Bekendtgørelse om behandling af værgemåls- og værgesager samt om samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelsen)

Bekg. nr. 961 af 27.06.2025, som d. 01.07.2025 afløste bekg. nr. 1075 af 11.12.2003.

Kapitel 2: Værgemåls- og værgesager, §§ 2-7

Kapitel 3: Behandling af sager efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, §§ 8-11

Kapitel 5: Værgens vederlag m.v., §§ 16-27

I medfør af § 23, stk. 1 og 2, § 32, stk. 2, og § 51, stk. 3, i værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021, og efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsættes:

Kapitel 1: Anvendelsesområde

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse ved Familieretshusets behandling af sager om værgemål og værger samt sager om vederlag og udlæg til værger, medmindre andet er bestemt nedenfor.

Kapitel 2: Værgemåls- og værgesager

Lægeerklæring

§ 2. Hvis en lægeerklæring skal indhentes til brug for en sag, skal lægeerklæringen så vidt muligt indeholde oplysninger om,

1) den pågældende befinder sig i en helbredstilstand omfattet af værgemålslovens § 5, stk. 1 eller 2, eller § 7, stk. 1,

2) tilstanden må anses for varig eller forbigående,

3) hvilken betydning tilstanden skønnes at have for den pågældendes evne til at tage vare på sine anliggender,

4) den pågældende med nytte kan udtale sig om et eventuelt værgemål, herunder om den pågældende har tilkendegivet sin mening herom, og

5) grundlaget for udarbejdelsen af lægeerklæringen, herunder om lægens kendskab til den pågældende.

§ 3. Lægeerklæringen kan afgives af den pågældendes sædvanlige læge.

Stk. 2. Hvis den pågældende på tidspunktet for lægeerklæringens afgivelse er eller kort forinden har været indlagt på et hospital, kan lægeerklæringen afgives af en af de læger, der har deltaget i behandlingen på hospitalet.

Stk. 3. Hvis afgivelse af lægeerklæringen forudsætter en viden eller erfaring, som den pågældendes sædvanlige læge eller en læge efter stk. 2 ikke har, afgives lægeerklæringen af en speciallæge.

Partshøring af den, som sagen angår

§ 4. Familieretshuset giver snarest muligt og senest samtidig med underretning efter værgemålslovens § 20 den, som sagen angår, meddelelse om en anmodning efter lovens § 5 eller §§ 7-12, medmindre den pågældende er bekendt med anmodningen.

Stk. 2. I sager om værgemål efter værgemålslovens § 5, stk. 2, eller § 7 indkalder Familieretshuset den, som sagen angår, til et møde. Familieretshuset skal under mødet vejlede den pågældende om retsvirkningerne af værgemålet og søge anmodningen om værgemålet bekræftet.

Stk. 3. Inden Familieretshuset træffer afgørelse i andre sager om værgemål og værger end sager efter lovens § 5, stk. 2, eller § 7, skal Familieretshuset anmode den, som sagen angår, om en skriftlig eller mundtlig udtalelse, og gøre den pågældende bekendt med, at denne har ret til et møde om sagen. Familieretshuset kan dog undlade dette, hvis den pågældende ikke med nytte kan udtale sig om spørgsmålet. Anmodning om en udtalelse og oplysning om retten til et møde skal ske senest samtidig med, at den pågældende gøres bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse, jf. lovens § 19, stk. 1.

Underretning af andre end den, som sagen angår

§ 5. Underretning efter værgemålslovens § 20 skal ske snarest efter, at anmodningen er modtaget.

Meddelelse til forvaltningsafdelingen

§ 6. Ved iværksættelse eller ændring af værgemål, som medfører, at der skal indleveres midler til bestyrelse i en godkendt forvaltningsafdeling, jf. § 42 eller § 43, 2. pkt., i værgemålsbekendtgørelsen, giver Familieretshuset meddelelse om afgørelsen, herunder om hvem der er beskikket som værge, til en forvaltningsafdeling, der udpeges af værgen, jf. dog stk. 2, 1. pkt. Peger værgen ikke på nogen forvaltningsafdeling, beslutter Familieretshuset, hvilken forvaltningsafdeling meddelelsen skal sendes til.

Stk. 2. Bestyres der allerede midler i en forvaltningsafdeling, giver Familieretshuset meddelelse til forvaltningsafdelingen om afgørelser efter værgemålslovens §§ 9 eller 10. Familieretshuset giver endvidere forvaltningsafdelingen meddelelse om beskikkelse af en ny værge eller af en særlig værge.

