Bekendtgørelse om notarialforretninger
Ændringer
Kapitel 1 Kompetence
Kapitel 2 Fremgangsmåden ved notarialforretninger
Kapitel 3 Godtgørelse af identitet
Kapitel 4 Fortegnelse over notarialforretninger
Kapitel 5 Notarialattest
Kapitel 6 Dokumenter på fremmedsprog
Kapitel 7 Genparter
Kapitel 8 Udskrift af fortegnelse over notarialforretninger m.v.
Kapitel 9 Centralregistret for Testamenter
Kapitel 9 a Fremtidsfuldmagtsregistret
Kapitel 10 Lodtrækninger
Kapitel 11 Ikrafttræden m.v.
Bilag 1
Ændringer
Bekg. nr. 1555 af 18.12.2007
om notarialforretninger
Som ændret ved
Bekg. nr. 839 af 06.07.2011 (Afskaffelse af genpartspapir fra d. 15.07.2011)
Bekg. nr. 1118 af 23.09.2013
(Navneunderskriftsprøve, jf. § 7 a) fra d. 01.10.2013.
Bekg. nr. 1161 af 28.10.2014 (Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse
om notarialforretninger) fra d. 02.11.2014.
Bekg. nr. 1021 af 23.08.2017
(Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om notarialforretninger) fra d. 01.09.2017.
I medfør af § 11, stk. 3, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257
af 13. oktober 2016, § 63, stk. 3, i arveloven, lov nr. 515 af 6. juni 2007, og
§ 3, stk. 4, i lov nr. 618 af 8. juni 2016 om fremtidsfuldmagter, fastsættes:
Indledningen er ændret ved § 1.1 i
bekg. nr. 1021 af 23.08.2017 fra d. 01.09.2017. Hidtidig formulering:
I medfør af § 11, stk. 3, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1261
af 23. oktober 2007, og § 63, stk. 3, i arveloven, lov nr. 515 af 6. juni 2007,
fastsættes:
Kapitel 1: Kompetence
§ 1. Notaren har til opgave at overvære eller
selv at foretage handlinger af retlig betydning for ved sin bekræftelse at sikre
en dokumentation, der efter lovgivning eller praksis tillægges særlig beviskraft.
§ 2. Notarialforretninger hører under byretterne
og foretages på dommerkontoret.
Stk. 2. Når omstændighederne taler for det, kan
notaren foretage notarialforretninger et andet sted inden for retskredsen.
Stk. 3. Er det ikke muligt at skaffe en notar
fra retskredsen til stede, kan notarialforretningen om nødvendigt foretages af en
notar fra en anden byret.
Stk. 4. Notaren foretager notarialforretninger
for enhver, uanset dennes tilknytning til retskredsen.
Kapitel 2: Fremgangsmåden ved notarialforretninger
§ 3. Den, der anmoder om foretagelse af en
notarialforretning, skal give notaren de oplysninger, som er nødvendige til sagens
behandling. Notaren kan bestemme, at anmodningen skal være skriftlig og vedlagt
de dokumenter, som notaren finder nødvendige.
§ 4. Den, der anmoder om foretagelse af en
notarialforretning, skal om nødvendigt sørge for medvirken af en tolk eller døvetolk,
som notaren kan godkende.
Stk. 2. En person kan ikke virke som tolk eller
døvetolk ved oprettelse af en testamentarisk disposition, hvis den pågældende ville
være udelukket fra at være testamentsvidne, jf. arvelovens § 64, stk. 3.
§ 5. Notaren fastsætter tid og sted for notarialforretningen
og underretter den, der har anmodet om forretningens foretagelse, herom.
§ 6. Notaren vejleder i fornødent omfang
om betydningen af indholdet af det dokument eller den handling, som notaren skal
attestere. Notaren vejleder endvidere i fornødent omfang om fremgangsmåden ved notarialforretningen
og om betydningen af sin medvirken.
