Almindelige betingelser for totalentreprise i bygge- og anlgsvirksomhed (ABT 18)

A. Aftalegrundlaget, 1-8

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring, 9-11

C. Udfrelse af entreprisen, 12-31

D. Betaling, 32-36

E. Tidsfristforlngelse og forsinkelse, 37-41

F. Aflevering, 42-44

G. Mangler, 45-53

H. 1- og 5-rs eftersyn, 54-56

I. Ophvelse, 57-61

J. Tvister, 62-67

Almindelige betingelser for totalentreprise i bygge- og anlgsvirksomhed (ABT 18) er udfrdiget af et udvalg, nedsat af klima-, energi- og bygningsministeren, jf. betnkning nr. 1570 afgivet den 21. juni 2018, med reprsentation for:

BL Danmarks Almene Boliger

Bygherreforeningen

Bygningsstyrelsen

Danske Arkitektvirksomheder

Dansk Byggeri

Danske Regioner

Dansk Industri

Foreningen af Rdgivende Ingenirer

Kommunernes Landsforening

Kooperationen

SMVdanmark (tidl. Hndvrksrdet)

TEKNIQ

Vejdirektoratet

Voldgiftsnvnet for bygge- og anlgsvirksomhed

A. Aftalegrundlaget

Anvendelse

1. Almindelige betingelser for totalentreprise er udarbejdet med henblik p aftaler om totalentreprise i bygge- og anlgsvirksomhed, hvor bygherren ikke er forbruger. Betingelserne finder anvendelse, nr de er vedtaget af aftalens parter.

Stk. 2. Fravigelse af betingelserne glder kun, nr det tydeligt og udtrykkeligt angives i aftalen, p hvilke punkter fravigelse skal ske.

Definitioner

2. Ved "totalentreprise" forsts i disse betingelser en entreprise, der omfatter den vsentligste del af projekteringen og de fleste vrige ydelser ved byggeriet eller anlgget.

Stk. 2. Ved underentrepriseforhold forsts "bygherren" som entreprenren og "entreprenren" som underentreprenren.

Stk. 3. Ved "arbejde" forsts ogs entreprenrens levering af materialer mv., uanset om entreprenren som led i arbejdet skal indbygge dem eller alene gennemfre en leverance.

Stk. 4. Ved "arbejde" forsts ogs projektering, som entreprenren skal udfre, og ved "underentreprise" og "underentreprenrer" ogs teknisk rdgivning og rdgivere antaget af entreprenren til at bist med denne projektering.

Stk. 5. Ved "bygherrens reprsentant" forsts en bygherrerdgiver eller anden rdgiver, som er srligt udpeget af bygherren. I bestemmelser, hvorefter "bygherren" kan eller skal foretage en handling eller modtage en meddelelse, kan bygherren overlade dette til sin reprsentant.

Stk. 6. Ved "kvalitetssikring" forsts aktiviteter, som har til forml at forebygge mangler i et byggeri og sikre, at en valgt kvalitet fastholdes under projektering og udfrelse.

Stk. 7. Ved "granskning af et projekt" forsts en sammenhngende og systematisk gennemgang af et projekt som led i kvalitetssikring med henblik p at vurdere projektets evne til at opfylde kravene til projektet samt at identificere relevante problemer.

Stk. 8. Belbsangivelser er uden moms, medmindre andet er angivet.

Stk. 9. Ved "arbejdsdage" forsts alle mandage til og med fredage, der ikke falder p en helligdag, 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytrsaftensdag.

Lovvalg

3. Retsforholdet skal i det hele behandles efter dansk rets regler.

Bygherrens udbud

4. Ved udbud forsts bygherrens opfordring til at afgive tilbud.

Stk. 2. Der bydes p grundlag af de oplysninger og krav, som er indeholdt i udbudsmaterialet. Materialet skal vre entydigt formuleret. Afhngigt af materialets detaljeringsgrad og kravene til entreprenrprojektering skal det vre udformet sledes, at der er klarhed over ydelser og vilkr. Bygherren pser, at oplysninger og krav ikke er i strid med lovgivningen, andre offentlige forskrifter, servitutter og andre lignende rettigheder over ejendommen.

Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde en hovedtidsplan, der skal angive:

a) start- og sluttidspunkt for arbejdet,

b) eventuelle afgrende tidsfrister for tidligere frdiggrelse af enkelte dele af entreprenrens arbejde (mellemfrister),

c) antallet af sdvanlige spilddage, som er indregnet i hovedtidsplanen p grund af vejrlig,

d) eventuelle vsentlige rdighedsindskrnkninger p byggepladsen, som entreprenren skal tle,

e) sluttidspunkt for kontraktindgelse, entreprenrens udarbejdelse af projekterings- og arbejdsplan,

f) start- og sluttidspunkt for projekt- og tilbudsgennemgang, mobilisering og frgennemgang, samt

g) frister for tilvejebringelse af ndvendige tilladelser fra myndighederne.

Stk. 4. Udbudsmaterialet skal oplyse, om tilbuddet skal indeholde et dispositionsforslag, projektforslag eller lignende samt kravene til projektmaterialets karakter.

Stk. 5. Udbudsmaterialet skal endvidere indeholde oplysning om andre forhold, der m anses for at vre af betydning for entreprenrens tilbud.

Stk. 6. Udbudsmaterialet kan indeholde oplysning om srlige forhold, der har vsentlig betydning for, at bygherren kan tage byggeriet eller anlgget i brug.

Stk. 7. Hvis entreprisen udbydes i konkurrence, skal det angives, hvilke forhold bygherren tillgger betydning ved bedmmelsen af tilbuddene.

Stk. 8. Hvis entreprisen udbydes i konkurrence, oplyses strrelsen af det vederlag, der betales for hvert tilbudsprojekt. Vederlaget udbetales til alle tilbudsgivende umiddelbart efter bedmmelsen.

Entreprenrens tilbud

5. Entreprenrens forbehold eller fravigelser fra udbudsbetingelserne skal fremg klart og samlet af tilbuddet.

Stk. 2. I det omfang, entreprenren skal udfre vinterforanstaltninger i vinterperioden (1/11 - 31/3), skal bde rstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger anses for indeholdt i tilbuddet.

Stk. 3. Vedstelsesfristen for tilbud er 40 arbejdsdage fra tilbuddets datering. Hvis bygherrens udbud er sendt til flere tilbudsgivere med frist for afgivelse af tilbud, regnes de 40 arbejdsdage fra den tilbudsfrist, der er fastsat i udbuddet.

Stk. 4. Bygherren skal snarest muligt give meddelelse til de tilbudsgivere, hvis tilbud ikke antages.

Stk. 5. Opfyldelse af myndighedskrav, som fremgr af lovbestemmelser, bygningsreglementer, normer eller andre alment gldende forskrifter, er omfattet af tilbuddet.

Stk. 6. Hvis bygherren ikke har fastsat en frist for tilvejebringelse af ndvendige tilladelser fra myndighederne, jf. 4, stk. 3, kan entreprenren faststte sdan frist i tilbuddet.

Stk. 7. Udgifter i forbindelse med overholdelse af privatretlige rettigheder er medregnet i tilbuddet, i det omfang rettighederne fyldestgrende fremgr af udbudsmaterialet.

Stk. 8. Tilbudssummen indeholder betaling for bygherrens anvendelse af tilbudsprojektet til entreprisens gennemfrelse og den yderligere projektering, der er ndvendig herfor. Det samme glder bygherrens ret til at anvende tilbudsprojektet til senere at drive, vedligeholde, ombygge og bygge til den opfrte bygning eller anlg. I vrigt har tilbudsgiver i forhold til bygherren alle rettigheder til projektet.

Entrepriseaftalen

6. Entrepriseaftale indgs ved skriftlig accept af det afgivne tilbud eller ved underskrivelse af en totalentreprisekontrakt.

Stk. 2. Hovedtidsplanen med eventuelle aftalte ndringer benvnes den aftalte hovedtidsplan.

Stk. 3. Flgende rangorden skal vre gldende ved indbyrdes modstrid mellem aftaledokumenternes bestemmelser, medmindre andet flger af almindelige fortolkningsprincipper:

a) Totalentrepriseaftalen.

b) Brevveksling, mdereferater og andet skriftligt materiale, der indeholder vedtagne ndringer, tilfjelser eller prciseringer af udbuds- eller tilbudsmaterialet, og som er senere end tilbuddet.

c) Entreprenrens tilbud.

d) Brevveksling, mdereferater og andet skriftligt materiale, der indeholder ndringer, tilfjelser eller prciseringer af udbudsmaterialet, og som er senere end udbuddet og tidligere end tilbuddet.

e) Bygherrens udbudsmateriale.

f) ABT 18.

Overdragelse

7. Parterne kan overdrage deres rettigheder i henhold til aftalen.

Stk. 2. Overdrager entreprenren uforfaldne krav i henhold til aftalen, gr transporter, der str i forbindelse med arbejdets udfrelse, forud for andre transporter.

Stk. 3. En part kan ikke overfre sine forpligtelser til andre uden den anden parts samtykke.

Underentreprise

8. Entreprenren kan overlade arbejdets udfrelse, herunder projektering, til andre. Det kan dog aftales, at hele eller bestemte dele af arbejdet skal udfres af entreprenren selv eller en bestemt underentreprenr, sledes at det krver bygherrens godkendelse, hvis entreprenren nsker at overlade udfrelsen til andre.

Stk. 2. Bygherrens godkendelse efter stk. 1, 2. pkt., kan kun ngtes, hvis det er rimeligt begrundet i den udpegede underentreprenrs forhold, herunder kvalifikationer, konomiske forhold eller manglende dokumentation efter stk. 3, 3. pkt. P bygherrens anmodning skal entreprenren snarest muligt sende bygherren oplysning om disse forhold. Bygherren skal give skriftlig meddelelse om godkendelse eller afslag med begrundelse snarest muligt efter, at entreprenren har givet oplysning om udpegning af en underentreprenr og om underentreprenrens forhold.

