Patentloven1)2)
Lovændringer
Kapitel 1: Almindelige bestemmelser, §§ 1-6
Kapitel 2: Patentansøgninger og deres behandling m.v., §§ 7-27
Kapitel 3: Internationalt patentansøgning, §§ 28-38
Kapitel 4: Patentets omfang og gyldighedstid, §§ 39-40
Kapitel 5: Betaling af årsgebyrer, §§ 41-42
Kapitel 6: Licens, overdragelse m.v., §§ 43-50
Kapitel 7: Patentets ophør, administrativ omprøvning m.v., §§ 51-55
a
Kapitel 8: Pligt til at give oplysning om patent, § 56
Kapitel 9: Straf- og erstatningsansvar m.v., §§ 57-65 a
Kapitel 10: Forskellige bestemmelser, §§ 66-74 a
Kapitel 10 A: Europæisk patent, §§ 75-90
Kapitel 10 B: Supplerende beskyttelsescertifikater, § 91
Kapitel 10 C: §§ 92-97 - (ophævet før ikrafttræden)
Kapitel 10 D: Gebyrer, §§ 98-106
Kapitel 11: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Lovændringer
Lovbekg. nr. 1136 af 16.11.2004 , som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 1430 af 21.12.2005 (Implementering af EF-direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen
af intellektuelle rettigheder) fra d. 01.01.2006.
§ 33 i lov nr.
538 af 08.06.2006 (Politi- og domstolsreform) fra d. 01.01.2007.
§ 1 i
lov nr. 546 af 08.06.2006 (Ratifikation af ændringer i den europæiske patentkonvention)
fra d. 01.07.2006.
§ 1 i
lov nr. 399 af 30.04.2007 (Indførelse af regler for tilladte handlinger foretaget
i forbindelse med opnåelse af markedsføringstilladelser for lægemidler m.v.) fra
d. 01.07.2007
Bekg. 260 af 22.04.2008
(Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 1, nr. 10 og 11 i lov om ændring af patentloven,
designloven, varemærkeloven og brugsmodelloven)
fra d. 01.05.2008.
§ 3 i
lov nr. 1404 af 27.12.2008 (Styrket indsats mod piratkopiering m.v.) fra d. 01.01.2009.
Nu lovbekg.
nr. 91 af 28.01.2009, som ændret ved
§ 20 i lov nr.
579 af 01.06.2010 (Styrkelse af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, præcisering
af krav til styring og indretning af finansielle virksomheder m.v. og ændring af
regler om egnethed og hæderlighed m.v.) fra
d. 01.07.2010.
§ 1 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 (Gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling
m.v.) fra d. 01.02.2012.
Nu lovbekg.
nr. 108 af 24.01.2012, som ændret ved
§ 29 i
lov nr. 639 af 12.06.2013 (Konsekvensændringer i lyset af lov om
offentlighed i forvaltningen og af ændringer i forvaltningsloven og retsplejeloven)
fra d. 01.01.2014.
§ 5 i
lov nr. 551 af 02.06.2014 (Lov om en fælles patentdomstol m.v.) fra
d. 03.06.2014.
§ 3 i
lov nr. 309 af 28.03.2015 (Styrket indsats mod piratkopiering ved
etablering af en håndhævelsesenhed m.v.) fra d. 01.04.2015. Erhvervs- og vækstministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, nr. 1 og 7.
Nu lovbekg. nr. 191
af 01.03.2016, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 1548
af 13.12.2016.
Nu lovbekg. nr. 221
af 26.02.2017, som ændret ved
§ 3 i lov
nr. 1533 af 18.12.2018 (Behandling af ansøgninger, registreringshindringer,
gengivelse af varemærker, varer i transit, overførsel af gebyrindtægter m.v.)
fra d. 01.01.2019.
Nu lovbekg. nr. 90
af 29.01.2019, som ændret ved
§ 5 i lov
nr. 243 af 07.03.2023 (Implementering af mobilitetsdirektivet m.v.)
fra et tidspunkt, der fastsættes af erhvervsministeren.
Kapitel 1: Almindelige bestemmelser
§ 1. Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes
industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse
med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå
eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske
områder.
Stk. 2. Som opfindelser anses især ikke, hvad
der alene udgør
1) opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske metoder,
2) kunstneriske frembringelser,
3) planer, regler eller metoder for intellektuel virksomhed, for spil eller for
erhvervsvirksomhed eller programmer for datamaskiner,
4) fremlæggelse af information.
Stk. 3. Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk
behandling eller til diagnosticering, som anvendes på mennesker eller dyr, anses
heller ikke som opfindelser. Dette er ikke til hinder for, at der meddeles patent
på produkter, herunder stoffer og stofblandinger, til brug i disse fremgangsmåder.
Stk. 4. Patent meddeles ikke på plantesorter
eller dyreracer. Patent kan dog meddeles på opfindelser, hvis genstand er planter
eller dyr, hvis opfindelsens udøvelse ikke er teknisk begrænset til en bestemt plantesort
eller dyrerace. Med plantesort forstås i denne lov en plantesort som defineret i
artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse.
Stk. 5. Patent meddeles ikke på væsentligt biologiske
fremgangsmåder til fremstilling af planter eller dyr. Med væsentligt biologisk fremgangsmåde
forstås i denne lov en fremgangsmåde, der i sin helhed beror på naturlige fænomener
som krydsning eller udvælgelse. Patent kan dog meddeles på mikrobiologiske fremgangsmåder
eller andre tekniske fremgangsmåder eller et produkt, der er frembragt ved sådanne
fremgangsmåder. Med mikrobiologisk fremgangsmåde forstås i denne lov enhver fremgangsmåde,
der udnytter et mikrobiologisk materiale, udføres på et mikrobiologisk materiale
eller frembringer et mikrobiologisk materiale.
Stk. 6. Opfindelser kan være patenterbare, også
selvom de vedrører et produkt, der består af eller indeholder biologisk materiale,
eller vedrører en fremgangsmåde til fremstilling, bearbejdning eller anvendelse
af biologisk materiale. Biologisk materiale, der er isoleret fra sit naturlige miljø
eller frembragt ved hjælp af en teknisk fremgangsmåde, kan være genstand for en
opfindelse, også selvom det i forvejen findes i naturen. Med biologisk materiale
forstås i denne lov materiale, som indeholder genetisk information, og som kan reproducere
sig selv eller kan reproduceres i et biologisk system.
§ 1 a. Det menneskelige legeme på alle de forskellige stadier af dets
opståen og udvikling og den blotte opdagelse af en del af det, herunder en sekvens
eller delsekvens af et gen, kan ikke udgøre patenterbare opfindelser.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en del af det menneskelige
legeme, der er isoleret herfra eller på anden måde fremstillet ved en teknisk fremgangsmåde,
herunder en sekvens eller delsekvens af et gen, udgøre en patenterbar opfindelse,
selv om en sådan del i sin opbygning er identisk med opbygningen i en naturligt
forekommende del.
§ 1 b. Patent meddeles ikke på opfindelser, hvis kommercielle udnyttelse
ville stride mod sædelighed eller offentlig orden.
Stk. 2. En udnyttelse skal ikke anses for at
stride mod sædelighed eller offentlig orden alene af den grund, at udnyttelsen er
forbudt ved en lov eller administrativ forskrift.
Stk. 3. I medfør af stk. 1, kan der blandt
andet ikke meddeles patent på
1) fremgangsmåder til kloning af mennesker,
2) fremgangsmåder til ændring af den genetiske identitet hos menneskets kønsceller,
3) anvendelse af menneskelige embryoner til industrielle eller kommercielle formål
og
4) fremgangsmåder til ændring af dyrs genetiske identitet, som kan påføre dem
lidelser, der ikke er begrundet i en væsentlig medicinsk nytteværdi for mennesker
eller dyr, samt dyr frembragt ved sådanne fremgangsmåder.
§ 2. Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold
til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller
sig væsentligt derfra.
Stk. 2. Som kendt anses alt, hvad der er blevet
almindeligt tilgængeligt gennem skrift, foredrag, udnyttelse eller på anden måde.
Ligeledes anses indholdet i en før patentansøgningens indleveringsdag her i landet
indleveret patentansøgning som kendt, såfremt denne ansøgning bliver almindeligt
tilgængelig i overensstemmelse med reglerne i § 22. Det samme
gælder indholdet i en før patentansøgningens indleveringsdag her i landet indleveret
ansøgning om registrering af brugsmodel, hvis denne ansøgning bliver almindeligt
tilgængelig i overensstemmelse med reglerne for brugsmodeller. Kravet i stk. 1 om,
at opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra det kendte, gælder dog ikke i forhold
til indholdet af sådanne ansøgninger.
Stk. 3. Bestemmelser om, at ansøgning, som omhandles
i kapitel 3, ved anvendelse af reglen i stk. 2 i visse
tilfælde skal have samme virkning som en her i landet indgivet patentansøgning,
er fastsat ved §§ 29 og 38.
Stk. 4. Betingelsen i henhold til stk. 1, hvorefter
opfindelser skal være nye, er ikke til hinder for, at patent meddeles på kendte
stoffer eller stofblandinger til anvendelse i de i § 1, stk.
3, nævnte fremgangsmåder, såfremt anvendelsen af stoffet eller blandingen
ikke er kendt ved nogen af disse fremgangsmåder.
Stk. 5. Betingelsen i stk. 1, hvorefter opfindelser
skal være nye, er ligeledes ikke til hinder for, at der meddeles patent på de stoffer
eller stofblandinger, der er nævnt i stk. 4 i overensstemmelse med fremgangsmåderne
efter § 1, stk. 3, hvis der er tale om en specifik anvendelse
af stoffet eller stofblandingen og denne specifikke anvendelse ikke er kendt ved
nogen af disse fremgangsmåder.
Stk. 6. Patent kan dog meddeles på en opfindelse,
uanset at den inden for de sidste 6 måneder før ansøgningens indlevering er blevet
almindeligt tilgængelig, når dette er en følge af
1) et åbenbart misbrug i forhold til ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret
hidrører, eller
2) at ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører, har forevist opfindelsen
på sådan officiel eller officielt anerkendt international udstilling, som omhandles
i den i Paris den 22. november 1928 indgåede konvention om internationale udstillinger.
§ 2, stk. 5 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 399 af 30.04.2007 fra d. 01.07.2007. Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 3.
Den ved patent opnåede eneret indebærer, at andre end patenthaveren ikke
uhjemlet må udnytte opfindelsen ved
1) at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller anvende et produkt, der er
genstand for patent, eller importere eller besidde produktet med sådant formål,
eller
2) at anvende en fremgangsmåde, der er genstand for patent, eller udbyde den til
anvendelse her i landet, såfremt den, der udbyder fremgangsmåden, ved, eller omstændighederne
gør det åbenbart, at fremgangsmåden ikke må anvendes uden patenthaverens samtykke,
eller
3) at udbyde, bringe i omsætning eller anvende et produkt, som er fremstillet
ved en fremgangsmåde, der er genstand for patent, eller importere eller besidde
produktet med sådant formål.
Stk. 2. Eneretten indebærer ligeledes, at andre
end patenthaveren ikke uhjemlet må udnytte opfindelsen ved at levere eller tilbyde
nogen, som ikke er berettiget til at udnytte opfindelsen, midler til at udøve denne
her i landet, såfremt disse midler vedrører et væsentligt element i opfindelsen
og leverandøren eller tilbudsgiveren ved, eller det efter omstændighederne er åbenbart,
at de er egnede og bestemt til sådan anvendelse. Er midlet en i handelen almindeligt
forekommende vare, gælder dette dog kun, såfremt den, der leverer eller tilbyder
at levere midlet, tilskynder modtageren til at begå handlinger som nævnt i stk.
1. Ved anvendelsen af bestemmelserne i 1. og 2. pkt. anses personer, der udfører
handlinger som nævnt i stk. 3, nr. 1, 3, 4 eller 5, ikke for berettigede til at
udnytte opfindelsen.
Stk. 3. Eneretten omfatter ikke
1) handlinger, der udføres i ikke-erhvervsmæssigt øjemed,
2) handlinger angående produkter, som af patenthaveren eller med dennes samtykke
er bragt i omsætning her i landet eller i et andet land indenfor Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS),
3) handlinger, som udføres i forsøgsøjemed i forbindelse med genstanden for den
patenterede opfindelse,
4) handlinger, der er afgrænset til genstanden for den patenterede opfindelse,
som er nødvendige for at kunne opnå en markedsføringstilladelse for et lægemiddel
til mennesker eller dyr i EU, i en EU-medlemsstat eller i andre lande, eller
5) tilberedning i et apotek af et lægemiddel efter lægerecept i individuelle tilfælde
eller handlinger, der vedrører det således fremstillede lægemiddel.
§ 3, stk. 2, 3. pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 399 af 30.04.2007 fra d. 01.07.2007. Hidtidig formulering af § 3, stk. 2,
3. pkt.:
Ved anvendelsen af bestemmelserne i 1. og 2. pkt. anses personer, der udfører
handlinger som nævnt i stk. 3, nr. 1, 3 eller 4, ikke for berettigede til at udnytte
opfindelsen.
§ 3, stk. 3, nr. 4 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 399 af 30.04.2007fra d. 01.07.2007. Nr. 4 bliver herefter nr. 5.
§ 3, stk. 3, nr. 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012. I § 3, stk. 3, nr. 3, udgår »eller«.
§ 3, stk. 3, nr. 4 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012. I § 3, stk. 3, nr. 4, indsættes
efter »lande,«: »eller«.
§ 3 a. Den beskyttelse, der er knyttet til et patent på et biologisk
materiale, som i kraft af opfindelsen har bestemte egenskaber, omfatter ethvert
biologisk materiale, der er fremstillet ud fra dette biologiske materiale ved reproduktion
eller formering i identisk eller differentieret form, og som har de samme egenskaber.
Stk. 2. Den beskyttelse, der er knyttet til
et patent på en fremgangsmåde til fremstilling af et biologisk materiale, som i
kraft af opfindelsen har bestemte egenskaber, omfatter det biologiske materiale,
der direkte fremstilles ved denne fremgangsmåde, samt ethvert biologisk materiale,
der er fremstillet ud fra det direkte fremstillede biologiske materiale ved reproduktion
eller formering i identisk eller differentieret form, og som har de samme egenskaber.
