Adoption
DIA Danish International Adoption
Landsforeningen Adoption og Samfund, Teglvej 4, Frifelt, 6780 Skærbæk, tlf.: 65 92 00 18.
Ifølge adoptionslovens § 23, stk. 4 blev det fra d. 01.10.2004 blevet lettere for voksne adopterede at genetablere retsforholdet til deres oprindelige slægt i tilfælde, hvor alle parter ønsker dette.
Ifølge adoptionslovens § 5 a, stk. 2 blev der fra d. 01.10.2004 indført en lempelse i adgangen til stedbarnsadoption af voksne. Hvis f.eks. et barn er vokset op hos sin mor og stedfar, er det muligt for stedfaderen at stedbarnsadoptere barnet, når det er blevet voksent, selv om han i mellemtiden er blevet skilt fra barnets mor.
Ifølge adoptionslovens § 28, stk. 2 blev adgangen til at anerkende udenlandske afgørelser om adoption, der er truffet i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 1993, blevet udvidet fra d. 01.10.2004. Det vil indebære en lettelse for forældre, som adopterer udenlandske børn, og hvor adoptionen gennemføres i barnets hjemland.
Adoptionsrådet er nedlagt fra d. 01.05.2002, jf. lov nr. 214 af 22.04.2002
Bekg. nr. 1517 af 06.12.2023 om forretningsordenen for Adoptionsnævnet
Bekg. nr. 1366 af 28.11.2023 om forretningsorden for Ankestyrelsen
Bekg. nr. 296 af 20.03.2019 om forretningsordenen for et adoptionssamråd
Bekg. nr. 766 af 06.06.2018 om aftale mellem Færøernes landsstyre og Danmarks regering om samarbejde om adoption
Bekg. nr. 764 af 06.06.2018 om anvendelse af aftale mellem Færøernes landsstyre og Danmarks regering om samarbejde om adoption
Bekg. nr. 407 af 04.05.2016 om indhentelse af børneattest i de adoptionsformidlende organisationer
Bekg. nr. 1865 af 23.12.2015 om forretningsordenen for et adoptionssamråd
Bekg. nr. 1661 af 21.12.2010 om betaling for de adoptionsforberedende kurser for 2011
Bekg. nr. 919 af 28.09.2009 om godkendelse som adoptant
Bekg. nr. 1146 af 01.12.2008 om betaling for de adoptionsforberedende kurser for 2009
Bekg. nr. 827 af 13.08.2008 om ændring af bekendtgørelse om godkendelse som adoptant
Godkendelsen som adoptant gælder i 3 år fra godkendelsestidspunktet. Har ansøgeren ikke inden for 3 år fået anvist et barn, kan adoptionssamrådet forlænge godkendelsen med yderligere 2 år.Bekg. nr. 1303 af 11.12.2006 om betaling for de adoptionsforberedende kurser for 2007
Bekg. nr. 1245 af 13.12.2004 om betaling for de adoptionsforberedende kurser for 2005
Bekg. nr. 1142 af 13.12.2002 om ændring af bekendtgørelse om godkendelse som adoptant.
Bekg. nr. 1141 af 13.12.2002 om anvendelse af Haagerkonventionen af 1993 om internationale adoptioner
Bekg. nr. 198 af 22.03.2000 om godkendelse som adoptant.
Bekg. nr. 125 af 04.12.1997 af konvention af 29.05.1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.
Skrivelse nr. 9015 af 17.12.2021: Præcisering af akkreditering 2022-2025
Skrivelse nr. 9014 af 15.12.2021: Akkreditering af Danish International Adoption til at yde adoptionshjælp
Cirkulæreskrivelse nr. 9269 af 20.03.2019 om udenlandske adoptionsafgørelser
Skrivelse nr. 9520 af 25.06.2018 om tilføjelse til skrivelse af 1. januar 2016 om akkreditering af Danish International Adoption til at yde adoptionshjælp
Cirkulære nr. 9307 af 28.03.2017 om Statsforvaltningens behandling af sager vedrørende opholdstilladelse i forbindelse med adoption - fra d. 15.04.2017
Cirkulæreskrivelse nr. 61 af 16.07.2012 om udenlandske adoptionsafgørelser
Cirkulæreskrivelse nr. 9772 af 30.09.2009 om særlige procedurer i sager om internationale familieadoptioner
Cirkulæreskrivelse nr. 9315 af 25/06/2009 om nye regler på adoptionsområdet
Cirk. nr. 4 af 16.01.2001 om forretningsorden for Adoptionsrådet.
Cirk. nr. 36 af 22.03.2000 om ændring af cirkulære om adoption.
Cirk. nr. 186 af 16.12.1999 om ændring af cirkulære om adoption.
