Tjenestemandspensionsloven

Kapitel 1: Anvendelsesområde

§ 1. Denne lov omfatter tjenestemænd, der er ansat efter lov om tjenestemænd, samt sådanne tjenestemænds efterlevende ægtefæller og børn.

Stk. 2. Samme ret til pension efter denne lov tilkommer tjenestemænd ved Folketinget og disses efterlevende ægtefæller og børn.

Stk. 3. De bestemmelser i denne lov, der omhandler tjenestemænds efterlevende ægtefæller, omfatter også registrerede partnere.

Kapitel 2: Egenpension

§ 2. En tjenestemand er berettiget til egenpension, når han efter 10 fulde års ansættelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter reglerne i §§ 4, 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen, afskediges på grund af alder, som følge af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller af anden ham utilregnelig årsag. En tjenestemand på prøve, der ikke er varigt ansat i en anden tjenestemandsstilling, og som ikke er fundet egnet til varig ansættelse efter prøvetidens udløb og afskediges af denne årsag, er ikke berettiget til egenpension, medmindre den pågældende har fået inddraget en pension efter § 10.

Stk. 2. Uanset ansættelsestidens længde har en tjenestemand dog ret til egenpension efter §§ 7-8, såfremt afsked finder sted på grund af nedsættelse af erhvervsevnen som nævnt i § 7 eller skyldes følger af tilskadekomst under udførelse af tjenesten.

Stk. 3. Har en tjenestemand forud for sin ansættelse i tjenestemandsstilling været omfattet af en pensionsordning, der har været knyttet til beskæftigelse, som efter reglerne i §§ 4, 4 a og 4 b ikke kan medregnes i pensionsalderen, kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at sådan beskæftigelse medregnes som ansættelsestid efter stk. 1 med indtil 10 år.

§ 3. En tjenestemand er berettiget til afsked på grund af alder fra udgangen af den måned, hvori den pågældende når pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, eller den lavere alder, som efter anden lov måtte være fastsat for denne ret.

§ 4. En tjenestemands pensionsalder er det antal år, i hvilket den pågældende har været statstjenestemand eller tjenestemand i folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunale skolevæsen, Færøernes landsstyre før den 1. januar 1988 eller Grønlands landsråd eller hjemmestyre før den 1. januar 1980 eller har været berettiget til rådighedsløn i medfør af § 32 i lov om tjenestemænd.

Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at der i pensionsalderen medregnes den tid, i hvilken en tjenestemand har været ansat på tjenestemandsvilkår i en stilling, hvortil er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver samme rettigheder som denne lov.

Stk. 3. Den tid, i hvilken en tjenestemand har haft nedsat tjenestetid, indgår tilsvarende nedsat i pensionsalderen.

Stk. 4. Finansministeren træffer efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemmelse om, hvorvidt perioder, i hvilke der gives en tjenestemand tjenestefrihed uden løn, kan indgå i pensionsalderen.

Stk. 5. Såfremt en tjenestemand er ansat på grund af ganske særlige kvalifikationer, kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at pensionsalderen forhøjes med indtil 10 år. Ved afsked på grund af alder og ved opgørelse af krav på opsat pension eller fratrædelsesgodtgørelse til De Europæiske Fællesskaber efter §§ 24-26 medregnes som forhøjet pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden.

§ 4 a. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at der i pensionsalderen medregnes den tid, i hvilken en tjenestemand har været ansat inden for de i § 4, stk. 1, nævnte områder eller i en kommune, region, et koncessioneret selskab eller en stats-, kommune- eller regionsgaranteret virksomhed.

Stk. 2. Forhøjelse af pensionsalderen efter stk. 1 er betinget af, at tjenestemanden under sin ansættelse har været medlem af en pensionsordning, hvortil der er ydet bidrag af ham selv og vedkommende institution, og af, at der til statskassen sker overførsel af den udtrædelsesgodtgørelse, der tilkommer ham fra den hidtidige pensionsordning.

§ 4 b. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at der i pensionsalderen medregnes den tid, i hvilken en tjenestemand har været ansat som tjenestemand under De Europæiske Fællesskaber, under forudsætning af, at der fra Fællesskaberne sker overførsel til statskassen af den aktuarmæssige værdi af den pågældendes pensionsrettigheder under Fællesskaberne, eller at der fra den pågældende selv sker indbetaling med renter til statskassen af den udtrædelsesgodtgørelse, der blev udbetalt ham ved hans fratræden fra stillingen i Fællesskaberne.

Stk. 2. Ansøgning om medregning i pensionsalderen af tidligere ansættelse under De Europæiske Fællesskaber må indgives senest 1 år efter tjenestemandsansættelsen. Såfremt tjenestemandsansættelsen har fundet sted før tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, kan ansøgning om medregning dog indgives indtil 1 år efter denne dato.

§ 5. Finansministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet den pensionsgivende løn, der for hvert skalatrin lægges til grund ved beregning af pensionen. En tjenestemands pensionsgivende løn er den pensionsgivende løn på det opnåede skalatrin. Tjenestemænd, der aflønnes efter et lønsystem, der ikke er baseret på skalatrin, henføres til pensionsgivende skalatrin efter regler, der fastsættes i henhold til §§ 45-47 i lov om tjenestemænd.

Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at en tjenestemand, der efter ansøgning overgår til en anden tjenestemandsstilling med en lavere pensionsgivende lønindtægt, kan bevare ret til at få pensionen beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn.

Stk. 3. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet forhøje det i stk. 1 nævnte lønmæssige grundlag for pensionsberegningen for en tjenestemand, der har været konstitueret i en tjenestemandsstilling med en højere pensionsgivende lønindtægt uden at blive ansat i stillingen.

Stk. 4. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at der i særlige tilfælde kan ydes en tjenestemand, der afskediges på grund af alder eller af anden ham utilregnelig årsag, en særlig tidsbegrænset ydelse som supplement til pensionen.

§ 6. Den højeste egenpension opnås ved 37 års pensionsalder og udgør 57 pct. af tjenestemandens pensionsgivende løn før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag på tidspunktet for pensioneringen, jf. § 5, stk. 1, idet finansministeren dog efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan fastsætte et maksimum for pensionens størrelse. De enkelte pensionsalderår indgår i beregningsprocenten, således at 1.-16. pensionsalderår indgår med hver 1,75 procentpoint, at 17.-32. pensionsalderår indgår med hver 1,5 procentpoint, og at 33.-37. pensionsalderår indgår med hver 1 procentpoint.

Stk. 2. Til egenpensionister på skalatrin 26 og lavere ydes et årligt tillæg, der ved 37 års pensionsalder udgør 4.000 kr., ved 36, 35 og 34 års pensionsalder henholdsvis 3.000 kr., 2.000 kr. og 1.000 kr. Til egenpensionister på skalatrinnene 27, 28, 29, 30 og 31 ydes ved de nævnte pensionsaldre årlige tillæg, der udgør henholdsvis 80, 60, 40, 20 og 10 pct. af de nævnte beløb. Fra 1. januar 2002 og 1. januar i hvert af de herefter følgende år nedsættes de nævnte tillæg med 200 kr. årligt. Finansministeren kan dog fastsætte, at nedsættelsen i det enkelte år sker med virkning fra et senere tidspunkt end 1. januar.

Stk. 3. Til egenpensionister ydes indtil nået folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb.

Stk. 4. Der ydes tillæg i henhold til stk. 3 til det 67. år eller en eventuel højere folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, til egenpensionister, der er afskediget på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, er fratrådt den 1. juli 1999 eller tidligere, har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension før den 1. juli 1999 og fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Til egenpensionister, der er pensioneret fra en stilling på Færøerne, og som er ansat i denne stilling før den 1. juli 1999, ydes tillæg i henhold til stk. 3 indtil opnåelse af folkepensionsalderen på Færøerne.

Stk. 5. Finansministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet regler om fastsættelse af det i stk. 4, 1. pkt., nævnte tillæg, med henblik på at foretage tilpasning af tillægget til førtidspensionens grundbeløb, som indtægtsreguleres efter §§ 19, 28 og 31 i lov om social pension som bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001, jf. § 6 i lov nr. 285 af 25. april 2001, samt administrative retningslinier for overgangsordningens gennemførelse.

Stk. 6. Når en tjenestemand begærer afsked efter at have nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, nedsættes pensionen beregnet efter stk. 1-3 i forhold til den tid, der står tilbage, indtil den pågældende når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller den lavere alder, ved hvilken han skulle have været afskediget, jf. dog stk. 7 og 8. Nedsættelsen af pensionen beregnes samtidig med denne og reguleres efter § 27.

Stk. 7. Pensionen nedsættes ikke efter stk. 6, når en tjenestemand begærer afsked efter den aldersgrænse for pligtig afgang, der er aftalt i medfør af § 29 i lov om tjenestemænd, men inden en individuelt aftalt højere aldersgrænse.

Stk. 8. Pensionen nedsættes ikke efter stk. 6 for tjenestemænd, der er født inden den 1. januar 1959, og som får fastsat pensionsalderen efter § 17, stk. 4.

Stk. 9. Bestemmelserne i §§ 45-47 i lov om tjenestemænd finder anvendelse ved fastsættelse af fradraget efter stk. 6.

§ 7. En tjenestemand, der ikke har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, og hvis erhvervsevne er nedsat til en tredjedel eller derunder, har ved afsked af denne årsag ret til en pension, som fastsættes på grundlag af den pensionsalder, tjenestemanden ville have opnået ved forbliven i tjeneste indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis tjenestemanden inden for en periode på 10 år fra ansættelsen afskediges på grund af en lidelse, der var lægeligt konstateret ved ansættelsen. Det samme er tilfældet, hvis afskedigelsen er begrundet i en følgesygdom af en på ansættelsestidspunktet lægeligt konstateret risikofaktor.

Stk. 3. Finansministeren kan, hvor særlige forhold taler derfor, bestemme, at stk. 1 kan finde anvendelse, hvor fratræden sker efter, at tjenestemanden har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.