Stk. 3. Den beskyttelse, der er knyttet til
et patent på et produkt, som indeholder eller består af genetisk information, omfatter
ethvert materiale, hvori produktet indgår, og hvori den genetiske information er
indeholdt og udøver sin funktion, jf. dog § 1 a.
Stk. 4. Beskyttelsen efter stk. 1, 2 og 3,
omfatter ikke biologisk materiale, der er fremstillet ved reproduktion eller formering
af et biologisk materiale, som er markedsført på en medlemsstats område af patenthaveren
eller med dennes samtykke, hvis denne reproduktion eller formering er foretaget
som et nødvendigt led i den anvendelse, hvortil det biologiske materiale er markedsført,
forudsat at det fremstillede materiale ikke efterfølgende anvendes til yderligere
reproduktion eller formering.
§ 3 b. Uanset bestemmelserne i § 3 a, stk. 1–3, indebærer salg
eller anden form for markedsføring af formeringsmateriale fra planter, som foretages
af patenthaveren eller med dennes samtykke, til en landbruger til landbrugsmæssige
formål, at landbrugeren har tilladelse til selv at anvende sit høstudbytte til reproduktion
eller formering på sin egen bedrift, idet dog omfanget af og vilkårene for dette
er anført i artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse.
Stk. 2. Uanset bestemmelserne i
§ 3 a, stk. 1–3, indebærer salg eller anden form for markedsføring
af avlsdyr eller andet animalsk reproduktionsmateriale, som foretages af patenthaveren
eller med dennes samtykke, til en landbruger, at landbrugeren har tilladelse til
at anvende dyret eller andet animalsk reproduktionsmateriale til egne landbrugsformål,
men ikke til at sælge det i forbindelse med eller med henblik på reproduktion i
kommercielt øjemed. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestemmelser for omfanget
af og vilkårene for landbrugerens anvendelse af sådanne avlsdyr og animalske reproduktionsmaterialer
til egne landbrugsformål.
§ 3 b, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012. I
§ 3 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »patenter« til: »avlsdyr og animalske reproduktionsmaterialer«.
§ 4. Den, som, da patentansøgningen blev indleveret, her i landet erhvervsmæssigt
udnyttede opfindelsen, må uanset et meddelt patent fortsætte udnyttelsen med bibeholdelse
af dennes almindelige karakter, såfremt udnyttelsen ikke udgjorde et åbenbart misbrug
i forhold til ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører. Sådan ret til udnyttelse
tilkommer under tilsvarende forudsætninger også den, som havde truffet væsentlige
foranstaltninger til erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet.
Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede ret kan kun overgå
til andre sammen med den virksomhed, hvori den er opstået, eller hvori udnyttelsen
var tilsigtet.
§ 5. Uanset at der er meddelt patent på en opfindelse, må andre end
patenthaveren udnytte opfindelsen ved brugen af et udenlandsk køretøj, fartøj eller
luftfartøj under det pågældende samfærdselsmiddels midlertidige eller tilfældige
tilstedeværelse her.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren
kan bestemme, at reservedele og tilbehør til luftfartøjer uanset et meddelt patent
må indføres og anvendes her til reparation af luftfartøjer hjemmehørende i en fremmed
stat, der indrømmer tilsvarende rettigheder for danske luftfartøjer.
§ 6. Ansøgning om patent på en opfindelse, der tidligst
12 måneder før ansøgningsdagen er angivet i en ansøgning, som angår patent eller
brugsmodelregistrering her i landet eller patent, opfindercertifikat eller brugsmodelbeskyttelse
i et andet land, som er tilsluttet Pariserkonventionen af 20. marts 1883 om beskyttelse
af industriel ejendomsret, skal i forhold til § 2, stk. 1, 2, 4
og 5, samt § 4 på begæring anses
for indleveret samtidig med den tidligere ansøgning. Den samme ret til prioritet
gælder, selv om ansøgningen om beskyttelse ikke hidrører fra et land, der er tilsluttet
konventionen, når en tilsvarende prioritet fra en dansk patentansøgning eller brugsmodelansøgning
i kraft af bilateral eller multilateral aftale indrømmes i det land, hvor den tidligere
ansøgning blev indleveret, og dette sker på betingelser og med virkninger, der i
det væsentlige stemmer overens med konventionen.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren
fastsætter de nærmere vilkår for retten til at gøre sådan prioritet gældende.
§ 6, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 399 af 30.04.2007 fra d. 01.07.2007. I § 6, stk. 1, ændres »og
4« til: », 4 og 5«.
Kapitel 2: Patentansøgninger og deres
behandling m.v.
§ 7.
Patentmyndigheden her i landet er Patent- og Varemærkestyrelsen, der ledes af en
direktør, og Ankenævnet for Patenter og Varemærker (Patentankenævnet). Ved patentmyndigheden
forstås i denne lov patentmyndigheden her i landet, medmindre andet er angivet.
Stk. 2. Ankenævnet for Patenter og Varemærker
nedsættes af erhvervs- og vækstministeren til behandling af klager over styrelsens
afgørelser, jf. §§ 25 og 67, samt klager
over afgørelser efter designloven,
varemærkeloven m.v. Patentankenævnet består af
indtil 18 medlemmer, der udnævnes for 5 år ad gangen. 2 af medlemmerne, heraf formanden,
skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes til landsdommer,
mens nævnet i øvrigt skal sammensættes således, at medlemmerne tilsammen besidder
den bedst mulige sagkundskab vedrørende patenter,
design, varemærker samt på områder, der i henhold til lovgivningen i øvrigt er henlagt
under ankenævnets kompetence. De skal have afgangseksamen fra Danmarks Tekniske
Universitet, anden højere læreanstalt eller på anden vis have erhvervet den fornødne
sagkundskab.
Stk. 3. Formanden bestemmer under hensyn til
den enkelte sags beskaffenhed, hvem og hvor mange af nævnets medlemmer, der skal
deltage i sagens behandling.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler for ankenævnets virksomhed, herunder regler om sagsbehandlingen og
regler om, at klageren skal betale gebyr for at få behandlet en klage.
§ 7, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.4 i
lov nr.1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012. I
§ 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om mønstre« til: »designloven«, og i
2. pkt. ændres »mønstre« til: »design«.
§ 7, stk. 2, 3. pkt. er ændret ved §
1.5 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012. I § 7, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »Højskole« til: »Universitet«.
§ 8. Ansøgning om patent indleveres til patentmyndigheden eller i de
i kapitel 3 nævnte tilfælde til patentmyndigheden i fremmed
stat eller til en international organisation.
Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse
af opfindelsen omfattende tegninger, når sådanne er nødvendige, samt en bestemt
angivelse af, hvad der søges beskyttet ved patentet (patentkrav). Den omstændighed,
at opfindelsen angår en kemisk forbindelse, medfører ikke, at en bestemt anvendelse
skal angives i patentkravet. Beskrivelsen skal være så tydelig, at en fagmand på
grundlag deraf kan udøve opfindelsen. En opfindelse, som vedrører eller indebærer
brugen af biologisk materiale, skal i de tilfælde, som er angivet i
§ 8 a, kun anses for tilstrækkelig tydeligt angivet, såfremt betingelserne
i § 8 a tillige er opfyldt.
Stk. 3. Ansøgningen skal endvidere indeholde
et sammendrag af beskrivelse og patentkrav. Sammendraget skal alene tjene som teknisk
information og må ikke tillægges betydning i andre henseender.
Stk. 4. I ansøgningen skal opfinderens navn angives.
Søges patent af en anden end opfinderen, skal det fremgå af ansøgningen, at ansøgeren
har ret til opfindelsen, og at opfinderen er informeret om, at der søges patent
på opfindelsen. Patentmyndigheden kan dog kræve yderligere dokumentation for ansøgerens
ret til opfindelsen.
Stk. 5. Ansøgeren skal betale det fastsatte ansøgningsgebyr.
For patentansøgning skal også betales det fastsatte årsgebyr for hvert gebyrår,
som påbegyndes, inden ansøgningen endeligt afgøres. Årsgebyret omfatter 1 år og
regnes første gang fra den dag, da ansøgningen blev indleveret, og derefter fra
den tilsvarende dag i kalenderåret.
§ 8 a. Skal der ved udøvelsen af opfindelsen anvendes biologisk materiale,
som hverken er almindeligt tilgængeligt eller kan beskrives således i ansøgningens
akter, at en fagmand på grundlag af disse kan udøve opfindelsen, skal en prøve af
det biologiske materiale deponeres senest den dag, da ansøgningen bliver indleveret.
Prøven skal herefter fortløbende være deponeret således, at den, som ifølge denne
lov er berettiget til at få udleveret en prøve, kan få udleveret prøven i Danmark.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestemmelser om, hvor deponering kan foretages.
Stk. 2. Ophører en deponeret prøve med at være
levedygtig, eller kan en prøve af andre grunde ikke udleveres, skal denne erstattes
med en ny prøve af samme biologiske materiale inden for den frist og i øvrigt i
overensstemmelse med de regler, der fastsættes af erhvervs- og vækstministeren.
Den nye deponering anses for foretaget allerede fra den dag, da den tidligere deponering
blev foretaget.
§ 8 b. Patent- og Varemærkestyrelsen tildeler ansøgningen en indleveringsdag,
hvis
1) der foreligger en tilkendegivelse af, at det indleverede materiale er en ansøgning,
2) det indleverede materiale muliggør, at ansøgerens identitet kan fastlægges,
eller at ansøgeren kan kontaktes, og
3) det indleverede materiale indeholder en beskrivelse.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler for ansøgerens mulighed for efterfølgende at få tildelt en indleveringsdag,
hvor kravene i stk. 1 ikke er opfyldt.
Stk. 3. Hvis kravene i stk. 1 ikke er
opfyldt, giver Patent- og Varemærkestyrelsen ansøgeren en frist på 2 måneder til
opfyldelse heraf.
§ 9. Såfremt ansøgeren fremsætter begæring herom og betaler det fastsatte
gebyr, skal patentmyndigheden i overensstemmelse med regler, der fastsættes af erhvervs-
og vækstministeren, foranledige, at ansøgningen nyhedsundersøges hos en international
nyhedsundersøgende myndighed i henhold til bestemmelserne i artikel 15, stk. 5,
i den i Washington den 19. juni 1970 indgåede patentsamarbejdstraktat.
§ 10. I samme ansøgning må ikke søges patent på to eller flere af hinanden
uafhængige opfindelser.
§ 11. Søges patent på en opfindelse, som fremgår af en af ansøgeren
tidligere indleveret patentansøgning, der ikke er endeligt afgjort, skal den senere
ansøgning på ansøgerens begæring og på de af erhvervs- og vækstministeren fastsatte
vilkår anses som indleveret på det tidspunkt, da de akter, hvoraf opfindelsen fremgår,
indkom til patentmyndigheden.
§ 12. Patent- og Varemærkestyrelsen kan opfordre ansøgeren til at udpege
en i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) bosat fuldmægtig, som kan
repræsentere ansøgeren i alt vedrørende ansøgningen. Fuldmægtigens navn og adresse
skal indføres i patentregistret.
§ 13. En ansøgning om patent må ikke ændres således, at patent søges
på noget, som ikke fremgik af ansøgningen, da denne blev indleveret.
§ 14. (Ophævet).
§ 15. Har ansøgeren ikke iagttaget de om ansøgningen givne forskrifter,
eller finder patentmyndigheden, at der af andre grunde er noget til hinder for at
imødekomme ansøgningen, skal ansøgeren underrettes herom og opfordres til inden
en nærmere angiven frist at udtale sig eller berigtige ansøgningen. Patentmyndigheden
kan dog uden at høre ansøgeren foretage de ændringer i sammendraget, som den finder
nødvendigt.
Stk. 2. Undlader ansøgeren inden fristens udløb
at afgive den begærede udtalelse eller at træffe foranstaltninger til berigtigelse
af ansøgningen, henlægges denne. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal indeholde oplysning
herom.
Stk. 3. Behandlingen af ansøgningen genoptages
dog, hvis ansøgeren inden 4 måneder efter udløbet af den fastsatte frist fremkommer
med sine ytringer eller træffer foranstaltninger til berigtigelse af ansøgningen
samt betaler det fastsatte genoptagelsesgebyr.
Stk. 4. Betales der ikke årsgebyr efter §§ 8, 41 og 42, henlægges
ansøgningen uden forudgående underretning. Behandlingen af en af denne grund henlagt
ansøgning kan ikke genoptages.
§ 16. Finder patentmyndigheden, også efter at ansøgerens besvarelse
er indkommet, noget til hinder for at imødekomme ansøgningen, og har ansøgeren haft
lejlighed til at udtale sig om hindringen, skal ansøgningen afslås, medmindre patentmyndigheden
finder grund til på ny at give ansøgeren opfordring som omhandlet i
§ 15, stk. 1.
§ 17. Påstår nogen over for patentmyndigheden, at han og ikke ansøgeren
er berettiget til opfindelsen, kan patentmyndigheden, hvis den finder spørgsmålet
tvivlsomt, opfordre ham til inden en nærmere angiven frist at anlægge retssag herom.
Efterkommes opfordringen ikke, kan påstanden lades ude af betragtning ved afgørelse
af patentansøgningen. Underretning herom skal gives i opfordringen.
Stk. 2. Er der anlagt sag om retten til en opfindelse,
på hvilken der søges patent, kan behandlingen af patentansøgningen stilles i bero,
indtil retssagen er endeligt afgjort.
§ 18. Godtgør nogen over for patentmyndigheden, at han og ikke ansøgeren
er berettiget til opfindelsen, skal patentmyndigheden overføre ansøgningen til ham,
såfremt han begærer det. Den, til hvem patentansøgningen således overføres, skal
betale nyt ansøgningsgebyr.
Stk. 2. Er der fremsat begæring om overførelse
af en patentansøgning, må ansøgningen ikke henlægges, afslås eller imødekommes,
før der er taget endelig stilling til begæringen.
§ 19. Er ansøgningen i overensstemmelse med forskrifterne,
og er intet fundet til hinder for meddelelse af patent, og er det konstateret, at
ansøgeren er enig i den tekst, hvormed patent vil kunne meddeles, sender patentmyndigheden
meddelelse til ansøgeren om, at patent kan meddeles mod betaling af det fastsatte
gebyr for publicering af patentskriftet.
Stk. 2. Efter at patentmyndigheden har sendt
meddelelse som nævnt i stk. 1, må patentkravene ikke ændres således, at patentbeskyttelsens
omfang udvides.