Stk. 3. Hvis entreprenren inden arbejdets pbegyndelse har antaget en underentreprenr til at udfre arbejde, skal entreprenren oplyse bygherren om det, inden entreprenren pbegynder arbejdet. Hvis entreprenren senere antager eller udskifter en underentreprenr, skal entreprenren oplyse bygherren om det, inden underentreprenren pbegynder sit arbejde. P bygherrens anmodning skal entreprenren snarest muligt fremsende dokumentation for, at der er indget en aftale med en underentreprenr, og for at underentreprenren har anerkendt, at bestemmelserne i 8 tillige glder, nr en underentreprenr overlader arbejdet til andre, og at bygherren kan gre direkte mangelkrav gldende mod underentreprenren i overensstemmelse med stk. 4 og 5.

Stk. 4. Hvis det m anses for godtgjort, at bygherren ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemfre et krav vedrrende mangler mod entreprenren, er bygherren berettiget til at gre kravet gldende direkte mod entreprenrens underentreprenrer og leverandrer, hvis deres ydelse har samme mangel.

Stk. 5. Et direkte krav er undergivet de begrnsninger, der flger af kontraktforholdene bde mellem bygherren og entreprenren og mellem entreprenren og underentreprenren og leverandren, herunder ansvarsfraskrivelser og -begrnsninger i begge kontraktforhold. Det er endvidere undergivet bestemmelserne i kapitel J om tvistelsning. Bygherren giver afkald p krav mod underentreprenrer og leverandrer p erstatning uden for kontrakt i anledning af forhold, der er omfattet af det direkte mangelkrav. Hvis det direkte krav skyldes et forstligt eller groft uagtsomt forhold hos underentreprenren eller leverandren, finder 1. og 3. pkt. ikke anvendelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 glder tillige, nr en underentreprenr eller leverandr overlader arbejdets udfrelse til andre.

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring

Entreprenrens sikkerhedsstillelse

9. Entreprenren skal stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for bygherren senest 8 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indget, medmindre andet fremgr af udbudsmaterialet. Hvis entreprisesummen er mindre end 1 mio. kr., skal entreprenren kun stille sikkerhed, hvis bygherren har stillet krav om det i udbudsmaterialet. Sikkerheden skal stilles i form af betryggende pengeinstitutgaranti, kautionsforsikring eller p anden betryggende mde.

Stk. 2. Sikkerheden tjener til fyldestgrelse af alle krav, som bygherren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrrende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum.

Stk. 3. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede sikkerhed svare til 15 % af entreprisesummen uden moms. Herefter skal sikkerheden nedskrives til 10 %. Entreprisesummen efter 2. pkt. skal opgres med tillg eller fradrag af alle mer- og mindrearbejder, i det omfang bygherren anmoder om det i afleveringsprotokollen.

Stk. 4. Sikkerheden nedskrives fra 10 % til 2 % 1 r efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat reklamation over mangler. I s fald nedskrives sikkerheden, nr manglerne er afhjulpet.

Stk. 5. Sikkerheden ophrer 5 r efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat reklamation over mangler. I s fald ophrer sikkerheden, nr manglerne er afhjulpet.

Stk. 6. Hvis entreprenren hver entrepriseaftalen, ophrer entreprenrens sikkerhedsstillelse 3 mneder efter, at aftalen er ophvet, medmindre der forinden er indledt tvistelsning efter kapitel J om ophvelsens berettigelse.

Stk. 7. Hvis arbejder er udskudt til senere aflevering, jf. 43, stk. 1, sker nedskrivningen efter stk. 3 og 5, for s vidt angr de udskudte arbejder, efter at de er afleveret.

Stk. 8. Hvis aflevering sker i etaper, jf. 43, stk. 4, sker nedskrivningen efter stk. 3 og 5-6 forholdsmssigt efter omfanget af den afleverede etape.

Stk. 9. Hvis bygherren nsker udbetaling af den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til entreprenren og garanten med nje angivelse af arten og omfanget af den pstede misligholdelse og strrelsen af det krvede belb. Det krvede belb skal udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage, fra meddelelsen er kommet frem, medmindre entreprenren forinden over for Voldgiftsnvnet har anmodet om beslutning om stillet sikkerhed specielt med henblik p, om udbetalingskravet er berettiget, jf. 65. Hvis entreprenren er erklret konkurs, kan anmodning om beslutning vedrrende sikkerhed tillige fremsttes af garanten, der da bliver part i sagen.

Stk. 10. Hvis parterne er uenige om nedskrivning eller ophr af sikkerheden, kan hver part - og i tilflde af entreprenrens konkurs tillige garanten - anmode om beslutning om stillet sikkerhed herom, jf. 65.

Stk. 11. Hvis det forhold, der begrunder et krav efter stk. 9 eller 10, allerede er genstand for tvist mellem parterne under en verserende sag efter 66 eller 67, trder indbringelse af kravet under den verserende sag i stedet for anmodning om beslutning om stillet sikkerhed.

Stk. 12. Entreprenren skal sikre, at garanten har accepteret, at alle tvister om sikkerhedsstillelsen afgres efter reglerne i kapitel J, bortset fra 62.

Bygherrens sikkerhedsstillelse

10. Bygherren skal stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for entreprenren senest 8 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indget, medmindre bygherren er en offentlig bygherre eller en almen boligorganisation. Sikkerheden skal stilles i form af betryggende pengeinstitutgaranti, kautionsforsikring eller p anden betryggende mde.

Stk. 2. Sikkerheden tjener til fyldestgrelse af alle krav, som entreprenren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrrende eventuelle ekstraarbejder.

Stk. 3. Sikkerheden skal svare til 3 mneders gennemsnitsbetaling - dog mindst 10 % - af entreprisesummen uden moms. Hvis aftalen udvides med ekstraarbejder i henhold til 23, kan entreprenren krve sikkerheden forget, hvis vederlaget for samtlige ubetalte ekstraarbejder overstiger en halv mneds gennemsnitsbetaling af entreprisesummen. Bygherren kan krve sikkerheden nedsat, hvis sikkerheden overstiger den ubetalte del af entreprisesummen og ekstraarbejderne.

Stk. 4. Sikkerheden ophrer, nr entreprenren har sendt slutopgrelsen og ikke har nogen ufyldestgjorte krav.

Stk. 5. Hvis entreprenren nsker udbetaling af den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til bygherren og garanten med angivelse af strrelsen af det krvede belb. Det krvede belb skal udbetales til entreprenren inden 10 arbejdsdage, fra meddelelsen er kommet frem, medmindre bygherren forinden over for Voldgiftsnvnet har anmodet om beslutning om stillet sikkerhed specielt med henblik p, om udbetalingskravet er berettiget, jf. 65. Hvis bygherren er erklret konkurs, kan anmodning om beslutning vedrrende sikkerhed tillige fremsttes af garanten, der da bliver part i sagen.

Stk. 6. Hvis parterne er uenige om ophr af sikkerheden, kan hver part - og i tilflde af bygherrens konkurs tillige garanten - anmode om beslutning om stillet sikkerhed, jf. 65.

Stk. 7. Hvis det forhold, der begrunder et krav efter stk. 5 eller 6, allerede er genstand for tvist mellem parterne under en verserende sag efter 66 eller 67, trder indbringelse af kravet under den verserende sag i stedet for anmodning om beslutning om stillet sikkerhed.

Stk. 8. Bygherren skal sikre, at garanten har accepteret, at alle tvister om sikkerhedsstillelsen afgres efter reglerne i kapitel J, bortset fra 62.

Forsikring

11. Bygherren skal tegne og betale sdvanlig brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets pbegyndelse, indtil mangler, der er pvist ved afleveringen, er afhjulpet. Entreprenren og eventuelle underentreprenrer skal medtages som sikrede p forsikringspolicen. Forsikringen skal omfatte samtlige entreprenrers arbejder p den bygning eller det anlg, entrepriseaftalen vedrrer. Ved om- eller tilbygning skal forsikringen dkke skade p dette arbejde og p den bygning eller det anlg, der er genstand for om- eller tilbygning. Selvrisiko phviler bygherren.

Stk. 2. En offentlig bygherre kan krve sig stillet som selvforsikrer.

Stk. 3. Entreprenren og eventuelle underentreprenrer skal have sdvanlig erhvervs- og produktansvarsforsikring.

Stk. 4. Parterne skal p anmodning dokumentere, at forsikringerne er i kraft.

C. Udfrelse af entreprisen

Entreprenrens ydelse

12. Arbejdet skal udfres i overensstemmelse med aftalen, fagmssigt korrekt og i overensstemmelse med bygherrens anvisninger. Materialer skal - for s vidt disses beskaffenhed ikke er anfrt - vre af sdvanlig god kvalitet. Entreprenren skal kvalitetssikre sine ydelser.

Stk. 2. Entreprenren skal levere alle materialer og prstere alle ndvendige biydelser til frdiggrelse af arbejdet.

Stk. 3. Entreprenren skal skriftligt oplyse bygherren om anvendelse af metoder og materialer, der ikke er gennemprvede, herunder om eventuelle risici derved, medmindre anvendelsen er foreskrevet af bygherren.

Stk. 4. Materialer og andre leverancer, som er bestemt til indfjelse i arbejdet, skal leveres af entreprenren uden ejendomsforbehold. Nr de pgldende genstande er leveret p byggepladsen, tilhrer de bygherren.