§ 8. Finder afsked sted på grund af utjenstdygtighed, som er forårsaget af, at der under udførelse af tjenesten er overgået tjenestemanden en tilskadekomst, der begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadesikring eller lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, er han berettiget til den egenpension, der gælder for en pensionsalder på 37 år.

Stk. 2. Har en tjenestemand ved grov uagtsomhed eller ved beruselse selv hidført eller væsentligt bidraget til tilskadekomsten, kan finansministeren bestemme, at forhøjet pension efter stk. 1 bortfalder eller nedsættes.

Stk. 3. Finansministeren kan yde pension efter reglerne i stk. 1 til polititjenestemænd samt tjenestemænd i det tidligere toldgrænsekorps, der afskediges på grund af utjenstdygtighed, som skyldes følgerne efter ophold i tyske koncentrationslejre.

§ 9. Bliver en pensioneret tjenestemand, hvis afsked skyldtes helbredsbetinget utjenstdygtighed, atter tjenstdygtig, har den pågældende, hvis vedkommende ikke har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, pligt til at lade sig genansætte i sin tidligere stilling eller en anden passende stilling, som han før sin afsked ville have haft pligt til at overtage.

Stk. 2. Undlader en af helbredsmæssige årsager pensioneret tjenestemand trods opfordring at fremskaffe sådan helbredsoplysning som omhandlet i § 32, eller opfylder han ikke sin pligt efter stk. 1, inddrages pensionen, og bestemmelserne i §§ 24-26 finder anvendelse. Ved opgørelsen af pensionsalderen medregnes dog den tid, i hvilken han har modtaget pension.

§ 10. Pensionen inddrages, såfremt en pensioneret tjenestemand på ny opnår ansættelse, som efter reglerne i § 4 medregnes i hans pensionsalder. Ved senere afsked af pensionsbegrundende årsag er den pågældende berettiget til pension af mindst samme størrelse som den inddragne pension.

Kapitel 3: Ægtefællepension

§ 11. Den efterlevende ægtefælle efter en tjenestemand eller en pensioneret tjenestemand er berettiget til ægtefællepension, hvis ægteskabet blev indgået,

1) før den afdøde tjenestemand var fyldt 65 år, og

2) før den afdøde tjenestemand var afskediget med ret til egenpension efter kapitel 2, og

3) mindst 3 måneder før dødsfaldet.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse.

Stk. 3. Finansministeren kan i særlige tilfælde efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at ægtefællen efter en tjenestemand er berettiget til ægtefællepension, uanset at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis ægtefællerne tidligere har været gift med hinanden.

§ 12. Ægtefællepension udgør for hvert års pensionsalder 71 pct. af egenpensionen beregnet efter § 6, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Til ægtefællepensionister ydes indtil nået folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb. Til ægtefællepensionister efter tjenestemænd eller pensionerede tjenestemænd på Færøerne, der er ansat i deres stilling før den 1. juli 1999, ydes tillægget, indtil ægtefællepensionisten når folkepensionsalderen på Færøerne.

Stk. 3. Ægtefællepension beregnes efter den af tjenestemanden optjente pensionsalder, dog mindst efter 15 års pensionsalder. Ægtefællepension efter en egenpensionist, som ved sin død oppebar pension efter § 7, beregnes efter den optjente pensionsalder med tillæg af perioden, hvori afdøde oppebar pension efter § 7. Ægtefællepensionen kan dog ikke i noget tilfælde beregnes efter en pensionsalder, der overstiger den pensionsalder, som tjenestemanden kunne have opnået ved udgangen af den måned, hvori den pågældende ville være fyldt 70 år.

Stk. 4. Er den afdøde ægtefælle afgået ved døden som følge af tilskadekomst i tjenesten, udgør pensionen det beløb, der gælder for en pensionsalder på 37 år. Det samme gælder, såfremt den afdøde ægtefælle var pensioneret med ret til pension efter § 8.

Stk. 5. Finansministeren kan yde ægtefællepension efter reglerne i stk. 4 til efterlevende ægtefæller efter polititjenestemænd eller efter tjenestemænd i det tidligere toldgrænsekorps, der afgår ved døden efter sygdom, som skyldes følgerne efter ophold i tyske koncentrationslejre.

Stk. 6. Såfremt den afdøde ægtefælles alder efter fradrag af det antal år, ægteskabet har varet, overstiger den længstlevende ægtefælles alder ved førstafdødes død med mere end 10 år, nedsættes ægtefællepensionen efter stk. 1-5 og 7 med 2 pct. for hvert år, forskellen overstiger 10 år.

Stk. 7. Hvis en ægtefællepension deles mellem flere berettigede, ydes til hver af de berettigede samme andel af det i stk. 2 nævnte tillæg, som vedkommendes andel af ægtefællepensionen efter stk. 1 udgør.

§ 13. Såfremt en tjenestemands efterlevende ægtefælle er berettiget til mere end én ægtefællepension på grundlag af ansættelse, som efter § 4 kan medregnes i pensionsalderen, sker der kun udbetaling af den ægtefællepension, der er størst.