Cirkulæreskrivelse om stedbarnsadoptioner for registrerede partnere af 15. juni 1999
TFA 1998.73/2: Cirkulæreskrivelse af 12.12.1997 om nye regler på adoptionsområdet.
TFA 1998.75: Cirkulæreskrivelse af 12.12.1997 om adoptioner, der gennemføres efter Haager-Konventionen.
TFA 2001.244: Cirkulæreskrivelse af 31. januar 2001 om familieadoption af børn fra Pakistan.
Betaling for adoptionsforberedende kurser
Bekg. nr. 1409 af 16.12.2009 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2010
For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2010 kr. 1.500.Bekg. nr. 1023 af 11.12.2003 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2004
For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2004 kr. 1.500.Bekg. nr. 995 af 05.12.2002 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2003
For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2003 kr. 1.500.Bekg. nr. 1051 af 14.12.2001 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2002
For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2002 kr. 1.500.Bekg. nr. 1179 af 15.12.2000 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2001
For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2001 kr. 1.500.
Bet. nr. 1338/1997: International adoption
Bet. nr. 1323/1996: Haager-konventionen om international adoption af børn
Bet. nr. 1053/1985: Adoption af udenlandske børn og adoptionsformidling. Betænkning IV fra justitsministeriets adoptionsudvalg
Bet. nr. 775/1976: Godkendelse som adoptivforældre. Betænkning III fra justitsministeriets adoptionsudvalg
Bet. nr. 718/1974: Undersøgelse i adoptionssager. Betænkning II fra justitsministeriets adoptionsudvalg
Bet. nr. 624/1971: Ændring af adoptionsloven. Betænkning I fra justitsministeriets adoptionsudvalg
Bet. nr. 262/1960: Børneforsorgen og mødrehjælpen
Bet. nr. 111/1954: Ændring af reglerne om adoption
Johs. Faurholt: Kommentar til Adoptionsloven, 2. udg., 1931
Poul Gaarden: Adoptionsloven med kommentarer, 1957, Gads Forlag.
Jens Lunøe: Adoptionsloven med kommentarer, 1967.
Mogens Hornslet og Svend Danielsen: Adoptionsloven med kommentarer, 1974, 404 sider, DJØF
R. A. C. Hoksbergen: Adoption in Worldwide Perspective - a review of programs, policies and legislation in 14 countries, 1986, Sweets North America Inc.
Lis Frost: Fremmedadoption - Retshistorisk belyst, 1. udg. juli 2005, 376 sider, DJØF. Anmeldt af Inger Dübeck i UfR 2005 B.401 og af Trine Hede og Dorrit Sylvest Nielsen i TFA 2006.176-177.
Ebba Sverne Arvill og Agnetha Svensson: Adoption, 2. oplag, 2008, 279 sider, Norstedts Juridik
Claire Fenton-Glynn: Children's Rights in Intercountry Adoption: A European perspective, 1. udg., okt. 2014, 254 sider, Intersentia
Caroline Adolphsen i Familieret, 5. udg., 2019, p. 37-40
Jørgen Trolle i UfR 1972 B.27-31: Udkast til en ny lov om adoption.
Frederik Schydt i JUR 1976.444-448. Ændring af adoptionsloven
Undersøgelse i adoptionssager.Danmarks Statistik: Befolkning og valg 1998.7: Adoptioner 1997
Der gennemførtes i 1997 580 familieadoptioner og 624 ikke-familieadoptioner.Jesper Vorstrup Rasmussen i Skarrildhus 1999.66-68: Samtaler med børn i relation til adoptionssager.
Anne Thalbitzer i Skarrildhus 2000.151-158: Orientering om forskellige adoptionsretlige spørgsmål
Udenlandske adoptioner, adopteredes adgang til aktindsigt i egen adoptionssag - oplysning om biologisk slægt.Anne Thalbitzer og Michael Jørgensen i Skarrildhus 2001.80-93 Workshop om adoption.
Lucy Smith i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 353-364: Retten til å vite
Omhandler en persons ret til at få oplysninger om sine biologiske forældre.TFA 2003.515: Fortegnelse over lande, der har tiltrådt Haager-konventionen om adoption.
Svend Danielsen i TFA 2005.1-13: Menneskeretsdomstolens børneretspraksis
p. 7-10: 6 sager om adoptionAnne Kirstine Søndergaard Thyrrestrup i RETTID 2015 Afhandling nr. 14: Adoption uden samtykke
Caroline Adolphsen i TFA 2023.293-300: Forældreegnethedsvurdering ved fremmedadoption af børn til Danmark
UfR 2024.441 ØLD (TFA 2024.82/2 ØLD): Ankestyrelsens afslag på adoption var i overensstemmelse med adoptionslovens § 5, stk. 2, og ikke i strid med EMRK art. 8 eller art. 3 og art. 9 i FN’s Børnekonvention.
