Afkald på falden arv

2. Arveretligt

Rasmus Feldhusen i Festskrift til Hans Viggo Godsk Pedersen, 2017, p. 133-142: Skatte- og civilretlige problemstillinger forbundet med afkald på arv

Anne-Louise Bormann og Ib Hounsgaard Trabjerg i AL-kommentar, 2. udg., 2017, p. 256-259

Irene Nørgaard i Arveret 7. udg., 2018, p. 151-152

Afkald på falden arv er omfattet af AL § 42, stk. 1. og 3. Før d. 01.01.2008 var der ikke civilretlige regler om afkald på falden arv

Der gælder ingen formkrav for afkald på falden arv.

Afkald kan gives over for en bobestyrer, en medarvinger eller skifteretten.

Afkaldet har også virkning for afkaldgiverens livsarvinger (dvs. blankt arveafkald), medmindre disses arveret er forbeholdt (personligt arveafkald), jf. AL § 42, stk. 3.

Afkald kan gives fuldstændigt eller delvist, f. eks. på en brøkdel af arven eller på et bestemt beløb eller al arv ud over et bestemt beløb.

VLK af 29.10.1993 (B-1760-93): M døde d. 24.02.1993, og H døde d. 25.03.1993. Eneste arving i begge boer var fællesbarnet S, som begærede boet efter H udleveret til privat skifte, og som derefter på vegne dette bo gav personligt afkald på arv i boet efter M. Arveafkaldet blev givet af afgiftsmæssige grunde, idet de 2 boer da ville blive lige store. Skifteretten i Århus fandt, at sønnen i realiteten via længstlevendes bo gav afkald til fordel for sig selv, og kunne ikke godkende dispositionen. VL ophævede denne kendelse. Da S som enearving har overtaget boet efter H til privat skifte, må S i denne egenskab kunne give arveafkald i boet efter M.

FM 1999.97/3 ØLD: Efter M´s død gav et særbarn arveafkald mod vederlag, hvorefter H sad i uskiftet bo med de to fællesbørn. Da H senere skiftede i levende live, skulle arven fordeles som i et successivt skiftet bo, således at delingsforholdet ved førstafdødes død blev lagt til grund. Arveafkaldet måtte sidestilles med et partielt skifte.

TFA 2000.272 VLD: A, der var barnløs, havde i 1984 oprettet et notartestamente, hvorefter hans nevø N skulle være hans universalarving. Efter A's død i 1998 gav N under et møde i skifteretten i Kjellerup afkald på arven til fordel for sin fader. Boet var på ca. 2 mio kr. Antaget, at afkaldet var givet efter tilskyndelse fra faderen, og at N følte sig under pres fra faderen. N fik ikke en selvstændig og detaljeret rådgivning om den økonomiske og juridiske betydning af afkaldet, og N turde ikke være repræsenteret af egen advokat under mødet i skifteretten. Under disse omstændigheder ville det være i strid med redelig handlemåde at gøre arvekaldet gældende, og arveafkaldet blev tilsidesat i medfør af AFTL § 36.

TFA 2005.511 ØLK: Afdøde efterlod sig arvingerne A, B og C. Boet blev udleveret B og C til privat skifte, idet A havde i et brev til skifteretten givet arveafkald »på vilkår« om udlevering af effekter fra barndomshjemmet, oplysning om afdødes ægtefælles pensioner og boets åbningsstatus. Arvingen krævede boet taget under offentligt skifte, da betingelserne i arveafkaldet ikke var opfyldt, medens advokaten for det privat skiftede bo mente, at det var tilfældet. Skifteretten i Hørsholm tog ikke A's begæring til følge. ØL bemærkede, at det private skifte ikke uden arvingens samtykke kunne afsluttes, før betingelserne for arveafkaldet kunne anses for opfyldt. Da der ikke på grundlag af boets advokats oplysninger kunne anses godtgjort, at det var tilfældet, hjemvistes sagen til fortsat behandling heraf.

TFA 2008.479/3 ØLK: Søn S havde to dage før moderens død hævet 250.000 kr på hendes konto i henhold til en fuldmagt. Moderen havde over for banken bekræftet, at udbetalingen var i orden. S oplyste, at pengene var afleveret til moderen på hospitalet. Skifteretten i Odense fandt ikke anledning til at pålægge bobestyrer at omgøre beslutningen om ikke at indgive politianmeldelse eller anlægge sag mod S. Skifteretten fastsatte en frist efter DSL § 109 for, at klagerne selv kunne anlægge retssag mod S. S havde givet personligt arveafkald efter at han havde modtaget a conto arv i form af depositum på 8.500 kr og en bil til 2.000 kr. Bobestyreren havde med rette lagt arveafkaldet materielt til grund, således at S, der havde givet arveafkald mod vederlag, måtte betragtes som legatar, og hans livsarvinger som arvinger. ØL stadfæstede.

3. Betydning for adgangen til modregning af arvings gæld

Jørgen Nørgaard i FM 1992.122: Succederer arvinger også i adgangen til modregning i arvings gæld?

4. Konkursretligt, jf. KL § 65

§ 65. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen givet afkald på arv, som er tilfaldet ham, kan afkaldet fordres omstødt. Er arv udloddet, rettes kravet mod den, der som følge af afkaldet har modtaget arv, eller hvis arvelod derved er blevet forøget.
Stk. 2. Afkald, som er givet tidligere, men senere end to år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved afkaldet blev insolvent.

