Lov om indkomstskat til staten (Statsskatteloven)
Lovens titel er ændret ved § 20.1 i
lov nr. 1219 af 27.12.1996
fra d. 29.12.1996 med virkning fra og med indkomståret 1997. Hidtidig formulering:
Lov om indkomst- og formueskat til staten
Lovændringer
A. Indkomstskatten, §§ 2-9
B. Formueskatten, §§ 10-16
C. Skatteligningen, §§ 17-34
I. De skattelignende Myndigheder, §§ 17-19
II. Mandtalsliste. Stedet for Skatteansættelsen,
Selvangivelse, §§ 20-22
III. Den foreløbige Ansættelse af Indkomst og Formue, §§ 23-25
IV. Skatteraadets Prøvelse af den foreløbige Ansættelse,
Skattens Paaligning m.v., §§ 26-30
V. Paaklage til Landsoverskatteraadet og dettes Kontrol
med Skatteligningen, §§ 31-34
D. Tilgang og Afgang af skattepligtige m.v., §§ 35-37
E. Skatteopkrævningen m.v., §§ 38-39
F. Straffebestemmelser m.v., §§ 40-47
G. Almindelige Bestemmelser, §§ 48-54
|
Lovændringer
Lov nr. 149
af 10.04.1922, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 304
af 22.12.1927. Ændringsloven finder første Gang Anvendelse ved Skatteligningen
for Skatteaaret 1928-29.
§ 1 i lov nr. 102
af 31.03.1933. Ændringsloven finder første Gang Anvendelse ved Skatteligningen
for Skatteaaret 1933-34.
§ 21 i lov nr. 108
af 31.03.1938 (Lov om Oprettelse af en Landsskatteret og om Tilsynet med
Skatteligningen m.v.) fra d. 01.06.1938.
Lov nr. 517
af 19.12.1942 (Lov om midlertidige Ændringer i Reglerne om Paaligning af
Indkomst- og Formueskat til Staten) fra d. 19.12.1942. Der var tale om
midlertidige ændringer, hvorfor det ikke har medført permanente ændringer.
§ 18 i lov nr. 392
af 12.07.1946 (Lov om Selvangivelsen af Indkomst og Formue, om
Foranstaltninger til Kontrol med Selvangivelsen og om Straffen
for Skattesvig m.v.) fra d. 12.07.1946.
§ 39 i lov nr. 144
af 31.03.1950 (Lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten
for skatteåret 1950-51 m.v.) fra d. 31.03.1950.
§ 4 i lov nr. 74
af 31.03.1953 (Lov om indgåelse af overenskomster med fremmede stater til
undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.).
§ 2 i lov nr. 193
af 11.06.1954 (Lov om ændringer i lov nr. 171 af 31. marts 1953 om valg
til folketinget m.m.) fra d. 01.07.1954.
§ 39 i lov nr. 255
af 11.06.1960 (Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.).
Ændringen finder første gang anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1962-63.
Lov nr. 14
af 01.02.1967 (Lov om nedslag i skatteansættelsen for folkepensionister m.fl.). Lov
nr. 14 af 01.02.1967 ændrede i ligningsloven, ikke statsskatteloven, men da den
typisk anføres i lister over ændringslove, er den for overskuelighedens og
eventuel sammenlignings skyld også medtaget her.
§ 8 i lov nr. 200
af 03.06.1967 (Lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v.).
Ændringen finder første gang anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1968-69.
§ 22 i lov nr. 190
af 31.05.1968 (Lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat
for personer m.v. (Kildeskat)) fra d. 01.01.1970.
§ 3 i lov nr. 333
af 18.06.1969 (Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om fortrinsret i
tilfælde af konkurs m.v.) fra d. 01.08.1969.
§ 2 i lov nr. 544
af 10.12.1969 (Lov om ændring af ligningsloven). Ændringen
anvendes, når dødsfaldet har fundet sted d. 01.01.1970 eller senere.
§ 2 i lov nr. 76
af 12.03.1970 (Ændringer vedrørende skatterådene) med virkning fra d. 01.04.1970.
§ 3 i lov nr. 539
af 17.12.1971 (Straffebestemmelser vedrørende skattesvig, tillægsskat m.v.)
fra d. 01.01.1972.
§ 2 i lov nr. 552
af 17.12.1971 (Lov om ændring af ligningsloven). Ændringen har virkning
ved ligningen for indkomståret 1971 og senere indkomstår.
§ 2 i lov nr. 479
af 08.11.1972 (Lov om ændring af ligningsloven). Ændringen har virkning
fra og med indkomståret 1972.
§ 2 i lov nr. 184
af 30.03.1973 (Lov om ændring af ligningsloven, statsskatteloven,
afskrivningsloven og investeringsfondsloven). Ændringen gælder, hvor dødsfaldet har fundet
sted d. 01.01.1973 eller senere.
§ 39 i lov nr. 281
af 08.06.1977 (Lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang
m.m. (Skattestyrelsesloven)). Loven har virkning fra og med indkomståret 1978.
§ 4 i lov nr. 360
af 01.07.1988 (Fortrykt selvangivelse) fra d. 03.07.1988 med virkning
fra og med indkomståret 1988.
Nu
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 825
af 19.12.1989 (Eftergivelse og henstand) fra d. 01.01.1990.
§ 27 i lov nr. 59
af 07.02.1990 (Klageafkortning) fra d. 01.04.1990.
§ 8 i lov nr. 180
af 23.03.1995 (Afskaffelse af skatteårsbegrebet, beskatning ved selskabers
opløsning m.v. og objektivering og forenkling af dispensationsbestemmelser m.v.)
fra d. 25.03.1995 med virkning fra og med indkomståret 1996.
§ 8 i lov nr. 427
af 14.06.1995 (Konsekvensændringer som følge af afgift af dødsboer og gaver m.v.)
fra d. 01.07.1995.
§ 1 i lov nr. 1063
af 12.12.1996 (Ændrede regler om skattefri rejsegodtgørelse og ligestilling mellem
personer, der udfører offentligt hverv, og ansatte i private virksomheder samt ændring
af 60-dages-reglen for befordringsgodtgørelse) fra d. 01.01.1997.
§ 20 i lov nr. 1219
af 27.12.1996 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.)
fra d. 29.12.1996 med virkning fra og med indkomståret 1997.
§ 32 i lov nr. 1223
af 27.12.1996 (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.)
fra d. 01.01.1997.
§ 3 i lov nr. 238
af 02.04.1997 (Omkostningsdækning i skatteankenævnssager, udvidet adgang til
bindende forhåndsbesked og sammenskrivning af skatteproceslove)
fra d. 04.04.1997 med virkning fra og med d. 01.01.1997.
§ 4 i lov nr. 410
af 02.06.2003 (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v.)
fra d. 04.06.2003.
§ 64 i lov nr. 428
af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.)
fra d. 08.06.2005 med virkning fra og med 01.11.2005.
§ 6 lov nr. 1883
af 29.12.2015 (Skattemæssig behandling af negative renter, forrentning af
pensionsafkastskat og renter vedrørende visse pensionsordninger m.v.)
fra d. 01.01.2016.
§ 1. Indkomstskat til Staten udredes aarlig efter de i nærværende
Lov indeholdte Regler:
§ 1, nr. 2, 3. stykke, er ophævet, og nyt 3. stykke er indsat, ved § 1.1
i lov nr. 304 af 22.12.1927. Ændringen
finder første Gang Anvendelse ved Skatteligningen for Skatteaaret 1928-29. Hidtidig formulering
af afsnit 2, sidste stykke: For de i § 2, Nr. 1 og 2,
nævnte skattepligtige, der er ansat til en Indkomst af under 4 500 Kr., gives der i Tilfælde, hvor Formuen
ikke er over 100 000 Kr., følgende Nedsættelse i Formueskatten efter foranstaaende Skala:
a) er Indkomsten under 2 000 Kr., svares Formueskatten kun med to Femtedele,
b) er Indkomsten 2 000 Kr. eller derover, men under 3 500 Kr., svares Formueskatten kun med tre Femtedele,
c) er Indkomsten 3 500 Kr. eller derover, men under 4 500 Kr., svares Formueskatten
kun med fire Femtedele.
§ 1, nr. 3, 1. stykke, 1. pkt. er ophævet, og nyt 1. og 2. pkt. er indsat, ved § 1.2 i
lov nr. 304 af 22.12.1927. Ændringen
finder første Gang Anvendelse ved Skatteligningen for Skatteaaret 1928-29. Hidtidig formulering
af 1. pkt: De i nærværende Lovs § 2, Nr. 5, nævnte her i Landet
hjemmehørende skattepligtige Selskaber, Foreninger og andre Institutioner svarer Indkomstskatten efter
følgende Skala:
§ 1, nr. 3, 2. stykke, er ophævet, og nyt stykke er indsat, ved § 1.3 i
lov nr. 304 af 22.12.1927. Ændringen
finder første Gang Anvendelse ved Skatteligningen for Skatteaaret 1928-29. Hidtidig formulering af
afsnit 3, andet stykke: Ved Beregningen af Indkomstens procentvise
Forhold til Aktiekapitalen tages alene Hensyn til den af
Aktionærerne indbetalte Del af Aktiekapitalen (Garantikapitalen) samt til Beløb, der er overført til
Aktiekapitalen fra den af Selskabet i Aarenes Løb opsparede, eller ved Realisation af de Selskabet
tilhørende Formuegenstande indvundne og til Selskabets Reserver henlagte Fortjeneste, men derimod
ikke til Beløb der paa anden Maade er stillet til Raadighed for Selskabet eller benyttet til Forøgelse
af dettes Kapital.
§ 1, nr. 3, 4. stykke, er ændret ved §§ 1.4-1.5
i lov nr. 304 af 22.12.1927. Ændringen
finder første Gang Anvendelse ved Skatteligningen for Skatteaaret 1928-29.
I samme Afsnits (red: afsnit 3) næstsidste Stykke (red: fjerde stykke), 3die-4de Linie, udgaar Ordene: "herunder
dog ikke Pensionsfond, Udbyttereguleringsfond eller andre Fonds, der ikke direkte gaar ud paa at sikre
Selskabets økonomiske Grundlag,", og i sidste Linie, rettes Ordene "med 0,25" til:"til Halvdelen".
§ 1, nr. 3, 3. stykke, er ophævet, og nyt 3. og 4. stykke er indsat, ved § 1.1 i
lov nr. 102 af 31.03.1933. Ændringen
finder første Gang Anvendelse ved Skatteligningen for Skatteaaret 1933-34. Hidtidig formulering
af 3. stykke: For de i § 2 Nr. 1 og 2 nævnte skattepligtige
skal der dog under de nedenfor anførte
Betingelser gives en Nedsættelse i Formueskatten, saaledes at denne ikke overstiger den Del af den
Skatteyderen for samme Skatteaar paalignede Indkomstskat til Staten, der forholdsvis falder paa
Udbyttet af Formuen, med mere end 50 pCt. Er Formueudbyttet større end den beskattede Indkomst,
nedsættes Formueskatten til det Beløb, der svarer til 1,5 Gange Indkomstskat af Udbyttet. Dog kan
Formueskatten ved disse Nedsættelser ikke nedbringes til et Beløb, der ligger under 40 pCt. af det
Beløb, Skatten af den ansatte Formue udgør. Opgørelsen af Formueudbyttet sker i Overensstemmelse med
Reglerne om Opgørelsen af den skattepligtige Indkomst i §§ 4, 5
og 6; dog skal ved Opgørelsen af Udbytte, hidrørende fra Formue anbragt i den af
Ejeren selv drevne eller ledede Erhvervsvirksomhed, herunder Drift og Udleje af fast Ejendom,
25 pCt. af Driftsindtægten - og mindst 2.500 Kr., men ikke over 10.000 Kr. - regnes som Vederlag for
det med Driften eller Ledelsen forbundne Arbejde. Heromhandlede Nedsættelse gives kun i Tilfælde,
hvor vedkommende Skatteyder har selvangivet sin Indkomst og Formue paa behørig Maade. Begæring om
Nedsættelse maa medfølge Selvangivelsen, og den paagældende maa overfor de skattelignende Myndigheder
paa fyldestgørende Maade godtgøre, hvilket Udbytte Formuen har afkastet i det paagældende Regnskabsaar,
og med hvilket Beløb dette Udbytte er indgaaet i den selvangivne Indkomst. Ligningsmyndighederne afgiver
samtidig med Fremsendelsen af Listerne over den foreløbige Skatteansættelse Indstilling til Skatteraadet
om, til hvilket Beløb Udbyttet af Formuen skønnes at kunne ansættes. Skatteraadet træffer Afgørelse
saavel desangaaende som angaaende selve Skattenedsættelsen, men Raadets Afgørelse kan af den
skattepligtige indankes for Landsoverskatteraadet efter de almindelige Regler i Lovens Afsnit C.,
ligesom Finansministeren til enhver Tid kan forlange Spørgsmaal vedrørende Formueudbyttets Størrelse
og Skattenedsættelsens Omfang afgjort ved Landsoverskatteraadets Kendelse. Endvidere skal der for de
i § 2 Nr. 1 og 2 nævnte skattepligtige, der er ansat til en Indkomst af under 4.500 Kr.,
om fornødent gives en yderligere Nedsættelse af Formueskatten i Tilfælde, hvor Formuen ikke
er over 100. 0 Kr., saaledes at Skatten ikke overstiger:
a) hvor Indkomsten er under 2.000 Kr. 0,40 af den fulde paalignede Skat.
b) hvor Indkomsten er 2.000 Kr. eller derover, men under 3.500 Kr. 0,60 af den fulde paalignede Skat.
c) hvor Indkomsten er 3.500 Kr. eller derover, men under 4.500 Kr. 0,80 af den fulde paalignede Skat.
Finansministeren fastsætter de nærmere Regler for Gennemførelsen af de heromhandlede Bestemmelser og
bemyndiges til at afholde de dermed forbundne Udgifter.
§ 1, nr. 3, 4. stykke, er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 102 af 31.03.1933. Ændringen
finder første Gang Anvendelse ved Skatteligningen for Skatteaaret 1933-34. I Afsnit 3, 4de Stykke,
3die Linie, udgaar Ordene "herunder dog ikke Pensionsfond, Udbyttereguleringsfond eller andre Fonds,
der ikke direkte gaar ud paa at sikre Selskabets økonomiske Grundlag", og nyt 2. pkt. indsættes.
§ 1, nr. 3, er ophævet ved § 39 i lov nr. 255
af 11.06.1960. Ændringen finder første gang anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1962-63.
Hidtidig formulering: 3) For de i nærværende Lovs § 2 Nr. 5
nævnte, her i Landet hjemmehørende,
skattepligtige Selskaber og Foreninger beregnes Indkomstskatten paa Grundlag af Forholdet mellem
Indkomsten og Aktiekapitalen med Tillæg af de Beløb, der fremtidig henlægges til Selskabets eller
Foreningens Reservefond, og saaledes, at der ved Skatteansættelsen for Skatteaaret 1928-29 alene
tages Hensyn til de Beløb, der henlægges af Fortjenesten i det til Grund for denne Skatteansættelse
liggende Driftsaar. Skatten svares efter følgende Skala:
Naar Indkomsten udgør indtil 6 pCt. p.a. af den indbetalte Aktiekapital m.v..... 7 pCt.
Naar Indkomsten udgør over 6 pCt., men ikke over 7 pCt..... 8 pCt.
Naar Indkomsten udgør over 7 pCt., men ikke over 8 pCt..... 9 pCt.
Naar Indkomsten udgør over 8 pCt., men ikke over 10 pCt..... 10 pCt.
Naar Indkomsten udgør over 10 pCt., men ikke over 12 pCt..... 11 pCt.
Naar Indkomsten udgør over 12 pCt., men ikke over 15 pCt..... 12 pCt.
Naar Indkomsten udgør over 15 pCt., men ikke over 20 pCt..... 13 pCt.
Naar Indkomsten udgør over 20 pCt., men ikke over 30 pCt..... 14 pCt.
Naar Indkomsten udgør over 30 pCt., men ikke over 50 pCt..... 15 pCt.
Udgør Indkomsten over 50 pCt., svares Skatten for den Del af Indkomsten, der ikke overstiger 50 pCt.,
med 15 pCt. og for den overskydende Del med 20 pCt.
Ved Beregningen af Indkomstens procentvise Forhold til Summen af Aktiekapital og Reservefondsbeløb
bortses for Indkomstens Vedkommende fra Halvdelen af det Beløb, der af Indkomsten henlægges til Selskabets
Reservefond og saaledes bliver at tillægge Aktiekapitalen, medens der for dennes Vedkommende alene tages
Hensyn til den af Aktionærerne indbetalte Del af Aktiekapitalen eller de fra Selskabets Reservefond
overførte Beløb. Som Reservefonds betragtes alene saadanne Fonds, der hidrører fra den af Selskabet
ved dets Virksomhed indvundne eller ved Realisation af dets Formuegenstande erhvervede Fortjeneste,
og som gennem den saaledes tilvejebragte Forøgelse af Selskabets Kapital er bestemt til at tjene som
Sikkerhed mod fremtidige Tab, medens Henlæggelser, der alene tjener til at udligne alt foreliggende
Tab eller Værdiforringelse, ikke kommer i Betragtning.
Dog skal ved Forsikringsselskaber, hvor kun en Del af den tegnede Aktiekapital (Garantikapital) er
indbetalt, medens der for Restbeløbet er udstedt Forskrivninger fra Aktionærerne (Garanterne), Halvdelen
af det saaledes skyldige, men endnu ikke indbetalte Beløb medregnes til Aktiekapitalen i heromhandlede
Henseende.
I Tilfælde, hvor en Del af et Selskabs Indkomst i Overensstemmelse med de for samme gældende Statutter
eller Vedtægter henlægges til Selskabets Reservefonds, nedsættes
Skatten for en tilsvarende Del af den beskattede Indkomst til Halvdelen pCt. Som Reservefonds i den
heromhandlede Forbindelse betragtes alene saadanne Fonds, der hidrører fra den af Selskabet ved dets
Virksomhed indvundne eller ved Realisation af dets Formuegenstande erhvervede Fortjeneste, og som
gennem den saaledes tilvejebragte Forøgelse af Selskabets Kapital er bestemt til at tjene som
Sikkerhed mod fremtidige Tab, medens Henlæggelser, der alene tjener til at udligne alt foreliggende
Tab eller Værdiforringelse, ikke kommer i Betragtning.