Stk. 3. Patentskriftet kan efter
ansøgerens anmodning herom publiceres på dansk eller på engelsk med patentkrav på
dansk.
Stk. 4. Gebyret for publicering af patentskriftet
skal betales inden 2 måneder efter, at patentmyndigheden har givet meddelelse efter
stk. 1. Sker dette ikke, henlægges ansøgningen. Behandlingen genoptages dog, hvis
ansøgeren inden 4 måneder efter udløbet af fristen betaler gebyret for patentmeddelelse
samt det fastsatte genoptagelsesgebyr.
§ 19, stk. 3 er indsat ved § 3.1 i
lov nr. 1404 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009
og finder anvendelse på ansøgninger, der er indleveret
den 1. januar 2009 eller senere.
§ 20. Når betingelserne i § 19 er opfyldt, skal
patentmyndigheden meddele patent og udfærdige patentbrev. Samtidig bekendtgøres
patentmeddelelsen.
Stk. 2. Patentskrift, som indeholder beskrivelse,
patentkrav og sammendrag, skal kunne fås hos patentmyndigheden samtidig med patentmeddelelsens
bekendtgørelse. Patentskriftet skal angive patenthaveren og opfinderen.
§ 21. Enhver er berettiget til over for patentmyndigheden at fremsætte
indsigelse mod et meddelt patent. Indsigelsen skal være begrundet og være kommet
frem til patentmyndigheden inden 9 måneder fra bekendtgørelsen af patentmeddelelsen.
Med indsigelsen skal følge det fastsatte gebyr.
Stk. 2. Indsigelse kan alene begrundes med,
at patentet er meddelt, uanset at
1) betingelserne i §§ 1 - 2 ikke er opfyldt,
2) det angår en opfindelse, som ikke er så tydeligt beskrevet, at en fagmand på
grundlag af beskrivelsen kan udøve den, eller
3) dets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret.
Stk. 3. Patentmyndigheden bekendtgør, at indsigelse
er indleveret.
§ 22. Fra og med den dag, da patentet meddeles, skal akterne i ansøgningssagen
holdes tilgængelige for enhver.
Stk. 2. Når 18 måneder er forløbet fra ansøgningsdagen
eller, hvis der er begæret prioritet i henhold til § 6, fra den
dag, fra hvilken prioriteten er begæret, skal akterne, selv om patent ikke er meddelt,
holdes tilgængelige for enhver. Er der truffet beslutning om henlæggelse eller afslag,
må akterne dog ikke holdes tilgængelige, medmindre ansøgeren begærer genoptagelse,
påklager det meddelte afslag eller i henhold til §§ 72 eller
73 begærer genoprettelse af rettigheder.
Stk. 3. På begæring af ansøgeren skal sagens
akter gøres tilgængelige tidligere end foreskrevet i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Når akterne bliver tilgængelige i henhold
til stk. 2 eller 3, skal bekendtgørelse herom udfærdiges.
Stk. 5. Indeholder et dokument
forretningshemmeligheder, som ikke angår en opfindelse, på hvilken der søges eller
er meddelt patent, kan patentmyndigheden, når særlige grunde foreligger, på begæring
bestemme, at dokumentet helt eller delvis ikke skal være tilgængeligt. Er sådan
begæring indgivet, må dokumentet ikke gøres tilgængeligt, før afgørelse er truffet,
eller i det tidsrum, hvori afgørelsen kan påklages. Klage har opsættende virkning.
Stk. 6. Er en prøve af biologisk materiale deponeret
i henhold til § 8 a, har enhver ret til at få en prøve af materialet,
når akterne bliver tilgængelige i henhold til stk. 1, 2 eller 3. Efter meddelelsen
af patent kan udleveringen ske til enhver, der anmoder herom, uanset om patentet
er ophørt eller er kendt ugyldigt. Dette medfører dog ikke, at en prøve skal udleveres
til nogen, som efter bestemmelser fastsat i eller i medfør af lov ikke må befatte
sig med det deponerede materiale. En prøve skal heller ikke udleveres til nogen,
hvis det på grund af materialets farlige egenskaber antages, at være forbundet med
åbenbar fare, at vedkommende befatter sig med prøven.
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan ansøgeren begære,
at udlevering af en prøve i tiden, indtil patent er meddelt, kun kan ske til en
særlig sagkyndig. Hvis en ansøgning er blevet afslået, tilbagetaget eller anses
for tilbagetaget, kan ansøgeren begære, at en prøve af det deponerede materiale
i 20 år fra patentansøgningens indlevering, kun må udleveres til en særlig sagkyndig.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestemmelser om fremsættelse af begæring
om udlevering, om fristen for fremsættelse af sådanne begæringer og om, hvem der
kan benyttes som sagkyndig.
Stk. 8. Begæring om udlevering af prøven skal
fremsættes over for patentmyndigheden og indeholde en erklæring om at iagttage de
begrænsninger i brugen af prøven, som fremgår af regler, der fastsættes af erhvervs-
og vækstministeren. Såfremt prøven skal udleveres til en særlig sagkyndig, skal
erklæringen i stedet afgives af denne.
§ 23. Er indsigelse fremkommet, skal patenthaveren gøres bekendt med
indsigelsen og have lejlighed til at udtale sig om denne.
Stk. 2. Patentmyndigheden kan behandle en indsigelse,
selv om patentet er ophørt eller ophører i henhold til §§ 51
eller 54, selv om indsigelsen tages tilbage, eller selv om indsigeren
afgår ved døden eller mister evnen til at indgå retshandler.
Stk. 3. Patentmyndigheden kan erklære patentet
ugyldigt eller opretholde det i uændret eller ændret form. Hvis patentmyndigheden
finder, at patentet kan opretholdes i ændret form, og det er konstateret, at patenthaveren
er enig heri, ændres patentskriftet tilsvarende, efter at patenthaveren har betalt
det fastsatte gebyr for publicering heraf. Hos patentmyndigheden skal der kunne
fås eksemplarer af det ændrede patentskrift.
Stk. 4. Hvis patenthaveren ikke er enig i opretholdelsen
af patentet i ændret form eller ikke betaler gebyret for publicering af nyt patentskrift
rettidigt, erklæres patentet for ugyldigt.
Stk. 5. Patentmyndigheden bekendtgør afgørelsen
af indsigelsen. Klage over styrelsens endelige afgørelse af en patentansøgning
kan indgives til Ankenævnet for Patenter og Varemærker af ansøgeren. Patenthaveren
kan klage til Ankenævnet for Patenter og Varemærker, når et patent er anset for
ugyldigt, eller hvis Patent- og Varemærkestyrelsen finder, at patentet kan opretholdes
i ændret form efter indsigelse. Indsigeren kan klage til Ankenævnet for Patenter
og Varemærker, når et patent opretholdes i uændret form, eller hvis Patent- og Varemærkestyrelsen
finder, at patentet kan opretholdes i ændret form trods behørigt fremsat indsigelse.
Frafalder indsigeren sin klage, kan klagen alligevel prøves, når særlige grunde
hertil foreligger.
§ 23, stk. 2 er ændret ved § 5.1 i
lov nr. 551 af 02.06.2014 fra d. 03.06.2014. I § 23, stk. 2,
og § 53 b, stk. 5, 1. pkt., ændres »§§ 51, 54 eller
96« til: »§§ 51 eller 54«.
§ 24. Klage over styrelsens endelige afgørelse af en patentansøgning kan indgives til
Ankenævnet for Patenter og Varemærker af ansøgeren. Patenthaveren kan klage til
Ankenævnet for Patenter og Varemærker, når et patent er anset for ugyldigt, eller
hvis Patent- og Varemærkestyrelsen finder, at patentet kan opretholdes i ændret
form efter indsigelse. Indsigeren kan klage til Ankenævnet for Patenter og Varemærker,
når et patent opretholdes i uændret form, eller hvis Patent- og Varemærkestyrelsen
finder, at patentet kan opretholdes i ændret form trods behørigt fremsat indsigelse.
Frafalder indsigeren sin klage, kan klagen alligevel prøves, når særlige grunde
hertil foreligger.
Stk. 2. Afgørelser, hvorved en begæring om genoptagelse
i henhold til § 15, stk. 3, eller
§ 19, stk. 4, er afslået, eller hvorved begæring om overførelse i henhold
til § 18 er imødekommet, kan påklages af ansøgeren. Afgørelser,
hvorved en begæring om overførelse af ansøgningen er afslået, kan påklages af den,
der har fremsat begæringen.
Stk. 3. Afgørelser, hvorved begæring i henhold
til § 22, stk. 5, er afslået, kan påklages af den, der
har fremsat begæringen.
§ 24, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012. I § 24, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 19, stk. 3« til: »§ 19, stk. 4«.
§ 25. Klage efter § 24 indgives til Ankenævnet
for Patenter og Varemærker senest 2 måneder efter, at styrelsen har givet den pågældende
underretning om afgørelsen. Inden samme frist skal det herfor fastsatte gebyr betales.
Sker dette ikke, skal klagen afvises.
Stk. 2. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes
for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet
af styrelsen, som kan påklages til Ankenævnet for Patenter og Varemærker, kan ikke
indbringes for domstolene, forinden ankenævnets afgørelse foreligger, jf. dog §§ 52 og 53. Søgsmål til prøvelse af afgørelser,
hvorved Ankenævnet for Patenter og Varemærker afslår en ansøgning om patent eller
erklærer et patent ugyldigt, skal anlægges inden 2 måneder efter, at der er givet
den pågældende underretning om afgørelsen.
Stk. 4. Bestemmelsen i
§ 22, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til dokumenter, der indkommer
til Ankenævnet for Patenter og Varemærker.
§ 26. Bliver en ansøgning, som er tilgængelig for enhver, endeligt
afslået eller henlagt, skal bekendtgørelse herom udfærdiges.
§ 27. Meddelte patenter indføres i et patentregister, der føres af
patentmyndigheden.
Kapitel 3: International patentansøgning
§ 28. Ved international patentansøgning forstås
en ansøgning i henhold til den i Washington den 19. juni 1970 indgåede patentsamarbejdstraktat.
Stk. 2. International patentansøgning indleveres
til en patentmyndighed eller international organisation, som i henhold til traktaten
og gennemførelsesforskrifterne er berettiget til at modtage sådan ansøgning (modtagende
myndighed). Til patentmyndigheden her i landet kan en international patentansøgning
indleveres i overensstemmelse med regler, der fastsættes af erhvervs- og vækstministeren.
Ansøgeren skal til patentmyndigheden betale det for ansøgningen fastsatte gebyr.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§
29-38 finder anvendelse på internationale patentansøgninger,
som omfatter Danmark.
§ 29. En international patentansøgning, for hvilken den modtagende
myndighed har fastsat international indleveringsdag, har samme virkning som en her
i landet den pågældende dag indleveret patentansøgning. Bestemmelsen i
§ 2, stk. 2, 2. pkt., finder dog kun anvendelse, såfremt ansøgningen er
videreført i henhold til § 31.
§ 30. En international patentansøgning skal anses for tilbagetaget
for så vidt angår Danmark i de tilfælde, som omhandles i traktatens artikel 24,
stk. 1 i og ii.
§ 31. Ønsker ansøgeren at videreføre en international ansøgning
for Danmark, skal han inden 31 måneder fra den internationale indleveringsdag eller,
hvis prioritet begæres, fra prioritetsdagen til patentmyndigheden betale det fastsatte
gebyr samt indlevere en oversættelse til dansk eller engelsk af den internationale
ansøgning i det omfang, som erhvervs- og vækstministeren fastsætter, eller, såfremt
ansøgningen er affattet på dansk eller engelsk, en genpart af ansøgningen.
Stk. 2. Såfremt ansøgeren har betalt det fastsatte
gebyr inden de i stk. 1 fastsatte frister, kan den krævede oversættelse eller genpart
indleveres inden en yderligere frist på 2 måneder, mod at der betales et fastsat
tillægsgebyr inden udløbet af den yderligere frist.
Stk. 3. Opfylder ansøgeren ikke kravene i denne
paragraf, skal ansøgningen anses for tilbagetaget for så vidt angår Danmark.
§ 31, stk. 2 er ændret ved § 3.2 i
lov nr. 1404 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009
og finder anvendelse på internationale ansøgninger, der
videreføres for Danmark den 1. januar 2009 eller senere. Hidtidig formulering:
§ 31.
Ønsker ansøgeren at videreføre en international ansøgning for Danmark, skal han
inden 31 måneder fra den internationale indleveringsdag, eller hvis prioritet begæres
fra prioritetsdagen, til patentmyndigheden betale det fastsatte gebyr samt indlevere
en oversættelse til dansk af den internationale ansøgning i det omfang, som erhvervs-
og vækstministeren fastsætter, eller, såfremt ansøgningen er affattet på dansk,
en genpart af ansøgningen.
§ 32. (Ophævet).
§ 33. Når en international patentansøgning er videreført i henhold til
§ 31, finder bestemmelserne i kapitel 2 anvendelse
på ansøgningen og dens behandling med de afvigelser, der er fastsat i nærværende
paragraf og i §§ 34-37. Ansøgningen må kun
efter ansøgerens begæring optages til behandling forinden udløbet af de frister,
som gælder i henhold til § 31, stk. 1.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 12
kan først bringes til anvendelse fra det tidspunkt, hvor patentmyndigheden kan optage
ansøgningen til behandling.
Stk. 3. Bestemmelserne i
§ 22, stk. 2 og 3, finder anvendelse, allerede inden ansøgningen er videreført,
når ansøgeren har opfyldt sin forpligtelse i henhold til § 31
til at indlevere en oversættelse af ansøgningen, eller hvis ansøgningen er affattet
på dansk eller engelsk, når ansøgeren har indleveret en genpart af den til patentmyndigheden.
Stk. 4. Ved anvendelsen af §§
48, 56 og 60 anses en international
patentansøgning at være gjort tilgængelig for enhver, når den er gjort tilgængelig
i henhold til stk. 3.
Stk. 5. Opfylder patentansøgningen traktatens
krav med hensyn til form og indhold, skal den godkendes i så henseende.
§ 33, stk. 3 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012. I § 33, stk.
3, indsættes efter »på dansk«: »eller engelsk«.
§ 34. I en international patentansøgning må der ikke meddeles patent
eller gives afslag før efter udløbet af en af erhvervs- og vækstministeren fastsat
frist, medmindre ansøgeren har givet samtykke til, at ansøgningen afgøres forinden.
