørelse. Tilsvarende gælder for ny af leveringsforretning
som nævnt i stk. 2, 2. punktum.
Afleveringsprotokol
§ 29. Ved afleveringsforretningen udfærdiges et dokument (afleveringsprotokol),
hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget
af bygherren. I tilknytning hertil anføres entreprenørens mulige bemærkninger. Parternes
stillingtagen til, om arbejdet er afleveret skal fremgå af dokumentet.
Stk. 2. Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenøren.
Stk. 3. Hvis en part ikke er repræsenteret ved afleveringsforretningen, kan denne
gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest mulig
give den anden part skriftlig underretning om afleveringsforretningens gennemførelse
og om indholdet af afleveringsprotokollen.
Mangelsbegrebet
§ 30. Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt
eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15, foreligger
der en mangel. Det samme gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret anden aftalt
ydelse i forbindelse med arbejdet.
Stk. 2. Hvis materialer ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet, jf.
§ 10, stk. 1, foreligger der mangler. Dette gælder dog ikke når entreprenøren i
tilfælde af frit materialevalg godtgør, at kontraktsmæssige materialer ikke findes
eller ikke kan skaffes på grund af krig, indførselsforbud eller lignende, eller
2) når bygherren har krævet anvendelse af bestemte materialer, og entreprenøren
godtgør, at muligheden for at fremskaffe disse i kontraktsmæssig stand må anses
for udelukket ved forhold, som entreprenøren ved aftalens indgåelse ikke burde have
taget i betragtning.
I tilfældene 1) og 2) skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren om opslåede eller mulige hindringer, jf. § 15.
Stk. 3. Arbejdet skal i alle tilfælde have de egenskaber, som er tilsikret ifølge
aftalen.
Stk. 4. Afleveringstidspunktet er afgørende for, om arbejdet lider af mangler, hvad
enten disse på dette tidspunkt kan konstateres eller er skjulte.
Mangler påvist ved afleveringen
§ 31. Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe mangler der påvises ved afleveringen.
Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste
mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang
samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse,
når manglerne er afhjulpet.
Stk. 3. Hvis bygherren efter udløbet af fristen nævnt i stk. 2 - eller efter at
have modtaget entreprenørens meddelelse om, at afhjælpning har fundet sted - mener,
at manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele
entreprenøren, hvilke mangler der stadig påberåbes.
Stk. 4. Afhjælper entreprenøren herefter ikke straks de påviste mangler, har bygherren
ret til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i entreprisesummen,
jf. § 34.
Mangler påvist efter afleveringen
§ 32. Entreprenøren har i 5 år efter afleveringen pligt og ret til at afhjælpe mangler,
der påvises efter afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 3.
Stk. 2. Bygherren kan kun påberåbe sig sådanne mangler, hvis entreprenøren har fået
skriftlig meddelelse herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde
være opdaget. Dette gælder dog ikke, hvis entreprenøren har gjort sig skyldig i
groft uforsvarligt forhold.
Stk. 3. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste
mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang
samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse,
når manglerne er afhjulpet. Afhjælpning af en mangel kan udskydes til foretagelse
sammen med afhjælpning af eventuelle mangler, konstateret ved 1-års eftersynet,
forudsat at manglen ikke forværres derved, og at udskydelsen ikke medfører ulempe
for bygherren.
Stk. 4. Foretager entreprenøren ikke inden udløbet af fristen nævnt i stk. 3 afhjælpning
af de påberåbte mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens
regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf. § 34.
Stk. 5. Bygherren kan lade mangler udbedre for entreprenørens regning, når afhjælpning
er uopsættelig, og entreprenøren ikke er i stand til umiddelbart at foretage afhjælpning.
Det samme gælder, når bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke foretager
afhjælpning på rette måde eller uden ufornødent ophold.
Bortfald af entreprenørens afhjælpningspligt m.v.