Niels Harbou i UfR 1966 B.228: Anmeldelse af Bernhard Gomard, Skifteretten 3 hefte (Niels Harbou anser det for udelukket, at bestemmelsen efter omstændighederne kan finde analog anvendelse på afkald givet ved arveladers dødsleje).

Jens Anker Andersen i UfR 1992 B. 251-256: Omstødelse af arveafkald

1. Gælder kun afkald på falden arv
2. Gælder næppe afkald på ventende arv på arveladers dødsleje, jf. UfR 1966.516 Hjørring Ret, hvor afkald var ugyldigt, da arvelader var inhabil.

UfR 1966.516 Hjørring skifterets dom: Søn havde givet personligt arveafkald 5 dage, før faderen døde, og 3 dage, før han selv indgav konkursbegæring. Arveafkaldet anset for ugyldigt, da den 84-årige stærkt senildemente fader ikke havde været i stand til at forstå afkaldets indhold og følger. Arven tilfaldt herefter konkursboet.

UfR 1998.269 HKK: D havde i juli 1995 sammen med sin bror givet afkald på arv efter sin afdøde fader til fordel for sin moder, som herefter var enearving. D blev erklæret konkurs i juni 1996 og boet anlagde omstødelsessag mod moderen med påstand om betaling af den arveandel, som D havde givet afkald på. Konkursboet ønskede syn og skøn til vurdering af handelsværdien af dødsboets ejendom og indbo. Antaget, at værdiansættelserne i det afsluttede dødsbo ikke kunne anfægtes og begæringen om syn og skøn blev derfor afvist i medfør af RPL § 341.

6. Socialretligt

Betragtes som bortgivelse.

7. Afgiftsretligt

a. Generelt

J. O. Engholm Jacobsen. Boafgiftsloven med kommentarer, 1998, p. 62-72

Niels-Jørgen Kaj Petersen og Bue Skammelsen, Bo- og gaveafgift, 5. udg., 2015, p. 82-88.

Den hidtil gældende administrative praksis vedr. arveafkald på falden arv blev lovfæstet ved BAL § 5, hvilket også blev foreslået i bet. 1014/1984 p. 204 og i Drejer-rapporten p. 52.

Litteratur vedr. den hidtidige praksis: Vagn Carstensen FM 1973.180-184 og UfR 1974 B.13-18, V. Ravnsholt Rasmussen i ADV 1983.282, Orla G. Petersen p. 46-48, Bet. 1014/1984 p. 198-202, Skifteret p. 358, Dødsboskifte p. 401-403, AAL-kommentar p. 60-63, Arveret p. 444-447, Petersen og Skammelsen 1. udg. 1991 p. 54-55, og LV 1995 A.B.7.1.7 p. 169 f.

Et personligt afkald på falden arv til fordel for livsarvinger vil ikke længere føre til nedsættelse af boafgiften i det foreliggende bo, idet boafgiften er den samme uanset antallet af arvelodder, jf. bemærkningerne p. 21. Afkaldet kan fortsat ofte være fornuftigt, da der i realiteten er tale om en afgiftsfri/skattefri gave.

Et blankt afkald fra afdødes børn til fordel for den længstlevende af forældrene vil medføre, at boafgiften reduceres eller bortfalder, forudsat at forældrene hverken var separerede eller skilt. Arveafkaldet kan være et afkald på arv ud over 333.100 kr. i 2024 i alt til børnene. Den længstlevende kan da senere yde afgiftsfri gaver til børnene.

Et personligt afkald fra afdødes forældre til fordel for afdødes søskende vil medføre en forøgelse af afgiften, da søskende jo skal betale tillægsboafgift. Forældrene bør derfor undlade at give arveafkald og herefter give livsgaver til afdødes søskende - evt. fordelt over nogle år.

Et personligt afkald fra afdødes plejebarn, som falder ind under BAL § 1, stk. 2 f), til fordel for plejebarnets børn vil ligeledes medføre en forøgelse af afgiften, da disse skal betale tillægsboafgift, jf. UfR 1992.809 ØLD.

Hvis de i BAL § 5 anførte betingelser er opfyldte, fritager afkaldet afkaldsgiveren for bo- og tillægsboafgift og afkaldet anses ikke for en gave.

Arvingernes undladelse af at anfægte et anfægteligt testamente accepteres normalt i praksis, jf. bet. 1014/1984 p. 202, selv om dette strengt taget kan sidestilles med et arveafkald, jf. Vagn Carstensen i UfR 1974 B.15. Se også AAL-kommentar p. 65 og Petersen og Skammelsen p. 65. Dette gælder, selv om testamentet ikke respekterer tvangsarvereglerne, jf. Skifteret p. 359. Inge Langhave anfører i Lærebog om indkomstskat, 18. udg., 2019 p. 1280, at man sædvanligvis accepterer den faktiske deling som grundlag for afgiftsberegningen, blot arvingerne i boopgørelsen kan erklære, at delingen er i overensstemmelse med afdødes sidste vilje, jf. Annita Godsk Pedersen m.fl. i Familie- og arveret, 10. udgave, s. 263.