§ 35. Patentmyndigheden må ikke uden ansøgerens samtykke meddele patent
i en international patentansøgning eller offentliggøre den, før den er offentliggjort
af Det Internationale Bureau ved Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret
(WIPO) eller der er hengået 20 måneder fra den internationale indleveringsdag eller,
hvis prioritet begæres, fra prioritetsdagen.
§ 36. Har en del af en international patentansøgning ikke været genstand
for international nyhedsundersøgelse eller international forberedende patenterbarhedsprøvning,
fordi ansøgningen er blevet anset at omfatte to eller flere af hinanden uafhængige
opfindelser, og har ansøgeren ikke inden for den fastsatte frist betalt tillægsgebyr
i henhold til traktaten, skal patentmyndigheden undersøge, om bedømmelsen var rigtig.
Findes dette at være tilfældet, skal den pågældende del af ansøgningen anses for
tilbagetaget hos patentmyndigheden, medmindre ansøgeren betaler det fastsatte gebyr
inden 2 måneder efter, at patentmyndigheden har givet ham underretning om udfaldet
af undersøgelsen. Finder patentmyndigheden, at bedømmelsen ikke var rigtig, skal
den fortsætte behandlingen af ansøgningen i dens helhed.
Stk. 2. Ansøgeren kan påklage en afgørelse i
henhold til stk. 1, hvorved det er antaget, at en patentansøgning omfatter to eller
flere af hinanden uafhængige opfindelser. Bestemmelserne i § 25, stk.
1-3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Stadfæstes styrelsens afgørelse, regnes
fristen for betaling af gebyr i henhold til stk. 1, 2. pkt., fra den dag, da endelig
afgørelse foreligger.
§ 37. Har en del af en international patentansøgning ikke været genstand
for en international forberedende patenterbarhedsprøvning, fordi ansøgeren efter
krav fra den internationale prøvningsmyndighed har begrænset patentkravene, skal
den pågældende del af ansøgningen anses for tilbagetaget hos patentmyndigheden,
medmindre ansøgeren betaler det fastsatte gebyr inden 2 måneder efter, at patentmyndigheden
har anmodet herom under henvisning til begrænsningen i den foretagne prøvning.
§ 38. Har en modtagende myndighed afvist at fastsætte international
indleveringsdag for en international patentansøgning, eller har den besluttet, at
ansøgningen eller en begæring om, at ansøgningen skal omfatte Danmark, skal anses
for tilbagetaget, skal patentmyndigheden på ansøgerens begæring efterprøve rigtigheden
af afgørelsen. Det samme gælder en afgørelse fra Det Internationale Bureau, hvorefter
en ansøgning skal anses som tilbagetaget.
Stk. 2. Begæring om fornyet prøvelse i henhold
til stk. 1 skal fremsættes over for Det Internationale Bureau inden udløbet af en
af erhvervs- og vækstministeren fastsat frist. Ansøgeren skal inden udløbet af samme
frist i det omfang, som erhvervs- og vækstministeren fastsætter, indlevere en oversættelse
af ansøgningen til patentmyndigheden samt betale det fastsatte ansøgningsgebyr.
Stk. 3. Finder patentmyndigheden, at den modtagende
myndigheds eller Det Internationale Bureaus afgørelse er urigtig, skal patentmyndigheden
behandle ansøgningen i henhold til kapitel 2. Hvis international
indleveringsdag ikke er fastsat af den modtagende myndighed, skal ansøgningen anses
for indleveret den dag, som patentmyndigheden finder burde have været fastsat som
international indleveringsdag. Opfylder ansøgningen traktatens krav med hensyn til
form og indhold, skal den godkendes i så henseende.
Stk. 4. Bestemmelsen i
§ 2, stk. 2, 2. pkt., finder anvendelse på ansøgninger, som er optaget til behandling
i henhold til stk. 3, såfremt ansøgningen bliver almindeligt tilgængelig i henhold
til § 22.
Kapitel 4: Patentets omfang og gyldighedstid
§ 39. Patentbeskyttelsens omfang bestemmes af patentkravene.
Til forståelse af patentkravene kan vejledning hentes fra beskrivelsen.
§ 40. Et meddelt patent kan opretholdes, indtil 20 år er forløbet fra
den dag, patentansøgningen blev indleveret. For patent skal betales årsgebyr for
hvert gebyrår, som påbegyndes efter at patentet er meddelt.
Kapitel 5: Betaling af årsgebyrer
§ 41. Årsgebyret forfalder den sidste dag i den
måned, i hvilken gebyråret begynder. Årsgebyrerne for de første 2 gebyrår forfalder
dog først samtidig med gebyret for det tredie gebyrår. Årsgebyr kan tidligst betales
3 måneder før forfaldsdagen.
Stk. 2. For en senere ansøgning som omhandlet
i § 11 forfalder årsgebyrer for de gebyrår, som er begyndt før
den dag, den senere ansøgning blev indleveret, eller som begyndes inden 2 måneder
efter denne dag, ikke i noget tilfælde før 2 måneder er forløbet efter denne dag.
For en international patentansøgning forfalder årsgebyrer for gebyrår, som er begyndt
før den dag, ansøgningen blev videreført efter § 31 eller optaget
til behandling efter § 38, eller som begynder inden 2 måneder
efter denne dag, ikke i noget tilfælde før 2 måneder efter den dag ansøgningen blev
videreført eller optaget til behandling.
Stk. 3. Årsgebyr kan med den fastsatte forhøjelse
betales indtil 6 måneder efter, at det forfalder.
Stk. 4. Patent- og Varemærkestyrelsen opkræver
årsgebyrer hos patentansøgeren, patenthaveren eller en eventuel udpeget fuldmægtig,
men Patent- og Varemærkestyrelsen er ikke ansvarlig for rettighedstab som følge
af manglende opkrævning.
§ 42. Er opfinderen ansøger eller indehaver af patentet, og skønnes
det at være forbundet med betydelige vanskeligheder for ham at betale årsgebyrer,
kan patentmyndigheden meddele ham henstand med betaling af disse, såfremt begæring
herom fremsættes senest den dag, da årsgebyrerne første gang forfalder. Henstand
kan meddeles for indtil 3 år ad gangen, dog ikke længere end indtil 3 år fra patentets
meddelelse. Begæring om forlænget henstand skal fremsættes senest den dag, da meddelt
henstand udløber.
Stk. 2. Afslås begæring om henstand eller forlænget
henstand, anses betaling inden 2 måneder derefter for rettidig.
Stk. 3. Årsgebyr, med hvis betaling der er givet
henstand efter stk. 1, kan med samme forhøjelse som nævnt i
§ 41, stk. 3, betales inden 6 måneder efter det tidspunkt, til hvilket henstand
er givet.
Kapitel 6: Licens, overdragelse m.v.
§ 43. Har patenthaveren givet en anden ret til
erhvervsmæssigt at udnytte opfindelsen (licens), kan licenshaveren ikke overdrage
denne ret til andre, medmindre andet måtte være aftalt.
§ 44. Er et patent overgået til en anden, er licens givet, er et patent
pantsat, er der foretaget udlæg i patentet eller er patenthaver taget under konkursbehandling,
skal dette på begæring indføres i patentregistret.
Stk. 2. Godtgøres det, at en registreret licens
er ophørt, skal licensen slettes af registret.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder
også for tvangslicens og rettigheder i henhold til § 53, stk.
2.
Stk. 4. Søgsmål vedrørende et patent kan altid
anlægges mod den, som i registret er indført som patenthaver, og meddelelse fra
patentmyndigheden kan sendes til ham.
§ 45. Hvis en patenteret opfindelse, når der er forløbet 3 år fra patentets
meddelelse og 4 år fra patentansøgningens indlevering, ikke udøves her i landet
i et rimeligt omfang, kan den, som her i landet vil udøve opfindelsen, opnå tvangslicens
dertil, medmindre der foreligger skellig grund til undladelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan bestemme,
at udøvelse i et andet land skal sidestilles med udøvelse her i landet ved anvendelsen
af bestemmelsen i stk. 1. Sådan bestemmelse kan gøres betinget af gensidighed.
§ 46. Indehaveren af et patent på en opfindelse, hvis udnyttelse er
afhængig af et patent eller en registreret brugsmodel, der tilhører en anden, kan
opnå tvangslicens til udnyttelse af den ved det sidstnævnte patent beskyttede opfindelse
eller den ved brugsmodelregistreringen beskyttede frembringelse, hvis den førstnævnte
opfindelse udgør et vigtigt teknisk fremskridt af væsentlig økonomisk betydning.
Stk. 2. Indehaveren af patentet på den opfindelse
eller af den registrerede brugsmodel, til hvis udnyttelse der er meddelt tvangslicens
i medfør af bestemmelsen i stk. 1, skal på rimelige vilkår kunne opnå tvangslicens
til udnyttelse af den anden opfindelse.
§ 46 a. En sortsejer, der ikke kan opnå eller udnytte en plantenyhedsbeskyttelse
uden at krænke et ældre patent, kan ansøge om tvangslicens til udnyttelse af opfindelsen,
hvis tvangslicensen er nødvendig for udnyttelsen af den sort, der skal nyhedsbeskyttes,
og mod betaling af en rimelig licensafgift. Tvangslicens meddeles kun, hvis sortsejeren
godtgør, at sorten udgør et vigtigt teknisk fremskridt af væsentlig økonomisk betydning
i forhold til opfindelsen.
Stk. 2. Har en patenthaver efter lov om plantenyheder
fået tvangslicens til at udnytte en beskyttet plantenyhed, har sortsejeren ret til
på rimelige vilkår at opnå gensidig licens til udnyttelse af opfindelsen.
§ 47. Når vigtige almene interesser gør det påkrævet, kan den, der
erhvervsmæssigt vil udnytte en opfindelse, på hvilken en anden har patent, få tvangslicens
hertil.
§ 48. Den, som, da en patentansøgning blev gjort tilgængelig for enhver,
her i landet erhvervsmæssigt udnyttede den opfindelse, på hvilken patent søges,
kan, hvis ansøgningen fører til patent, få tvangslicens til udnyttelsen, når ganske
særlige grunde taler herfor, og han ikke havde kendskab til ansøgningen og ej heller
med rimelighed har kunnet skaffe sig sådant kendskab. Sådan ret tilkommer under
tilsvarende forudsætninger også den, som havde truffet væsentlige foranstaltninger
til erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet.
Stk. 2. Sådan tvangslicens kan omfatte tiden
forud for patentets meddelelse.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan bestemme,
at udnyttelse i et andet land skal sidestilles med udnyttelse her i landet ved anvendelsen
af bestemmelsen i stk. 1. Sådan bestemmelse kan gøres betinget af gensidighed.
§ 49. Tvangslicens må kun meddeles den, som ikke ved aftale har kunnet
opnå licens på rimelige vilkår, og som kan antages at være i stand til at udnytte
opfindelsen på rimelig og forsvarlig måde og i overensstemmelse med licensen.
Stk. 2. Tvangslicens er ikke til hinder for,
at patenthaveren selv udnytter opfindelsen eller meddeler licens til andre.
Stk. 3. Tvangslicens kan kun overgå til andre
sammen med den virksomhed, hvori den udnyttes, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.
For tvangslicens meddelt efter § 46, stk. 1, gælder endvidere,
at overdragelse af tvangslicensen skal ske sammen med det patent, hvis udnyttelse
er afhængig af et patent eller en registreret brugsmodel, der tilhører en anden.
Stk. 4. Tvangslicens vedrørende halvlederteknologi
kan kun meddeles til offentlig ikkekommerciel udnyttelse eller for at bringe en
konkurrencebegrænsende adfærd, som er fastslået ved dom eller administrativ afgørelse,
til ophør.
§ 50. Sø- og Handelsretten afgør i
første instans, om tvangslicens skal meddeles og bestemmer ligeledes, i hvilket
omfang opfindelsen må udnyttes, samt fastsætter vederlaget og de øvrige vilkår for
tvangslicensen. For så vidt forholdene måtte ændre sig væsentligt, kan retten på
begæring af hver af parterne ophæve licensen eller fastsætte nye vilkår for denne.
§ 50, 1. pkt. er ændret ved § 33.1 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I
§ 50, 1. pkt., udgår »i København«.
§ 50 a.
§§ 45-50 finder tilsvarende anvendelse på europæiske patenter med ensartet
retsvirkning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1257/2012
af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse
af enhedspatentbeskyttelse.
§ 50 a er indsat ved § 5.2 i lov nr. 551 af
02.06.2014 fra d. 03.06.2014.
Kapitel 7: Patentets ophør, administrativ
omprøvning m.v.
§ 51. Betales årsgebyr ikke i overensstemmelse
med reglerne i §§ 40, 41 og
42, bortfalder patentet fra og med begyndelsen af det gebyrår, for hvilket
gebyr ikke er betalt.
§ 52. Et patent kan ved dom kendes ugyldigt, hvis
1) det er meddelt, uanset at betingelserne i §§ 1 -
2 ikke er opfyldt,
2) det angår en opfindelse, som ikke er så tydeligt beskrevet, at en fagmand på
grundlag af beskrivelsen kan udøve den,
3) dets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret,
eller
4) omfanget af patentbeskyttelsen er blevet udvidet, efter at patentmyndigheden
i henhold til § 19, stk. 1, har sendt meddelelse til ansøgeren
om, at patent kan meddeles.
Stk. 2. Et patent kan dog ikke kendes ugyldigt
i sin helhed af den grund, at patenthaveren var blot delvis berettiget til patentet.
Stk. 3. Sag kan, bortset fra de i stk. 4 nævnte
tilfælde, rejses af enhver.
Stk. 4. Sager, som begrundes med, at patent
er meddelt en anden end den, der i henhold til § 1, er berettiget
hertil, kan alene rejses af den, der påstår sig berettiget til patentet. Sagen skal
rejses inden 1 år efter, at den berettigede har fået kundskab om patentets meddelelse
og de øvrige forhold, på hvilke søgsmålet støttes. Var patenthaveren i god tro,
da patentet blev meddelt, eller da han erhvervede patentet, kan sagen ikke rejses
senere end 3 år efter patentets meddelelse.
