Konkurrenceloven1)
Lovændringer
Kapitel 1 - Formål, anvendelsesområde og definitioner, §§ 1-5 b
Kapitel 2 - Forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler, §§
6-10
Kapitel 2 a - Dominerende virksomheders samhandelsbetingelser,
§ 10 a
Kapitel 3 - Misbrug af dominerende stilling, § 11
Kapitel 3 a - Konkurrenceforvridende støtte, §§ 11 a-11 c
Kapitel 4 - Fusionskontrol, §§ 12-12 g
Kapitel 5 - Offentlighed, § 13-13 a
Kapitel 6 - Konkurrencemyndigheden, §§ 14-18 d
Kapitel 7 - Anke, §§ 19-21 a
Kapitel 8 - Bestemmelser om sanktioner og bøde- og sanktionslempelse, §§ 22-23 j
Kapitel 9 - Behandling af sager om pålæggelse af civile bøder, §§ 24-24 c
Kapitel 9 a - (Ophævet)
Kapitel 9 b - (Ophævet)
Kapitel 10 - Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v., §§
27-29
Lovændringer
Konkurrenceloven, jf.
lovbekg. nr. 1027 af 21.08.2007, som ændret ved
§ 6 i lov nr. 375
af 27.05.2008 (Undtagelse fra indførelse af visse forskrifter og tekniske
specifikationer i Lovtidende samt gennemførelse af transparensdirektivet) fra d.
01.06.2008.
§ 162 i lov nr.
1336 af 19.12.2008 (Konsekvensændringer som følge af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) fra d. 01.01.2009.
§ 1 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 (Nedsættelse af tærskelværdier for fusionskontrol,
godkendelse af fusioner efter forenklet sagsbehandling, ændrede tidsfrister for
behandling af fusioner, entydigt forbud mod markedsdelingsaftaler m.v.) fra d. 01.10.2010,
dog træder visse ændringer ikraft d. 01.01.2011.
Nu lovbekg.
nr. 972 af 13.08.2010, som ændret ved
§ 30 i lov
nr. 1231 af 18.12.2012 (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som
følge af ressortoverførsel m.v.) fra d. 01.01.2013.
§ 1 i lov nr. 1385
af 23.12.2012 (Indførelse af fængselsstraf i kartelsager, forhøjelse af
bødeniveauet, straflempelse, ændrede sagsprocesser m.v.) fra d. 01.03.2013.
Nu lovbekg.
nr. 23 af 17.01.2013, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 620 af 12.06.2013
(Gebyr for anmeldelse af fusioner) fra d. 01.08.2013.
§ 22 i
lov nr. 639 af 12.06.2013 (Konsekvensændringer i
lyset af lov om offentlighed i forvaltningen og af ændringer i forvaltningsloven
og retsplejeloven) fra d. 01.01.2013.
Nu
lovbekg. nr. 700 af 18.06.2013, som ændret ved
§ 1 i
lov nr.
1371 af 16.12.2014 (Forlængelse af
tidsfrist for behandling af fusioner, nedsættelse af en bestyrelse for Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen på konkurrenceområdet, offentliggørelse af domme om fængselsstraf
m.v.) fra d. 01.07.2015. Overalt i loven bortset fra § 13, stk. 2, nr. 6, og stk.
5, § 15 a, stk. 2, 4. pkt., og § 23, stk. 1, nr. 12, ændres »Konkurrencerådet« til:
»Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen«, »Konkurrencerådets« til: »Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens«, »Rådet« til: »Styrelsen«, »rådet« til: »styrelsen«, og »rådets«
til: »styrelsens«.
§ 3 i
lov nr. 741 af 01.06.2015
(Fælles udnyttelse af passiv fysisk infrastruktur, forberedelse af bygninger
til højhastighedsnet, krav til øget sikring af ikkediskrimination ved lancering
af nye eller væsentligt ændrede detailprodukter, sektorspecifik fusionskontrol og
gratis wifi til turismeformål m.v.) fra d. 01.07.2015.
Nu
lovbekg. nr. 869 af 08.07.2015,
som ændret ved
§ 19 i lov nr. 1541
af 13.12.2016 (Lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser
af konkurrenceretten) fra d. 27.12.2016.
§ 1 i lov nr. 1545
af 19.12.2017 (Undtagelse fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler,
fusioner, egenacces, databeskyttelsesretlige regler, foreløbig ansøgning om straflempelse
og nordisk samarbejde) fra d. 01.01.2018.
Nu lovbekg. nr. 14
af 10.01.2018
Nu lovbekg. nr. 31
af 16.01.2018
Nu lovbekg. nr. 155
af 01.03.2018, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 207
af 15.02.2021 (Indførelse af mulighed for civile bøder, strukturelle påbud, interviews,
kontrolundersøgelser i private hjem m.v.) fra d. 04.03.2021.
Nu lovbekg. nr. 360
af 04.03.2021, som ændret ved
§ 10 i lov nr. 2601 af
28.12.2021 (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023, herunder etablering af National Enhed for Særlig Kriminalitet) fra d. 01.01.2022.
§ 1 i lov nr. 638 af
11.06.2024 (Krav om anmeldelse af visse fusioner under omsætningstærsklerne, indførelse af
mulighed for markedsefterforskning og bødeudmåling m.v.) fra d. 01.07.2024.
Nu lovbekg. nr. 1150
af 03.11.2024.
Kapitel 1. Formål, anvendelsesområde og definitioner
Overskriften til kapitel 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering: Lovens formål
og anvendelsesområde
§ 1. Loven har til formål at fremme en effektiv samfundsmæssig
ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence til gavn for virksomheder og forbrugere.
§ 2. Loven omfatter enhver form for erhvervsvirksomhed
samt støtte ved hjælp af offentlige midler til erhvervsvirksomhed.
Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 og
3 gælder ikke, hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge
af offentlig regulering. En konkurrencebegrænsning, som er fastsat af en kommunalbestyrelse,
er kun en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, når konkurrencebegrænsningen
er nødvendig for, at kommunalbestyrelsen kan opfylde de opgaver, den er pålagt i
henhold til lovgivning.
Stk. 3. Beslutninger
truffet af bestyrelsen i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, sidestilles med beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen, jf. stk.
2.
Stk. 4. Afgørelse af,
hvorvidt en konkurrencebegrænsning er omfattet af stk. 2, træffes af den minister,
under hvis ressortområde den pågældende regulering henhører. Anmoder Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen vedkommende minister om at afgøre, hvorvidt en konkurrencebegrænsning
er omfattet af stk. 2, skal ministeren træffe afgørelse senest fire uger fra modtagelsen
af styrelsens anmodning. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan forlænge fristen.
Stk. 5. Hvis Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen finder, at en offentlig regulering eller en støtteordning
kan have skadelige virkninger for konkurrencen eller i øvrigt kan hindre en effektiv
samfundsmæssig ressourceanvendelse, kan styrelsen til vedkommende minister samt
erhvervsministeren afgive en begrundet udtalelse, som påpeger mulige skadelige
virkninger for konkurrencen, samt fremkomme med forslag til fremme af konkurrencen
på området. Vedkommende minister skal efter forhandling med erhvervsministeren
svare på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udtalelse senest fire måneder fra modtagelsen
af styrelsens udtalelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan forlænge fristen.
Stk. 6. Når en konkurrencebegrænsende aftale, en vedtagelse
inden for sammenslutning af virksomheder, en samordnet praksis mellem virksomheder eller et
misbrug af en dominerende stilling kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske
Union, anvendes EUF-traktatens artikel 101 eller 102 parallelt med § 6 eller
§ 11 eller alene. Kapitel 5-8
finder ligeledes anvendelse på sådanne aftaler m.v. eller over for en sådan adfærd.
§ 2, stk. 6 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 3. Loven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold. Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen kan dog til brug for sit arbejde kræve oplysninger af organisationer
og virksomheder om løn- og arbejdsforhold.
§ 4. (Ophævet).
§ 5. Bestemmelserne i kapitel 2 finder ikke anvendelse
på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis inden for samme virksomhed eller koncern.
Stk. 2. Erhvervsministeren
fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, herunder regler om,
hvad der forstås ved aftaler m.v. inden for samme virksomhed eller koncern.
§ 5 a. Afgrænsningen af det relevante
marked efter denne lov sker på grundlag af undersøgelser af efterspørgsels- og udbudssubstitution
og den potentielle konkurrence. Den potentielle konkurrence skal undersøges, når
de involverede virksomheders stilling på det relevante marked er blevet dokumenteret
og denne stilling giver anledning til tvivl om, hvorvidt loven er overtrådt.
Stk. 2. Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen kan inddrage ekstern sagkundskab til brug for vurderingen
efter stk. 1.
§ 5 b. I denne lov forstås ved følgende:
1) National konkurrencemyndighed: En myndighed, som af en medlemsstat i medfør af artikel 35 i
Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i
traktatens artikel 81 og 82 er udpeget til at have kompetence til at anvende artikel 101 og 102 i
EUF-traktaten.
2) National administrativ konkurrencemyndighed: En administrativ myndighed, som af en medlemsstat
er udpeget til at udføre alle eller nogle af en national konkurrencemyndigheds opgaver.
3) National konkurrenceret: Bestemmelser i national ret, som overvejende forfølger de samme mål som
artikel 101 og 102 i EUF-traktaten, og som anvendes på samme sag og parallelt med EU-konkurrenceretten
i henhold til artikel 3, stk. 1, i
Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i
traktatens artikel 81 og 82, samt bestemmelser i national ret, som overvejende forfølger de samme mål
som artikel 101 og 102 i EUF-traktaten, og som anvendes alene, for så vidt angår artikel 31, stk. 3 og 4,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders
forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre
marked, undtagen bestemmelser i national ret, som pålægger fysiske personer strafferetlige sanktioner.
4) Appelret: En national ret, der efter almindelige retsmidler har beføjelse til at foretage
prøvelse af afgørelser fra en national konkurrencemyndighed eller prøvelse af retsafgørelser om
sådanne afgørelser, uanset om denne ret selv har beføjelse til at fastslå, at der foreligger en
overtrædelse af konkurrenceretten.
5) Håndhævelsessag: En sag, der behandles af en konkurrencemyndighed under anvendelse af artikel 101
eller 102 i EUF-traktaten, indtil den pågældende konkurrencemyndighed har afsluttet en sådan sag ved at
træffe en afgørelse som omhandlet i artikel 10, 12 eller 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne
effektivt og sikring af et velfungerende indre marked, eller så længe konkurrencemyndigheden ikke har
fastslået, at den ikke har grund til at forfølge sagen yderligere, eller en sag, der behandles af
Kommissionen, indtil der er truffet en afgørelse som omhandlet i artikel 7, 9 eller 10 i
Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i
traktatens artikel 81 og 82.
6) Kartel: En aftale eller samordnet praksis mellem to eller flere konkurrenter om at samordne deres
konkurrencemæssige adfærd på markedet eller påvirke de relevante konkurrenceparametre gennem forskellige
former for praksis, f.eks., men ikke udelukkende, fastsættelse eller koordinering af købs- eller
salgspriser eller af andre forretningsbetingelser, herunder i forbindelse med immaterielle rettigheder,
tildeling af produktions- eller salgskvoter, markedsdeling og fordeling af kunder, herunder
tilbudskoordinering, import- eller eksportbegrænsninger eller konkurrencebegrænsende foranstaltninger
over for andre konkurrenter.
7) Bistandssøgende myndighed: En national konkurrencemyndighed, der anmoder om gensidig bistand som
omhandlet i artikel 24, 25, 26, 27 eller 28 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af
de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt
og sikring af et velfungerende indre marked.
8) Bistandssøgt myndighed: En national konkurrencemyndighed, der modtager en anmodning om gensidig
bistand, og i tilfælde af en anmodning om bistand som omhandlet i artikel 25, 26, 27 eller 28 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders
forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre
marked det kompetente offentlige organ, som har det primære ansvar for at fuldbyrde sådanne
afgørelser efter nationale love, forskrifter eller administrativ praksis.
§ 5 b er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
Kapitel 2: Forbud mod visse konkurrencebegrænsende
aftaler
§ 6. Det er forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler,
der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.
Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 kan f.eks. bestå
i
1) at fastsætte købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser,
2) at begrænse eller kontrollere produktion, afsætning, teknisk udvikling eller
investeringer,
3) at opdele markeder eller forsyningskilder,
4) at anvende ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere,
som derved stilles ringere i konkurrencen,
5) at stille som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender
tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse
med aftalens genstand,
6) at to eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd gennem
oprettelsen af et joint venture, eller
7) at fastsætte bindende videresalgspriser eller på anden måde søge at få en eller
flere handelspartnere til ikke at fravige vejledende salgspriser.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også for vedtagelser inden
for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder.
Stk. 4. Med henblik på at bringe overtrædelser
af stk. 1 til ophør kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede påbud, jf. § 16. For at imødekomme de betænkeligheder, som Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen har i relation til stk. 1, kan styrelsen endvidere gøre tilsagn,
som virksomheden har afgivet, bindende, jf. § 16 a, stk. 1.
Stk. 5. Aftaler og vedtagelser, som er forbudt
efter stk. 1 - 3, er ugyldige, medmindre de er undtaget efter § 7,
er fritaget efter § 8 eller § 10 eller er
omfattet af en erklæring efter § 9.
§ 7. Forbuddet i § 6, stk. 1, gælder
ikke for aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for en sammenslutning af
virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder, jf. dog stk. 2-5, såfremt
1) de deltagende virksomheders samlede markedsandel ikke overstiger 10 pct. på noget
relevant marked, der er berørt af aftalen m.v., når denne er indgået mellem virksomheder,
der er faktiske eller potentielle konkurrenter på et af disse markeder (aftaler
mellem konkurrenter), eller
2) de enkelte deltagende virksomheders markedsandele ikke overstiger 15 pct. på
noget relevant marked, der er berørt af aftalen m.v., når denne er indgået mellem
virksomheder, der ikke er faktiske eller potentielle konkurrenter på et af disse
markeder (aftaler mellem ikke-konkurrenter).
Stk. 2. Kan en aftale mellem virksomheder, en vedtagelse
inden for en sammenslutning af virksomheder og en samordnet praksis mellem virksomheder
vanskeligt klassificeres som omfattet af stk. 1, nr. 1 eller 2, finder markedsandelen
i stk. 1, nr. 1, anvendelse.
Stk. 3. Undtagelserne i stk. 1 gælder ikke, hvis
aftalen, vedtagelsen eller den samordnede praksis har til formål at begrænse konkurrencen.
Stk. 4. Forbuddet i § 6, stk. 1,
gælder uanset stk. 1 for en aftale mellem virksomheder, en vedtagelse inden for
en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder, hvis
denne aftale m.v. sammen med lignende aftaler m.v. begrænser konkurrencen.
Stk. 5. Undtagelserne i stk. 1 gælder, selv om
virksomhedernes samlede markedsandele overskrider de nævnte grænser i 2 på hinanden
følgende kalenderår.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan efter at have indhentet
en udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætte regler om beregningen
af den omsætning eller andre forhold, der indgår i beregningen af markedsandele
efter denne lov, herunder regler om mindre overskridelser af de nævnte grænser.
§ 7, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Undtagelserne i stk.1 gælder ikke i tilfælde, hvor
1) virksomheder eller en sammenslutning af virksomheder aftaler, samordner eller
vedtager priser, avancer m.v. for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser,
eller
2) to eller flere virksomheder gennem aftale m.v. gennemfører eller søger at gennemføre
forudgående regulering af bud, fastsætter eller søger at fastsætte betingelser for
åbning af bud, foretager eller søger at foretage udskydning af bud, forpligter sig
til forudgående anmeldelse af bud eller i øvrigt forpligter sig til at samarbejde
inden tilbudsgivningen.
§ 7 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering:
§ 7. Forbuddet i § 6, stk. 1, gælder ikke for aftaler mellem
virksomheder, vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet
praksis mellem virksomheder, såfremt de deltagende virksomheder har
1) en samlet årlig omsætning på under 1 mia. kr. og en samlet markedsandel for den
pågældende vare eller tjenesteydelse på under 10 pct., jf. dog stk. 2 - 4, eller
2) en samlet årlig omsætning på under 150 mio. kr., jf. dog stk. 2 - 4.
Stk. 2. Undtagelserne i stk. 1 gælder ikke i tilfælde, hvor virksomheder eller en
sammenslutning af virksomheder aftaler, samordner eller vedtager
1) priser, avancer m.v. for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser,
2) begrænsninger af produktion eller salg,
3) opdeling af markeder eller kunder eller
4) forudgående regulering af bud, fastsættelse af betingelser for åbning af bud,
udskydelse af bud, forudgående anmeldelse af bud eller anden form for samarbejde
inden tilbudsgivningen.
Stk. 3. Forbuddet i § 6, stk. 1, gælder uanset stk. 1, for en
aftale mellem virksomheder, en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder
og samordnet praksis mellem virksomheder, hvis denne aftale m.v. sammen med lignende
aftaler m.v. begrænser konkurrencen.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter efter at have indhentet udtalelse
fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nærmere regler om beregning af omsætningen
efter stk. 1, herunder regler om, at de nævnte omsætningsgrænser skal beregnes på
grundlag af andre værdier for finansielle virksomheder.
Stk. 5. Undtagelsen i stk. 1 gælder, selv om virksomhederne overskrider de nævnte
grænser i to på hinanden følgende år. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter efter
at have indhentet udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nærmere regler
herom, herunder regler om mindre overskridelser af de nævnte grænser.
§ 8. Forbuddet i § 6, stk. 1, finder
ikke anvendelse, hvis en aftale mellem virksomheder, en vedtagelse inden for en
sammenslutning af virksomheder eller en samordnet praksis mellem virksomheder
1) bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af
varer eller tjenesteydelser eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling,
2) sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved,
3) ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at nå disse
mål, og
4) ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig
del af de pågældende varer eller tjenesteydelser.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
efter anmeldelse fritage en aftale mellem virksomheder, en vedtagelse inden for
en sammenslutning af virksomheder eller en samordnet praksis mellem virksomheder
fra forbuddet i § 6, stk. 1, hvis styrelsen skønner, at betingelserne
i stk. 1 er opfyldt. Anmeldelse af den pågældende aftale m.v. med anmodning om fritagelse
efter stk. 1 kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Styrelsen fastsætter
nærmere regler om anmeldelse, herunder regler om brug af særlige anmeldelsesskemaer,
og om indsendelse af en ikkefortrolig udgave af en anmeldelse.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 2 skal angive,
for hvilket tidsrum fritagelsen gælder. Fritagelsen kan meddeles på vilkår.
Stk. 4. Efter anmeldelse kan Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen forlænge en fritagelse, såfremt styrelsen skønner, at betingelserne
i stk. 1 fortsat er til stede. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
undlade at behandle en anmeldelse efter stk. 2 eller stk. 4, hvis aftalen m.v. mærkbart
kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union.
Stk. 6. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
ændre eller tilbagekalde en afgørelse efter stk. 2 eller stk. 4, hvis
1) de faktiske forhold har ændret sig på et for afgørelsen væsentligt punkt,
2) deltagerne i aftalen m.v. ikke overholder stillede vilkår eller
3) afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildledende oplysninger fra
deltagerne i aftalen m.v.
§ 8, stk. 2, 3. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013. I § 8, stk. 2, 3. pkt., indsættes
efter »anmeldelsesskemaer«: », og om indsendelse af en ikkefortrolig udgave af en
anmeldelse«.
§ 9. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter anmeldelse
fra en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder erklære, at en aftale, vedtagelse
eller samordnet praksis ikke efter de forhold, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
har kendskab til, falder ind under forbuddet i § 6, stk. 1, og
at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør af
§ 6, stk. 4. Styrelsen fastsætter nærmere regler om anmeldelse, herunder
regler om brug af særlige anmeldelsesskemaer, og om indsendelse af en
ikkefortrolig udgave af en anmeldelse.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
undlade at behandle en anmeldelse efter stk. 1, hvis en aftale m.v. mærkbart kan
påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæisk Union.
§ 9, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »anmeldelsesskemaer«: », og om indsendelse af en ikkefortrolig udgave af en
anmeldelse«.
§ 10. Erhvervsministeren fastsætter efter
at have indhentet udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen regler om fritagelse
fra forbuddet i § 6, stk. 1, for grupper af aftaler, vedtagelser
og samordnet praksis, som opfylder betingelserne i § 8, stk. 1.
Stk. 2. Når aftaler, vedtagelser inden for en
sammenslutning af virksomheder eller en samordnet praksis, som er omfattet af en
gruppefritagelse udstedt i medfør af stk. 1, i et konkret tilfælde har virkninger,
som er uforenelige med betingelserne i § 8, stk. 1, kan Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen inddrage gruppefritagelsen for de virksomheder m.v., som er
involveret i aftalen m.v.
Kapitel 2 a: Dominerende virksomheders
samhandelsbetingelser
§ 10 a. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan påbyde en dominerende virksomhed at indsende sine generelle
samhandelsbetingelser, når
1) der foreligger en ikke ubegrundet klage fra en konkurrent,
2) der foreligger særlige markedsforhold og
3) der på grund af disse forhold er et særligt behov for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
får en større indsigt i, hvorledes den dominerende virksomhed fastsætter sine priser,
rabatter m.v.
Påbuddet kan alene angå samhandelsbetingelserne for de markeder, som klagen angår.