Kapitel 4: Børnepension m.v.

§ 14. Når en tjenestemand pensioneres, bliver hans børn berettigede til børnepensionstillæg.

Stk. 2. Når en tjenestemand eller pensioneret tjenestemand afgår ved døden, er hans børn berettigede til børnepension.

Stk. 3. Retten efter stk. 1 og 2 omfatter stedbørn, som er medtaget til forsørgelse i det fælles hjem.

Stk. 4. For hvert barn kan der kun udbetales én ydelse efter reglerne i stk. 1-3. Er betingelserne i stk. 1 og 2 til stede samtidig, foretages udbetaling efter stk. 2.

§ 15. Børnepensionstillæg udgør for hvert barn 8.800 kr. i årligt grundbeløb. Børnepension udgør for hvert barn 16.700 kr. i årligt grundbeløb. Børnepension til forældreløse børn udgør dog for hvert barn 33.400 kr. i årligt grundbeløb.

Stk. 2. Børnepensionstillæg i forbindelse med egenpension og børnepension i forbindelse med ægtefællepension kan dog ikke overstige den pensionsgivende lønningsindtægt. Det samme gælder børnepensioner til en tjenestemands efterlevende børn tilsammen.

§ 16. Retten til børnepension og børnepensionstillæg efter § 14 vedvarer indtil barnets fyldte 21. år.

Kapitel 4 a: Pension til åremålsansatte

§ 16 a. Pensionen til tjenestemænd på åremål, jf. § 33 a, stk. 1, i lov om tjenestemænd, fastsættes med udgangspunkt i den pågældendes pensionsmæssige placering under den seneste varige ansættelse inden pensioneringstidspunktet.

Stk. 2. Ved beregning af pensionen medregnes åremålsansættelsen i pensionsalderen.

Stk. 3. Til den i henhold til stk. 1 og 2 fastsatte pension ydes et tillæg, der for hvert åremålsår fastsættes til 2,7 pct. af højeste pension ved pensionering fra åremålsansættelsen. Den samlede pension kan dog ikke overstige den pension, der ville være opnået ved pensionering fra åremålsansættelsen.

Stk. 4. Pensionstillæg efter stk. 3 indgår i det beløb, hvoraf eventuel ægtefællepension beregnes.

§ 16 b. Uanset ansættelsestiden, jf. § 2, kan en tidligere åremålsansat tjenestemand som nævnt i § 33 a, stk. 1, i lov om tjenestemænd få udbetalt egenpension fra den 1. i måneden efter, at den pågældende har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, medmindre den pågældende er fratrådt under åremålsansættelsen. Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af § 16 c, stk. 2.

Stk. 2. Finansministeren kan tillade, at egenpension udbetales før, den pågældende har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, hvis den berettigede bliver erhvervsudygtig af helbredsmæssige årsager, eller hvis forholdene i øvrigt taler derfor.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 6, stk. 6, finder ikke anvendelse ved udbetaling af pension efter stk. 1 og 2.

§ 16 c. Reglerne i denne lov finder ikke anvendelse for personer omfattet af § 33 a, stk. 2, i lov om tjenestemænd. Finansministeren træffer efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemmelse om anden pensionsordning for det pågældende ansættelsesforhold.

Stk. 2. Finansministeren kan bestemme, at en person som nævnt i § 33 a, stk. 1, i lov om tjenestemænd henføres til stk. 1, hvis særlige konkrete omstændigheder taler derfor.

Kapitel 5: Særregler

§ 17. Pensionen efter § 6 og § 12 fastsættes på grundlag af den pensionsalder, tjenestemanden ville have opnået ved tjeneste indtil sit fyldte 70. år, når den pågældende afskediges efter at være fyldt 60 år som følge af, at den pågældende har nået aldersgrænsen for pligtig afgang.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder også anvendelse, når en tjenestemand afskediges eller søger sig afskediget efter den aldersgrænse for pligtig afgang, der er aftalt i medfør af § 29 i lov om tjenestemænd, men inden en individuelt aftalt højere aldersgrænse.

Stk. 3. Finansministeren kan bestemme, at pensionen til en militær tjenestemand, der afskediges som følge af, at den pågældende har nået aldersgrænsen for pligtig afgang, fastsættes på grundlag af en pensionsalder, der er forhøjet med indtil 10 år.

Stk. 4. Finansministeren kan bestemme, at pensionen til en tjenestemand i politikorpset, der er ansat inden den 1. januar 2012, og en uniformeret tjenestemand i kriminalforsorgen, der er ansat inden den 1. januar 2019, fastsættes på grundlag af den pensionsalder, tjenestemanden ville have opnået ved tjeneste indtil sit fyldte 70. år, uanset at der ikke gælder en aldersgrænse for pligtig afgang for den pågældende.

§ 18. For militære tjenestemænd, der afskediges inden deres fyldte 60. år som følge af, at de har nået den for stillingen fastsatte aldersgrænse, indgår hvert af de sidste 5 tjenesteår i pensionsalderen med 2 år.

