Civilretdirektoratets skrivelse af 12.11.1997 til samtlige statsamter, herunder Københavns Overpræsidium, Rigsombudet på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland
I Skarrildhusberetningen for 1996 pkt. D.3. redegjorde Civilretsdirektoratet for
praksis ved fastsættelse af samvær på baggrund af loven om forældremyndighed og
samvær, der trådte i kraft den 1. januar 1996.
Ved nyhedsbrev af 13. februar 1997 udsendte direktoratet justitsministerens svar
til Retsudvalget på spørgsmål 53 og 54 vedrørende administrativ praksis bl.a. i
relation til den nye lov om forældremyndighed og samvær.
Direktoratet har siden ved cirkulæreskrivelse af 23. april
1997 redegjort for praksis vedrørende udvalgte sagsområder, herunder hverdags-
og erstatningssamvær.
Civilretsdirektoratet har nu gennemgået også andre områder af praksis med henblik
på at øge mulighederne for at fastsætte differentierede samværsordninger og for
at øge omfanget af samvær inden for de i loven fastsatte rammer og under hensyn
til, hvad der konkret må antages at være bedst for barnet.
På baggrund af denne gennemgang kan direktoratet hermed oplyse følgende:
1. Weekendsamvær
Hvis alternativet til et forlænget weekendsamvær er, at barnet opholder sig på institution,
f.eks. børnehave eller fritidsordning, kan det tale for udvidelse af samværet, da
det som udgangspunkt må anses for at være bedre for barnet at være sammen med en
af forældrene end i en institution.
Såfremt hverdagssamvær ikke kan lade sig gøre som følge af f.eks. store geografiske
afstande eller lange arbejdsdage, kan det på tilsvarende måde tale for udvidelse
af samværet, således at weekendsamværet kan starte tidligere på dagen.
Tilsvarende kan der fastsættes forlænget weekendsamvær, hvis der på grund af geografiske,
økonomiske, arbejdsmæssige eller andre lignende forhold er fastsat samvær sjældnere
end hver anden weekend.
2. Samvær juleaften
Hidtil har det været udgangspunktet, at der normalt alene fastsættes samvær juleaften,
hvis forældrene tidligere har aftalt, at der skal være juleaftensamvær, eller der
tidligere har været praktiseret samvær juleaften.
Civilretsdirektoratet finder, at der bør åbnes mulighed for, at der fremover i relation
til samvær juleaften kan fastsættes en vekselordning, således at barnet er hos den
ene af forældrene juleaften i lige år og hos den anden i ulige år.
Hvis der er tale om en førstegangs fastsættelse af samvær efter en samlivsophævelse,
bør udgangspunktet være, at der fastsættes en vekselordning. Hvis barnet er så lille,
at der ikke bør fastsættes samvær med overnatning, kan praktiske forhold dog udsætte
iværksættelsen af en sådan ordning.
I andre tilfælde bør der lægges vægt på, hvor barnet traditionelt har holdt juleaften,
herunder på hvor længe det er siden, at barnet har holdt juleaften sammen med samværsberettigede.
Jo flere år i træk barnet har holdt juleaften hos den, som har barnet boende, des
mere taler hensynet til barnet i almindelighed for, at denne juletradition bevares.
3. Feriesamvær
Det kan som hidtil tale for en udvidelse af sommerferiesamværet, at der tidligere
har været en deleordning. En tidligere deleordning er ligeledes et argument for
fastsættelse af efterårs- og vinterferiesamvær.
De fleste skolebørn har i de senere år fået både efterårs- og vinterferie. Der bør
derfor i højere grad end tidligere åbnes op for feriesamvær i efterårsferien eller
i vinterferien.
Hvis alternativet til et øget feriesamvær er, at barnet skal på institution, fordi
den, som barnet bor hos, ikke har ferie, bør der normalt fastsættes øget feriesamvær.
Det skal også herudover være muligt konkret at udvide feriesamværet, f.eks. i situatione
hvor der på denne måde kan kompenseres for et begrænset weekendsamvær.
For så vidt angår sommerferiens placering, er det direktoratets opfattelse, at hvis
forældrene ønsker at holde ferie i samme periode, må den af forældrene, som kan
flytte sin ferie, vige for den, som ikke kan flytte sin ferie.
Hvis ingen af forældrene kan placere ferien anderledes, er det direktoratets opfattelse,
at forældrene enten må dele sommerferieperioden, eller også må en af forældrene
have barnet i den kommende efterårsferie og/eller vinterferie. Muligheden for -
udover sommerferie, påske- og juleferien - at inddrage efterårs- og vinterferie
i ferieplanlægningen bør medvirke til, at det giver barnet mere sammenhængende ferieperioder
med hver af forældrene. Det bemærkes endvidere, at ferien efter omstændighederne
kan placeres udenfor skolernes ferier, dog kan samværet ikke gribe ind i barnets
skolegang, herunder børnehaveklasse.
4. Søskendeforhold
Der har hidtil været en tilbøjelighed til at stille søskende ens med hensyn til
samvær. Det har dog ikke været gældende, hvis der var stor aldersforskel mellem
dem.
Hvis et af flere børn under en samtale i statsamtet efter § 29 i lov om forældremyndighed
og samvær oplyser, at det ikke ønsker samvær, bør samværet for de yngre søskende
som udgangspunkt kun ophæves, hvis der er særskilt grundlag herfor.
Opmærksomheden henledes på, at der ifølge vejledning nr. 214 af 20. december 1995
i videre omfang skal udarbejdes børnesagkyndige erklæringer ved afslag på og ophævelse
af samvær.
5. Samvær med mindre børn
Har den samværsberettigede ikke boet sammen med barnet i en længere periode, har
det hidtil været udgangspunktet, at der ikke fastsættes samvær med overnatning,
før barnet er omkring 2 1/2 år. Er der ikke fastsat samvær med overnatning, er der
heller ikke fastsat feriesamvær med overnatning.
Feriesamværet med et barn indtil 4 år har hidtil i almindelighed været fastsat til
1 uge.
Det er Civilretsdirektoratets opfattelse, at udgangspunktet i videre omfang end
hidtil bør fraviges i forbindelse med, at der for fremtiden i hvert enkelt sag foretages
en mere konkret vurdering.
Der kan herefter fastsættes samvær med overnatning, hvis barnet har været vant til
at sove andre steder end i sit hjem, ligesom der som hidtil skal lægges vægt på,
om barnet er vant til at blive passet af den samværsberettigede.
Hvis barnet ikke er vant til at være sammen med samværsberettigede, eller der er
konkrete forhold, som taler imod fastsættelse af samvær med overnatning med det
samme, kan statsamtet træffe afgørelse om, at der i en overgangsperiode udøves samvær
uden overnatning, og således at samværet fra et bestemt tidspunkt bliver med overnatning.
Det er fortsat udgangspunktet, at der fastsættes samvær 1 uge i sommerferien for
mindre børn.
Direktoratet vil dog henlede opmærksomheden på, at det ved vurderingen af, hvorvidt
der skal fastsættes 1 eller 2 ugers sommerferiesamvær, må have betydning, hvornår
den samværsberettigede har fået barnet på samvær med overnatning.
Med venlig hilsen
Civilretsdirektoratet
William Rentzmann
/Lars Thøgersen