Stk. 2. Påbud efter stk. 1 gælder i 2 år fra
det tidspunkt, hvor afgørelsen er endelig.
Stk. 3. Ved »samhandelsbetingelser« forstås
det til enhver tid gældende grundlag, hvorefter en virksomhed generelt fastsætter
sine priser, rabatter, markedsføringstilskud og gratisydelser samt vilkårene for,
at virksomheden vil kunne yde disse økonomiske fordele over for sine handelspartnere.
Stk. 4. Virksomheder, der har indsendt samhandelsbetingelser
efter stk. 1, kan anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at få disse vurderet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer afgørelse inden for 6 måneder. Fristen
løber fra det tidspunkt, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget de
oplysninger fra virksomheden, der er nødvendige for at vurdere samhandelsbetingelserne.
Har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke truffet afgørelse inden for denne frist,
betragtes samhandelsbetingelserne som godkendt.
Stk. 5. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan undlade at træffe afgørelse, hvis afgørelsen kan have betydning for, om en eller
flere virksomheder misbruger en dominerende stilling på fællesmarkedet eller en
væsentlig del heraf, og samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union
mærkbart kan påvirkes heraf.
Stk. 6. Såfremt samhandelsbetingelserne er
i strid med § 11, stk. 1, eller administreres i strid med § 11, stk. 1, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede
påbud om, at en eller flere af bestemmelserne i samhandelsbetingelserne skal ophæves
eller ændres. Såfremt samhandelsbetingelserne er udformet på en sådan måde, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen ikke har et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at kunne
vurdere, om samhandelsbetingelserne er i strid med § 11, stk. 1,
kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede påbud om, at en eller flere af bestemmelserne
skal præciseres.
Stk. 7. Anvender en dominerede virksomhed,
der har fået et påbud efter stk. 1, over for handelspartnere på det danske marked
priser, rabatter, økonomiske fordele eller øvrige vilkår, som i ikke ubetydelig
grad afviger fra eller ikke fremgår af de samhandelsbetingelser, der er indsendt
til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, kan dette tillægges betydning i forhold
til den almindelige bevisførelse i en sag efter § 11.
Stk. 8. Bestemmelsen i stk. 7 finder tillige
anvendelse, hvis en dominerende virksomhed handler i strid med et påbud efter stk.
6. Dette gælder dog ikke, hvis en klage over påbuddet er tillagt opsættende virkning,
jf. § 19, stk. 4.
§ 10 a, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. I § 10 a, stk. 1, 1. pkt., udgår
»til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen«.
Kapitel 3: Misbrug af dominerende stilling
§ 11. Det er forbudt for en eller flere virksomheder
m.v. at misbruge en dominerende stilling.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal
efter forespørgsel erklære, hvorvidt en eller flere virksomheder indtager en dominerende
stilling, jf. dog stk. 7. Meddeler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at en virksomhed
ikke indtager en dominerende stilling, er meddelelsen bindende, indtil Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen tilbagekalder den.
Stk. 3. Misbrug efter stk. 1 kan f.eks. foreligge
ved
1) direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller
af andre urimelige forretningsbetingelser,
2) begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne,
3) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere,
som derved stilles ringere i konkurrencen, eller
4) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender
tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse
med aftalens genstand.
Stk. 4. Med henblik på at bringe overtrædelser
af stk. 1 til ophør kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede påbud, jf. § 16. For at imødekomme de betænkeligheder, som Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen har i relation til stk. 1, kan styrelsen endvidere gøre tilsagn,
som virksomheden har afgivet, bindende, jf. § 16 a, stk. 1.
Stk. 5. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
efter anmeldelse fra en eller flere virksomheder erklære, at en given adfærd ikke
efter de forhold, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kendskab til, er omfattet
af stk. 1, og at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør af stk.
4.
Stk. 6. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om det materiale, som skal foreligge til brug for en afgørelse
efter stk. 2 eller 5.
Stk. 7. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
undlade at træffe afgørelse efter stk. 2 eller stk. 5, herunder om indsendelse af
en ikkefortrolig udgave af en forespørgsel eller anmeldelse, hvis afgørelsen kan
have betydning for, om en eller flere virksomheder misbruger en dominerende stilling
på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, og samhandelen mellem medlemsstaterne
i Den Europæiske Union mærkbart kan påvirkes heraf.
§ 11, stk. 6 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013.
I § 11, stk. 6, indsættes efter »stk. 2 eller 5«: », herunder
om indsendelse af en ikkefortrolig udgave af en forespørgsel eller anmeldelse«.
Kapitel 3 a: Konkurrenceforvridende støtte
§ 11 a. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige
midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør
eller skal tilbagebetales.
Stk. 2. Påbud efter stk. 1 kan udstedes, når
støtten
1) direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen
og
2) ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering.
Stk. 3. Afgørelse af, om ydet støtte er lovlig
i henhold til offentlig regulering, træffes af vedkommende minister, henholdsvis
af den pågældende kommunale tilsynsmyndighed, medmindre andet følger af anden lovgivning.
Afgørelse af, hvorvidt en ydet støtte er lovlig i henhold til offentlig regulering,
skal træffes senest fire uger fra modtagelsen af styrelsens anmodning. Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen kan forlænge fristen.
Stk. 4. Påbud efter stk. 1 om tilbagebetaling
af støtte kan rettes til private erhvervsvirksomheder, selvejende institutioner
samt helt eller delvis offentligt ejede virksomheder, der drives i selskabsform.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at påbud efter stk.
1 om tilbagebetaling af støtte også kan rettes til nærmere bestemte helt eller delvis
offentligt ejede virksomheder, der drives i selskabslignende form.
Stk. 5. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
beføjelser efter stk. 1 til at påbyde offentlig støtte tilbagebetalt forældes 5
år efter, at støtten er udbetalt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter
renter i forbindelse med påbud om tilbagebetaling efter stk. 1 af ulovlig støtte.
Forrentning skal ske med den i henhold til EU's statsstøtteregler til enhver tid
fastsatte rentesats, der anvendes ved tilbagebetaling af statsstøtte. Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte, at renter tilskrives med renters rente fra
den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til rådighed for modtageren,
og indtil datoen for tilbagebetalingen af støtten. Renter, der er påløbet i det
foregående år, tilskrives renter hvert efterfølgende år.
Stk. 6. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan efter anmeldelse erklære, at offentlig støtte efter de forhold, som Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen har kendskab til, ikke er omfattet af stk. 2, nr. 1, og at
der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør af stk. 1. Styrelsen kan
fastsætte nærmere regler om anmeldelse, herunder om brug af særlige anmeldelsesskemaer.
Stk. 7. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan undlade at behandle en sag efter stk. 1-6, hvis den pågældende støtteordning
kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union.
Stk. 8. Påbud om, at støtte skal bringes til
ophør, jf. stk. 1, kan udstedes, uanset hvornår beslutningen om at yde den pågældende
støtte er truffet.
Stk. 9. Støtte, som i medfør af stk. 1 er
påbudt tilbagebetalt, skal indbetales til statskassen.
§ 11 a, stk. 5, 2. pkt. er ophævet og stk. 5, 2.-5. pkt. er indsat
ved § 1.2 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. Konkurrencerådets bestemmelse
om betaling af renters rente efter konkurrencelovens § 11 a, stk. 5, kan alene træffes
for støtte, der er stillet til rådighed for en modtager efter lovens ikrafttræden.
Hidtidig formulering:
Konkurrencerådet fastsætter renter i forbindelse med tilbagebetaling efter stk.
1 efter rentelovens regler herom, herunder at forrentningen
kan ske fra udbetalingen af den konkurrenceforvridende støtte.
§ 11 a, stk. 8 og 9 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013.
§ 11 b. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan undersøge, hvorvidt en offentlig myndighed tilbyder private
leverandører af ydelser omfattet af frit valg en afregningspris, der er fastsat
i overensstemmelse med regler fastsat i anden lovgivning om frit valg, jf. stk.
5.
Stk. 2. Hvis den i stk. 1 nævnte afregningspris
er lavere eller skønnes lavere end den pris, som den offentlige myndighed skulle
have anvendt efter de pågældende regler for frit valg, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
udstede påbud til den offentlige myndighed om, at den offentlige myndighed skal
1) ophøre med at beregne og fastsætte afregningspriser, der er i strid med reglerne
for frit valg,
2) anvende bestemte beregningsgrundlag, beregningsmetoder eller afregningspriser
over for private leverandører af ydelser omfattet af frit valg og
3) efterbetale et beløb til private leverandører af ydelser omfattet af frit valg,
der svarer til forskellen mellem den afregningspris, som myndigheden har anvendt,
og den afregningspris, som myndigheden burde have anvendt, jf. nr. 1.
Stk. 3. Medmindre andet fremgår af reglerne
for den pågældende frit valg-ordning, kan påbud om efterbetaling ikke angå betalinger,
som ligger mere end 1 år forud for den dag, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
påbegyndte en undersøgelse over for den pågældende offentlige myndighed.
Stk. 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan undlade at behandle en sag efter stk. 1-3, hvis den pågældende ordning kan påvirke
samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter
efter forhandling med vedkommende minister regler om, hvilke ordninger om frit valg
der er omfattet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetence.
§ 11 c. Erhvervsministeren
kan fastsætte regler om gennemførelse af Kommissionens direktiv om gennemskueligheden
af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder
og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder.
§ 11 c er indsat ved § 6.1 i
lov nr. 375 af 27.05.2008 fra d. 01.06.2008.
Kapitel 4: Fusionskontrol
§ 12. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse
på fusioner, hvor
1) de deltagende virksomheder tilsammen har en samlet årlig omsætning i Danmark
på mindst 900 mio. kr. og mindst to af de deltagende virksomheder hver især har
en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 100 mio. kr.,
2) mindst én af de deltagende virksomheder har en samlet årlig omsætning i Danmark
på mindst 3,8 mia. kr. og mindst én af de øvrige deltagende virksomheder har en
samlet årlig omsætning på verdensplan på mindst 3,8 mia. kr.
3) Erhvervsstyrelsen
efter lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester har henvist en fusion
mellem to eller flere erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet
i Danmark til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling, eller
4) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har krævet en fusion anmeldt i henhold til stk. 6. For en
fusion, som kræves anmeldt efter stk. 6, finder § 12 c, stk. 5,
anvendelse, i det omfang fusionen ikke er gennemført på den dato, hvor fusionen kræves anmeldt.
Stk. 2. Opstår en fusion gennem erhvervelse
af dele af en eller flere virksomheder, tages der ved beregningen af omsætningen
i stk. 1 for sælgerens eller sælgernes vedkommende kun hensyn til den del af omsætningen,
der vedrører de overtagne aktiver.
Stk. 3. Dog betragtes to eller flere erhvervelser
som omhandlet i stk. 2, der finder sted inden for to år mellem samme personer eller
virksomheder, som en enkelt fusion, der finder sted på tidspunktet for den seneste
transaktion.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter
efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nærmere
regler om beregningen af omsætningen efter stk. 1, herunder regler om, at for finansielle
virksomheder skal de nævnte omsætningstærskler beregnes på grundlag af andre værdier.
Stk. 5.
Selv om de deltagende virksomheders samlede omsætning er mindre end de omsætningstærskler,
der er nævnt i stk. 1, finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på en fusion,
som Europa-Kommissionen efter fusionskontrolforordningen henviser til behandling
i Danmark.
Stk. 6. Selv om de deltagende virksomheders samlede omsætning er mindre
end de omsætningstærskler, der er nævnt i stk. 1, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kræve en fusion
anmeldt, hvis de deltagende virksomheder tilsammen har en samlet årlig omsætning i Danmark på
mindst 50 mio. kr. og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er risiko for, at fusionen
hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en
dominerende stilling. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte en frist for at anmelde fusionen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal, senest 15 hverdage efter at styrelsen er blevet gjort bekendt
med en fusion efter 1. pkt., træffe afgørelse om, at fusionen skal anmeldes. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan ikke kræve en fusion anmeldt, senere end 3 måneder efter at en fusionsaftale
er indgået, et overtagelsestilbud er offentliggjort eller en kontrollerende andel er erhvervet, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder. 3-månedersfristen efter 4. pkt. regnes fra det tidligste af
disse tidspunkter. Fusionen kan senest kræves anmeldt 6 måneder efter fusionens gennemførelse.
§ 12, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 495 af
12.05.2010 fra d. 01.10.2010. Fusioner, der er
anmeldt før den 1. oktober 2010, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »3,8 mia. kr.« til: »900 mio. kr.« og
»300 mio. kr.« til: »100 mio. kr.«
§ 12, stk. 5 er ændret ved § 1.4 i lov nr. 495 af
12.05.2010 fra d. 01.10.2010. Fusioner, der er
anmeldt før den 1. oktober 2010, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Hidtidig formulering:
Stk. 5. Bestemmelserne i dette kapital finder
ikke anvendelse på en fusion, der med virkning for Danmark behandles af Europa-Kommissionen
efter fusionskontrolforordningen, medmindre Kommissionen henviser fusionen til Konkurrencerådets
behandling.
§ 12, stk. 1, nr. 1
er ændret ved § 3.1 i
lov
nr. 741 af 01.06.2015 fra d. 01.07.2015.
I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »kr.
eller« til: »kr.,«.
§ 12, stk. 1, nr. 2 er ændret ved
§ 3.2 i lov nr.
741 af 01.06.2015 fra d. 01.07.2015.
I § 12, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »på
verdensplan på mindst 3,8 mia. kr.«: »eller«.
§ 12, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 3.3 i
lov nr. 741 af 01.06.2015 fra d. 01.07.2015.
§ 12, stk. 1, nr. 2 og 3 er ændret ved §§ 1.1-1.2 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I § 12, stk. 1, nr. 2, udgår »eller«, og i nr. 3 ændres »behandling.«
til: »behandling, eller«.
§ 12, stk. 1, nr. 4 er indsat ved § 1.3 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 12, stk. 4 er ændret ved § 1.4 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I § 12, stk. 4, ændres »omsætningsgrænser« til: »omsætningstærskler«.
§ 12, stk. 5 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I § 12, stk. 5, ændres »beløbsgrænser« til: »omsætningstærskler«.
§ 12, stk. 6 er indsat ved § 1.6 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 12 a. Ved en fusion forstås
i denne lov,
1) når to eller flere hidtil uafhængige virksomheder sammensmeltes til én virksomhed,
eller
2) når en eller flere personer, som allerede kontrollerer mindst én virksomhed eller
en eller flere virksomheder ved opkøb af andele eller aktiver gennem aftale eller
på anden vis erhverver den direkte eller indirekte kontrol over det hele eller dele
af en eller flere andre virksomheder.
Stk. 2. Oprettelse af et joint venture, som
på et varigt grundlag varetager en selvstændig erhvervsvirksomheds samtlige funktioner,
udgør en fusion efter stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Efter denne lov opnås kontrol over
en virksomhed gennem rettigheder, aftaler eller på andre måder, som enkeltvis eller
tilsammen giver mulighed for at få afgørende indflydelse på virksomhedens drift.
Stk. 4. Der foreligger ikke en fusion i henhold
til stk. 1,
1) når kreditinstitutter, andre finansielle virksomheder eller forsikringsselskaber,
hvis sædvanlige virksomhed indbefatter transaktioner og handel med værdipapirer
for egen eller fremmed regning, midlertidigt er i besiddelse af andele, som de har
erhvervet i en virksomhed med henblik på videresalg, for så vidt de ikke udøver
den til disse andele knyttede stemmeret med henblik på at fastlægge virksomhedens
konkurrencemæssige adfærd eller alene udøver denne stemmeret med det formål at forberede
hel eller delvis afhændelse af denne virksomhed eller af dens aktiver eller afhændelse
af disse andele og afhændelsen sker senest et år efter erhvervelsen,
2) når kontrollen erhverves af en person, der efter lovgivningen om konkurs m.v.
kan råde over virksomheden, eller
3) når de i stk. 1, nr. 2, nævnte transaktioner gennemføres af holdingselskaber
som defineret i årsregnskabsdirektivet, dog med den begrænsning, at de stemmerettigheder,
der er knyttet til de andele, de er i besiddelse af, navnlig i forbindelse med udnævnelse
af medlemmer af ledelsesorganerne og tilsynsorganerne i de virksomheder, hvor de
har andele, kun benyttes til at bevare den fulde værdi af disse investeringer og
ikke til direkte eller indirekte at bestemme den konkurrencemæssige adfærd i disse
virksomheder.
Stk. 5. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan efter anmodning forlænge fristen i stk. 4, nr. 1, hvis kreditinstituttet, den
finansielle virksomhed eller forsikringsselskabet godtgør, at der ikke har været
rimelig mulighed for at foretage afhændelsen inden for den fastsatte frist.
§ 12 b. En fusion, der er
omfattet af denne lov, skal anmeldes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, efter
at en fusionsaftale er indgået, et overtagelsestilbud offentliggjort eller en kontrollerende
andel erhvervet, og før den gennemføres. En fusion, der er krævet anmeldt af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen i henhold til § 12, stk. 6,
skal anmeldes, uanset at den allerede er gennemført.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan offentliggøre, at der er anmeldt en fusion. Offentliggørelsen omfatter navnene
på deltagerne i fusionen, fusionens art og de berørte økonomiske sektorer.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter
efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nærmere
regler om anmeldelse af fusioner, herunder regler om brug af særlige anmeldelsesskemaer,
og om indsendelse af en ikkefortrolig udgave af en fusionsanmeldelse.
§ 12 b, stk. 3 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013. I § 12 b, stk. 3, indsættes efter
»anmeldelsesskemaer«: », og om indsendelse af en ikkefortrolig udgave af en fusionsanmeldelse«.
§ 12 b, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.7 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 12 c. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en fusion kan godkendes eller
forbydes.
Stk. 2. En fusion, der ikke hæmmer den effektive
konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende
stilling, skal godkendes. En fusion, der hæmmer den effektive konkurrence betydeligt,
navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling, skal
forbydes.
Stk. 3. I det omfang, hvor oprettelsen af
et joint venture, som udgør en fusion efter § 12 a, stk. 2,
tillige har til formål eller til følge at samordne fortsat uafhængige virksomheders
konkurrenceadfærd, vurderes denne samordning efter kriterierne i § 6,
stk. 1, og § 8, stk. 1, eller EUF-traktatens artikel
101, stk. 1 og 3, for at fastslå, om transaktionen kan godkendes.
Stk. 4. Ved vurderingen efter stk. 3 tager
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen navnlig hensyn til,
1) om der samtidig findes to eller flere stiftende virksomheder, som på markant
vis gør sig gældende på samme marked som det pågældende joint venture eller på et
marked i et tidligere eller efterfølgende led i forhold til dette marked eller på
et beslægtet marked, som er nært forbundet med dette marked, og
2) om de deltagende virksomheder i kraft af deres samordning, der direkte skyldes
oprettelsen af det pågældende joint venture, har mulighed for at hindre konkurrencen
for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser.
Stk. 5. En fusion, der er omfattet af denne
lov, må ikke gennemføres, hverken før den er blevet anmeldt, eller før Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen har godkendt den i henhold til stk. 1. Dette er ikke til hinder
for gennemførelsen af et offentligt overtagelsestilbud eller en serie transaktioner
i værdipapirer, herunder sådanne, som kan konverteres til andre værdipapirer, der
kan omsættes på et marked såsom en børs, hvorved der fra forskellige sælgere erhverves
kontrol, jf. § 12 a, når fusionen omgående anmeldes til Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen og erhververen ikke udøver de stemmerettigheder, der er knyttet
til de pågældende værdipapirer eller kun gør det for at bevare den fulde værdi af
sin investering og efter dispensation fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf.
stk. 6.
Stk. 6. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 5 og kan i den forbindelse knytte vilkår
eller udstede påbud med henblik på at sikre en effektiv konkurrence.
Stk. 7. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan efter en forenklet sagsbehandling godkende en fusion, hvis styrelsen finder,
at fusionen på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke giver anledning til
indsigelser fra styrelsens side.
§ 12 c, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. Fusioner, der er anmeldt før den
1. oktober 2010, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Hidtidig formulering:
§ 12 c. Konkurrencerådet træffer afgørelse om,
hvorvidt en fusion, der er anmeldelsespligtig i henhold til § 12 b,
stk. 1, eller som af Europa-Kommissionen er henvist til Konkurrencerådets
behandling, jf. § 12, stk. 5, kan godkendes eller forbydes.
§ 12 c, stk. 3 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. Fusioner, der er anmeldt før
den 1. oktober 2010, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. I § 12 c,
stk. 3, indsættes efter »§ 8, stk. 1,«: »eller EUF-traktatens artikel 101, stk.
1 og 3,«.
§ 12 c, stk. 7 og 8 er ophævet og stk. 7 er indsat ved § 1.7 i lov nr. 495 af
12.05.2010 fra d. 01.10.2010. Fusioner, der er anmeldt før den 1. oktober
2010, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Hidtidig formulering: Stk. 7. Hvis det på baggrund af de oplysninger,
der allerede findes i Konkurrencestyrelsen, eller som afgives af en virksomhed,
er åbenbart, at en planlagt fusion kan godkendes uden vilkår eller udstedelse af
påbud, kan Konkurrencerådet godkende fusionen, jf. stk. 2 og 3, uden at det samtidig
offentliggøres, at fusionen er anmeldt, eller at den er godkendt. Samtidig med godkendelsen
fastsætter Konkurrencerådet et tidspunkt, hvor godkendelsen offentliggøres.