TfS 1984.312 SKD: Afdødes datter, som var privatskiftende enearving, ønskede SKD's godkendelse af, at 2 personer kunne få udbetalt legater på hver 20.000 kr., og at hendes 3 børn hver kunne få udbetalt sumlegater på 100.000 kr. Afdøde havde ikke oprettet testamente herom, da hun ville stille datteren frit for, om hun ville opfylde ønskerne. Udtalt, at ydelserne måtte anses som indkomstskattepligtige gaver og gaveafgiftspligtige gaver fra datteren.

TFA 2006.215 VLK: H havde i 1998 underskrevet en erklæring om, at hendes 1/3 af sommerhus ved hendes død skulle tilfalde hendes nærmeste familie, som i forvejen ejede 2/3 af sommerhuset. Erklæringen var underskrevet til vitterlighed af 2 vidner. Afdødes ægtefælle M og barn B havde fulgt afdødes ønske. Skifteretten i Kolding fandt at sommerhuset måtte anses for udlagt til M, da der ikke forelå et formløst testamente af præcist indhold. VL ophævede denne afgørelse, da det var nærliggende, at fortolke den testamentariske disposition som sket ved bobestyrerens boopgørelse, og da arvingerne efter M ikke har anfægtet gyldigheden af den testamentariske disposition

Afgiftsmyndighederne er tilsvarende tilbageholdende med at tilsidesætte et mellem arvingerne indbyrdes indgået forlig om arvedelingen. Det er ikke nødvendigt, at der foreligger et egentligt retsforlig, jf. bet. 1014/1984 p. 202, hvor det anføres: Tilsvarende er afgiftsmyndighederne tilbageholdende med at tilsidesætte et mellem arvingerne indbyrdes indgået forlig om arvedelingen ved afgiftsberegningen. Det er således ikke nødvendigt, at der foreligger et egentligt retsforlig.

Se også Petersen og Skammelsen, 5. udg. 2015 p. 82, hvor det anføres, at det er skatteministeriets praksis at lægge parternes forlig til grund i tilfælde, hvor en testamentariske dispositioner er vanskelig at fortolke, eller hvor der er tvivl om gældende ret, når arvingerne, trods modstridende interesser, på grundlag af økonomiske betragtning og vurdering af procesrisiko, indgår et forlig. Det er SKATs praksis, at lægge dette forlig til grund ved afgiftsberegningen, uanset om SKAT vil være mere tilbøjelig til at vælge en anden fortolkning, medmindre boets fortolkning er uantagelig. Det er måske et krav, at skifteretten lægger det indgåede forlig til grund ved den endelige deling af boet.

SKDM 1983.91 SKD: En skifteret spurgte, om en påtænkt forligsmæssig løsning af et arvespørgsmål i et dødsbo under offentligt skifte efter et ægtepar ville få nogen afgiftsmæssig virkning. Den forligsmæssige løsning ville medføre, at der blev tillagt førstafdøde ægtefælles (mandens) søn, der var født i 1937, en arvelod, der svarede til 1/12 af bomassen. Den forligsmæssige løsning skyldtes, at det ikke var afklaret, om sønnen var arving i boet, da der ikke var konstateret kuldlysning eller anerkendelse af faderskabet. Førstafdøde var alene idømt bidragspligt. Udtalt, at man ikke af afgiftsmæssige grunde ville have indvendinger mod forliget, og at afgiften af den erhvervelse, der tilfaldt førstafdødes søn, i givet fald skulle beregnes efter AAL § 2A.

Afkaldet fritager afkaldsgiveren for bo- og tillægsboafgift og anses ikke for en gave, dersom følgende betingelser er opfyldt:

b. Tidsmæssige betingelser, jf. BAL § 5, stk. 4.

Afkald skal være meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes. Uanset 1. pkt. kan der dog være foretaget acontoudlodning til en længstlevende ægtefælle og udlodning til opfyldelse af legater, jf. § 14, 1. pkt., i lov om skifte af dødsboer. Afkald på erhvervelser, som ikke indgår i et bo, jf. § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, skal være meddelt over for skifteretten senest samtidig med anmeldelsen.

Efter den indtil d. 31.12.1996 gældende formulering af BAL § 5, stk. 4, skulle afkaldet være givet over for skifteretten, inden arvingerne havde taget stilling til, om de ville overtage afdødes gæld eller ikke. Da der fra d. 01.01.1997 ikke længere opereres med gældsvedgåelse, er den tidsmæssige betingelse for afkald på falden arv nu blevet lempet, idet afkaldet blot skal være meddelt skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes.

Allerede i delbetænkning nr. 1014/1984 p 203 f. var det foreslået, at arveafkald skulle kunne gives indtil udlodningen eller den afsluttende skiftesamling.

Arvinger og legatarer har nu fået langt mere tid til at overveje, om de eventuelt skulle meddele helt eller delvist afkald.

Nærmere om BAL § 5, stk. 4, 1. pkt.

Udtrykket indlevering af endelig boopgørelse må i almindelige private skifter være tidspunktet for indlevering af boopgørelsen efter DSL § 31, stk. 1, således at skifterettens tilladelse i henhold til DSL § 31, stk. 2 til at henskyde endelig opgørelse vedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et betinget eller omtvistet krav eller andre nærmere afgrænsede dele af boet til tiden efter boets slutning, ikke udskyder tidspunktet for arveafkald. Problemet er ikke omtalt i bem.

