§ 1. Anmodning eller anmeldelse om forældremyndighed indgives til statsforvaltningen på det sted, hvor barnet bor, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i retsplejelovens § 448 f, stk. 1, nr. 2, eller i artikel 7 i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen), indgives en anmodning eller anmeldelse om forældremyndighed til statsforvaltningen på det sted, hvor barnet havde bopæl før bortførelsen til eller tilbageholdelsen i udlandet.

Stk. 3. I de tilfælde, der er nævnt i retsplejelovens § 448 f, stk. 1, nr. 3-5, eller i artikel 6, 11 eller 12 i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, indgives en anmodning eller anmeldelse om forældremyndighed til statsforvaltningen på det sted, hvor barnet opholder sig.

Stk. 4. Anmeldelse af en aftale om fælles forældremyndighed, jf. lovens § 9, over et ufødt barn indgives til statsforvaltningen på det sted, hvor moderen har bopæl eller opholder sig.

Stk. 5. Kan en anmodning eller en anmeldelse om forældremyndighed ikke indgives til en statsforvaltning efter stk. 1-4, indgives den til Statsforvaltningen Hovedstaden.

Stk. 6. Hvis forældrene er enige herom, kan en anmodning eller anmeldelse om forældremyndighed uanset stk. 1-5 indgives til en anden statsforvaltning.

Stk. 7. Den statsforvaltning, som efter stk. 1-5 skal behandle sagen, kan bestemme, at sagen overføres til en anden statsforvaltning, hvis det er mest hensigtsmæssigt, at sagen behandles der.

Stedlig kompetence i sager om barnets bopæl

§ 2. § 1 finder tilsvarende anvendelse på sager om barnets bopæl.

Stedlig kompetence i sager om samvær m.v.

§ 3. § 1 finder tilsvarende anvendelse på sager om fastsættelse eller ændring af samvær. Bestemmelserne finder endvidere anvendelse på sager om anden kontakt med barnet, jf. lovens § 22, om fratagelse af orienteringsretten, jf. lovens § 23, om afgørelse om udlandsrejse, jf. lovens § 25, og på sager, hvor et barn, der er fyldt 10 år, efter lovens § 35 anmoder statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.

Stedlig kompetence i sager om kompetenceoverførsel

§ 3 a. En anmodning fra en udenlandsk myndighed om kompetenceoverførsel efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionens artikel 8 eller 9 indgives til den statsforvaltning, som behandler den sag, som anmodningen vedrører, eller som efter §§ 1-3 skal behandle sagen, hvis anmodningen imødekommes, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den sag, som anmodningen vedrører, er indbragt for retten.

Stedlig kompetence i sager om børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling

§ 4. Den statsforvaltning, der behandler en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, tager stilling til rådgivning og konfliktmægling.

Stk. 2. Anmodning om rådgivning eller konfliktmægling, selvom der ikke verserer en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, indgives til statsforvaltningen på det sted, hvor barnet eller en af forældrene bor. Hvis forældrene er enige herom, kan anmodningen indgives til en anden statsforvaltning.

§ 5. Anmeldelse til statsforvaltningen af en aftale om fælles forældremyndighed, jf. lovens § 9, ophør af fælles forældremyndighed, jf. lovens § 10, eller overførsel af forældremyndighed fra den ene forælder til den anden, jf. lovens § 13, stk. 1, skal ske på en godkendt blanket.

Stk. 2. Følgende skal indsendes til statsforvaltningen sammen med anmeldelsesblanketten:

1) Hvis barnet er født i udlandet, skal der ved aftale om fælles forældremyndighed, jf. lovens § 9, vedlægges dokumentation for, at aftalen angår et fælles barn.

2) Ved aftale om ophør af fælles forældremyndighed, jf. lovens § 10, vedlægges dokumentation for den fælles forældremyndighed.