Stk. 8. Meddeler Konkurrencerådet, at en planlagt fusion ikke kan opnå godkendelse
efter proceduren i stk. 7, kan virksomheden trække anmeldelsen af fusionen tilbage
eller anmode om, at der først træffes afgørelse efter andre bestemmelser i denne
lovs kapitel 4, når anmeldelsespligten efter
§ 12 b, stk. 1, er indtrådt.
§ 12 c, stk. 1 og 7 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. I § 12 c, stk. 1, udgår »,
jf. dog stk. 7«, og i stk. 7 udgår »uanset stk. 1«.
§ 12 d. Senest 25 hverdage efter modtagelsen af en fuldstændig
anmeldelse, jf. dog § 12 h, stk. 5, 3. pkt., træffes
beslutning om, hvorvidt fusionen kan godkendes, herunder om fusionen kan godkendes
efter en forenklet sagsbehandling. Fristen i 1. pkt. kan forlænges til 35 hverdage,
hvis en eller flere af de deltagende virksomheder afgiver tilsagn, herunder reviderede
tilsagn. Inden for fristen i 1. eller 2. pkt. kan der træffes beslutning om en særskilt
undersøgelse af fusionen.
Stk. 2. Indledes
en særskilt undersøgelse af en fusion, jf. stk. 1, 3. pkt., træffes beslutning om
godkendelse af eller forbud mod fusionen senest 90 hverdage fra beslutningen om
at indlede en særskilt undersøgelse.
Stk. 3. Fristen i stk. 2 forlænges med 20 hverdage,
hvis en eller flere af de deltagende virksomheder afgiver tilsagn, herunder reviderede
tilsagn, og der er forløbet 70 hverdage eller derover fra beslutningen om at indlede
en særskilt undersøgelse efter stk. 1, 3. pkt.
Stk. 4. Fristen
i stk. 2 kan tillige forlænges efter beslutning fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
forudsat at den eller de virksomheder, der har foretaget anmeldelsen, anmoder herom
eller samtykker heri. En forlængelse kan ikke overstige 20 hverdage.
Stk. 5. Tilsagn skal være kommet frem til Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen senest 90 hverdage fra beslutningen om at indlede en særskilt
undersøgelse efter stk. 1, 3. pkt., jf. dog stk. 9. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan i særlige tilfælde vurdere ændringer i allerede afgivne tilsagn, der kommer
frem til styrelsen efter udløbet af de 90 hverdage.
Stk. 6. Er der ikke truffet afgørelse inden
for de frister, der følger af stk. 1-4, betragtes dette som en afgørelse om godkendelse
af fusionen, jf. dog stk. 7-9.
Stk. 7. Klager en deltagende virksomhed til
Konkurrenceankenævnet over sagsbehandlingen i en fusionssag, hvori der endnu ikke
er truffet afgørelse efter § 12 c, stk. 1 eller 3, afbrydes
fristerne i stk. 1-4, indtil ankenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.
Stk. 8. Klager en deltagende virksomhed til
Konkurrenceankenævnet over, at der skal indgives en almindelig anmeldelse, jf. § 12 h, stk. 4, afbrydes fristerne i stk. 1-4, indtil
ankenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.
Stk. 9. Fristerne i stk. 1-5 afbrydes ekstraordinært,
såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på grund af omstændigheder, der kan tilskrives
en af de deltagende virksomheder, har krævet oplysninger efter § 17
og kravet ikke er efterkommet inden for den frist, som styrelsen har fastsat. Fristerne
afbrydes, indtil de krævede oplysninger er kommet frem til styrelsen. Indbringer
en deltagende virksomhed denne beslutning for domstolene, afbrydes fristerne i stk.
1-5, indtil der er afsagt endelig dom herom.
§ 12 d er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. Fusioner, der er anmeldt før den
1. oktober 2010, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Hidtidig formulering:
§ 12 d. Senest fire uger efter modtagelsen af
en fuldstændig anmeldelse i henhold til § 12 b, stk. 1, eller
§ 12, stk. 5, træffer Konkurrencerådet afgørelse om
en fusions godkendelse eller beslutning om særskilt undersøgelse heraf.
Stk. 2. Såfremt Konkurrencerådet i henhold til stk. 1 har truffet beslutning om
indledning af særskilt undersøgelse af en fusion, træffes afgørelse om godkendelse
eller forbud i henhold til § 12 c, stk. 1, senest tre måneder
efter modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse.
Stk. 3. Har Konkurrencerådet ikke truffet afgørelse inden for de frister, som fremgår
af stk. 1 og 2, betragtes dette som en afgørelse om godkendelse af fusionen. Konkurrencerådet
kan i ganske særlige tilfælde afbryde fristerne efter stk. 1 og 2, herunder med
henblik på at indhente yderligere oplysninger, jf. § 17.
§ 12 d, stk. 5 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013. I § 12 d, stk. 5, indsættes
efter »fusionen«: », jf. dog stk. 6«.
§ 12 d, stk. 6 er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013.
§ 12 d, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 620 af 12.06.2013 fra d. 01.08.2013. I § 12 d, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »anmeldelse«: », jf. dog § 12 h, stk. 5, 3. pkt.,«.
§ 12 d, stk. 7 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 620 af 12.06.2013 fra d. 01.08.2013.
§ 12 d, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. 2. pkt. bliver herefter 3.
pkt. Ændringen finder ikke anvendelse på anmeldelser af fusioner indgivet før lovens
ikrafttræden. For sådanne anmeldelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 12 d, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. I § 12 d, stk. 1, 2. pkt.,
der bliver 3. pkt., ændres »samme frist« til: »fristen i 1. eller 2. pkt.«
§ 12 d, stk. 2 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. I § 12 d, stk. 2, ændres »stk.
1, 2. pkt.,« til: »stk. 1, 3. pkt.,«, og »efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist«
ændres til: »fra beslutningen om at indlede en særskilt undersøgelse«.
§ 12 d, stk. 3 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. I § 12 d, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »nye eller reviderede tilsagn« til: »tilsagn, herunder reviderede tilsagn«,
og i 2. pkt., ændres »de nye eller reviderede tilsagn« til: »tilsagnene«.
§ 12 d, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 12 d, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »foreslår tilsagn« til: »afgiver tilsagn«.
§ 12 d, stk. 3 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Fristen i stk. 2 forlænges med op til 20 hverdage, hvis en eller flere af
de deltagende virksomheder foreslår tilsagn, herunder reviderede tilsagn. Fristen
forlænges kun, hvis der på tidspunktet for afgivelsen af tilsagnene er mindre end
20 hverdage tilbage til, at der efter stk. 2 skulle være truffet en afgørelse, og
således, at der er samlet 20 hverdage til vurderingen af fusionen i lyset af tilsagnene.
§ 12 d, stk. 5 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Stk. 5-7 bliver herefter stk.
6-8.
§ 12 d, stk. 5, der bliver stk. 6, er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 12 d, stk. 5, der bliver
stk. 6, ændres »stk. 6« til: »stk. 7-9«.
§ 12 d, stk. 9 er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 12 e. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan til godkendelsen af en fusion, jf.
§ 12 c, stk. 2, knytte vilkår eller udstede påbud, herunder for at sikre,
at de deltagende virksomheder opfylder de tilsagn, de har givet over for Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen for at fjerne de skadelige virkninger af fusionen.
Stk. 2. Vilkår eller påbud kan bl.a. bestå
i, at de deltagende virksomheder skal
1) afhænde en virksomhed, dele af en virksomhed, aktiver eller andre ejerinteresser,
2) indrømme tredjepartsadgang eller
3) foretage andre foranstaltninger, som kan fremme en effektiv konkurrence.
Stk. 3. Efter godkendelsen af en fusion kan
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede påbud, der er nødvendige for at sikre
en rettidig og korrekt opfyldelse af de tilsagn, som de deltagende virksomheder
har afgivet over for styrelsen, jf. stk. 1.
§ 12 f. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse af en fusion,
1) når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse i væsentligt omfang bygger
på urigtige eller vildledende oplysninger, som kan tilskrives en eller flere af
de deltagende virksomheder, eller
2) hvis de deltagende virksomheder undlader at efterkomme vilkår eller påbud, jf.
§ 12 e, stk. 1.
Stk. 2. Bliver
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bekendt med, at en deltagende virksomhed som
led i behandlingen af en fusion, der er anmeldt forenklet, har afgivet urigtige
eller vildledende oplysninger, kan styrelsen tilbagekalde en godkendelse efter § 12 c, stk. 7, og kræve, at de deltagende virksomheder
inden 2 uger indgiver en almindelig anmeldelse, jf. dog stk. 3. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens undersøgelse af fusionen sker efter fristerne i
§ 12 d.
Stk. 3. Der
skal dog ikke indgives en almindelig anmeldelse, hvis de deltagende virksomheder
på tidspunktet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilbagekaldelse af godkendelsen
ikke har taget initiativ til at gennemføre fusionen, eller hvis de deltagende virksomheder
har taget initiativ til at gennemføre fusionen, men de inden 2 uger meddeler Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, at fusionen ikke vil blive gennemført.
§ 12 f, stk. 2 og 3 er indsat ved § 1.9 i lov nr. 495 af
12.05.2010 fra d. 01.10.2010. Fusioner, der er
anmeldt før den 1. oktober 2010, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
§ 12 g. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan ved beslutning om at forbyde en fusion efter
§ 12 c, stk. 1, som allerede er gennemført, udstede påbud om en deling af
de overtagne eller fusionerede virksomheder eller aktiver eller ophør af den fælles
kontrol eller enhver anden forholdsregel, som vil kunne genoprette en effektiv konkurrence.
§ 12 h. En fusion kan
anmeldes enten forenklet eller almindeligt.
Stk. 2. For en forenklet
anmeldelse af en fusion betales et gebyr på 50.000 kr.
Stk. 3. For en almindelig
anmeldelse af en fusion betales et gebyr på 0,015 pct. af de deltagende virksomheders
samlede årlige omsætning i Danmark, dog maksimalt 1,5 mio. kr.
Stk. 4. Hvis det
under behandlingen af en forenklet anmeldelse viser sig, at undersøgelsen af fusionen
kræver en almindelig anmeldelse, skal en almindelig anmeldelse indgives til Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen sammen med dokumentation for betaling af et gebyr beregnet
efter stk. 3 med fradrag for et allerede betalt gebyr efter stk. 2.
Stk. 5. Gebyrerne
i stk. 2-4 skal betales til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samtidig med anmeldelsen.
Dokumentation for betalingen skal vedlægges anmeldelsen. Fristen i § 12 d, stk.
1, løber fra den dag, hvor styrelsen ud over en fuldstændig anmeldelse har modtaget
dokumentation for betaling af gebyret.
Stk. 6. En fusion
anses ikke som anmeldt, hvis et gebyr efter stk. 2 eller 3 trods påkrav ikke betales.
Anmeldelsen af en fusion anses som bortfaldet, hvis, jf. stk. 4, gebyret trods påkrav
ikke betales eller en almindelig anmeldelse ikke indgives trods rykker.
Stk. 7. Et allerede
betalt gebyr efter stk. 2-4 tilbagebetales ikke, medmindre
1) en anmeldt transaktion ikke er anmeldelsespligtig,
2) en anmeldelse trækkes tilbage, før anmeldelsen
er fuldstændig,
3) en anmeldelse trækkes tilbage, før der er truffet
afgørelse efter § 12 c, stk. 1 eller 7, og tilbagekaldelsen skyldes, at en anden
dansk myndighed har givet afslag på tilladelse til sammenlægning af virksomheder,
der indgår i den anmeldte fusion, eller
4) Erhvervsstyrelsen
ikke havde grundlag for at henvise en fusion til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
jf. § 12, stk. 1, nr. 3.
§ 12 h er indsat ved § 1.3 i lov nr.
620 af 12.06.2013 fra d. 01.08.2013.
§ 12 h, stk. 7, nr. 2 er ændret ved § 3.4 i
lov
nr. 741 af 01.06.2015 fra d. 01.07.2015.
I § 12 h, stk. 7, nr. 2, udgår »eller«.
Hidtidig formulering: 2) en anmeldelse trækkes tilbage, før anmeldelsen er fuldstændig, eller
§ 12 h, stk. 7, nr. 3 er ændret
ved § 3.5 i lov nr.
741 af 01.06.2015 fra d. 01.07.2015.
I § 12 h, stk. 7, nr. 3, ændres »den anmeldte
fusion.« til: »den anmeldte fusion, eller«.
§ 12 h, stk. 7, nr. 4 er indsat ved § 3.6 i
lov
nr. 741 af 01.06.2015 fra d. 01.07.2015.
Kapitel 5: Offentlighed
§ 13. Lov om
offentlighed i forvaltningen gælder ikke for sager og undersøgelser efter denne
lov bortset fra sager om fastsættelse af bestemmelser efter §
5, stk. 2, § 7, stk. 6, § 8, stk.
2, 3. pkt., § 9, stk. 1, 2. pkt., § 10, stk.
1, § 11, stk. 6, § 11 a, stk.
4, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., § 11 c,
§ 12, stk. 4, § 12 b, stk. 3,
§ 14, stk. 7, § 15 b, stk. 1 og
2 og stk. 4, 1. pkt.,
§ 18, stk. 8, 2. pkt., § 18 c,
stk. 4, og § 21, stk. 3. Virksomheder har dog
ret til egenacces i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse efter
denne lov, jf. § 8 i lov om offentlighed
i forvaltningen, med undtagelse af oplysninger om en anden virksomheds tekniske
indretninger, tekniske fremgangsmåder og drifts- og forretningsforhold eller andre
fortrolige oplysninger. §§ 13 og
15 i lov om offentlighed i forvaltningen
gælder endvidere for sådanne sager. 1. og 2. pkt. gælder tillige, når oplysninger
tilvejebragt efter denne lov er videregivet til en anden forvaltningsmyndighed.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør:
1) Pågældende myndigheds afgørelse efter § 2, stk. 4, 1. pkt., og § 11 a, stk.
3, 1. pkt., samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens begrundede udtalelse
og ressortministerens svar efter § 2, stk. 5.
2) Konkurrencerådets afgørelser truffet i medfør af loven.
3) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser eller et resumé heraf truffet
i medfør af loven, medmindre afgørelsen hverken skønnes at have betydning for forståelsen
af konkurrenceloven eller at være af interesse for offentligheden i øvrigt.
4) Domme, bødevedtagelser eller et resumé heraf, hvor en virksomhed m.v. pålægges en civil bøde,
jf. § 23, stk. 1-3, eller vedtager et bødeforlæg,
jf. § 23 j, stk. 1, eller hvor en fysisk person idømmes en bøde- eller
fængselsstraf, jf. § 23, stk. 4 og 6,
eller vedtager et bødeforlæg,
jf. retsplejelovens § 832, stk. 1.
5) Konkurrenceankenævnets kendelser.
6) Domme i retssager, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Konkurrencerådet eller Konkurrenceankenævnet er part.
7) Domme, som styrelsen i medfør af
§ 20, stk. 4, har fået kopi af, eller som styrelsen har rekvireret fra domstolene,
og som vedrører anvendelsen af denne lov eller EUF-traktatens artikel 101 og 102.
Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
tillige offentliggøre redegørelser samt oplysninger om styrelsens virksomhed på
konkurrenceområdet.
Stk. 4. Ved offentliggørelse efter stk. 2 og
3 kan oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder, produkter
samt drifts- og forretningshemmeligheder ikke offentliggøres, for så vidt det er
af væsentlig økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen
angår. Endvidere kan oplysninger om enkelte kunders forhold i virksomheder, der
er under tilsyn af Finanstilsynet, ikke offentliggøres.
Stk. 5. Den, som skal afgive oplysninger til
Konkurrencerådet, kan over for rådets formand begære, at oplysninger, som i medfør
af stk. 4 ikke må udleveres eller gøres offentligt tilgængelige, heller ikke må
afgives over for rådets medlemmer. Formanden afgør endeligt, i hvilket omfang og
i hvilken form oplysningerne bør afgives.
§ 13, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. I § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »for sager«: »og undersøgelser«, og efter »§ 11 a, stk. 4, 2. pkt., og stk.
6, 2. pkt.,« indsættes: »§ 11 c,«.
§ 13, stk. 2 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Pågældende myndigheds afgørelse efter § 2, stk. 4, 1.
pkt., og § 11 a, stk. 3, 1. pkt., Konkurrencerådets
begrundede udtalelse og ressortministerens svar efter § 2, stk.
5, samt Konkurrencerådets afgørelser truffet i medfør af loven skal offentliggøres.
Endvidere skal afgørelser truffet af Konkurrencestyrelsen på Konkurrencerådets vegne
offentliggøres, medmindre en afgørelse hverken skønnes at have betydning for forståelsen
af anvendelsen af konkurrenceloven eller at være af interesse for offentligheden
i øvrigt. I sager, hvor der med henvisning til § 23 idømmes
eller vedtages en bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen
eller et resumé heraf.
§ 13, stk. 3 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Konkurrencerådet kan offentliggøre oplysninger om Konkurrencerådets virksomhed
og generelle redegørelser.
§ 13, stk. 1 er ændret ved § 22.1 i
lov nr. 639 af 12.06.2013. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 2,
og § 6« til: »§§ 8 og 13«.
§ 13, stk. 1 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 14, stk. 3,« til: »§ 14, stk. 5,«.
§ 13, stk. 2, nr. 4 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. I § 13, stk. 2, nr. 4, ændres
»idømmes eller vedtages en bøde« til: »idømmes fængsels- eller bødestraf eller vedtages
en bøde«.
§ 13, stk. 3 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. I § 13, stk. 3, udgår »Konkurrencerådets
og«.
§ 13, stk. 2, nr. 2 og 3 er ændret ved § 19.1 i
lov nr. 1541 af 13.12.2016 fra d. 27.12.2016. Hidtidig formulering:
2) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser truffet i medfør af loven.
3) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser truffet på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
vegne eller et resumé heraf, medmindre afgørelsen hverken skønnes at have betydning
for forståelsen af konkurrenceloven eller at være af interesse for offentligheden
i øvrigt.
§ 13, stk. 1 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 13, stk. 1,1. pkt., ændres
»§ 7, stk. 4 og stk. 5, 2. pkt.« til: »§ 7, stk. 6«, og »§ 14, stk. 5, § 18, stk.
8, 2. pkt., § 18 a, stk. 3« ændres til: »§ 14, stk. 6, § 15 b, stk. 1 og 2 og stk.
4, 1. pkt., § 18, stk. 8, 2. pkt., § 18 a, stk. 2«.
§ 13, stk. 1, 2. pkt. er ophævet, og nyt 2. og 3. pkt. er indsat, ved § 1.8 i lov nr. 1545 af 19.12.2017
fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering af 2. pkt.:
Dog finder §§ 8 og 13 i lov om offentlighed i forvaltningen tilsvarende anvendelse
på sager efter denne lov.
§ 13, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 14, stk. 6« til: »§ 14, stk. 7«,
og »§ 18 a, stk. 2« ændres til: »§ 18 c, stk. 4«.
§ 13, stk. 2, nr. 4 er ændret ved § 1.6 i lov nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering:
4) Domme, bødevedtagelser eller et resumé heraf, hvor der
med henvisning til § 23 idømmes fængsels- eller bødestraf eller vedtages en bøde.
§ 13 a. I sager og undersøgelser efter denne lov finder
reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i databeskyttelsesforordningen
ikke anvendelse.
§ 13 a er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 25.05.2018.
Kapitel 6: Konkurrencemyndigheden. Organisation
og beføjelser
§ 14. Erhvervsministeren udpeger Konkurrencerådet
og direktøren for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Direktøren udpeges efter høring
af rådet.
Stk. 2. Konkurrencerådet, der består af 7 medlemmer,
sammensættes af
1) 4 medlemmer med konkurrencemæssigt kendskab eller anden relevant akademisk baggrund,
2) 2 medlemmer med ledelsesmæssig baggrund fra erhvervslivet og
3) 1 medlem med særligt kendskab til forbrugerforhold.
Stk. 3. Erhvervsministeren udpeger medlemmer
af Konkurrencerådet for en periode på op til 4 år. Medlemmerne kan genudpeges. Blandt
medlemmerne udpeget efter stk. 2, nr. 1, udpeger erhvervsministeren 1
formand og 1 næstformand.
Stk. 4. For medlemmerne af Konkurrencerådet udpeger
erhvervsministeren op til 4 faste suppleanter for en periode på op til 4 år. Suppleanterne
kan genudpeges.
Stk. 5. Medlemmerne af Konkurrencerådet og deres suppleanter
er udpeget i kraft af deres personlige og faglige egenskaber uden at være undergivet
instruktionsbeføjelser fra nogen myndighed, organisation el.lign.
Stk. 6. Erhvervsministeren nedsætter
et rådgivende udvalg bestående af op til 10 medlemmer, som samlet skal have et alsidigt
kendskab til private og offentlige virksomheder og juridiske, økonomiske, finansielle
og forbrugermæssige forhold. Erhvervsministeren udnævner medlemmerne af
udvalget efter indstilling fra erhvervs- og interesseorganisationer for en periode
på op til 4 år. Medlemmerne kan genudpeges.
Stk. 7. Konkurrencerådet fastsætter sin egen forretningsorden,
der skal godkendes af erhvervsministeren.
§ 14, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 6.2 i
lov nr. 375 af 27.05.2008 fra d. 01.06.2008.