§ 53. Er patent meddelt en anden end den, der i henhold til
§ 1 er berettiget dertil, skal retten, hvis der nedlægges påstand derom
af den berettigede, overføre patentet til denne. Bestemmelserne i
§ 52, stk. 4, om tidspunktet for sagens anlæg finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Den, hvem patentet frakendes, er, når
han i god tro her i landet erhvervsmæssigt har udnyttet opfindelsen eller truffet
væsentlige foranstaltninger hertil, berettiget til mod rimeligt vederlag og i øvrigt
på rimelige vilkår at fortsætte den påbegyndte eller iværksætte den planlagte udnyttelse
med bibeholdelse af dennes almindelige karakter. Sådan ret tilkommer under samme
forudsætninger også indehavere af registrerede licensrettigheder.
Stk. 3. Rettigheder i henhold til stk. 2 kan
kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori de udnyttes, eller hvori udnyttelsen
var tilsigtet.
§ 53 a. Sag om ugyldigkendelse, som rejses, mens en indsigelse
i henhold til § 21 ikke er færdigbehandlet af patentmyndigheden,
kan af retten stilles i bero, indtil der er truffet endelig afgørelse af patentmyndigheden.
§ 53 b. Enhver kan over for patentmyndigheden fremsætte begæring om,
at et patent, der er meddelt af patentmyndigheden eller er meddelt med virkning
for Danmark efter § 75, omprøves.
Stk. 2. Begæring efter stk. 1 kan ikke indleveres,
så længe indsigelse endnu kan fremsættes, eller så længe en indsigelsessag ikke
er endeligt afgjort. Hvis en sag ved domstolene vedrørende et patent ikke er endeligt
afgjort, kan der ikke fremsættes en begæring efter stk. 1 vedrørende det pågældende
patent.
Stk. 3. Rejses sag ved domstolene om et patent,
inden der er truffet endelig afgørelse om en begæring efter stk. 1 vedrørende samme
patent, skal patentmyndigheden stille behandlingen af begæringen i bero, indtil
sagen er endeligt afgjort, medmindre begæringen er fremsat af patenthaveren.
Stk. 4. Er begæring om omprøvning indleveret,
skal patenthaveren gøres bekendt hermed og have lejlighed til at udtale sig om denne.
Patentmyndigheden bekendtgør, at begæring om omprøvning er indleveret.
Stk. 5. Patentmyndigheden kan behandle en
begæring om omprøvning, selv om patentet er ophørt eller ophører i henhold til §§ 51 eller 54. Patentmyndigheden kan ligeledes
behandle begæringen, selv om begæringen tages tilbage, eller selv om den, der har
begæret omprøvningen, afgår ved døden eller mister evnen til at indgå retshandler.
Stk. 6. Med begæringen om administrativ omprøvning
efter stk. 1 skal følge det fastsatte gebyr.
§ 53 b, stk. 5, 1. pkt. er ændret ved § 5.1 i
lov nr. 551 af 02.06.2014 fra d. 03.06.2014. I § 23, stk. 2,
og § 53 b, stk. 5, 1. pkt., ændres »§§ 51, 54 eller
96« til: »§§ 51 eller 54«.
§ 53 c. Begæring om omprøvning fra andre end patenthaveren kan alene
støttes på de ugyldighedsgrunde, der er nævnt i § 52, stk. 1.
Stk. 2. Patentmyndigheden kan erklære patentet
ugyldigt eller opretholde det i ændret eller uændret form. Patentmyndigheden undersøger,
om begæringen kan imødekommes, og hvis begæringen kan imødekommes, om de grunde,
der er nævnt i § 52, stk. 1, er til hinder for, at patentet
opretholdes i ændret form.
§ 53 d. Hvis en begæring fra andre end patenthaveren ikke kan imødekommes,
afslås begæringen, og patentet opretholdes i uændret form.
Stk. 2. Kan begæringen imødekommes, men kan
patentet ikke opretholdes i ændret form, erklærer patentmyndigheden patentet for
ugyldigt. Kan patentet opretholdes i ændret form, ændres patentet tilsvarende, såfremt
patenthaveren er enig i den ændrede formulering, som patentmyndigheden vil give
patentet. Er patenthaveren ikke enig i den ændrede formulering, erklæres patentet
for ugyldigt.
Stk. 3. Når der er truffet afgørelse om at
opretholde patentet i ændret form, skal patenthaveren betale det fastsatte gebyr
for publicering af nyt patentskrift inden for den fastsatte frist. Betales gebyret
ikke rettidigt, erklæres patentet for ugyldigt.
Stk. 4. Patentmyndigheden bekendtgør afgørelsen
af en administrativ omprøvning.
§ 53 e. Patenthaveren selv kan på de i
§ 53 b, stk. 2 og 6, anførte betingelser begære sit patent begrænset ved ændring
af beskrivelsen, kravene eller tegningerne. Hvis patenthaveren anmoder om eller
har anmodet om begrænsning eller ophævelse af patentet ved Den Europæiske Patentmyndighed
i medfør af den europæiske patentkonventions artikel 105 a-105 c, skal patentmyndigheden
her i landet stille behandlingen af en begæring i medfør af 1. pkt. i bero, indtil
Den Europæiske Patentmyndighed har truffet afgørelse i sagen. Patentmyndigheden
her i landet genoptager på patenthavers begæring herom anmodningen i henhold til
1. pkt., såfremt der ikke var fuld identitet mellem denne anmodning og den begæring
om central begrænsning, som patenthaver indleverede til Den Europæiske Patentmyndighed.
Stk. 2. Patentmyndigheden undersøger da, om
de grunde, der er nævnt i § 52, stk. 1, er til hinder for at
opretholde patentet i den ændrede form, patenthaveren ønsker. Kan den begærede begrænsning
herefter godkendes, ændres patentet i overensstemmelse hermed, og
§ 53 d, stk. 3 og 4, finder da tilsvarende anvendelse, dog at patentet ophæves,
såfremt gebyret for publicering af nyt patentskrift ikke betales rettidigt.
Stk. 3. Hvis patentet derimod ikke kan opretholdes
i den begærede begrænsede form, skal begæringen om begrænsning afslås.
§ 53 e, stk. 1, 2. og 3. pkt. er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 546 af 08.06.2006 fra d. 01.07.2006.
§ 53 f. Hvis et patent er ændret i henhold til §§ 53
d eller 53 e, skal der fra det tidspunkt, hvor der
sker bekendtgørelse ifølge § 53 d, stk. 4, hos patentmyndigheden
kunne fås eksemplarer af det nye patentskrift med beskrivelse, tegninger og patentkrav
i den ændrede form.
§ 54. Giver patenthaveren over for patentmyndigheden afkald
på patentet, skal patentmyndigheden erklære patentet for ophævet i sin helhed.
Stk. 2. Er der rejst søgsmål om overførelse
af patent, kan patentet ikke erklæres ophævet, før søgsmålet er endeligt afgjort.
§ 54 stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 546 af 08.06.2006 fra d. 01.07.2006.
Hidtidig formulering: § 54, stk. 1. Giver patenthaveren over for patentmyndigheden afkald på patentet, skal
patentmyndigheden erklære patentet for ophævet.
§ 55. Når et patent er bortfaldet eller erklæret ophævet eller ved
endelig dom erklæret ugyldigt eller overført til en anden, skal patentmyndigheden
udfærdige bekendtgørelse herom.
§ 55 a. Hvis et patent erklæres helt
eller delvis ugyldigt, anses patentet, i det omfang det er blevet erklæret ugyldigt,
allerede fra den dag, patentansøgningen blev indleveret, ikke at have haft de virkninger,
der er angivet i § 3.
§ 55 a, 2. pkt. er ophævet ved § 1.3 i
lov nr. 546 af 08.06.2006 fra d. 01.07.2006.
Hidtidig formulering: § 55 a, 2. pkt.. Hvis
et patent er begrænset på begæring af patenthaveren, har ændringen først virkning
fra den dag, meddelelse herom bekendtgøres.
Kapitel 8: Pligt til at give oplysning
om patent
§ 56. En patentansøger, som over for en anden påberåber
sig en ansøgning om patent, inden akterne vedrørende ansøgningen er blevet tilgængelige
for enhver, er pligtig på begæring at give sit samtykke til, at vedkommende får
adgang til at gøre sig bekendt med akterne i ansøgningssagen. Omfatter ansøgningen
en deponeret prøve af biologisk materiale som nævnt i § 8 a,
skal vedkommende også have ret til at få udleveret en prøve. Bestemmelserne i § 22, stk. 6, 2. og 3. pkt., stk. 7 og 8, finder anvendelse
i disse tilfælde.
Stk. 2. Den, som enten ved direkte henvendelse
til en anden eller i annoncer eller ved påskrift på varer eller deres indpakning
eller på anden måde angiver, at patent er ansøgt eller meddelt, uden samtidig at
angive patentets eller ansøgningens nummer, er pligtig uden unødigt ophold at give
den, der begærer det, sådan oplysning. Angives det vel ikke udtrykkeligt, at patent
er ansøgt eller meddelt, men er oplysningen egnet til at fremkalde den opfattelse,
at dette er tilfældet, skal der på begæring uden unødigt ophold gives oplysning
om, hvorvidt patent er ansøgt eller meddelt.
Kapitel 9: Straf- og erstatningsansvar
m.v.
§ 57. Med bøde straffes den, som forsætligt
eller groft uagtsomt gør indgreb i den eneret, som et patent medfører (patentindgreb).
Dette gælder også indgreb i patentrettigheder, som er stiftet i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstærket
samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt
og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og
6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge,
hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbart retsstridig vinding.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes
af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2,
påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.
§ 57 er ændret ved § 3.3 i
lov nr. 1404 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009.
Hidtidig formulering:
§ 57. Gør nogen indgreb i den eneret, som patent medfører
(patentindgreb), og sker dette forsætligt, straffes den pågældende med bøde. Under
skærpende omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved overtrædelsen tilsigtes
en betydelig og åbenbar retsstridig vinding, kan straffen stige til fængsel i indtil
1 år.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. Overtrædelser påtales af den forurettede. Dog påtales overtrædelser,
som omfattes af stk. 1, 2. pkt., af det offentlige, når den forurettede anmoder
herom.
§ 57, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 5.3 i
lov nr. 551 af 02.06.2014 fra d. 03.06.2014.
§ 58. Den, som forsætligt eller uagtsomt
begår patentindgreb, skal betale
1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og
2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen
har medført.
Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter
stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste
og krænkerens uberettigede fortjeneste.
Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan
der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade.
§ 58 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1430 af 21.12.2005 fra d. 01.01.2006. Hidtidig formulering: § 58. Den, som forsætligt eller uagtsomt begår patentindgreb,
er pligtig at udrede rimeligt vederlag for udnyttelsen af opfindelsen samt erstatning
for den yderligere skade, som indgrebet måtte have medført.
Stk. 2.
Begår nogen patentindgreb,
uden at det sker forsætligt eller uagtsomt, er han, om og i det omfang det skønnes
rimeligt, pligtig at udrede vederlag og erstatning efter bestemmelserne i stk. 1.
§ 59. Med henblik på at forebygge yderligere
patentindgreb kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at et produkt, der
udgør et patentindgreb, skal
1) tilbagekaldes fra handelen,
2) endeligt fjernes fra handelen,
3) tilintetgøres,
4) udleveres til den forurettede eller
5) ændres på en nærmere angiven måde.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
på apparater, materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til
ulovlig fremstilling af en patenteret opfindelse.
Stk. 3. Foranstaltningerne efter stk. 1 skal
gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til
den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre
særlige grunde taler herimod.
Stk. 4. Ved en dom om foranstaltninger efter
stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede
foranstaltninger og tredjemands interesser.
Stk. 5. Retten kan efter påstand give krænkeren
tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte produkter, apparater, materialer,
redskaber el.lign. i patentets gyldighedstid eller en del af denne mod et rimeligt
vederlag. Dette gælder dog kun, hvis
1) krænkeren hverken har handlet forsætligt eller uagtsomt,
2) foranstaltningerne efter stk. 1 ville skade krænkeren uforholdsmæssigt meget
og
3) et rimeligt vederlag er tilstrækkeligt.
§ 59 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1430 af 21.12.2005 fra d. 01.01.2006. Hidtidig formulering: § 59. Foreligger patentindgreb, kan retten i den udstrækning,
det skønnes rimeligt, efter påstand træffe bestemmelser til forebyggelse af misbrug
af produkter, der er fremstillet i henhold til den patenterede opfindelse eller
af apparat, redskab eller andet, hvis anvendelse ville indebære patentindgreb. Det
kan således bestemmes, at genstanden skal ændres på nærmere angivet måde eller tilintetgøres
eller, hvor det drejer sig om en patentbeskyttet genstand, udleveres til den forurettede
mod vederlag. Dette gælder dog ikke over for den, som i god tro har erhvervet den
pågældende genstand eller erhvervet rettigheder herover, og som ikke selv har begået
patentindgreb.
Stk. 2. Når ganske særlige
grunde dertil foreligger, kan retten uanset bestemmelsen i stk. 1 efter påstand
meddele tilladelse til at råde over de i stk. 1 nævnte produkter, apparater, redskaber
og andet i patentets gyldighedstid eller en del af denne mod rimeligt vederlag og
i øvrigt på rimelige vilkår.
§ 60. Udnytter nogen uhjemlet erhvervsmæssigt en opfindelse,
efter at akterne i ansøgningssagen er gjort tilgængelige for enhver, og fører ansøgningen
til patent, finder bestemmelserne om patentindgreb bortset fra § 57
tilsvarende anvendelse. I tiden, indtil patent er meddelt, omfatter patentbeskyttelsen
kun det, som fremgår såvel af patentkravene, som de forelå, da ansøgningen blev
almindeligt tilgængelig, som af patentet, som det er meddelt eller er opretholdt
i ændret affattelse efter § 23, stk. 3.
Stk. 2. Hvis akterne i ansøgningssagen
foreligger på engelsk, finder stk. 1 alene anvendelse fra det tidspunkt, hvor
ansøger har indleveret en oversættelse af patentkravene til dansk.
Stk. 3. Den pågældende skal kun betale erstatning
efter § 58 for skade som følge af indgreb, der er sket før bekendtgørelsen
om patentets meddelelse efter § 20, i det omfang det skønnes
rimeligt.
Stk. 4. Forældelse af erstatningskrav
efter stk. 1 indtræder tidligst 1 år efter, at indsigelsesfristen for patentet er
udløbet, eller efter at patentmyndigheden har besluttet at opretholde patentet.
§ 60, stk. 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1430 af 21.12.2005 fra d. 01.01.2006. Hidtidig formulering: § 60, stk.