3) Ved aftale om overførsel af forældremyndigheden fra den ene forælder til den anden, jf. lovens § 13, stk. 1, vedlægges dokumentation for, hvem der har forældremyndigheden over barnet. Hvis barnet er født i udlandet, skal der desuden vedlægges dokumentation for, at aftalen angår et fælles barn.

Stk. 3. Anmeldelse skal ske senest 2 måneder efter, at den første af forældrene har underskrevet blanketten. Når statsforvaltningen har modtaget blanketten i underskrevet og dateret stand med den nødvendige dokumentation, er anmeldelse sket. Statsforvaltningen påtegner blanketten om modtagelsen af anmeldelsen og sender en kopi med statsforvaltningens påtegning til forældrene.

Stk. 4. Anmeldelse af en tidsbegrænset eller i øvrigt betinget aftale om forældremyndighed kan ikke modtages.

Statsforvaltningens godkendelse af aftaler om forældremyndighed

§ 6. Ved anmodning om godkendelse af en aftale om overførsel af forældremyndighed mellem andre end barnets forældre, jf. lovens § 13, stk. 2, indkalder statsforvaltningen parterne til et møde og vejleder dem om aftalens retsvirkninger.

Stk. 2. Sammen med anmodningen vedlægges dokumentation for, hvem der har forældremyndigheden over barnet. Hvis barnet er født i udlandet, skal der tillige vedlægges dokumentation for forældreskabet til barnet. Skal forældremyndigheden tillægges et ægtepar i forening, vedlægges også dokumentation for ægteskabet.

Stk. 3. Det skal i anmodningen oplyses, om der skal ydes vederlag ved overførsel af forældremyndigheden.

Stk. 4. Det møde, som er nævnt i stk. 1, kan tidligst afholdes 3 måneder efter barnets fødsel.

Stk. 5. Statsforvaltningen kan med parternes samtykke anmode kommunen om en udtalelse om dem. Statsforvaltningen kan endvidere med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren anmode kommunen om en udtalelse om barnet.

§ 7. Ydes der ved overførsel af forældremyndigheden vederlag, afgør statsforvaltningen, om vederlaget skal indsættes i en godkendt forvaltningsafdeling som tilhørende barnet, jf. dog værgemålslovens § 35 og værgemålsbekendtgørelsens §§ 35-36, og underretter i så fald forvaltningsafdelingen herom.

Stk. 2. Ydes der vederlag eller betaling for tabt arbejdsfortjeneste til indehaveren af forældremyndigheden, kan aftalen ikke godkendes.

§ 8. Skal der før afgørelse efter lovens § 13, stk. 2, indhentes erklæring fra den af forældrene, som ikke har del i forældremyndigheden, jf. lovens § 36, stk. 1, skal statsforvaltningen vejlede den pågældende om muligheden for at få overført forældremyndigheden efter lovens § 14.

Stk. 2. Hvis statsforvaltningen trods en indsigelse fra den af forældrene, som ikke har del i forældremyndigheden, agter at godkende en aftale om overførsel af forældremyndigheden efter lovens § 13, stk. 2, og påklages statsforvaltningens afgørelse til Familiestyrelsen, kan aftalen ikke godkendes, før styrelsen har truffet afgørelse.

§ 9. Parterne indkaldes til at møde samtidigt til det møde, der er nævnt i § 6, stk. 1. De kan dog indkaldes særskilt, navnlig hvis en af dem bor langt fra den statsforvaltning, der behandler sagen. I så fald holdes mødet i statsforvaltningen på det sted, hvor den pågældende bor eller opholder sig. Opholder en af parterne sig i udlandet, kan møde ske for den danske repræsentation på det sted, hvor den pågældende opholder sig eller kan give møde.

§ 10. Udebliver parterne fra det møde, der er nævnt i § 6, stk. 1, anses anmodningen som bortfaldet. Udebliver en af parterne, indkaldes parterne til et nyt møde, medmindre det konstateres, at anmodningen er bortfaldet. Udebliver parterne eller en af dem fra det andet møde, anses anmodningen som bortfaldet.