Kapitel 3: Godtgørelse af identitet
§ 7. Den, der ønsker at
få foretaget en notarialforretning, skal godtgøre sin identitet over for notaren
ved at forevise pas eller kørekort, ved bekræftelse af en advokat eller på anden
betryggende måde.
Stk. 2. Ved oprettelse af en testamentarisk disposition
eller en tilkendegivelse om forældremyndighed efter § 16 i forældreansvarsloven
skal opretteren dokumentere sit personnummer, hvis vedkommende er registreret i
Det Centrale Personregister. En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister,
skal dokumentere sin fødselsdato.
§ 7 a. Notaren kan tillade, at selskaber
og andre juridiske personer (selskabet m.v.) omfattes af en ordning, hvorefter notarforretninger
vedrørende selskabet m.v. kan foretages på grundlag af en underskriftsprøve fra
de tegningsberettigede eller på anden måde af selskabet m.v. bemyndigede personer
(navneunderskriftsprøve).
Stk. 2. Anmodning om at blive omfattet af en ordning
som nævnt i stk. 1 skal indgives til notaren og skal indeholde oplysninger om det
nærmere behov for at få foretaget notarialforretninger på baggrund af en navneunderskriftsprøve,
herunder omfanget af forventede notarialforretninger pr. år. Anmodningen skal endvidere
indeholde oplysninger om, hvilke personer der ønskes omfattet af ordningen.
Stk. 3. De tegningsberettigede eller på anden
måde bemyndigede personer for de selskaber m.v., der omfattes af en ordning som
nævnt i stk. 1, skal underskrive en navneunderskriftsprøve mod godtgørelse af identitet
over for notaren, jf. § 7, stk. 1, og skal bemyndige notaren til at attestere dokumenter
underskrevet af de pågældende.
Stk. 4. En navneunderskriftsprøve er gyldig i
to år, medmindre notaren har fastsat en kortere gyldighedsperiode.
§ 7 a er indsat ved
bekg. nr. 1118 af 23.09.2013 fra d. 01.10.2013
Kapitel 4 Fortegnelse over notarialforretninger
§ 8. Enhver notarialforretning noteres i
en fortegnelse over notarialforretninger, der skal indeholde en kort beskrivelse
af notarialforretningen.
Kapitel 5: Notarialattest
§ 9. Hvis notarialforretningen angår et dokument,
forsyner notaren dokumentet med en beskrivelse af notarialforretningen (notarialattest).
Stk. 2. I andre tilfælde kan notarialattesten
udfærdiges i et selvstændigt dokument, eventuelt som en udskrift af fortegnelsen
over notarialforretninger.
§ 10. Notarialattesten skal indeholde oplysning
om
1) tid og sted for notarialforretningen,
2) hvordan identiteten på den, der har anmodet om
notarialforretningens foretagelse, er godtgjort,
3) rettelser eller tilføjelser i dokumentet, og
4) andre omstændigheder af betydning for notarialforretningen
§ 11. Ved oprettelse af en testamentarisk
disposition skal notarialattesten ud over oplysningerne efter § 10 indeholde oplysning
om
1) notarens vurdering af, om testator er i stand til
fornuftmæssigt at oprette den testamentariske disposition, og
2) hvilke personer der er til stede under notarialforretningen.
Kapitel 6: Dokumenter på fremmedsprog
§ 12. Notaren kan attestere underskrift på
eller vedkendelse af indholdet i et dokument, der er skrevet på et fremmedsprog,
når den, der har anmodet om notarialforretningen, erklærer sig bekendt med indholdet.
§ 13. Notaren kan udfærdige notarialattesten
på et fremmedsprog, som notaren behersker i fornødent omfang.
Kapitel 7: Genparter
§ 14. Efter anmodning opbevares en genpart
af en testamentarisk disposition eller et andet dokument, der er underskrevet eller
vedstået for en notar, på dommerkontoret.
Stk. 2. Genpart af testamentariske dispositioner
og tilkendegivelser om forældremyndighed efter § 16 i forældreansvarsloven skal
have en forside udformet i overensstemmelse med bilag 1.