2. Den pågældende er kun pligtig i det i § 58,
stk. 2, angivne omfang at udrede erstatning for skade som følge af indgreb, der
er sket før bekendtgørelsen om patentets meddelelse efter § 20.
§ 60, stk. 3 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 399 af 30.04.2007 fra d. 01.07.2007. Hidtidig formulering: § 60,
stk. 3. Forældelse af erstatningskrav efter
stk. 1 indtræder tidligst 1 år efter patentets meddelelse.
§ 60, stk. 2 er indsat ved § 3.4 i
lov nr. 1404 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009
og
finder anvendelse på ansøgninger, der bliver offentligt tilgængelige
den 1. januar 2009 eller senere.
§ 60 a. I en dom, hvorved nogen
dømmes efter §§ 58-60, kan retten på begæring
bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag.
Stk. 2. Pligten til offentliggørelsen påhviler
krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende
måde, som det med rimelighed kan forlanges.
§ 60 a er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 1430 af 21.12.2005 fra d. 01.01.2006.
§ 61. I sager om patentindgreb kan kun gøres gældende, at patentet
er ugyldigt, dersom påstand om, at patentet kendes ugyldigt, nedlægges over for
patenthaveren, eventuelt efter at denne er tilstævnet efter reglerne i
§ 63, stk. 4. Kendes patentet ugyldigt, kommer bestemmelserne i
§§ 57-60 ikke til anvendelse.
§ 62. Den, som i de i § 56 nævnte tilfælde
undlader at efterkomme, hvad der påhviler ham, eller giver urigtig oplysning, straffes
med bøde, for så vidt ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
og er pligtig at erstatte derved forvoldt skade i det omfang, dette skønnes rimeligt.
Stk. 2. Bestemmelserne i
§ 57, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 62, stk. 2 er ændret ved § 3.5 i
lov nr. 1404 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009.
I § 62, stk. 2, ændres »stk. 2 og 3«
til: »stk. 3 og 4«.
§ 63. Den, der anlægger sag om et patents ugyldighed, om overførelse
af patent eller om tvangslicens, skal samtidig meddele dette til patentmyndigheden
og i anbefalet postforsendelse give meddelelse om sagsanlægget til enhver i patentregistret
indført licenshaver, hvis adresse er angivet i registret. Den, der begærer et patent
omprøvet administrativt, skal samtidig hermed give de nævnte licenshavere meddelelse
herom. En licenshaver, der vil anlægge sag om indgreb i patentet, skal på tilsvarende
måde give meddelelse herom til patenthaveren, hvis dennes adresse er angivet i registret.
Stk. 2. Dokumenterer sagsøgeren, eller den,
der har begæret administrativ omprøvning, ikke på sagens første tægtedag eller ved
begæring om omprøvning ved dennes indlevering, at meddelelse efter stk. 1, har fundet
sted, kan retten eller ved begæring af omprøvning patentmyndigheden fastsætte en
frist til opfyldelse af betingelserne i stk. 1. Oversiddes den fastsatte frist,
afvises sagen.
Stk. 3. I sager om patentindgreb, anlagt af
patenthaveren, skal sagsøgte give meddelelse efter reglerne i stk. 1 til patentmyndigheden
og registrerede licenshavere, såfremt han vil nedlægge påstand om, at patentet kendes
ugyldigt. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, således at påstanden
om, at patentet kendes ugyldigt, afvises, hvis den fastsatte frist oversiddes.
Stk. 4. I sager om patentindgreb, anlagt af
en licenshaver, kan sagsøgte tilstævne patenthaveren uden hensyn til dennes værneting
for over for ham at nedlægge påstand om, at patentet kendes ugyldigt. Bestemmelserne
i
retsplejelovens kap. 34 finder tilsvarende anvendelse.
§ 64. Ansøgere og patenthavere, der ikke er bosat her i landet,
anses i sager, der anlægges efter denne lov, for at have hjemting i København.
§ 64, stk. 1 ophæves ved § 33.2. i
lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Stk. 2 bliver herefter stk.
1. Hidtidig formulering. § 64, stk. 1. Nedennævnte
søgsmål skal anlægges ved landsret i første instans:
1) søgsmål vedrørende retten til en opfindelse, der er genstand for ansøgning om
patent,
2) søgsmål om meddelelse af patent, jf. § 25, stk. 3,
3) søgsmål om et patents ugyldighed eller om overførelse af patent, jf. §§ 52 og
53, samt om rettigheder i henhold til § 53, stk. 2,
4) søgsmål om rettigheder i henhold til § 4 og § 74, stk. 2,
5) søgsmål vedrørende patentindgreb samt
6) søgsmål om overdragelse af patent og sager vedrørende frivillig licens.
§ 64 a. Hvis et patents genstand er en fremgangsmåde
til fremstilling af et nyt produkt, betragtes samme produkt, når det er fremstillet
af en anden person end patenthaveren, som fremstillet ved den patenterede fremgangsmåde,
medmindre det modsatte bevises.
Stk. 2. I forbindelse med bevisførelsen for
det modsatte skal sagsøgtes berettigede interesse i at beskytte sine fabrikations-
og forretningshemmeligheder tilgodeses.
§ 65. Udskrift af domme i sager, der anlægges efter denne
lov, sendes til patentmyndigheden ved rettens foranstaltning.
§ 65 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 65. Udskrift af domme i de i §§ 50 og 64, stk. 1,
omhandlede sager tilstilles patentmyndigheden ved rettens foranstaltning.
§ 65 a. Hvis
told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af
§ 57, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.
§ 65 a er indsat ved § 3.6 i
lov nr. 1404 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009.
Kapitel 10: Forskellige bestemmelser
§ 66. Patent- og Varemærkestyrelsen kan opfordre
patenthaver til at udpege en i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)
bosat fuldmægtig, som på patenthaverens vegne kan modtage forkyndelser og andre
meddelelser vedrørende patentet. Fuldmægtigens navn og adresse skal indføres i patentregistret.
§ 67. Klage over styrelsens afgørelser i medfør af §§ 44,
53 d og 53 e, § 72, stk.
1 og 2 og § 73 kan af ansøgeren, patenthaveren eller
den, der har begæret administrativ omprøvning, indgives til Ankenævnet for Patenter
og Varemærker senest 2 måneder efter, at der er givet vedkommende underretning om
afgørelsen. Andre, der har interesse i den pågældende afgørelse, kan senest 2 måneder
efter, at afgørelsen er bekendtgjort, indgive tilsvarende klage.
Stk. 2. Inden den i stk. 1 nævnte frist skal
det for klagen fastsatte gebyr betales. Sker dette ikke, skal klagen afvises.
Stk. 3. Bestemmelserne i
§ 25, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 67, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 5.4 i
lov nr. 551 af 02.06.2014
fra d. 03.06.2014. I § 67,
stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 44, 53 d, 53 e, 72, stk. 1 og
2, 73 samt 96« til: »§§ 44, 53 d og 53 e, § 72, stk. 1 og 2, og § 73«,
og »eller patentets ophør« udgår. Hidtidig formulering:
Klage over styrelsens afgørelser i medfør af §§ 44,
53 d, 53 e, 72, stk. 1 og 2,
73 samt 96 kan af ansøgeren, patenthaveren eller
den, der har begæret administrativ omprøvning eller patentets ophør, indgives til
Ankenævnet for Patenter og Varemærker senest 2 måneder efter, at der er givet vedkommende
underretning om afgørelsen.
§ 68. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige
ekspeditioner, publikationer, udskrifter, kurser m.v.
§ 68 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012. Hidtidig formulering:
§ 68.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter størrelsen m.v. af de i loven omhandlede
gebyrer samt gebyrer for ekspedition m.v.
Stk. 2. For så vidt angår årsgebyrer
kan erhvervs- og vækstministeren bestemme, at et eller flere af de første gebyrår
skal være gebyrfrie.
§ 69. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om patentansøgninger
og deres behandling, om behandling af indsigelser, om administrativ omprøvning,
om genoprettelse, om afkald på patent, om patentregistrets indretning og førelse,
om Patenttidendes udgivelse og indhold, om udveksling af elektroniske data med patentmyndigheden
samt om styrelsens forretningsgang. Det kan herunder bestemmes, at patentmyndighedens
journaler over indkomne ansøgninger skal være tilgængelige for enhver. Erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler til bestemmelse af, hvilke dage
der betragtes som lukkedage for patentmyndigheden.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan bestemme,
at patentmyndigheden på begæring af et andet lands myndighed kan give denne oplysning
om behandlingen af her indleverede patentansøgninger, samt at patentmyndigheden
ved afgørelsen af, om betingelserne for patenterbarhed foreligger, kan godtage nyhedsundersøgelser,
som i denne henseende har fundet sted ved tilsvarende myndighed i et andet land
eller ved en international institution.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan endvidere
bestemme, at ansøgere, der i et land har indgivet en tilsvarende ansøgning om patent,
på begæring af patentmyndigheden og inden for en af denne fastsat frist skal give
oplysning om det resultat af undersøgelsen af opfindelsens patenterbarhed, der er
meddelt ham af vedkommende lands patentmyndighed, samt fremsende genpart af skriftvekslingen
med denne. Oplysningspligt kan dog ikke foreskrives for så vidt angår sådan i kapitel 3 omhandlet patentansøgning, som har været genstand
for international forberedende patenterbarhedsprøvning, om hvilken der er indleveret
rapport til patentmyndigheden.
§ 70. På opfindelser, der vedrører krigsmateriel eller fremgangsmåder
til fremstilling af krigsmateriel, kan der meddeles hemmeligt patent i overensstemmelse
med de herom givne særlige regler.
§ 71. Patent- og Varemærkestyrelsen kan efter anmodning påtage sig
at løse særlige opgaver, der har karakter af teknologisk service.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
regler om denne service, om betalingen herfor samt om betalingen af gebyr for rykkerskrivelser
ved for sen betaling.
Stk. 3. Lov
om offentlighed i forvaltningen gælder, bortset fra § 8, ikke for de opgaver,
der er nævnt i stk. 1.
§ 71, stk. 3 er ændret ved § 29.1 i
lov nr. 639 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. I
§ 71, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 2« til: »§ 8«.
§ 72. Vil en patentansøger eller patenthaver lide retstab, fordi han
ikke har overholdt en i denne lov eller med hjemmel heri over for patentmyndigheden
fastsat frist, men har han udvist al den omhu, som med rimelighed kunne kræves af
ham, skal patentmyndigheden på begæring genoprette rettighederne. Begæringen skal
indgives til patentmyndigheden inden 2 måneder efter, at den hindring, som bevirkede
fristoverskridelsen, er bortfaldet, dog senest 1 år efter fristens udløb. Inden
for samme frister skal han foretage den undladte handling og betale det for genoprettelse
fastsatte gebyr.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse
på den i § 6, stk. 1, nævnte frist, hvis en patentansøger
i en efterfølgende ansøgning begærer genoprettelse af sin prioritet inden 2 måneder
fra udløbet af den i § 6, stk. 1, nævnte frist.
§ 73. Har ansøgeren i de i § 31 nævnte tilfælde
benyttet forsendelse med post, og fremkommer forsendelsen ikke rettidigt, men træffes
foranstaltningen inden 2 måneder efter, at ansøgeren indså eller burde have indset,
at fristen var overskredet, og senest 1 år efter fristens udløb, skal patentmyndigheden
genoprette rettighederne, såfremt
1) postforbindelserne har været afbrudt inden for de sidste 10 dage forud for
fristens udløb på grund af krig, revolution, borgerlige uroligheder, strejke, naturkatastrofe
eller anden lignende omstændighed på det sted, hvor afsenderen har sin virksomhed
eller opholder sig, og forsendelsen er afsendt til patentmyndigheden inden 5 dage
efter, at postforbindelserne er genoptaget, eller
2) forsendelsen har været afsendt rekommanderet til patentmyndigheden senest 5
dage før fristens udløb, dog kun hvis forsendelsen har været sendt som luftpost,
hvor dette har været muligt, eller hvis afsenderen har haft grund til at antage,
at forsendelsen ved befordring med almindelig post ville være modtaget senest 2
dage fra afsendelsesdagen.
Stk. 2. Ønsker patentansøgeren rettighederne
genoprettet i henhold til stk. 1, skal han inden den nævnte frists udløb indgive
begæring herom til patentmyndigheden.
§ 74. Når en begæring i henhold til §§ 72 eller
73 er imødekommet, og en patentansøgning, der er henlagt eller
afslået efter, at den er blevet tilgængelig for enhver, som følge deraf skal optages
til fortsat behandling, eller et bortfaldet patent skal anses for opretholdt, skal
der udfærdiges bekendtgørelse herom.
Stk. 2. Den, som, efter at den fastsatte frist
for genoptagelse af en henlagt ansøgning er udløbet, eller efter at ansøgningen
er afslået, eller efter at patentets bortfald er bekendtgjort, men inden bekendtgørelse
i henhold til stk. 1 er udfærdiget, i god tro har påbegyndt erhvervsmæssig udnyttelse
af opfindelsen her i landet eller har truffet væsentlige foranstaltninger hertil
kan fortsætte udnyttelsen med bibeholdelse af dennes almindelige karakter.
Stk. 3. Den i stk. 2 omhandlede ret kan kun
overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori den er opstået, eller hvori udnyttelsen
var tilsigtet.
§ 74 a. Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine beføjelser efter
loven til Patent- og Varemærkestyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen,
herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Kapitel 10 A: Europæisk patent
§ 75. Ved europæisk patent forstås et patent, der
er meddelt af Den Europæiske Patentmyndighed i henhold til den i München den 5.
oktober 1973 indgåede europæiske patentkonvention. Ved europæisk patentansøgning
forstås en ansøgning i henhold til denne konvention.
Stk. 2. Der kan meddeles europæisk patent for
Danmark.
Stk. 3. Ansøgning om europæisk patent indleveres
til Den Europæiske Patentmyndighed, jf. dog de i § 70 nævnte
bestemmelser om hemmeligt patent. Ansøgning om europæisk patent kan også indleveres
til patentmyndigheden her i landet, der videresender den til Den Europæiske Patentmyndighed.
De i konventionens artikel 76 nævnte ansøgninger kan kun indleveres til Den Europæiske
Patentmyndighed.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§
76-90 finder anvendelse på europæisk patent for Danmark
og på europæisk patentansøgning, som omfatter Danmark.