§ 33. Entreprenørens afhjælpningspligt og bygherrens adgang til at foretage udbedring for entreprenørens regning, jf. §§ 31 og 32, bortfalder, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til bygherrens interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren bevarer dog i alle tilfælde retten til afslag, jf. § 34.
Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen
§ 34. Afhjælper entreprenøren ikke mangler som anført i § 31, stk. 4, og § 32, stk.
4, kan bygherren - i stedet for at lade manglerne udbedre for entreprenørens regning
- kræve et afslag i entreprisesummen. Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesummen,
hvis afhjælpning er umulig, samt i tilfældene nævnt i § 33.
Stk. 2. Afslaget beregnes som udgangspunkt som det beløb, det ville have kostet
at afhjælpe manglerne.
Stk. 3. Hvis afhjælpning af mangler er umulig eller er forbundet med uforholdsmæssigt
store udgifter, fastsættes afslaget efterbygherrens valg skønsmæssigt efterpå en
af følgende måder:
1) enten som forskellen mellem den aftalte entreprisesum og den entreprisesum, der
måtte antages at være blevet aftalt, hvis der var indgået aftale om arbejdet i den
foreliggende stand.
2) eller som forskellen mellem det aftalte arbejdes værdi uden mangler og arbejdets
værdi i den foreliggende stand.
Stk. 4. Om bygherrens adgang til at hæve entrepriseaftaler, som følge af mangler gælder reglerne i § 40.
Entreprenørens ansvar for følgeskader
§ 35. Entreprenøren er erstatningsansvarlig for tab, der er en følge af mangler
ved arbejdet, hvis manglerne skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side,
eller hvis manglerne angår egenskaber, som ifølge aftalen må anses for tilsikret.
Stk. 2. Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte
tab.
Mangelsansvarets ophør
§ 36. Ved byggearbejder og anlægsarbejder i tilslutning hertil skal bygherrens krav
mod entreprenøren som følge af mangler fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering.
Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenøren. Bestemmelserne
i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer finder ikke
anvendelse i disse tilfælde.
Stk. 2. Bygherrens krav bevares dog for dele af arbejdet, for hvilke det gælder,
1) at entreprenøren har påtaget sig at indestå i længere
tid,
2) at det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har svigtet væsentligt,
eller
3) at der foreligger groft uforsvarligt forhold fra entreprenørens side.
Stk. 3. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1 - ophører mangelsansvaret
efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i udbudsmaterialet.
Hvis mangelsansvaret herefter ophører efter dansk rets almindelige regler, skal
følgende gælde:
1) Reglen i § 6, stk. 3, om nedskrivning af sikkerheden
ændres til, at sikkerheden ophører.
2) Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelser § 10, stk. 4, om leverandøransvar.
3) Tidsrummet for afhjælpningspligt og -ret, jf. § 32, stk. 1, ændres til 1 år.
4) Bestemmelsen i § 38 om 5-års eftersyn finder ikke anvendelse.
1-års eftersyn
§ 37. Bygherren indkalder entreprenøren til en gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest et år efter afleveringen.
5-års eftersyn
§ 38. Bygherren indkalder entreprenøren til en afsluttende gennemgang af arbejdet,
som skal finde sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af en periode på 5 år efter
afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 4.
Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nævnt i stk. 1, kan entreprenøren indkalde
bygherren til eftersynet. Indkaldelsen skal være skriftlig og ske med mindst 10
arbejdsdages varsel.
Fælles regler for eftersyn
§ 39. Indkaldelse til eftersyn ifølge §§ 37 og 38, stk. 1, skal være skriftlig og
ske med højst 60 og mindst 20 arbejdsdages varsel.
Stk. 2. I forbindelse med eftersyn udfær-diges et dokument (eftersynsprotokol),
hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget
af bygherren. I tilknytning hertil anføres en-treprenørens mulige bemærkninger.
Stk. 3. Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenøren.