Stk. 2. Såfremt en militær tjenestemand efter sin afsked forretter fuld tjeneste i reserven ud over 2 år, forhøjes pensionsalderen efter stk. 1 fra det fyldte 60. år med ansættelsestiden i reserven.

§ 19. Personer uden dansk indfødsret, der ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i henhold til § 58 c i lov om tjenestemænd, behandles i pensionsmæssig henseende som tjenestemænd.

Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om pensionsudbetaling m.v., herunder retten til pension efter § 7, med henblik på tilpasning af pensioner, der er omfattet af overenskomst mellem de nordiske lande om samordning af pensionsret ifølge statslige pensionsordninger.

§ 19 a. (Ophævet).

Kapitel 6: Efterindtægt

§ 20. Ægtefællen efter en tjenestemand, som ved sin død oppebar lønning eller var pensioneret, er berettiget til efterindtægt, medmindre ægteskabet var opløst ved skilsmisse. Efterlader den pågældende sig ikke ægtefælle, men børnepensionsberettigede børn, er disse berettigede til efterindtægt.

Stk. 2. Efterindtægt efter en person, som ved sin død var berettiget til ægtefællepension i henhold til denne lov, tilkommer de børn af den pågældende, der er berettigede til børnepension efter den først afdøde ægtefælle.

Stk. 3. Afgår en tjenestemand ved døden uden at efterlade sig ægtefælle eller børnepensionsberettigede børn, er hans bo berettiget til efterindtægt.

§ 21. Efterindtægt udgør for hver måned et beløb svarende til den sidst udbetalte lønningsindtægt eller pension.

§ 22. Retten til efterindtægt omfatter et tidsrum af 3 måneder efter dødsfaldet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Er en tjenestemand afgået ved døden som umiddelbar følge af tilskadekomst under udførelse af tjenesten, omfatter retten til efterindtægt efter § 20, stk. 1, et tidsrum af 12 måneder.

§ 23. Hvis en ægtefælle, som er berettiget til efterindtægt, afgår ved døden inden efterindtægtsperiodens udløb, tilkommer den del af efterindtægten, som ikke er udbetalt ved dødsfaldet, førstafdødes børnepensionsberettigede børn. Så længe denne efterindtægt udbetales til børnene, har disse ikke ret til efterindtægt efter § 20, stk. 2.

Stk. 2. Så længe den længstlevende ægtefælles ret til efterindtægt vedvarer, sker der ikke udbetaling af ægtefællepension eller af børnepension til den længstlevende ægtefælles børnepensionsberettigede børn.

Stk. 3. Børnepension til børn, der er berettigede til efterindtægt i medfør af § 20, stk. 1, udbetales ikke, så længe retten til efterindtægt vedvarer. I tilfælde, hvor børnepension er større, end efterindtægten ville blive, træder børnepensionen dog i efterindtægtens sted.

Kapitel 7: Opsat pension m.v.

§ 24. En tjenestemand, som fratræder tjenesten uden at være berettiget til pension efter § 2 og uden at overgå til anden ansættelse, som efter § 4 medregnes i pensionsalderen, er berettiget til opsat pension, jf. stk. 5.

Stk. 2. Retten til opsat pension ophører, såfremt den pågældende på ny ansættes i en stilling, i hvilken ansættelsen efter § 4 kan medregnes i pensionsalderen.

Stk. 3. For personer, som fylder 60 år senest den 30. juni 1999, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år eller den 1. i måneden efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. For personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år eller den 1. i måneden efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. For personer, som fylder 60 år den 1. juli 2004 eller senere, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter, at den pågældende har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og kan udbetales fra den 1. i måneden efter, at den pågældende har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a. Såfremt den pågældendes erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder på grund af helbredsmæssige forhold, kan finansministeren dog efter indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet bestemme, at pensionen udbetales fra den 1. i måneden efter, at sag herom er rejst over for finansministeren.

Stk. 4. Ved pågældendes død har eventuel ægtefælle samt børn indtil deres fyldte 18. år ret til at få udbetalt en pensionsydelse fra den 1. i måneden efter dødsfaldet, jf. stk. 6-8. Dette gælder for en ægtefælle, selv om ægteskabet er indgået efter tjenestemandens afsked med opsat pension, men ikke, hvis ægteskabet blev indgået, efter at den afdøde tjenestemand var fyldt 65 år, eller efter at den opsatte pension var påbegyndt udbetalt, eller mindre end 3 måneder før dødsfaldet. Betingelsen om ægteskabets beståen i 3 måneder finder dog ikke anvendelse, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse.

Stk. 5. Den opsatte pension efter stk. 1 svarer til egenpensionen beregnet efter § 6, stk. 1 og 2, jf. § 27, på grundlag af tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende løn ved fratrædelsen. Hvor udbetaling af den opsatte pension efter stk. 3, 1.-3. pkt., sker, før den pågældende har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, nedsættes pensionen i forhold til den tid, der står tilbage, indtil den pågældende når folkepensionsalderen efter regler som fastsat i henhold til § 6, stk. 6 og 9. Til egenpensionister ydes, indtil den pågældende når folkepensionsalderen, et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb.