§ 14, stk. 3 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013. I § 14, stk. 3, indsættes
efter »virksomhed«: »på konkurrenceområdet«.
§ 14 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. Hidtidig formulering:
§ 14. Konkurrencerådet påser overholdelsen af denne lov og de forskrifter, der er
udstedt i medfør af loven, jf. dog § 2, stk. 4, 1. pkt.
og § 11 a, stk. 3, 1. pkt. Dette gælder dog ikke for
regler udstedt i medfør af § 11 c. Konkurrencerådet kan behandle
en sag af egen drift, efter anmeldelse, på grundlag af en klage eller som følge
af en henvisning fra Europa-Kommissionen eller andre konkurrencemyndigheder i Den
Europæiske Union. Konkurrencerådet afgør, om der er tilstrækkelig anledning til
at undersøge eller træffe afgørelse i en sag, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt
eller endeligt skal indstilles. Ligeledes kan Konkurrencerådet beslutte at undlade
at behandle en sag, hvor virksomheder tidligere har afgivet tilsagn efter
§ 16 a, stk. 1.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sekretariat for Konkurrencerådet i
sager efter denne lov og varetager på rådets vegne den daglige administration af
loven.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter Konkurrencerådets forretningsorden
og de nærmere regler for rådets og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed
på konkurrenceområdet, herunder regler om afskedigelse af rådsmedlemmer eller disses
suppleanter efter indstilling fra Konkurrencerådets formand før en periodes ophør.
§ 14, stk. 4 er indsat ved § 1.10 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Stk. 4 og 5 bliver herefter
stk. 5 og 6.
§ 14, stk. 5 er indsat ved § 1.7 i lov
nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
§ 14 a. Medlemmerne af Konkurrencerådet, deres suppleanter og direktøren
for og ansatte i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhæver EUF-traktatens artikel 101 og 102, denne
lov og regler udstedt i medfør heraf og varetager de opgaver, de er tillagt i medfør af denne regulering,
uafhængigt af politisk eller anden udefrakommende indblanding og uden at søge eller modtage instrukser
fra regeringen eller nogen offentlig eller privat enhed.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer må kun have anden beskæftigelse,
i det omfang det er foreneligt med udøvelsen af de pligter, der er knyttet til stillingen eller hvervet,
og afstår i efterfølgende beskæftigelse, lønnet eller ulønnet, fra at behandle verserende sager, hvor
der er udsendt en meddelelse om betænkeligheder, jf. § 15 a, stk. 3,
sager vedrørende fusioner, jf. kapitel 4, sager om bødelempelse eller om
sanktionslempelse, jf. §§ 23 d-23 i, anke- og retssager
vedrørende afgørelser efter loven og sager om indsigt i alle sådanne sager, som de har behandlet under
deres virke i Konkurrencerådet eller ansættelse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
§ 14 a er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 14 b. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder ved finansårets
udløb en beretning til erhvervsministeren om aktiviteterne i det forløbne år, herunder om udpegning
og afgang af medlemmer af Konkurrencerådet og styrelsens direktør, omfanget af tildelte ressourcer
og ændring heri sammenlignet med tidligere år. Beretningen offentliggøres.
§ 14 b er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 15. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer afgørelser
efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf bortset fra regler udstedt i medfør
af § 11 c. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan behandle
en sag af egen drift, efter anmeldelse, på grundlag af en klage eller som følge
af en henvisning fra Europa-Kommissionen eller andre konkurrencemyndigheder i Den
Europæiske Union. Styrelsen afgør, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge
eller træffe afgørelse i en sag, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt eller
endeligt skal indstilles. Ligeledes kan styrelsen beslutte at undlade at behandle
en sag, hvor virksomheder tidligere har afgivet tilsagn efter § 16
a, stk. 1.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder
analyser om konkurrenceforhold på eget initiativ eller efter anmodning fra
erhvervsministeren.
Stk. 3. Konkurrencerådet har det overordnede ansvar
for styrelsens administration af loven og regler udstedt i medfør heraf. Herudover
træffer rådet afgørelser i sager af principiel eller særlig stor betydning. Endelig godkender
rådet analyser om konkurrenceforhold, som enten er iværksat på styrelsens initiativ eller
på erhvervsministerens initiativ i de tilfælde, hvor ministeren samtidig har truffet
beslutning om, at rådet skal godkende analysen.
Stk. 4. Konkurrencerådet kan delegere sin kompetence
til at træffe afgørelser efter stk. 3, 2. pkt., til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Stk. 5. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrencerådet
behandler en håndhævelsessag inden for rimelig tid.
Stk. 6. Det rådgivende udvalg rådgiver Konkurrencerådet
om behov for vejledninger og analyser og om mulige tiltag til at forebygge overtrædelser
af loven og kan gøre rådet opmærksom på konkrete konkurrenceproblemer på et marked.
§ 15 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. Hidtidig formulering:
§ 15. Konkurrencerådet består af en formand og 17 medlemmer. Formanden og medlemmerne
udnævnes af erhvervs- og vækstministeren for en periode på op til 4 år. Rådet skal
omfatte et alsidigt kendskab til offentlig og privat erhvervsvirksomhed, herunder
juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold. Formanden og otte
af rådets medlemmer skal være uafhængige af erhvervs- og forbrugerinteresser. Et
af disse medlemmer skal have særlig indsigt i statslig erhvervsvirksomhed. Efter
erhvervs- og vækstministerens nærmere bestemmelse udnævnes syv medlemmer efter indstilling
fra erhvervsorganisationer, et medlem efter indstilling fra forbrugerorganisationer
og et medlem med særlig indsigt i offentlig erhvervsvirksomhed efter indstilling
fra KL (Kommunernes Landsforening). Rådets medlemmer udnævnes på baggrund af deres
personlige og faglige kvalifikationer, og de skal fungere uafhængigt i deres virke.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren udpeger faste stedfortrædere for Konkurrencerådets
medlemmer.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om indstilling
og udnævnelse af Konkurrencerådets medlemmer og om indstilling og udpegning af faste
stedfortrædere for disse.
§ 15, stk. 2 er ændret ved § 1.9 i lov
nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. I § 15, stk. 2, ændres »konkurrenceanalyser«
til: »analyser om konkurrenceforhold«.
§ 15, stk. 3, 3. pkt. er ændret ved § 1.10 i lov nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering af 3. pkt.:
Endelig godkender rådet konkurrenceanalyser iværksat på styrelsens
eget initiativ.
§ 15, stk. 5 er indsat ved § 1.11 i lov
nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 15 a. Retten til partsaktindsigt efter
forvaltningsloven i sager, der involverer anvendelsen af artikel 101 og
102 i EUF-traktaten eller fusionskontrolforordningen, omfatter kun den del af korrespondancen
og udvekslingen af dokumenter mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder
eller mellem medlemsstaternes konkurrencemyndigheder indbyrdes, som indeholder oplysninger
om sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2. Retten til partsaktindsigt efter
forvaltningsloven og retten til egenacces,
jf. § 13, stk. 1, 2. pkt., i oplysninger fra en ansøgning om bødelempelse
eller en ansøgning om sanktionslempelse kan begrænses, i det omfang interessen i at kunne
benytte oplysningerne ikke skønnes at være begrundet i den pågældendes ret til forsvar.
Stk. 3. I sager, hvor der udstedes påbud,
eller hvor tilsagn gøres bindende, udsender Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en
meddelelse om betænkeligheder og en klagepunktsmeddelelse. Fristen for parternes
afgivelse af udtalelse til en meddelelse om betænkeligheder er 2 uger. Udstedes
der påbud efter § 6, stk. 4, § 10 a, stk.
1 og 6, § 11, stk. 4, § 11 a, stk.
1, eller § 11 b, stk. 2, er fristen for
parternes afgivelse af udtalelse til en klagepunktsmeddelelse 6 uger. I de i 3.
pkt. nævnte sager, hvor der skal foretages yderligere partshøring efter
forvaltningsloven, er fristen for afgivelse af udtalelse 3 uger, medmindre
sagen allerede har været forelagt for Konkurrencerådet. 1.-4. pkt. gælder ikke i
sager, hvor der træffes afgørelse efter denne lovs kapitel 4.
§ 15 a, stk. 2 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013. Hidtidig formulering:
Stk. 2. I sager, hvor der skal foretages partshøring efter
forvaltningsloven, omfatter adgangen til partshøring hele udkastet til afgørelse.
Fristen for afgivelse af udtalelse skal udgøre mindst 3 uger, medmindre sagen allerede
har været forelagt for Konkurrencerådet eller afgørelsen vedrører denne lovs
kapitel 4.
§ 15 a, stk. 1 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering:
§ 15 a. Retten til partsaktindsigt efter forvaltningsloven
omfatter kun den del af korrespondancen og udvekslingen af dokumenter mellem Kommissionen
og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder eller mellem medlemsstaternes konkurrencemyndigheder
indbyrdes, som indeholder oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er
af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
§ 15 a, stk. 2 er indsat ved § 1.12 i
lov nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 15 b. Erhvervsministeren
kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal
foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte
regler om, at myndigheder kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne
lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt
eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik,
der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig
underskrift.
§ 15 b er ændret ved § 30.1 i
lov nr. 1231 af 18.12.2012 fra d. 01.01.2013. Hidtidig formulering:
§ 15 b.
Økonomi- og erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler om benyttelse af elektronisk kommunikation til og fra
Konkurrencerådet, Konkurrencestyrelsen samt Konkurrenceankenævnet, herunder om brugen
af elektronisk signatur.
§ 15 c. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan sagsbehandle og træffe afgørelser på engelsk, hvis adressaterne
for afgørelsen ønsker det og hensynet til sagens parter ikke på afgørende måde taler
imod at anvende engelsk. Har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen truffet afgørelse
på engelsk, skal der foreligge et danske resumé heraf.
§ 15 d. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan foretage undersøgelser af en bestemt erhvervssektor eller
af bestemte typer aftaler i forskellige sektorer (sektorundersøgelse) for at få
indblik i konkurrenceforholdene i den eller de pågældende sektorer.
Stk. 2. Bestemmelserne
i §§ 17 og 18 finder tilsvarende anvendelse
på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelser efter stk. 1.
Stk. 3. Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen kan med de begrænsninger, der følger af
§ 13, stk. 4, offentliggøre resultaterne af en undersøgelse efter stk. 1.
§ 15 d er indsat ved § 1.12 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010.
§ 15 e. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan offentliggøre dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen,
og hvortil der er behov for tredjemands bemærkninger. § 13,
stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved offentliggørelsen.
§ 15 e er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013.
§ 15 f. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter godkendelse fra Konkurrencerådet
indlede en markedsefterforskning af adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer, hvis Konkurrencerådet
finder tegn på, at der er forhold, der svækker den effektive konkurrence i den eller de pågældende sektorer.
Stk. 2. Inden Konkurrencerådet træffer beslutning efter stk. 1, gennemfører
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en offentlig høring om styrelsens udkast til beslutning om at indlede en
markedsefterforskning.
Stk. 3. Beslutter Konkurrencerådet i henhold til stk. 1, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen skal indlede en markedsefterforskning, offentliggør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at
markedsefterforskningen indledes, med angivelse af, hvad der er omfattet heraf.
Stk. 4. Vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som led i gennemførelsen
af en markedsefterforskning, at adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer tydeligt svækker den
effektive konkurrence, kan styrelsen efter høring af relevante markedsdeltagere og ressortmyndigheder udstede
adfærdsmæssige påbud til en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person for at
afhjælpe den identificerede svækkelse og fremme effektive konkurrenceforhold i den eller de pågældende sektorer.
Et påbud kan gælde for en bestemt periode eller være tidsubegrænset. § 16, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Et påbud efter stk. 4 skal være rimeligt, nødvendigt og proportionalt
for at sikre den effektive konkurrence.
Stk. 6. Vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at adfærd eller strukturer
i en eller flere erhvervssektorer svækker den effektive konkurrence i den eller de pågældende erhvervssektorer,
kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter høring af relevante markedsdeltagere og ressortmyndigheder træffe
afgørelse om at gøre tilsagn, som en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person
har afgivet, bindende, hvis styrelsen vurderer, at tilsagnene kan afhjælpe svækkelsen og fremme effektive
konkurrenceforhold i den eller de pågældende erhvervssektorer. Afgørelser efter 1. pkt. kan gælde for en bestemt
periode og skal fastslå, at der ikke længere er grund til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsteder påbud
efter stk. 4. § 16 a, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Udstedes der som led i en markedsefterforskning påbud efter stk. 4,
eller gøres tilsagn bindende efter stk. 6, udsender Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en orientering til de
virksomheder, virksomhedssammenslutninger eller andre juridiske personer, der er parter. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan offentliggøre udkast til afgørelse om påbud efter stk. 4 og udkast til afgørelse om
at gøre tilsagn bindende efter stk. 6. § 13, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse
på offentliggørelse efter 2. pkt. Inden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsteder påbud efter stk. 4 eller
gør tilsagn bindende efter stk. 6, sender Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et udkast til afgørelse til parterne.
Fristerne i § 15 a, stk. 3, 3. og 4. pkt., for parternes afgivelse af bemærkninger
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Senest 2 år efter offentliggørelse af Konkurrencerådets godkendelse af,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indleder en markedsefterforskning, jf. stk. 3, træffer Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen afgørelse om påbud efter stk. 4 eller afgørelse om at gøre tilsagn bindende efter stk. 6
eller offentliggør, at markedsefterforskningen afsluttes. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan træffe beslutning
om at forlænge tidsfristen med op til 6 måneder og offentliggør i givet fald beslutningen herom.
Stk. 9. §§ 17 og 18 finder
tilsvarende anvendelse på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelser efter stk. 1.
§ 15 f er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 16. De påbud, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan udstede efter § 6, stk. 4, 1. pkt. eller
§ 11, stk. 4, 1. pkt., eller med henvisning til EUF-traktatens artikel 101
eller 102 med henblik på at bringe en overtrædelse
til ophør, kan omfatte adfærdsmæssige eller strukturelle påbud, der f.eks. kan bestå i:
1) Hel eller delvis ophævelse af aftaler, vedtagelser, forretningsbetingelser
m.v.
2) At angivne priser eller avancer ikke må overskrides, eller at der ved beregningen
af priser eller avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler.
3) Pligt for en eller flere af de pågældende virksomheder til at sælge til nærmere
angivne købere på virksomhedens sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg.
Virksomheden kan dog altid kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.
4) At give adgang til en infrastrukturfacilitet, der er nødvendig for at kunne udbyde
en vare eller tjenesteydelse.
5) Funktionel adskillelse af aktiviteter eller medarbejdere i en virksomhed.
6) Afhændelse af en virksomheds aktiver eller ejerinteresser.
7) Afhændelse af en virksomhed eller dele heraf.
Stk. 2. Et påbud efter stk. 1 skal stå i et rimeligt forhold
til overtrædelsen og være nødvendigt for effektivt at bringe overtrædelsen til ophør. Ved valget
mellem to lige effektive påbud skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet vælge det mindst indgribende for en virksomhed.
Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
udstede påbud, som er nødvendige for at sikre en rettidig og korrekt opfyldelse
af de påbud, som styrelsen har udstedt efter stk. 1.
Stk. 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fastslå,
at der tidligere har foreligget en overtrædelse af denne lov eller af EUF-traktatens artikel
101 eller 102.
§ 16 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. I § 16 ændres »EF-traktatens
artikel 81 eller 82« til: »EUF-traktatens artikel 101 eller 102«.
§ 16, stk. 2 er indsat ved § 1.12 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013.
§ 16, stk. 1 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. I § 16, stk. 1, ændres »de
skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger« til: »en overtrædelse«.
§ 16, stk. 1 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. I § 16, stk. 1, udgår », jf. § 24, stk. 1,«, og »bl.a. omfatte«
ændres til: »omfatte adfærdsmæssige eller strukturelle påbud, der f.eks. kan bestå i«.
§ 16, stk. 1, nr. 5-7 er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 16, stk. 2 er indsat ved § 1.15 i lov
nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 16, stk. 4 er indsat ved § 1.16 i lov
nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021.
§ 16 a. I håndhævelsessager, der indledes med henblik på at træffe
en afgørelse om at bringe en overtrædelse af § 6 eller § 11
eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102 til ophør, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
efter høring af relevante markedsdeltagere gøre tilsagn, som en virksomhed eller en
virksomhedssammenslutning har afgivet, bindende, hvis tilsagnene imødekommer styrelsens
betænkeligheder. Afgørelsen kan gælde for en bestemt periode og skal fastslå, at der ikke
længere er grund til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen griber ind.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen overvåger
gennemførelsen af tilsagn, der efter stk. 1 er gjort bindende.
Stk. 3. Efter at tilsagn er gjort bindende,
jf. stk. 1, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede påbud, som er nødvendige
for at sikre en rettidig og korrekt opfyldelse af de afgivne tilsagn.
Stk. 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan tilbagekalde en afgørelse efter stk. 1, hvis
1) de faktiske forhold har ændret sig på et for afgørelsen væsentligt punkt,
2) deltagerne i aftalen m.v. handler i strid med afgivne tilsagn eller
3) afgørelsen er truffet på grundlag af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger fra
deltagerne i aftalen m.v.
§ 16 a, stk. 1 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. I § 16 a, stk. 1,
ændres »EF-traktatens artikel 81 eller 82« til: »EUF-traktatens artikel 101 eller
102«.
§ 16 a, stk. 1 er ændret ved § 1.17 i
lov nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering:
§ 16 a. Tilsagn, der afgives af virksomheder, og som imødekommer de betænkeligheder, som Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har i relation til § 6, stk. 1, § 11, stk. 1, eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102,
jf. § 24, stk. 1, kan af styrelsen gøres bindende for virksomhederne. Et tilsagn kan være tidsbegrænset.
§ 16 a, stk. 2 er indsat ved § 1.18 i
lov nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 16 a, stk. 3, nr. 3, der bliver stk. 4, nr. 3, er ændret ved § 1.19 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021. I § 16 a, stk. 3, nr. 3, der bliver stk. 4, nr. 3, indsættes efter »af«: »ufuldstændige,«.
§ 16 b. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i hastetilfælde, hvor der skønnes
at være risiko for alvorlig skade på konkurrencen, og hvor det umiddelbart skønnes, at
§ 6 eller § 11 eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102 er overtrådt,
træffe afgørelse om at pålægge en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning et foreløbigt påbud.
Afgørelsen skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og gælde enten i et nærmere fastsat tidsrum,
der kan forlænges, i det omfang det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, eller indtil Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har truffet afgørelse om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse, eller afgivne
tilsagn er gjort bindende, jf. § 16 a, stk. 1.
§ 16 b er indsat ved § 1.20 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 17. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve alle
oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer
og elektronisk lagrede data, som den pågældende har adgang til, og
som skønnes nødvendige for udførelsen af de opgaver,
som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt efter denne lov, eller til afgørelse
af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser eller af
EUF-traktatens artikel 101 eller 102. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en
rimelig frist, inden for hvilken styrelsen skal have modtaget de krævede oplysninger.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens krav om oplysninger skal stå i et rimeligt
forhold til formålet og må ikke føre til, at modtageren af kravet om oplysninger
tvinges til at tilstå en overtrædelse af denne lov eller af EUF-traktatens
artikel 101 eller 102.
Stk. 2. Oplysningspligten efter stk. 1 påhviler en virksomhed,
en virksomhedssammenslutning og enhver anden juridisk eller fysisk person.
Stk. 3. Med henblik på anvendelsen af EUF-traktatens
artikel 101 og 102 eller EØS-aftalens artikel 53 eller 54 kan de i stk. 1 nævnte
oplysninger ligeledes kræves til brug for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bistand
til Europa-Kommissionen og konkurrencemyndigheder i EØS-området.
Stk. 4. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1,
kan ligeledes kræves til brug for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bistand til
konkurrencemyndighederne i Sverige, Norge, Island, Finland og Grønland og på Færøerne
med henblik på disse myndigheders anvendelse af nationale konkurrenceregler.
§ 17, stk. 2 er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. I § 17, stk. 2, ændres »EF-traktatens
artikel 81 og 82« til: »EUF-traktatens artikel 101 og 102«.
§ 17, stk. 1 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. I § 17, stk. 1, ændres »dets
virksomhed« til: »udførelsen af de opgaver, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
er tillagt efter denne lov,«.
§ 17, stk. 3 er indsat ved § 1.12 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 17, stk. 1 er ændret ved § 1.21 i lov
nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. I § 17, stk. 1, indsættes efter »data,«: »som den pågældende har
adgang til, og«, og efter »bestemmelser« indsættes: »eller af EUF-traktatens artikel 101 eller 102«.
§ 17, stk. 1, 2. og 3. pkt. er indsat ved § 1.22 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 17, stk. 2 er indsat ved § 1.23 i lov
nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 17, stk. 2, der bliver stk. 3, er ændret ved § 1.24 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021. I § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, udgår »andre« og »i den Europæiske Union eller«.
§ 17 a. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indkalde enhver repræsentant for
en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning eller enhver repræsentant for andre juridiske personer
og enhver fysisk person til at deltage i og besvare spørgsmål under et interview, når en sådan repræsentant
eller fysisk person kan være i besiddelse af oplysninger, der er relevante for anvendelsen af
§ 6 eller § 11 eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102.