For saa vidt saadanne Reservefonds senere helt eller delvis uddeles som Udbytte til Aktionærerne eller
paa anden Maade benyttes til Formaal, der ikke svarer til Hensigten med Fonden paa det Tidspunkt,
Henlæggelsen fandt Sted, bliver Halvdelen af de Beløb, hvorover der saaledes disponeres, at medregne
til Selskabets skattepligtige Indkomst for det paagældende Aar.
§ 1, nr. 1-4, er ophævet ved § 22 i lov nr. 190
af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970. Hidtidig formulering af nr. 1-4:
1) De i nærværende Lovs § 2, Nr. 1, 2, 3 og 4, nævnte skattepligtige svarer
Indkomstskatten efter følgende Skala:
Hvor den skattepligtige Del af Indtægten ikke er over 500 Kr., svares 0,4 pCt.
500 Kr., men ikke over 1 000 Kr., svares 2 Kr. af 500 Kr., 1 pCt. af Resten,
1 000 Kr., men ikke over 2 000 Kr., svares 7 Kr. af 1 000 Kr., 2 pCt. af Resten,
2 000 Kr., men ikke over 3 000 Kr., svares 27 Kr. af 2 000 Kr., 3 pCt. af Resten,
3 000 Kr., men ikke over 4 000 Kr., svares 57 Kr. af 3 000 Kr., 3,5 pCt. af Resten,
4 000 Kr., men ikke over 5 000 Kr., svares 92 Kr. af 4 000 Kr., 4 pCt. af Resten,
5 000 Kr., men ikke over 6 000 Kr., svares 132 Kr. af 5 000 Kr., 4,5 pCt. af Resten,
6 000 Kr., men ikke over 7 000 Kr., svares 177 Kr. af 6 000 Kr., 5 pCt. af Resten,
7 000 Kr., men ikke over 8 000 Kr., svares 227 Kr. af 7 000 Kr., 5,5 pCt. af Resten,
8 000 Kr., men ikke over 10 000 Kr., svares 282 Kr. af 8 000 Kr., 6,5 pCt. af Resten,
10 000 Kr., men ikke over 15 000 Kr., svares 412 Kr. af 10 000 Kr., 7,5 pCt. af Resten,
15 000 Kr., men ikke over 20 000 Kr., svares 787 Kr. af 15 000 Kr., 9,5 pCt. af Resten,
20 000 Kr., men ikke over 30 000 Kr., svares 1 262 Kr. af 20 000 Kr., 11 pCt. af Resten,
30 000 Kr., men ikke over 40 000 Kr., svares 2 362 Kr. af 30 000 Kr., 12 pCt. af Resten,
40 000 Kr., men ikke over 50 000 Kr., svares 3 562 Kr. af 40 000 Kr., 13,5 pCt. af Resten,
50 000 Kr., men ikke over 75 000 Kr., svares 4 912 Kr. af 50 000 Kr., 15,5 pCt. af Resten,
75 000 Kr., men ikke over 100 000 Kr., svares 8 787 Kr. af 75 000 Kr., 17,5 pCt. af Resten,
100 000 Kr., men ikke over 200 000 Kr., svares 13 162 Kr. af 100 000 Kr., 20 pCt. af Resten,
200 000 Kr., men ikke over 500 000 Kr., svares 33 162 Kr. af 200 000 Kr., 22 pCt. af Resten,
500 000 Kr., men ikke over 1 000 000 Kr., svares 99 162 Kr. af 500 000 Kr., 24 pCt. af Resten,
1 000 000 Kr., og derover.............. ...... 219 162 Kr. af 1 000 000 Kr., 25 pCt. af Resten,
De i § 2, Nr. 3 og 4, nævnte skattepligtige svarer Skatten med mindst 3 pCt.
2) De i nærværende Lovs § 2, Nr. 1, 2 og 3, nævnte skattepligtige svarer Formueskatten
efter følgende Skala:
Af Formuer paa ikke over 15 000 Kr. svares 0,65 p.m.
over 15 0 Kr. men ikke over 20 000 Kr. svares 10 Kr. af de 15 000 Kr., 1 p.m. af Resten,
over 20 0 Kr. men ikke over 30 000 Kr. svares 15 Kr. af de 20 000 Kr., 2 p.m. af Resten,
over 30 0 Kr. men ikke over 50 000 Kr. svares 35 Kr. af de 30 000 Kr., 3 p.m. af Resten,
over 50 0 Kr. men ikke over 100 000 Kr. svares 95 Kr. af de 50 000 Kr., 5 p.m. af Resten,
over 100 0 Kr. men ikke over 200 000 Kr. svares 345 Kr. af de 100 000 Kr., 7 p.m. af Resten,
over 200 0 Kr. men ikke over 500 000 Kr. svares 1 45 Kr. af de 200 000 Kr., 10 p.m. af Resten,
over 500 0 Kr. men ikke over 1 000 000 Kr. svares 4 45 Kr. af de 500 000 Kr., 13 p.m. af Resten,
over 1 000 000 Kr. men ikke over [...] svares 10 545 Kr. af de 1 000 000 Kr., 16 p.m. af Resten,
De i § 2, Nr. 3, nævnte skattepligtige svarer dog Skatten med mindst 2 p.m.
For de i § 2, Nr. 1 og 2, nævnte skattepligtige skal dog i Tilfælde, hvor deres
samlede ansatte Indkomst for det enkelte Skatteaar ikke udgør mindst 3 pCt. af den for samme Skatteaar
ansatte skattepligtige Formue, Formueskatten efter foranstaaende Skala nedsættes med 5 pCt. for hver to
Promille eller Del deraf, hvormed den ansatte Indkomst er under 3 pCt. af den ansatte skattepligtige
Formue. Er Indkomsten ikke positiv, nedsættes Formueskatten med 80 pCt.
Endvidere skal der for de i § 2, Nr. 1 og 2, nævnte skattepligtige, der er ansat
til en Indkomst af under 4.5 Kr., om fornødent, gives en yderligere Nedsættelse af Formueskatten i
Tilfælde, hvor Formuen ikke er over 100. 0 Kr., saaledes at Skatten ikke overstiger:
a) hvor Indkomsten er under 2.000 Kr. ......................... 0,40 af den fulde paalignede Skat,
b) hvor Indkomsten er 2.000 Kr. eller derover, men under 3.500 Kr. ........................... 0,60
af den fulde paalignede Skat,
c) hvor Indkomsten er 3.500 Kr. eller derover, men under 4.500 Kr......................................
0,80 af den fulde paalignede Skat.
3) (Ophævet).
4) Indkomstskatten for udenlandske Selskaber, Foreninger og Dødsboer samt her i Landet hjemmehørende
Selskaber, Foreninger og andre Institutioner uden indbetalt Aktie- eller Andelskapital svares efter
Skalaen i nærværende Lovs § 1, 1), dog mindst med 6 pCt.
Formueskatten for udenlandske Selskaber, Foreninger og andre Institutioner samt udenlandske Dødsboer
svares efter Skalaen i nærværende Lovs § 1, 2), dog mindst med 2 p.m.
§ 1 er ændret ved § 20.2 i lov nr. 1219
af 27.12.1996 fra d. 29.12.1996 med virkning fra og med indkomståret 1997. I § 1
ændres »Indkomst- og Formueskat« til: »Indkomstskat«.
A. Indkomstskatten
§ 2. (Ophævet).
§ 2, nr. 5, er ophævet ved § 39 i
lov nr. 255 af 11.06.1960. Ændringen
finder første gang anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1962-63. Hidtidig formulering:
5) her i Landet hjemmehørende
a) Aktieselskaber, Kommanditaktieselskaber og andre Selskaber, hvis Medlemmer eller Deltagere ikke
alle hæfter solidarisk uden Begrænsning for Selskabets Forpligtelser, for saa vidt Overskuddet af
Virksomheden ikke udelukkende anvendes i almen, velgørende og humane, kunstneriske, videnskabelige
eller deslige Øjemed;
b) Brugsforeninger, naar de fordeler Varer udenfor Medlemmernes Kreds;
c) gensidige Forsikringsforeninger, som overtager Forsikringer uden Forpligtelse til
Deltagelse i det gensidige Ansvar;
d) Foreninger sigtende til Bearbejdelse, Forædling eller Salg af andre end Medlemmernes Produkter;
e) Foreninger sigtende til Bearbejdelse, Forædling eller Salg af Medlemmernes Produkter med Hensyn
til den Del af Virksomheden, der bestaar i Detailsalg fra Butik;
f) Kreditforeninger, Kreditkasser og Hypotekforeninger samt Spare- og Laanekasser, saafremt
Deltagelse i deres Udbytte er forbeholdt Stiftere, Garanter eller Aktionærer;
g) andre Foreninger, Stiftelser, Korporationer og selvejende Institutioner, for saa vidt de driver
erhvervsmæssig Virksomhed, herunder Drift, Bortforpagtning eller Udleje af fast Ejendom. Skattepligten
omfatter dog kun den Del af Indkomsten, der hidrører fra saadan Virksomhed, og kan efter
Finansministerens Afgørelse bortfalde, for saa vidt Foreningens Indkomster udelukkende anvendes
til de i nærværende Afsnit, Stykke a), ommeldte Formaal.
De her nævnte Selskaber og Institutioner, som ikke har Hjemsted her i Landet samt Dødsboer, der
behandles i Udlandet, bliver skattepligtige under de i Nr. 3 angivne Forudsætninger.
§ 2 er ophævet ved § 22 i lov nr. 190
af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970. Hidtidig formulering:
§ 2. Skattepligten paahviler:
1) enhver Person, der er bosat her i Landet (jfr. § 3, Nr.3), eller som uden at have fast Bopæl gør
Tjeneste om Bord paa Skibe, der har Hjemsted her, og som stadig befinder sig i Havne her i Landet
eller paa Rejser mellem saadanne, eller som sejler i Rutefart mellem Havne her i Landet og i Udlandet;
2) enhver Person, som, uden at opgive sin Bopæl her i Landet, tager midlertidigt Ophold i Udlandet;
3) enhver Person, som, uden at være bosat her i Landet, her ejer fast Ejendom eller Tiende eller har
Del i saadan Ejendom eller nyder Indtægter af samme eller af Fideikommiskapitaler, herunder Kapitaler,
baandlagte i Overensstemmelse med Regelen i Lov Nr. 563 af 4. Oktober 1919 § 4, eller som udøver eller
er Deltager i nogen Næring eller Virksomhed her i Landet (jfr. § 4);
4) uafsluttede Dødsboer, der her i Landet er undergivet offentlig Skiftebehandling, for saa vidt
Dødsfaldet ligger forud for det sidste Kalenderaar før Ligningens Foretagelse;
Udenlandske Personers, Selskabers og Foreningers samt udenlandske Dødsboers herværende
befuldmægtigede er medansvarlige for Skattebidraget.
§ 3. (Ophævet).
§ 3 er ophævet ved § 22 i
lov nr. 190 af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970.
Hidtidig formulering: § 3. Undtaget fra Skattepligten er:
1) Kongen, Medlemmer af det kongelige Hus saavel som Civillisten;
2) udenlandske Statsoverhoveder, Medlemmer af udenlandske regerende Fyrstehuse samt fremmede Magters
Gesandter og Gesandtskabspersonale, alt for saa vidt der ikke er Spørgsmaal om de i § 2, Nr. 3, nævnte
Indtægter. Det samme gælder Konsularembedsmænd, der ikke er danske Statsborgere;
3) andre Udlændinge, der tager midlertidigt Ophold her i Landet, dog ikke for de Indtægters Vedkommende,
der omhandles i § 2, Nr. 3. En Udlændings Ophold anses ikke for midlertidigt, naar han stadig har opholdt
sig her i Landet i 6 Maaneder;
4) Nationalbanken, jfr. Oktroj af 4. Juli 1818 og Lov Nr. 157 af 12. Juli 1907.
Alle andre hidtil gældende Undtagelser fra Skattepligten bortfalder.
§ 4. Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte
Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra
Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:
a) af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken
som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som
Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller
Bistandsydelse af hvilken som helst Art;
b) af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af
vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af Bolig i den skattepligtiges
egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej;
Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af vedkommende Ejendom eller Lejlighed,
dog at den, naar særlige Forhold maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;
c) af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser,
Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6 b.),
samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5 b.),
Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;
d) af Tiender;
e) af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske
Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet,
med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning. ---
f) af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal.
---
§ 4, 3. og 4. stykke, er ophævet ved § 39 i
lov nr. 255 af 11.06.1960. Ændringen
finder første gang anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1962-63. Hidtidig formulering
af 3. og 4. stykke: For de i § 2, Nr. 5, anførte Institutioner
behandles som skattepligtig Indkomst
ikke alene de Beløb, der udbetales Deltagerne som Rente eller Udbytte af indbetalte Beløb, men ogsaa i
Aarets Løb stedfundne Afbetalinger paa Gæld, ekstraordinære Afskrivninger og Henlæggelser af Aarets
Overskud til Reservefond, Sikkerhedsfond og andre lignende Fonds samt de saadanne Fonds tilskrevne Renter,
herunder dog ikke Beløb, der af Forsikringsselskaber henlægges til Dækning af de overfor de forsikrede
indgaaede Forpligtelser (Præmiereserve og Skadesreserve) eller til Bonusfond.
Overkurs, som et Selskab opnaar ved Udstedelse af Aktier eller ved Udvidelse af sin Aktiekapital,
er at betragte som Forøgelse af Aktionærernes Kapitalindskud og indgaar derfor ikke i det
skattepligtige Overskud.
§ 4, 2. stykke, er ophævet ved § 22 i lov nr. 190
af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970. Hidtidig formulering af 2. stykke:
For de i § 2, Nr. 3, nævnte skattepligtige samt for udenlandske Selskaber og
Foreninger bliver kun den Indtægt at tage i Betragtning, der hidrører fra de under Nr. 3 nævnte Kilder.
§ 4, litra e, er korrigeret som følge af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
i § 4, litra e, udgår 2. pkt. og 3. pkt. Hidtidige formuleringer af 2. og 3. pkt.:
Som Udbytte af Aktier og Andelsbeviser skal anses alt,
hvad der af vedkommende Selskab er udbetalt Aktionærer eller Andelshavere som en Del af det af Selskabet
i sidste eller i tidligere Regnskabsaar indtjente Overskud, hvad enten Udbetalingen finder Sted som
Dividende, som Udlodning ved Selskabets Likvidation eller lignende eller ved Udstedelse af Friaktier.
Friaktier, der tildeles et Selskabs Aktionærer, bliver at henregne til Modtagerens Indkomst med et Beløb,
svarende til deres Paalydende, og i Tilfælde, hvor Aktier udstedes mod Vederlag, som dog er mindre end
deres Paalydende, skal et Beløb, svarende til Forskellen mellem Tegningskursen og Aktiernes Paalydende,
ligeledes medregnes til Modtagerens skattepligtige Indkomst.
§ 5. Til Indkomst henregnes ikke:
a) Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i
Værdi - medens der paa den anden Side ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i Værdi -, eller
Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet Værdipapirer), for
saa vidt disse Salg ikke henhører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste
Ejendomme, eller er foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne
Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan fradrages i denne. Ved Salg
af fast Ejendom ---,
anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 Aar efter Erhvervelsen, medmindre
det modsatte godtgøres at være Tilfældet;
b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om
afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv
eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;
c) de Indtægter, der hidrører fra Kapitalforbrug eller Optagelse af Laan;
d) (Ophævet).
e) (Ophævet).
Den under a. og b. omhandlede Formueforøgelse, ligesom ogsaa den Formueformindskelse, der fremkommer
ved Formuegenstandes Synken i Værdi, kommer derfor kun i Betragtning, for saa vidt som Formuens Udbytte
derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med Beløbet af den saaledes fremkomne
Udbytteforøgelse eller Udbytteformindskelse.
§ 5, 1. stykke, litra e, er ophævet ved § 2 i
lov nr. 193 af 11.06.1954 fra d. 01.07.1954.
Hidtidig formulering: e) Den Medlemmer af Rigsdagen tilkommende
Godtgørelse for Udførelsen af nævnte Hverv, for saa vidt angaar Halvdelen af det til hvert Medlem
udbetalte Beløb.
§ 5, 1. stykke, litra a, er korrigeret som følge af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
i § 5, 1. stykke, litra a, 2. pkt. udgår "samt Aktier og lignende offentlige Værdipapirer, der
er indkøbt efter 1. Januar 1922".
§ 5, 1. stykke, litra b, er ændret ved § 8 i lov
nr. 427 af 14.06.1995 fra d. 01.07.1995. Hidtidig formulering:
b) Gaver, der falder ind under Afsnit III. i Lov om Afgift af Arv og Gave, samt Formueforøgelse, som
hidrører fra Arv og Forskud paa saavel falden som ikke falden Arv eller fra Indgaaelse af Ægteskab,
Udbetaling af Livsforsikringer, Brandforsikringer og deslige;
§ 5, 1. stykke, litra d, er ophævet ved § 1.1 i
lov nr. 1063 af 12.12.1996 fra d. 01.01.1997. Hidtidig formulering:
d) Dagpenge og Rejsegodtgørelser, begge Dele under Udførelse af offentlige Hverv, der gør det
nødvendigt for den paagældende at tage Ophold udenfor hans Hjemstedskommune;
§ 6. Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:
a) Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og
vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;
b) fra Embedsindtægter de Udgifter til Kontorhold m.v., som Embedets Bestridelse har medført;
c) Pensioner og andre Byrder, der paahviler
et Embede.
d) ---
e) Renter, samt hvad der er anvendt til blot Vedligeholdelse eller
Forsikring af de af den skattepligtiges Ejendele, hvis Udbytte beregnes som Indkomst. Derimod kan
ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til Afdrag paa hans Gæld, hvilket ogsaa
gælder om Fideikommisbesidderes Afdrag paa Fideikommissets Gæld.
---
Den beregnede Skatteindtægt er skattepligtig uden Hensyn til, hvorledes den anvendes, altsaa hvad
enten den benyttes til egen eller Families Underhold, Betjening, Nytte eller Behagelighed, eller til
Formueforøgelse, til Forbedring af Ejendom, til Udvidelse af Næring eller Drift, Henlæggelse til
Reserve- eller andre lignende Fonds, til Gaver eller paa anden Maade.