Stk. 6. Pension til den efterlevende ægtefælle udgør 2/3 af den pension, hvortil den afdøde var berettiget efter stk. 5, 1. pkt. Til ægtefæller ydes, indtil den pågældende når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, endvidere 2/3 af det i § 6, stk. 3, nævnte tillæg. Hvis pensionen deles mellem flere berettigede, ydes til hver af de berettigede samme andel af den i 2. pkt. nævnte ydelse, som vedkommendes andel af pensionen efter 1. pkt. udgør.

Stk. 7. Børnepension udgør for hvert barn 10 pct. eller, såfremt der ikke udbetales ægtefællepension, 20 pct. af den pension, hvortil afdøde efter stk. 5, 1. pkt., var berettiget samt af et tillæg beregnet efter stk. 5, 3. pkt. Børnepension kan dog ikke overstige pension efter § 15, jf. § 27.

Stk. 8. Pension efter stk. 7 i forbindelse med pension til ægtefællen kan ikke overstige pensionen efter stk. 5, 1. pkt., forhøjet med et tillæg beregnet efter stk. 5, 3. pkt. Det samme gælder de samlede pensioner til efterlevende børn.

§ 25. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at en fratrædende tjenestemand i stedet for ret til opsat pension kan få en fratrædelsesgodtgørelse, der skal anvendes som indbetaling til en pensionsordning, der kan godkendes af finansministeren, og som ikke senere kan tilbagekøbes uden finansministerens samtykke.

Stk. 2. En tjenestemand, som fratræder sin stilling uden at være berettiget til pension efter § 2, kan for ansættelsestid forud for den 1. juli 1969 vælge at få udbetalt pensionsbidrag efter bestemmelserne i § 50, stk. 3, i lønnings- og pensionsloven af 1958 i stedet for at bevare ret til opsat pension eller eventuel fratrædelsesgodtgørelse.

Stk. 3. Pensionsbidrag, der i henhold til stk. 2 er udbetalt ved ophør af tjenestemandsansættelse, samt fratrædelsesgodtgørelse efter stk. 1 skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling tilbageføres efter regler, der fastsættes af finansministeren efter forelæggelse for Lønningsrådet.

§ 26. Ved tjenestemandsansættelse under De Europæiske Fællesskaber kan den pågældende i stedet for opsat pension vælge fra statskassen til De Europæiske Fællesskaber at få overført fratrædelsesgodtgørelse efter § 25.

Stk. 2. For tjenestemænd, der i perioden fra 1. januar 1973 til 31. marts 1986 er blevet ansat som tjenestemænd under De Europæiske Fællesskaber, og til hvem der ikke allerede er påbegyndt udbetaling af en pension i henhold til denne lov, kan finansministeren i særlige tilfælde tiltræde, at de pågældende i stedet for opsat pension vælger fra statskassen til De Europæiske Fællesskaber at få overført et beløb beregnet efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3. Fratrædelsesgodtgørelsen skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling tilbageføres efter regler, der fastsættes af finansministeren efter forelæggelse for Lønningsrådet.

Kapitel 8: Regulering

§ 27. Finansministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet procentreguleringen af pensioner og efterindtægt af pension, jf. kapitel 2-6. Tillæg efter § 6, stk. 2, reguleres dog ikke.

Stk. 2. Opsatte pensioner som nævnt i § 24 reguleres med virkning fra 1. april 1986 efter bestemmelsen i stk. 1.

Stk. 3. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte et andet grundbeløbsniveau for beregningen af de beløb, der er nævnt i § 6, stk. 3, § 12, stk. 2, § 15, stk. 1, § 24, stk. 5, § 38, stk. 1, § 40, stk. 2, § 42 og § 43.

§ 27 a. Når der sker generel ændring af tjenestemandslønnen, foretages tilsvarende regulering af efterindtægt af løn, jf. kapitel 6, samt af rådighedsløn og ventepenge, jf. §§ 32 og 59 i tjenestemandsloven.

Kapitel 9: (Ophævet).

Kapitel 10: Forskellige bestemmelser

§ 31. Afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at oppebære ydelser efter denne lov er til stede, træffes, for så vidt angår personer, der omfattes af § 1, stk. 1, af finansministeren, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Afgørelser, som efter denne lov beror på en helbredsbedømmelse, træffes efter indhentet udtalelse fra et nævn, Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager.

Stk. 3. Finansministeren træffer nærmere bestemmelse om sammensætningen af det i stk. 2 omhandlede nævn og om dettes virkeområde.

Stk. 4. Udbetaling Danmark beregner og anviser ydelser efter denne lov og træffer i forbindelse hermed afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af ydelser og om andre forhold af formueretlig karakter.

Stk. 5. Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 4 kan påklages til finansministeren, for så vidt angår personer, der omfattes af § 1, stk. 1, og til Folketingets formand, for så vidt angår personer, der omfattes af § 1, stk. 2.

Stk. 6. Folketingets formand træffer afgørelse efter forhandling med næstformændene.