A og B d. 17.05.2017 godkendt som adoptanter, og de var da ægtefæller og samlevende. D. 08.03.2021 blev barnet C midlertidigt placeret hos A og B med henblik på adoption, og spørgsmålet om lovligheden af den midlertidige placering blev endeligt afgjort ved ØLD af 12.05.2022. A og B ophævede samlivet i marts 2022, og de blev skilt d. 01.06.2022. Ved afgørelse af 24.06.2022 afslog Ankestyrelsen at bevillige adoption under henvisning til, at A og B ikke længere opfyldte kravet om at være samlevende eller ægtefæller, jf. adoptionslovens § 5, stk. 2, ligesom Ankestyrelsen ikke fandt, at der var hjemmel til at se bort fra eller fravige lovens krav herom. ØL udtalte, at det fremgår af adoptionslovens § 5, stk. 2, at kun ægtefæller eller samlevende kan adoptere sammen. Det var ubestridt, at A og B ikke opfyldte dette krav, da Ankestyrelsen traf afgørelse d. 24.06.2022. Sagen angik prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse. A og B gjorde gældende, at adoptionsbekendtgørelsens § 20, stk. 3, gav mulighed for at fravige bekendtgørelsens § 20, stk. 1 og 2, hvis der forelå særlige omstændigheder, og at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at de burde meddeles bevilling til at adoptere sammen, selv om de hverken var gift eller samlevende. Retten på¨Frederiksberg frifandt ankestyrelsen.
Spørgsmålet for ØL var, om Ankestyrelsens afgørelse var i overensstemmelse med adoptionslovens § 5, stk. 2, og hvis det var tilfældet, om en sådan fortolkning og anvendelse af adoptionslovens § 5, stk. 2, udgjorde en krænkelse af EMRK art. 8 eller artikel 3 og artikel 9 i FN’s Børnekonvention. ØL fandt, at Ankestyrelsens afgørelse af 24.06.2022 var i overensstemmelse med adoptionslovens § 5, stk. 2, idet A og B på det tidspunkt hverken var ægtefæller eller samlevende. Spørgsmålet var herefter, om en sådan fortolkning og anvendelse af adoptionslovens § 5, stk. 2, var i strid med EMRK art. 8 eller artikel 3 og 9 i FN’s Børnekonvention, således som disse bestemmelser var blevetfortolket i praksis af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller FN’s Børnekomité. Navnlig under hensyn til varigheden af samlivet fandt ØL, at der på tidspunktet for Ankestyrelsens afgørelse i 2022 ikke forelå et familieliv i konventionens forstand, men ØL lagde til grund, at der forelå et privatliv, der nød beskyttelse af EMRK art. 8. Det forhold, at Ankestyrelsen afslog at meddele bevilling til adoption, fandtes ikke at udgøre et indgreb i A og B’s ret til respekt for privatliv, hvorfor spørgsmålet om afgørelsens forenelighed med EMRK art. 8 burde vurderes i forhold til spørgsmålet om statens positive pligter. ØL bemærkede, at A og B’s manglende mulighed for sammen at adoptere C var en konsekvens af deres beslutning om at ophæve samlivet og lade sig skille. Uagtet samlivsophævelsen og skilsmissen havde både A og B mulighed for at adoptere alene, således som det også efterfølgende skete ved bevilling af 17.08.2023, hvor B blev meddelt bevilling til at adoptere C. Siden samlivsophævelsen i marts 2022 havde A haft regelmæssigt samvær med C, og dette samvær var fortsat også efter adoptionen. På den baggrund og henset til formålet med adoptionslovens § 5, stk. 2, fandt ØL efter en samlet vurdering, at de påberåbte praktiske hindringer var så begrænsede, at afslaget på at meddele A og B bevilling til sammen at adoptere C ikke udgjorde en krænkelse af EMRK art. 8. ØL stadfæstede derfor byrettens dom
Skarrildhus 1987.91-94: Orientering om behandling af adoptionsansøgninger ved familieadoptioner.
Skarrildhus 1987.98-99: Orientering om udfærdigelse af genparter af adoptionsbevillinger.
Skarrildhus 1991.55-56: Om adoptivbørns adgang til oplysninger om deres biologiske forældre.
Skarrildhus 1991.56-59: Om hvornår samrådsgodkendelse er upåkrævet.
Skarrildhus 1991.59: Der gøres ikke forskel på børn født i og født uden for ægteskab ved indhentelse af § 13- erklæring.
Skarrildhus 1992.31-32: Om erklæringen om, hvorvidt barnets forældre får tabt arbejdsfortjeneste godtgjort.
Skarrildhus 1995.56-58: Der skal ikke anlægges en lempelig holdning til spørgsmålet om betaling for adoption, jf. adoptionsbekg. § 20.