§ 6, 3. stykke, er ophævet ved § 39 i
lov nr. 255 af 11.06.1960. Ændringen
finder første gang anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1962-63. 4. stykke bliver herefter 3. stykke.
Hidtidig formulering af 3. stykke: Den ved Lov Nr. 115
af 16. April 1907 om Tillæg til Lov Nr. 72 af 29. Marts 1904 om
Livsforsikringsvirksomhed meddelte Bemyndigelse for Regeringen til overfor her i Landet tilladte
udenlandske Livsforsikringsselskaber at fastsætte særlige Regler angaaende Ansættelsen af den Nettoindtægt,
hvoraf Skatter og Afgifter til det offentlige beregnes, skal ogsaa kunne komme til Anvendelse overfor
andre udenlandske Forsikringsselskaber, der driver Virksomhed her i Landet, for saa vidt angaar Indkomst
af saadan Virksomhed og da navnlig paa det Grundlag, at som skattepligtig Indtægt her i
Landet (Nettoindtægt) behandles den Del af Selskabets samlede Overskud, der svarer til Forholdet
imellem dets Brutto-Præmieindtægt her i Landet og dets samlede Brutto-Præmieindtægt.
§ 6, 2. stykke, er ophævet ved § 22 i lov nr. 190
af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970. 3. stykke bliver herefter 2. stykke. Hidtidig formulering af 2. stykke:
For saa vidt Skatteansættelsen kun omfatter Indtægter fra de i § 2, Nr. 3
og Nr. 5, Litra g), nævnte Kilder, kan kun de disse Kilder vedrørende Udgifter fradrages.
§ 6, litra c og d, er korrigeret som følge af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
i § 6, litra c, udgår 2. pkt., og § 6, litra d, er ophævet. Hidtidige formuleringer:
litra c, 2. pkt.: Beløb, der anvendes til Pensions- og Enkeforsørgelse,
Livsforsikring, Ulykkes-, Syge-, Invaliditets-, Alderdoms- og Arbejdsløshedsforsikring, dog ikke ud over et
samlet Beløb af indtil 400 Kr. aarlig;
litra d: de Beløb, som i det paagældende Aar er udredet i personlig paalignede Skatter, i Skatter og Afgifter
paa fast Ejendom og Næring til Stat, Kommune og Kirke, i Tiende, Fæste- og Forpagtningsafgifter,
Aftægtsydelser og lignende Byrder;
§ 6, litra e, er ændret ved § 6.1 i lov nr. 1883
af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 6, litra e, 1. pkt., udgår »af prioriteter og anden gæld«.
§ 7. (Ophævet).
§ 7 er ophævet ved § 22 i
lov nr. 190 af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970.
Hidtidig formulering: § 7. Den gifte Mand beskattes af hele sin og
den med ham samlevende Hustrus Indkomst, selv om hun har Særformue.
Hjemmeværende Børn (herunder ogsaa Stif-, Adoptiv- og Plejebørn), der er 18 Aar eller derover, eller som
har stadig Indtægt ved personligt Arbejde for fremmede, ansættes selvstændig til Skat af deres Indkomst,
altsaa foruden af Arbejdsindtægten ogsaa af Indtægt af Formue m.v.
I modsat Fald medregnes deres Indkomst ved Familieoverhovedets Ansættelse til Skat.
Ved Beregningen af Indkomsten for hjemmeværende Børn, der er selvstændig skattepligtige, medtages ikke,
hvad der ydes dem i helt eller delvist Underhold af Familieoverhovedet, medmindre saadant Underhold er
Vederlag for Arbejde i Familieoverhovedets Virksomhed eller Bedrift.
Enker og Enkemænd, der har levet i sædvanligt Formuefællesskab med den afdøde Ægtefælle, skal ved
første Ansættelse efter dennes Død ansættes efter Ægtefællernes fulde Indkomst i det Aar, der lægges
til Grund for Ansættelsen.
Dog skal Enken i Tilfælde, hvor det maa antages, at hendes Indkomst i paagældende Skatteaar som
Følge af Mandens Død vil blive mindre end den ansatte Indkomst, kunne forlange tilsvarende Nedsættelse
i denne i Overensstemmelse med Reglerne i nærværende Lovs § 23, jfr. § 28, sidste Stykke.
Paa samme Maade skal i Tilfælde af Ægteskabets Opløsning ved Skilsmisse Manden ved første Ansættelse
efter denne beskattes af den fulde Fællesindkomst, medens Hustruen alene bliver at beskatte af hendes
mulige Særindtægt.
Hustru, der til Stadighed lever adskilt fra sin Mand, bliver ligeledes at betragte som selvstændig
skattepligtig Person, men hverken hun eller fraskilt Hustru beskattes, naar Manden er bosat her i Landet,
af den Del af Indkomsten, der bestaar i Underholdsbidrag fra ham.
§ 8. (Ophævet).
§ 8, 11. stykke, er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 304 af 22.12.1927. Ændringen
finder første Gang Anvendelse ved Skatteligningen for Skatteaaret 1928-29. Der gives 4de sidste Stykke
følgende Tilføjelse: "samt af de Beløb, der af Selskabets Fortjeneste henlægges til dets Reservefonds."
§ 8, 12. stykke, er ændret ved § 1.7 i lov nr. 304
af 22.12.1927. Ændringen finder første Gang Anvendelse ved Skatteligningen for Skatteaaret 1928-29.
I 3die sidste Stykke, Linie 1, indføjes efter Ordet "Aktiekapitals" Ordene: "og de til Selskabets
Reservefonds henlagte Beløbs".
§ 8, 11.-13. stykke, er ophævet ved § 39 i
lov nr. 255 af 11.06.1960. Ændringen
finder første gang anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1962-63. 14. stykke bliver herefter 11. stykke.
Hidtidig formulering af 11.-13. stykke: For de i § 2, Nr. 5,
nævnte, her i Landet hjemmehørende Selskaber og Foreninger
fradrages i den beregnede Indkomst 5 pCt. p.a. af den indbetalte Aktiekapital eller de indbetalte
Selskabsandele, indbetalte Andele af Garantifonds o.lign. samt af de Beløb, der af Selskabets
Fortjeneste henlægges til dets Reservefonds.
Ved Opgørelsen af den indbetalte Aktiekapitals og de til Selskabets Reservefonds henlagte Beløbs
Størrelse forholdes paa samme Maade som fastsat i nærværende Lovs § 1, 3die Stykke, angaaende Beregningen
af Indkomstprocenten. For de i § 2, Nr. 5 under b), c), d) og f), omhandlede Institutioner skal den
skattepligtige dog kunne forlange de nævnte 5 pCt. beregnet enten efter det Beløb, til hvilket den paagældende
Institutions Formue bliver at ansætte efter Reglerne i § 12, eller efter det 20-dobbelte
Beløb af den gennemsnitlige i de sidste fem Driftsaar hafte, efter Reglerne i denne Lov skattepligtige
Indkomst, hvorved dog bliver at iagttage, at den Indkomst, af hvilken Skatten beregnes, ikke kan
medtages ved Beregningen af Gennemsnitsindtægten; for de i § 2, Nr. 5 under e) og g),
omhandlede Foreninger og Institutioner kan kun den sidstnævnte Fremgangsmaade anvendes. Har en Forening
eller lignende begæret en bestemt Fremgangsmaade anvendt, skal denne benyttes ved alle paafølgende
Ligninger, medmindre Finansministeren giver sit Samtykke til, at en anden Fremgangsmaade anvendes.
Godtgør et her i Landet hjemmehørende Selskab, at en vis Del af dets Bruttoindtægt - ved Forsikringsselskaber
af dets Præmieindtægt - hidrører fra Virksomhed i Udlandet, bortfalder dets Skattepligt for en
forholdsvis tilsvarende Del af dets efter Fradrag af de foran nævnte 5 pCt. fremkommende Nettoindtægt.
For Selskabers og Foreningers Vedkommende bliver den Procent, hvormed Skatten
ifølge § 1, Stykke 3), skal udredes, at fastsætte, forinden nogle af de her nævnte
Fradrag finder Sted.
§ 8 er ophævet ved § 22 i
lov nr. 190 af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970.
Hidtidig formulering: § 8. Familieforsørgere, hvis Indkomst
ikke overstiger:
i København og Frederiksberg.............................. 1 600 Kr.
i Købstadkommunerne, Marstal og de sønderjydske Flækker .................................. 1 400 Kr.
i Landkommunerne......................................... 1 200 Kr.,
er skattefri.
Overstiger Indkomsten fornævnte Beløb, men er under 5 000 Kr., gives der Familieforsørgere et
skattefrit Fradrag af samme Størrelse som fornævnte skattefri Beløb.
Er Indkomsten 5 000 Kr. eller derover, nedsættes Fradraget successivt for hver
overskydende 1 000 Kr. i Indkomst saaledes:
Er Indkomsten paa 5 000 Kr. eller derover, men under 6 000 Kr., gives Fradraget med henholdsvis ........
1 350 Kr., 1 150 Kr. og 1 000 Kr.
Er paa 6 000 Kr. eller derover, men under 7 000 Kr. .............. 1 100 Kr., 950 Kr. og 800 Kr.
Er paa 7 000 Kr. eller derover, men under 8 000 Kr. .............. 800 Kr., 700 Kr. og 600 Kr.
Er paa 8 000 Kr. eller derover, men under 9 000 Kr. .............. 550 Kr., 450 Kr. og 400 Kr.
Er paa 9 000 Kr. eller derover, men under 10 000 Kr. ............ 300 Kr., 250 Kr. og 200 Kr.,
medens der for større Indkomster intet Fradrag gives.
Ved Familieforsørgere forstaas gifte Mænd og saadanne Enkemænd, Enker og fraseparerede Mænd og Kvinder,
som har egen Husstand, eller hvem der paahviler Forsørgerpligt overfor Børn under 18 Aar, samt ugifte,
hvem saadan Forsørgerpligt paahviler overfor hjemmeværende Børn, og som har egen Husstand.
Andre Skatteydere, hvis Indkomst ikke overstiger henholdsvis 800 Kr., 700 Kr. og 600 Kr., er skattefri,
ligesom der, naar Indkomsten overstiger fornævnte Beløb, men er under 5 000 Kr., gives dem et skattefrit
Fradrag paa henholdsvis 800 Kr., 700 Kr. og 600 Kr.
Er Indkomsten 5 000 Kr. eller derover, nedsættes Fradraget successivt for hver
overskydende 1 000 Kr.s Indkomst saaledes:
For Indkomster paa 5 000 Kr. eller derover, men under 6 000 Kr., gives Fradrag med ....................
700 Kr., 600 Kr. og 500 Kr.
For paa 6 000 Kr. eller derover, men under 7 000 Kr. .................. 550 Kr., 450 Kr. og 400 Kr.
For paa 7 000 Kr. eller derover, men under 8 000 Kr. .................. 400 Kr., 350 Kr. og 300 Kr.
For paa 8 000 Kr. eller derover, men under 9 000 Kr. .................. 300 Kr., 250 Kr. og 200 Kr.
For paa 9 000 Kr. eller derover, men under 10 000 Kr. ................. 200 Kr., 150 Kr. og 100 Kr.,
medens der for større Indkomster intet Fradrag gives.
Oplyser den skattepligtige, at den med ham samlevende Hustru har selvstændig Virksomhed, som ikke
grundes eller vedligeholdes væsentlig ved Mandens eller Fællesboets Midler, indrømmes der et yderligere
Fradrag paa Halvdelen af Indkomsten af Selverhvervet, men dog ikke udover Halvdelen af det den
skattepligtige selv tilkommende Fradrag.
For hvert Barn (det er Ægtebarn, Barn udenfor Ægteskab for Moderens Vedkommende, Stifbarn, Adoptivbarn
og Plejebarn, for hvis Pleje der ikke ydes vedvarende Vederlag), som ved Begyndelsen af det Kalenderaar,
i hvilket Skatten ansættes, er under 15 Aar, og som ikke har Midler til at bekoste sit eget Underhold,
gives uden Hensyn til Indkomstens Størrelse et skattefrit Fradrag paa henholdsvis 300 Kr., 250 Kr. og 200 Kr.
Landkommuner, i hvilke der efter Det statistiske Departements Opgørelse over den sidste forud for
Ligningens Foretagelse afholdte almindelige Folketælling findes bymæssige Bebyggelser med
over 2 000 Indbyggere, sidestilles saavel med Hensyn til de skattefri Indkomstbeløb som med Hensyn
til de skattefri Fradrag med Købstadkommuner.
De i nærværende Paragraf foran ommeldte Fradrag bliver ikke at foretage i de
under § 2, Nr. 3, 4 og 5, nævnte skattepligtiges Indkomst. For de i § 2,
Nr. 4, nævnte Dødsboer fradrages, hvad der i det forløbne Kalenderaar af Boet er udbetalt den
længstlevende Ægtefælle som Renter eller Udbytte af Boeslodden og Arvinger som Renter eller andet Udbytte
af de vedkommendes Arvekapital.
Af enhver Indkomst bortkastes, efter at de her nævnte Fradrag har fundet Sted, det Beløb, der
bliver tilovers, naar Indkomsten deles med 50.
§ 9. (Ophævet).
§ 9 er ændret ved § 21 i
lov nr. 108 af 31.03.1938 fra d. 01.06.1938.
I § 9, sidste Punktum, ændres "Landsoverskatteraadet" til: "Ligningsdirektoratet".
§ 9 er ophævet ved § 22 i
lov nr. 190 af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970.
Hidtidig formulering: § 9. Skatten ansættes efter Indkomsten i
det Kalenderaar, der gaar forud for
Ligningen, medmindre der i vedkommendes Næringsvej sædvanlig benyttes et andet Driftsaar, eller han gør
Selvangivelse og derved paaviser, at han bruger et andet Regnskabsaar end Kalenderaaret, i hvilket
Tilfælde Skatteraadet kan lade det paagældende Driftsaar eller Regnskabsaar træde i Stedet for
Kalenderaaret. Det saaledes valgte Drifts- eller Regnskabsaar kan ikke ved senere Skatteansættelser
fraviges uden forudgaaende Tilladelse fra Ligningsdirektoratet.
B. Formueskatten
§ 10. (Ophævet).
§ 10 er ophævet ved § 22 i
lov nr. 190 af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970.
Hidtidig formulering: § 10. Skattepligten paahviler samtlige
de i § 2 under Nr. 1-3
nævnte Personer samt udenlandske Selskaber, Foreninger, Stiftelser m.fl. og Dødsboer, der behandles i
Udlandet, for saa vidt de ejer Formue eller Formuerettigheder, som efter de i det følgende givne Regler
er underkastet Formueskatten. Lens-, Stamhus- og Fideikommisbesiddere betragtes som Ejere. Det samme
gælder de i Lov Nr. 563 af 4. Oktober 1919 § 4 ommeldte Indtægtsnydere med Hensyn til de sammesteds
ommeldte Kapitaler, der foreløbig forbliver under Lenskontrollen. For de i nærværende
Lovs § 2, Nr. 3, nævnte skattepligtige samt for udenlandske Selskaber, Foreninger m.fl.
og Dødsboer bliver kun den Formue at tage i Betragtning, hvorfra de
i § 2, Nr. 3, nævnte Indkomster hidrører.
§ 11. (Ophævet).
§ 11, nr. 2, er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 304 af 22.12.1927. Ændringen
finder første Gang Anvendelse ved Skatteligningen for Skatteaaret 1928-29. Hidtidig formulering:
2) de i Henhold til § 8 for Indkomstskat fritagne, hvis
Formue ikke er over 10 000 Kr.
§ 11, nr. 2, er ændret ved § 1.3 i lov nr. 102
af 31.03.1933. Ændringen finder første Gang Anvendelse ved Skatteligningen for Skatteaaret 1933-34.
Hidtidig formulering: 2) de, hvis Formue ikke overstiger 10.000 Kr.;
samt de i Henhold til § 8 for Indkomstskat fritagne, hvis Formue ikke er over 15.000 Kr.
§ 11 er ophævet ved § 22 i
lov nr. 190 af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970.
Hidtidig formulering: § 11. Undtaget fra Skattepligten er:
1) De samme, som ifølge § 3 er undtaget fra Indkomstskat, med de til Begrænsningerne
i § 3, Nr. 2 og 3, for Indkomstens Vedkommende svarende Begrænsninger med Hensyn til Formuen;
2) de, hvis Formue ikke overstiger 10.000 Kr., samt de i Henhold til § 8 for
Indkomstskat fritagne, hvis Formue ikke er over 15.000 Kr.
§ 12. (Ophævet).
§ 12, 1. stykke, er korrigeret som følge
af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
i § 12, 1. stykke, udgår "i § 10 og".
§ 12 er ophævet ved § 20.3 i
lov nr. 1219 af 27.12.1996
fra d. 29.12.1996 med virkning fra og med indkomståret 1997. Hidtidig formulering:
§ 12. Som skattepligtig Formue betragtes, med de ---
i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger, den skattepligtiges samlede rørlige
og urørlige Formue.
Skattepligtig er saaledes navnlig:
a) Faste Ejendomme med alt Tilbehør, Kreaturer, Redskaber og Maskiner samt i Behold værende Afgrøde
i Sæd, Hø, Halm o.s.v., for saa vidt saadanne Beholdninger overstiger, hvad der til enhver Tid er fornødent
for at holde Ejendommen i behørig Driftstilstand;
b) Skibe;
c) Varer, Raastoffer og andet Løsøre;
d) udestaaende Fordringer, Penge, Pengerepræsentativer, Værdipapirer, Kommandit- og andre Selskabsandele;
e) reelle Privilegier, Ret til at oppebære Tiende, Jordskyld eller Arvefæsteafgifter, samt overhovedet
alle vedvarende Rettigheder og Fordringer, der har en Værdi, som kan ansættes i Penge.
Til skattepligtig Formue henregnes ikke:
1) Møbler, Husgeraad, Gangklæder, Smykker og andet til husligt Indbo hørende Løsøre samt Bog- og
Kunstsamlinger eller lignende; for saa vidt derimod den skattepligtige anvender slige Genstande i
sin Næring eller driver Handel med dem eller i øvrigt besidder dem i Forretningsøjemed, er de
Formueskatten underkastet.
2) Suspensivt betingede Formuerettigheder, saasom Retten til en endnu ikke forfalden Livsforsikringssum,
Retten til den fremtidige Besiddelse af en Kapital, hvoraf en anden foreløbig har Rentenydelsen, o.lign.