I bobestyrerboer må udtrykket indlevering af endelig boopgørelse forstås som det tidspunkt, hvor bobestyreren indleverer den endelige boopgørelse i henhold til DSL § 68, stk. 3. En tilladelse fra skifteretten i henhold til DSL § 66, stk. 3 til at henskyde opgørelse vedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et betinget eller omtvistet krav eller nærmere afgrænsede dele af boet til tiden efter boets slutning, kan ikke antages at udskyde fristen for arveafkald. Problemet er ikke omtalt i bem.

Der er ikke i bem. taget stilling til arveafkald ved forenklet privat skifte, hvor der jo ikke skal indgives boopgørelse. Det må antages, at arveafkald skal være givet, inden udlodning i boet påbegyndes. Skatteministeriet har i skrivelse af 18.12.1996 til Folketingets Skatteudvalg (bilag 27) bekræftet, at et arveafkald, der er givet, inden udlodning påbegyndes, hverken udløser afgiftspligt eller skattepligt.

Udtrykket udlodning er i bem. p. 9 anset som værende ensbetydende med boets deling. Boets deling skal ifølge bem. forstås i overensstemmelse med DSL § 27, stk. 1 således, at deling af sædvanligt indbo og personlige effekter ikke anses for deling i denne forstand.

TFA 2000.282/2 VLK: I privatskiftet bo havde afdødes 4 livsarvinger givet blanke arveafkald på al arv ud over 47.775 kr., således at afdødes ægtefælle arvede resten af boet. Skifteretten i Fjerritslev modtog arveafkaldene samtidig med boopgørelsen d. 29.07.1999. Ægtefællen havde under boets behandling fået udlagt afdødes garantkonto og bil, og da udlodning derfor måtte anses for påbegyndt, kunne arveafkaldene ikke lægges til grund ved boafgiftsberegningen, og der skulle svares 56.693,95 i boafgift. A conto udlodning til ægtefællen af dennes egne aktiver kunne ikke anses for en deling i lovens forstand, jf. DSL § 96. VL stadfæstede.

FM 2023.205 ØLK: Omregistrering af to biler til den ene arving blev anset for udlodning af boets aktiver, hvorfor et arveafkald modtaget i skifteretten efterfølgende ikke kunne tillægges afgiftsmæssig virkning i medfør af BAL § 5, stk. 1.

A afgik ved døden i 2022, og arvingerne i boet var A's forældre, M og F. Boet blev d. 03.02.2022 udleveret til privat skifte. M gav delvist arveafkald d. 07.07.2022 til fordel for F. Arveafkaldet blev meddelt skifteretten d. 02.08.2022. To af A's biler var d. 19.01.2022 omregistreret til F. Skifteretten i Hjørring fandt, at F havde rådet over boets aktiver ved forlods deling af enkelte af boets aktiver, og fristen for afgivelse af arveafkaldet var under disse omstændigheder ikke overholdt. Arveafkaldet opfyldte herefter ikke betingelserne i BAL § 5, stk. 4., og kunne ikke tillægges afgiftsmæssig virkning i medfør af BAL § 5, stk. 1. VL stadfæstede.

Udleveres boet til privat skifte til en enearving, anses boet for delt ved udleveringen.

TFA 2017.405/2 VLK: Privatskiftede enearving fik boet udleveret d. 12.07.2016. Han gav afkald på arven til fordel for sine to børn d. 24.04.2017, og meddelte skifteretten dette sammen med boopgørelsen d. 23.05.2017. Skifteretten i Aalborg  kunne ikke lægge arveafkaldene til grund, da boet måtte anses for delt ved udleveringen, jf. BAL § 5, stk. 4. VL stadfæstede.

En delvis deling af boet, herunder en a conto udlodning, ville formentlig indtil d. 01.01.2000 afskære arvingerne eller de øvrige legatarer fra at meddele afkald. Bemærkningerne tager ikke stilling hertil. Se også Marianne Jybæk i ADV 1999.116: Arveafkald - acontoudlodning - pas på!

Ved § 2 i lov nr. 105 af 14.02.2000 (lovforslag L 154 af 16.12.1999) blev der indsat følgende tilføjelse til BAL § 5, stk. 4, 1. pkt. fra d. 01.01.2000:

Uanset 1. pkt. kan der dog foretages acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle.

Den nye regel har virkning på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.

Civilretligt skal arveafkald gives over for bobestyrer eller de øvrige arvinger, men afgiftsretligt skal afkaldet tillige gives over for skifteretten. Forevises afkaldene først for skifteretten, efter at boopgørelsen er indleveret, eller efter at udlodning er påbegyndt, kan disse ikke tillægges betydning.

§ 5, stk. 4, 2. pkt.  er ændret ved  § 6.2 i lov nr. 221 af 21.03.2011 fra d. 01.07.2011. Der kan nu ske udlodning af legater, uden at muligheden for arveafkald afskæres. Ændringen er begrundet i den samtidigt indførte ændring af DSL § 14, stk. 1, hvorefter legater opfyldes, når proklamafristen er udløbet, og boet er solvent og har tilstrækkelige likvide midler. Proklamafristen er 8 uger efter bekendtgørelse i Statstidende. Det medfører ikke afgiftsmæssige konsekvenser, hvis et legat opfyldes før boets deling, og en arving efterfølgende giver afkald på arv.