Stk. 4. Hvis en part ikke er repræsenteret ved eftersynet kan dette gennemføres
uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den
anden part skriftlig underretning om eftersynets gennemføres og om indholdet af
eftersynsprotokollen.
Bygherrens hæveret
§ 40. Bygherren kan - efter skriftligt påkrav til entreprenøren - hæve entrepriseaftalen,
1) hvis der - uden ret til tidsfristforlængelse - foreligger en
væsentlig forsinkelse fra entreprenørens side med hensyn til arbejdets udførelse,
og forsinkelsen medfører betydelige ulemper for bygherren, eller
2) hvis der fra entreprenørens side i øvrigt foreligger væsentlig forsinkelse med
hensyn til forhold af afgørende betydning for bygherren, medmindre dennes
interesser er tilstrækkeligt tilgodeset på anden måde, f.eks. gennem adgangen til
at standse udbetalingerne eller ved stillet sikkerhed, eller
3) hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til
at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre arbejdet uden
væsentlige mangler.
Entreprenørens hæveret
§ 41. Entreprenøren kan - efter skriftligt påkrav til bygherren - ved væsentlig
forsinkelse hæve entrepriseaftalen i de tilfælde, der er nævnt i § 24, stk. 1, nr.
2, hvis bygherren ikke udfolder rimelige bestræbelser for at fremme arbejde mest
muligt.
Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere - efter skriftligt på krav til bygherren - hæve
entrepriseaftalen, hvis der fra bygherrens side foreligger væsentlig forsinkelse
med hensyn til forhold af afgørende betydning for entreprenøren. Aftalen kan dog
ikke hæves, hvis entreprenørens interesse er tilstrækkeligt tilgodeset gennem adgangen
til at standse arbejdet eller ved stillet sikkerhed.
Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v.
§ 42. Ved en parts konkurs kan den anden part straks hæve aftalen, i det omfang
konkurslovens regler ikke er til hinder derfor.
Stk. 2. Hvis boet har ret til at indtræde i aftalen i medfør af konkurslovens regler,
skal boet efter forespørgsel inden for en frist på 5 arbejdsdage give meddelelse
om, hvorvidt det vil indtræde.
Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder tillige ved en parts betalingsstandsning, eller hvis
der åbnes forhandling om tvangsakkord, eller partens økonomiske forhold i øvrigt
viser sig at være således, at parten må antages at være ude af stand til at opfylde
entrepriseaftalen. Hæveretten er dog betinget af, at parten ikke har stillet - eller
på den anden parts opfordring ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for aftalens
opfyldelse, jf. §§ 6 og 7.
Stk. 4. Er en part et aktie- eller anpartsselskab, kan den anden part hæve entrepriseaftalen,
hvis dette kræves opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bestemmelsen finder
ikke anvendelse, hvis parten inden 10 arbejdsdage fra fremkomsten af et påkrav fra
den anden part dokumenterer, at betingelserne for selskabets opløsning ikke er til
stede, eller hvis parten stiller fuldstændig sikkerhed for aftalens opfyldelse.
Stk. 5. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.
En parts død
§ 43. Dør en part, og boet behandles som gældsfragåelsesbo, finder bestemmelserne
i § 42, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ved anden bobehandlingsmåde end nævnt i stk. 1 er dødsboet og arvingerne
berettiget til at indtræde i entrepriseaftalen, jf. dog stk. 3. Det samme gælder
partens ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo. Indtrædelsesretten er betinget af,
at der enten er eller bliver stillet betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse,
jf. §§ 6 og 7.
Stk. 3. Ved entreprenørens død er indtrædelsesretten tillige betinget af, at der
udpeges en leder af arbejdet, som bygherren ikke kan fremsætte berettigede indvendinger
imod.
Er arbejdet af en sådan særlig karakter, at det som følge af entreprenørens død
ikke kan forventes behørigt færdiggjort, kan indtræden ikke finde sted.
Stk. 4. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.