Naar den, der har Ret til den fremtidige Besiddelse af en Kapital, er Descendent af eller arveberettiget
efter Rentenyderen, svarer Rentenyderen Formueskat af Kapitalen. Det samme gælder i alle Tilfælde, hvor
Rentenyderen selv har fraskrevet sig Retten til Kapitalen, ligesom den, der har baandlagt en Kapital
til Fordel for andre, men saaledes at Renten foreløbig skal tillægges Kapitalen, vedvarende svarer
Formueskat af denne.
3) Brugsrettigheder eller Krav paa periodiske Ydelser af offentlig eller privat Natur, der er tillagt
enkelte Personer for Livstid eller kortere Tid, saasom Ret til Pension, Livrente, Overlevelsesrente,
Annuitet, Klosterhævning, Fribolig, Aftægtsydelse, Ydelse ifølge Forsikring for Ulykkestilfælde o.desl.
§ 13. (Ophævet).
§ 13, 2. stykke, er ophævet ved § 22 i
lov nr. 190 af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970.
Hidtidig formulering af 2. stykke: I de Tilfælde, hvor Formueskatten
svares i Henhold til § 10, 4de Punktum, kan dog kun Værdien af de Byrder fradrages, som hviler paa de
Formuedele; der er inddraget under Beskatningen.
§ 13, litra b, er korrigeret som følge af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
§ 13, litra b, er ophævet. Hidtidig formulering af litra b: b)
Kapitalværdien af Pensioner, Aftægtsydelser og andre periodiske Ydelser, som det paahviler
den skattepligtige at udrede.
§ 13 er ophævet ved § 20.3 i lov nr. 1219
af 27.12.1996 fra d. 29.12.1996 med virkning fra og med indkomståret 1997. Hidtidig formulering:
§ 13. Ved Beregningen af den skattepligtige Formue bliver at fradrage i
den samlede Aktivmasse:
a) Den skattepligtiges Gæld;
b) ---
§ 14. (Ophævet).
§ 14, nr. 4, er ophævet ved § 8 i
lov nr. 200 af 03.06.1967. Ændringen
finder første gang anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1968-69.
Hidtidig formulering: 4) Skibe og andre Løsøregenstande ansættes
efter deres Salgsværdi. Som Vejledning tjener særlig
den Sum, for hvilken de maatte være forsikret; dog skal i Tilfælde, hvor handlendes Varelager
sædvanemæssigt ved deres Statusopgørelser foretages paa Grundlag af Fakturaprisen, denne ogsaa kunne
bringes til Anvendelse ved Formueopgørelsen.
§ 14 er ophævet ved § 20.3 i lov nr. 1219
af 27.12.1996 fra d. 29.12.1996 med virkning fra og med indkomståret 1997. Hidtidig formulering:
§ 14. Ved Værdsætningen af Formuen bliver følgende Regler at iagttage:
1) Faste Ejendomme sættes til den Værdi, hvortil de er vurderet til Ejendomsskyld med Fradrag af
Arvefæsteafgifter og andre Byrder, hvortil intet Hensyn er taget ved Vurderingen til Ejendomsskyld,
og med Tillæg af Værdien af Besætning, Inventar, Maskiner og andet Driftsmateriel. For saa vidt en
Ejendom ikke maatte være vurderet til Ejendomsskyld paa det Tidspunkt, da Ansættelse efter nærværende
Lov finder Sted, bliver Værdiansættelsen at foretage efter de i Loven om Ejendomsskyld foreskrevne Regler.
En Landejendom, der bestaar af flere særskilt til Ejendomsskyld ansatte Dele, sættes til sin Værdi i
Handel og Vandel som samlet Ejendom.
2) Værdipapirer ansættes, for saa vidt de noteres paa Københavns Børs, efter Kursværdien, i modsat
Fald efter deres Paalydende, medmindre det skønnes, at deres Værdi er forskellig derfra.
3) Udestaaende Fordringer, som ikke kan inddrives, medregnes ikke.
4) ---
5) Reelle Privilegier samt vedvarende Indkomster og Ydelser (§ 12,e) ansættes
efter den Vederlagssum, der kan paaregnes opnaaet for dem.
§ 15. (Ophævet).
§ 15 er ophævet ved § 22 i
lov nr. 190 af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970.
Hidtidig formulering: § 15. Familieoverhovedet beskattes af Hustrus
og Børns Formue, for saa vidt Indkomsterne deraf i Medfør af § 7 ved Ansættelsen til Indkomstskat skal betragtes
som skattepligtig Indkomst for ham.
§ 16. (Ophævet).
§ 16 er ophævet ved § 22 i
lov nr. 190 af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970.
Hidtidig formulering: § 16. Skatten ansættes efter Formuens
Værdi den 1. Januar.
Ved Landbrugs- eller Næringsdrift, hvor der finder regelmæssige aarlige Regnskabsafslutninger Sted,
kan den Formuestatus lægges til Grund for Angivelsen, som er fremkommet ved Afslutningen af det
sidste Regnskabsaar.
Af enhver Formue bortkastes forinden Skatteberegningen det Beløb, der bliver tilovers,
naar Formuen deles med 100.
C. Skatteligningen
I. De skattelignende Myndigheder
§ 17. (Ophævet).
§ 17, 5. stykke, er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 304 af 22.12.1927. Ændringen
finder første Gang Anvendelse ved Skatteligningen for Skatteaaret 1928-29. I 5te Stykke, 1ste Linie,
ændres "Købstæders" til: "Kommuners".
§ 17, 5. stykke, er ændret ved § 1.4 i lov nr. 102
af 31.03.1933. Ændringen finder første Gang Anvendelse ved Skatteligningen for Skatteaaret 1933-34.
I 5te Stykke, 1ste Linie, ændres "Købstæders" til: "Kommuners".
§ 17 er ophævet ved § 39, stk. 4, nr. 5 i lov
nr. 281 af 08.06.1977. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1978. Hidtidig formulering:
§ 17. For Københavns Vedkommende bliver der efter Forhandling
med Københavns Kommunalbestyrelse ved kongelig Anordning at fastsætte Regler angaaende Ordningen af de
i nærværende Lovs Afdelinger C., D., E. og F. omhandlede Forhold, ligesom der ved kongelig Anordning
kan træffes Bestemmelse om Ændringer i de tilsvarende nugældende Regler angaaende den kommunale
Ligning m.v. i København.
For saa vidt de i denne Lovs §§ 4-9 givne Regler med Hensyn til
Beregningen af den skattepligtige Indkomst er forskellige fra dem, der er gældende ved Ansættelse til
Indkomstskat til Københavns Kommune, kan det endvidere efter Forhandling med Københavns Kommunalbestyrelse
ved kongelig Anordning fastsættes, at de i de nævnte Paragraffer indeholdte Regler for Statsskatten
ogsaa skal gælde for den kommunale Skats Vedkommende.
Om Offentliggørelse af Skattelister og af andre Forhold vedrørende Ligningen skal for Københavns
kommunale Lignings Vedkommende gælde de for Statsskattens Vedkommende i nærværende Lov fastsatte Regler.
Hvad der i denne Paragraf er bestemt for Københavns Vedkommende, kan med de nødvendige Forandringer
ogsaa finde Anvendelse for Frederiksberg Kommune efter Forhandling mellem Indenrigsministeriet og
Kommunalbestyrelsen.
For større Kommuners Vedkommende skal Indenrigsministeren derhos være bemyndiget til, hvor
Omstændighederne maatte tale derfor, efter Samraad med Finansministeren og vedkommende Kommunes Bestyrelse
at fastsætte Regler afvigende fra de i nærværende Lov foreskrevne angaaende Ordningen af de
i Lovens Afdelinger C., D. og E. omhandlede Forhold.
§ 18. (Ophævet).
§ 18, 2.-9. stykke, er ophævet ved § 2.1 i
lov nr. 76 af 12.03.1970 med virkning
fra d. 01.04.1970. Hidtidig formulering af 2.-9. stykke:
Det har sit Forblivende ved den i Finansministeriets Bekendtgørelse af 30. September 1903 fastsatte
Inddeling af Landet i Skattekredse med senere tilhørende Ændringer og Tilføjelser. Finansministeren
bemyndiges til, saafremt det maatte anses for ønskeligt, at foretage Omdeling af Kredsene, hvorved dog
maa iagttages, at ingen Kommune deles mellem flere Skattekredse, og at ingen Skattekreds kan strække sig
ind i flere Amtsraadskredse, undtagen for saa vidt Dele af en Kommune maatte være beliggende i en
anden Amtsraadskreds end den, hvortil den største Del af Kommunen hører.
De for Skattekredsene oprettede Skatteraad skal hvert bestaa af 3 Medlemmer og indtil 3 Stedfortrædere
for disse. Samtlige Medlemmer af Skatteraadene og Stedfortrædere vælges af Finansministeren, der paaser,
at Landbrug og Byerhverv repræsenteres forholdsmæssigt i samtlige de Skattekredse, der omfatter baade
Agerbrug og bymæssige Bebyggelser, og tillige bestemmer, hvem af dem der skal være Formand, og hvem af
dem der i dennes Forfald skal fungere som Formand. Skulde Antallet i enkelte Kredse vise sig utilstrækkeligt,
skal Finansministeren være bemyndiget til at forøge Antallet saavel af Medlemmer som af Stedfortrædere
i Kredsen med een. De beskikkes for 6 Aar, saaledes at Halvdelen fratræder hvert 3die Aar. Hvem der
første Gang skal fratræde, bestemmes ved Lodtrækning. Det skal afhænge af Finansministerens nærmere
Bestemmelse, hvornaar de nuværende Skatteraads Virketid skal ophøre.
Gejstlige Embedsmænd og Personer, som er over 60 Aar gamle, er ikke pligtige at modtage Valg, men i
øvrigt kan ingen undslaa sig herved, medmindre han derfor kan anføre Grunde, som af Finansministeren anses
for fyldestgørende. Dog er den, der har fungeret i 6 Aar, ikke forpligtet til at lade sig beskikke paa ny,
førend 6 Aar er forløbet, siden han fratraadte. Udtræder et Medlem paa Grund af Dødsfald eller af andre
Aarsager, gælder Udnævnelsen for den, der beskikkes i hans Sted, kun for den tilbageværende Del af Valgtiden.
Ingen kan samtidig være Medlem af et Skatteraad og nogen under samme hørende Ligningsmyndighed.
For at Raadet kan foretage nogen Skatteansættelse eller afsige nogen Kendelse, skal samtlige Medlemmer
eller Stedfortrædere for disse deltage i Afgørelsen, der træffes ved Stemmeflerhed. Ingen af Medlemmerne
eller Stedfortræderne kan deltage i Afgørelsen af en Klage over den for hans eget Vedkommende
stedfundne Ansættelse af den skattepligtige Indkomst og Formue.
Medlemmerne af Skatteraadene lønnes med Honorarer; Formanden med 1 500 Kr. og hvert af de øvrige
Medlemmer med 500 Kr. aarlig. Desuden tilstaas der dem paa de Dage, de i Anledning af Udførelsen af
deres Hverv opholder sig mere end 4 Timer udenfor deres Hjem, 10 Kr. daglig i Dagpenge samt Godtgørelse
efter Regning for hafte Befordringsudgifter, ligesom ogsaa Udgifter til Skriveri, Brevforsendelse og
deslige bliver at godtgøre. I ganske særlige Tilfælde, hvor Raadets Arbejde er meget omfattende, kan
det af Finansministeren tillades, at Raadet antager lønnet Medhjælp, ligesom Udgifter til fast
Kontorlokale eventuelt vil kunne godtgøres.
Endvidere kan Finansministeren beskikke særlige, regnskabskyndige Konsulenter - een eller flere for
hvert Amt - til paa Begæring at bistaa Skatteraadene og Landsoverskatteraadet ved Udførelsen af deres
Hverv. Konsulenterne lønnes med Honorarer, hvis Størrelse fastsættes ved Finansloven.
Stedfortrædere oppebærer, naar de fungerer for et Medlem, foruden Dagpenge, Befordringsgodtgørelse m.v., som
foran bestemt, et i ethvert Tilfælde af Finansministeren fastsat Honorar.
§ 18 er ophævet ved § 39, stk. 4, nr. 5 i lov
nr. 281 af 08.06.1977. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1978. Hidtidig formulering:
§ 18. I det øvrige Land foretages Skatteligningen ved en Samvirken af de
kommunale Myndigheder og særegne Skatteraad paa den Maade, som i det følgende nærmere fastsættes.
§ 19. Landsoverskatteraadet bestaar af 11 Medlemmer, af hvilke Formanden og 1 Medlem,
der i Formandens Forfald fungerer for denne, udnævnes af Kongen, 5 Medlemmer vælges af Finansministeren og 4 af
Rigsdagen udenfor dens Midte. Af de Medlemmer, der udnævnes af Finansministeren, skal 3 være Repræsentanter
for Landets Hovederhverv.
Virketiden for de af Finansministeren og Rigsdagen valgte Medlemmer er 6 Aar. Tillægsvalg gælder kun
for den tilbageværende Del af Valgtiden. Disse Medlemmer lønnes med Honorarer, hvis Størrelse fastsættes
ved Finansloven. De nuværende Medlemmer vedbliver at fungere til Udgangen af den løbende Valgperiode.
Antallet af de for Raadet nødvendige Tjenestemænd og Medhjælpere bestemmes ved de aarlige
Normeringslove og Finanslove.
Der tilkommer yderligere Landsoverskatteraadets Medlemmer og Medhjælpere Erstatning for de i Anledning
af Virksomheden medgaaede Rejseudgifter; de til Medhjælp for Raadet samt til Kontorhold m.v. fornødne Beløb
fastsættes paa Finansloven.
II. Mandtalsliste. Stedet for Skatteansættelsen, Selvangivelse
§ 20. (Ophævet).
§ 20 er korrigeret som følge af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
§ 20 er ophævet. Hidtidig formulering: § 20. Inden den 15. Januar
forfattes der efter et af ministeren for skatter og afgifter foreskrevet
og udsendt Skema en Mandtalsliste over alle de Personer, Dødsboer, Selskaber og Foreninger, der skal sættes
i Skat i Kommunen, jfr. § 21. Den affattes i Købstæderne og i Marstal af
Ligningskommissionen og Ligningsmændene, hvor saadanne er valgt, og i de øvrige Kommuner af disses
Bestyrelser, som med Hensyn til Indkomst- og Formueskatten fungerer som Ligningsmyndighed, ligeledes i
Forening med Ligningsmændene, hvor saadanne er valgt. Hvor et Landdistrikt, som ikke har eget Sogneraad, er
forenet med en Købstad, tiltrædes dennes Ligningskommission af et blandt Distriktets Beboere af Amtsraadet
valgt Medlem. Saafremt et Landdistrikts Størrelse og Folketal giver Anledning dertil samtidig med, at
Distriktsraadet efter dets Sammensætning skønnes at afgive samme Garanti som et Sogneraad, skal Amtsraadet
imidlertid kunne bemyndige Distriktsraadet til i øvrigt efter de i nærværende Lov givne Regler at foretage
Ansættelsen og de dermed i Forbindelse staaende Arbejder i Landdistriktet. Det skal have sit Forblivende
ved de af Amtsraadene alt tidligere givne Bemyndigelser af den omhandlede Art.
I et særligt Afsnit af Mandtalslisten opføres de skattepligtige, som uden at være bosatte eller have
Hjemsted i Kommunen i den har Indtægter, af hvilke der i Henhold til de kommunale Beskatningsregler skal
svares Erhvervsskat, med Angivelse af, om de antages at have Bopæl (for Dødsboer og Aktieselskaber m.m.,
jfr. § 2, Nr. 4 og 5, Bestyrelse eller Hovedkontor) her i Landet, og da hvor.
For de skattepligtige, der er flyttet til Kommunen efter den sidste Skatteligning, gøres Bemærkning
herom i Mandtalslisten, og paa lignende Maade gøres der, saafremt nogen, der er opført paa den
ældre Ligningsliste, ikke optages paa Mandtalslisten, Bemærkning om Grunden hertil.
En Afskrift af Mandtalslisten bliver inden den 15. Januar at tilsende Skatteraadet for den
Skattekreds, hvortil Kommunen hører.
§ 21. (Ophævet).
§ 21 er korrigeret som følge af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
§ 21 er ophævet. Hidtidig formulering: § 21. En skattepligtig
bliver som Regel at sætte i Skat i den Kommune, hvor han
den nærmeste Tid før den 15. Januar har haft Bopæl, selv om han da ikke er til Stede i Kommunen. Har han
fast Bopæl i flere Kommuner, kan han selv bestemme, i hvilken af dem hans Ansættelse skal finde Sted,
naar han inden den 15. Januar sender Anmeldelse herom til Ligningsmyndighederne (i København: Direktoratet
for Københavns Skattevæsen og i Frederiksberg: Frederiksberg Kommunes økonomiske Forvaltning) i alle
de Kommuner, i hvilke han har fast Bopæl. Har han ikke gjort saadan Anmeldelse, ansættes han paa det Sted,
hvor han den nævnte Dag eller senest forud for denne havde personligt Ophold. Skattepligtige, der uden
at have fast Bopæl gør Tjeneste om Bord paa her i Landet hjemmehørende
Skibe (§ 2, Nr. 1), ansættes til Skat i den Kommune, der er Skibets Hjemsted. Dødsboer
ansættes til Skat i den Kommune, hvor Behandlingen foregaar. For
Aktieselskaber m.m. (§ 2, Nr. 5) finder Ansættelse Sted i den Kommune, hvor Bestyrelsen
eller Hovedkontoret findes. Naar Indkomster, af hvilke der i Henhold til de kommunale Beskatningsregler
skal svares Erhvervsskat, tilflyder skattepligtige, som ikke har Bopæl eller Hjemsted her i Landet,
ansættes saavel Indkomsten som Værdien paa det Sted, hvor Indkomsten haves. Strækker en fast Ejendom sig
ind i flere Kommuner, sker Ansættelsen i den af dem, hvor Avlsbygningerne findes, eller, hvis der kun er
Tale om et Skovbrug, da i den Kommune, hvor den største Del af Skoven findes. Har den paagældende Bopæl
eller Hjemsted her i Landet, gives der samtidig med Mandtalslistens Udfærdigelse Bopælskommunens
Ligningsmyndighed Underretning om, at Ansættelsen vil finde Sted, og denne sker da af de nævnte Indkomster
og Værdier efter samme Regel som foran.