§ 17 a er indsat ved § 1.25 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 17 b. § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb
og oplysningspligter finder ikke anvendelse på krav til virksomheder eller virksomhedssammenslutninger
om oplysninger efter § 17, gennemførelsen af et interview efter § 17 a
eller afgivelsen af en mundtlig forklaring efter § 18, stk. 1, 3. pkt. De pågældende har
pligt til at afgive oplysninger efter de nævnte bestemmelser, i det omfang dette er foreneligt med
forbuddet mod selvinkriminering efter EU-retten.
§ 17 b er indsat ved § 1.25 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 17 c. Bevismateriale, som kan indgå i vurderingen af, om denne lov eller
EUF-traktatens artikel 101 eller 102 er overtrådt, omfatter dokumenter, mundtlige erklæringer, elektroniske
meddelelser, optagelser og alle andre genstande, der indeholder oplysninger, uanset hvilken form de har,
og hvilket medie de er lagret på.
§ 17 c er indsat ved § 1.25 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 18. Repræsentanter for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og andre
ledsagende personer, som styrelsen har bemyndiget eller udpeget hertil, kan til brug for deres
virksomhed foretage uanmeldte kontrolundersøgelser, der indebærer, at styrelsen får adgang
til en virksomheds eller en virksomhedssammenslutnings lokaler, grunde og transportmidler
med henblik på der at gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, som den
kontrollerede enhed har adgang til, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger og
andre forretningspapirer, uanset hvilket medie de er lagret på. Virksomheden og
virksomhedssammenslutningen har pligt til at underkaste sig en kontrolundersøgelse, og § 9 i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
finder ikke anvendelse. I forbindelse med en kontrolundersøgelse kan Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen afkræve forklaringer fra virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens
repræsentanter eller ansatte om faktiske oplysninger eller dokumenter vedrørende
kontrolundersøgelsens genstand og formål og registrere deres svar. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan endvidere forlange, at personer, der er omfattet af
kontrolundersøgelsen, viser indholdet af deres lommer, tasker og lign., med henblik på at
styrelsen kan gøre sig bekendt med og eventuelt tage kopi af dette.
Stk. 2. Hvor en virksomheds eller sammenslutnings
oplysninger opbevares hos eller behandles af en ekstern databehandler, kan Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen få adgang til den eksterne databehandlers lokaler med henblik
på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 1. Adgangen
forudsætter, at det ikke er muligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at få
adgang til de pågældende oplysninger direkte fra den virksomhed eller sammenslutning,
som er genstand for kontrolundersøgelsen.
Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
kontrolundersøgelser kan kun finde sted efter indhentet retskendelse og mod behørig
legitimation.
Stk. 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
indsamle en kopi af dataindholdet fra elektroniske medier, der er omfattet af kontrolundersøgelsen,
med henblik på efterfølgende at gennemgå kopien i styrelsens lokaler eller i
andre udpegede lokaler. De indsamlede data skal forsegles
eller på anden måde sikres mod læsning, inden kontrolundersøgelsen afsluttes. Den,
der er genstand for kontrolundersøgelsen, kan kræve, at denne selv eller en af denne
udpeget repræsentant overværer, at de indsamlede data gøres tilgængelige for læsning,
og at styrelsen gennemgår det indsamlede materiale. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
har pligt til senest 40 hverdage efter kontrolundersøgelsens afslutning at give
en kopi af de oplysninger, som styrelsen måtte have taget fra de indsamlede data,
til den, der er genstand for kontrolundersøgelsen. Når gennemgangen af de indsamlede
data er gennemført, skal dataene sikres mod læsning. De indsamlede data skal slettes,
hvis styrelsen vurderer, at materialet ikke indeholder beviser for en overtrædelse
af konkurrencereglerne. Beslutter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at gå videre
med sagen, skal de indsamlede data slettes, når sagen er endeligt afgjort..
Stk. 5. Hvis virksomhedens eller sammenslutningens
forhold gør, at det ikke er muligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samme
dag, som kontrolundersøgelsen foretages, at få adgang til eller tage kopi af oplysningerne,
jf. stk. 1, 2 og 4, kan styrelsen forsegle de relevante forretningslokaler og oplysninger
i op til tre hverdage herefter.
Stk. 6. Under samme betingelser som i stk. 5
kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen medtage de oplysninger eller det medium,
hvorpå oplysningerne befinder sig, med henblik på kopiering. Det materiale, som
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har taget med, skal sammen med et sæt kopier
af de oplysninger, som styrelsen har taget til brug for en nærmere gennemgang, tilbageleveres
til virksomheden eller sammenslutningen senest tre hverdage efter kontrolundersøgelsen.
Stk. 7. Fristerne i stk. 4, 5 og 6 kan i særlige
tilfælde forlænges.
Stk. 8. Politiet yder bistand ved udøvelsen
af beføjelserne efter stk. 1, 2 og 4-6. Erhvervsministeren kan efter aftale
med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 9. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
foretage kontrolundersøgelser for at yde bistand til Europa-Kommissionen og
konkurrencemyndigheder i EØS-området i forbindelse
med disse myndigheders anvendelse af EUF-traktatens artikel 101 og 102 eller EØS-aftalens
artikel 53 eller 54. Reglerne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
foretage kontrolundersøgelser for at yde bistand til konkurrencemyndighederne i
Sverige, Norge, Island, Finland og Grønland og på Færøerne i forbindelse med disse
myndigheders anvendelse af nationale konkurrenceregler. Stk. 1-8 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 18, stk. 9 er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. I § 18, stk. 9, ændres »EF-traktatens
artikel 81 og 82« til: »EUF-traktatens artikel 101 og 102«.
§ 18, stk. 4 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Konkurrencestyrelsen kan tage identiske elektroniske kopier (spejlinger)
af dataindholdet af elektroniske medier, der er omfattet af kontrolundersøgelsen,
og kan medtage det kopierede materiale med henblik på efterfølgende at gennemgå
dette. Det spejlede materiale skal forsegles, når styrelsen forlader virksomhedens
eller sammenslutningens lokaliteter. Den, der er genstand for kontrolundersøgelsen,
kan kræve, at denne selv eller en af denne udpeget repræsentant skal være til stede,
når forseglingen brydes, og ved styrelsens gennemgang af det spejlede materiale.
Konkurrencestyrelsen har pligt til senest 25 hverdage efter kontrolundersøgelsen
at give et sæt kopier af de oplysninger, som styrelsen måtte have taget fra det
spejlede materiale, til den, der er genstand for kontrolundersøgelsen. Når gennemgangen
af det spejlede materiale er gennemført, skal det spejlede materiale opbevares i
forseglet stand. Det spejlede materiale skal slettes, hvis styrelsen vurderer, at
materialet ikke indeholder beviser for en overtrædelse af konkurrencereglerne. Beslutter
styrelsen at gå videre med sagen, skal det spejlede materiale slettes, når sagen
er endeligt afgjort.
§ 18, stk. 1 er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Konkurrencerådets« til: »sin«.
§ 18, stk. 9 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 18, stk. 9, 1. pkt., indsættes
efter »Den Europæiske Union«: »eller i EØS-området«, og efter »artikel 101 og 102«
indsættes: »eller EØS-aftalens artikel 53 eller 54«.
§ 18, stk. 10 er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 18, stk. 1 er ændret ved § 1.26 i lov
nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering: § 18.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan til brug for sin virksomhed foretage kontrolundersøgelser, der indebærer,
at styrelsen får adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler og transportmidler med henblik
på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber,
regnskabsmaterialer, bøger og andre forretningspapirer, uanset informationsmedium.
I forbindelse med en kontrolundersøgelse kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
forlange mundtlige forklaringer og forlange, at personer, der er omfattet af kontrolundersøgelsen,
viser indholdet af deres lommer, tasker og lign., med henblik på, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen kan gøre sig bekendt med og eventuelt tage kopi af dette.
§ 18, stk. 4 er ændret ved § 1.27 i lov
nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. I § 18, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »kopien«: »i styrelsens
lokaler eller i andre udpegede lokaler«.
§ 18, stk. 9 er ændret ved § 1.28 i lov
nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. I § 18, stk. 9, 1. pkt., udgår »andre«
og »i Den Europæiske Union eller«.
§ 18 a. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan, såfremt der er rimelig grund
til mistanke om, at oplysningerne i § 18, stk. 1, 1. pkt., der vedrører genstanden for
kontrolundersøgelsen, og som måtte være relevante som bevis for en overtrædelse af § 6
eller § 11 eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102, opbevares i andre lokaler, på
andre grunde eller i andre transportmidler end dem, der er anført i § 18, stk. 1, 1. pkt.,
herunder private hjem tilhørende de pågældende virksomheders eller virksomhedssammenslutningers direktører,
ledere og andre ansatte, foretage uanmeldte kontrolundersøgelser i sådanne andre lokaler m.v.,
jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan ikke under en
kontrolundersøgelse efter stk. 1 forlange mundtlige forklaringer, men herudover finder bestemmelserne
i § 18, stk. 1, 3, 4 og 6-10, tilsvarende anvendelse på sådanne kontrolundersøgelser.
Stk. 3. Hvis der er rimelig grund til mistanke om, at en fysisk person,
som har rådighed over en lokalitet omfattet af stk. 1, har medvirket til en virksomheds eller
virksomhedssammenslutnings overtrædelse som nævnt i stk. 1 og betingelserne i
retsplejelovens § 794 i øvrigt er opfyldt, gennemfører
politiet en ransagning i henhold til retsplejelovens § 794.
Ransagningen foretages under tilstedeværelse af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
§ 18 a, stk. 1 er ændret ved § 1.15 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. I § 18 a, stk. 1, ændres »andre
landes konkurrencemyndigheder« til: »andre konkurrencemyndigheder«, og »disse landes«
ændres til: »disse myndigheders«.
§ 18 a, stk. 2 er ophævet ved § 1.15 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Stk. 3 bliver herefter stk.
2. Hidtidig formulering: Stk. 2. Ved videregivelse
af oplysninger til myndigheder i medfør af stk. 1 skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
betinge videregivelsen af, at oplysningerne
1) er undergivet en tilsvarende tavshedspligt hos modtageren,
2) udelukkende anvendes til det formål, som er fastsat i en gældende bilateral eller
multilateral aftale, såfremt udvekslingen finder sted i medfør heraf, og
3) kun kan videregives med udtrykkeligt samtykke fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
og kun til det formål, som samtykket omfatter.
§ 18 a er ophævet, og ny § 18 a er indsat, ved § 1.29 i lov nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering:
§ 18 a. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan til andre konkurrencemyndigheder under forbehold om gensidighed
videregive oplysninger, som er omfattet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tavshedspligt, og som er
nødvendige for at fremme håndhævelsen af disse myndigheders konkurrencelovgivning,
herunder med henblik på at opfylde Danmarks bilaterale eller multilaterale forpligtelser.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
videregivelse til udenlandske myndigheder af oplysninger, der er omfattet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
tavshedspligt.
§ 18 b. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan på vegne af en national
konkurrencemyndighed i Den Europæiske Union og i denne konkurrencemyndigheds navn kræve oplysninger
efter § 17, gennemføre interviews efter § 17 a og foretage
kontrolundersøgelser efter § 18, stk. 1-8,
og § 18 a, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Repræsentanter for en anden national konkurrencemyndighed i
Den Europæiske Union og andre ledsagende personer, som er bemyndiget eller udpeget af denne myndighed,
har ret til under tilsyn af repræsentanter for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at deltage i og aktivt
bistå styrelsen under et interview eller en kontrolundersøgelse efter stk. 1 med henblik på at fastslå
en overtrædelse af EUF-traktatens artikel 101 eller 102.
§ 18 b er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013.
§ 18 b er ophævet, og ny § 18 b er indsat, ved § 1.29 i lov nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering:
§ 18 b. I tilfælde, hvor en aftale eller adfærd efter en foreløbig vurdering skønnes at være en overtrædelse
af § 6, stk. 1, § 11, stk. 1, eller EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, eller artikel 102, og hvor der skønnes
at være risiko for alvorlig skade på konkurrencen, hvis der ikke foretages et hurtigt indgreb, kan
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede påbud, jf. § 16, der tager sigte på at bringe de skadelige
virkninger af aftalen eller adfærden til ophør.
Stk. 2. Senest 10 hverdage efter at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udstedt et påbud efter stk. 1, skal
styrelsen indbringe afgørelsen for Konkurrenceankenævnet med henblik på stadfæstelse af påbuddet,
jf. dog stk. 3. Finder indbringelse ikke sted inden fristen, bortfalder afgørelsen.
Stk. 3. Et påbud efter stk. 1 gælder fra Konkurrenceankenævnets stadfæstelse, og indtil Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har truffet afgørelse om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af loven, eller
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gjort de af virksomhederne afgivne tilsagn bindende,
jf. § 16 a, stk. 1. Giver en part inden udløbet af fristen i stk. 2 afkald på, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens afgørelse skal indbringes for Konkurrenceankenævnet, gælder påbuddet, fra styrelsen
har modtaget partens afkald.
§ 18 c. Udveksling af oplysninger indhentet i medfør af § 18 b,
stk. 1, kan ske i medfør af artikel 12 i
Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i
traktatens artikel 81 og 82 og skal opfylde sikkerhedsbetingelserne herfor.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udveksling af modtagne
ansøgninger om bødelempelse eller om sanktionslempelse med en anden national konkurrencemyndighed i
Den Europæiske Union kan kun ske
1) med ansøgerens samtykke, eller
2) når den anden nationale konkurrencemyndighed fra den samme ansøger også har modtaget en ansøgning
om bødelempelse eller om sanktionslempelse i forbindelse med den samme overtrædelse, forudsat at det på
det tidspunkt, hvor ansøgningen videregives, ikke er muligt for ansøgeren at trække de oplysninger
tilbage, som den pågældende har givet den anden nationale konkurrencemyndighed i forbindelse med
den pågældende ansøgning.
Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan til andre
konkurrencemyndigheder end nationale konkurrencemyndigheder i Den Europæiske Union under forbehold om
gensidighed videregive oplysninger, som er omfattet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tavshedspligt,
og som er nødvendige for at fremme håndhævelsen af disse myndigheders konkurrencelovgivning, herunder
med henblik på at opfylde Danmarks bilaterale eller multilaterale forpligtelser.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens videregivelse til udenlandske myndigheder af oplysninger, der er
omfattet af styrelsens tavshedspligt.
§ 18 c er indsat ved § 1.29 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 18 d. Anmodninger om bistand i henhold til artikel 25 og 26 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve
konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked efterkommes i overensstemmelse
med dansk ret og reglerne i direktivets artikel 27 og 28.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fremsætte anmodninger
om bistand i henhold til direktivets artikel 25 og 26.
Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan modtage anmodninger
om bistand i henhold til direktivets artikel 25, litra a og b, og restanceinddrivelsesmyndigheden kan
modtage anmodninger om bistand i henhold til direktivets artikel 25, litra c, og artikel 26.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan efter forhandling med skatteministeren
fastsætte nærmere regler om gennemførelse af direktivets artikel 25-27.
§ 18 d er indsat ved § 1.29 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
Kapitel 7: Anke
§ 19. Afgørelser truffet efter § 2, stk.
1 og 6, § 3, 1. pkt.,
§ 5, stk. 1,
§ 6, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., § 7, stk. 1-4,
§ 8, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 og 6,
§ 9, stk. 1, 1. pkt., § 10, stk. 2, § 10 a, stk. 1 og 6, § 11, stk. 1 og 2, stk. 4, 1.
pkt., og stk. 5, § 11 a, stk. 1 og stk. 6, 1. pkt.,
§ 11 b, stk. 2, § 12 a, stk.
5, § 12 b, stk. 1, § 12 c, stk. 1-3, 6 og
7, § 12 d, stk. 6, § 12 e, stk.
1 og 3, § 12 f, stk. 1 og 2, § 12 g,
§ 12 h, stk. 4, § 13, stk.
4, § 15 f, stk. 4,
§ 16 og § 16 a, stk. 3 og 4,
kan påklages til Konkurrenceankenævnet. Endvidere kan afgørelser om det
EU-retlige forbud mod selvinkriminering, jf. § 17 b, 2. pkt.,
afgørelser om forbuddet mod selvinkriminering, jf. § 10 i lov om retssikkerhed
ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, og afgørelser
om beskyttelsen af fortroligheden af korrespondance mellem en virksomhed og dennes
eksterne advokat påklages til Konkurrenceankenævnet af den, som afgørelsen
retter sig mod.
Stk. 2. Klage efter stk. 1, 1. pkt., kan indgives af:
1) Den, afgørelsen retter sig til.
2) Den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen. Dette gælder
dog ikke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser truffet efter
§ 12 a, stk. 5, § 12 b, stk. 1, § 12 c,
stk. 1-3, 6 og 7, § 12 d, stk. 6,
§ 12 e, stk. 1 og 3, § 12 f, stk. 1 og 2,
§ 12 g, § 12 h, stk. 4,
§ 15 f, stk. 4,
og § 16 a, stk. 3 og 4.
Stk. 3. Beslutninger efter §
15, stk. 1, 3. og 4. pkt., kan ikke påklages til Konkurrenceankenævnet.
Stk. 4. Klage til Konkurrenceankenævnet over afgørelser truffet efter
§ 13, stk. 4, eller § 15 f, stk. 4,
har opsættende virkning. Klage over andre
afgørelser kan af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrenceankenævnet
tillægges opsættende virkning.
Stk. 5. Konkurrenceankenævnet kan sagsbehandle
og træffe afgørelse på engelsk, hvis adressaterne for afgørelsen ønsker det og hensynet
til sagens parter ikke på afgørende måde taler imod at anvende engelsk. Har Konkurrenceankenævnet
truffet afgørelse på engelsk, skal der foreligge et dansk resumé heraf. Har Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, jf. § 15 c, behandlet en sag på engelsk
eller truffet afgørelse på engelsk, lægges disse dokumenter til grund for ankenævnets
behandling af den pågældende sag, uanset om ankenævnets sagsbehandling og afgørelse
foretages eller træffes på engelsk.
Stk. 6. Den, som et foreløbigt påbud retter sig mod,
jf. § 16 b, kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende, klage til Konkurrenceankenævnet over påbuddets lovlighed og proportionalitet.
Konkurrenceankenævnet behandler klagen efter en fremskyndet procedure.
Stk. 7. Konkurrenceankenævnet behandler klager efter stk. 1
over afgørelser truffet efter § 15 f, stk. 4, efter en
fremskyndet procedure.
§ 19, stk. 1 er ændret ved § 1.15 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
§ 19. Afgørelser truffet efter § 2, stk. 1, § 3, 1.
pkt., § 5, stk. 1, § 6, stk. 1,
§ 7, stk. 1-3, § 8, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 2. pkt., og
stk. 4 og 6, § 9, stk. 1, § 10, stk.
2, § 10 a, stk. 1 og 6, § 11, stk. 1, 2 og
5, § 11 a, stk. 1 og stk. 6, 1. pkt.,
§ 11 b, stk. 2, § 12 a, stk.
5, § 12 b, stk. 1, § 12 c, stk. 1-3 og 6,
§ 12 d, stk. 3, 1. pkt., § 12 e, stk.
1 og 3, § 12 f, § 12 g,
§ 13, stk. 4, § 16, § 16 a, stk. 2
og 3, § 24, stk. 2, jf. stk. 1, og §
27, stk. 4, 2. pkt., kan påklages til Konkurrenceankenævnet.
§ 19, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.16 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
Dette gælder dog ikke Konkurrencerådets afgørelser truffet efter
§ 12 a, stk. 5, § 12 b, stk. 1, § 12 c,
stk. 1-3 og 6, § 12 d, stk. 3, 1. pkt.,
§ 12 e, stk. 1 og 3, § 12 f,
§ 12 g og § 16 a, stk. 2 og 3.
§ 19, stk. 2 er indsat ved § 1.15 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013.
§ 19, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 620 af 12.06.2013 fra d. 01.08.2013. I § 19, stk. 1, indsættes efter
»§ 12 g«: », § 12 h, stk. 4«.
§ 19, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 620 af 12.06.2013 fra d. 01.08.2013. I § 19, stk. 2, nr. 2, indsættes
efter »§ 12 g«: », § 12 h, stk. 4,«.
§ 19, stk. 3 er ændret ved § 1.16 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. I § 19, stk. 3, ændres »§
14, stk. 1,« til: »§ 15, stk. 1, 3. og 4. pkt.,«.
§ 19, stk. 1 er ændret ved § 1.16 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 19, stk. 1, ændres »§
7, stk. 1-3« til: »§ 7, stk. 1-4«.
§ 19, stk. 1 og stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 1.17 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 19, stk. 1 og stk. 2,
nr. 2, 2. pkt., ændres »§ 12 d, stk. 5« til: »§ 12 d, stk. 6«, og efter »§ 12 f«
indsættes: », stk. 1 og 2«.
§ 19, stk. 1 er ændret ved §§ 1.30 og 1.31 i lov nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. I § 19, stk. 1, indsættes
efter »§ 2, stk. 1«: »og 6,«, », § 16 a, stk. 2 og 3« ændres til: »og § 16 a, stk. 3 og 4«,
og »og § 24, stk. 2, jf. stk. 1,« udgår.
§ 19, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.32 i lov nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021.
§ 19, stk. 2 er ændret ved § 1.33 i
lov nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. I § 19, stk. 2, ændres »efter stk. 1«
til: »efter stk. 1, 1. pkt.,«.