Fælles regler om ophævelse
§ 44. Ophævelse skal ske skriftligt.
Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den part, der hæver aftalen, sørge for, at
der skriftligt indkaldes til en registreringsforretning (stadeforretning), der skal
afholdes hurtigst muligt. Medmindre andet aftales, afholdes registreringsforretning
dog tidligst 1 arbejdsdag efter indkaldelsesskrivelsens fremkomst.
Stk. 3. Ved registreringsforretningen skal der udfærdiges et dokument (registreringsprotokol),
der beskriver omfang og kvalitet af det udførte arbejde. Dokumentet underskrives
af parterne medmindre registreringen foretages af en syns og skønsmand udmeldt af
Voldgiftsnævnet, jf. § 45.
Stk. 4. Hvis en part efter at være indvarslet ikke er repræsenteret ved registreringsforretningen,
kan denne gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest
muligt give den anden part skriftlig underretning om registreringens gennemførelse
og om registreringsprotokollens indhold.
Stk. 5. Ved ophævelse fra bygherrens side er bygherren eller den, der færdiggør
arbejdet på bygherrens vegne, berettiget til at benytte entreprenørens materialer
og materiel, som befinder sig på pladsen, hvis fjernelse forinden arbejdets færdiggørelse
vil påføre bygherren tab. Det samme gælder tegninger, beskrivelser og andet projektmateriale
m.v. Der ydes sædvanligt vederlag for anvendelsen.
Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts side er den anden part ansvarlig for det
lidte tab efter dansk rets almindelige regler.
Syn og skøn
§ 45. Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser mellem parterne eller for sikre
bevisets stilling ønskes udmeldt syn og skøn, fremsættes begæring herom til Voldgiftsnævnet
for bygge- og anlægsvirksomhed, København.
Stk. 2. Begæringen skal ved fremsættelsen være ledsaget af
1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters
adresse og telefonnummer,
2) en skriftlig fremstilling, hvori gives en kort redegørelse for sagen, og som
indeholder de spørgsmål, hvorom skønsmandens erklæring ønskes (skønstemaet),
3) de dokumenter, der er af betydning for sagen,
4) eventuel angivelse af de ønskede tekniske kvalifikationer hos skønsmanden og
5) angivelse af, om forretningen mod betaling af et særligt gebyr
ønskes fremmet som hastesag.
Stk. 3. Der udmeldes i almindelighed en skønsmand. Hvis Voldgiftsnævnet finder,
at der er anledning dertil, kan der udmeldes to eller under ganske særlige omstændigheder
flere skønsmænd. Der skal ved afgørelsen heraf tages hensyn til parternes ønske.
Stk. 4. Nyt syn og skøn ved anden skønsmand kan kun finde sted, hvis Voldgiftsnævnet
finder, at der er anledning dertil. Hvis begæring om voldgiftsbehandling af tvisten
er indgivet, jf. § 47, tager Voldgiftsretten stilling til fremsatte begæringer om
supplerende syn og skøn eller nyt syn og skøn ved samme eller anden skønsmand.
Stk. 5. Den eller de, der har fremsat begæring om skønsforretningen, hæfter for
udgifterne herved, herunder skønsmandens honorar, der fastsættes af Voldgiftsnævnet.
Hvis tvisten eller en del deraf indbringes for Voldgiftsretten, tages udgiften og
dens nødvendighed i betragtning ved fastsættelsen af sagsomkostninger. Voldgiftsretten
fastsætter i så fald skønsmandens honorar.
Stk. 6. Når nærværende almindelige betingelser - eller tilsvarende betingelser -
gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører
m.v.), gælder bestemmelserne i stk. 1-5 også i det indbyrdes forhold mellem de pågældende
parter.
Stk. 7. For syn og skøn gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for
bygge- og anlægsvirksomhed.
Sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed m.v.