Ministeren for skatter og afgifter afgør alle tvivlsomme Spørgsmaal om, i hvilken Kommune en
Ansættelse skal finde Sted.
§ 22. (Ophævet).
§ 22, 4. stykke, er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 304 af 22.12.1927. Ændringen
finder første Gang Anvendelse ved Skatteligningen for Skatteaaret 1928-29. I Stykke 4, Linie 7, efter
Ordet "Aktiekapitalen" indskydes: "og de henlagte Reservefondsbeløb".
§ 22, 1. stykke, er ændret ved § 2.1 i lov
nr. 479 af 08.11.1972. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1972. I § 22, stk. 1,
udgår ordene "inden udgangen af januar måned - eller, for deres vedkommende, der er forpligtet til
at føre autoriserede handelsbøger," og ændres "de ovennævnte frister" til: "den ovennævnte frist".
§ 22 er ophævet ved § 4 i lov nr. 360
af 01.07.1988 fra d. 03.07.1988 med virkning fra og med indkomståret 1988. Hidtidig formulering:
§ 22. Ansættelsen af Indkomst og Formue
sker hvert Aar og samtidig. Senest
den 15. Januar opfordrer Ligningsmyndigheden ved Bekendtgørelse paa den i Kommunen brugelige Maade dem,
som skal ansættes til Skat i Kommunen, til selv eller ved en dertil betroet Fuldmægtig, dog i saa Fald
under Fuldmagtsgiverens eget Ansvar, senest den 15. Februar - at angive deres Indkomst og
Formue i Overensstemmelse med denne Lovs §§ 4, 5, 6 og 8, jfr. § 9, samt §§ 12 og 13, jfr. § 16. Det skal
i Bekendtgørelsen udtrykkelig tilkendegives, at de Personer, der
ikke selv angiver deres Indkomst og Formue, paadrager sig de i § 40 nævnte Følger, og
at Selvangivelser, der ikke indkommer inden den ovennævnte frist i behørig underskreven Stand, ikke har
Krav paa at komme i Betragtning.
I Selvangivelsen skal Indkomsten være angivet særskilt for de forskellige Hovedarter af Indkomster,
hvorefter de opgivne Beløb sammenlægges, saa at Selvangivelsen tillige udviser den samlede Indkomst.
For Formuens Vedkommende skal Selvangivelsen foruden Nettoformuens samlede Beløb tillige indeholde en
nærmere Specifikation over, hvorledes denne udkommer, med særlig Angivelse af Værdien af fast Ejendom,
Besætning, Maskiner og Inventar, Værdipapirer og udestaaende Fordringer m.v. samt Størrelsen af den
Ejendommen paahvilende Prioritetsgæld og andre Byrder og Gældsforpligtelser.
For Indkomsten kan dog ikke forlanges en Specifikation, der gaar ud over, hvad Reglerne om
kommunal Kildebeskatning tilsiger.
Personer, der er pligtige til at føre autoriserede Handelsbøger, samt skattepligtige Dødsboer, Selskaber,
Foreninger og andre Institutioner, jfr. § 2, Nr. 5, skal sammen med Angivelse af deres
Indkomst indsende Driftsregnskab og Opgørelse over Status ved det paagældende Driftsaars Begyndelse og
Slutning. For Selskabers og Foreningers Vedkommende skal Selvangivelsen derhos indeholde Oplysning om,
hvor stor en Del af Aktiekapitalen og de henlagte Reservefondsbeløb (Garantikapitalen) der hidrører
fra direkte Indskud af Aktionærerne,
samt hvorledes den muligt øvrige Del af Aktiekapitalen er tilvejebragt. Undladelse af at meddele fornævnte
Oplysninger medfører, at den paagældende ifalder en daglig Bøde af 10 Kr. fra den Dag, Paamindelse fra
Ligningsmyndigheden er modtaget, ligesom Skatteraadet og Landsoverskatteraadet til enhver Tid kan
fremtvinge Indsendelse ved Paalæg af Dagbøde. Bøden, der tilfalder Kommunen, kan inddrives ved Udpantning,
og for Selskabers og Foreningers Vedkommende er enhver af Bestyrelsens Medlemmer ansvarlig for Betalingen.
Personer, der ikke omfattes af Reglerne i foranstaaende Bestemmelse, men desuagtet fører Driftsregnskab
eller foretager regelmæssig aarlig Statusopgørelse, kan af Skatteraadet og Landsoverskatteraadet opfordres
til at indsende tilsvarende Oplysninger angaaende deres Indkomst og Status med den Virkning, at Oplysningerne,
saafremt de ikke indsendes, kan fremtvinges ved Dagbøde i Overensstemmelse med den foran givne Regel.
Paa tilsvarende Maade skal i alle Tilfælde behørig Selvangivelse af Formuen kunne fremtvinges.
Skemaer til Brug ved Selvangivelse udarbejdes paa Finansministerens Foranstaltning og tilstilles af
Ligningsmyndighederne alle, der kan anses for skattepligtige. Skemaerne skal være saaledes indrettede,
at skattepligtige, der har Bolig i egen Ejendom, fri Bolig eller frit Ophold, eller som forbruger egne
Produkter eller Varer, udtagne af egen Varebeholdning, kan faa Lejlighed til at angive Værdien af
disse Goder.
Selvangivelsen underskrives som udfærdiget efter bedste Overbevisning.
For den umyndiges Vedkommende underskrives Skemaet af Værgen; den mindreaarige underskriver i Forening
med Kurator; Enke, for hvem der er beskikket Lavværge, underskriver i Forening med denne.
Ligningsmyndigheden indhenter derhos saa nøjagtige Oplysninger som muligt om alle de skattepligtiges
Indkomster, Formueforhold og hele økonomiske Stilling til Vejledning ved Skatteansættelsen saavel for
den selv som for Skatteraadet.
III. Den foreløbige Ansættelse af Indkomst og Formue
§ 23. (Ophævet).
§ 23, 8. stykke, er ophævet ved § 22 i
lov nr. 190 af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970.
Hidtidig formulering af 8. stykke: Paa samme Maade forholdes med
Hensyn til Begæringer fra Enker om Nedsættelse i den skattepligtige Indkomst efter Regelen i nærværende
Lovs § 7.
§ 23 er ophævet ved § 39, stk. 4, nr. 5 i lov
nr. 281 af 08.06.1977. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1978. Hidtidig formulering:
§ 23. Umiddelbart efter Udløbet af Fristen for Indgivelse
af Selvangivelser
foretager Ligningsmyndigheden en foreløbig Ansættelse for alle dem, som skal sættes til Skat i Kommunen.
Denne Ansættelse skal i hver Kommune overværes af et af Skatteraadets Medlemmer, som er forpligtet til at
meddele Anvisning til Lovens Forstaaelse og Anvendelse overensstemmende med den af Finansministeren
udarbejdede Vejledning (jfr. § 49), men ikke har Stemme ved Ansættelsen. Dagen og Tiden
for de Møder, paa hvilke Ansættelsen finder Sted, fastsættes af Skatteraadet for den Skattekreds, hvortil
Kommunen hører, efter Forhandling med den paagældende kommunale Myndighed. Skatteraadet bestemmer tillige,
hvem af dets Medlemmer der skal overvære Ansættelsesmøderne i de enkelte Kommuner. Bestemmes det, at
et Medlem skal overvære Ansættelsen i en Kommune, hvor han har sin Indkomst og Formue eller en Del deraf,
skal han fratræde, medens hans egen Ansættelse finder Sted. Det bør saa vidt muligt iagttages, at et og
samme Medlem af Skatteraadet overværer hele Ansættelsen i den enkelte Kommune. Denne Regel kan dog ikke
finde Anvendelse i de Skattekredse, der kun bestaar af en enkelt Kommune, men Arbejdet maa for disse
Kredses Vedkommende fordeles paa en passende Maade mellem Skatteraadets Medlemmer, ligesom der, naar
der til en Skattekreds hører Kommuner, i hvilke Ansættelsen maa antages at ville kræve betydelig mere
Tid end i de øvrige Kommuner, intet er til Hinder for, at flere af Skatteraadets Medlemmer efter nærmere
bestemt Omgang overværer Ansættelserne i de paagældende Kommuner.
Først sker Ansættelsen for Ligningsmyndighedens egne Medlemmer, hvorved den paagældende dog fratræder,
medens hans Ansættelse sker. Et Medlem af Ligningsmyndigheden kan ej heller deltage i Ansættelsen af hans
beslægtede eller besvogrede i op- og nedstigende Linie eller hans Søskende eller disses Ægtefæller.
Derefter foretages Undersøgelsen af de fremkomne Selvangivelser. Formenes en Selvangivelse at være
for lav, indbydes den paagældende til at give Møde for at meddele Oplysninger eller Bevisligheder,
hvorefter Ligningsmyndigheden ansætter hans Indkomst og Formue, hvad enten han har givet Møde eller ej.
Opholder han sig paa et Ligningsmyndigheden bekendt Sted i Landet udenfor Kommunen, anmoder den ham
skriftlig om de manglende Oplysninger og Bevisligheder og foretager først hans Ansættelse efter at have
modtaget hans Svar, saafremt dette indløber inden 14 Dage. Er hans Opholdssted ubekendt, eller opholder
han sig udenfor Landet uden at have nogen Ligningsmyndigheden bekendt Fuldmægtig her i Landet, kan
Forhøjelse finde Sted, uden at han har Krav paa at opfordres til at afgive yderligere Forklaringer
eller Oplysninger.
Derpaa foretages Ansættelsen af de øvrige skattepligtige, hvorved der i Mangel af fyldestgørende
Oplysninger og Bevisligheder om hver enkelts Indkomst og Formue skal tages Hensyn til, hvad hans og hans
Families Underhold efter dennes Størrelse og Levemaade antages at koste, og hvad der for øvrigt vides
om hans Formuesforfatning og om hans Bedrifts Omfang og Udbytte. Der bliver herved at iagttage, at
Formuen for Skatteydere, der ikke har efterkommet den dem i Medfør af nærværende
Lovs § 22, jfr. § 40, paahvilende Pligt til at angive deres
Formue, ansættes til et Beløb, der overstiger den ved sidste Ligning ansatte Formue med mindst 35 pCt.
Endelig ansættes de i Henhold til § 20, 2det Stykke, i et særligt Afsnit af
Mandtalslisten opførte skattepligtige, der ikke har Bopæl eller Hjemsted her i Landet, dog kun af de
sammesteds nævnte Indkomster og den Formue, hvorfra disse hidrører.
Saafremt det Medlem af Skatteraadet, der har overværet Ansættelsen, ikke billiger denne eller de
Grundsætninger, hvorfra Ligningsmyndigheden er gaaet ud ved dens Foretagelse, skal han ved Tilførsel
i Forhandlingsbogen fremsætte sine Indvendinger.
Hvor særlige Forhold, saasom Sygdom, Dødsfald, trykkende Familieforhold, Indkaldelse til Militærtjeneste
og deslige, taler for, at en skattepligtig ikke ansættes efter sin hele Skatteindtægt, kan Ligningsmyndigheden
vel ikke bevilge ham en saadan Lempelse, men den modtager Andragender og indsender dem til Skatteraadet
med sin Erklæring, ligesom Ligningsmyndigheden, ogsaa af egen Drift, i saadanne Tilfælde kan indstille,
at Nedsættelse finder Sted.
§ 24. (Ophævet).
§ 24, 1. stykke, er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 552 af 17.12.1971. Ændringen
har virkning ved ligningen for indkomståret 1971 og senere indkomstår. I § 24, stk. 1, 2. pkt., ændres "samt
tillige over ansættelsen for de ifølge § 2, nr. 5, skattepligtige uden hensyn til, om de har gjort
selvangivelse eller ej" til:", for så vidt ligningsmyndigheden ikke måtte foretrække at underrette
de pågældende om de foreløbige ansættelser."
§ 24 er ophævet ved § 39, stk. 4, nr. 5 i lov
nr. 281 af 08.06.1977. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1978. Hidtidig formulering:
§ 24. Ansættelsen i samtlige Kommuner skal være tilendebragt
inden den 31. Marts,
og senest den 1. April tilstiller Ligningsmyndigheden Skatteraadet en Fortegnelse over de foreløbige
Ansættelser, de indkomne Selvangivelser og de øvrige om de skattepligtiges Indkomst og Formue tilvejebragte
Oplysninger samt overhovedet alle andre Oplysninger, som maatte vedkomme Ansættelsen. Samtidig fremlægges
efter forudgaaet Bekendtgørelse paa den i Kommunen brugelige Maade paa et for Kommunens Beboere belejligt
Sted til almindeligt Eftersyn en Fortegnelse over Ansættelsen for de skattepligtige, som ikke har gjort
Selvangivelse, eller hvis Selvangivelse befindes ikke at være indkommet i rette Tid, for så vidt
ligningsmyndigheden ikke måtte foretrække at underrette de pågældende om de foreløbige ansættelser.
I denne Fortegnelse optages derhos en Meddelelse om, at Klage over Ansættelsen
kan indgives til Skatteraadet for den Skattekreds, hvortil Kommunen hører, at en saadan Klage maa
affattes skriftligt, og at den maa indsendes til Skatteraadet inden 1. Maj.
Samtidig tilstilles der de skattepligtige, som rettidig har indgivet Selvangivelse, men hvis
Selvangivelse ikke er taget til Følge, særlig Underretning derom med Oplysning om den Indkomst og Formue,
hvortil de er ansat, og i denne Underretning optages derhos ligeledes Meddelelse om, at Ansættelsen kan
paaklages skriftligt for vedkommende Skatteraad inden 1. Maj.
Offentliggørelse i Pressen eller paa andre Maader af fornævnte Fortegnelse eller Dele deraf maa
ikke finde Sted.
§ 25. (Ophævet).
§ 25 er ophævet ved § 39, stk. 4, nr. 5 i
lov nr. 281 af 08.06.1977. Ændringen har
virkning fra og med indkomståret 1978. Hidtidig formulering:
§ 25. I Tiden fra den 1. til den 15. April staar det enhver frit for skriftligt
til Ligningsmyndigheden at indgive Klage over, at en skattepligtig er forbigaaet eller ansat for lavt,
eventuelt ledsaget af Begæring om, at der gives Klageren Lejlighed til mundtligt at fremføre de yderligere
Forklaringer og Oplysninger, hvortil han maatte finde sig foranlediget. Ligningsmyndigheden afholder
derefter i Tiden fra den 16. til den 30. April et eller flere Møder, under hvilke der gives Klageren
og vedkommende skattepligtige Lejlighed til efter forudgaaende Tilsigelse at fremkomme med mulige
yderligere Forklaringer og Oplysninger, hvorefter Ligningsmyndigheden bestemmer, hvilke Tilføjelser til
eller Ændringer i Ansættelserne den herefter vil foretage.
Om den trufne Afgørelse giver Ligningsmyndigheden skriftlig Underretning til de paagældende skattepligtige
med Tilføjende om, at de vil kunne klage til Skatteraadet for den Skattekreds, hvortil Kommunen hører, at
en saadan Klage maa affattes skriftligt, og at den maa indsendes inden en Frist af 8 Dage. Til Skatteraadet
oversender Ligningsmyndigheden derefter de indkomne Bemærkninger tilligemed en Fortegnelse over de Ændringer
i den oprindelige Ansættelse, som den efter det anførte har fundet sig foranlediget til at foretage.
IV. Skatteraadets Prøvelse af den foreløbige Ansættelse, Skattens Paaligning m.v.
§ 26. (Ophævet).
§ 26, 2. stykke, er ophævet ved § 18, stk. 2, i
lov nr. 392 af 12.07.1946 fra d. 12.07.1946.
Hidtidig formulering: Alle Embedsmænd og andre offentlige Myndigheder,
Bestyrelser for Banker, Assuranceselskaber,
Aktieselskaber, Kreditforeninger, Sparekasser og deslige, samt de Personer, der til Stadighed beskæftiger
lønnet Medhjælp i deres Virksomhed, er forpligtede til uden Betaling i begæret, men kort betegnet Form,
saa vidt muligt, at meddele Skatteraadene og Landsoverskatteraadet alle de Oplysninger, der kan tjene
disse Myndigheder til Vejledning ved Udførelsen af deres Hverv, saasom Fortegnelse over Dødsboer, over
Lønninger med Angivelse af de paagældende Personers Navn og Bopæl, over de paa Navne noterede Obligationer
og de i Overformynderiet indsatte Kapitaler samt Panteattester og deslige. Endvidere skal Banker,
Vekselmæglere, Vekselerere og andre, som driver saadan Omsætning med offentlige Værdipapirer, at de er
pligtige at føre Bøger efter Lov Nr. 98 af 10. Maj 1912, paa Forlangende meddele Skattemyndighederne
de Oplysninger vedrørende Køb og Salg af Værdipapirer, der kan tjene til Vejledning ved Skatteansættelsen.
Vægrer nogen sig ved at meddele de begærede Oplysninger, afgør Finansministeren, hvorvidt han er pligtig
dertil, og kan, om fornødent, fremtvinge Oplysningernes Meddelelse ved Fastsættelse af en Dagbøde.
§ 26 er ophævet ved § 39, stk. 4, nr. 5 i lov
nr. 281 af 08.06.1977. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1978. Hidtidig formulering:
§ 26. Skatteraadet indleder den fornødne Brevveksling og
indsamler de nødvendige
Oplysninger for at bevirke, at enhver skattepligtig, som skal sættes til Skat i een af de til Skattekredsen
hørende Kommuner, bliver opført paa Mandtalslisten i denne, og at ingen her i Landet bosat bliver sat i
Skat i mere end en af Landets Kommuner. Det søger at erhverve de yderligere Oplysninger om de skattepligtiges
Indkomst og Formue ud over de af Ligningsmyndighederne tilvejebragte, som det anser for nødvendige, og
sætter sig i Forbindelse med andre Skatteraad saavel for at meddele disse Oplysninger, der kan være dem
til Nytte, som for fra dem at modtage Oplysninger.
§ 27. (Ophævet).