§ 19, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 1.34 i lov nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. I § 19, stk. 2, nr. 2,
ændres »§ 16 a, stk. 2 og 3« til: »§ 16 a, stk. 3 og 4«.
§ 19, stk. 6 er ændret ved § 1.35 i lov
nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering:
Stk. 6. Konkurrenceankenævnet kan behandle afgørelser, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer i
medfør af § 18 b, stk. 1.
§ 19, stk. 1 er ændret ved § 1.9 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 13, stk. 4,«: »§ 15 f, stk. 4,«.
§ 19, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 1.10 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I § 19, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »§ 12 h, stk. 4,«: »§ 15 f, stk. 4,«.
§ 19, stk. 4 er ændret ved § 1.11 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I § 19, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »Klage«: »til Konkurrenceankenævnet«,
og efter »§ 13, stk. 4,« indsættes: »eller § 15 f, stk. 4,«.
§ 19, stk. 7 er indsat ved § 1.12 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 20. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter denne lov
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Konkurrenceankenævnet. Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens formelle afgørelser kan ikke indbringes for domstolene, før ankenævnets
afgørelse foreligger.
Stk. 2. Klage til Konkurrenceankenævnet kan
indgives senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Når særlige
grunde taler derfor, kan ankenævnet se bort fra overskridelsen af klagefristen.
Stk. 3. Konkurrenceankenævnets afgørelse eller
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens materielle afgørelse kan
indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Finder indbringelse ikke sted inden for fristen, er afgørelsen endelig, jf. dog stk. 2,
1. pkt., og § 24 a, stk. 1.
Stk. 4. Udskrift af domme, som en domstol afsiger
vedrørende anvendelsen af denne lov eller af EUF-traktatens artikel 101 og 102,
sendes ved rettens foranstaltning, i straffesager dog ved anklagemyndighedens foranstaltning,
til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der underretter Europa-Kommissionen om de
domme, der vedrører EUF-traktatens artikel 101 og 102.
§ 20, stk. 4 er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. I § 20, stk. 4, ændres
»EF-traktatens artikel 81 og 82« til: »EUF-traktatens artikel 101 og 102«.
§ 20, stk. 1 er ændret ved § 1.36 i lov
nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering:
§ 20. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed end Konkurrenceankenævnet og kan ikke indbringes for domstolene, før ankenævnets
afgørelse foreligger.
§ 20, stk. 2 er ændret ved § 1.37 i lov
nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. I § 20, stk. 2, 1. pkt., ændres »fire uger« til: »8 uger«.
§ 20, stk. 3 er ændret ved §§ 1.38 og 1.39 i lov nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. I § 20, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »Konkurrenceankenævnets afgørelse«: »eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens materielle afgørelse«, og i
2. pkt., ændres »ankenævnets afgørelse endelig« til: »afgørelsen endelig, jf. dog stk. 2, 1. pkt.,
og § 24 a, stk. 1«.
§ 21. Konkurrenceankenævnet består af en formand, der
skal være højesteretsdommer, og fire andre medlemmer, hvoraf to medlemmer skal have
juridisk sagkundskab og to medlemmer skal have økonomiske sagkundskab. Formanden
kan i tilfælde af forfald bemyndige et af medlemmerne med juridisk sagkundskab til
at træde i sit sted.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne udnævnes af
erhvervsministeren. De skal være uafhængige af erhvervsinteresser. Hvervet
ophører med udgangen af den måned, hvori vedkommende fylder 70 år. Formanden eller
et medlem kan dog færdigbehandle sager, der ved ophøret af den pågældendes hverv
er under behandling i ankenævnet.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler for ankenævnets virksomhed, herunder regler om betaling for indbringelse
af afgørelser for ankenævnet.
§ 21, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.17 i lov nr. 495 af
12.05.2010 fra d. 01.10.2010.
§ 21, stk. 2, 4. pkt. er indsat ved § 1.16 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013.
§ 21 a. Oplysninger fra en ansøgning om bødelempelse eller en ansøgning om
sanktionslempelse, som der er opnået indsigt i ved partsaktindsigt efter
forvaltningsloven eller ved egenacces,
jf. § 13, stk. 1, 2. pkt., i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens håndhævelsessag,
må kun anvendes i en sag ved domstolene, når det er nødvendigt for den pågældendes ret til forsvar i
en sag, der har direkte forbindelse til den sag, som der er givet indsigt i, og kun når sagen ved
domstolene vedrører
1) fordelingen mellem karteldeltagere af en bøde, som er blevet pålagt dem med solidarisk hæftelse, eller
2) prøvelse af en afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om overtrædelse af § 6
eller § 11 eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102.
Stk. 2. Følgende kategorier af oplysninger fra Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens håndhævelsessag, som der er opnået indsigt i ved partsaktindsigt efter
forvaltningsloven eller ved egenacces, jf. § 13, stk. 1,
2. pkt., kan ikke benyttes af den pågældende i en sag ved domstolene, før styrelsen har truffet
afgørelse for alle parter, der er genstand for undersøgelsen i håndhævelsessagen, om, at § 6
eller § 11 eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102 er overtrådt, og eventuelt
udstedt et påbud efter § 16, eller om, at virksomheders tilsagn gøres bindende,
jf. § 16 a, stk. 1, eller at sagen på anden vis afsluttes:
1) Oplysninger, som er udarbejdet af andre fysiske eller juridiske personer specifikt til brug
for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens håndhævelsessag.
2) Oplysninger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet og sendt til parterne i
forbindelse med styrelsens behandling af håndhævelsessagen.
Stk. 3. Retten kan anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om
bemærkninger til, hvorvidt en oplysning er omfattet af stk. 1 og 2.
§ 21 a er indsat ved § 1.40 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
Kapitel 8: Bestemmelser om sanktioner og bøde- og sanktionslempelse
Overskriften til kapitel 8 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024.
Hidtidig formulering: Bestemmelser om straf og straflempelse
§ 22. Der kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder til virksomheder,
virksomhedssammenslutninger eller enhver anden juridisk person, der undlader
1) at afgive, herunder inden for den fastsatte frist, fuldstændige og korrekte oplysninger som svar
på en anmodning om oplysninger efter § 17,
2) at deltage i eller besvare spørgsmål under et interview, jf. § 17 a,
3) at underkaste sig en kontrolundersøgelse, jf. § 18,
4) at efterkomme en afgørelse om at bringe en overtrædelse af § 6 eller
§ 11 eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102 til ophør,
5) at efterkomme et vilkår eller påbud meddelt efter denne lov eller
6) at efterkomme et tilsagn, som er gjort bindende, jf. § 15 f, stk. 6,
eller § 16 a, stk. 1.
Stk. 2. Der kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder
til en fysisk person, der undlader
1) at afgive, herunder inden for den fastsatte frist, fuldstændige og korrekte oplysninger som svar
på en anmodning om oplysninger efter § 17 eller
2) at deltage i eller besvare spørgsmål under et interview, jf. § 17 a.
Stk. 3. Størrelsen af en tvangsbøde til en virksomhed, en
virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person kan udgøre op til 5 pct. af den pågældendes
gennemsnitlige samlede daglige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår pr. dag og
beregnes fra den dato, der er angivet i beslutningen om at pålægge tvangsbøder.
§ 22, stk. 2 og 3 er ophævet ved 162.1 i
lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Tvangsbøder pålagt efter stk. 1 kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse
i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne
i opkrævningsloven.
§ 22, nr. 1 er indsat ved § 1.18 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. I § 22, nr. 1, indsættes efter
»Konkurrencerådet«: »eller Konkurrencestyrelsen«.
§ 22, nr. 1 er ændret ved § 1.17 i
lov nr. 1371 af 16.12.2014 fra d. 01.07.2015. I § 22, nr. 1, udgår »eller
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen«.
§ 22 er ændret ved § 1.41 i lov nr. 207
af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering:
§ 22. Erhvervs- og vækstministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, kan pålægge daglige eller
ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at
1) give de oplysninger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve efter denne lov,
2) efterkomme et vilkår eller et påbud meddelt efter denne lov eller
3) efterkomme et tilsagn, som er gjort bindende, jf. § 16 a, stk. 1.
§ 22, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 1.14 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I § 22, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »jf.«: »§ 15 f, stk. 6, eller«.
§ 23. En virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk
person kan pålægges en civil bøde, hvis den forsætligt eller uagtsomt
1) overtræder § 6, stk. 1,
2) overtræder § 11, stk. 1,
3) undlader at efterkomme et påbud efter § 6, stk. 4, 1. pkt.,
eller § 11, stk. 4, 1. pkt., jf. § 16, stk. 1, eller
undlader at efterkomme et påbud efter § 16, stk. 3,
4) undlader at efterkomme et tilsagn, som er gjort bindende efter § 16 a, stk. 1,
5) undlader at efterkomme et påbud efter § 16 a, stk. 3,
6) undlader at efterkomme et påbud efter § 16 b,
7) afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på et krav om oplysninger
efter § 17, stk. 1, eller undlader at give oplysningerne inden for den fastsatte frist,
8) undlader at deltage i eller besvare spørgsmål under et interview, jf. § 17 a,
9) modsætter sig en kontrolundersøgelse, jf. § 18,
10) som svar på et spørgsmål, der er stillet under en kontrolundersøgelse, jf. § 18, stk. 1,
3. pkt., afgiver et ukorrekt eller vildledende svar eller undlader eller afviser at afgive et
fuldstændigt svar,
11) har brudt den forsegling, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foretaget i medfør af
§ 18, stk. 5, eller
12) overtræder EUF-traktatens artikel 101 eller 102, jf. § 2, stk. 6.
Stk. 2. En virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden
juridisk person kan pålægges en civil bøde, hvis den forsætligt eller groft uagtsomt
1) undlader at efterkomme et vilkår meddelt i henhold til § 8, stk. 3, 2. pkt.,
eller stk. 4, 2. pkt.,
2) undlader at efterkomme et påbud efter § 10 a, stk. 1 eller 6,
3) undlader at efterkomme et påbud efter § 11 a, stk. 1, eller
§ 11 b, stk. 2,
4) undlader at efterkomme et krav om anmeldelse af en fusion eller undlader at efterkomme et krav om anmeldelse
af en fusion inden for en fastsat frist efter § 12, stk. 6,
5) undlader at anmelde en fusion i henhold til § 12 b, stk. 1, eller undlader at
indlevere en almindelig anmeldelse inden udløbet af den frist, der er nævnt i § 12 f,
stk. 2,
6) gennemfører en fusion på trods af et forbud herimod i henhold til § 12 c, stk. 2,
2. pkt., overtræder forbuddet mod gennemførelse af en fusion inden godkendelse heraf i henhold
til § 12 c, stk. 5, 1. pkt., undlader at efterkomme et vilkår eller påbud
efter § 12 c, stk. 6, eller § 12 e, stk. 1 eller 3,
eller undlader at efterkomme et påbud meddelt i henhold til § 12 g,
7) afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
eller Konkurrenceankenævnet eller fortier forhold af betydning for den sag eller sektorundersøgelse,
jf. § 15 d, hvortil oplysningerne indhentes, uden at forholdet er omfattet af stk. 1,
nr. 7 eller 10, eller
8) undlader at efterkomme et påbud efter § 15 f, stk. 4, eller et tilsagn,
som er gjort bindende efter § 15 f, stk. 6.
Stk. 3. Når en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver
anden juridisk person, som har været pålagt en tvangsbøde efter § 22, har opfyldt den
pågældende pligt, uden at tvangsbøden i sin helhed er betalt eller inddrevet, kan virksomheden,
virksomhedssammenslutningen eller enhver anden juridisk person pålægges en civil bøde svarende til
den ikkebetalte del af tvangsbøden.
Stk. 4. En fysisk person kan straffes med bøde for med forsæt eller ved
grov uagtsomhed at have medvirket til, at en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning har overtrådt
§ 6 eller § 11 eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102,
jf. § 2, stk. 6. Straffen kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
hvis personen har medvirket til, at en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning i strid med
§ 6, stk. 1, eller EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, har indgået en kartelaftale
som nævnt i 3. pkt., og overtrædelsen er forsætlig og af grov beskaffenhed navnlig på grund af
overtrædelsens omfang eller de skadevirkninger, den er egnet til at medføre. Ved en kartelaftale
efter 2. pkt. forstås en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mellem virksomheder i
samme omsætningsled om
1) priser, avancer el.lign. for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser,
2) begrænsninger af produktion eller salg,
3) opdeling af markeder eller kunder eller
4) koordinering af bud.
Stk. 5. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse fra det tidspunkt, hvor
en aftale m.v. er anmeldt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter § 8, stk. 2
eller 4, og indtil styrelsen har meddelt sin afgørelse efter § 8, stk. 2, 4
eller 5.
Stk. 6. En fysisk person kan straffes med bøde for med forsæt
eller ved grov uagtsomhed
1) i efterfølgende beskæftigelse, lønnet eller ulønnet, at have behandlet verserende sager, hvor der
er udsendt en meddelelse om betænkeligheder, jf. § 15 a, stk. 3, sager
vedrørende fusioner, jf. kapitel 4, sager om bødelempelse eller om sanktionslempelse,
jf. §§ 23 d-23 i, anke- og retssager vedrørende afgørelser
efter loven og sager om indsigt i alle sådanne sager, som den pågældende har behandlet under sit virke
i Konkurrencerådet eller ansættelse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
jf. § 14 a, stk. 2,
2) at have afgivet ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på et krav om
oplysninger efter § 17, stk. 1, eller at have undladt at give oplysningerne inden
for den fastsatte frist,
3) at have undladt at deltage i eller besvare spørgsmål under et interview, jf. § 17 a,
eller
4) at have afgivet ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen eller Konkurrenceankenævnet eller fortiet forhold af betydning for den sag eller
sektorundersøgelse, jf. § 15 d, hvortil oplysningerne indhentes, uden at forholdet
er omfattet af nr. 2.
§ 23, stk. 1 er ændret ved § 1.19 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
§ 23. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der forsætligt eller groft uagtsomt,
1) overtræder § 6, stk. 1,
2) overtræder eller undlader at efterkomme et vilkår meddelt i henhold til
§ 8, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 2. pkt.,
3) overtræder eller undlader at efterkomme et påbud efter § 10 a,
stk. 1 eller stk. 6,
4) overtræder § 11, stk. 1,
5) overtræder eller undlader at efterkomme et påbud efter § 11 a,
stk. 1, eller § 11 b, stk. 2,
6) undlader at anmelde en fusion i henhold til § 12 b, stk. 1,
7) gennemfører en fusion på trods af et forbud herimod i henhold til
§ 12 c, stk. 2, overtræder forbuddet mod gennemførelse af en fusion inden
godkendelse heraf i henhold til § 12 c, stk. 5, 1. pkt.,
overtræder eller undlader at efterkomme et vilkår eller påbud efter
§ 12 c, stk. 6, eller § 12 e, stk. 1 eller stk. 3,
eller overtræder eller undlader at efterkomme et påbud meddelt i henhold til
§ 12 g,
8) overtræder eller undlader at efterkomme et påbud efter § 16,
9) overtræder eller undlader at efterkomme et tilsagn, som er gjort bindende efter
§ 16 a, stk. 1,
10) overtræder eller undlader at efterkomme et påbud efter
§ 16 a, stk. 2,
11) undlader at efterkomme krav efter § 17,
12) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Konkurrencestyrelsen, Konkurrencerådet
eller Konkurrenceankenævnet eller fortier forhold af betydning for den sag, hvortil
oplysningerne indhentes, eller
13) overtræder EF-traktatens artikel 81, stk. 1, eller artikel 82, jf.
§ 24, stk. 1.
§ 23, stk. 1 er ændret ved § 1.17 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013. I § 23, stk. 1, indsættes
efter »forskyldt«: »efter stk. 3 eller«.
§ 23, stk. 1, nr. 12 er ændret ved § 1.18 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013. I § 23, stk. 1, nr. 12, ændres
»indhentes, eller« til: »indhentes,«.
§ 23, stk. 1, nr. 13 er indsat ved § 1.19 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013.
§ 23, stk. 3 og 4 er ophævet og stk. 3-6 er indsat ved § 1.20 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens kapitel 5. Ved udmåling af
straf efter stk. 1 og 2 skal der ved fastsættelse af bødens størrelse ud over de
almindelige regler i straffelovens kapitel 10
tages hensyn til den juridiske persons omsætning det seneste år forud for domsafsigelsen
eller udstedelsen af et bødeforelæg.
Stk. 4. Forældelsesfrist for strafansvar er 5 år.
§ 23, stk. 5 er ændret ved § 1.18 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 23, stk. 5, 2. pkt., ændres
»omsætning« til: »globale koncernomsætning«.
§ 23 er ændret ved § 1.42 i lov nr. 207
af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering:
§ 23. Medmindre højere straf er forskyldt efter stk. 3 eller efter anden lovgivning, straffes med bøde den,
der forsætligt eller groft uagtsomt
1) overtræder § 6, stk. 1,
2) undlader at efterkomme et vilkår meddelt i henhold til § 8, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 2. pkt.,
3) undlader at efterkomme et påbud efter § 10 a, stk. 1 eller 6,
4) overtræder § 11, stk. 1,
5) undlader at efterkomme et påbud efter § 11 a, stk. 1, eller § 11 b, stk. 2,
6) undlader at anmelde en fusion i henhold til § 12 b, stk. 1, eller undlader at indlevere en almindelig
anmeldelse inden udløbet af den frist, der er nævnt i § 12 f, stk. 2,
7) gennemfører en fusion på trods af et forbud herimod i henhold til § 12 c, stk. 2, overtræder forbuddet
mod gennemførelse af en fusion inden godkendelse heraf i henhold til § 12 c, stk. 5, 1. pkt., undlader at
efterkomme et vilkår eller påbud efter § 12 c, stk. 6, eller § 12 e, stk. 1 eller 3, eller undlader at
efterkomme et påbud meddelt i henhold til § 12 g,
8) undlader at efterkomme et påbud efter § 6, stk. 4, 1. pkt., eller § 11, stk. 4, 1. pkt., jf. § 16,
9) undlader at efterkomme et tilsagn, som er gjort bindende efter § 16 a, stk. 1,
10) undlader at efterkomme et påbud efter § 16 a, stk. 2,
11) undlader at efterkomme krav efter § 17,
12) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Konkurrencerådet
eller Konkurrenceankenævnet eller fortier forhold af betydning for den sag eller sektorundersøgelse,
jf. § 15 d, hvortil oplysningerne indhentes,
13) undlader at efterkomme et påbud efter § 18 b, stk. 1, eller
14) overtræder EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, eller artikel 102, jf. § 24, stk. 1.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse fra det tidspunkt, hvor en aftale m.v. er anmeldt til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter § 8, stk. 2 eller stk. 4, og indtil styrelsen har meddelt sin
afgørelse efter § 8, stk. 2, stk. 4 eller stk. 5.
Stk. 3. Straffen for den, der i strid med § 6, stk. 1, eller EUF-traktatens artikel 101, stk. 1,
jf. § 24, stk. 1, indgår en kartelaftale, jf. 2. pkt., kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis
overtrædelsen er forsætlig og af grov beskaffenhed navnlig på grund af overtrædelsens omfang eller de
skadevirkninger, den er egnet til at medføre. Ved kartelaftale efter 1. pkt. forstås en aftale, samordnet
praksis eller vedtagelse mellem virksomheder i samme omsætningsled om
1) priser, avancer el.lign. for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser,
2) begrænsninger af produktion eller salg,
3) opdeling af markeder eller kunder eller
4) koordinering af bud.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5. Ved udmåling af bøder efter denne lov skal der tages hensyn til overtrædelsens grovhed og varighed.
Ved udmåling af bøder i forhold til juridiske personer skal der desuden tages hensyn til den juridiske
persons globale koncernomsætning.
Stk. 6. Forældelsesfristen for bødestraf er 5 år.
§ 23, stk. 2, nr. 4 er indsat ved § 1.15 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
§ 23, stk. 2, nr. 5 og 6, der bliver nr. 6 og 7, er ændret ved §§ 1.16-1.17 i
lov nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024.
I § 23, stk. 2, nr. 5, der bliver nr. 6, ændres »§ 12 g eller« til: »§ 12 g,«, og i nr. 6, der bliver
nr. 7, ændres »10.« til: »10, eller«.
§ 23, stk. 2, nr. 8 er indsat ved § 1.18 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 23 a. En virksomhed kan gøres ansvarlig og hæfter for civile bøder, der
pålægges en anden virksomhed inden for samme økonomiske enhed for overtrædelser af § 6
eller § 11 eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102.
Stk. 2. Er en virksomhedssammenslutning ikke solvent og kan den derfor
ikke betale en bøde, den er blevet pålagt for overtrædelse af § 6 eller § 11
eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102, udmålt på grundlag af medlemsvirksomhedernes omsætning,
skal sammenslutningen inden for en frist fastsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indkalde bidrag
fra medlemsvirksomhederne til betaling af bøden.
Stk. 3. Har medlemsvirksomhederne ikke inden for fristen fuldt ud
opfyldt forpligtelsen til at betale bidragene efter stk. 2, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
opkræve restbeløbet direkte hos enhver af de virksomheder, hvis repræsentanter var medlemmer af
sammenslutningens besluttende organer, da overtrædelsen blev begået.