§ 7. I sager om værger for børn og unge, jf. værgemålslovens kapitel 1, finder reglerne i §§ 2-4 og § 6, stk. 1 og 2, 1. pkt., ikke anvendelse.

Stk. 2. I sager om foreløbige værgemål efter lovens § 21 finder reglerne i §§ 2-6 kun anvendelse i det omfang, det er foreneligt med den foreløbige afgørelses karakter.

Stk. 3. I sager om særlige værgemål, jf. lovens kapitel 8, finder reglerne i §§ 2 og 3 og § 6, stk. 1 og 2, 1. pkt., ikke anvendelse, og reglerne i §§ 4 og 5 finder kun anvendelse i det omfang, det er foreneligt med afgørelsens midlertidige karakter.

Kapitel 3: Behandling af sager efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen

§ 8. Tilsynet med værger i de tilfælde, der er nævnt i artikel 5, 6, 7, 11 eller 12 i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen), føres af Familieretshuset.

§ 9. En anmodning fra en udenlandsk myndighed om kompetenceoverførsel efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionens artikel 8 eller 9 indgives til Familieretshuset.

§ 10. Efter anmodning fra en værge kan Familieretshuset udstede en attest om værgemålet over en mindreårig, der har bopæl i Danmark, når værgemålet følger af dansk ret.

Stk. 2. Attesten udstedes på en godkendt blanket.

§ 11. Familieretshuset kan tilbagekalde en attest, der er udstedt efter § 10, hvis forholdene har ændret sig, eller hvis indholdet af attesten ikke er korrekt.

Kapitel 4: Faste værger

Antagelse

§ 12. Familieretshuset antager efter ansøgning et antal personer (faste værger), der er villige til at lade sig beskikke som værger. Antallet af faste værger fastlægges af Familieretshuset på grundlag af en vurdering af behovet.

Stk. 2. Ansøgninger til ledige stillinger som faste værger kan indkaldes ved opslag i den lokale presse. Opslag kan endvidere ske i fagtidsskrifter eller på anden måde, der er egnet til at sikre, at der kan antages det fornødne antal egnede personer.

§ 13. Antagelse som fast værge sker indtil videre, medmindre Familieretshuset bestemmer andet.

Stk. 2. Familieretshuset kan bestemme, at hvervet som fast værge skal opslås ledigt eller ophøre hvert femte år efter antagelsen. Familieretshuset underretter den faste værge om en beslutning herom.

§ 14. Antagelse som fast værge medfører pligt til at lade sig beskikke som værge i de værgemål, som Familieretshuset eller retten tildeler den pågældende. Familieretshuset og retten kan, når der foreligger særlige grunde, efter anmodning fra en fast værge undlade at beskikke denne.

Ophør

§ 15. Hvervet som fast værge bortfalder

1) 3 måneder efter, at Familieretshuset har truffet bestemmelse efter § 13, stk. 2,

2) ved udløbet af en tidsbegrænset antagelse,

3) ved udgangen af den måned, hvori den faste værge fylder 70 år,

4) når den faste værge begærer sig fritaget for hvervet, eller

5) når den faste værge anmelder rekonstruktion eller kommer under konkurs.

Stk. 2. Familieretshuset kan fratage en fast værge hvervet, hvis den pågældende

1) i længere tid er fraværende på grund af sygdom, eller

2) der foreligger andre særlige grunde.

Stk. 3. Familieretshuset fratager en fast værge hvervet, hvis værgen gentagne gange eller groft har tilsidesat sine pligter som værge.

Stk. 4. Bortfald eller fratagelse af hvervet som fast værge medfører ikke, at beskikkelse som værge i det enkelte værgemål ophører, medmindre der træffes afgørelse om fratagelse af beskikkelsen efter værgemålslovens § 12.

Kapitel 5: Værgens vederlag m.v.

Faste og andre professionelle værger

§ 16. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold for den, der er under værgemål, 8.500 kr. årligt. Familieretshuset kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget med 500 kr. pr. erlagt time udover, hvad der forudsættes dækket af dette, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor ikke længere er til stede.