§ 27 er ophævet ved § 39, stk. 4, nr. 5 i
lov nr. 281 af 08.06.1977. Ændringen har
virkning fra og med indkomståret 1978. Hidtidig formulering:
§ 27. Den 1. Maj eller i den nærmeste Tid derefter har Skatteraadet at paabegynde
Prøvelsen af den i Kommunerne foretagne Ansættelse. For saa vidt det ikke ved en foreløbig Undersøgelse
maatte vise sig, at den i en Kommune foretagne Ansættelse fuldstændig kan godkendes, bliver denne
Prøvelse at foretage paa Møder, der efterhaanden afholdes i Skattekredsen paa de Tider og Steder, som
Skatteraadet selv bestemmer. Det underretter vedkommende Ligningsmyndighed om Tid og Sted for det eller
de Møder, paa hvilke den enkelte Kommunes Ansættelse vil blive prøvet, og opfordrer den nævnte Myndighed
til efter eget Valg at beskikke mindst eet af sine Medlemmer til at overvære Forhandlingerne. Disse
Medlemmer har da at give Oplysning og Forklaring, men er ikke Medlemmer af Skatteraadet og tager ikke
Del i nogen af dets Beslutninger. Er der indenfor Ligningsmyndigheden Uenighed med Hensyn til en eller
flere Ansættelser eller om de ved Ligningen fulgte Principper, skal det eller de enkelte Mindretal være
berettigede til at fremsætte deres Anskuelser mundtligt paa de heromhandlede Møder.
Skatteraadet indhenter derhos Ligningsmyndighedens Erklæring over de til Raadet indkomne Klager samt
meddeler de skattepligtige, som har klaget over Ligningsmyndighedens Ansættelse og har fremsat Begæring
om mundtligt at fremføre yderligere Oplysninger og Forklaringer, paa hvilken Tid og hvilket Sted de
har at indfinde sig.
§ 28. (Ophævet).
§ 28 er ophævet ved § 39, stk. 4, nr. 5 i
lov nr. 281 af 08.06.1977. Ændringen
har virkning fra og med indkomståret 1978. Hidtidig formulering:
§ 28. Skatteraadet gennemgaar paa det Møde, som angaar den enkelte Kommune, de
fra Kommunen indkomne Ansættelser tilligemed de indkomne Selvangivelser, Klagerne over Ligningsmyndighedernes
Ansættelse og disses Bemærkninger til samme samt de om de skattepligtiges Indkomst og Formue i øvrigt
tilvejebragte Oplysninger, endvidere de til Ligningsmyndigheden mulig indkomne Bemærkninger over for
lave Ansættelser samt de herved foranledigede Ændringer i den oprindelige Ansættelse.
Skatteraadet afgiver derefter en Kendelse, hvorved Ansættelsen i Henseende til de paaklagede Punkter
enten stadfæstes eller nedsættes, for saa vidt Ansættelsen ikke ganske bortfalder. Har en skattepligtig
forlangt sin Ansættelse forhøjet, kan hans Begæring tages til Følge uden Undersøgelse. Kendelsen
meddeles Klageren.
Det bliver derhos at paase, at den af Ligningsmyndigheden foretagne Formueansættelse for Skatteydere,
der ikke har efterkommet den dem efter nærværende Lovs § 40 paahvilende særlige Pligt
til at selvangive deres Formue og ej heller rettidig har klaget til Skatteraadet over Ligningsmyndighedernes
Ansættelse, forhøjes, saaledes at Formuen ansættes til et Beløb, der er mindst 15 pCt. højere end det
af Ligningsmyndigheden ansatte.
Endelig tager Skatteraadet Beslutning om de Begæringer og Indstillinger, der er indkommet om Nedsættelse
i den skattepligtige Indkomst paa Grund af særlige Forhold (§ 23).
§ 29. (Ophævet).
§ 29 er ophævet ved § 39, stk. 4, nr. 5 i
lov nr. 281 af 08.06.1977. Ændringen har
virkning fra og med indkomståret 1978. Hidtidig formulering:
§ 29. Finder Skatteraadet, at den foretagne Ansættelse i øvrigt er forsvarlig,
godkender det Ansættelsen ved en Kendelse.
Finder et eller flere Medlemmer af Skatteraadet derimod, at der er Mangler ved den foretagne Ansættelse,
godkender det kun Ansættelsen i det Omfang, hvori hele Raadet finder den forsvarlig, og sender til
Ligningsmyndighedens Erklæring sine Bemærkninger angaaende de foreliggende Mangler. Efter at have
modtaget Ligningsmyndighedens Udtalelse træffer Skatteraadet da sin Afgørelse, der kan gaa ud paa:
- at en paa Fortegnelsen opført skattepligtig skal udgaa;
- at Ansættelsen for alle de skattepligtige i Kommunen eller for alle skattepligtige med visse,
bestemt angivne Undtagelser eller for enkelte skattepligtige bliver at forhøje med bestemt angivne
Summer, hvorefter Raadet selv affatter Ansættelsen for disse skattepligtige, dog kan Ansættelsen for
en Skatteyder, der har benyttet Selvangivelse, ikke forhøjes, uden at der forinden er givet den
paagældende Adgang til at udtale sig overfor Raadet, ligesom Forhøjelsen, hvor den foreløbige
Ansættelse hviler paa Selvangivelse og specificeret Regnskab, maa begrundes;
- at en paa Fortegnelsen ikke opført skattepligtig skal optages, og hans Indkomst og Formue anslaas.
I sidste Fald skal Ligningsmyndigheden have særlig Underretning om Skatteraadets Afgørelse og giver
derefter den skattepligtige Meddelelse saavel herom med Opfordring til Selvangivelse som om den senere
paafølgende Ansættelse, ved hvilken de samme Regler følges som ved den sædvanlige Ansættelse, ligesom
Ligningsmyndighedens Ansættelse kan paaklages skriftligt for Skatteraadet inden 8 Dage efter, at
Underretning om Ansættelsen er modtaget.
Skatteraadet beregner derefter den paa hver enkelt skattepligtig faldende Skat, hvorefter det
udfærdiger Skattelisten.
§ 30. (Ophævet).
§ 30, 1. stykke, er ændret ved § 21 i
lov nr. 108 af 31.03.1938 fra d. 01.06.1938.
I § 30, 1ste Stykke, ændres "Landsoverskatteraadet" til: "Ligningsdirektoratet".
§ 30, 2. stykke, er ændret ved § 2.2 i lov
nr. 552 af 17.12.1971. Ændringen har virkning ved ligningen for indkomståret 1971 og senere indkomstår.
I § 30, stk. 2, udgår ",for så vidt rådet ikke måtte foretrække for disse skattepligtiges vedkommende at
lade udfærdige og fremlægge et uddrag af skattelisten til almindeligt eftersyn i vedkommende kommune.
Med uddragets fremlæggelse forholdes som i § 24 foreskrevet".
§ 30 er ophævet ved § 39, stk. 4, nr. 5 i
lov nr. 281 af 08.06.1977. Ændringen
har virkning fra og med indkomståret 1978. Hidtidig formulering:
§ 30. Af Skatteraadet sendes et Eksemplar af Skattelisten til Ligningsmyndigheden,
til Ligningsdirektoratet, til Kommunens Bestyrelse og til den Skatteoppebørselsmyndighed, til hvilken
Kommunen skal indbetale Skatten (§ 38), hvorhos Skatteraadet tilstiller Finansministeren
en i nærmere foreskreven Form affattet Indberetning om Ligningens Udfald.
Samtidig hermed giver Skatteraadet de skattepligtige, som har gjort Selvangivelse, og hvis Ansættelse er
blevet forhøjet ved Skatteraadets Foranstaltning, Underretning herom, idet Skatteraadets Kendelser meddeles
de paagældende. Lignende Meddelelse skal under den angivne Forudsætning gives de skattepligtige, der ikke
har gjort Selvangivelse, eller hvis Selvangivelse er befundet ikke at være indkommet i rette Tid.
Ingen Offentliggørelse maa finde Sted af Skattelisten eller Skatteansættelsen eller nogen Del deraf.
Dette Forbud gælder dog ikke de ifølge § 2, Nr. 5, skattepligtige, og det skal heller
ikke være til Hinder for at offentliggøre Navnene paa de Personer, som ved deres Skatteindtægt eller
Skatteydelse fyldestgør Betingelserne for særlig politisk eller kommunal Valgret.
De i §§ 27-30 ommeldte Arbejder skal være tilendebragt inden
Udløbet af August Maaned.
Det paahviler derhos Skatteraadet inden Udgangen af November Maaned at afgive Oplysning om Indkomst- og
Formueskattens samlede Beløb i de enkelte under Skattekredsen hørende Kommuner. Oplysningerne indsendes
for Købstædernes og Marstals Vedkommende til Indenrigsministeriet og for Sognekommunernes Vedkommende til
Amtsraadet.
V. Paaklage til Landsoverskatteraadet og dettes Kontrol med Skatteligningen
§ 31. (Ophævet).
§ 31 er korrigeret som følge af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
§ 31 er ophævet. Hidtidig formulering: § 31. Klage over den af
Skatteraadet foretagne Ligning sker ved Paaanke til Landsoverskatteraadet (§ 19).
Paaanke kan ske, dels af Skatteraadets enkelte Medlemmer, dels af Ligningsmyndigheden, dels af de
paa Skattelisten opførte Personer, Dødsboer, Selskaber og Foreninger m.fl., jfr. § 2, Nr. 5.
Skatteraadets enkelte Medlemmer kan paaanke Ligningen for de under Skattekredsen hørende Kommuner helt
eller delvis. Denne Paaanke maa ske inden 4 Uger, efter at Skattelisten er
udfærdiget (§ 29).
Ligningsmyndigheden kan paaklage Ligningen for den paagældende Kommune helt eller delvis; denne
Paaankning maa ske inden 4 Uger, efter at Skattelisten er blevet Ligningsmyndigheden
tilstillet (§ 30).
Den enkelte skattepligtige kan klage, naar han mener,
1) at han efter Reglerne i nærværende Lov ikke er skattepligtig,
2) at der ved hans Ansættelse er begaaet saadanne formelle Fejl, som kan gøre den ugyldig,
3) at hans Indkomst eller Formue er for højt ansat,
4) at hans Skat er ansat urigtig, og dette ikke skyldes egentlige Skrive- eller Regnefejl, der
kan berigtiges ved Skatteraadets egen Foranstaltning. Dog kan Ansættelser, der ikke rettidigt har
været indanket for Skatteraadet, ej heller paaklages for Landsoverskatteraadet, medmindre
Spørgsmaalet angaar Klagegrunde af den under 1) eller 2) omhandlede Art.
Endelig kan den enkelte Skatteyder klage over en anden Skatteyders formentlig for lave Ansættelse.
Paaanke maa ske inden Udgangen af Oktober Maaned i det Skatteaar, for hvilket Ligningen gælder.
§ 32. (Ophævet).
§ 32 er korrigeret som følge af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
§ 32 er ophævet. Hidtidig formulering: § 32. Klage til
Landsoverskatteraadet skal indgives skriftligt og maa være støttet
paa Grunde og bilagt med alle de Aktstykker, som kan tjene til Sagens Oplysning. For saa vidt
Skatteansættelsen ikke beror paa faktiske Oplysninger, der lader sig efterregne, eller paa Lovens og
de dertil sig knyttende Bestemmelsers rette Forstaaelse, men paa et umiddelbart Skøn af Skatteraadet,
har det sit Forblivende ved dette Skøn, medmindre Klageren erklærer at ville meddele Oplysninger, hvorved
Landsoverskatteraadet sættes i Stand til at danne sig et selvstændigt Skøn. I Tilfælde, hvor en
skattepligtig klager over sin Ansættelse, skal Landsoverskatteraadet være berettiget til at forhøje
Ansættelsen, naar det ved Klagens Behandling viser sig, at Klagerens skattepligtige Indkomst eller Formue
har været større end antaget af Skatteraadet eller Ligningsmyndigheden. Naar Landsoverskatteraadet
finder det fornødent, kan det tilkalde vedkommende Skatteraads Formand eller i hans Forfald et andet
af dets Medlemmer.
Landsoverskatteraadet søger i øvrigt selv Sagerne oplyst og skal, naar det begæres af Klageren eller
den, med Hensyn til hvis Ansættelse der er sket Paaklage, give disse eller af dem dertil befuldmægtigede
Personer Lejlighed til mundtlig Forhandling med Raadet.
Naar Forholdene i særdeles Grad maatte tale derfor, kan Finansministeren bemyndige Landsoverskatteraadet
til at tage en Klage eller Ansættelse under Paakendelse, uanset at Betingelserne for Sagens Indbringelse
for Raadet ikke er til Stede.
§ 33. (Ophævet).
§ 33 er korrigeret som følge af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
§ 33 er ophævet. Hidtidig formulering: § 33. Anser Landsoverskatteraadet
en indsendt Klage for at være begrundet, kan
Raadet enten selv berigtige Ansættelsen eller tilbagesende Sagen til Skatteraadet til fornyet Afgørelse,
i hvilket sidste Fald de af Landsoverskatteraadet givne Anvisninger med Hensyn til Lovens Forstaaelse
eller den ved Ansættelsen fulgte Fremgangsmaade vil være at tage til Følge.
Om Sagens endelige Udfald sendes der Meddelelse til alle vedkommende, deriblandt til vedkommende
Skatteraad, der foretager Berigtigelse af Skattelisten og giver fornøden Meddelelse til den paagældende
Kommunes Bestyrelse og Statsoppebørselsbetjenten.
§ 34. (Ophævet).
§ 34 er korrigeret som følge af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
§ 34 er ophævet. Hidtidig formulering: § 34. For saa vidt muligt at
tilvejebringe en ensartet Ligning i samtlige
Landets Kommuner paahviler det Landsoverskatteraadet at gøre sig bekendt med de Fremgangsmaader, der
følges ved Skattens Paaligning i Landets forskellige Skattekredse, og ved Forhandling med de enkelte
Skatteraad samt, naar der findes Anledning dertil, ved at sammenkalde Skatteraadsformændene til Møder,
at søge mulige Fejl rettet og større Ensartethed tilvejebragt. Landsoverskatteraadet gør Indstilling
til Finansministeren om de Ændringer, det mener, der bør foretages i Skemaerne og i den gældende
Vejledning til Lovens Forstaaelse (§ 49). Endvidere paahviler det Landsoverskatteraadet, enten - hvor
det dertil maatte finde Anledning - af egen Drift eller efter Finansministerens Begæring, at undersøge
Rigtigheden af de foretagne Ligninger, hvorhos Raadet skal være berettiget til at tilstille Skatteraadene
de Ligninger, som det anser for helt eller delvis urigtige, til Forandring. Dersom den Afgørelse,
et Skatteraad derefter træffer, ikke tilfredsstiller Landsoverskatteraadet, kan dette med
Finansministerens Billigelse foretage en hel eller delvis Ændring i den skete Ligning. Skønsmæssig
Forhøjelse af en af Skatteraadet foretagen Ansættelse maa dog ske inden 2 Aar efter Udløbet af det
paagældende Skatteaar.
Forandres en Ligning ved Landsoverskatteraadets Foranstaltning, sendes Meddelelse om Forandringen
til vedkommende Skatteraad til videre Bekendtgørelse for Ligningsmyndigheden og de skattepligtige
samt til fornøden Berigtigelse af Skattelisten.
D. Tilgang og Afgang af skattepligtige m.v.
§ 35. (Ophævet).
§ 35, 3. og 4. stykke, er ophævet ved § 39 i
lov nr. 255 af 11.06.1960. Ændringen
finder første gang anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1962-63. Hidtidig formulering af 3. og 4. stykke:
Nystiftede Selskaber, Foreninger og andre Institutioner,
jfr. § 2, Nr. 5, medtages
først ved Ansættelsen for det Skatteaar, der følger umiddelbart efter Udløbet af første Regnskabsperiode,
og det samme gælder i Tilfælde, hvor bestaaende Selskaber eller Foreninger, der hidtil ikke har været
skattepligtige, overgaar til skattepligtig Virksomhed, saaledes at Ansættelsen ogsaa for disse først
sker ved Udløbet af første Regnskabsperiode efter den skattepligtige Virksomheds Paabegyndelse.
Ansættelsen kan dog under alle Omstændigheder af Skattemyndighederne forlanges gennemført senest
et Aar efter Selskabets Stiftelse eller den skattepligtige Virksomheds Begyndelse.
§ 35 er ophævet ved § 22 i lov nr. 190
af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970. Hidtidig formulering:
§ 35. Skatteansættelserne omfatter enhver, der ved den paagældende Skatteperiodes
Begyndelse opfylder Betingelserne for Skattepligt efter nærværende Lov, og for saa vidt en skattepligtig
maatte være blevet forbigaaet ved den almindelige Skatteansættelse, bliver der for hans Vedkommende at
foretage en særlig Ansættelse og Paaligning overensstemmende med nærværende Lovs Bestemmelser.
Sker der i Tiden fra Skatteansættelsens Begyndelse til 1. Oktober i øvrigt Tilgang af skattepligtige
Personer, saasom ved Flytning her til Landet eller derved, at Skattepligt indtræder for Personer, der
hidtil har været undtaget fra Skattepligten, bliver der at foretage Ansættelse af de paagældende efter
Reglerne i denne Lov saavel til Indkomst- som til Formueskat, saaledes at Skattepligten indtræder fra
Begyndelsen af det Halvaar, der følger nærmest efter Tilgangen.
§ 36. (Ophævet).
§ 36, 4.-8. stykke, er ophævet ved § 39 i
lov nr. 255 af 11.06.1960. Ændringen
finder første gang anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1962-63. 9. stykke bliver herefter 4. stykke.
Hidtidig formulering af 4.-8. stykke: Naar Selskaber, Foreninger
og andre Institutioner, jfr. § 2, Nr. 5, opløses,
vedbliver Skattepligten for hele det Skatteaar, i hvilket Opløsningen har fundet Sted.
De nævnte Institutioner skal derhos udrede Indkomstskat til Staten efter Reglerne i nærværende Lov,
beregnet paa Grundlag af Indkomsten i det Tidsrum, der er hengaaet fra Udløbet af det Regnskabsaar,
som er lagt til Grund ved Selskabets sidste Ansættelse, og indtil Opløsningen.
Om Opløsningen skal den paagældende Bestyrelse tilstille Finansministeren Meddelelse. Undlades dette,
kan der af Finansministeren ikendes hvert af Bestyrelsens Medlemmer en Bøde paa indtil 100 000 Kr.
Foranstaaende Bestemmelser finder ligeledes Anvendelse, hvor et Selskab eller en Forening, der hidtil
har været skattepligtig, overgaar til skattefri Virksomhed eller paa anden Maade ophører med at være
Skattepligt undergivet her i Landet.