§ 76. Europæisk patent anses for meddelt, når Den Europæiske Patentmyndighed
har bekendtgjort sin afgørelse herom. Det har samme virkning som patent meddelt
af patentmyndigheden her i landet og er undergivet samme bestemmelser som sådant
patent, medmindre andet fremgår af §§ 77-90.
§ 77. Et europæisk patent har kun virkning her i landet, såfremt indehaveren inden
3 måneder fra den dag, hvor Den Europæiske Patentmyndighed har bekendtgjort patentmeddelelse
eller afgørelse om at opretholde patentet i ændret affattelse, til patentmyndigheden
her i landet indleverer
1) patentkravene
oversat til dansk, såfremt patentet er meddelt på engelsk, eller
2) patentkravene
oversat til dansk og en oversættelse af det øvrige indhold i det meddelte eller
ændrede patent til dansk eller engelsk, såfremt patentet er meddelt på tysk eller
fransk.
Stk. 2. Inden for fristen som angivet
i stk. 1 skal indehaveren betale det fastsatte gebyr for publiceringen.
Stk. 3. Tekst som angivet i stk. 1
skal holdes tilgængelig for enhver. Er den europæiske patentansøgning endnu ikke
offentliggjort af Den Europæiske Patentmyndighed, holdes teksten dog først tilgængelig
fra denne offentliggørelse.
Stk. 4. Når tekst som angivet i stk. 1
er indleveret, gebyret som angivet i stk. 2 er betalt og Den Europæiske Patentmyndighed
har bekendtgjort patentmeddelelsen eller sin afgørelse om at opretholde det europæiske
patent i ændret affattelse, skal patentmyndigheden her i landet udfærdige en bekendtgørelse
herom. Eksemplarer af teksten skal snarest derefter kunne fås hos patentmyndigheden.
Stk. 5. Et europæisk patent anses ikke for at have fået retsvirkning
som et nationalt patent her i landet, når den ensartede retsvirkning af det pågældende patent er
blevet registreret.
Stk. 6. Bliver patenthavers anmodning om et europæisk patent med ensartet
retsvirkning afslået af Den Europæiske Patentmyndighed, regnes fristen, der er nævnt i stk. 1, og
fristen i § 81, stk. 2, 2. pkt., fra den dag, hvor beslutning om afslag er
endelig, forudsat at anmodningen blev indgivet rettidigt til Den Europæiske Patentmyndighed.
§ 77, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 20.1
i
lov nr. 579 af 01.06.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
2) på engelsk eller oversat til engelsk samt en oversættelse af patentkravene
til dansk.
§ 77, stk. 5 er indsat ved § 5.5 i
lov nr. 551 af 02.06.2014 fra d. 03.06.2014.
§ 77, stk. 1 er ændret ved § 3.2 i
lov nr. 309 af 28.03.2015 fra d. 01.04.2015. Hidtidig formulering:
Et europæisk patent har kun virkning her i landet, såfremt indehaveren inden 3 måneder
fra den dag, hvor Den Europæiske Patentmyndighed har bekendtgjort patentmeddelelse
eller afgørelse om at opretholde patentet i ændret affattelse, til patentmyndigheden
her i landet indleverer det meddelte eller det ændrede patent
1) oversat til dansk eller
2) på engelsk eller oversat til
engelsk, dog skal patentkravene alene indleveres oversat til dansk.
§ 77, stk. 5 er ophævet ved § 4.1 i lov
nr. 243 af 07.03.2023 fra et tidspunkt, der fastsættes af erhvervsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 2 i
bekg.
nr. 459 af 22.04.2023 fra d. 01.06.2023. Hidtidig formulering:
Et europæisk
patent anses ikke for at have fået retsvirkning som et nationalt patent her i landet,
når den ensartede retsvirkning af det pågældende patent er blevet registreret.
§ 77, stk. 5 og 6 er indsat ved § 5.1 i lov
nr. 243 af 07.03.2023 fra et tidspunkt, der fastsættes af erhvervsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 2 i
bekg.
nr. 459 af 22.04.2023 fra d. 01.06.2023.
§ 78. Bestemmelserne
i § 72, stk. 1, gælder også indlevering af oversættelse og betaling
af gebyr i henhold til § 77, stk. 1.
Stk. 2. Bestemmes det i henhold til
§ 72, at indlevering af oversættelse og betaling af gebyr som nævnt i
§ 77, stk. 1, skal anses for rettidig indlevering, skal patentmyndigheden
her i landet udfærdige bekendtgørelse herom.
Stk. 3. Den, som, efter at den i
§ 77, stk. 1, fastsatte frist er udløbet, men inden bekendtgørelse i henhold
til stk. 2 er udfærdiget, i god tro har påbegyndt erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen
her i landet eller har truffet væsentlige foranstaltninger hertil, har ret som anført
i § 74, stk. 2 og 3.
Den ændrede affattelse af § 78 træder ikraft d. 01.05.2008, jf. bekg. 260 af 22.04.2008.
§ 79. Bestemmelsen i § 52, stk. 1, nr. 4, gælder
for europæiske patenter, såfremt udvidelse er sket efter, at patentet er meddelt.
§ 80. Ophæver Den Europæiske Patentmyndighed helt eller delvis et europæisk
patent, skal dette have virkning, som om patentet i tilsvarende omfang er kendt
ugyldigt her i landet. Patentmyndigheden her i landet skal udfærdige bekendtgørelse
om ophævelsen.
§ 80 a. Begrænser eller ophæver
Den Europæiske Patentmyndighed et europæisk patent i medfør af reglerne herfor i
den europæiske patentkonventions artikel 105 a-105 c, har dette virkning, som om
patentet er begrænset i medfør af § 53 e eller ophævet her
i landet i medfør af § 54, når afgørelsen offentliggøres af
Den Europæiske Patentmyndighed.
Stk. 2. Afgørelsen om begrænsning eller ophævelse
af et patent i henhold til stk.1 har virkning allerede fra den dag, patentansøgningen
blev indleveret, hvorfor det begrænsede eller ophævede patent ikke har haft de virkninger,
der er angivet i § 3, jf. artikel 68 i den europæiske patentkonvention.
Stk. 3. Bestemmelserne i
§ 77 finder tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet i henhold til stk.
1.
Stk. 4. Patentmyndigheden her i landet offentliggør
Den Europæiske Patentmyndigheds beslutning om ophævelse af et europæisk patent,
såfremt det ophævede patent tidligere har været offentliggjort i medfør af
§ 77.
§ 80 a er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 546 af 08.06.2006 fra d. 01.07.2006.
§ 81. For et europæisk patent skal der betales årsgebyr til patentmyndigheden
her i landet for hvert gebyrår efter det år, i hvilket Den Europæiske Patentmyndighed
har bekendtgjort sin afgørelse om at imødekomme patentansøgningen.
Stk. 2. Betales der ikke årsgebyr for det europæiske
patent i overensstemmelse med stk. 1, jf. § 41, finder
§ 51 tilsvarende anvendelse. For så vidt angår det første årsgebyr, forfalder
dette dog først 3 måneder fra den dag, patentet er meddelt.
§ 82. En europæisk patentansøgning, for hvilken Den Europæiske
Patentmyndighed har fastsat indleveringsdag, har fra denne dag samme virkning her
i landet som en her indleveret ansøgning. Har ansøgningen i henhold til den europæiske
patentkonvention prioritet fra en tidligere dag end indleveringsdagen, gælder denne
prioritet også her i landet.
Stk. 2. Ved anvendelse af
§ 2, stk. 2, 2. pkt., skal offentliggørelse af en europæisk patentansøgning
i henhold til artikel 93 i den europæiske patentkonvention sidestilles med, at ansøgningen
er blevet tilgængelig for enhver i henhold til § 22. Det samme
gælder offentliggørelse i henhold til konventionens artikel 153, stk. 3, såfremt
denne af Den Europæiske Patentmyndighed sidestilles med offentliggørelse i henhold
til artikel 93.
§ 82, stk. 2 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 546 af 08.06.2006 fra d. 01.07.2006.
Hidtidig formulering: § 82, stk. 2. En europæisk
patentansøgning skal anses for omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., når designeringsafgiften
for Danmark er betalt i henhold til artikel 79, stk. 2, i den Europæiske Patentkonvention.
Det samme gælder offentliggørelse i henhold til konventionens artikel 158, stk.
1, såfremt denne af Den Europæiske Patentmyndighed sidestilles med offentliggørelse
i henhold til artikel 93.
§ 83. Når en europæisk patentansøgning er blevet offentliggjort
i henhold til den europæiske patentkonvention, og ansøgeren til patentmyndigheden
her i landet har indleveret en oversættelse til dansk af patentkravene i den således
offentliggjorte ansøgning, skal patentmyndigheden her i landet holde oversættelsen
tilgængelig for enhver og udfærdige bekendtgørelse herom.
Stk. 2. Udnytter nogen uhjemlet erhvervsmæssigt
en opfindelse, som er genstand for en europæisk patentansøgning, efter at bekendtgørelse
er udfærdiget i henhold til stk. 1, og fører ansøgningen til patent for Danmark,
gælder bestemmelserne om patentindgreb. I sådanne tilfælde omfatter patentbeskyttelsen
dog kun det, som fremgår såvel af de offentliggjorte patentkrav som af patentkravene
i henhold til patentet. I tilfælde af, at patentet er begrænset eller ophævet af
Den Europæiske Patentmyndighed, jf. artikel 105 a-105 c i den europæiske patentkonvention,
omfatter patentbeskyttelsen kun det, der fremgår af de offentliggjorte rettede patentkrav.
§ 57 finder ikke anvendelse, og den pågældende skal kun betale
erstatning efter § 58 for skade, i det omfang det skønnes rimeligt.
Stk. 3. Forældelse af erstatningskrav efter
stk.2 indtræder tidligst 1 år efter, at indsigelsesfristen for det europæiske patent
er udløbet, eller efter at Den Europæiske Patentmyndighed har besluttet at opretholde
patentet.
§ 83, stk. 2, 3. pkt. (nu 4. pkt.) er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1430 af 21.12.2005 fra d. 01.01.2006. Hidtidig formulering: § 83, stk.
2, 3. pkt.. § 57 gælder dog ikke, ligesom den
pågældende kun er pligtig at udrede erstatning for skade i det i § 58, stk. 2, angivne
omfang.
§ 83, stk. 2, 3. pkt. er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 546 af 08.06.2006 fra d. 01.07.2006.
§ 84. Tilbagetages en europæisk ansøgning eller en begæring om, at
den skal omfatte Danmark, eller skal ansøgningen eller begæringen i henhold til
den europæiske patentkonvention anses for tilbagetaget, og genoptages ansøgningen
ikke i henhold til konventionens artikel 121, har dette samme virkning som tilbagetagelse
af en ansøgning hos patentmyndigheden her i landet.
Stk. 2. Såfremt en europæisk patentansøgning
er afslået, har dette samme virkning, som om ansøgningen var afslået af patentmyndigheden
her i landet.
§ 85. Stemmer de i §§ 77 eller 83 nævnte oversættelser ikke overens med teksten på det sprog,
som har været behandlingssproget ved Den Europæiske Patentmyndighed, omfatter patentbeskyttelsen
alene det, som fremgår af begge tekster.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår oversættelse af afgørelser
truffet i medfør af § 80 a, stk. 1.
Stk. 3. I sager om ugyldighed skal alene teksten
på behandlingssproget være afgørende.
§ 85, stk. 2 er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 546 af 08.06.2006 fra d. 01.07.2006.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 86. Indleverer ansøgeren eller patenthaveren til patentmyndigheden
her i landet en rettelse af den i § 77 nævnte oversættelse,
og betaler han det for publicering fastsatte gebyr, skal den rettede oversættelse
træde i stedet for den tidligere indleverede. Den rettede oversættelse skal holdes
tilgængelig for enhver, såfremt den oprindelige oversættelse er tilgængelig. Når
en sådan rettelse er indleveret og gebyr er betalt rettidigt, udfærdiger patentmyndigheden
her i landet bekendtgørelse om rettelsen, såfremt den oprindelige oversættelse er
tilgængelig. Eksemplarer af oversættelsen skal snarest derefter kunne fås hos patentmyndigheden
her i landet.
Stk. 2. Indleverer ansøgeren en rettelse af
den i § 83 nævnte oversættelse, udfærdiger patentmyndigheden
her i landet bekendtgørelse herom og holder den rettede oversættelse tilgængelig
for enhver. Når bekendtgørelsen er udfærdiget, træder den rettede oversættelse i
stedet for den oprindelige.
Stk. 3. Den, som, da den rettede oversættelse
fik gyldighed, i god tro erhvervsmæssigt udnyttede opfindelsen her i landet på en
måde, som ifølge den tidligere oversættelse ikke udgjorde indgreb i ansøgerens eller
patenthaverens ret, eller har truffet væsentlige foranstaltninger hertil har ret
som anført i § 74, stk. 2 og 3.
§ 87. Genopretter Den Europæiske Patentmyndighed rettighederne for
en patenthaver eller patentansøger, som ikke har overholdt en frist, gælder denne
afgørelse også her i landet.
Stk. 2. Den, som, efter at tab af rettigheder
er indtrådt, men inden Den Europæiske Patentmyndighed har genoprettet rettighederne
og udfærdiget bekendtgørelse herom, i god tro har påbegyndt erhvervsmæssig udnyttelse
af opfindelsen her i landet eller har truffet væsentlige foranstaltninger hertil,
har ret som anført i § 74, stk. 2 og 3.
§ 87 a. Den, som i god tro har påbegyndt
erhvervsmæssig udnyttelse eller har truffet væsentlige foranstaltninger til udnyttelse
af en opfindelse, der er anført i en publiceret europæisk patentansøgning eller
et publiceret europæisk patent i perioden regnet fra tidspunktet for den afgørelse,
som er genstand for anke i henhold til artikel 112 a i den europæiske patentkonvention
og til publiceringen af afgørelsen heraf, har ret som anført i
§ 74, stk. 2 og 3.
§ 87 a er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 546 af 08.06.2006 fra d. 01.07.2006.
§ 88.
Anses en europæisk patentansøgning, som er indleveret til en national patentmyndighed,
som tilbagetaget som følge af, at ansøgningen ikke er fremsendt til Den Europæiske
Patentmyndighed inden for den fastsatte frist, skal patentmyndigheden på ansøgerens
begæring anse den for konverteret til en ansøgning om patent her i landet, såfremt
1) begæringen fremsættes over for den nationale myndighed, som modtog ansøgningen,
inden 3 måneder efter, at der er givet ansøgeren underretning om, at ansøgningen
anses for tilbagetaget,
2) begæringen indleveres til patentmyndigheden her i landet inden 20 måneder regnet
fra ansøgningens indleveringsdag eller, hvis prioritet er begæret, fra prioritetsdagen
og
3) ansøgeren inden for en af erhvervs- og vækstministeren fastsat frist betaler
det fastsatte ansøgningsgebyr og indleverer en oversættelse af ansøgningen
til dansk eller engelsk.