Stk. 4. Efter at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har krævet betaling
i henhold til stk. 3, kan styrelsen også, hvor det er nødvendigt for at sikre fuld betaling af bøden,
kræve betaling af udestående bødebeløb hos ethvert medlem af sammenslutningen, der var aktiv på det marked,
hvor overtrædelsen fandt sted. Der kan dog ikke kræves betaling af medlemsvirksomheder, som påviser, at
de ikke har gennemført sammenslutningens beslutning om en overtrædelse, og som enten ikke har haft
kendskab til dennes eksistens eller aktivt har taget afstand fra den, inden Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens undersøgelse blev indledt.
§ 23 a, stk. 1 og 4 er ændret ved § 1.20 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. I § 23 a, stk. 1 og 4, ændres »EF-traktatens
artikel 81, stk. 1,« til: »EUF-traktatens artikel 101, stk. 1,«.
§ 23 a, stk. 1 er ændret ved § 1.21 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013. I § 23 a, stk. 1, indsættes
efter »bøde«: »eller fængselsstraf«.
§ 23 a, stk. 1 er ændret ved § 1.19 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 23 a, stk. 1, indsættes
efter »for sin deltagelse i kartellet,«: »og fritagelse for et eventuelt særskilt
krav om konfiskation«.
§ 23 a, stk. 5, 4. pkt. er indsat ved § 1.20 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 23 a, stk. 6 er indsat ved § 1.21 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Stk. 6-11 bliver herefter
stk. 7-12.
§ 23 a, stk. 7, der bliver stk. 8, og stk. 8, der bliver stk. 9, er ændret ved §
1.22 i lov nr. 1545
af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 23 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk.
8, 1. pkt., i stk. 7, nr. 1, der bliver stk. 8, nr. 1, og i stk. 8, 1. pkt., der
bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
§ 23 a, stk. 7, der bliver stk. 8, er ændret ved § 1.23 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 23 a, stk. 7, nr. 2, der
bliver stk. 8, nr. 2, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.
§ 23 a, stk. 7, der bliver stk. 8, og stk. 11, der bliver stk. 12, er ændret ved
§ 1.24 i lov nr. 1545
af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 23 a, stk. 7, nr. 3, der bliver stk.
8, nr. 3, og i stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 12, 2. pkt., ændres »stk. 9« til:
»stk. 10«.
§ 23 a, stk. 8, der bliver stk. 9, stk. 9, der bliver stk. 10, og stk. 11, der bliver
stk. 12, er ændret ved § 1.25 i
lov nr. 1545 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 23 a, stk. 8, 2. pkt.,
der bliver stk. 9, 2. pkt., i stk. 9, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 10, 1. og 2.
pkt., og i stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 12, 2. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk.
8«.
§ 23 a er ophævet, og ny § 23 a er indsat, ved § 1.43 i lov nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering:
§ 23 a. Den, der handler i strid med § 6 eller EUF-traktatens artikel
101, stk. 1, ved at indgå en kartelaftale, opnår efter ansøgning tiltalefrafald for den bøde eller
fængselsstraf, vedkommende ellers ville være blevet pålagt for sin deltagelse i kartellet, og fritagelse for
et eventuelt særskilt krav om konfiskation hvis ansøgeren som den første henvender sig til myndighederne og
fremlægger oplysninger om et kartel, som myndighederne ikke var i besiddelse af på ansøgningstidspunktet,
og som,
1) inden myndighederne har foretaget en kontrolundersøgelse eller ransagning vedrørende det pågældende forhold,
giver myndighederne konkret anledning til at iværksætte en kontrolundersøgelse eller en ransagning eller
indgive politianmeldelse vedrørende det pågældende forhold eller,
2) efter at myndighederne har foretaget en kontrolundersøgelse eller ransagning vedrørende det pågældende
forhold, sætter myndighederne i stand til at konstatere en overtrædelse i form af et kartel.
Stk. 2. Tiltalefrafald kan kun opnås, såfremt ansøgeren
1) samarbejder med myndighederne under hele behandlingen af sagen,
2) senest ved indgivelse af ansøgningen bringer sin deltagelse i kartellet til ophør og
3) ikke har tvunget andre til at deltage i kartellet.
Stk. 3. Opfylder en ansøgning om tiltalefrafald ikke de i stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, nævnte betingelser,
betragtes ansøgningen som en ansøgning om strafnedsættelse, jf. stk. 4.
Stk. 4. Den, der handler i strid med § 6 eller EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, ved at indgå en kartelaftale,
opnår nedsættelse af den bøde, vedkommende ellers ville være blevet pålagt for sin deltagelse i kartellet,
hvis ansøgeren
1) fremlægger oplysninger vedrørende kartellet, som repræsenterer en betydelig merværdi i forhold til
de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af, og
2) opfylder de i stk. 2 angivne betingelser.
Stk. 5. Strafnedsættelsen for den første ansøger, der opfylder betingelserne i stk. 4, udgør 50 pct. af den
bøde, vedkommende ellers ville være blevet pålagt for sin deltagelse i kartellet. For den anden ansøger,
der opfylder betingelserne i stk. 4, udgør strafnedsættelsen 30 pct. For efterfølgende ansøgere, der opfylder
betingelserne i stk. 4, udgør strafnedsættelsen op til 20 pct. Et eventuelt særskilt krav om konfiskation mod
den første og anden og efterfølgende ansøgere nedsættes med procentsatserne i 1.-3. pkt.
Stk. 6. Der kan indgives en foreløbig ansøgning om tiltalefrafald eller strafnedsættelse. Den foreløbige
ansøgning skal færdiggøres inden for den frist, som den kompetente myndighed fastsætter. Færdiggøres den
foreløbige ansøgning inden for fristen, anses ansøgningen for indgivet på tidspunktet for indgivelsen
af den foreløbige ansøgning.
Stk. 7. Ansøgninger om tiltalefrafald eller strafnedsættelse indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
I sager, hvor personer eller virksomheder er sigtede, eller hvor Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet har indledt en strafferetlig efterforskning af en formodet overtrædelse i form
af et kartel, kan ansøgning om straflempelse tillige indgives til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet.
Stk. 8. En ansøgning efter stk. 7 behandles efter følgende procedure:
1) Den myndighed, der modtager ansøgningen, jf. stk. 7, kvitterer for modtagelsen heraf.
2) Den kompetente myndighed, jf. stk. 9, afgiver et foreløbigt tilsagn, der indeholder oplysninger om,
hvorvidt betingelserne i stk. 1 eller stk. 4 er opfyldt, og om, hvorvidt der på dette tidspunkt er grundlag
for at meddele afslag på ansøgningen, fordi betingelserne i stk. 2 ikke skønnes at være opfyldt.
3) Når sagens oplysning og vurdering er endeligt gennemført, meddeler den kompetente myndighed, jf. stk. 10,
om ansøgeren opfylder betingelserne i stk. 2, og meddeler i bekræftende fald tiltalefrafald eller
strafnedsættelse i overensstemmelse med det foreløbige tilsagn, som ansøgeren har fået efter nr. 2.
Stk. 9. Et foreløbigt tilsagn afgives af den myndighed, som har modtaget ansøgningen i overensstemmelse
med stk. 7. Forinden myndigheden afgiver et foreløbigt tilsagn efter stk. 8, nr. 2, skal tilsagnet være
drøftet mellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet. Et foreløbigt tilsagn om tiltalefrafald kan kun gives, hvis myndighederne er enige herom.
Stk. 10. Meddelelse om tiltalefrafald efter stk. 8, nr. 3, afgives af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet efter høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Meddelelse om strafnedsættelse
efter stk. 8, nr. 3, afgives af den myndighed, der i den konkrete sag udsteder et administrativt bødeforelæg
eller indbringer sagen for domstolene. Forinden en meddelelse om strafnedsættelse kan gives, skal den
anden myndighed høres.
Stk. 11. Forskellige virksomheder kan ikke indgive fælles ansøgning om straflempelse, medmindre ansøgerne er
koncernforbundne og ansøgningen særskilt angiver, hvilke selskaber ansøgningen skal omfatte.
Stk. 12. En ansøgning fra en virksomhed eller en sammenslutning omfatter automatisk nuværende og tidligere
bestyrelsesmedlemmer, ledende medarbejdere eller andre ansatte, forudsat at personerne individuelt opfylder
betingelserne i stk. 2. Når sagens oplysning og vurdering er endeligt gennemført, meddeler den kompetente
myndighed, jf. stk. 10, om personerne opfylder betingelserne i stk. 2, og meddeler i bekræftende fald
tiltalefrafald eller strafnedsættelse i overensstemmelse med det foreløbige tilsagn, som virksomheden eller
sammenslutningen har fået efter stk. 8, nr. 2.
§ 23 b. Ved udmåling af civile bøder til virksomheder, virksomhedssammenslutninger
eller enhver anden juridisk person for overtrædelser af denne lov eller
af EUF-traktatens artikel 101 eller 102 skal der tages hensyn til overtrædelsens grovhed og varighed. Ved
udmåling af civile bøder til virksomheder, virksomhedssammenslutninger eller enhver anden juridisk person
skal der desuden tages hensyn til den pågældendes samlede koncernomsætning på verdensplan i det regnskabsår,
der går forud for afgørelsen. Endvidere kan der tages hensyn til erstatning, der betales efter mindelig
tvistbilæggelse, jf. lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelse af konkurrenceretten.
Bøderne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Stk. 2. Det skal ved udmåling af en civil bøde til en virksomhed,
virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,
at den pågældende f.eks.,
1) efter at der tidligere er truffet afgørelse om den pågældendes overtrædelse af denne lov eller af
EUF-traktatens artikel 101 eller 102, fortsætter den samme overtrædelse eller begår en tilsvarende
overtrædelse,
2) har spillet en ledende rolle eller har tilskyndet til overtrædelsen eller
3) har udsat en anden virksomhed for gengældelsesforanstaltninger for at få den til at respektere en
konkurrencebegrænsende aftale eller adfærd i strid med § 6 eller § 11
eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102.
Stk. 3. Det skal ved udmåling af en civil bøde til en virksomhed,
virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person i almindelighed indgå som formildende
omstændighed, at den pågældende f.eks.
1) udelukkende har spillet en passiv rolle i forbindelse med overtrædelsen,
2) ikke har efterlevet en ulovlig aftale, vedtagelse eller samordnet praksis efter § 6
eller EUF-traktatens artikel 101,
3) ved en intern politik for overholdelse af konkurrencereglerne til stadighed har gjort en aktiv indsats,
for at alle virksomhedens medarbejdere skal overholde denne lov, eller
4) har medvirket til sagens opklaring, uden at betingelserne for bødelempelse i §§ 23 d
eller 23 e er opfyldt.
Stk. 4. En civil bøde til en virksomhed, virksomhedssammenslutning eller
enhver anden juridisk person kan maksimalt udgøre 10 pct. af den pågældendes samlede omsætning på verdensplan
i det regnskabsår, der går forud for afgørelsen, jf. dog stk. 6. Indgår virksomheden m.v. i en koncern, kan bøden maksimalt
udgøre 10 pct. af den samlede omsætning på verdensplan i den pågældende koncern i det regnskabsår, der
går forud for afgørelsen, jf. dog stk. 6.
Stk. 5. Vedrører en overtrædelse begået af en virksomhedssammenslutning
medlemmernes aktiviteter, er den maksimale størrelse af bøden 10 pct. af summen af den samlede omsætning
på verdensplan for hvert af de medlemmer, der er aktive på det marked, der er berørt af den overtrædelse,
som sammenslutningen har begået. Indgår et af de pågældende medlemmer i en koncern, indgår den samlede
omsætning på verdensplan for den pågældende koncern i summen efter 1. pkt. i stedet for medlemmets egen
omsætning. Det enkelte medlems økonomiske ansvar i forbindelse med betaling af bøden må dog ikke overstige
det maksimale beløb, der er fastsat efter stk. 4.
Stk. 6. For overtrædelser omfattet
af § 23, stk. 1, nr. 7-11, og stk. 2, nr. 2,
jf. § 10 a, stk. 1, og nr. 7,
kan en civil bøde til en virksomhed, virksomhedssammenslutning
eller enhver anden juridisk person maksimalt udgøre 1 pct. af omsætningen som fastsat efter stk. 4 eller 5.
Stk. 7. Ved udmåling af bøder til fysiske personer for overtrædelser af
denne lov eller af EUF-traktatens artikel 101 eller 102 skal der tages hensyn til overtrædelsens grovhed og
varighed. Bøderne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
§ 23 b er ophævet, og ny § 23 b er indsat, ved § 1.43 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering: § 23 b. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan efter samtykke fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i
sager om overtrædelse af denne lov, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg
tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig
i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet
i bødeforelægget.
Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet
til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
§ 23 b, stk. 1 er ændret ved § 1.19 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I § 23 b, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller bøder til fysiske personer«.
§ 23 b, stk. 4 er ændret ved § 1.20 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I § 23 b, stk. 4, 1. og 2. pkt., indsættes
efter »afgørelsen«: », jf. dog stk. 6«.
§ 23 b, stk. 6 og 7 er indsat ved § 1.21 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024.
§ 23 c. Forældelsesfristen er 5 år for pålæggelse af en civil bøde til en
virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person for en overtrædelse af denne
lov eller af EUF-traktatens artikel 101 eller 102. Hvis forældelsesfristen på 5 år efter 1. pkt. afbrydes,
jf. stk. 3 og 4, løber en
ny forældelsesfrist på 5 år. Forældelse indtræder senest 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til stk. 2.
Stk. 2. Forældelsesfristen for en civil bøde regnes fra den dag,
hvor overtrædelsen eller undladelsen er ophørt.
Stk. 3. Forældelsesfristen for en civil bøde på 5 år efter stk. 1, 1. pkt.,
afbrydes fra den dag,
hvor mindst én virksomhed i en håndhævelsessag får underretning om det første formelle efterforskningsskridt
fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fra en national konkurrencemyndighed i en anden medlemsstat i
Den Europæiske Union eller fra Kommissionen, som behandler en håndhævelsessag om den samme aftale,
den samme vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder eller den samme samordnede praksis
eller anden adfærd, der er forbudt efter denne lov eller efter EUF-traktatens artikel 101 eller 102.
Såvel forældelsesfristen på 5 år efter stk. 1, 1. pkt., som forældelsesfristen på 10 år efter stk. 1, 3. pkt.,
afbrydes fra den dag, hvor en sag om pålæggelse af en civil bøde eller en sag om afgørelse om overtrædelse
af konkurrencereglerne indbringes for retten eller Konkurrenceankenævnet efter § 20
eller for retten efter § 24 a. Afbrydelsen gælder for alle virksomheder m.v., der
har deltaget i overtrædelsen.
Stk. 4. Afbrydelsen efter stk. 3, 1. pkt., af forældelsesfristen på 5 år
efter stk. 1, 1. pkt., ophører
den dag, hvor håndhævelsessagen er afsluttet ved en endelig afgørelse om, at denne lov eller EUF-traktatens
artikel 101 eller 102 er overtrådt, virksomheders eller virksomhedssammenslutningers tilsagn er gjort
bindende eller en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person er blevet
pålagt en bøde, eller når det er besluttet eller der er truffet afgørelse om, at sagen ikke vil blive
forfulgt yderligere. Afbrydelsen efter stk. 3, 2. pkt., af forældelsesfristerne efter stk. 1, 1. og 3. pkt.,
ophører den dag, hvor sagen ikke længere verserer for hverken retten eller Konkurrenceankenævnet og en frist
for at appellere en eventuel afgørelse fra retten eller Konkurrenceankenævnet er udløbet eller appelmulighederne
i øvrigt er udtømt.
Stk. 5. Forældelsesfristen for bødestraf til en fysisk person er 5 år.
§ 23 c er indsat ved § 1.43 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 23 c, stk. 1 er ændret ved § 1.22 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Ændringen gælder også for lovovertrædelser, der er begået før
lovens ikrafttræden, med mindre forældelse er indtrådt efter de hidtil gældende regler. I § 23 c, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »forældelsen« til: »forældelsesfristen på 5 år efter 1. pkt.«, og efter »forældelsesfrist« indsættes: »på 5 år«.
§ 23 c, stk. 3 er ændret ved § 1.23 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Ændringen gælder også for lovovertrædelser, der er begået før
lovens ikrafttræden, med mindre forældelse er indtrådt efter de hidtil gældende regler. I § 23 c, stk. 3,
1. pkt., ændres »for en civil bøde« til: »på 5 år efter stk. 1, 1. pkt.,«.
§ 23 c, stk. 3, 2. pkt. er indsat ved § 1.24 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Ændringen gælder også for lovovertrædelser, der er begået før
lovens ikrafttræden, med mindre forældelse er indtrådt efter de hidtil gældende regler. 2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
§ 23 c, stk. 4 er ændret ved § 1.25 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Ændringen gælder også for lovovertrædelser, der er begået før
lovens ikrafttræden, med mindre forældelse er indtrådt efter de hidtil gældende regler. I § 23 c, stk. 4,
ændres »af forældelsesfristen for en civil bøde« til: »efter stk. 3, 1. pkt., af forældelsesfristen på 5 år
efter stk. 1, 1. pkt.,«.
§ 23 c, stk. 4, 2. pkt. er indsat ved § 1.26 i lov
nr. 638 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Ændringen gælder også for lovovertrædelser, der er begået før
lovens ikrafttræden, med mindre forældelse er indtrådt efter de hidtil gældende regler.
§ 23 d. Den virksomhed, der handler i strid med § 6 eller
EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, ved at deltage i et kartel, opnår efter ansøgning fritagelse for den
bøde, virksomheden ellers ville være blevet pålagt for sin deltagelse i kartellet, hvis ansøgeren opfylder
betingelserne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ansøgeren skal være den første til at fremlægge dokumentation, som
1) på det tidspunkt, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtager ansøgningen, sætter styrelsen
i stand til at foretage en kontrolundersøgelse i forbindelse med kartellet, forudsat at styrelsen ikke
allerede er i besiddelse af tilstrækkelig dokumentation, som sætter styrelsen i stand til at foretage
en sådan kontrolundersøgelse, eller at styrelsen ikke allerede har foretaget en sådan undersøgelse, eller
2) efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse er tilstrækkelig til, at der kan fastslås en
overtrædelse, som er omfattet af bødelempelsesordningen, forudsat at styrelsen ikke allerede er i besiddelse
af tilstrækkelige beviser til at fastslå en sådan overtrædelse, og at ingen anden ansøger tidligere har
været berettiget til bødefritagelse efter nr. 1 i forbindelse med kartellet.
Stk. 3. Bødefritagelse kan kun opnås, såfremt ansøgeren
1) afslører sin deltagelse i et kartel,
2) har bragt sin deltagelse i kartellet til ophør senest straks efter indgivelse af ansøgningen om
bødelempelse, bortset fra de aktiviteter, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mener er nødvendige
for at sikre undersøgelsens integritet,
3) ikke under planlægningen af sin indgivelse af en ansøgning om bødelempelse til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
a) har ødelagt, forfalsket eller skjult beviser vedrørende kartellet eller
b) har afsløret sin planlagte indgivelse af ansøgningen eller noget af dens indhold over for andre
end konkurrencemyndigheder i Den Europæiske Union, i EØS-området eller i tredjelande,
4) ikke har taget skridt til at tvinge andre virksomheder til at tilslutte sig kartellet
eller til at blive i det og
5) samarbejder oprigtigt, fuldt ud, permanent og hurtigt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
fra det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives, og indtil håndhævelsessagen er endeligt afsluttet over
for alle de parter, som undersøgelsen omfatter, eller sagen på anden vis er afsluttet.
Stk. 4. Samarbejdet efter stk. 3, nr. 5, indebærer, at ansøgeren
opfylder følgende krav:
1) Ansøgeren forsyner straks Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med alle relevante oplysninger og
dokumentation vedrørende kartellet, som den pågældende har adgang til eller kommer i besiddelse af,
herunder følgende:
a) Navn og adresse på ansøgeren.
b) Navnene på alle andre virksomheder, der deltager eller har deltaget i kartellet.
c) En detaljeret beskrivelse af kartellet, herunder de berørte produkter og
berørte områder og varigheden og arten af karteladfærden.
d) Oplysninger om tidligere eller eventuelle planlagte fremtidige ansøgninger om bødelempelse til
andre konkurrencemyndigheder i Den Europæiske Union, i EØS-området eller i tredjelande
vedrørende kartellet.
2) Ansøgeren står til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rådighed med henblik på at besvare
eventuelle forespørgsler, der kan bidrage til at fastslå omstændighederne.
3) Ansøgeren stiller direktører, ledere og andre ansatte til rådighed for interviews med Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen og gør rimelige bestræbelser på at stille tidligere direktører, ledere og andre
ansatte til rådighed for interviews med styrelsen.
4) Ansøgeren ødelægger, forfalsker eller skjuler ikke relevante oplysninger eller dokumentation.
5) Ansøgeren afslører ikke sin indgivelse af ansøgningen om bødelempelse eller noget af dens indhold,
før Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udsendt en klagepunktsmeddelelse i håndhævelsessagen, medmindre
andet er aftalt.
§ 23 d er indsat ved § 1.43 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 23 e. Opfylder en ansøgning om bødefritagelse fra en virksomhed ikke
betingelserne i § 23 d, stk. 2, betragtes ansøgningen som en ansøgning
om bødenedsættelse, jf. stk. 2-4.