Statsforvaltningens behandling af en sag om forældremyndighed efter dødsfald

§ 11. Under behandlingen af en sag om forældremyndighed efter dødsfald, jf. lovens § 15, skal statsforvaltningen spørge skifteretten, om afdøde efter lovens § 16 har tilkendegivet, hvem der bør have tillagt forældremyndigheden.

Stk. 2. Statsforvaltningen kan med parters samtykke anmode kommunen om en udtalelse om dem. Statsforvaltningen kan endvidere med samtykke fra en eventuel indehaver af forældremyndigheden anmode om en udtalelse om barnet.

Stk. 3. Skal statsforvaltningen indhente erklæring fra den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, jf. lovens § 36, stk. 1, vejleder statsforvaltningen den pågældende om muligheden for at få tillagt forældremyndigheden efter lovens § 14 og § 15.

Anmeldelse til retten af aftaler om fælles forældremyndighed

§ 12. Sker anmeldelse til retten af en aftale om fælles forældremyndighed, jf. lovens § 9, ophør af fælles forældremyndighed, jf. lovens § 10, eller overførsel af forældremyndighed fra den ene forælder til den anden, jf. lovens § 13, stk. 1, tilføres dette retsbogen, og udskrift heraf udleveres til forældrene. § 5, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 13. Statsforvaltningen og retten skal sikre, at der er mulighed for overvåget samvær, når det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde.

Stk. 2. Forældrene skal ikke betale for overvågningen.

Transport

§ 14. Samværsforælderen sørger for afhentningen af barnet ved samværets begyndelse, og bopælsforælderen sørger for afhentningen af barnet ved afslutningen af samværet. Hver forælder afholder udgifterne til den del af transporten, som den pågældende er ansvarlig for, herunder udgifterne til transport af en eventuel ledsager til barnet.

Stk. 2. Statsforvaltningen kan efter anmodning fravige udgangspunktet i stk. 1 i følgende situationer:

1) Ansøgeren har en meget lav indkomst, den anden forælders indkomst er væsentligt højere end ansøgerens indkomst, og der er tale om transportudgifter, der ikke kan anses for ubetydelige.

2) Den ene af forældrene flytter, og flytningen gør transporten i forbindelse med samværet væsentligt mere besværlig eller bekostelig.

3) Praktiske forhold gør det umuligt eller uforholdsmæssigt besværligt for den ene af forældrene at deltage i transporten.

4) Der foreligger andre særlige omstændigheder.

Stk. 3. Ved afgørelser efter stk. 2, nr. 1, tages der hensyn til forældrenes indkomstforhold. Vurderingen af forældrenes indkomstforhold foretages som udgangspunkt på baggrund af deres indtægter før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 4. Skal den ene forælder efter stk. 2 helt eller delvist betale den anden forælders transportudgifter, kan betalingen aldrig overstige de afholdte udgifter til transport. Betaling for udgifter afholdt i en måned forfalder den femte i den følgende måned, medmindre statsforvaltningen bestemmer andet. Statsforvaltningen kan fastsætte vilkår for betaling.

§ 15. En midlertidig afgørelse om forældremyndighed og barnets bopæl efter lovens §§ 26-28 og en midlertidig afgørelse om samvær efter lovens § 29 skal træffes hurtigst muligt og så vidt muligt inden 4 uger.

§ 16. Statsforvaltningen kan fastsætte en frist for accept af tilbud om rådgivning eller konfliktmægling.

§ 17. Forældrene og barnet skal samtidig med fremsættelse af tilbud om rådgivning orienteres om indholdet af § 19, stk. 1-4.

Stk. 2. Rådgivning er ikke betinget af, at begge forældre deltager. Indkaldelse til rådgivning skal ske, blot en af forældrene eller barnet vil deltage. Statsforvaltningen kan afslå rådgivning med den, der udebliver fra et møde om rådgivning. Må rådgivningen anses som formålsløs, hvis ikke begge forældre deltager, kan statsforvaltningen endvidere afslå rådgivning.