Stk. 2. Opfylder patentansøgeren den europæiske
patentkonventions krav med hensyn til ansøgningens form, skal den godkendes i så
henseende.
§ 88, stk. 1 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 546 af 08.06.2006 fra d. 01.07.2006.
Hidtidig formulering: § 88. Anses en
europæisk patentansøgning, som er indleveret til en national patentmyndighed, som
tilbagetaget som følge af, at Den Europæiske Patentmyndighed ikke inden for den
fastsatte frist har modtaget ansøgningen, skal patentmyndigheden på ansøgerens begæring
anse den for konverteret til en ansøgning om patent her i landet, såfremt
1) begæringen fremsættes over for den nationale myndighed, som modtog ansøgningen,
inden 3 måneder efter, at der er givet ansøgeren underretning om, at ansøgningen
anses for tilbagetaget,
2) begæringen indkommer til patentmyndigheden her i landet inden 20 måneder fra
den dag, ansøgningen blev indleveret eller, hvis prioritet er begæret, fra prioritetsdagen
og
3) ansøgeren inden for en af erhvervs-
og vækstministeren fastsat frist betaler det fastsatte ansøgningsgebyr og indleverer
en oversættelse af ansøgningen til dansk.
§ 88, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 1370
af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012. I
§ 88, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »til dansk«: »eller engelsk«.
§ 89. Bestemmelserne
i den europæiske patentkonventions artikler 9, 60 og 131 samt i den til konventionen
knyttede protokol om retternes kompetence og anerkendelse af afgørelser om retten
til at få meddelt et europæisk patent (anerkendelsesprotokollen) gælder her i landet.
§ 89 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 546 af 08.06.2006 fra d. 01.07.2006.
I § 89 udgår », 126«.
§ 89 a. Denne lovs bestemmelser om deponering af biologisk materiale
finder ikke anvendelse på europæiske patenter.
§ 90. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler til gennemførelse
af den europæiske patentkonvention og til gennemførelse af bestemmelserne i dette
kapitel.
Kapitel 10 B: Supplerende beskyttelsescertifikater
§ 91.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige
for anvendelsen her i landet af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om indførelse
af supplerende beskyttelsescertifikater.
Stk. 2. For behandlingen af sager vedrørende
supplerende beskyttelsescertifikat betales et gebyr.
Stk. 3. § 57 om strafansvar
for patentindgreb finder tilsvarende anvendelse ved indgreb i den eneret, som et
beskyttelsescertifikat som omhandlet i stk. 1 medfører.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan efter
forhandling med Færøernes og Grønlands hjemmestyre fastsætte bestemmelser om, at
de i stk. 1 nævnte forordninger om supplerende beskyttelsescertifikater finder anvendelse
på Færøerne og Grønland.
§ 91, stk. 2 er ændret ved § 3.7 i
lov nr. 1404 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. I § 91, stk. 2,
indsættes efter »indlevering af ansøgning om certifikat,«: »for indlevering af ansøgning
om forlængelse af certifikat,«.
§ 91, stk. 2
er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 1370
af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren
fastsætter størrelsen m.v. af gebyrer for indlevering af ansøgning om certifikat,
for indlevering af ansøgning om forlængelse af certifikat, for genoptagelse af behandlingen
af en ansøgning, for genoprettelse af rettigheder, for administrativ omprøvning,
for indbringelse af klager for Ankenævnet for Patenter og Varemærker samt for de
enkelte gebyrår.
Kapitel 10 C:
Ophævet før ikrafttræden
§§ 92-97: Ophævet før ikrafttræden
Kapitel 10 D:
Gebyrer
Kapitel 10 D er indsat ved §
1.11 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 98. For ansøgning om dansk patent betales et gebyr på 3.000 kr., jf. § 8, stk. 5. Der betales endvidere et tillægsgebyr på 300
kr. for hvert patentkrav, der overstiger de første ti krav.
Stk. 2. For konvertering af
en europæisk patentansøgning til en dansk patentansøgning betales et gebyr på 3.000
kr., jf. § 88, stk. 1, nr. 3. Der betales endvidere et tillægsgebyr
på 300 kr. for hvert patentkrav, der overstiger de første ti krav.
Stk. 3. For ansøgning om videreførelse
af en international patentansøgning for Danmark betales et gebyr på 3.000 kr., jf.
§ 31, stk. 1, og § 38, stk. 2. Der
betales endvidere et tillægsgebyr på 300 kr. for hvert patentkrav, der overstiger
de første ti krav. For senere indlevering af en oversættelse af eller genpart af
den internationale patentansøgning betales et tillægsgebyr på 1.100 kr., jf.
§ 31, stk. 2.
Stk. 4. For Patent- og Varemærkestyrelsens
behandling i henhold til §§ 36 og 37 om
internationale patentansøgninger betales 3.800 kr.
Stk. 5. For Patent- og Varemærkestyrelsens
ekspedition i forbindelse med nyhedsundersøgelse hos en international nyhedsundersøgende
myndighed betales 500 kr., jf. § 9.
Stk. 6. For publicering af patentskrift
betales et gebyr på 2.000 kr., jf. § 19, stk. 1.
Stk. 7. For publicering af europæisk
patentskrift i henhold til § 77, stk. 2, betales et
gebyr på 2.000 kr.
§ 98 er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 98, stk. 6 er ændret ved § 3.3 i lov nr.
309 af 28.03.2015 fra d. 01.04.2015. I § 98,
stk. 6, 1. pkt., ændres »2.850 kr.« til: »2.000 kr.«, og 2.
og 3. pkt. ophæves. Hidtidig formulering:
Der betales
endvidere et tillægsgebyr på 80 kr. for publicering af hver påbegyndt side, hvormed
beskrivelsen med tilhørende patentkrav, tegninger, fotografier og sammendrag overstiger
35 sider. Der betales maksimalt tillægsgebyr for 400 sider.
§ 98, stk. 7 er ændret ved § 3.4 i
lov nr. 309 af 28.03.2015 fra d. 01.04.2015.
I § 98, stk. 7, 1. pkt., ændres »1.050
kr.« til: »2.000 kr.«, og 2. og 3. pkt. ophæves. Hidtidig
formulering: Der betales endvidere et tillægsgebyr
på 80 kr. for publicering af hver påbegyndt side, hvormed beskrivelsen med tilhørende
patentkrav, tegninger og fotografier overstiger 35 sider. Der betales maksimalt
tillægsgebyr for 400 sider.
§ 99. For patentansøgning, patent
og europæisk patent betales et årsgebyr, jf. § 8, stk. 5,
§ 40 og § 81, stk. 1, med følgende beløb
pr. år:
1) 1. gebyrår: 500 kr.
2) 2. gebyrår: 500 kr.
3) 3. gebyrår: 500 kr.
4) 4. gebyrår: 1.100 kr.
5) 5. gebyrår: 1.250 kr.
6) 6. gebyrår: 1.400 kr.
7) 7. gebyrår: 1.600 kr.
8) 8. gebyrår: 1.800 kr.
9) 9. gebyrår: 2.050 kr.
10) 10. gebyrår: 2.300 kr.
11) 11. gebyrår: 2.550 kr.
12) 12. gebyrår: 2.800 kr.
13) 13. gebyrår: 3.050 kr.
14) 14. gebyrår: 3.300 kr.
15) 15. gebyrår: 3.600 kr.
16) 16. gebyrår: 3.900 kr.
17) 17. gebyrår: 4.200 kr.
18) 18. gebyrår: 4.500 kr.
19) 19. gebyrår: 4.800 kr.
20) 20. gebyrår: 5.100 kr.
Stk. 2. Årsgebyrer, der betales
efter forfaldsdagen og indtil 6 måneder derefter, forhøjes med 20 pct.
§ 99 er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 100. For fremsættelse af indsigelse
mod et meddelt patent betales 2.500 kr., jf. § 21, stk. 1.
Stk. 2. For begæring om administrativ
omprøvning betales 7.000 kr., jf. § 53 b, stk. 6.
Stk. 3. For publicering af ændret
patentskrift i henhold til § 23, stk. 3,
§ 53 d, stk. 3, eller § 53 e, stk. 2, betales
et gebyr på 2.000 kr.
Stk. 4. For publicering af ændret
patentskrift i henhold til § 86, stk. 1, betales et gebyr på
2.000 kr.
§ 100 er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 100, stk. 3 er ændret ved § 3.5 i
lov nr. 309 af 28.03.2015 fra d. 01.04.2015. I
§ 100, stk. 3, 1. pkt., ændres »2.850 kr.« til: »2.000 kr.«, og 2.
og 3. pkt. ophæves. Hidtidig formulering: Der betales
endvidere et tillægsgebyr på 80 kr. for publicering af hver påbegyndt side, hvormed
beskrivelsen med tilhørende patentkrav, tegninger, fotografier og sammendrag overstiger
35 sider. Der betales maksimalt tillægsgebyr for 400 sider.
§ 100, stk. 4, 1. pkt. er ændret ved § 3.6 i
lov nr. 309 af 28.03.2015 fra d. 01.04.2015. I
§ 100, stk. 4, 1. pkt., ændres »1.050 kr.« til: »2.000 kr.«, og 2.
og 3. pkt. ophæves. Hidtidig formulering:
Der
betales endvidere et tillægsgebyr på 80 kr. for hver påbegyndt side, hvormed beskrivelsen
med tilhørende patentkrav, tegninger og fotografier overstiger 35 sider. Der betales
maksimalt tillægsgebyr for 400 sider.
§ 101. For anmodning om genoptagelse
af en patentansøgning betales 700 kr., jf. § 15, stk. 3,
og § 19, stk. 4.
Stk. 2. For anmodning om genoprettelse
af en patentansøgning eller et meddelt patent betales 3.000 kr., jf.
§ 72.
§ 101 er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 102. For Patent- og Varemærkestyrelsens
ekspedition i sager vedrørende indlevering af international patentansøgning betales
1.500 kr., jf. § 28.
§ 102 er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 103. For ansøgning om supplerende
beskyttelsescertifikat betales 3.000 kr., jf. § 91, stk. 2.
For ansøgning om forlængelse af supplerende beskyttelsescertifikat betales 2.500
kr.
Stk. 2. For supplerende beskyttelsescertifikat
betales et årsgebyr på 5.100 kr. pr. påbegyndt gebyrår, jf.
§ 91, stk. 2. Årsgebyrer, der betales efter forfaldsdagen og indtil 6 måneder
derefter, forhøjes med 20 pct.
Stk. 3. For anmodning om genoptagelse
af en ansøgning om supplerende beskyttelsescertifikat betales 600 kr., jf.
§ 91, stk. 2.
Stk. 4. For anmodning om genoprettelse
af en ansøgning om supplerende beskyttelsescertifikat eller udstedte rettigheder
betales 3.000 kr., jf. § 91, stk. 2.
Stk. 5. For begæring om administrativ
omprøvning betales 1.500 kr., jf. § 91, stk. 2.
§ 103 er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 104. Gebyrer indbetalt i henhold
til §§ 98-103 tilbagebetales ikke, når
betalingen er foretaget rettidigt.
Stk. 2. Gebyrer, der ikke er
betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er betalt med utilstrækkeligt beløb
med den følge, at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.
Stk. 3. Afviser Patent- og Varemærkestyrelsen
den behandling, der er betalt for, vil der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt
i forbindelse med behandlingen.
Stk. 4. Gebyrer
indbetalt i henhold til § 98, stk. 7, tilbagebetales
i tilfælde, hvor et europæisk patent i henhold til § 77,
stk. 5, ikke anses for at have fået retsvirkning som et nationalt patent
her i landet.
§ 104 er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 104, stk. 4 erer indsat
ved § 1.11 i lov
nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 105. Gebyrerne anført i §§ 98-103 er angivet i 2011-niveau.
Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen
kan regulere beløbene anført i §§ 98-103
i overensstemmelse med den generelle pris- og lønudvikling, der anvendes i finansloven.
Patent- og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende gebyrer i en prisliste.
§ 105 er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 106. Patent- og Varemærkestyrelsen kan
overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til dækning
af omkostninger forbundet med Patent- og Varemærkestyrelsens administration af andre
områder under styrelsens ressortområde, hvor der opkræves gebyrer.
Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter
fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til Nævnenes Hus til dækning af omkostninger
forbundet med Ankenævnet for Patenter og Varemærker.
§ 106 er indsat ved § 3.3 i
lov nr. 1548 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 106, stk. 2 er indsat ved § 3.1 i lov
nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.
Kapitel 11: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
1. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1968. Samtidig
ophæves patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 361 af 19. december 1958. Endvidere
ophæves § 4 i lov nr. 142 af 29. april 1955 om arbejdstageres opfindelser.
Stk. 2. Patent på opfindelser af næringsmidler
og lægemidler samt patent på fremgangsmåder ved tilvirkning af næringsmidler kan
dog først meddeles efter et af erhvervs- og vækstministeren fastsat senere tidspunkt.
2. Patent, der er meddelt eller meddeles i henhold til
den hidtidige lovgivning, kan kun kendes ugyldigt i overensstemmelse med bestemmelserne
i den hidtidige patentlovs § 24.
Patent- og Varemærkestyrelsen, den 29. januar 2019
Sune Stampe Sørensen
/ Anne Rejnhold Jørgensen
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15). Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en
fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EF-Tidende 2001 nr. L 311, s. 1), som ændret ved
direktiv 2004/28/EF (EU-Tidende 2004 nr. L 136, s. 58) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske
lægemidler (EF-Tidende 2001 nr. L 311, s. 67), som ændret ved
direktiv 2004/27/EF (EU-Tidende 2004 nr. L 136, s. 34).
2) Denne lovbekendtgørelse indeholder
bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i
folketingsåret 2018/2019. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne
ændringer af patentloven findes i lovbekendtgørelse nr. 221 af 26. februar 2017. Den nedenfor
angivne ændring som følge af lov nr. 1533 af 18. december 2018 gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
3) og 4) Udeladt.
Advokat Jørgen U. Grønborg