Stk. 2. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse beregne sig et vederlag på op til 5.000 kr. for etablering af værgemålet, herunder for udarbejdelse af fortegnelse over aktiver og passiver m.v., jf. § 3 i værgemålsbekendtgørelsen, baseret på en takst på 500 kr. pr. erlagt time, hvis der med etableringen er forbundet opgaver, som ikke med rimelighed kan anses for indeholdt i det faste vederlag efter stk. 1. Familieretshuset kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om der skal ydes et forhøjet vederlag, kan kompleksiteten af den pågældendes økonomi, herunder om den pågældende besidder aktiver i udlandet, inddrages.

Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres hvert år den 1. januar første gang den 1. januar 2026 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100. De i stk. 1 og 2 nævnte timesatser reguleres hvert år den 1. januar første gang den 1. januar 2026 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 10.

§ 17. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der omfatter alle personlige forhold for den, der er under værgemål, 10.000 kr. årligt. Familieretshuset kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget med 500 kr. pr. erlagt time udover, hvad der forudsættes dækket af dette, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor ikke længere er tilstede.

Stk. 2. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse beregne sig et vederlag på op til 2.500 kr. for etablering af værgemålet, baseret på en takst på 500 kr. pr. erlagt time, hvis der med etableringen er forbundet opgaver, som ikke med rimelighed kan anses for indeholdt i det faste vederlag efter stk. 1. Familieretshuset kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres hvert år den 1. januar første gang den 1. januar 2026 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100. De i stk. 1 og 2 nævnte timesatser reguleres hvert år den 1. januar første gang den 1. januar 2026 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 10.

§ 18. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der omfatter alle økonomiske og personlige forhold for den, der er under værgemål, 13.500 kr. Familieretshuset kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget med 500 kr. pr. erlagt time udover, hvad der forudsættes dækket af dette, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor ikke længere er tilstede.

Stk. 2. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse beregne sig et vederlag på op til 6.000 kr. for etablering af værgemålet, herunder for udarbejdelse af fortegnelse over aktiver og passiver m.v., jf. § 3 i værgemålsbekendtgørelsen, baseret på en takst på 500 kr. pr. erlagt time, hvis der med etableringen er forbundet opgaver, som ikke med rimelighed kan anses for indeholdt i det faste vederlag efter stk. 1. Familieretshuset kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om der skal ydes et forhøjet vederlag, kan kompleksiteten af den pågældendes økonomi, herunder om den pågældende besidder aktiver i udlandet, inddrages.

§ 19. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der er begrænset til at angå administration af den til enhver tid værende formue eller administration af arv, 1.500 kr. Familieretshuset kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget med 500 kr. pr. erlagt time udover, hvad der forudsættes dækket af dette, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor ikke længere er tilstede.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om der skal ydes et forhøjet vederlag, kan kompleksiteten af den pågældendes formue eller arv, herunder om den pågældende besidder aktiver i udlandet, inddrages.

§ 20. I nærmere begrænsede værgemål, jf. dog stk. 2, kan værgen baseret på en takst på 500 kr. pr. erlagt time beregne sig op til følgende vederlag:

1) 6.000 kr. for værgemål begrænset til at angå personlige og økonomiske dispositioner i relation til flytning i plejebolig eller botilbud.

2) 5.000 kr. for værgemål begrænset til at angå økonomiske dispositioner i forbindelse med salg af fast ejendom.

3) 2.500 kr. for værgemål begrænset til at angå adoption, faderskab, retssag eller indsigelse mod begunstigelse.

Stk. 2. Er et værgemål begrænset på anden måde, herunder tidsbegrænset, jf. værgemålslovens § 5, stk. 3, og § 8, stk. 2, fastsætter Familieretshuset vederlaget til den faste værge skønsmæssigt på grundlag af arbejdets omfang og værgemålets karakter. Vederlaget fastsættes indtil videre.

Stk. 3. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse beregne sig til et vederlag på op til 5.000 kr. for etableringen af værgemålet, baseret på en takst på 500 kr. pr. erlagt time, hvis der med etableringen er forbundet opgaver, som ikke med rimelighed kan anses for indeholdt i det faste vederlag efter stk. 1. Familieretshuset kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget.

Stk. 4. De i stk. 1 og 3 nævnte vederlag reguleres hvert år den 1. januar første gang den 1. januar 2026 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100. De i stk. 1 og 3 nævnte timesatser reguleres hvert år den 1. januar første gang den 1. januar 2026 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 10.

§ 21. Reglerne i §§ 16-20 finder efter ansøgning tilsvarende anvendelse for værger, som har påtaget sig hvervet som værge i kraft af deres profession (andre professionelle værger).