Stk. 5. Materialer og andre leverancer til arbejdet skal vre leveret med 5 rs leverandransvar for mangler ved leverancen. Ansvarsperioden regnes fra afleveringen af arbejdet og begrnses sledes, at leverandrens ansvar ophrer senest 6 r efter levering til lager eller videresalg. Leverandren skal endvidere have anerkendt, at bygherren kan gre mangelkrav gldende direkte mod leverandren efter 8, stk. 4 og 5.

Stk. 6. Entreprenren kan undlade at opfylde bestemmelsen i stk. 5, hvis dette vil medfre betydelig merudgift for denne eller vsentlig forsinkelse af arbejdet, eller det ved mindre omfattende leverancer vil vre besvrligt at kontrollere overholdelsen af bestemmelsen. Bygherren skal ved vsentlige leverancer have meddelelse om undladelsen snarest muligt efter, at tilbud fra leverandren er indhentet.

Stk. 7. Entreprenren skal lbende foretage oprydning og rmning og omgende fjerne kasserede materialer fra byggepladsen.

Projekterings- og udfrelsestidsplan

13. Entreprenren skal inden for den frist, der er angivet i den aftalte hovedtidsplan, udarbejde en projekteringstidsplan og en udfrelsestidsplan, der overholder fristerne i den aftalte hovedtidsplan.

Opdatering af projekterings-, udfrelses- og hovedtidsplaner

14. Overholdelse af tidsplaner skal lbende vurderes. Hvis det forventes, at planerne ikke vil blive overholdt, skal de opdateres med angivelse af, i hvilket omfang der krves eller accepteres fristforlngelse, og om forsinkelsen angr en dagbodsbelagt frist.

Afstning og byggeplads

15. Entreprenren foretager alle afstninger, medmindre andet er aftalt.

Stk. 2. Ved byggearbejder srger bygherren i ndvendigt omfang for etablering af stikledninger for aflb, el, gas, vand og varme frem til byggepladsen.

Stk. 3. Bygherren betaler ndvendige tilslutningsbidrag og afholder eventuelle afgifter og gebyrer som flge af, at skure, containere, stillads mv. efter aftale ikke skal placeres p byggepladsen.

Digitale bygningsmodeller mv.

16. Hvis entreprenren skal bruge digitale bygningsmodeller til projekteringen, skal det i totalentrepriseaftalen faststtes, til hvad og i hvilket omfang modeller skal bruges, herunder om de skal bruges til planlgning og projektering samt under udfrelsen, og om der ved byggeriets afslutning skal leveres en digital som udfrt-model til brug for senere drift og ombygning.

Tilbuds- og projektgennemgang

17. Inden entreprenrprojekteringen pbegyndes, skal entreprenren sammen med bygherren gennemg udbudsgrundlaget og entreprenrens tilbud, herunder eventuelt byggeprogram, dispositionsforslag, projektforslag eller lignende, med henblik p at opn en flles forstelse af projektet, og p at give bygherren mulighed for at prge frdigprojekteringen.

Stk. 2. Entreprenren skal forest gennemgangen.

Entreprenrprojektering

18. Entreprenren skal udfre al projektering.

Stk. 2. Entreprenren skal projektere i overensstemmelse med aftalen, god projekteringsskik og bygherrens anvisninger.

Stk. 3. Hvis entreprenrens projekt indebrer anvendelse af metoder og materialer, der ikke er gennemprvede, skal entreprenren skriftligt oplyse bygherren om det og om eventuelle risici derved.

Stk. 4. Hvis parterne aftaler, at projekteringen skal opdeles i faser, skal de stte frist for levering af de enkelte faser, og bestemmelserne i stk. 6-7 glder da tillige hver fase.

Stk. 5. Entreprenren skal foretage kvalitetssikring, herunder eventuelt granskning, af sit projekt, jf. 21, stk. 1.

Stk. 6. Entreprenren skal give bygherren skriftlig meddelelse om frdiggrelse af projektet (frdigmelding) med henblik p bygherrens godkendelse. Resultatet af entreprenrens kvalitetssikring skal vedlgges meddelelsen.

Stk. 7. Bygherren skal snarest muligt efter frdigmeldingen skriftligt meddele entreprenren, om bygherren er enig i, at projektet er leveret, og om bygherren kan godkende det som grundlag for entreprenrens videre arbejde. I meddelelsen skal bygherren angive eventuelle mangler ved det leverede eller forbehold for godkendelsen.

Projektmangler

19. Entreprenren har pligt og ret til at afhjlpe mangler ved sin projektering, der pvises ved leveringen af de enkelte faser efter 18 eller senere.

Stk. 2. Entreprenren skal oplyse bygherren om, hvornr de pviste mangler vil vre afhjulpet.

Forhold til myndigheder

20. Entreprenren srger for ndvendig godkendelse af projektet og for at underrette bygherren i forndent omfang herom. I det omfang, det aftales, at entreprenren tillige skal afholde udgifterne til gebyrer m.v. i forbindelse hermed, reguleres tilbudssummen som flge af indfrelse eller ophvelse af eller ndringer i gebyrer m.v., som er gennemfrt efter tilbuddets afgivelse.

Stk. 2. Entreprenren srger for anmeldelser, ansger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrrer selve arbejdets udfrelse, og afholder udgiften herved. Dispensationer kan kun sges efter aftale med bygherren.

Kvalitetssikring, gennemgang og kassation

21. Bygherren kan i udbudsmaterialet faststte bestemmelser om entreprenrens kvalitetssikring af arbejdet, herunder projektering, samt om arten og omfanget af prver, og om den dokumentation for arbejdets udfrelse, for anvendte materialers oprindelse og egenskaber og for udfrte prver, som entreprenren skal afgive. Bestemmelser herom kan indg i en udbudskontrolplan.

Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udfrelse og ved afleveringen forlange yderligere prver. Ogs i sdanne tilflde skal entreprenren stille forndent mandskab til disposition ved prvernes udtagning og undersgelse. Hvis de yderligere prver viser kontraktmssig ydelse, skal bygherren betale herfor som ekstraarbejde. I modsat fald skal entreprenren betale bygherrens udgifter.

Stk. 3. Entreprenren skal give bygherren adgang til de arbejdspladser og produktionssteder, hvor arbejdet udfres. Bygherren kan endvidere krve de oplysninger, der er ndvendige for at bedmme ydelsen.

Stk. 4. Entreprenren og bygherren kan indkalde til gennemgang af nrmere bestemte arbejder eller materialer med henblik p en vurdering af, om de pgldende ydelser i henseende til nrmere angivne egenskaber er kontraktmssige eller m kasseres som ikke kontraktmssige.

Stk. 5. Entreprenren skal inden gennemgangen efter stk. 4 have foretaget og p anmodning dokumenteret aftalt kvalitetssikring. Ved gennemgangen udfrdiges en protokol, hvori de gennemgede egenskaber ved arbejderne eller materialerne anfres med oplysning om godkendelse eller kassation.

Stk. 6. Bygherren kan kassere ikke kontraktmssige arbejder eller materialer.

Stk. 7. Selvom bygherren deltager i en gennemgang efter 17 eller 21, stk. 4 og 5, medfrer dette ikke nogen indskrnkning i entreprenrens ansvar for projektet eller arbejdet i vrigt.

Bygherrens anvisninger om arbejdets udfrelse

22. Bygherren kan give anvisninger om udfrelse af arbejdet.

Stk. 2. Entreprenren skal indhente bygherrens afgrelse, hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder tilstrkkelig vejledning til udfrelse af arbejdet.

Stk. 3. Finder entreprenren, at bygherrens anvisninger om arbejdets udfrelse efter stk. 1 og 2 indebrer en ndring af arbejdet efter 23, skal entreprenren snarest muligt meddele bygherren dette.

ndringer i arbejdet

23. Bygherren kan forlange ndring i arbejdet, nr ndringen har naturlig sammenhng med de aftalte ydelser. En ndring kan g ud p, at entreprenren skal yde noget i tillg til eller i stedet for det oprindelig aftalte, at ydelsens karakter, kvalitet, art eller udfrelse skal ndres, eller at aftalte ydelser skal udg.

Stk. 2. Entreprenren har ret til at udfre en forlangt ndring i arbejdet, medmindre bygherren pviser srlige grunde til at lade andre udfre arbejdet, herunder at entreprenrens konomiske krav for udfrelsen ikke er rimeligt.

Stk. 3. Bygherrens krav om en ndring skal fremsttes skriftligt eller p et bygherremde og skal beskrive ndringen nrmere.

Merbetaling og besparelse

24. ndringsarbejde betales som regningsarbejde, medmindre der trffes anden aftale efter 25, stk. 4.

Stk. 2. Ved udfrelse af et ndringsarbejde i regning skal regningen opgres med nrmere specifikation af arbejdstimer, materialer og materiel.

Stk. 3. Ved formindskelse af arbejdets omfang skal entreprenren godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have vret sparet, dog hjst det belb, arbejdet er opgjort til i entrepriseaftalen.

Pris, tid og sikkerhed efter en ndring

25. Parternes eventuelle krav om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som flge af en ndring i arbejdet eller i forudstninger for dets udfrelse skal snarest muligt fremsttes skriftligt eller p et byggemde. Det samme glder en parts krav om forandringer i aftalen som flge af et godkendt forslag fra entreprenren eller en anvisning fra bygherren efter 22 eller 26, som parten anser for en ndring i arbejdet, selv om forslaget eller anvisningen ikke angiver at indebre en ndring.

Stk. 2. Efter foresprgsel fra en part skal den anden part snarest muligt skriftligt meddele, om denne anser et nrmere bestemt arbejde for en ndring, der medfrer krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed. Entreprenren er ikke forpligtet til at igangstte arbejdet, fr bygherren har svaret.