De nærmere Regler om Fremgangsmaaden med Hensyn til disse Ansættelser gives af Finansministeren.
§ 36 er ophævet ved § 22 i lov nr. 190
af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970. Hidtidig formulering:
§ 36. Hvis en skattepligtig Person i Skatteaarets Løb afgaar ved Døden, eller
hvis en Kvinde, der som selvstændig skattepligtig er medtaget ved Ansættelsen, indgaar Ægteskab i Løbet
af det Skatteaar eller Skattehalvaar, for hvilket Ansættelsen gælder, bortfalder Skattepligten med Udløbet
af det Skattehalvaar, i hvilket Begivenheden er indtraadt.
Det samme gælder, naar en udenfor Landet bosat Person, der har været skattepligtig i Henhold til
nærværende Lovs § 2, Nr. 3, i Skatteaarets Løb mister de Indtægter, opgiver den Virksomhed
eller afhænder de Ejendomme, hvortil hans Skattepligt knyttede sig.
I Tilfælde, hvor en Skatteyder opgiver sin Bopæl her i Landet, vedbliver Skattepligten derimod til
Udløbet af det paagældende Skatteaar, og det fulde helaarlige Skattebeløb kan i saa Fald forlanges betalt
inden Bortrejsen.
Er en skattepligtig ved en Fejltagelse i et Skatteaar medtaget ved Ansættelsen efter denne Lov flere
Gange i samme Kommune eller i forskellige Kommuner, afgør Finansministeren, hvilken Ansættelse der vil
være at opretholde.
§ 37. (Ophævet).
§ 37, 3. og 4. stykke, er ophævet ved § 39 i
lov nr. 255 af 11.06.1960. Ændringen
finder første gang anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1962-63. Hidtidig formulering af 3. og 4. stykke:
Saafremt et her hjemmehørende Selskab godtgør, at dets skattepligtige
Indkomst helt eller delvis
skyldes Udbytte, som er tilfaldet Selskabet som Aktionær eller Andelshaver i andet Selskab, skal
Finansministeren være bemyndiget til at tilstaa Moderselskabet Fritagelse for eller forholdsvis
Nedsættelse af den det paalignede Indkomstskat.
Saadan Skattelempelse kan dog kun tilstaas i Tilfælde, hvor Moderselskabet ejer og i hele det
paagældende Driftsaar har ejet mindst 50 pCt. af Aktiekapitalen i Datterselskabet, og kan ikke overstige
det Beløb, som det paahviler Datterselskabet at udrede i Indkomstskat af det paagældende Udbytte.
§ 37 er ophævet ved § 2 i lov nr. 825
af 19.12.1989 fra d. 01.01.1990. Hidtidig formulering:
§ 37. Finansministeren skal være bemyndiget til, naar Forholdene i ganske
særlig Grad taler derfor, at eftergive eller nedsætte Skatten efter nærværende Lov.
Ligeledes skal Finansministeren være bemyndiget til i Tilfælde af Trang at eftergive eller nedsætte
en i Henhold til nærværende Lov paalagt eller idømt Erstatning (§§ 42 og 43).
E. Skatteopkrævningen m.v.
§ 38. I Tilfælde, hvor der af Stat eller Kommune er givet Henstand med Skattens
Betaling, regnes Udpantningsfristens Begyndelse først fra det Tidspunkt, da Skatten efter den givne
Henstand skulde være betalt.
Ingen Kommune eller skatteansat kan ved at klage over Skatteansættelsen eller, saafremt der sker
Udpantning for Skatten, ved Indsigelse for Fogeden unddrage sig fra Forpligtelsen til i rette Tid at
indbetale den alt forfaldne Del af Skatten, medmindre der forinden foreligger en af kompetent Myndighed
truffen Afgørelse for, enten at en Ændring bør finde Sted, eller at Ansættelsen er sket med Urette eller
er ugyldig. I de Tilfælde, hvor Skatteansættelsen senere forandres, berigtiges det Beløb, som Kommunen
og den enkelte Skatteyder skal betale, ved Tillæg eller Fradrag i den følgende Skattetermin, om fornødent
ogsaa ved Tilbagebetaling af det indbetalte eller en Del deraf. Har en Skatteyder i disse Tilfælde Krav
paa Godtgørelse af for meget erlagt Skat, tilkommer der ham Renter 5 pCt. p.a. fra Indbetalingsdagen at
regne af det for meget erlagte Skattebeløb.
§ 38, 6. stykke, er ophævet ved § 39 i
lov nr. 255 af 11.06.1960. Ændringen
finder første gang anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1962-63. 7. stykke bliver herefter 6. stykke.
Hidtidig formulering af 6. stykke: I Tilfælde, hvor et Selskab
eller en Forening opløses ved Fordeling af Formuen blandt Aktionærer og Medlemmer, uden at der afsættes
noget Beløb til Dækning af den Selskabet eller Foreningen paahvilende Skat, skal vedkommende Institutions
Medlemmer være pligtige til under solidarisk Ansvar at tilsvare Skatten.
§ 38, 1. stykke, er ophævet ved § 22 i
lov nr. 190 af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970.
2. stykke bliver herefter 1. stykke. Hidtidig formulering af 1. stykke:
Skatten forfalder til Betaling af Yderne den 1. April og den 1. Oktober,
hver Gang med Halvdelen for det forløbne Halvaar. Skatten opkræves af de enkelte Kommuners Bestyrelser og
paa Kommunernes Ansvar mod et Vederlag af 1,25 pCt. af de indgaaede Beløb, som tilfalder Kommunens Kasse.
Kommunalbestyrelserne indbetaler Skatten i Statskassen inden 3 Maaneder efter Forfaldstid eller senest
henholdsvis den 30. Juni og 31. December i Henhold til nærmere derom af Finansministeren givne Bestemmelser.
I Tilfælde af, at nævnte Betalingsfrister overskrides, skal Kommunen foruden Skattens Beløb være pligtig
til at betale Rente af samme med 0,5 pCt. maanedlig for hver paabegyndt Maaned efter Fristens Udløb,
indtil Betaling sker. For Afsavn af Beløb, der forskudsvis indbetales af Kommunen, men senere tilbagebetales
eller godtgøres, fordi de har vist sig uerholdelige hos Skatteyderne, er Kommunen berettiget til en
Rentegodtgørelse hos Statskassen paa 3 pCt. halvaarlig af Beløbene.
§ 38, 2. stykke, der bliver 1. stykke, 1.-3. pkt., er ophævet ved § 22 i
lov nr. 190 af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970.
4. pkt. bliver herefter 1. pkt.: For saa vidt Skatteyderne ikke
har betalt den dem paahvilende Skat inden den 3. i den Maaned, der følger
efter den, i hvilken Skatten forfalder til Betaling, skal Kommunen være berettiget til foruden Skatten at
forlange Renter af samme 0,5 pCt. maanedlig for hver paabegyndt Maaned fra Forfaldsdagen at regne. Skatten
med paaløbne Renter søges derhos efter lovlig Omgang inddrevet ved Udpantning. Er Udpantning forgæves
forsøgt for den et Familieoverhoved (§§ 7 og 15) paahvilende Skat,
skal Udpantning kunne ske i de Ejendele, der maatte tilhøre den med Manden samlevende Hustru, eventuelt
i Ejendele tilhørende de Børn, hvis Indkomst og Formue er medregnet ved Familieoverhovedets Ansættelse
til Skat.
§ 38, 3.-5. stykke, er ophævet ved § 22 i lov
nr. 190 af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970. 6. stykke bliver herefter 2. stykke. Hidtidig formulering
af 3.-5. stykke: Har Skatten forgæves været søgt inddrevet hos
ugifte Skatteydere, kan det ved skriftlig Meddelelse
til den paagældende Skatteyders Arbejdsgiver forlanges, at Arbejdsgiveren i den Skatteyderen tilkommende
Lønning tilbageholder det til Skattens Betaling fornødne Beløb, og at dette Beløb af Arbejdsgiveren
indbetales til vedkommende Oppebørselsmyndighed.
Dog kan der ikke i nogen Løn tilbageholdes mere end Trediedelen til Skattebetaling.
Dødsboer og Konkursboer tilsvarer henholdsvis den afdødes og Fallentens Skat for det Skattehalvaar,
i hvilket Dødsfaldet har fundet Sted eller Konkursbehandlingen er begyndt. Denne Forpligtelse paavirkes
ikke af et i Boet udstedt Proklama.
§ 39. (Ophævet).
§ 39 er ophævet ved § 22 i
lov nr. 190 af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970.
Hidtidig formulering: § 39. Flytter en skattepligtig Person
fra den Kommune, hvor han er ansat til
Skat efter nærværende Lov, har han dog til denne Kommune at indbetale den ham paahvilende Skat indtil
det løbende Skatteaars Udgang. Forsømmer han rettidig Betaling, kan der paalægges ham en Bøde af
indtil 20 Kr., der tilfalder nævnte Kommunes Kasse; Bøden fastsættes af Magistraten, hvis Kommunen
er en Købstad, ellers af Kommunalbestyrelsen og kan i Mangel af Betaling forlanges afsonet af den
paagældende Skatteyder. Saafremt Forholdene taler derfor, skal Magistraten eller Kommunalbestyrelsen
kunne eftergive eller nedsætte en i Henhold til denne Paragraf ikendt Bøde.
F. Straffebestemmelser m.v.
§ 40. (Ophævet).
§ 40 er ophævet ved § 18, stk. 2, i
lov nr. 392 af 12.07.1946 fra d. 12.07.1946.
Hidtidig formulering: § 40. Den, der forsømmer rettidigt at selvangive
sin Indkomst eller sin Formue i
Overensstemmelse med Reglerne i nærværende Lov, fortaber Retten til at gøre Indsigelse mod sin Ansættelse,
medmindre han kan godtgøre, at Ansættelsen overskrider hans virkelige Indkomst eller Formue med mere
end 25 pCt. Er Forskellen større end 25 pCt., skal han betale Skat af den virkelige Indkomst eller
Formue med Tillæg af 25 pCt.
Saafremt Skatteydere, der har været ansat til at svare Formueskat efter Reglerne i nærværende Lov af en
Formue paa 4 000 Kr. eller derover, skulde undlade ved den nærmest paafølgende Ansættelse at indsende
behørig Selvangivelse af deres Formue, skal der med Hensyn til deres Ansættelse forholdes saaledes:
1) Ved den foreløbige Ansættelse skal Ligningsmyndigheden ansætte Formuen til et Beløb, der er
mindst 35 pCt. højere end det ved sidste Ligning ansatte.
2) Ansættelsen kan, om den rettidig paaankes for Skatteraadet, kun nedsættes, for saa vidt den
overstiger den virkelige Formue med mere end 35 pCt., og den paagældende skal i saa Fald betale
Skat af den virkelige Formue med Tillæg af 35 pCt.
3) I Tilfælde, hvor Ligningsmyndighedens Ansættelse ikke paaankes, ansætter Skatteraadet Formuen
til et Beløb, der er mindst 15 pCt. højere end det af Ligningsmyndigheden ansatte.
4) Saafremt Skatteraadets Ansættelse paaankes for Landsoverskatteraadet, kan Klagen kun tages til
Følge, naar den skattepligtige godtgør, at Ansættelsen overskrider hans virkelige Formue med mere
end 50 pCt., og han skal da betale Skat af den virkelige Formue med Tillæg af 50 pCt.
5) Oplyses det senere, at den paagældendes Formue paa Ansættelsens Tidspunkt dog har været større
end det ansatte Beløb, skal den for lidt erlagte Formueskat efterbetales med det dobbelte Beløb.
Har den paagældende angivet Indkomstens eller Formuens samlede Beløb, men ikke gjort Rede for
Indkomstens Fordeling paa de forskellige Kilder eller for Formuens Fordeling efter Reglerne
i § 22, indtræder de i nærværende Paragraf omhandlede Virkninger dog først, naar
han forgæves er opfordret til mundtligt eller skriftligt at give de manglende Oplysninger.
Naar væsentlige Grunde taler til Undskyldning for, at den i nærværende Paragrafs 2det Stykke
foreskrevne Pligt til at selv angive Formuen ikke er efterkommet, kan Finansministeren fritage den
paagældende for Følgerne af Undladelsen.
De øvrige i denne Lov nævnte Følger af at undlade rettidigt at indsende Selvangivelse kan bortfalde,
naar de skattelignende Myndigheder finder, at den paagældende har anført fyldestgørende Grunde
til sin Undskyldning.
§ 41. (Ophævet).
§ 41 er ophævet ved § 18, stk. 3, i
lov nr. 392 af 12.07.1946 fra d. 12.07.1946.
Hidtidig formulering: § 41. Den, der i svigagtig Hensigt til nogen
af de skattelignende Myndigheder
meddeler urigtige, ufuldstændige eller vildledende Oplysninger om sin Indkomst eller sin Formue eller
om andre Forhold, der kan have Indflydelse paa Beregningen af Indkomstskatten eller Formueskatten,
straffes, saafremt Staten har lidt et Tab derved, med en Bøde af indtil ti Gange den besvegne Skats
Beløb; i modsat Fald med en Bøde af indtil seks Gange den Skat, som det var Hensigten
at unddrage Statskassen.
Maa det efter det oplyste antages, at svigagtig Hensigt ikke har foreligget, men at det paagældende
Forhold skyldes grov Uagtsomhed fra den skattepligtiges Side, bliver en Bøde af indtil fire Gange det
Beløb, der er unddraget Statskassen, at anvende.
For de i § 2, Nr. 3, 4 og 5, nævnte skattepligtige paahviler Bødeansvaret den
eller dem, der paa disses Vegne har underskrevet Selvangivelsen.
Bøde ifølge nærværende Paragraf kan i intet Tilfælde beregnes i Forhold til et længere Tidsrum
end af i alt 10 Aar.
Bøden ikendes af Finansministeren, medmindre enten denne eller den skyldige ønsker Sagen indbragt
for Rettergang, i hvilket Fald Sagen behandles efter Reglerne for Straffesager. Bøden inddrives ved
Udpantning, men bliver at afsone, saafremt Udpantning maatte vise sig forgæves.
§ 42. (Ophævet).
§ 42, 5. og 6. stykke er ophævet ved § 22 i
lov nr. 190 af 31.05.1968 fra d. 01.01.1970.
Hidtidig formulering af 5. og 6. stykke: Finansministeren skal
derhos være berettiget til at bestemme, at Personer, der som Følge af Bortrejse
til Udlandet eller af andre Grunde ikke er blevet medtaget ved Skatteansættelsen her i Landet for et
eller flere Skatteaar, bliver at ansætte til Indkomst- og Formueskat til Staten for de paagældende Skatteaar.
Saadan Efterbeskatning maa dog gøres gældende inden 5 Aar efter Udløbet af det paagældende Skatteaar.
De nærmere Regler med Hensyn til Fremgangsmaaden ved saadanne Skatteansættelser
gives af Finansministeren.
§ 42, 3. stykke, er ændret ved § 3.2 i lov nr. 333
af 18.06.1969 fra d. 01.08.1969. I § 42, stk. 3, udgår "og der haves for dette samme
fortrinsret som for skatter".
§ 42 er korrigeret som følge af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
i § 42, 2. stykke, udgår "jfr. herved § 40, 2det Stykke, Nr. 5,".
§ 42 er ændret ved § 20.4 i lov
nr. 1219 af 27.12.1996 fra d. 29.12.1996 med virkning fra og med indkomståret 1997. I § 42
udgår »eller Formue«.
§ 42 er ophævet ved § 4 i lov nr. 410
af 02.06.2003 fra d. 04.06.2003. Hidtidig formulering:
§ 42. Foruden at ifalde Bødeansvar er den, der kendes skyldig i et Forhold,
der falder ind under § 41, forpligtet til at efterbetale den for lidet erlagte Skat.
Lignende Forpligtelse til at efterbetale for lidet erlagt Skat - eventuelt med dennes dobbelte Beløb,
--- - paahviler enhver, om hvem det oplyses, at han
ikke har været beskattet af sin fulde Indkomst uden Hensyn til, om den paagældende har
indgivet Selvangivelse eller ikke. Størrelsen af det Skattebeløb, der skal efterbetales, bliver i Mangel
af mindelig Overenskomst at fastsætte ved Domstolene.
Beløbet kan inddrives ved Udpantning.
For de i § 2, Nr. 5, nævnte skattepligtige foretages Udpantningen for
Erstatningsbeløbet hos vedkommende Selskab eller Forening, og for et Dødsbos Vedkommende er Boet
ansvarligt for Beløbet.
§ 43. (Ophævet).
§ 43, 2. stykke, 1.-3. pkt., er ophævet, og nyt 1.-4. pkt. er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 544 af 10.12.1969 fra d. 01.08.1969.
Ændringen anvendes, når dødsfaldet har fundet sted d. 01.01.1970 eller senere. 4.-5. pkt. bliver herefter
5.-6. pkt. Hidtidig formulering af 1.-3. pkt.: Skifteretter
og executores testamenti er forpligtede til snarest muligt efter Dødsfaldet uopfordret at
meddele vedkommende Ligningsmyndighed og Skatteraad Oplysning om afdødes efterladte Formue, for saa vidt
den udgør mindst 10 000 Kr., samt derefter paa Forlangende give saadanne yderligere Oplysninger, som kan
fremskaffes, til Brug ved Afgørelsen af Spørgsmaalet om, hvorvidt det kan antages, at afdøde har brugt
urigtig Selvangivelse. Denne Forpligtelse kan, om fornødent, fremtvinges ved en af Finansministeren
paalagt Dagbøde. Der skal inden to Maaneder efter Modtagelsen af de sidst begærede Oplysninger ske
Anmeldelse til Boet om, at der vil blive gjort Krav gældende i Henhold til nærværende Paragraf.
§ 43, 3. og 4. stykke, er ophævet, og nyt stk. 3 er indsat, ved § 2.2 i
lov nr. 544 af 10.12.1969 fra d. 01.08.1969.