Efter den hidtidige bestemmelse kunne legatarer give afkald på legatet, indtil udlodning påbegyndtes. Denne bestemmelse er nu udgået, således at der gælder samme regler for arvinger og legatarer. Dette er en fremrykning af tidsfristen for afkald på legater, idet ordet udlodning nu skal fortolkes på en anden måde end hidtil.

Nærmere om BAL § 5, stk. 4, 3. pkt.

Der er i L 91 slet ingen bemærkninger til den nye bestemmelse i BAL § 5, stk. 4, 3. pkt. Det er derfor ikke muligt at vide, hvad der er baggrunden for, at der ikke er henvist til § 10, stk. 5, men alene til § 10, stk. 7. Henvisningen til § 10, stk. 6 er ligeledes svært forståelig.  Afgiften på udbetaling af falden arv eller vederlag for afkald på arv uden skifte efter BAL § 8, stk. 4 omfatter erhvervelser, der ikke indgår i boet. Afgiftspligten er indtrådt ved udbetalingen, og det er vanskeligt at forstå, om meningen med BAL § 5, stk. 4, 3. pkt. skulle være, at der med afgiftsretlig virkning kan gives afkald på de allerede udbetalte beløb.

Forsikringssummer m.v.

TfS 1999.161 ØLK (TFA 1999.124 ØLK og FM 1999.9/4): Højrenteopsparing i Den Danske Bank på 134.000 kr. var efter dødsfaldet blevet udbetalt til afdødes 2 børn, selv om arvingerne havde bedt om at få beløbet udbetalt til boet. Højrenteopsparingen fandtes omfattet af BAL § 10, stk. 5, da var oprettet som en forsikring i Danske Forsikring. Arvingerne fandtes ikke at have givet afkald på begunstigelsen, inden forsikringssummen var blevet modtaget, og forsikringen skulle derfor holdes uden for boafgiftsberegningen. Den omstændighed, at højrenteopsparingen var medtaget i åbningsbalance og boopgørelse, der var godkendt af skattevæsenet, fandtes ikke at gøre nogen forandring heri.

Civilretlige konsekvenser

En arving, der giver afkald på sin arv under et privat skifte, herunder et forenklet privat skifte, kan ikke dermed frigøre sig for sin hæftelse for afdødes gæld og for udredning af legater i medfør af DSL §§ 27 og 28.

Giver en arving under et privat skifte personligt afkald på arven til fordel for sine livsarvinger, er der herefter andre arvinger i boet end de arvinger, til hvem boet i sin tid er blevet udleveret. Disse nye arvinger skal eventuelt have beskikket en skifteværge. Er de nye arvinger repræsenteret ved værge eller skifteværge eller under konkurs, kan de nye arvinger tilsyneladende ikke påberåbe sig den begrænsede prorata-hæftelse efter DSL § 27, stk. 2, idet denne bestemmelse kun gælder arvinger, der ved boets udlevering var repræsenteret ved værge eller skifteværge eller var under konkurs. Retsstillingen for de nye arvinger under det privat skifte er tilsyneladende ikke omtalt i bem. til DSL. Det forekommer mest rimeligt at antage, at de nye arvinger positivt skal tiltræde, at boet fortsat skal være udleveret til privat skifte. I modsat fald må boet tages under bobestyrerbehandling.

Om retsstillingen i tilfælde, hvor dødsfaldet er sket før d. 01.01.1997

Afkaldet skal være givet over for skifteretten, inden arvingerne har taget stilling til, om de vil overtage afdødes gæld eller ikke, jf. BAL § 5, stk. 4. Civilretligt skal arveafkald gives over for de øvrige arvinger, men afgiftsretligt skal afkaldet tillige gives over for skifteretten. Forevises afkaldene først for skifteretten, efter at boet f. eks. er udleveret til privat skifte, kan disse ikke tillægges betydning, cfr. administrativ praksis før d. 01.07.1995, herunder TfS 1985.150 SKD, som er ref. nedenfor p. 66.

I bet. 1014/1984 p. 203 foreslog udvalget, at arveafkald skulle kunne gives indtil udlodningen eller den afsluttende skiftesamling. Dette er slet ikke omtalt i bemærkningerne p. 21.

I offentligt skiftede boer, herunder eksekutorboer, skal afkaldet være givet inden eller senest på 1. skiftesamling. Bet. 1014/1984 p. 199 nævner dog, at Skatteministeriet har gjort en undtagelse i et tilfælde, hvor afkaldsgiveren ikke havde været repræsenteret på 1. skiftesamling og ikke på anden måde meddelt sig i boets forhold.

I eksekutorboer skulle afkaldet gives over for eksekutor, jf. Bue Skammelsen i Karnov 1995 p. 1213 note 25.

UfR 1925.767 ØLD: I et eksekutorbo, hvor afdøde var død d. 16.08.1922, havde en datter på en skiftesamling d. 12.06.1923 givet delvist afkald på arv til fordel for hendes 2 brødre. Antaget, at der var tale om en indkomstskattepligtig gave til de 2 brødre.

I privatskiftede boer har det i praksis været afgørende, om arveafkaldet blev givet, inden skifteretten imødekom begæringen om udlevering af boet til privat skifte. Formuleringen af BAL § 5, stk. 4 fremrykker tilsyneladende tidspunktet til skifterettens modtagelse af begæringen om privat skifte, hvilket næppe har været meningen, jf. Bue Skammelsen i Karnov 1995 p. 1213 note 26, som antager, at afkaldet skal være givet senest ved boets udlevering til privat skifte.