Stk. 3. Hvis en part har fremsat krav efter stk. 1 om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid eller sikkerhed, skal den anden part snarest muligt skriftligt meddele, om kravet accepteres, og hvis ikke, skal denne begrunde dette.

Stk. 4. Parterne skal snarest indg skriftlig tillgsaftale om en ndring efter 23 og om deraf flgende forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed. Forhandlinger herom m ikke forsinke arbejdets udfrelse.

Stk. 5. Bygherren skal lbende registrere forlangte ndringer efter 23, krav efter stk. 1, anmodninger og meddelelser efter stk. 2, 22, stk. 3, og 26, stk. 1 og 2. Finder entreprenren, at der er fejl i bygherrens registrering, skal entreprenren snarest muligt meddele bygherren dette.

Hindringer

26. Hvis entreprenren finder, at arbejdet ikke kan udfres i overensstemmelse med den indgede aftale, skal entreprenren snarest muligt meddele bygherren dette og flge dennes anvisninger.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 glder tillige, hvis entreprenren finder, at der opstr forhold, som hindrer eller vanskeliggr arbejdet eller gr det nrliggende, at bygherren pfres ulempe eller tab, herunder pdrager sig ansvar over for tredjemand. Hvis der ikke er tid til at indhente bygherrens anvisninger, skal entreprenren - mod betaling og fornden forlngelse af tidsfrister - bedst muligt trffe foranstaltninger for at undg, at bygherren lider tab, og snarest muligt meddele bygherren dette.

Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersgelser vedrrende grundvands- og jordbundsforhold, forurening, ledninger, kabler, farlige stoffer og materialer samt andre hindringer. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgrende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.

Stk. 4. Hvis der trods gennemfrelse af forundersgelser som nvnt i stk. 3, der er rimelige eller sdvanlige under hensyntagen til grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse, viser sig uforudsete forhold, som medfrer offentlige pbud eller forbud, der medfrer, at arbejdets viderefrelse hindres eller bliver urimeligt byrdefuld for bygherren, kan denne afbestille entreprisen. Ved afbestilling skal bygherren betale entreprenren erstatning for det tab, entreprenren lider ved afbestillingen, bortset fra den fortjeneste, entreprenren mister ved ikke at fuldfre arbejdet.

Risikoens overgang

27. Entreprenren brer indtil afleveringen risikoen for skade p eller bortkomst af arbejde og materialer. Det samme glder materialer, som bygherren har leveret, nr disse er kommet i entreprenrens besiddelse.

Stk. 2. Entreprenren brer dog ikke risikoen for skade eller bortkomst som flge af bygherrens forhold. Det samme glder for flger af udefra kommende ekstraordinre begivenheder, som entreprenren ikke har indflydelse p (force majeure), herunder krig, oprr, terrorhandlinger og usdvanlige naturbegivenheder.

Stk. 3. Entreprenren skal vedligeholde det udfrte arbejde indtil afleveringen.

Stk. 4. For arbejder eller dele af disse, der tages i brug fr afleveringen, glder reglerne i stk. 1-3 indtil ibrugtagningen. Ved ibrugtagning kan bygherren gennemfre en registrering efter reglerne i 61, stk. 2-4.

Stk. 5. For byggearbejder og anlgsarbejder i tilslutning hertil, der udfres i lokaliteter, der er i brug under udfrelsen, glder reglerne i stk. 1-3 om entreprenrens risiko for skade kun skade forrsaget af anden entreprenr, uden at det er en flge af bygherrens forhold. Nr arbejderne er frdiggjort, og entreprenren har forladt lokaliteten, anses arbejderne for taget i brug, jf. stk. 4.

Stk. 6. For materialer og andet lsre, der leveres til bygherren eller entreprenren af en leverandr, der ikke skal udfre nogen form for montage, forarbejdning, tilvirkning eller anden arbejdsydelse p byggepladsen, glder reglerne i stk. 1-3, indtil materialerne og lsret er kommet i bygherrens henholdsvis entreprenrens besiddelse.

Bygherrens reprsentant

28. Bygherren skal udpege en reprsentant, der reprsenterer bygherren over for entreprenren. Reprsentanten kan give og modtage meddelelser vedrrende arbejdet, godkende eller kassere materialer eller arbejder.

Stk. 2. Bygherrens reprsentant er legitimeret til p bygherrens vegne at forlange eller indg aftale om ndring i arbejdet samt om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som flge deraf med en merbetaling p hjst 50.000 kr. for hver ndring og en fristforlngelse p hjst 5 arbejdsdage for hver ndring.

Entreprenrens reprsentant

29. Entreprenren skal udpege en person, der reprsenterer entreprenren over for bygherren og dennes reprsentant med hensyn til arbejdets udfrelse, og som kan give og modtage meddelelser herom.

Stk. 2. Entreprenrens reprsentant skal vre til stede p byggepladsen eller skal kunne tilkaldes.

Bygherremder

30. Medmindre andet er aftalt, indkalder entreprenren til bygherremder med bygherren og dennes reprsentant.

Stk. 2. Entreprenren leder mderne og udarbejder mdereferater, der snarest muligt sendes til bygherren. Bygherren har ret til at f indfrt indsigelser og krav i referatet. Bemrkninger til referatet skal snarest muligt sendes til entreprenren og skal gengives i referatet for det flgende mde.

Stk. 3. Parterne kan p mderne med bindende virkning give og modtage meddelelser. Meddelelser skal gengives i referatet.

Stk. 4. P hvert bygherremde skal parterne

a) gennemg og opdatere forhold omfattet af 25, stk. 5,

b) gennemg opdateringer af projekterings-, udfrelses- og hovedtidsplaner, jf. 14, og

c) registrere antallet af dage, hvor arbejdet helt eller delvist har ligget stille (spilddage), samt deres rsag, og om de er indeholdt i spilddage indregnet i udfrelsestidsplanen. Spilddage, der er indregnet for en periode, men som ikke modsvarer faktiske spilddage i perioden (ubrugte spilddage), overfres ikke til senere perioder.

Stk. 5. ndringer i bygherrens reprsentants fuldmagt, jf. 28, skal meddeles p det frstkommende bygherremde. Det samme glder eventuel fuldmagt for entreprenrens reprsentant.

Samarbejds- og loyalitetspligt

31. Parterne skal i vrigt samarbejde loyalt, sledes at fejl, forsinkelser og fordyrelser undgs. Det samme glder for entreprenren i forhold til bygherrens reprsentant.

D. Betaling

Pris og indeksregulering

32. Entreprisesummen er fast pris for den del af arbejdet, der udfres inden 12 mneder fra tilbudsdagen (fastprisperioden).

Stk. 2. For den del af arbejdet, der udfres efter 12 mneder fra tilbudsdagen, reguleres prisen efter det byggeomkostningsindeks, der er aftalt, eller som - i mangel af aftale - m anses for relevant for arbejdet. Indeksreguleringen opgres efter ndringen i indekset fra 6 mneder efter tilbudsdagen til udfrelsestidspunktet, der anses for at vre midten af den periode, hvori de berrte arbejder er udfrt, idet indekset p de nvnte tidspunkter om ndvendigt beregnes ved liner interpolation.

Stk. 3. Reguleringen skal ske i forbindelse med betalingen for den del af arbejdet, der berres af reguleringen, og p grundlag af en dokumenteret opgrelse fra entreprenren.

Ekstraordinre reguleringer

33. Prisen reguleres, hvis et statsligt indgreb, der er gennemfrt efter tilbuddets afgivelse, har frt til vsentlig mer- eller mindreudgift og ikke er dkket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelse fra en statslig styrelse.

Stk. 2. Der ydes endvidere entreprenren godtgrelse for ekstraordinr prisstigning p materiale, som i frdig form eller p sdvanlig mde indgr i arbejdet, eller p brndstof der direkte benyttes til arbejdet, medmindre den godtgres efter stk. 1.

Stk. 3. Prisstigningen efter stk. 2 skal

a) vre indtrdt efter tilbudsdagen, og inden aftalt indeksregulering er trdt i kraft,

b) vre generelt forekommende, og

c) fremg af officielt prismateriale eller kunne dokumenteres p anden mde.

Stk. 4. Godtgrelse efter stk. 2 omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen p det pgldende materiale eller brndstof p tilbudsdagen. Til denne procentsats lgges 0,5 procentpoint for hver hele mned, der er forlbet mellem tilbudsdagen og indkbstidspunktet. Prisstigning, der indtrder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brndstoffet er indkbt, kan ikke medregnes.

Stk. 5. Det er en betingelse for at kunne opn godtgrelse efter stk. 2, at summen af de beregnede reguleringsbelb udgr mindst 0,5 % af entreprisesummen.

Stk. 6. Hvis entreprenren skal yde sin underentreprenr godtgrelse efter reglerne i stk. 2-5, kan tilsvarende godtgrelse ydes entreprenren af bygherren uanset reglen i stk. 5.

Stk. 7. Reguleringen efter stk. 2-6 sker i forbindelse med betalingen for den del af arbejdet, der berres af reguleringen, og p grundlag af en dokumenteret opgrelse fra entreprenren.

Betaling og tilbagehold

34. Efter skriftlig anmodning til bygherren har entreprenren to gange hver mned ret til betaling for kontraktmssige arbejder og materialer, der er henholdsvis ydet og leveret p byggepladsen.

Stk. 2. Entreprenren kan - efter samme regler som anfrt i stk. 1 - tillige krve betaling for materialer mv., som er kbt af entreprenren og ikke er leveret p byggepladsen. Hvis bygherren krver det, skal entreprenren stille sikkerhed for kontraktmssig levering, jf. 9. Sikkerhedsstillelsens strrelse skal svare til den krvede betaling - med moms - for de ikke-leverede materialer.