Ændringen anvendes, når dødsfaldet har fundet sted d. 01.01.1970 eller senere. Hidtidig formulering af 3. og 4.
stykke: Endvidere skal Skifteretterne meddele Skatteraadene
Underretning om Indholdet saavel af de Arveanmeldelser,
som indgives til dem af selvskiftende Arvinger, som af de Boopgørelser, der i Henhold til Regelen i Lov
om Arveafgift af 27. Maj 1908 § 31, 3die Stykke, indsendes af længstlevende Ægtefæller, alt for saa
vidt Bobeholdningen udgør mindst 10 000 Kr. Underretningen kan meddeles enten ved en Afskrift af
selve Arveanmeldelsen og Opgørelsen eller ved et Uddrag af samme, der foruden Oplysning om afdødes Navn,
Stilling og Bopæl samt Beholdningens Størrelse tillige skal indeholde Angivelse af Arveforholdene.
De nærmere Regler desangaaende gives af Finansministeren efter Forhandling med Justitsministeren.
§ 43 er ændret ved § 3 i lov nr. 539
af 17.12.1971 fra d. 01.01.1972 og anvendes, når dødsfaldet er sket d. 01.01.1972 eller senere.
Hidtidig formulering: § 43. Befindes det ved Behandlingen af et
Dødsbo, at afdøde har betalt for lidt
i Skat, paahviler det Boet eller Arvingerne - disse sidstnævnte under solidarisk Ansvar - at indbetale den
for lidet erlagte Skat, Arvingerne dog kun, for saa vidt de har modtaget Arv eller Arveforskud. Skyldes den
for lave Ansættelse afdødes urigtige Selvangivelse, bliver Skatten at efterbetale med dens dobbelte Beløb,
og det samme gælder med Hensyn til Formueskatten i Tilfælde, hvor behørig Selvangivelse af Formuen ikke har
fundet Sted, jfr. herved § 40, 2det Stykke, Nr. 5. Størrelsen af det Beløb, der skal
tilsvares, bliver, for saa vidt Sagen ikke med Finansministerens Samtykke afgøres i Mindelighed, at
fastsætte ved Domstolene og kan om fornødent inddrives ved Udpantning hos de vedkommende Arvinger. Fornævnte
Forpligtelse paavirkes ikke af et i Boet udstedt Proklama.
Skifteretten, eksekutor eller de privat skiftende arvinger skal efter skattemyndighedens anmodning give
alle oplysninger af betydning for undersøgelsen af, om afdøde har været for lavt skatteansat. Hos
privatskiftende arvinger kan oplysningerne fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af
finansministeren eller den, han bemyndiger dertil. Skønner skattemyndigheden, at krav om efterbetaling
kan fremsættes, skal der gives boet underretning herom inden udløbet af den frist, som er fastsat
i kildeskattelovens § 14, stk. 6, 1. og 2. pkt. Hvis skattemyndigheden inden dette tidspunkt har søgt
sagen nærmere belyst hos skifteretten, eksekutor eller de privat skiftende arvinger, skal boet dog
blot inden 2 måneder efter modtagelsen af de ønskede oplysninger underrettes om, at der vil blive
rejst krav om efterbetaling Forinden
Udløbet af de fornævnte Frister maa Boets Behandling ikke afsluttes, medmindre der for Statskassens
Vedkommende foreligger Erklæring om, at saadant Krav ikke vil, blive fremsat. Skulde rettidig Anmeldelse
ikke ske, bortfalder Arvingernes solidariske Ansvar.
Stk. 3. Skifteretten skal endvidere gøre skattemyndigheden bekendt med
indholdet af opgørelserne efter arvelovens § 13, hvis bobeholdningen udgør mindst 50.000 kr.
§ 43, stk. 8, er ændret ved § 2.1 i lov nr. 184
af 30.03.1973. Ændringen gælder, hvor dødsfaldet har fundet sted d. 01.01.1973 eller senere.
Hidtidig formulering: Stk. 8. Skifteretten, eksekutor
eller de privat skiftende arvinger
skal efter skattemyndighedens anmodning give alle oplysninger af betydning for undersøgelsen af, om
afdøde har været for lavt skatteansat. Hos privat skiftende arvinger kan oplysningerne fremtvinges
ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af finansministeren eller den, han bemyndiger dertil. Skønner
skattemyndigheden, at krav om efterbetaling eller tillægsskat kan fremsættes, skal der gives boet
underretning herom inden udløbet af den frist, som er fastsat i kildeskattelovens § 14, stk. 6, 1. og 2. pkt.
Hvis skattemyndigheden inden dette tidspunkt har søgt sagen oplyst hos skifteretten, eksekutor eller
de privat skiftende arvinger, skal boet dog blot inden 2 måneder efter modtagelsen af de ønskede
oplysninger underrettes om, at der vil blive rejst krav om efterbetaling eller tillægsskat. Forinden
udløbet af de fornævnte frister må boets behandling ikke afsluttes, medmindre der for statskassens
vedkommende foreligger erklæring om, at sådanne krav ikke vil blive fremsat. Foretager skattemyndigheden
ikke rettidig anmeldelse, bortfalder arvingernes solidariske ansvar.
§ 43 er ophævet ved § 32.1 i lov nr. 1223
af 27.12.1996 fra d. 01.01.1997. Hidtidig formulering:
§ 43. Har en person, der er afgået ved døden, betalt for lidt i skat, påhviler
det hans dødsbo eller arvinger at betale det skyldige beløb.
Stk. 2. Har afdøde overtrådt borgerlig straffelovs § 289 eller §§ 13,
15 eller 16 i skattekontrolloven, uden at der forinden dødsfaldet er fastsat nogen straf for forholdet,
påhviler der tillige dødsboet eller arvingerne en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte
indtægt eller formue.
Stk. 3. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 2, ikke
fuldbyrdet ved den pågældendes død, fastsættes der i stedet for straffen en tillægsskat efter reglerne
i stk. 2. Er der alene tale om bødestraf, kan tillægsskatten dog ikke overstige det fastsatte bødebeløb.
Stk. 4. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 2, delvis
fuldbyrdet ved den pågældendes død, nedsættes tillægsskatten forholdsmæssigt. Er der alene tale om bødestraf,
må tillægsskatten sammenlagt med det af afdøde betalte bødebeløb ikke overstige hverken skatten af den
udeholdte indtægt og formue eller den fastsatte bøde.
Stk. 5. Såfremt dødsboet eller arvingerne ikke anerkender et krav om
tillægsskat, afgøres spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens former. Skattemyndighederne kan
fastsætte en frist for antagelse af forligstilbud.
Stk. 6. Ligningsrådet kan, når særlige grunde taler derfor, helt
eller delvis fritage for tillægsskat.
Stk. 7. Efterbetaling og tillægsskat efter stk. 1-3 kan inddrives ved
udpantning og omfattes ikke af et i dødsboet udstedt proklama. Arvingerne hæfter solidarisk i det omfang,
hvori de har modtaget arv eller arveforskud, den efterlevende ægtefælle tillige i det omfang, hvori han
har modtaget boslod. Hans bodel eller særeje hæfter ikke.
Stk. 8. Skifteretten, eksekutor eller de privat skiftende arvinger skal
efter skattemyndighedens anmodning give alle oplysninger af betydning for undersøgelsen af, om afdøde
har været for lavt skatteansat. Hos privat skiftende arvinger kan oplysningerne fremtvinges ved pålæg
af daglige bøder, der fastsættes af finansministeren eller den, han bemyndiger dertil. Skønner
skattemyndigheden, at krav om efterbetaling eller tillægsskat kan fremsættes, skal der gives boet
underretning herom. Hvis afdøde i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, eller i det
foregående indkomstår har været undergivet bogføringspligt efter bogføringsloven eller regnskabspligt
efter skattekontrolloven, skal boet underrettes inden 6 måneder efter, at skattemyndigheden har
modtaget boets opgørelse over aktiver og passiver ved dødsfaldet, jfr. kildeskattelovens § 14, stk. 3.
I andre tilfælde skal boet underrettes inden udløbet af den frist, som er fastsat i
kildeskattelovens § 14, stk. 6, 1. og 2. pkt. Hvis skattemyndigheden inden udløbet af fristerne
efter 4. og 5. pkt. har søgt sagen oplyst hos skifteretten, eksekutor eller de privat skiftende
arvinger, skal boet dog blot inden 2 måneder efter modtagelsen af de ønskede oplysninger underrettes
om, at der vil blive rejst krav om efterbetaling eller tillægsskat. Forinden udløbet af de fornævnte
frister må boets behandling ikke afsluttes, medmindre der for statskassens vedkommende foreligger
erklæring om, at sådanne krav ikke vil blive fremsat. Foretager skattemyndigheden ikke rettidig
anmeldelse, bortfalder boets og arvingernes ansvar for betaling.
Stk. 9. Skifteretten skal endvidere gøre skattemyndigheden bekendt
med indholdet af opgørelserne efter arvelovens § 13, hvis bobeholdningen udgør mindst 50.000 kr.
§ 44. (Ophævet).
§ 44 er ændret ved § 39 i
lov nr. 144 af 31.03.1950 fra d. 31.03.1950.
Hidtidig formulering: § 44. Ligningsmyndighedernes, Skatteraadenes
og Landsoverskatteraadets Medlemmer
saavel som Medlemmerne af de kommunale Myndigheder, hvem Opkrævningen og Inddrivelsen af Skatten paahviler,
er under Ansvar efter Straffeloven af 10. Februar 1866 § 139, jfr. § 144, forpligtede til overfor
uvedkommende at iagttage ubrødelig Tavshed med Hensyn til de Oplysninger om Skatteydernes Indkomst- og
Formueforhold, som under Varetagelsen af deres Hverv maatte komme til deres Kundskab.
Den samme Bestemmelse gælder med Hensyn til de ved Raadene ansatte eller af dem antagne Medhjælpere.
§ 44 er korrigeret som følge af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
i § 44, 1. pkt., udgår "jfr. lovbekendtgørelse nr. 215 af 24. juni 1939".
§ 44 er ophævet ved § 3 i lov nr. 238
af 02.04.1997 fra d. 04.04.1997 med virkning fra og med d. 01.01.1997. Hidtidig formulering:
§ 44. De skattelignende myndigheders og landsskatterettens
medlemmer såvel som
medlemmerne af de kommunale myndigheder, hvem opkrævningen og inddrivelsen af skatten påhviler, er under
ansvar efter § 152 i borgerlig straffelov, ---, forpligtet
til overfor uvedkommende at iagttage ubetinget tavshed med hensyn til de oplysninger om skatteydernes
indkomst- og formueforhold, som under varetagelsen af deres hverv måtte komme til deres kundskab. Det
samme gælder med hensyn til de hos de nævnte myndigheder ansatte eller af dem antagne medhjælpere samt
iøvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til
kundskab om sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, omfatter tavshedspligten alle, der
under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.
§ 45. (Ophævet).
§ 45 er ophævet ved § 3 i
lov nr. 238 af 02.04.1997
fra d. 04.04.1997 med virkning fra og med d. 01.01.1997. Hidtidig formulering:
§ 45. Det Skatteraad, den Ligningskommission eller
Kommunalbestyrelse, som ikke
inden Udløbet af de fastsatte Tidsfrister efterkommer, hvad der ifølge denne Lovs Forskrifter paahviler
dem, kan af Finansministeren under en daglig Bøde for hvert enkelt Medlem, der ikke kan anføre
fyldestgørende Grunde til sin Undskyldning, tilpligtes hertil.
§ 46. (Ophævet).
§ 46, 1. stykke, er korrigeret som følge af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
i § 46, 1. stykke, udgår "paa indtil 400 Kr".
§ 46 er ophævet ved § 3 i
lov nr. 238 af 02.04.1997
fra d. 04.04.1997 med virkning fra og med d. 01.01.1997. Hidtidig formulering:
§ 46. Offentliggørelse af Forhold, som efter denne Lov ikke maa
offentliggøres, jfr. §§ 24 og 30, straffes med Bøder ---.
Sagerne behandles som offentlige Politisager. Paatale kan ske saavel efter Skatteyderens som efter
Finansministerens eller vedkommende Kommunalbestyrelses (i København Magistratens) Begæring.
§ 47. (Ophævet).
§ 47 er ændret ved § 32.2 i
lov nr. 1223 af 27.12.1996
fra d. 01.01.1997. I § 47 ændres »§§ 22, 26 og 43« til: »§§ 22 og 26«.
§ 47 er ophævet ved § 3 i lov nr. 238
af 02.04.1997 fra d. 04.04.1997 med virkning fra og med d. 01.01.1997. Hidtidig formulering:
§ 47. Det staar enhver, som i Henhold til denne Lovs §§ 22
og 26 ikendes Bøde, frit for inden 14 Dage, efter at det er
blevet ham meddelt, at forlange Sagen gjort til Genstand for retslig Paatale. Sagen behandles som
offentlig Politisag.
Naar ikke andet er fastsat, tilfalder Bøderne efter denne Lov Statskassen og inddrives ved Udpantning.
G. Almindelige Bestemmelser
§ 48. (Ophævet).
§ 48 er korrigeret som følge af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
§ 48 er ophævet. Hidtidig formulering: § 48. Rejses der af en
Skatteyder Krav mod Statskassen paa Tilbagebetaling af
for meget erlagt Skat i Henhold til denne Lov, og der ikke foreligger Kendelse fra Skattemyndighederne,
hvorefter Kravet kan imødekommes, kan Sagen, ligesom hidtil, indbringes for Domstolene. Saadan Sag maa
anlægges inden 2 Aar efter Udløbet af det paagældende Skatteaar.
§ 49. (Ophævet).
§ 49, 2. pkt., er ophævet ved § 3 i
lov nr. 238 af 02.04.1997
fra d. 04.04.1997 med virkning fra og med d. 01.01.1997. Hidtidig formulering af 2. pkt.:
Ligeledes foranstalter Ministeren samtlige de efter Loven nødvendige
Skemaer udarbejdet og det fornødne Antal Eksemplarer deraf tilstillet de forskellige vedkommende.
§ 49 er ophævet ved § 64.1 i lov nr. 428
af 06.06.2005 fra d. 08.06.2005 med virkning fra og med 01.11.2005. Hidtidig formulering:
§ 49. Finansministeren fastsætter de nærmere Regler for denne
Lovs Gennemførelse og nærmere Forstaaelse.
§ 50. (Ophævet).
§ 50 er ophævet ved § 4 i
lov nr. 74 af 31.03.1953. Hidtidig
formulering: § 50. For det Tilfælde, at Personer, Selskaber eller
Foreninger, som er
skattepligtige efter nærværende Lov, tillige er undergivet Beskatning til fremmed Stat af samme Indkomst
eller Formue, som beskattes her i Landet, skal Regeringen være bemyndiget til under Forbehold af
Gensidighed ved Overenskomst med fremmed Stat at tilstaa saadanne Lempelser i Skattepligten efter
nærværende Lov, at nævnte Dobbeltbeskatning helt eller delvis undgaas.
§ 50 er indsat ved § 27 i lov nr. 59
af 07.02.1990 fra d. 01.04.1990.
§ 50 er ophævet ved § 64.1 i lov nr. 428
af 06.06.2005 fra d. 08.06.2005 med virkning fra og med 01.11.2005. Hidtidig formulering:
§ 50. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale
skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til
at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed.
§ 51. (Ophævet).
§ 51 er ophævet ved § 64.1 i
lov nr. 428 af 06.06.2005
fra d. 08.06.2005 med virkning fra og med 01.11.2005. Hidtidig formulering:
§ 51. Finansministeren bemyndiges til at afholde de til denne Lovs
Gennemførelse nødvendige Udgifter.
§ 52. Denne Lov træder straks i Kraft og anvendes første Gang ved Ligningen
for Skatteaaret 1922-23. Dog skal Bestemmelsen i § 6c. angaaende Fradrag af Beløb,
der anvendes til Pensions- og Enkeforsørgelse, Livsforsikrings-, Ulykkes-, Syge-, Invaliditets-,
Alderdoms- og Arbejdsløshedsforsikring, først komme til Anvendelse fra og med Ligningen for
Skatteaaret 1923-24 at regne, medens det med Hensyn til Skatteligningen for Skatteaaret 1922-23 for
saadanne Udgifters Vedkommende har sit Forblivende ved de gældende Regler i Lov Nr. 144
af 8. Juni 1912 § 6c., jfr. § 6, sidste Stykke.
Samtidig med Lovens Ikrafttræden ophæves Lov Nr. 144 af 8. Juni 1912 om Indkomst- og Formueskat til
Staten, Lov Nr. 128 af 10. Maj 1915 om Ændring i Lov om Indkomst- og Formueskat til Staten og Lov Nr. 488
af 13. Oktober 1917 om Selvangivelse af Formue med de til samme sig sluttende Bestemmelser, men dog
saaledes at alle Spørgsmaal vedrørende Skattesvarelse og Bødeansvar for tidligere Skatteaar vedvarende
skal behandles efter de hidtil gældende Regler. Kgl. Anordning af 5. Maj 1913 angaaende Regler for
Paaligning i København af Indkomst- og Formueskat til Staten samt angaaende Forandringer i og Tillæg
til de for den kommunale Indkomstskat gældende Bestemmelser og kgl. Anordning af 29. April 1913 angaaende
Ligningen og Opkrævningen af Indkomst- og Formueskat til Staten og personlig Kommuneskat i Frederiksberg
Kommune med de til samme hørende Ændringer i de tvende kongelige Anordninger af 22. Januar 1921 skal
derhos bevare deres Gyldighed, indtil de afløses ved nye kongelige Anordninger.
§ 53. (Ophævet).
§ 53 er ophævet ved § 8 i
lov nr. 180 af 23.03.1995
fra d. 25.03.1995 med virkning fra og med indkomståret 1996. Hidtidig formulering:
§ 53. For saa vidt Udbyttet af Indkomst- og Formueskatten efter
de ved nærværende
Lov fastsatte Regler for et eller flere Skatteaar skønnes at ville overstige de paakrævede Beløb, kan
de Skattebeløb, der udkommer ved Paaligningen, nedskrives forholdsmæssigt. Bevilling til saadan Nedskrivning
gives ved de aarlige Finanslove.
§ 54. ---
Denne Lov gælder ikke for Færøerne.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
§ 54 er korrigeret som følge af
datasammenskrivning nr. 18210 af 09.11.1988. Det er uvist, hvornår ændringen præcist er sket, men
§ 54, 1. stykke er ophævet. Hidtidig formulering af 1. stykke:
Forslag til Revision af denne Lovs §§ 1 og 8 skal senest fremsættes i den ordinære
Rigsdagssamling 1923-24.
Givet paa Amalienborg, den 10. April 1922.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L. S.)
N. Neergaard.

Advokat Jørgen U. Grønborg