Stk. 2. Den virksomhed, der handler i strid med § 6
eller EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, ved at deltage i et kartel, opnår nedsættelse af den bøde,
virksomheden ellers ville være blevet pålagt for sin deltagelse i kartellet, hvis ansøgeren fremlægger
dokumentation vedrørende kartellet, som repræsenterer en betydelig merværdi i forhold til den dokumentation,
som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede er i besiddelse af på tidspunktet for ansøgningen, og
opfylder betingelserne i § 23 d, stk. 3 og 4.
Stk. 3. Såfremt ansøgeren fremlægger afgørende dokumentation, som
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen benytter til at påvise yderligere forhold, der fører til, at deltagerne
i kartellet pålægges større bøder, end det ellers ville have været tilfældet, tages sådanne yderligere
forhold ikke i betragtning ved fastsættelsen af en eventuel bøde til den pågældende ansøger.
Stk. 4. Bødenedsættelsen for den første ansøger, der opfylder
betingelserne i stk. 2, udgør 50 pct. af den bøde, ansøgeren ellers ville være blevet pålagt for sin
deltagelse i kartellet. For den anden ansøger, der opfylder betingelserne i stk. 2, udgør
bødenedsættelsen 30 pct. For efterfølgende ansøgere, der opfylder betingelserne i stk. 2, udgør
bødenedsættelsen op til 20 pct.
§ 23 e er indsat ved § 1.43 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 23 f. Der kan indgives en foreløbig ansøgning om bødefritagelse eller
bødenedsættelse, med henblik på at ansøgeren kan tildeles en plads i køen til denne bødelempelse.
Stk. 2. En foreløbig ansøgning skal indeholde de oplysninger om
kartellet, som er tilgængelige for ansøgeren på tidspunktet for indgivelsen af den foreløbige ansøgning.
Oplysningerne kan f.eks. vedrøre følgende:
1) Ansøgerens navn og adresse.
2) Grundlaget for de betænkeligheder, der har ført til ansøgningen.
3) Navnene på alle andre virksomheder, der deltager eller har deltaget i kartellet.
4) De berørte produkter og områder.
5) Varigheden og arten af karteladfærden.
6) Oplysninger om tidligere eller eventuelle fremtidige ansøgninger om bødelempelse til
konkurrencemyndigheder i Den Europæiske Union, i EØS-området eller i tredjelande vedrørende kartellet.
Stk. 3. En foreløbig ansøgning skal færdiggøres inden for den frist,
som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter fristen
således, at ansøgeren kan indsamle de nødvendige oplysninger og dokumentation til opfyldelse af
betingelserne for enten bødefritagelse eller bødenedsættelse. Færdiggøres den foreløbige ansøgning
inden for fristen, anses ansøgningen for indgivet på tidspunktet for indgivelsen af den foreløbige ansøgning.
Stk. 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har beføjelse til at
imødekomme eller afvise en ansøgning efter stk. 1.
§ 23 f er indsat ved § 1.43 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 23 g. Der kan indgives en forkortet ansøgning om bødefritagelse eller
bødenedsættelse, hvis ansøgeren har ansøgt Europa-Kommissionen herom ved at indgive enten en foreløbig
eller en fuldstændig ansøgning vedrørende det samme kartel, forudsat at denne ansøgning dækker mere end
tre medlemsstater i Den Europæiske Union som berørte områder.
Stk. 2. En forkortet ansøgning skal bestå af en kort angivelse
af følgende:
1) Ansøgerens navn og adresse.
2) Navne på de øvrige deltagere i kartellet.
3) De berørte produkter og områder.
4) Varigheden og arten af karteladfærden.
5) De medlemsstater i Den Europæiske Union, hvor dokumentationen om kartellet formodes at foreligge.
6) Oplysninger om enhver tidligere ansøgning om bødelempelse eller eventuelle planlagte fremtidige
ansøgninger om bødelempelse, der er indgivet til enhver anden konkurrencemyndighed i Den Europæiske Union,
i EØS-området eller i tredjelande vedrørende kartellet.
Stk. 3. Når Europa-Kommissionen modtager en fuldstændig ansøgning
og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtager en forkortet ansøgning vedrørende det samme kartel, er
Kommissionen, i perioden indtil der er opnået klarhed om, hvorvidt Kommissionen vil forfølge hele eller
dele af sagen, den primære kontakt for ansøgeren, navnlig med hensyn til at give anvisninger til ansøgeren
om gennemførelse af enhver yderligere intern undersøgelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kun
kræve af ansøgeren, at denne fremlægger specifikke præciseringer vedrørende de punkter, der er nævnt
i stk. 2, før styrelsen kræver, at der indgives en fuldstændig ansøgning efter stk. 5.
Stk. 4. Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtager en forkortet
ansøgning, kontrollerer styrelsen, om den på tidspunktet for modtagelsen heraf allerede har modtaget en
forkortet eller fuldstændig ansøgning om bødelempelse fra en anden ansøger vedrørende det samme kartel.
Har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke modtaget en sådan ansøgning fra en anden ansøger og anser
den forkortede ansøgning for at opfylde kravene i stk. 2, underretter styrelsen ansøgeren herom.
Stk. 5. Der kan indgives en fuldstændig ansøgning til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, så snart Kommissionen har meddelt styrelsen, at Kommissionen ikke agter at behandle
hele eller dele af sagen. Kun undtagelsesvis, når det er nødvendigt af hensyn til sagsafgrænsningen eller
sagsfordelingen, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forlange, at ansøgeren indgiver en fuldstændig
ansøgning, inden Kommissionen har meddelt styrelsen, at den ikke agter at forfølge hele eller dele af
sagen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte en rimelig frist, inden for hvilken ansøgeren
skal indgive sin fuldstændige ansøgning sammen med de relevante oplysninger og dokumentation. Dette
berører ikke ansøgerens ret til frivilligt at indgive en fuldstændig ansøgning på et tidligere tidspunkt.
Stk. 6. En ansøger, som indgiver en fuldstændig ansøgning efter stk. 5
inden for den af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsatte frist, anses for at have indgivet den
fulde ansøgning på det tidspunkt, hvor den forkortede ansøgning blev modtaget, forudsat at den forkortede
ansøgning dækker det eller de samme berørte produkter og områder og den samme varighed af kartellet som
i den ansøgning om bødelempelse, der er indgivet til Kommissionen, og som kan være blevet opdateret.
§ 23 g er indsat ved § 1.43 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 23 h. En ansøgning om bødefritagelse eller bødenedsættelse, herunder en
foreløbig ansøgning efter § 23 f eller en forkortet ansøgning efter
§ 23 g, kan indgives skriftligt eller mundtligt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Ansøgningen kan indgives på dansk eller engelsk. Efter aftale mellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
og ansøgeren kan ansøgningen endvidere indgives på et andet af de officielle sprog i Den Europæiske Union.
Stk. 2. En ansøgning efter stk. 1 behandles efter følgende procedure:
1) På ansøgerens anmodning bekræfter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriftligt, at styrelsen har
modtaget en ansøgning om bødelempelse med angivelse af dato og tidspunkt for modtagelsen.
2) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgiver et foreløbigt tilsagn, der indeholder oplysninger om,
hvorvidt betingelserne i § 23 d, stk. 2 og 3, eller
§ 23 e, stk. 2, er opfyldt, og om, hvorvidt der er grundlag for at meddele
afslag på ansøgningen, fordi betingelserne i § 23 d, stk. 3 og 4, ikke er opfyldt.
3) Når håndhævelsessagen er endeligt afsluttet over for alle de øvrige parter, som har været involveret
i kartellet, meddeler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriftligt ansøgeren, hvorvidt betingelserne
i § 23 d, stk. 3 og 4, er opfyldt, og i bekræftende fald, om bødefritagelse
eller bødenedsættelse kan ske i overensstemmelse med det foreløbige tilsagn, som ansøgeren
har fået efter nr. 2.
Stk. 3. Forskellige virksomheder kan ikke indgive fælles ansøgning
om bødelempelse, medmindre virksomhederne er koncernforbundne og ansøgningen angiver, hvilke virksomheder
ansøgningen skal omfatte.
§ 23 h er indsat ved § 1.43 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 23 i. En ansøgning om bødefritagelse eller bødenedsættelse fra en virksomhed
omfatter automatisk nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer, ledende medarbejdere og andre ansatte.
Stk. 2. En fysisk person, som er omfattet af en ansøgning i henhold
til stk. 1, opnår tiltalefrafald og fritagelse for et eventuelt særskilt krav om konfiskation, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
1) Virksomhedens ansøgning opfylder betingelserne i § 23 d, stk. 2,
og § 23 d, stk. 3, nr. 1.
2) Den pågældende opfylder individuelt betingelsen i § 23 d, stk. 3, nr. 5,
jf. § 23 d, stk. 4.
3) Virksomhedens ansøgning ligger forud for det tidspunkt, hvor den fysiske person af Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen eller National Enhed for Særlig Kriminalitet er gjort
bekendt med den sag, som ansøgningen angår.
Stk. 3. Opfylder en ansøgning om bødefritagelse fra en virksomhed
ikke betingelserne herfor, opnår en fysisk person, som er omfattet af en ansøgning i henhold til stk. 1,
bødenedsættelse, såfremt virksomhedens ansøgning opfylder betingelserne herfor
i § 23 e, stk. 2, og den fysiske person individuelt opfylder betingelsen
i § 23 d, stk. 3, nr. 5, jf. § 23 d, stk. 4.
§ 23 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Et eventuelt særskilt
krav om konfiskation nedsættes med de samme procentsatser som nævnt
i § 23 e, stk. 4.
Stk. 4. En fysisk person kan indgive en individuel ansøgning om
sanktionslempelse. En fysisk person opnår tiltalefrafald og fritagelse for et eventuelt særskilt krav
om konfiskation, hvis den pågældende opfylder betingelserne i § 23 d, stk. 2-4.
Hvis betingelserne for tiltalefrafald ikke er opfyldt, opnår den pågældende bødenedsættelse og nedsættelse
af et eventuelt særskilt krav om konfiskation, hvis vedkommende individuelt opfylder betingelserne
i § 23 e, stk. 2. § 23 e, stk. 3 og 4,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 23 f
og § 23 h, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for ansøgninger
efter stk. 1 og 4. Endvidere finder § 23 h, stk. 2, nr. 2, tilsvarende anvendelse,
idet National Enhed for Særlig Kriminalitet dog forinden afgivelsen af
et foreløbigt tilsagn til en fysisk person skal tiltræde, at betingelserne herfor er til stede.
Stk. 6. Når sagen er endeligt oplyst og vurderet, meddeler
National Enhed for Særlig Kriminalitet tiltalefrafald til fysiske personer
omfattet af stk. 1 eller 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
§ 23 i er indsat ved § 1.43 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 23 i, stk. 2, nr. 3, og stk. 5 og 6 er ændret ved § 10.1 i
lov nr. 2601 af 28.12.2021
fra d. 01.01.2022. I § 23 i, stk. 2, nr. 3, og stk. 5 og 6, ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet« til: »National Enhed for Særlig Kriminalitet«.
§ 23 j. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i sager om en virksomheds
eller en virksomhedssammenslutnings overtrædelse af denne lov eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102
i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,
kan erkende overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en civil
bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2. Et bødeforelæg efter stk. 1 skal indeholde
1) navn, adresse og cvr-nummer på den virksomhed eller virksomhedssammenslutning, som bødeforelægget
rettes til, og
2) oplysning om det forhold, som den civile bøde angår.
Stk. 3. Oplysning efter stk. 2, nr. 2, skal omfatte følgende:
1) Hjemmelen til at pålægge den civile bøde.
2) En kort beskrivelse af den overtrædelse af konkurrenceloven eller EUF-traktatens artikel 101
eller 102, som giver anledning til udstedelse af bødeforelægget, med angivelse af tid, sted, genstand,
udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendige for en tilstrækkelig og
tydelig beskrivelse.
3) Eventuelle formildende eller skærpende omstændigheder, jf. § 23 b, stk. 2
og 3.
Stk. 4. Vedtages den civile bøde, bortfalder videre forfølgning.
§ 23 j er indsat ved § 1.43 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
Kapitel 9: Behandling af sager om pålæggelse af civile bøder
Kapitel 9 er ophævet, og nyt kapitel 9 er indsat, ved § 1.44 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering: EU-konkurrencereglerne
§ 24. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på sager om civile bøder,
jf. § 23, stk. 1-3.
Stk. 2. Sagen behandles i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. Retten er ikke bundet af parternes påstande om
størrelsen af den civile bøde.
§ 24, stk. 1 er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. I § 24, stk. 1, ændres
»EF-traktatens artikel 81 og 82« til: »EUF-traktatens artikel 101 og 102«.
§ 24, stk. 2 er ændret ved § 1.21 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. I § 24, stk. 2,
ændres »EF-traktatens artikel 83« til: »EUF-traktatens artikel 103«.
§ 24, stk. 3 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. I § 24, stk. 3,
ændres »traktatens artikel 83« til: »traktatens artikel 103«.
§ 24 er ophævet, og ny § 24 er indsat, ved § 1.44 i lov nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering:
§ 24. Sager efter EUF-traktatens artikel 101 og 102, herunder sager,
hvor der sker parallel anvendelse af denne lovs §§ 6 og 11, kan behandles af de nationale
konkurrencemyndigheder, når sagen har tilknytning til Danmark. Tilknytning til Danmark foreligger, når
aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for en sammenslutning, samordnet praksis mellem virksomheder
eller en virksomheds adfærd har skadelige virkninger på konkurrencen på det danske marked,
eller når en virksomhed, der er beliggende i Danmark, er involveret i en aftale
m.v., der har skadelige virkninger på konkurrencen inden for Den Europæiske Union.
Stk. 2. Bestemmelserne i denne lovs kapitel 5-8 finder i øvrigt anvendelse på udøvelse af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens kompetence, jf. stk. 1, i det omfang forordninger og direktiver udstedt i medfør
af EUF-traktatens artikel 103 ikke er til hinder herfor.
Stk. 3. Den bistand, som ydes Europa-Kommissionen og andre medlemsstater i henhold til forordninger og
direktiver udstedt i medfør af traktatens artikel 103, ydes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
§ 24 a. Sagen kan indbringes for retten af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
når afgørelsen om overtrædelse af konkurrencereglerne har været behandlet af Konkurrenceankenævnet.
Stk. 2. Indbringer den, som afgørelsen retter sig mod, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens eller Konkurrenceankenævnets afgørelse for retten, jf. § 20,
stk. 3, afgøres spørgsmålet om pålæggelse af en civil bøde under denne sag.
Stk. 3. Sagen kan uanset stk. 1 indbringes for retten af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, når fristen for at klage til Konkurrenceankenævnet eller for indbringelse for domstolene
er udløbet, uden at klage eller indbringelse er sket, jf. § 20, stk. 2, 1. pkt.,
og stk. 3, eller hvis sagen vedrører en civil bøde efter § 23, stk. 3.
§ 24 a er indsat ved § 1.44 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 24 b. Tredjemand, der kan blive draget strafferetligt til ansvar for den
overtrædelse, som sagen angår, kan ikke indtræde som part i sagen efter
retsplejelovens § 251.
Stk. 2. Tredjemand, der kan blive draget strafferetligt til ansvar for
den overtrædelse, som sagen angår, kan indtræde i sagen for at varetage sine interesser, uanset om den
pågældende støtter en af parterne i sagen. Retsplejelovens
§ 252, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Retten beskikker efter anmodning en advokat
for den pågældende. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder det samme som
i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces,
jf. retsplejelovens kapitel 31.
§ 24 b er indsat ved § 1.44 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
§ 24 c. En civil bøde skal betales til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter anmodning fra den
domfældte tillade henstand med eller afdragsvis betaling af en civil bøde.
Stk. 3. Betales en civil bøde ikke, inddrives den
af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan tillade henstand med
eller afdragsvis betaling af civile bøder.
Stk. 5. En civil bøde tilfalder statskassen.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan efter forhandling med skatteministeren
fastsætte bestemmelser om opkrævning og inddrivelse af civile bøder, herunder om den administrative
behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af civile bøder.
§ 24 c er indsat ved § 1.44 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
Kapitel 9 a: (Ophævet)
Kapitel 9 a er ophævet ved § 19.2 i
lov nr. 1541 af 13.12.2016 fra d. 27.12.2016. Hidtidig formulering:
Civilretlig forældelse
§ 25. (Ophævet).
§ 25, stk. 1 er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010. I § 25, stk. 1, ændres »EF-traktatens
artikel 81 og 82« til: »EUF-traktatens artikel 101 og 102«.
§ 25 er ophævet ved § 19.2 i
lov nr. 1541 af 13.12.2016 fra d. 27.12.2016. Hidtidig formulering:
En fordringshavers krav på erstatning som følge af en overtrædelse af bestemmelserne
i denne lov eller EUF-traktatens artikel 101 og 102 forældes efter reglerne i forældelsesloven.
Stk. 2. Forældelseslovens § 21, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på fordringer
som omhandlet i stk. 1, hvis fordringshaver har indgivet klage til Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen i en sag om overtrædelse af bestemmelser som anført i stk.
1 og klagen indgår i styrelsens behandling af sagen.
Stk. 3. Indbringes sagen for Konkurrenceankenævnet, finder forældelseslovens § 21,
stk. 2, tilsvarende anvendelse på fordringer som omhandlet i stk. 1, hvis fordringshaver
1) har indbragt sagen for Konkurrenceankenævnet eller 2) er indtrådt som biintervenient
i ankesagen.
Kapitel 9 b: (Ophævet)
Kapitel 9 b er indsat ved § 1.23 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010.
Kapitel 9 b er ophævet ved § 19.2 i
lov nr. 1541 af 13.12.2016 fra d. 27.12.2016. Hidtidig formulering:
Gruppesøgsmål
§ 26. (Ophævet).
§ 26 er indsat ved § 1.23 i
lov nr. 495 af 12.05.2010 fra d. 01.10.2010.
§ 26 er ophævet ved § 19.2 i
lov nr. 1541 af 13.12.2016 fra d. 27.12.2016. Hidtidig formulering:
Dersom flere personer har erstatningskrav som følge af overtrædelser af denne lov
eller EUF-traktatens artikel 101 og 102, kan Forbrugerombudsmanden udpeges som grupperepræsentant
i et gruppesøgsmål herom, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.
Kapitel 10: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
m.v.
§ 27. Loven træder i kraft den 1. januar 1998. Dog træder
bestemmelserne i § 14, stk. 3, og § 15
i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. Ved lovens ikrafttrædelse ophæves konkurrenceloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993, samt lov om kontrol med overholdelsen
af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om monopoler og konkurrencebegrænsninger,
jf. lovbekendtgørelse nr. 449 af 10. juni 1991. En godkendelse, som er meddelt efter
konkurrencelovens § 14, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993,
bevarer sin gyldighed, indtil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen måtte træffe afgørelse
om at tilbagekalde godkendelsen, jf. dog stk. 6. Afgørelsen træffes efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 3. Sager efter konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 114 af 10. marts 1993, der ikke er færdigbehandlede ved lovens ikrafttrædelse,
bortfalder. Dette gælder dog ikke klagesager samt sager, der verserer ved Konkurrenceankenævnet.
Stk. 4. Konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser
og samordnet praksis, som består på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, og som
er forbudt i medfør af § 6, stk. 1, kan, hvis de anmeldes inden
den 1. juli 1998 med henblik på en fritagelse efter § 8, opretholdes
indtil 3 måneder efter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet afgørelse
i sagen, uanset at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddeler afslag. Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen kan forlænge fristen på 3 måneder.
Stk. 5. (Ophævet).
Stk. 6. De administrative regler, der er fastsat
i medfør af § 7, nr. 2, i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 10.
marts 1993, forbliver i kraft, indtil nye regler eventuelt fastsættes efter § 4,
stk. 3, i lov om mærkning og skiltning med pris m.v. som affattet ved denne lovs
§ 28, nr. 1. Administrationen af de hidtil gældende regler som
nævnt i 1. pkt. overføres til Forbrugerstyrelsen. Forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af de hidtil gældende regler som nævnt i 1. pkt. straffes med bøde.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
§ 27, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.24 i lov nr. 495 af
12.05.2010 fra d. 01.01.2011. I § 27, stk. 2, 2. pkt., indsættes
efter »godkendelsen«: », jf. dog stk. 6«.
§ 28. (Ophævet).
§ 28 er ophævet som
følge af, at lovbekendtgørelse nr. 456 af 17. juni 1991, som ændret ved lov nr.
429 af 1. juni 1994, er ophævet. Hidtidig formulering:
§ 28. I lov om mærkning og skiltning med
pris m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 17. juni 1991, som ændret ved lov nr.
429 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes som stk. 3:
Stk. 3. Inden for vare- og tjenesteydelsesområder, hvor det må antages at
være af særlig betydning som prisvejledning for forbrugerne, kan Forbrugerstyrelsen
fastsætte regler om fakturering og anden dokumentation for prisberegningen.
2. Efter § 9 indsættes:
§ 10. På vare- og tjenesteydelsesområder af særlig betydning for forbrugerne
kan Forbrugerstyrelsen gennemføre og offentliggøre sammenlignende undersøgelser
af priser, rabatter og bonus m.v.
§ 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Erhvervsministeriet, den 3. november 2024
Morten Bødskov
/ Katrine Lapp
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1/EU af 11. december 2018
om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve
konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked, EU-Tidende
2019, nr. L 11, side 3.
Fodnoten til lovens titel er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 207 af 15.02.2021
fra d. 04.03.2021.
Advokat Jørgen U. Grønborg