Stk. 3. Det kan aftales, at betaling skal ske efter en betalingsplan i stedet for betaling efter stk. 1. Betalingsplanen skal flge den aftalte hovedtidsplan og faststte, til hvilke tidspunkter eller ved hvilke stadier entreprisesummen eller bestemte dele deraf skal betales. Entreprenren har efter anmodning ret til betaling til de aftalte tidspunkter mv., forudsat at det arbejde, betalingen angr, er prsteret.

Stk. 4. Hvis betalingstidspunktet for et ekstraarbejde ikke er aftalt, kan entreprenren krve betaling efter reglen i stk. 1. Betaling skal krves inden rimelig tid efter, at ekstraarbejderne er udfrt, medmindre srlige forhold gr, at det ikke er muligt at afregne dem.

Stk. 5. Efter afleveringen sender entreprenren en endelig og fuldstndig slutopgrelse til bygherren, herunder over tilgodehavender for alle ekstraarbejder. Efter at bygherren har modtaget slutopgrelsen, kan entreprenren ikke fremkomme med yderligere krav - bortset fra sdanne, der er taget konkret forbehold om i slutopgrelsen.

Stk. 6. Slutopgrelsen skal sendes til bygherren senest 35 arbejdsdage efter afleveringen. Ved anlgsarbejder, der ikke udfres i tilslutning til byggearbejder, er fristen 60 arbejdsdage.

Stk. 7. Hvis slutopgrelsen ikke er kommet frem til bygherren inden fristen i stk. 6, kan denne skriftligt krve opgrelsen sendt inden 10 arbejdsdage. Sendes opgrelsen herefter ikke til bygherren inden denne frist, fortaber entreprenren krav p vederlag for ekstraarbejder, der udfres som regningsarbejder, samt for ln- og prisstigninger.

Stk. 8. Finder bygherren, at et krvet belb ikke er forfaldent, skal bygherren straks skriftligt give entreprenren begrundet meddelelse herom.

Stk. 9. Hvis parterne er uenige om en opgrelse, skal bygherren betale den del af belbet, som bygherren ikke bestrider at skylde.

Stk. 10. Bygherren kan tilbageholde et rimeligt belb til sikkerhed for afhjlpning af mangler, der er ptalt ved afleveringen, jf. 46. Belbet skal betales til entreprenren snarest muligt, nr manglerne er afhjulpet.

Forfaldstid, betalingsfrist og forrentning

35. Entreprenrens krav efter 34 forfalder til betaling ved bygherrens modtagelse af anmodning om betaling og skal betales senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen.

Stk. 2. Entreprenrens tilgodehavende forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats. Fristen i stk. 1 er lbedage.

Entreprenrens ret til at standse arbejdet

36. Hvis bygherren ikke har betalt et forfaldent belb ved betalingsfristens udlb, kan entreprenren standse arbejdet efter skriftligt varsel p 3 arbejdsdage, dog er varslet 5 arbejdsdage, hvis bygherren er en offentlig bygherre eller en almen boligorgansation.

Stk. 2. Entreprenren kan endvidere straks standse arbejdet, hvis bygherren erklres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, eller hvis bygherrens konomiske forhold i vrigt viser sig at vre sdanne, at denne m antages at vre ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er en betingelse, at bygherren ikke har stillet - eller p entreprenrens opfordring straks stiller - betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen.

Stk. 3. Hvis entreprenren kan standse arbejdet efter stk. 2, kan entreprenren forlange, at bygherren straks stiller betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen.

E. Tidsfristforlngelse og forsinkelse

Entreprenrens ret til tidsfristforlngelse

37. Entreprenren har ret til forlngelse af tidsfrister, nr arbejdets udfrelse forsinkes som flge af:

a) ndringer i arbejdet, som krves af bygherren, jf. 23,

b) bygherrens forhold,

c) krig, usdvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hrvrk eller tilsvarende forhold, der opstr uden entreprenrens skyld, og som entreprenren ikke er herre over,

d) nedbr, lav temperatur, strk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, nr sdant vejrlig forekommer i vsentligt strre omfang, end det er sdvanligt for den pgldende rstid og egn,

e) offentlige pbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenrens forhold, eller

f) at ndvendige tilladelser fra myndighederne til byggesagens gennemfrelse ikke foreligger senest 30 arbejdsdage efter, at fyldestgrende projektmateriale er blevet indsendt til myndighederne, medmindre anden frist er aftalt, jf. 4, stk. 3, litra g, og 5, stk. 6.

Stk. 2. Entreprenren skal sge forsinkelsen undget eller begrnset ved sdanne dispositioner, som med rimelighed kan krves.

Stk. 3. Hvis entreprenren indser, at der vil indtrde forsinkelse, skal entreprenren snarest muligt give skriftlig meddelelse til bygherren om det.

Stk. 4. Anser entreprenren sig berettiget til forlngelse af en frist, skal entreprenren snarest muligt give bygherren skriftlig meddelelse om den krvede tidsfristforlngelse og rsagen dertil. Bygherren skal svare i overensstemmelse med 25, stk. 3.

Entreprenrens hftelse ved forsinkelse

38. Forsinkelse, som ikke giver entreprenren ret til tidsfristforlngelse, er ansvarspdragende.

Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre srlige sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses herudover.

Stk. 3. Skal dagbod beregnes som en brkdel af entreprisesummen pr. dag, entreprenren er forsinket, beregnes den af entreprisesummen uden moms pr. pbegyndt arbejdsdag. Dagbod beregnes for tiden, indtil entreprenren har frdiggjort arbejdet og har frdigmeldt det, og forfalder til betaling p frdiggrelsestidspunktet iflge entreprenrens frdigmelding.

Stk. 4. Overskridelse af en frist udlser alene krav p dagbod,

a) hvis fristen og dagboden klart fremgr af aftalen,

b) hvis der lbende er foretaget notering af overskridelsen af fristen, sledes som den mtte vre ndret ved en fristforlngelse, og

c) hvis bygherren i rimelig tid efter, at bygherren er blevet bekendt med, at fristen vil blive overskredet, har meddelt, at bygherren vil krve dagbod og fra hvilket tidspunkt.

Stk. 5. Dagbod for overskridelse af en anden frist end afleveringsfristen (mellemfrist) kan kun krves, hvis fristen er fastsat for at sikre frdiggrelse af en aktivitet, der er afgrende for byggeprocessen eller andre vsentlige forhold.

Stk. 6. Er der ikke fastsat dagbod eller andre srlige sanktionsbestemmelser, opgres bygherrens tab efter dansk rets almindelige regler.

Forcering

39. Entreprenren kan krve betaling for forcering,

a) hvis entreprenren har udfrt forceringen i henhold til en aftale med bygherren, eller

b) hvis bygherren med urette gr gldende, at entreprenren er i ansvarspdragende forsinkelse, og entreprenren udfrer forceringen for at sikre sig imod dette.

Stk. 2. Anser entreprenren sig for berettiget til betaling for forcering efter stk. 1, litra b, skal entreprenren - inden denne begynder forceringen - skriftligt meddele bygherren dette. Entreprenrens krav p betaling som flge af forceringen skal nedsttes, hvis det m anses for urimeligt.

Bygherrens ret til tidsfristforlngelse

40. Bygherren har ret til forlngelse af tidsfrister, nr arbejdet forsinkes som flge af

a) ndringer i arbejdet, som krves af bygherren, jf. 23,

b) krig, usdvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hrvrk eller tilsvarende forhold, der opstr uden bygherrens skyld, og som bygherren ikke er herre over,

c) nedbr, lav temperatur, strk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, nr sdant vejrlig forekommer i vsentligt strre omfang, end det er sdvanligt for den pgldende rstid og egn, eller

d) offentlige pbud eller forbud, som ikke skyldes bygherrens egne forhold.

Stk. 2. Bygherren skal sge forsinkelsen undget eller begrnset ved sdanne dispositioner, som med rimelighed kan krves.

Stk. 3. Hvis bygherren indser, at der vil indtrde forsinkelse, skal bygherren snarest muligt give skriftlig meddelelse til entreprenren om det.

Stk. 4. Anser bygherren sig berettiget til forlngelse af en frist, skal bygherren snarest muligt give entreprenren skriftlig meddelelse om den krvede tidsfristforlngelse og rsagen dertil. Entreprenren skal svare i overensstemmelse med 25, stk. 3.

Bygherrens hftelse ved forsinkelse

41. Hvis forsinkelsen skyldes

a) bygherrens forhold, og bygherren har udvist fejl eller forsmmelse, eller

b) anden aftaleparts ansvarspdragende forsinkelse,

skal bygherren betale entreprenren erstatning for det lidte tab.

Stk. 2. Hvis forsinkelsen skyldes

a) bygherrens forhold, uden at bygherren har udvist fejl eller forsmmelse, og uden at forholdet er omfattet af stk. 3,

b) ndringer i arbejdet, som krves af bygherren, jf. 23,

c) offentlige pbud eller forbud, som ikke skyldes bygherrens forhold, eller

d) at ndvendige tilladelser fra myndighederne til byggesagens gennemfrelse ikke foreligger senest 30 arbejdsdage efter, at fyldestgrende projektmateriale er blevet indsendt til myndighederne, medmindre anden frist er aftalt, jf. 4, stk. 3, litra g, eller 5, stk. 6,

skal bygherren betale entreprenren erstatning for det tab, entreprenren lider ved forsinkelsen, bortset fra den fortjeneste, entreprenren mister ved ikke at kunne udfre andre arbejder i forsinkelsesperioden, og lignende videregende tab.