Stk. 7. Finansministeren kan fastsætte regler om, at Udbetaling Danmarks afgørelser, for så vidt angår personer, der omfattes af § 1, stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 32. Til brug ved afgørelser, som efter denne lov beror på en helbredsbedømmelse, kan finansministeren forlange sådanne helbredsoplysninger, som han anser for nødvendige, samt kræve, at den pågældende underkaster sig særlige undersøgelser, eventuelt under indlæggelse til observation på hospital.

Stk. 2. Helbredsoplysninger tilvejebragt til brug for afgørelser om ret til pension kan kun videregives, hvis tjenestemanden eller tjenestemandspensionisten har givet samtykke hertil.

Stk. 3. Finansministeren fastsætter regler om afholdelse af udgifter til tilvejebringelse af helbredsoplysninger m.v.

§ 33. Finansministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af ydelserne efter denne lov.

Stk. 2. Efter regler, der fastsættes af finansministeren, kan de berettigede give transport på ydelser efter denne lov til låneinstitutter, der af finansministeren er godkendt hertil.

Stk. 3. Bortset fra det tilfælde, der er nævnt i stk. 2, kan de berettigede ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over ydelser efter denne lov, der ikke er udbetalt.

§ 33 a. (Ophævet)

Kapitel 11: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 34. Denne lov træder i kraft samtidig med og har virkning fra samme tidspunkt som lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Bestemmelserne i kapitel 9 har dog tidligst virkning fra 1. april 1970.

Stk. 2. Om ophævelse af den hidtil gældende lovgivning om tjenestemænds pension m.v. gælder reglerne i § 60 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

§ 35. Pensionsalderen for de ved lovens ikrafttræden ansatte tjenestemænd, der har erhvervet pensionsalder efter de hidtil gældende regler, omregnes på pensioneringstidspunktet på grundlag af den pensionsalder, der ville være opnået efter de hidtidige regler.

Stk. 2. Omregning efter stk. 1 foretages således:

Stk. 3. Finansministeren kan, når særlige forhold taler derfor, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at virksomhed forud for ansættelse som tjenestemand tages i betragtning ved beregning af pensionsalder efter de hidtidige regler, såfremt sådan virksomhed er udført under ansættelse inden for det i § 1 angivne område efter det fyldte 30. år.

Stk. 4. Pensionsalderen efter stk. 1-3 anvendes dog ikke som grundlag for beregning af pension, dersom tjenestemanden efter de øvrige bestemmelser i loven har opnået en pensionsalder, der er højere.

§ 35 a. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet i de enkelte tilfælde træffe bestemmelse om tildeling af forhøjet pensionsalder og eventuel tillæggelse af pensionsret efter de forud for 1. juli 1969 gældende regler til tjenestemænd, som uden at være omfattet af bestemmelserne i § 35 var ansat i tjenestemandsstilling den 1. juli 1969, og som efter de på dette område fulgte retningslinjer kunne have fået tillagt forhøjet pensionsalder, såfremt forslag herom var blevet fremsat inden den 1. juli 1969.

§ 36. For tjenestemænd, der forud for lovens ikrafttræden er ansat uden ret til pension, indgår ansættelsestid indtil ikrafttrædelsen i pensionsalderen efter reglerne i § 4 under forudsætning af, at der for den medregnede tid sker efterbetaling af ordinært pensionsbidrag efter de hidtidige regler.

Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager bestemme, at tjenestemænd, der forud for lovens ikrafttræden er ansat uden ret til pension af helbredsmæssige grunde, eller for hvem der hidtil er foretaget afkortning af forhøjet pensionsbidrag i medfør af § 50, stk. 2, i lønnings- og pensionsloven af 1958, ikke har ret til pension efter § 7, stk. 1, såfremt afsked finder sted inden for et nærmere fastsat tidsrum som følge af en lidelse, der har givet anledning til ansættelse uden pensionsret eller til afkortning af forhøjet pensionsbidrag.

§ 37. (Ophævet).

§ 38. Egenpension efter § 6, stk. 1, til de lektorer, der ved lovens ikrafttræden var placeret i hidtidig 26. lønningsklasse, og som ved pensionering er henført til lønramme 34, forhøjes med et pensionstillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 92,73 kr.

Stk. 2. Pensionstillæg efter stk. 1 medregnes ikke ved fastsættelse af ægtefællepension efter § 12.

§ 39. (Ophævet).

§ 40. Pensioner efter kapitel 2 og 3 og efterindtægt af pension efter kapitel 6, der er påbegyndt udbetalt pr. 31. december 1993, omberegnes pr. 1. januar 1994 efter bestemmelserne i § 6 henholdsvis § 12, stk. 1 og 2.