Skarrildhus 1995.58-59: Adoptionssagen bør sættes i bero, hvis der verserer en faderskabssag anlagt mod en mand, der har en mulighed for at blive anerkendt som fader
Foranlediget af UfR 1995.249 VLK.Skarrildhus 1995.59-60: Om statsamternes forelæggelse af adoptionssager for Civilretsdirektoratet i henhold til adoptionscirkulærets § 15.
Skarrildhus 1996.74-76: Om adgangen til aktindsigt i personsager, der er ældre end 30 år.
Skarrildhus 1997.66: Om aktindsigt i ældre adoptionssager
Arkivlovens § 22 er ifølge bemærkningerne ikke i sig selv til hinder for, at adoptivbørn kan få aktindsigt i deres sag. De bør som hovedregel have adgang til deres sag, medmindre andre hensyn ikke afgørende strider derimod.Skarrildhus 1999.57-58: Om beskikkelse af særlig værge i forbindelse med adoption, jf. adoptionslovens § 7, stk. 3.
TFA 1998.459/2 CD: Ægtepars ansøgning om adoption af mandens søskendebarn blev afslået, da nogle fremlagte pakistanske dåbsattester var falske, og slægtskabet således ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Ansøgerne blev henvist til at søge om godkendelse som adoptanter, jf. adoptionslovens § 4a, stk. 1.
TFA 1999.141/2 CD: Biologisk fader klagede over, at statsamtet agtede at imødekomme ansøgning om stedbarnsadoption af datter på 11 år og 4 måneder. Civilretsdirektoratet tilbagesendte sagen til statsamtet, som herefter skulle tage stilling til, om der burde indhentes oplysninger om datterens holdning til den påtænkte adoption.
TFA 2014.250/2 FS: Ankestyrelsens Familieretsafdeling fandt, at en ansøgning om adoption af en halvsøsters datter, født i 1959, skulle vurderes efter reglerne om familieadoption i adoptionslovens § 4a, stk. 2, og adoptionsbekendtgørelsens § 1, nr. 2 og fandt, at betingelserne ikke opfyldt. Der blev lagt vægt på, at der var tale om en halvsøsters datter, og at hun var over 18 år. Der blev også lagt vægt på, at ansøger ikke havde boet sammen med halvsøsterens datter, inden hun fyldte 18 år, hvorfor hun ikke havde været opfostret af ansøger i 3 år, inden hun fyldte 18 år.
TFA 2014.251 FS: Ankestyrelsens Familieretsafdeling fandt, at betingelserne for at gennemføre en familieadoption ikke var opfyldt og skulle vurderes efter adoptionslovens § 4a, stk. 2, og adoptionsbekendtgørelsens § 1, nr. 2. Barnet A havde sammen med sin mor B boet på samme adresse som ansøgerne, siden A og B kom til Danmark i 2004. Ansøgerne havde fået plejetilladelse i 2013. Familieretsafdelingen lagde vægt på, at der ikke var opstået et »særligt tilknytningsforhold« mellem A og ansøgerne, da A ikke har været opfostret hos ansøgerne i 3 år. Det forhold, at A fra hun flyttede til Danmark til sommeren 2013 havde boet på samme adresse som ansøgerne, kunne ikke føre til en anden afgørelse, idet A i samme periode boede sammen med B.
Skarrildhus 1987.32: Der bør som hovedregel kun meddeles stedbarnsadoption, hvis kontakten til den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden har været afbrudt i 7-8 år.
Skarrildhus 1987.95-97: Orientering om behandlingen af ansøgninger om adoption af "gamle børn" (stedbørn).
Skarrildhus 1988.50: Om hensyn til protest fra den biologiske fader.
Skarrildhus 1988.51: Der bør som hovedregel kun meddeles stedbarnsadoption, hvis der er en aldersforskel på omkring 14 år.
Skarrildhus 1990.48-50: Om praksis vedr. adoption af gamle stedbørn.
Skarrildhus 1991.54-55: Om adoption af stedbørn, der lige er fyldt 18 år.
Skarrildhus 1994.51-54: Om praksis vedr. stedbarnsadoption, når barnet er fyldt 30 år.
Skarrildhus 1995.55: Kravet om opfostring i 8 år før det fyldte 18. år er lempet til 6 år i sager om adoption af gamle plejebørn og stedbørn.
Skarrildhus 1995.60: Stedbarnsadoptioner tillades kun undtagelsesvist, hvis ægtefællernes samliv har varet mindre end 1-1,5 år.
TFA 1998.139 CD: Civilretsdirektoratet fandt, at der kunne ske stedbarnsadoption af A, som på ansøgningstidspunktet var 30 år og 4 måneder. Der havde været opfostring i 16 år inden A's 18 år, A var barnløs og ugift, og ansøger og A's moder havde 2 fælles børn.