Andre værger

§ 22. Familieretshuset kan undtagelsesvis efter ansøgning tillægge andre værger helt eller delvist vederlag for deres arbejde.

Udlæg

§ 23. Familieretshuset kan i fornødent omfang kræve dokumentation for værgens nødvendige udlæg.

Stk. 2. Udlæg til kørsel i egen bil eller på egen motorcykel godtgøres efter de for ansatte i staten gældende regler. Værger, der er pårørende til personen under værgemål, kan kun godtgøres for udlæg til kørsel, der er foretaget i kraft af hvervet som værge. Værgerne kan selv beregne sig til størrelsen på godtgørelsen.

Stk. 3. Indgår et værgemål som et led i værgens øvrige forretningsdrift, kan værgen årligt godtgøres med følgende beløb til dækning af kontorholdsudgifter:

1) 900 kr. for værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold.

2) 700 kr. for værgemål, der omfatter alle personlige forhold.

3) 1.100 kr. for værgemål, der omfatter alle personlige og økonomiske forhold.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte beløb reguleres hvert år den 1. januar første gang den 1. januar 2026 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 10.

Betaling

§ 24. Den faste værge kan uden Familieretshusets godkendelse til sig selv udbetale vederlag efter § 16, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 17, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 18, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 19, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 20, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., og godtgørelse for udlæg til kørsel efter § 23, stk. 2, og til kontorholdsudgifter efter § 23, stk. 3. Familieretshuset kan udbetale vederlag uden nærmere kontrol i de tilfælde, hvor vederlaget efter § 25 betales af Familieretshuset.

Stk. 2. Andre værger kan uden Familieretshusets godkendelse til sig selv udbetale vederlag efter § 23, stk. 2.

§ 25. Den, der er under værgemål, betaler værgens vederlag og nødvendige udlæg, hvis den pågældendes indtægt overstiger 211.800 kr. Hvis den del af indtægten, der overstiger 211.800 kr., ikke kan dække værgens vederlag og nødvendige udlæg, betaler Familieretshuset resten, jf. dog stk. 2. Beløbet reguleres hvert år den 1. januar første gang den 1. januar 2026 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 2. Den, der er under værgemål, betaler, uanset bestemmelsen i stk. 1, værgens vederlag og nødvendige udlæg, hvis den pågældendes samlede formue er på 75.000 kr. eller derover. Hvis den del af formuen, der overstiger 75.000 kr., ikke kan dække værgens vederlag og nødvendige udlæg, betaler Familieretshuset resten. Ved opgørelse af formuen medregnes både den del af formuen, der er omfattet af værgemålet, og den del af formuen, der ikke er omfattet af værgemålet.

Stk. 3. Familieretshuset kan i særlige tilfælde helt eller delvist nedsætte betalingen for den, der er under værgemål.

Stk. 4. Vederlaget betales månedsvis bagud, medmindre Familieretshuset bestemmer andet.

§ 26. Indtægten efter § 25, stk. 1, udgør summen af

1) den personlige indkomst efter personskattelovens § 3 og

2) kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 med tillæg af aktieindkomsten efter personskattelovens § 4 a.

Stk. 2. Ved beregningen efter stk. 1 anvendes de indkomster, der fremgår af seneste årsopgørelse, uanset om indkomsterne er omfattet af værgemålet. Hvis summen af kapitalindkomsten og aktieindkomsten er negativ, ses der bort fra den.

Stk. 3. Afviger de aktuelle indtægtsforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligt fra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægten efter stk. 1, lægges de tilsvarende aktuelle indtægtsforhold til grund. Det samme gælder, hvis der ikke er opgjort nogen indtægt.

§ 27. I sager om samværgemål efter lovens § 7 og værgemål for gifte efter lovens § 33, stk. 1, finder reglerne i dette kapitel ikke anvendelse.

Kapitel 6: Ikrafttræden m.v.

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1075 af 11. december 2003 om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) ophæves.

Stk. 3. Indsendte ansøgninger om udbetaling af vederlag, Familieretshuset ikke har færdigbehandlet inden den 1. juli 2025, behandles efter bekendtgørelsens § 24, 1. pkt.

Stk. 4. Vederlag for 2025 beregnes efter denne bekendtgørelse.

Justitsministeriet, den 27. juni 2025

Peter Hummelgaard

/ Troels Sten Nielsen

Advokat Jørgen U. Grønborg