§ 15. Genpart skal være
fremstillet af almindeligt papir i A4-format
Stk. 2. Genparten skal være tydelig og letlæselig
og skal gengive teksten uden overflødige mellemrum. Genparten må ikke indeholde
blanke sider, herunder ubeskrevne bagsider.
Stk. 3. Genpart i form af fotokopi kan anvendes.
Genparten skal være fremstillet af almindeligt papir i A4-format
§ 15, stk. 1 er ændret ved bekg.
nr. 839 af
06/07/2011 fra d. 15.07.2011 Tidligere formulering:
Genpart skal være fremstillet af papir, der er forsynet med vandmærket AUTORISERET
GENPARTPAPIR, og som er godkendt af Justitsministeriet.
§ 15, stk. 3 er ændret ved bekg. nr. 839 af
06/07/2011 fra d. 15.07.2011 Tidligere formulering: Genpart i form af fotokopi kan anvendes, hvis
genparten er fremstillet på autoriseret genpartpapir.
§ 16. Genparter opbevares på betryggende
måde på dommerkontoret.
Stk. 2. Genparter kan opbevares i elektronisk
form.
§ 16 a. Reglerne i §§ 14-16
finder ikke anvendelse for fremtidsfuldmagter, jf.
lov om fremtidsfuldmagter.
§ 16 a er indsat ved § 1.2 i
bekg. nr. 1021 af 23.08.2017 fra d. 01.09.2017.
Kapitel 8: Udskrift af fortegnelse over notarialforretninger m.v.
§ 17. Den, der har fået
foretaget en notarialforretning, og andre, der har en retlig interesse i forretningen,
kan efter reglerne i retsplejelovens § 41 få udleveret en udskrift hos notaren af
fortegnelsen over notarialforretninger og af de øvrige dokumenter vedrørende notarialforretningen,
som opbevares på dommerkontoret.
Kapitel 9: Centralregistret for Testamenter
§ 18. Testamentariske dispositioner og tilkendegivelser
om forældremyndighed efter § 16 i forældreansvarsloven, der er oprettet for en dansk
notar, registreres i Centralregistret for Testamenter.
§ 19. Centralregistret for Testamenter føres
ved Tinglysningsretten.
§ 20. Notaren foretager indberetning til
Centralregistret for Testamenter. Indberetningen sker elektronisk eller ved brug
af et indberetningskort godkendt af Justitsministeriet.
Kapitel 9 a: Fremtidsfuldmagtsregistret
Kapitel 9 a er indsat ved § 1.3 i
bekg. nr. 1021 af 23.08.2017 fra d. 01.09.2017.
§ 20 a. Fremtidsfuldmagtsregisteret føres digitalt ved
Tinglysningsretten.
§ 20 a er indsat ved § 1.3 i
bekg. nr. 1021 af 23.08.2017 fra d. 01.09.2017.
§ 20 b. En fremtidsfuldmagt, som er oprettet i Fremtidsfuldmagtsregisteret,
notarpåtegnes digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret.
Stk. 2. Udover de forhold, som er nævnt i § 3, stk. 2, i lov om fremtidsfuldmagter,
påser notaren i forbindelse med sin påtegning, at fremtidsfuldmagten er underskrevet
digitalt af fuldmagtsgiveren.
§ 20 b er indsat ved § 1.3 i
bekg. nr. 1021 af 23.08.2017 fra d. 01.09.2017.
Kapitel 10: Lodtrækninger
§ 21. Notaren foretager lodtrækninger enten
manuelt eller ved hjælp af edb.
Stk. 2. Notaren kan forlange, at de i en lodtrækning
deltagende lodder skal være fortløbende nummereret.
§ 22. Hvis der til lodtrækningen anvendes
et edb-program, der stilles til rådighed af den, der har anmodet om lodtrækningens
foretagelse, kan notaren forlange en sagkyndig erklæring om, at programmet opfylder
de krav, der med rimelighed kan stilles til tilfældig udvælgelse af vindende numre.