TFA 1998.139/2 CD: Civilretsdirektoratet fandt, at der ikke kunne ske stedbarnsadoption af A, som på ansøgningstidspunktet var 30 år og 7 måneder.
TFA 1998.209 CD: Civilretsdirektoratet stadfæstede afslag på stedfaders ansøgning om adoption af 17-årig, idet kontakten til den biologiske fader kun havde været afbrudt i ca. 5 ½ år.
TFA 1998.209/2 CD: Civilretsdirektoratet stadfæstede afslag på stedfaders ansøgning om adoption af 8-årig, idet kontakten til den biologiske fader ikke havde været helt afbrudt gennem årene. Hvis der ikke har været kontakt i 7-8 år, er protesten for det meste uden betydning. Der lægges vægt på barnets alder, da kontakten blev afbrudt, og på ansøgningstidspunktet og barnets hidtidige kontakt til ansøgeren. Endvidere lægges der vægt på, hvorfor kontakten har været afbrudt.
TFA 1998.367/3 CD: Civilretsdirektoratet fandt, at der ikke kunne ske stedbarnsadoption af H, som på ansøgningstidspunktet var 31 år og 6 måneder, og som ikke havde været opfostret hos ansøgeren. Der kræves normalt mindst 6 års opfostring inden barnets fyldte 18 år.
UfR 1999.614 HD: M, der i 1993 var 37 år, fik tilladelse af Civilretsdirektoratet til at adoptere hustruens søn på 20 år, men fik afslag på ansøgning om adoption af H's 3 døtre på 24 og 25 år, da der var mindre end 14 års aldersforskel, (11-12 år) og da børnene var opfostret hos M i mindre end 8-10 år før de fyldte 18 år (max 4 år og 4 måneder). M´s samliv med moderen og de 4 børn var påbegyndt i 1982. Børnene havde reelt ikke haft kontakt med deres biologiske fader, som døde i 1994. Civilretsdirektoratet blev dømt til at anerkende, at M var berettiget til at adoptere de 3 ældste børn. Hensynet til at give samtlige søskende samme familieretlige status burde tillægges en sådan betydning, at betingelserne i adoptionslovens § 2 måtte anses for opfyldt.
TFA 1999.141/2 CD: Biologisk fader klagede over, at statsamtet agtede at imødekomme ansøgning om stedbarnsadoption af datter på 11 år og 4 måneder. Civilretsdirektoratet tilbagesendte sagen til statsamtet, som herefter skulle tage stilling til, om der burde indhentes oplysninger om datterens holdning til den påtænkte adoption.
TFA 2002.69/2 CD: Civilretsdirektoratet stadfæstede statsamtets afgørelse om udstedelse af bevilling til adoption af stedbarn, der var over 18 år, selv om faderen protesterede. Barnet, der havde været opfostret hos ansøgeren i 10 år, ønskede selv adoptionen. EMRK art. 8 om respekt for familielivet var ikke krænket.
TFA 2007.323/2 FS: M og H blev separeret i marts 2005, og senere samme måned meddelte statsamtet M bevilling til at adoptere H's særbarn, B, ved stedbarnsadoption. M ønskede nu oplyst, om han havde del i forældremyndigheden over B. Familiestyrelsen lagde til grund, at M ikke inden stedbarnsadoptionen havde fået overført forældremyndigheden over B, at ægtefællerne ikke havde genoptaget samlivet efter separationen, og at de ikke havde anmeldt en aftale om fælles forældremyndighed til statsamtet. H havde således forældremyndigheden over B alene, selvom M havde stedbarnsadopteret ham, da adoptionen først var blevet gennemført efter separationen.
TFA 2007.412 FS: En stedmor, S, søgte om bevilling til at adoptere ægtefællens 34-årige søn B. Statsamtet lagde vægt på, at S alene havde boet sammen med B i 2 år før hans fyldte 18. år, og at der således kun havde været tale om opfostring i denne periode, hvorfor der blev meddelt afslag. Det var uden betydning, at barnet i mange år havde været på samvær hos S og faderen hver 2. weekend og i alle ferier. FS stadfæstede afgørelsen.
TFA 2014.248/1 FS: Ankestyrelses Familieretsafdeling hjemviste en sag om stedbarnsadoption til Statsforvaltningen til en vurdering af, om der var særlige omstændigheder i sagen, der kunne begrunde en fravigelse af opfostringskravet (søskendemedtræk). Det barn, som ansøger havde søgt om at adoptere, havde en helsøster og en helbror, hvor ansøger gerne ville adoptere helsøsteren og muligvis også helbroren.