LSRM 1933.97: En arkitekt A klagede over indkomstansættelsen for skatteåret 1930/31. Det var oplyst, at A's hustru sammen med 2 medarvinger vedgik arv og gæld i boet efter hendes faster, der afgik ved døden den 28/3 1929, men at den ene af medarvingerne, efter at de 3 arvingers anmeldelse om boets overtagelse til privat skifte var taget til følge, gav afkald på sin arv. Den stedfundne forhøjelse af indkomstansættelsen beroede på, at det A's hustru som følge af arveafkaldet tilflydte beløb var anset for indkomstskattepligtigt for A. Lands overskatterådet var enig i, at det beløb, der på den angivne måde var tilfaldet A's hustru, var indkomstskattepligtig for denne og dermed for A, idet det måtte behandles som en indkomstskattepligtig gave til hende fra medarvingen.

LSRM 1955.120: A klagede over, at skatterådet havde anset et ham i 1951 udbetalt beløb, 3.511 kr., for en indkomstskattepligtig gave fra hans søster. Da søsterens afkald på arv i boet først var givet, efter at arven var faldet og boet tiltrådt af arvingerne, og da klageren ikke i øvrigt havde godtgjort, at afkaldet var sket for at imødekomme et ønske fra hans afdøde forældres side, måtte det beløbet anses for en gave til klageren fra hans søster, idet hun efter de foreliggende oplysninger havde disponeret til fordel for klageren over et beløb, som tilhørte hende.

SKDM 1972.3: Efter at et bo var udleveret de legale arvinger til privat skifte, ønskede arvingerne bl.a. af arveafgiftsmæssige grunde at give arveafkald og ansøgte om, at de påtænkte arveafkald måtte blive lagt til grund for arveafgiftsberegningen. Det gjordes gældende, at det før boets udlevering havde været på tale, at der skulle gives arveafkald. Da afkaldene ikke forelå ved udleveringen, kunne det ansøgte ikke imødekommes.

LSRM 1983.40: Slagtermester A klagede over, at skatterådet havde anset ham for indkomstskattepligtig i 1979 af en gave på halvdelen af 28.604 kr. eller 14.302 kr., erhvervet i forbindelse med en broders meddelelse af arveafkald under et privat skifte. A's moder var afgået ved døden i januar 1979, og hendes eneste arvinger var A og dennes 2 brødre, B og C. Boet var d. 20.02.1979 udleveret til privat skifte. I boopgørelsen af 29.05. 1979 var arvebeholdningen blevet opgjort til 85.814 kr., som imidlertid var delt ligeligt mellem A og C med 42.907 kr. til hver, medens det vedrørende B var anført, at han "frasiger sig retten til arv og gæld". Skifteretten havde ikke kunnet godkende det afgivne arveafkald ved arveafgiftsberegningen, da afkaldet var givet på et tidspunkt, hvor boet allerede var udleveret til privat skifte. LSR antog, at der ved det meddelte arveafkald til fordel for A og C var ydet en indkomstskattepligtig gave.

TfS 1985.150 SKD: I et privatskiftet bo havde afdødes 2 sønner givet delvist arveafkald til fordel for deres livsarvinger. Erklæringerne var underskrevet d. 10.12. 1982, samme dag som arvingerne underskrev begæringen om privat skifte, men blev først forevist for skifteret ten d. 06.02.1984 ved boopgørelsens indgivelse. SKD anså efter omstændighederne arveafkaldene for rettidigt meddelt. Ved afgørelsen blev der bl.a. lagt vægt på, at der ikke herskede tvivl om, at arveafkaldene var dateret rigtigt.

UfR 1991.883 ØLK: (FM 1991.137/2) Ikke grundlag for at omgøre udlevering af et bo på kr. 2.000.000 til privat skifte til afdødes søster, som 4 dage efter ønskede at give partielt arveafkald til fordel for sine to børn. Søsteren var i skifteretten på Frederiksberg blevet anbefalet at søge advokatbistand, men hun havde afvist dette med den begrundelse, at dette var for dyrt!.

Legatarer kan give afkald, indtil udlodning påbegyndes, jf. BAL § 5, stk. 4, 2. pkt. Denne særregel beror på, at legataren ikke kan øve indflydelse på bobehandlingen. Bue Skammelsen fortolker i Karnov 1995 p. 1213 note 27 reglen således, at legatarens afkald skal være givet senest ved boopgørelsens indgivelse i privatskiftede boer, senest ved den afsluttende skifte samling i offentligt skiftede boer, og senest ved udløbet af fristen for opgørelsernes indgivelse, jf. ligeledes Petersen og Skammelsen p. 50. Det er vanskeligt at udlede denne retstilstand ud fra lovens tekst.