§ 46. På en parts begæring kan Voldgiftsnævnet udpege en sagkyndig til at træffe
beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, jf. § 6, stk. 6, og § 7, stk. 3,
og om berettigelsen af at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i tilfælde
af parternes uenighed som nævnt i § 22, stk. 14.
Stk. 2. Voldgiftsnævnet kan efter sagens karakter bestemme, at beslutningen skal
træffes af flere sagkyndige.
Stk. 3. Begæringen skal indeholde de oplysninger m.v., som fremgår af § 45, stk.
2. Kopi af begæringen fremsendes samtidig til den anden part i entrepriseaftalen.
Stk. 4. Voldgiftsnævnet fastsætter en kort frist for modparten til at afgive et
indlæg. Den sagkyndige kan - hvor der er særlig anledning dertil - give parterne
adgang til at fremkomme med yderligere et indlæg inden udløbet af en kort frist,
som den sagkyndige fastsætter. Efter udløbet af fristen træffer den sagkyndige snarest
muligt og inden 15 arbejdsdage beslutning om, i hvilket omfang udbetalingskrav skønnes
begrundet, og hvem der skal betale udgifterne, herunder den sagkyndiges honorar.
Voldgiftsnævnet fastsætter størrelsen af honoraret.
Stk. 5. Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at udbetaling til private bygherrer
og til entreprenører betinges af sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige træffer i så
fald bestemmelse om sikkerhedens art og omfang og om betingelserne for dens udbetaling
eller ophør. Ved begæring om udbetaling af bygherrens sikkerhedsstillelse kan den
sagkyndige i særlige tilfælde endvidere henvise entreprenøren til at anlægge voldgiftssag
efter § 47.
Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan Voldgiftsnævnet forlænge fristerne
i stk. 4 med indtil 10 arbejdsdage.
Stk. 7. Beløb, der omfattes af beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, skal
udbetales senest 3 arbejdsdage efter at parterne og garanten har fået skriftlig
meddelelse om beslutningen.
Stk. 8. For behandling af sager om sagkyndig beslutning gælder de regler, som er
fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
Voldgift
§ 47. Tvister mellem parterne afgøres af Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed,
København, hvis afgørelser er endelige.
Stk. 2. Sag for Voldgiftsretten anlægges ved indlevering klageskrift, der stiles
til Voldgiftsnævnet.
Stk. 3. Klageskriftet skal indeholde:
1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse
parters adresse og telefonnummer,
2) klagerens påstand samt en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden
støttes, og
3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.
Dokumenterne skal være vedlagt.
Stk. 4. Voldgiftsretten består - jf. dog stk. 5 og 6 - dels af 1 medlem af Voldgiftsrettens
præsidium, udpeget af præsidiets formand, dels af 2 sagkyndige, som efter sagens
beskaffenhed udpeges af Voldgiftsnævnet for hvert enkelt tilfælde. Præsidiets formand
kan bestemme, at en af suppleanterne i dette skal fungere som Voldgiftsrettens formand.
Stk. 5. Hvis en part begærer det, suppleres retten med yderligere 2 medlemmer af
præsidiet eller dets suppleanter. De dermed forbundne merudgifter fordeles i forbindelse
med Voldgiftsrettens afgørelse af spørgsmålet om sagsomkostninger. Det kan da bestemmes,
at de udgifter, der er en følge af rettens supplering, skal udredes af den part,
der har rejst krav herom, når retten skønner, at det ikke var tilstrækkeligt begrundet
at fremsætte kravet.
Stk. 6. Er parterne enige derom, kan Voldgiftsretten bestå alene af 1 medlem.
Stk. 7. For Voldgiftsrettens behandling af sagerne gælder de regler, som er fastsat
af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. I øvrigt gælder lov om voldgift.
Stk. 8. Når nærværende almindelige betingelser - eller tilsvarende betingelser -
gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører
m.v.), gælder bestemmelserne i stk. 1-7 også i det indbyrdes forhold mellem de pågældende
parter.