TFA 2014.248/2 FS: Ankestyrelsens Familieretsafdeling fandt, at Statsforvaltningen burde have undersøgt, om der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at opfostringskravet kunne lempes. Statsforvaltningen havde afslået en ansøgning om stedbarnsadoption, fordi opfostringskravet ikke var opfyldt. Ansøger og barnet B havde ifølge CPR kun boet sammen i 11 måneder, inden B fyldte 18 år. I klagen blev det oplyst, at ansøger havde adopteret tre af B's fem søskende. Ankestyrelsen hjemviste sagen.
TFA 2015.106/1 FS: M ønskede at adoptere H's barn på 5 år. Statsforvaltningen afslog, idet der blandt andet lagdes vægt på oplysningerne fra cpr-registeret om, hvor længe familien havde boet sammen. Ankestyrelsen var enig i afslaget, fordi samlivskravet på 2½ år endnu ikke var opfyldt, og idet der ikke fandtes at være særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af kravet om, at en velovervejet beslutning skal være baseret på flere års samliv som familie. Ankestyrelsen bemærkede, at der var tale om en helt generel betingelse, som skulle være opfyldt før andre overvejelser, herunder relationer til søskende, kunne indgå.
TFA 2015.108 FS: Statsforvaltningen havde afslået en stedbarnsadoption af et barn på 6 måneder, fordi samlivskravet på 2½ år mellem ansøger og barnet ikke var opfyldt. Ankestyrelsens Familieretsafdeling bevilgede adoptionen. Der lagdes vægt på, at når samtykke var modtaget senere end 3 måneder efter fødslen, skulle sagen vurderes efter de almindelige regler om stedbarnsadoption. Adoptionen ville være til gavn for barnet, selv om samlivskravet ikke var opfyldt. Moderen og hendes registrerede partner havde allerede havde et fællesbarn på 5 år. Det var derfor afgørende at sikre den retlige søskenderelation så tidligt som muligt. Samtidig var det dokumenteret, at der ikke var en tredjeperson, som havde interesse i sagen, da en faderskabssag var afsluttet, uden at der blev fastslået et faderskab. Dette sammenholdt med, at moderens og partneren havde boet sammen i 8 år og været registrerede partnere i 7 år gjorde, at de allerede havde etableret et stabilt samliv, som sikrede barnet stabilitet og tryghed.
TFA 2015.384/2 FS: Statsforvaltningen afslog stedbarnsadoption på baggrund af oplysninger om, at barnet, der var født i 1985 og var multihandicappet, på grund af sit handicap ikke kunne forstå konsekvenserne af en adoption og således ikke ville kunne give samtykke. Ankestyrelsen fandt, at sagen burde belyses yderligere. Den hjemvistes til indhentelse af en lægefaglig vurdering af, om barnet kunne forstå den ansøgte adoption og give samtykke.
TFA 2015.603 FS: Stedbarnsadoption var til gavn for barnet, selv om kravet om 2½ års samliv med barnet ikke var opfyldt.
M's registrerede partner ønskede at blive medmor efter den nu ophævede § 8a i adoptionsloven. Ankestyrelsen var enig i, at der ikke kunne bevilges adoption efter denne bestemmelse, da den kunstige befrugtning var foretaget i udlandet. Derimod fandt Ankestyrelsen, at sagen skulle vurderes efter de almindelige regler om stedbarnsadoption og fandt, at der i den konkrete sag var særlige omstændigheder, som betød, at der kunne bortses fra kravet om mindst 2½ års samliv med barnet. Ankestyrelsen lagde vægt på barnets mors og ansøgers samlivs længde - 14 år. Derudover lagdes vægt på, at der var anvendt anonym donorsæd, og at faderskabssagen var afsluttet, uden at faderskabet var fastslået. Det havde også betydning, at inseminationen var sket på en fertilitetsklinik. Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøger allerede havde søgt om stedbarnsadoption, en måned inden barnet blev født.TFA 2015.604 FS: Stedbarnsadoption var muligvis til gavn for barnet, selv om kravet om 2½ års samliv med barnet ikke var opfyldt. sagen skulle belyses yderligere, og sagen hjemvist til Statsforvaltningen.