Stk. 3. Hvis forsinkelsen skyldes

a) krig, usdvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hrvrk eller tilsvarende forhold der opstr uden bygherrens skyld, og som bygherren ikke er herre over, eller

b) nedbr, lav temperatur, strk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker entreprenrens arbejde, nr sdant vejrlig forekommer i vsentligt strre omfang, end det er sdvanligt for den pgldende rstid og egn,

har entreprenren ikke ret til erstatning.

F. Aflevering

Frgennemgang

42. Entreprenren skal skriftligt og med rimeligt varsel indkalde til en gennemgang af arbejdet i rimelig tid inden den aftalte aflevering (frgennemgang) samlet eller opdelt i sektioner. Hvis entreprenren ikke gr det, kan bygherren indkalde til frgennemgangen.

Stk. 2. Ved frgennemgangen udfrdiger bygherren en protokol med angivelse af de ppegede forhold og entreprenrens eventuelle bemrkninger.

Stk. 3. Den omstndighed, at bygherren ikke har ppeget et forhold ved frgennemgangen, afskrer ikke bygherren fra senere at ptale det som en mangel.

Stk. 4. Hvis entreprenren ikke har givet mde ved frgennemgangen, kan den gennemfres uden entreprenrens medvirken. Bygherren skal da snarest muligt sende protokollen til entreprenren.

Afleveringsforretning

43. Umiddelbart inden arbejdets frdiggrelse skal entreprenren give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet for frdiggrelsen (frdigmelding). Entreprenren skal samtidig med fremsendelse af frdigmeldingen indkalde til en afleveringsforretning, medmindre det er aftalt, at indkaldelsen foretages af bygherren, jf. stk. 3. Afleveringsforretningen finder sted p det tidspunkt, der er fastsat i indkaldelsen, medmindre bygherren straks ved modtagelsen af indkaldelsen gr indsigelse mod tidspunktet. I s fald afholdes afleveringsforretningen senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for frdiggrelse, medmindre der trffes aftale om et andet tidspunkt. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. glder tillige for arbejde, der efter aftale med bygherren er udskudt til senere aflevering.

Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren, nr afleveringsforretning har fundet sted, medmindre der ved denne er pvist vsentlige mangler, herunder forhold, der hindrer ibrugtagning i vsentligt omfang. Er dette tilfldet, afholdes ny afleveringsforretning, nr entreprenren har givet bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne er afhjulpet, jf. stk. 1.

Stk. 3. Er det aftalt, at bygherren indkalder til afleveringsforretning, skal denne indkalde entreprenren til en afleveringsforretning, der skal finde sted senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for frdiggrelse. Indkalder bygherren ikke som anfrt i stk. 1 til afleveringsforretning, anses arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for frdiggrelse. Tilsvarende glder for ny afleveringsforretning som nvnt i stk. 2, 2. pkt.

Afleveringsprotokol

44. Ved afleveringsforretningen udfrdiger bygherren en afleveringsprotokol. I protokollen anfres de mangler og eventuelle andre forhold, bygherren har ppeget, samt entreprenrens bemrkninger. Aftaler om afhjlpning, herunder mde og frist samt tidspunkt for gennemgang af afhjlpning, jf. 46, stk. 2, skal tilfres protokollen. Parternes stillingtagen til, om arbejdet er afleveret, skal fremg af protokollen. Protokollen skal underskrives af bygherren og entreprenren.

Stk. 2. Hvis en part ikke har givet mde ved afleveringsforretningen, kan den gennemfres uden dennes medvirken. Den mdende part skal da snarest muligt sende protokollen til den fravrende.

G. Mangler

Mangelbegreb

45. Er arbejdet ikke udfrt i overensstemmelse med 12, stk. 1 og 2, foreligger der en mangel.

Stk. 2. Hvis materialer ikke er i overensstemmelse med kravene i 12, stk. 1 og 2, foreligger der en mangel. Det glder dog ikke,

a) nr entreprenren i tilflde af frit materialevalg godtgr, at kontraktmssigt materiale ikke findes eller ikke kan skaffes p grund af krig, indfrselsforbud eller lignende, eller

b) nr bygherren har krvet anvendelse af et bestemt eller tilsvarende materiale, og entreprenren godtgr, at muligheden for at fremskaffe dette i kontraktmssig stand m anses for udelukket ved forhold, som entreprenren ikke burde have taget i betragtning ved aftalens indgelse.

I disse tilflde skal entreprenren snarest muligt give meddelelse til bygherren om hindringerne, jf. 26.

Stk. 3. Hvis materialet ikke er egnet til det forml, det er anvendt til, foreligger der dog ikke en mangel,

a) nr entreprenren i tilflde af frit materialevalg godtgr, at materialet efter byggetidens viden blev anset som egnet, eller

b) nr bygherren har krvet anvendelse af bestemt eller tilsvarende materiale, og entreprenren har anvendt det foreskrevne materiale.

Stk. 4. Arbejdet skal i alle tilflde have de egenskaber, som er tilsikret iflge aftalen.

Stk. 5. Hvis nogle materialer skal leveres med en garanti med forpligtelser, der rkker videre end den almindelige mangelhftelse efter disse almindelige betingelser, er entreprenren alene forpligtet deraf, i det omfang det er muligt for entreprenren at kbe materialerne med den krvede garanti, og leverandren vedstr og opfylder garantien. Hvis entreprenren konstaterer, at materialerne ved vsentlige leverancer ikke kan kbes med garantien, skal entreprenren snarest muligt give bygherren meddelelse derom.

Stk. 6. Afleveringstidspunktet er afgrende for, om arbejdet lider af mangler, hvad enten disse p dette tidspunkt er synlige eller skjulte.

Mangler pvist ved afleveringen

46. Entreprenren har pligt og ret til at afhjlpe mangler, der pvises ved afleveringen.

Stk. 2. Bygherren skal skriftligt faststte en frist for afhjlpning af pviste mangler under hensyn til manglernes art og omfang samt forholdene i vrigt. Bygherren skal desuden faststte et tidspunkt for gennemgang af afhjlpningen under hensyntagen til, hvornr hovedparten af manglerne forventes at vre afhjulpet. Hvis manglerne frst afhjlpes efter afhjlpningsgennemgangen, skal entreprenren give skriftlig meddelelse, nr manglerne er afhjulpet.

Stk. 3. Ved afhjlpningsgennemgangen udfrdiger bygherren en afhjlpningsprotokol, hvori bygherren anfrer sin stillingtagen til, om manglerne er afhjulpet, tillige med entreprenrens eventuelle bemrkninger. Hvis en part ikke giver mde ved afhjlpningsgennemgangen, kan den gennemfres uden dennes medvirken. Den mdende part skal da snarest muligt sende protokollen til den fravrende.

Mangler pvist efter afleveringen

47. Entreprenren har i 5 r efter afleveringen pligt og ret til at afhjlpe mangler, der pvises efter afleveringen.

Stk. 2. Bygherren kan kun pberbe sig sdanne mangler, hvis entreprenren har fet skriftlig meddelelse herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde vre opdaget. Dette glder dog ikke, hvis entreprenren har gjort sig skyldig i et groft uforsvarligt forhold.

Stk. 3. Bygherren skal skriftligt meddele entreprenren en frist til afhjlpning af pviste mangler. Fristens lngde faststtes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i vrigt. Entreprenren skal give bygherren skriftlig meddelelse, nr manglerne er afhjulpet. Entreprenren kan udskyde afhjlpning af en mangel til foretagelse sammen med afhjlpning af eventuelle mangler, konstateret ved 1-rs eftersynet, forudsat at manglen ikke forvrres ved det, og udskydelsen ikke medfrer ulempe for bygherren.

Bortfald af entreprenrens afhjlpningsret

48. Hvis bygherren ved afhjlpningsgennemgangen eller i vrigt efter udlbet af en frist for afhjlpning, - eller efter at have modtaget entreprenrens meddelelse om, at afhjlpning har fundet sted - finder, at manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenren, hvilke mangler der stadig pberbes.

Stk. 2. Bygherren har herefter ret til at lade de pberbte mangler udbedre for entreprenrens regning (udbedringsgodtgrelse) eller til afslag i entreprisesummen. Hvis entreprenren har sgt at afhjlpe alle de tidligere pberbte mangler, og de mangler, der fortsat pberbes, kun udgr en mindre del deraf, er entreprenren dog, uanset 1. pkt., berettiget til at afhjlpe disse, hvis afhjlpningen ivrksttes straks efter bygherrens meddelelse efter stk. 1.

Bortfald af entreprenrens afhjlpningspligt

49. Entreprenrens afhjlpningspligt og bygherrens adgang til at foretage udbedring for entreprenrens regning, jf. 46-48, bortfalder, hvis afhjlpning er forbundet med uforholdsmssigt store udgifter. Ved bedmmelsen heraf skal der tages hensyn til bygherrens interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren bevarer i alle tilflde retten til afslag, jf. 50.

Afslag i entreprisesummen

50. Afhjlper entreprenren ikke mangler som anfrt i 46-48, kan bygherren - i stedet for at lade manglerne udbedre for entreprenrens regning - krve afslag i entreprisesummen. Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesummen, hvis afhjlpning er umulig eller vil medfre betydelig gene og i tilfldene nvnt i 49.

Stk. 2. Afslaget beregnes som udgangspunkt som det belb, det ville have kostet at udbedre manglerne.

Stk. 3. Hvis afhjlpning af mangler er umulig, og i tilfldene nvnt i 49, faststtes afslaget sknsmssigt.

Entreprenrens ansvar for flgeskader og indirekte tab

51. Entreprenren er erstatningsansvarlig for tab, der er en flge af mangler ved arbejdet, hvis manglerne skyldes fejl eller forsmmelse fra entreprenrens side, eller hvis manglerne angr egenskaber, som iflge aftalen m anses for tilsikret.