Stk. 3. Statsforvaltningen tilrettelægger rådgivningen og bestemmer dens omfang.

Stk. 4. Statsforvaltningens behandling af en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær sættes i bero, indtil rådgivningen er afsluttet. Statsforvaltningen kan dog træffe midlertidig afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.

§ 18. Forældrene skal samtidig med fremsættelse af tilbud om konfliktmægling orienteres om indholdet af § 19, stk. 1, 2 og 6.

Stk. 2. Konfliktmæglingen er betinget af, at begge forældre deltager.

Stk. 3. Statsforvaltningen tilrettelægger konfliktmæglingen og bestemmer dens omfang.

Stk. 4. Statsforvaltningens behandling af en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær sættes i bero, indtil konfliktmæglingen er afsluttet. Statsforvaltningen kan dog træffe midlertidig afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.

§ 19. Der må ikke til brug for statsforvaltningens afgørelse af en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær indhentes oplysninger, som forældrene eller barnet har givet under rådgivning eller konfliktmægling. Sådanne oplysninger må heller ikke af rådgiveren eller mægleren videregives til brug for afgørelsen, jf. dog stk. 2. Internt arbejdsmateriale vedrørende sådanne oplysninger må heller ikke udleveres til forældrene eller barnet.

Stk. 2. Når konfliktmægling eller rådgivning er afsluttet skal mægleren eller rådgiveren orientere sagsbehandleren om, hvorvidt forældrene er blevet enige, eller om statsforvaltningen skal fortsætte sagsbehandlingen.

Stk. 3. Hvis forældrene eller barnet giver samtykke til, at oplysninger om den pågældende indhentes eller videregives fra rådgivningen, gælder stk. 1 ikke.

Stk. 4. Forældrene kan anmode statsforvaltningens sagsbehandler om at deltage i rådgivningen. Hvis sagsbehandleren deltager, gælder stk. 1 ikke.

Stk. 5. Statsforvaltningen kan vejlede forældrene om muligheden for at aftale, at der på baggrund af rådgivningen udarbejdes en sagkyndig udtalelse til brug for sagens videre behandling.

Stk. 6. Er forældrene enige herom, kan de anmode om, at en skriftlig aftale indgået under konfliktmæglingen videregives til statsforvaltningens sagsbehandler.

§ 20. Hvis barnet inddrages i en sag om forældremyndighed, barnets bopæl og/eller samvær ved en samtale med barnet, skal denne samtale afholdes af en børnesagkyndig.

Stk. 2. Barnet skal tilbydes rådgivning i forbindelse med samtalen.

§ 22. Familiestyrelsen behandler klager over statsforvaltningens afgørelser, der er omfattet af lovens § 41, stk. 1 eller 3, Haagerbørnebeskyttelseskonventionens artikel 8 eller 9 og bekendtgørelsens § 21 a, stk. 1, og § 21 c. Statsforvaltningen Syddanmark behandler klager over afgørelser truffet af myndigheder, institutioner m.v. efter lovens § 23, stk. 3, medmindre afgørelsen er truffet af sundhedsvæsenet.

Stk. 2. Klage efter stk. 1 indgives til den statsforvaltning, der har truffet afgørelsen. Statsforvaltningen videresender klagen og sagens akter til Familiestyrelsen.

§ 23. Statsforvaltningen kan genoptage behandlingen af en påklaget afgørelse, hvis

1) klagen indeholder en ansøgning, som statsforvaltningen ikke har taget stilling til,

2) klagen indeholder væsentlige nye oplysninger,

3) der foreligger væsentlige oplysninger, som statsforvaltningen ikke har taget stilling til, eller

4) der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen.

Stk. 2. Klageren kan påklage statsforvaltningens beslutning om at genoptage sagen til Familiestyrelsen.

§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2007.