M's registrerede partner ønskede at blive medmor efter den nu ophævede § 8 a i adoptionsloven. Ankestyrelsen var enig i sagen ikke var omfattet af § 8a, da den kunstige befrugtning var foretaget i udlandet. Derimod fandt Ankestyrelsen, at sagen skulle vurderes efter de almindelige regler om stedbarnsadoption, og at der var særlige omstændigheder, som betød, at der muligvis kunne ses bort fra samlivskravet. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger havde søgt om adoption en måned efter barnets fødsel, og at faderskabssagen vedrørende barnet blev afsluttet uden, at der er fastslået faderskab. Statsforvaltningen skulle behandle sagen igen og indhente yderligere oplysninger om længden af barnets mor og ansøgers samliv og om sæddonationen var sket anonymt. Sagen blev hjemvist til Statsforvaltningen.TFA 2017.57: Ankestyrelsens principafgørelse 54-16: En adoption kan efter adoptionsloven § 15 ikke meddeles, hvis nogen, der skal give samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste. Hvis en ansøger om stedbarnsadoption har betalt en surrogatmor for at indgå en surrogataftale, må denne betaling ligestilles med vederlag for samtykke til adoption. Den, der har ydet betalingen kan derfor ikke adoptere barnet. Hensyn til et barns bedste eller til barnets ret til privat- og familieliv, kan muligvis føre til, at dette udgangspunkt fraviges. Det kan f.eks. være, hvis barnets forælder bliver alvorligt syg eller andre forhold, der potentielt kan ændre barnets hverdag.
Ankestyrelsens principafgørelse 79-17 af 03.11.2017: Adoptionsmyndighederne stiller som udgangspunkt krav om, at adoptanten på ansøgningstidspunktet har levet sammen med sin partner og dennes barn i mindst 2½ år.I to sager kunne samlivskravet fraviges. I den ene sag havde ansøgeren og dennes partner været sammen siden 1999 og gift siden 2006. De havde i forvejen et fællesbarn på 6 år. Moren til barnet, der var søgt adoption af, var søster til ansøgeren. Moren havde fungeret som surrogatmor for barnet. Hun havde ikke modtaget betaling for surrogatforholdet, og hun kunne inddrages i adoptionssagen. I den anden sag, hvor samlivskravet blev fraveget, havde et par indgået registreret partnerskab i 2006 og havde i forvejen to fællesbørn på henholdsvis 7 og 10 år. Faren havde fungeret som kendt donor. Han var efter det oplyste indstillet på ikke at have en forældrerolle i forhold til barnet, der blev søgt om adoption af. Det var muligt at inddrage ham i adoptionssagen. I disse to sager vurderede Ankestyrelsen, at der i familierne var tale om stabile familieliv, der kunne begrunde en fravigelse af samlivskravet. Statsforvaltningen skulle undersøge, om de øvrige betingelser for stedbarnsadoption var opfyldt, herunder indhente en erklæring fra den forælder, der ville miste det juridiske bånd til barnet. I en anden sag kom Ankestyrelsen modsat frem til, at der ikke var tale om et stabilt familieliv. Parret havde i denne sag været sammen siden januar 2014 og var blevet gift i september 2014. De havde ingen fællesbørn. Biologisk far var en anonym sæddonor. Ankestyrelsen fandt ikke, at der i familien var den fornødne stabilitet, der kunne begrunde en ændring af barnets familieretlige status. Samlivskravet kunne derfor ikke fraviges. Det var ikke en særlig omstændighed efter adoptionsloven og havde i øvrigt ikke betydning for vurderingen, at ansøgeren var barnets genetiske mor (hun havde fungeret som ægdonor for sin partner.
UfR 2021.517 HD (TFA 2021.158/1 HD, TFA 2019.291 ØLD): Moder fik afslag på stedbarnsadoption af to børn, idet surrogatmoderen i Ukraine havde modtaget vederlag i forbindelse med aftalen om surrogatmoderarrangementet.
Ankestyrelsen havde meddelt en dansk H afslag på at stedbarnsadoptere tvillinger med henvisning til, at det tiltænkte danske forældrepar havde betalt børnenes ukrainiske surrogatmoder for sit samtykke til adoptionerne. M var far til de to børn. Under retssagen om prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse blev dette forhold lagt til grund af såvel Retten i Lyngby og ØL, der begge frifandt Ankestyrelsen for en af kvinden nedlagt påstand om, at styrelsen skulle anerkende, at hun var berettiget til at adoptere børnene. ØL lagde efter bevisførelsen til grund, at der i forbindelse med betalingen til en fertilitetsklinik i Ukraine var ydet surrogatmoderen vederlag ud over dækning af konkrete, rimelige udgifter i forbindelse med surrogatmoderens graviditet og fødsel. ØL vurderede, at adoptionslovens § 15 herefter var til hinder for, at der kunne meddeles tilladelse til stedbarnsadoptionen. Selv om hensynet til de to børn klart talte for, at den danske kvinde fik tilladelse til at stedbarnsadoptere dem, førte de modsatrettede hensyn, der begrunder adoptionslovens forbud mod sådanne betalte arrangementer - herunder hensynet til at beskytte børn mod at blive gjort til handelsobjekter - til, at adoptionen ikke kunne meddeles.