Stk. 2. Entreprenren er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

Entreprenrens produktansvar

52. Entreprenrens erstatningsansvar for skader, der er forrsaget af en defekt ved et produkt, der indgr i bygge- og anlgsarbejdet (produktansvar), er begrnset til dkningen iflge den tegnede produktansvarsforsikring, jf. 11, stk. 3.

Stk. 2. Entreprenren er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, som flge af en skade forrsaget af en defekt ved et produkt, der indgr i bygge- og anlgsarbejdet.

Mangelansvarets ophr

53. Bygherrens krav mod entreprenren som flge af mangler skal fremsttes senest 5 r efter arbejdets aflevering. Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenren.

Stk. 2. Hvis entreprenren har afhjulpet mangler, som bygherren har reklameret over, lber der en ny frist efter stk. 1 for fremsttelse af krav som flge af manglerne, sledes at fristen lber fra afslutningen af afhjlpningen, men ikke lngere end til 3 r efter udlbet af den oprindelige 5-rs frist.

Stk. 3. Hvis bygherrens krav mod entreprenren som flge af mangler angr lsregenstande og inventar, som ikke er srligt tilpasset eller fast monteret, forkortes fristen i stk. 1 til 2 r.

Stk. 4. Bygherrens krav efter stk. 1-3 bevares, uanset stk. 1-3, for mangler, hvor

a) entreprenren har ptaget sig at indest i lngere tid,

b) det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har svigtet vsentligt, eller

c) der foreligger et groft uforsvarligt forhold fra entreprenrens side.

H. 1- og 5-rs eftersyn

1-rs eftersyn

54. Bygherren indkalder entreprenren til et eftersyn af arbejdet, som skal finde sted senest 1 r efter afleveringen.

5-rs eftersyn

55. Bygherren indkalder entreprenren til et afsluttende eftersyn af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage fr 5 r efter afleveringen.

Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nvnt i stk. 1, kan entreprenren skriftligt indkalde bygherren til eftersynet med et varsel p mindst 10 arbejdsdage.

Flles regler for eftersyn

56. Indkaldelse til eftersyn iflge 54 og 55, stk. 1, skal vre skriftlig og ske med et varsel p hjst 60 og mindst 20 arbejdsdage.

Stk. 2. Ved eftersynet udfrdiger bygherren en eftersynsprotokol, hvori bygherren anfrer de mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, denne har ppeget, tillige med entreprenrens eventuelle bemrkninger og eventuelle aftaler om afhjlpning, herunder mde og frist.

Stk. 3. Hvis en part ikke har givet mde ved eftersynet, kan den mdende part gennemfre det uden den fravrendes medvirken og skal da snarest muligt sende protokollen til den fravrende.

I. Ophvelse

Bygherrens hveret

57. Bygherren kan efter skriftligt pkrav hve entrepriseaftalen helt eller delvist,

a) hvis der foreligger en vsentlig ansvarspdragende forsinkelse fra entreprenrens side med hensyn til arbejdets udfrelse, og forsinkelsen medfrer betydelige ulemper for bygherren,

b) hvis der i vrigt foreligger vsentlig forsinkelse fra entreprenrens side med hensyn til forhold af afgrende betydning for bygherren,

c) hvis det udfrte arbejde er af en sdan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenren ikke vil vre i stand til at fuldfre arbejdet uden vsentlige mangler, eller

d) hvis der i vrigt foreligger vsentlig misligholdelse fra entreprenrens side med hensyn til forhold af afgrende betydning for bygherren.

Stk. 2. Bygherren kan efter skriftligt pkrav forlange, at en underentreprenr eller en leverandr fratages henholdsvis udfrelse af arbejde og levering af materialer, sfremt denne vsentligt har tilsidesat gldende regler eller aftalte vilkr om samfundsansvar, herunder regler om sikkerhed og arbejdsmilj. Under samme betingelser kan bygherren bortvise enkeltpersoner fra byggepladsen.

Entreprenrens hveret

58. Entreprenren kan efter skriftligt pkrav hve entrepriseaftalen,

a) hvis der foreligger en vsentlig forsinkelse som flge af bygherrens forhold, og bygherren ikke udfolder rimelige bestrbelser for at fremme arbejdet mest muligt, eller

b) hvis der i vrigt foreligger vsentlig forsinkelse eller misligholdelse fra bygherrens side med hensyn til forhold af afgrende betydning for entreprenren.

Konkurs og rekonstruktion mv.

59. Hvis en part erklres konkurs, kan den anden part straks hve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor.

Stk. 2. Hvis boet nsker at indtrde i aftalen i medfr af konkurslovens regler, skal boet p foresprgsel give meddelelse herom uden ugrundet ophold.

Stk. 3. Reglen i stk. 1 glder tillige, hvis en part tages under rekonstruktionsbehandling, eller hvis partens konomiske forhold i vrigt viser sig at vre sledes, at parten m antages at vre ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse, at parten ikke har stillet - eller p den anden parts opfordring ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. 9 og 10.

Stk. 4. Hvis parten nsker at viderefre aftalen i medfr af konkurslovens regler om rekonstruktion, skal parten p foresprgsel give meddelelse herom uden ugrundet ophold.

Stk. 5. Er en part et kapitalselskab, der krves oplst af Erhvervsstyrelsen, kan den anden part hve entrepriseaftalen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis selskabet inden 10 arbejdsdage efter, at et pkrav fra den anden part er kommet frem, dokumenterer, at betingelserne for dets oplsning ikke er til stede, eller hvis selskabet stiller betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse.

En parts dd

60. Hvis en part dr, og boet behandles som insolvent bo, finder bestemmelserne i 59, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.

Flles regler om ophvelse

61. Ophvelse skal ske skriftligt.

Stk. 2. Samtidig med ophvelsen skal den part, der hver aftalen, skriftligt indkalde til en registreringsforretning (stadeforretning) mellem parterne, der skal afholdes hurtigst muligt. Medmindre andet aftales, afholdes stadeforretning tidligst 1 arbejdsdag efter, at indkaldelsesskrivelsen er kommet frem. Ved uenighed om arbejdets stade kan stadeforretningen gennemfres ved syn og skn udmeldt af Voldgiftsnvnet, jf. 64.

Stk. 3. Ved stadeforretningen skal der udfrdiges en registreringsprotokol, der beskriver omfang og kvalitet af det udfrte arbejde. Dokumentet underskrives af parterne, medmindre registreringen foretages ved syn og skn.

Stk. 4. Hvis en part efter at vre indvarslet ikke har givet mde ved stadeforretningen, kan den mdende part gennemfre den uden den fravrendes medvirken og skal da snarest muligt sende registreringsprotokollen til den fravrende. Indsigelser mod indholdet af protokollen skal fremsttes skriftligt senest 5 arbejdsdage efter, at den er modtaget.

Stk. 5. Ved ophvelse fra bygherrens side er bygherren eller den, der frdiggr arbejdet p bygherrens vegne, berettiget til at benytte entreprenrens materialer og materiel, som befinder sig p byggepladsen, hvis fjernelse inden arbejdets frdiggrelse vil pfre bygherren tab. Det samme glder tegninger, beskrivelser og andet projektmateriale m.v. Der skal ydes sdvanligt vederlag for anvendelsen.

Stk. 6. Ved ophvelse fra den ene parts side er den anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk rets almindelige regler.

J. Tvister

Lsningstrappe

62. En tvist mellem parterne skal sges afklaret og forligt ved forhandling mellem deres projektledere senest 5 arbejdsdage efter, at en part har anmodet om forhandling efter denne bestemmelse. Efter afleveringen finder stk. 1 ikke anvendelse, og tvisten skal i stedet sges afklaret eller forligt efter stk. 2.

Stk. 2. Hvis tvisten ikke bliver forligt efter stk. 1, skal den sges forligt ved forhandling mellem parternes ledelsesreprsentanter senest 5 arbejdsdage efter udlbet af fristen i stk. 1. Hvis tvisten ikke bliver forligt efter 1. pkt., skal ledelsesreprsentanterne inden samme frist drfte det nste skridt til lsning af tvisten.

Stk. 3. Hver part skal udpege sin projektleder og ledelsesreprsentant senest 5 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indget.

Stk. 4. Mediation, mgling, hurtig afgrelse og voldgift kan ikke ivrksttes, fr forhandlingsproceduren efter stk. 1 og 2 er gennemfrt. Det samme glder syn og skn, medmindre syn og skn ivrksttes for at sikre bevis.

Mediation og mgling

63. Voldgiftsnvnet udpeger efter anmodning fra en part en mediator med henblik p at lse en tvist ved forlig. Anmodning kan tillige indgives af en voldgiftsret, der behandler den pgldende tvist.

Stk. 2. Mediation kan ikke ivrksttes, hvis en part nsker tvisten afgjort under en sag om hurtig afgrelse og indgiver anmodning herom senest 10 arbejdsdage efter, at der er anmodet om mediation.

Stk. 3. Voldgiftsnvnet udpeger mediatoren efter hring af parterne med en frist p 5 arbejdsdage.

Stk. 4. Mediatoren indkalder parterne til et mediationsmde, der skal afholdes senest 10 arbejdsdage efter, at mediatoren er udpeget.

Stk. 5. Parterne er forpligtet til at medvirke til at gennemfre mediationsproceduren, og voldgift kan ikke ivrksttes eller fortsttes, fr proceduren er afsluttet.

Stk. 6. Mediationsproceduren afsluttes, nr

a) tvisten er forligt, eller

b) mediator konstaterer, at der ikke er udsigt til at opn forlig.

Stk. 7. For sager om mediation glder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnvnet.