Den begunstigede til en forsikringssum eller kapital- eller ratepension, der udbetales uden om dødsboet, må kunne give helt eller delvist afkald på beløbet, indtil udbetaling sker, jf. BAL § 5, stk. 4, 2. pkt. analogt. Problemet er ikke omtalt i bemærkningerne.

c. Afkaldet må ikke være dispositivt eller betinget, jf. BAL § 5, stk. 2

Afkaldet kan gives til fordel for egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ifølge testamente ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader, jf. BAL § 5, stk. 2. Afkald på testamentarisk arv kan kun gives med forbeholdt arveret for livsarvinger, hvis livsarvingerne efter testamentet har indtrædelsesret, dvs. at de ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader, jf. bemærkningerne p. 21. Som udgangspunkt har en testamentsarvings livsarvinger ikke indtrædelsesret, jf. Arveret, 7. udg, 2018, p. 249 samt UfR 1971.928 ØLD og UfR 1992.895 VLD. BAL § 5, stk. 2 må således ikke læses som en materiel arveretlig regel, men udelukkende som en afgiftsretlig regel. Er afdødes eneste legale arving en onkel, vil dennes arveafkald ikke blive til fordel onklens livs arvinger, jf. AL § 3, stk. 2, men til fordel for staten, jf. AL § 95, stk. 1.

Afkaldet må således ikke være dispositivt, men afkaldsgiveren kan dog godt vælge om afkaldet skal være blankt eller personligt. I bemærkningerne p. 21 anføres lidt uheldigt, at arveafkaldet skal være blankt, hvilket kan misforstås. Ved udtrykket blankt afkald i bemærkningerne skal der forstås ubetinget afkald, hvilket er noget andet.

Lego Andersen antager i Gavebegrebet p. 547 f., at afkaldet er dispositivt i skattemæssig henseende, hvis afkaldsgiveren i et personligt arveafkald bestemmer, at den arv, der gives afkald på, skal være særeje eller båndlægges for modtageren.

Det burde være muligt at træffe sådanne bestemmelser i forbindelse med et personligt afkald på falden arv og formentlig også i forbindelse med personligt afkald på forventet arv.

Afkaldet kan i øvrigt ikke gøres betinget, jf. BAL § 5, stk. 2, 2. pkt., f. eks. af arveret for afkaldsgiveren efter medarvinger, der får fordel af afkaldet, eller af en rentenydelse af arven, der gives afkald på, eller af arveret efter afkaldsmodtager.

UfR 1956.15 HD: Kammerherre Krag gav på første skiftesamling afkald på testamentarisk arv efter sin hustru, således at halvdelen med sønnens tiltrædelse skulle tilfalde en sønnesøn og båndlægges for dennes livstid, og den anden halvdel skulle tilfalde hans datter. Antaget, at afkaldsgiver havde disponeret således over arven, at han i medfør af AAL § 10 var pligtig af svare arveafgift.

SKDM 1979.2: I et privat skiftet bo fordelte arvingerne en del af den arv, der var tilfaldet afdødes to søstre i boet, i henhold til søstrenes arveafkald, som var fremlagt i skifteretten inden boets udlevering til privat skifte. Den ene søster, der havde 3 børn, A, B og C, hvoraf A havde 2, B og C hver 3 børn, gav afkald på i alt 180.000 kr., fordelt med 30.000 kr., 15.000 kr. og 15.000 kr. til henholdsvis A, B og C og 15.000 kr. til hvert af børnebørnene. Arvingerne påklagede skifterettens afgørelse til SKD, som var enig med skifteretten i, at det nævnte afkald var af dispositiv karakter og derfor ikke kunne lægges til grund for beregningen af arveafgiften.

TfS 1985.247 SKD: I et fællesbo, der skiftedes privat efter længstlevende ægtefælles død, var arvingerne 4 fællesbørn og det ene fællesbarns to børn. En af arvingerne ønskede at give blankt afkald på sin mødrene og fædrene arv til fordel for en bestemt af de andre arvinger. For at opnå dette skulle de øvrige arvinger give arveafkald for den merarv, som ellers ville tilfalde dem ved den første arvings arveafkald. Det antoges, at arveafkaldene kunne lægges til grund for afgiftsberegningen, såfremt de udelukkede afkaldsgivernes eventuelle livsarvinger fra at tage arv og afkaldene blev givet, inden boet udleveredes til privat skifte.

TFA 2017.178 ØLK (FM 2017.127 ØLK og FM 2017.163 ØLK): Arveafkald med bestemmelser om fuldstændigt særeje for modtageren og om, hvem beløbet skulle tilfalde, var dispositive.

Boet efter M og H blev behandles ved testamentarisk indsat bobestyrer. Afdødes datter D og søn S var eneste arvinger, og arven skulle ifølge testamente være skilsmissesæreje. D gav personligt afkald på 1.500.000 kr. til fordel for sine livsarvinger, og D gav tillige afkald på 500.000 kr. under forudsætning af, at S meddelte personligt afkald på 500.000 kr. Arven skulle være modtagernes fuldstændige særeje (dødsbosæreje). Skifteretten i Lyngby fandt, at afkaldene var dispositive, og D skulle betale boafgift af arven, jf. BAL § 5, stk. 2. ØL bemærkede, at det ikke i boopgørelsen var anført, at de meddelte arveafkald skulle respektere testamentets bestemmelser om skilsmissesæreje, og stadfæstede afgørelsen.

UfR 2017.2637 VLK (TFA 2017.300 VLK og FM 2017.194 VLK): M kunne ikke efter H's død tilbagekalde sit fuldstændige afkald på arv efter H, selv om arvingen samtykke. Samtykket måtte sidestilles med et delvist afkald på falden arv, men dette kunne ikke ske til fordel for M.

