Civilretdirektoratets skrivelse af 23.04.1997 til samtlige statsamter, herunder Københavns Overpræsidium, om samvær
Som bekendt trådte lov om forældremyndighed og samvær i kraft den 1. januar 1996.
I den forbindelse blev der udstedt en bekendtgørelse om forældremyndighed og samvær
(bekendtgørelse nr. 994 af 14. december 1995) samt en vejledning (Civilretsdirektoratets
vejledning om forældremyndighed og samvær nr. 214 af 20. december 1995).
Civilretsdirektoratet har siden på Skarrildhuskurset i oktober 1996 redegjort for
praksis. Der henvises til beretningen, pkt. D.3. Endelig har Civilretsdirektoratet
ved nyhedsbrev af 13. februar 1997 udsendt justitsministerens svar til Retsudvalget
på spørgsmål 53 og 54 vedrørende administrativ praksis i relation til den nye lov
om forældremyndighed og samvær.
På baggrund af indvundne erfaringer med den nye lov skal vi nu henlede statsamternes
opmærksom på følgende forhold:
1. Børnesagkyndig rådgivning
Det fremgår af § 28 i lov om forældremyndighed og samvær, at statsamterne skal tilbyde
børnesagkyndig rådgivning til både forældre og børn. Dette er nærmere uddybet i
Civilretsdirektoratets vejledning om forældremyndighed og samvær, hvor det anføres,
at rådgivningstilbuddet skal fremsættes over for både voksne og børn, idet det således
bør sikres, at barnet - hvis muligt - inddrages i rådgivningen. Rådgivning skal
ifølge vejledningen finde sted blot en af forældrene eller barnet har taget imod
tilbuddet. Det er Civilretsdirektoratets opfattelse, at selv forholdsvis små børn
kan have behov for rådgivning.
2. Midlertidigt samvær
Behandler statsamtet en sag, hvor der er tvist om forældremyndighedsspørgsmålet,
f.eks. i forbindelse med en ansøgning om fri proces, bør statsamtet vejlede den
pågældende part om muligheden for et midlertidigt samvær, jf. lovens § 26. Som anført
i vejledningen s. 4 må omfanget af et midlertidigt samvær under en verserende forældremyndighedssag
fastlægges i lyset af, at det er meningen, at barnet skal bevare kontakten med begge
forældre under forældremyndighedstvisten. Der vil således kunne fastsættes samvær
ud over det, der i øvrigt ville være muligt inden for rammerne af sædvanlig praksis
for fastsættelse af samvær.
Såfremt en sag om etablering af samvær trækker ud, bør statsamtet af egen drift
henlede ansøgerens opmærksomhed på mulighederne for at få midlertidigt samvær.
Civilretsdirektoratet vil i den forbindelse snarest mulig foretage en revision af
pjecen "Med barnet i centrum" og indføje oplysninger om mulighederne for
at få midlertidigt samvær.
De nærmere regler for fastsættelse af midlertidigt samvær er i øvrigt gennemgået
i vejledningen s. 4 samt i Skarrildhusberetningen 1996 s. 48f.
3. Udvidet samvær
For så vidt angår førstegangsfastsættelse af samvær, hvor forældrene efter aftale
hidtil har udøvet en deleordning eller en meget vid besøgsordning, skal vi henlede
statsamternes opmærksomhed på § 17 stk. 2 i lov om forældremyndighed og samvær,
hvoraf det fremgår, at statsamterne kan ændre en aftale om samvær, hvis ændringen
er bedst for barnet, navnlig på grund af forandrede forhold, se endvidere vejledningen
s. 3.
Det er på den baggrund Civilretsdirektoratets opfattelse, at statsamterne ved fastsættelse
af samværets omfang skal tage hensyn til omfanget af den hidtidige kontakt mellem
barnet og den samværsberettigede. Dette vil normalt betyde, at der skal fastsættes
samvær i - ofte betydeligt - videre omfang end efter statsamternes og Civilretsdirektoratets
sædvanlige retningslinier.
Det er imidlertid fortsat direktoratets opfattelse, at loven om forældremyndighed
og samvær ikke indeholder hjemmel til at fastsætte egentlige deleordninger. Spørgsmålet
herom er for tiden under overvejelse hos Folketingets Ombudsmand. Statsamterne vil
blive orienteret, når ombudsmandens afgørelse foreligger.
4. Hverdagssamvær
Som anført i Skarrildhusberetningen 1991 pkt. D.3. er det direktoratets holdning,
at en ansøgning om hverdagssamvær som udgangspunkt bør imødekommes. Direktoratet
skal anmode om, at statsamterne ved fastsættelse af hverdagssamvær for fremtiden
overvejer særskilt, om det vil være bedst for barnet, at samværet fastsættes med
overnatning.
5. Erstatningssamvær
Med hensyn til spørgsmålet om fastsættelse af samvær som følge af mistet samvær
(erstatningssamvær) på grund af sygdom hos barnet, bør statsamtet efter en konkret
vurdering af, hvad der er bedst for barnet, fastsætte helt eller delvist erstatningssamvær.
Hvis samvær bortfalder som følge af chikane, bør der fremover i almindelighed fastsættes
helt eller delvist erstatningssamvær, medmindre hensynet til barnet taler imod.
6. Langvarig adskillelse
Sabotage fra den, som barnet bor hos, bør i øvrigt tillægges betydelig vægt ved
vurderingen af, om samvær bør afslås eller ophæves som følge af lang tids manglende
kontakt, jf. vejledningen s. 3, hvoraf det fremgår, at der skal lægges vægt på årsagen
til den langvarige adskillelse.
7. Begrundelse
Det følger af grundsætningen om, at der altid skal foretages en konkret vurdering
i samværssager, at afgørelserne skal begrundes individuelt. Det skal derfor fremgå
af afgørelsen, hvilke hensyn der har været bestemmende i sagen, således at der ikke
alene henvises til "fast praksis" eller "retningslinier".
8. Retsbogsudskrift
Ifølge Civilretsdirektoratets vejledning nr. 214 af 20. december 1995 pkt. 3 sidste
afsnit bør statsamtet være en part i en samværssag behjælpelig med at anmode retten
om en udskrift af eventuelle aftaler eller tilkendegivelser om samværet, som er
nedskrevet af retten under en retssag om forældremyndighed. På given foranledning
henledes statsamternes opmærksomhed på ny herpå.
Med venlig hilsen
Civilretsdirektoratet
William Rentzmann
/Jonna Waage