Stk. 8. Nr mediation angr flere end 2 parter, glder bestemmelserne i stk. 1-7 ogs i deres indbyrdes forhold.

Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse p mgling.

Syn og skn

64. Voldgiftsnvnet udmelder efter anmodning fra en part syn og skn med henblik p at sikre bevis for eller bedmme faktiske forhold. Hvis en part har anmodet om beslutning om stillet sikkerhed eller hurtig afgrelse, kan der ikke udmeldes syn og skn om samme forhold, fr sagen om beslutning om stillet sikkerhed eller om hurtig afgrelse er afsluttet, medmindre formlet med syn og skn er at sikre bevis.

Stk. 2. Voldgiftsnvnet udmelder - normalt efter hring af parterne - en eller flere sknsmnd og trffer afgrelse om sknstemaets indhold.

Stk. 3. Nyt syn og skn ved anden sknsmand kan kun finde sted, hvis Voldgiftsnvnet finder, at der er anledning dertil.

Stk. 4. Hvis der, mens et syn og skn verserer, anlgges voldgiftssag om sknsforretningens emner, fortstter sknsforretningen som syn og skn under voldgiftssagen. Parter i sknsforretningen, der ikke er parter i voldgiftssagen, fortstter som sknsadciterede.

Stk. 5. For syn og skn glder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnvnet.

Stk. 6. Nr syn og skn angr flere end 2 parter, glder bestemmelserne i stk. 1-5 ogs i deres indbyrdes forhold.

Beslutning om stillet sikkerhed

65. Voldgiftsnvnet udpeger efter anmodning fra en part en sagkyndig til at trffe beslutning om udbetaling, nedskrivning og ophr af stillet sikkerhed, jf. 9, stk. 10 og 11, og 10, stk. 5 og 6, medmindre der forinden er truffet afgrelse derom efter 66 eller 67, eller det forhold, der begrunder kravet, allerede er genstand for tvist mellem parterne under en verserende sag efter 66 eller 67.

Stk. 2. Voldgiftsnvnet udpeger n eller flere sagkyndige efter hring af parterne med en frist p 3 arbejdsdage.

Stk. 3. Modparten kan afgive et svar senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen om beslutning om stillet sikkerhed. Herefter kan hver part afgive et indlg senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen af modpartens indlg. Hvis ganske srlige omstndigheder taler afgrende for det, kan Voldgiftsnvnet forlnge fristerne eller tillade afgivelse af t yderligere indlg fra hver side.

Stk. 4. Den sagkyndige kan med en frist p normalt 5 arbejdsdage anmode parterne om supplerende oplysninger og materiale.

Stk. 5. Den sagkyndige kan foretage besigtigelse efter indkaldelse af parterne med et varsel p 5 arbejdsdage. Der kan ikke gennemfres syn og skn som et led i sagen.

Stk. 6. Senest 10 arbejdsdage efter, at den sagkyndige har modtaget det sidste indlg og eventuelle supplerende oplysninger og materiale og har gennemfrt en eventuel besigtigelse, trffer den sagkyndige beslutning om, i hvilket omfang kravet skal imdekommes, og hvem der skal betale udgifterne ved sagens behandling.

Stk. 7. Det kan i srlige tilflde bestemmes, at udbetaling til entreprenrer og til bygherrer, der ikke er en offentlig bygherre eller et alment boligselskab, betinges af sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige trffer i s fald bestemmelse om sikkerhedens art og omfang og om betingelserne for dens udbetaling eller ophr.

Stk. 8. Den sagkyndige kan i srlige tilflde i stedet for at trffe beslutning om stillet sikkerhed henvise parterne til at anlgge voldgiftssag efter 67.

Stk. 9. Belb, der omfattes af en beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, skal udbetales senest 3 arbejdsdage efter, at parterne og garanten har fet skriftlig meddelelse om beslutningen.

Stk. 10. En beslutning om stillet sikkerhed har som en voldgiftskendelse bindende virkning for sagens parter. En beslutning om nedskrivning eller ophr af stillet sikkerhed skal opfyldes senest 8 uger efter, at den er truffet. Beslutningen kan indbringes for voldgift senest 8 uger efter, at den er truffet, og der trffes da ved voldgiften endelig afgrelse om tvisten. Hvis der ikke anlgges voldgiftssag inden fristens udlb, bliver beslutningen herefter endelig. Indbringelse for voldgift har ikke opsttende virkning, medmindre beslutningen angr nedskrivning eller ophr af stillet sikkerhed, og voldgiftsretten trffer anden bestemmelse.

Stk. 11. For sager om beslutning om stillet sikkerhed glder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnvnet.

Hurtig afgrelse

66. Voldgiftsnvnet udpeger efter anmodning fra en part en opmand til at trffe en hurtig afgrelse om

a) bygherrens adgang til at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i entreprenrens betalingskrav,

b) bygherrens ret til at forlange ndringer og entreprenrens ret til at udfre sdanne ndringer,

c) entreprenrens ret til ekstra betaling for ndringer og bygherrens ret til godskrivning for besparelse ved ndringer,

d) entreprenrens ret til regulering af entreprisesummen,

e) entreprenrens og bygherrens ret til tidsfristforlngelse,

f) placering af risikoen for skade eller bortkomst af arbejde eller materialer,

g) afslag p godkendelse af en udpeget underentreprenr,

h) tvister med en vrdi under 200.000 kr., og

i) andre tvister, hvis parterne er enige derom.

Stk. 2. En sag om hurtig afgrelse kan ikke ivrksttes, hvis der verserer en voldgiftssag om samme tvist.

Stk. 3. Voldgiftsnvnet udpeger n eller flere opmnd efter hring af parterne med en frist p 3 arbejdsdage.

Stk. 4. Modparten(/erne) kan afgive et svar senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen om hurtig afgrelse, men kan ikke bringe andre tvistigheder ind under sagen. Senest samtidig med afgivelse af svar, kan modparten(/erne) inddrage yderligere parter i sagen ved et adcitationsskrift, og den pgldende skal da afgive svar senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af adcitationsskriftet. Herefter kan hver part afgive et indlg senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen af modpartens indlg. Hvis ganske srlige omstndigheder taler afgrende for det, kan Voldgiftsnvnet forlnge fristerne eller tillade afgivelse af t yderligere indlg fra hver side.

Stk. 5. Opmanden kan med en frist p normalt 5 arbejdsdage anmode parterne om supplerende oplysninger og materiale.

Stk. 6. Opmanden kan foretage besigtigelse efter indkaldelse af parterne med et varsel p 5 arbejdsdage. Der kan ikke gennemfres syn og skn som et led i sagen.

Stk. 7. Senest 10 arbejdsdage efter, at opmanden har modtaget det sidste indlg og eventuelle supplerende oplysninger og materiale og har gennemfrt en eventuel besigtigelse, trffer opmanden afgrelse med bestemmelse om, hvem der skal betale udgifterne ved sagens behandling.

Stk. 8. Opmanden kan henvise parterne til mediation eller mgling efter 63 eller til at anlgge voldgiftssag efter 67, hvis opmanden vurderer, at sagen ikke er egnet til hurtig afgrelse.

Stk. 9. En hurtig afgrelse har som en voldgiftskendelse bindende virkning for sagens parter. Afgrelsen skal opfyldes senest 8 uger efter, at den er truffet. Afgrelsen kan indbringes for voldgift efter 67 senest 8 uger efter, at den er truffet, og der trffes da ved voldgiften endelig afgrelse om tvisten. Hvis der ikke anlgges voldgiftssag inden fristens udlb, bliver afgrelsen herefter endelig. Indbringelse for voldgift har ikke opsttende virkning, medmindre voldgiftsretten trffer anden bestemmelse.

Stk. 10. For sager om hurtig afgrelse glder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnvnet.

Stk. 11. Nr en sag om hurtig afgrelse angr flere end 2 parter, glder bestemmelserne i stk. 1-10 ogs i deres indbyrdes forhold.

Voldgift

67. Tvister mellem parterne afgres endeligt ved voldgift ved Voldgiftsnvnet.

Stk. 2. En voldgiftssag kan ikke anlgges fr 4 uger efter, at et forhandlingsforlb om tvisten efter 62 er afsluttet. Voldgiftssag kan endvidere ikke anlgges, hvis der verserer en sag om mediation, mgling, hurtig afgrelse eller beslutning om stillet sikkerhed angende samme tvist.

Stk. 3. Voldgiftssagen behandles efter reglerne for almindelig voldgiftsbehandling, medmindre den efter stk. 4 skal behandles efter reglerne for forenklet voldgiftsbehandling.

Stk. 4. Voldgiftssagen behandles efter reglerne for forenklet voldgiftsbehandling, hvis

a) parterne er enige derom, eller

b) en af parterne anmoder derom, og sagens vrdi er hjst 1 mio. kr.

Stk. 5. Ved almindelig voldgiftsbehandling sttes voldgiftsretten med 3 voldgiftsdommere, medmindre parterne er enige om, at den skal indskrnkes til 1 dommer, eller en part anmoder om, at den udvides til 5 dommere. Ved forenklet voldgiftsbehandling sttes voldgiftsretten med 1 dommer, medmindre parterne er enige om, at den skal udvides til 2 eller 3 dommere. Voldgiftsdommerne kan vre faglige dommere, der udpeges af Voldgiftsnvnet, eller juridiske dommere, der udpeges af formanden for Voldgiftsnvnets prsidium. Udpegning sker i alle tilflde efter hring af parterne.

Stk. 6. For voldgiftssager glder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnvnet.

Stk. 7. Nr en voldgiftssag omfatter flere end 2 parter, glder bestemmelserne i stk. 1-6 ogs i deres indbyrdes forhold.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, den 10. august 2018

Advokat Jrgen U. Grnborg