§ 23. Notaren skal i fortegnelsen over notarialforretninger
indføre en beskrivelse af, hvorledes lodtrækningen er foretaget og angive de udtrukne
numre.
Kapitel 11: Ikrafttræden m.v.
§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den
1. januar 2008.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 843 af 30. november
1998 om notarialforretninger ophæves.
Justitsministeriet, den 18. december 2007
Lene Espersen
/ Torben Jensen
Bilag 1
Genpart af en testamentarisk disposition eller tilkendegivelse om forældremyndighed
(udfyldes af notaren)
Rettens journalnummer:
|
(udfyldes af notaren)
Dato for oprettelse:
|
Opretterens fulde navn og fødenavn:
|
Efternavn
|
Cpr.nr.
|
Fødenavn (hvis fødenavnet er et andet end det nuværende navn)
|
Samtlige fornavne
|
Tidligere fornavne (hvis de tidligere fornavne er forskellige fra de nuværende fornavne)
|
Bopæl
|
Medopretterens fulde navn og fødenavn:
|
Efternavn
|
Cpr.nr.
|
Fødenavn (hvis fødenavnet er et andet end det nuværende navn)
|
Samtlige fornavne
|
Tidligere fornavne (hvis de tidligere fornavne er forskellige fra de nuværende fornavne)
|
Bopæl
|
(sæt kryds
|
|
□
|
Testamente eller kodicil
|
|
□
|
Testamente eller kodicil indeholdende en tilkendegivelse efter § 16 i forældreansvarsloven
(børnetestamentarisk disposition)
|
|
□
|
Tilkendegivelse efter § 16 i forældreansvarsloven (børnetestamente)
|
|
□
|
Annullation
|
(sæt kryds)
Successionsrækkefølge
|
Hvis ja, oplys cpr. - eller CVR. nr. på de enkelte arvinger/legatarer:
|
Ja: □
|
Nej: □
|
1.
|
|
2.
|
|
3.
|
|
4.
|
|
5.
|
|
6.
|
|
7.
|
Tidligere testamente/kodicil/tilkendegivelse efter § 16 i forældreansvarsloven/annullation
oprettet i
(by): _______________________________ eller ved Retten
i (navnet på retten):
___________________________________
Den (dato): _________________________
|
Opretterens og medopretterens underskifter:
|
|
Bilag 1 er ændret ved § 1.1 i
Bekg. nr 1161 af 28.10.2014 fra d. 02.11.2014. Bilag
1
affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. Hidtidig formulering:
Genpart af
en testamentarisk disposition eller tilkendegivelse om forældremyndighed
(udfyldes af notaren)
Rettens journalnummer:
|
(udfyldes af notaren)
Dato for oprettelse:
|
Opretterens fulde navn og fødenavn:
|
Efternavn
|
Fødenavn (hvis fødenavnet er et andet end det nuværende efternavn)
|
|
Cpr.nr.
|
Samtlige fornavne
|
Tidligere fornavne (hvis de tidligere fornavne er forskellige fra de
nuværende fornavne)
|
Bopæl
|
Medopretterens fulde navn og fødenavn:
|
Efternavn
|
Fødenavn (hvis fødenavnet er et andet end det nuværende efternavn)
|
|
Cpr.nr.
|
Samtlige fornavne
|
Tidligere fornavne (hvis de tidligere fornavne er forskellige fra de
nuværende fornavne)
|
Bopæl
|
(sæt kryds)
□ Testamente eller kodicil
□ Testamente eller kodicil indeholdende en tilkendegivelse efter
§ 16 i forældreansvarsloven (børnetestamentarisk disposition)
□ Tilkendegivelse efter § 16 i forældreansvarsloven (børnetestamente)
□ Annullation
|
Tidligere testamente/kodicil/tilkendegivelse efter § 16 i forældreansvarsloven
/annullation oprettet i
(by): ______________________________
eller ved Retten i (navnet på retten): ______________________________
den (dato): _____________________________
|
Opretterens og medopretterens underskrifter:
|
Advokat Jørgen U. Grønborg