HR tiltrådte at det ville være i strid med adoptionslovens § 15 at meddele A adoptionsbevilling.HR udtalte endvidere, at adoptionslovens § 15 ikke gav mulighed for en konkret vurdering af spørgsmålet om adoption med inddragelse af, hvad der er bedst for det pågældende barn, således som det skal ske efter Menneskerettighedsdomstolens praksis. HR fandt derfor, at der er behov for, at lovgivningsmagten tager bestemmelsen i adoptionslovens § 15 op til overvejelse, og at der - indtil, der måtte foreligge en ny regulering - må foretages en konkret vurdering af, om afslag på stedbarnsadoption vil være i strid med EMRK artikel 8 om børnenes ret til respekt for privatliv og familieliv. Med henvisning til Menneskerettighedsdomstolens praksis udtalte HR, at børnene havde en væsentlig interesse i, at A adopterede dem, således at deres identitet som A’s børn også anerkendtes retligt. Efter en samlet vurdering fandt HR, at børnenes interesse - afvejet over for generelle hensyn til børns beskyttelse mod at blive gjort til genstand for handel og til at modvirke udnyttelse af sårbare kvinder - ikke indebar, at afslaget på adoptionsbevilling til A på nuværende tidspunkt måtte anses for en krænkelse af artikel 8. HR stadfæstede herefter ØLs dom om frifindelse af Ankestyrelsen. (4-3 vedrørende afvejningen efter art. 8.).
Skarrildhus 1992.32-33: Om betydningen af kulturskifte ved udenlandske adoptioner
Så længe barnet er under 6 år, vil kulturskiftet alene ikke kunne begrunde et afslag.Skarrildhus 1995.55-56: Om lister over fremmede landes ambassader, der skal have underretning om, at et adoptivbarn har fået dansk statsborgerskab.
Skarrildhus 1996.74: Om angivelse af udenlandske børn navn i adoptionsbevillingen.
TFA 2001.424 CD: Skrivelse af 30.07.2001 om fremgangsmåden ved familieadoption af barn fra Bulgarien.
TFA 2003.514 CD: Civilretsdirektoratet stadfæstede amtets afslag på adoption af 7-årig nevø fra Indien, da adoptionen ikke kunne antages at være til gavn for barnet.
Skarrildhus 1989.37: Om Civilretsdirektoratets praksis med at sende sagens parter til møde i statsamtet i sager om ophævelse af adoption i henhold til adoptionslovens § 18.
UfR 2006.2830 ØLD: I maj 1995 fik F og M et barn, B. I december 1998 flyttede parterne fra hinanden, og indtil slutningen af 1999 havde F samvær med B. I oktober 2000 blev M gift med A, der ved bevilling af februar 2001 adopterede B. M og A blev senere separeret i april 2002, og siden 01.09.2002 så eller hørte A intet til B. I december 2002 blev A og M skilt, og i maj 2003 anlagde M sag mod A med påstand om at adoptionen skulle ophæves, dog under forudsætning af, at retsforholdet til den oprindeligt slægt på F’s side genopstod. F var i 2002 igen begyndt at have kontakt med B, men ønskede ikke at retsforholdet til B blev genetableret. Svendborg Byret tog M’s påstand til følge. F, der ikke havde været part i sagen, ankede dommen med påstand om, at A’s adoption af B ikke skulle ophæves, subsidiært ophævelse af den af byretten afsagte dom. Både M og A påstod anken afvist, subsidiært stadfæstelse. Påstanden om afvisning blev udskilt til særskilt prøvelse, der med parternes indforståelse blev behandlet skriftligt, jf. RPL § 387. ØL, der havde bestemt, at F's anke skulle fremmes i realiteten, lagde efter de afgivne forklaringer til grund, at den nu 11-årige B siden sin fødsel havde haft kontakt med sin biologiske far, F, bortset fra en periode på henved to år fra omkring slutningen af 1999 til engang i 2002. Hun havde således boet sammen med omtalte far, indtil hun var ca. 3½ år gammel, havde derefter med den nævnte undtagelse opretholdt en løbende kontakt til ham og dele af hans familie og havde det seneste år set ham en gang månedligt. Både B og F havde medvirket til og dermed vist interesse for opretholdelsen af den indbyrdes kontakt. B afbrød efter at have boet i forholdsvis kort tid sammen med sin adoptivfader, A, i efteråret 2002 forbindelsen til ham og hans familie, og forbindelsen var herefter ikke på nogen måde var genoptaget. Under disse omstændigheder skønnedes ophævelse af adoptivforholdet mellem B og A at være af væsentlig betydning for B, jf. adoptionslovens § 19, stk. 1, hvorfor byrettens ophævelse af adoptivforholdet blev tiltrådt. Under hensyn til anledningen til ophævelsen, B's alder og sagens øvrige omstændigheder blev byrettens afgørelse om, at retsforholdet mellem barnet og dets oprindelige slægt genopstod, endvidere tiltrådt.