Stk. 2. For de pr. 31. december 1993 allerede pensionerede, hvor pensionsberegningen efter § 6 henholdsvis § 12, stk. 1 og 2, medfører et fald i pensionen, ydes personlige tillæg, der udgør forskellen mellem pensionen efter hidtidige regler og pensionen som beregnet efter § 6 henholdsvis § 12, stk. 1 og 2. For de pr. 31. december 1993 allerede pensionerede, hvor pensionsberegningen efter § 6 henholdsvis § 12, stk. 1 og 2, vil give stigning i pensionen, udmøntes stigningen med 1/6 pr. 1. januar i hvert af årene 1997, 1998, 1999, 2000, 2001 og 2002, dog således at stigninger, der efter fordelingen på sjettedele i hvert af årene udgør mindre end 908,99 kr., fordeles således, at der udbetales en stigning på 908,99 kr. årligt i 1997 og hvert af de efterfølgende år, indtil den fulde stigning er udmøntet.

§ 41. Bestemmelserne i § 40 finder tilsvarende anvendelse for pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1996.

§ 42. Pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar 1997 - 31. december 2001, beregnes efter § 6 henholdsvis § 12, således at pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar - 31. december 1997, beregnes med 1/6 af den i § 40, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 1997 udgør 5/6 af det i § 40, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg. Pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar - 31. december i hvert af årene 1998-2001, beregnes efter § 6 henholdsvis § 12 med stigninger fordelt efter § 40, stk. 2, 2. pkt., henholdsvis med personlige tillæg, der for pensionistårgange 1998, 1999, 2000 og 2001 udgør henholdsvis 4/6, 3/6, 2/6 og 1/6 af det i § 40, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg. Nedsættelsen af niveauet for de personlige tillæg sker dog med mindst 908,99 kr. pr. 1. januar 1997 og med mindst 908,99 kr. pr. 1. januar i hvert af de efterfølgende år.

§ 43. De i § 40, stk. 2, og §§ 41 og 42 anførte personlige tillæg samt de i § 40, stk. 2, 2. pkt., og § 42, 3. pkt., nævnte beløbsgrænser på 908,99 kr. i årligt grundbeløb reguleres efter § 27.

§ 44. Pensioner efter kapitel 7, der er påbegyndt udbetalt eller opsat senest 31. december 1993, omberegnes som nævnt i § 40.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på pensioner efter kapitel 7 til tjenestemænd, der fratræder i perioden 1. januar 1994 – 31. december 1996.

Stk. 3. Pensioner efter kapitel 7, der er beregnet til en tjenestemand, der fratræder i perioden 1. januar 1997 – 31. december 2001, ydes med samme udskudte stigninger henholdsvis samme personlige tillæg, som efter § 42 ydes til pensioner efter kapitel 2, der påbegyndes udbetalt på samme tidspunkt.

Stk. 4. Pensionen til en efterlevende ægtefælle efter en tidligere tjenestemand omfattet af stk. 3 beregnes efter § 24, stk. 5, på grundlag af den pension, den tidligere tjenestemand ville være berettiget til efter stk. 3.

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

Stk. 2. § 1, nr. 4, finder anvendelse for børn, der ikke er fyldt 18 år den 1. april 1991.

Stk. 3. Børnepension og børnepensionstillæg, der ved lovens ikrafttræden er bevilget forlænget ud over barnets fyldte 18. år, kan af finansministeren forlænges ud over det fyldte 21. år, hvis barnets uddannelse ikke er afsluttet på dette tidspunkt, og forholdene taler derfor. Forlængelsen vil kun kunne bevilges i yderligere 1 år og ikke ud over 30. juni 1992, medmindre forlængelse ud over denne dato allerede er bevilget.

---

---

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. januar 1997. § 44 i lov om tjenestemandspension som affattet ved § 1, nr. 14, har dog virkning fra den 1. januar 1994.

---

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, har virkning for personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

---

Stk. 2. Finansministeren fastsætter en overgangsbestemmelse i overensstemmelse med den nordiske pensionsover­ens­komsts overgangsbestemmelser.

---

Stk. 2. § 1 nr. 3, gælder ikke for tjenestemænd, der efter reglerne i lov om social pension er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003. For disse tjenestemænd gælder de hidtidige regler i § 7 i lov om tjenestemandspension.

---

---

---

Stk. 2. § 1, nr. 2 og 4, har virkning for tjenestemænd, der den 1. april 2005 eller senere indgår individuel aftale om en højere pligtig afgangsalder end den, der er aftalt centralt eller decentralt.

Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning fra den 1. juli 2004.

---

Stk. 4. § 5, nr. 1, 6, 8, 9, 10, 13, 14 og 16, og § 6, nr. 1, har virkning for tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2007 eller senere, jf. dog stk. 5. For tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2007, finder de hidtidige regler anvendelse.

Stk. 5. For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2007 eller senere, finder de hidtidige regler anvendelse, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelse med ret til tjenestemandspension, jf. § 4, stk. 1 og 2, i lov om tjenestemandspension, og denne ansættelse er sket inden den 1. januar 2007.

---

1) Lov nr. 333 af 16. maj 2001 trådte i kraft den 4. juli 2002. Lovens nr. 1 og 2 har virkning for personer, der har pensionsrettigheder fra ansættelse i stillinger omfattet af den nordiske pensionsoverenskomst af 1. juni 2001, og som ved overenskomstens ikrafttræden den 1. marts 2002 endnu ikke er bevilget pension, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 541 af 28. juni 2002.