M gav i 1998 fuldstændigt afkald på arv H, og H bestemte i testamente, at arven efter hende skulle tilfalde M's datter B. H døde i 2014. Ved en erklæring af.22.03.2016 tilbagekaldte M arveafkaldet for 46 % af arvebeholdningen. Tilbagekaldelsen af arveafkaldet skete med samtykke fra boets eneste arving B. Skifteretten i Viborg traf herefter afgørelse om, at M's tilbagekaldelse af arveafkaldet for 46 % medførte, at der ikke skulle betales boafgift af arven til M, hvilket SKAT kærede. VL anførte, at da et afkald på forventet arv kun kan ophæves af arvelader, var M's tilbagekaldelse af arveafkaldet i 2016 med B's samtykke i boafgiftsretlig henseende at sidestille med B's afkald på falden arv. Såfremt en arving giver helt eller delvist afkald på falden arv, anses den, til fordel for hvem afkaldet er givet, for arving til den pågældende arv ved afgiftsberegningen, jf. BAL § 5, stk. 1. Endvidere fremgår det af BAL § 5, stk. 2., at arveafkaldet med den nævnte afgiftsmæssige virkning kan gives til fordel for egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ifølge testamentet ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader. Da M ikke var omfattet af personkredsen i BAL § 5, stk. 2, kunne M ikke ved afgiftsberegningen anses for arving til den pågældende arv. VL tog derfor SKATs påstand om, at der ved beregningen af boafgiften skulle ses bort fra M's tilbagekaldelse af arveafkaldet, således at der blev beregnet boafgift af den samlede arvebeholdning, til følge.

UfR 2020.2480 ØLK (TFA 2020.245/1 ØLK): Arveafkald til fordel for børn med forskellige beløb var dispositive og opfyldte derfor ikke betingelserne i boafgiftslovens § 5, stk. 2. Der var ikke grundlag for hjemvisning med henblik på at søge om tilladelse til omgørelse hos Skattestyrelsen.

B og C var arvinger i boet efter deres mor, A. B meddelte d. 28.10.2019 arveafkald til fordel for sine to børn, G og D, med henholdsvis 5.296.764,93 kr. og 3.337.806,18 kr., mens C d. 29.10.2019 meddelte arveafkald til fordel for sine tre børn, H, E og J, med henholdsvis 3 mio. kr., 1 mio. kr. og 3 mio. kr. Skifteretten i København modtog boopgørelsen d. 29.10.2019. Forskellen i arveafkaldene skyldtes, at D og E havde arvet efter A’ tidligere afdøde ægtefælle, F. Skifteretten fandt, at arveafkaldene ikke opfyldte betingelserne i BAL § 5, stk. 2, og at beløbene derfor skulle anses for at tilfalde B og C i relation til beregning af boafgift. Som begrundelse anførte skifteretten, at arveafkaldene var dispositive. Skifteretten bemærkede videre, at arveafkald skulle have været meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, hvorfor det ikke var muligt at foretage korrektion af arveafkaldene. B og C kærede kendelsen med påstand om, at arveafkaldene opfyldte betingelserne i boafgiftsloven, subsidiært at de delvist opfyldte betingelserne og mest subsidiært, at sagen skulle hjemvises, således at arvingerne fik mulighed for at søge tilladelse til omgørelse hos Skattestyrelsen. ØL tiltrådte, at arveafkaldene var dispositive og dermed ikke opfyldte betingelserne i BAL § 5, stk. 2. Det for ØL anførte om de kærendes børn stillingtagen til skævdelingen - angiveligt ved arveafkald meddelt af de kærendes sønner - kunne ikke føre til et andet resultat. ØL bemærkede videre, at der hverken i ordlyden af BAL § 5, stk. 2, eller i forarbejderne til bestemmelsen var grundlag for at anse de pågældende arveafkald for at opfylde betingelserne for den del, der ikke forrykkede arvedelingen mellem de kærendes børn, og anse det øvrige for gave. ØL tog derfor ikke de kærendes principale og subsidiære påstande til følge. For så vidt angår den mest subsidiære påstand bemærkede ØL, at det var skifterettens kompetence at træffe afgørelse om, hvorvidt et arveafkald opfyldte betingelserne i BAL § 5, stk. 2, at der var kæreadgang for skifterettens afgørelse til ØL, samt at spørgsmål om arveafkald og boafgift måtte anses for at falde uden for anvendelsesområdet af SFL § 29. Uanset om skifterettens afgørelse fik den konsekvens, at gavemodtager tillige skulle betale gaveafgift, var der ikke grundlag for at hjemvise sagen til skifteretten med henblik på, at arvingerne søgte tilladelse til omgørelse hos Skattestyrelsen. Skifteretten havde ikke tilsidesat sin vejledningspligt. ØL stadfæstede derfor skifterettens afgørelse.

SKM2021.117 LSR (LSR af 02.11.2020 (20-0021742): Datter havde i 2016 givet delvist afkald på falden arv efter sin moder H til fordel for sin fader M, som i 1998 havde givet personligt afkald på ventende arv efter H. Parterne fik tilladelse til omgørelse.

Datter havde i 2016 givet delvist afkald på falden arv efter sin moder H til fordel for sin fader M, som i 1998 havde givet personligt afkald på ventende efter H. VL bestemte i 2017, at et afkald på forventet arv kun kan ophæves af arvelader, og at M's tilbagekaldelse af arveafkaldet i 2016 med D's samtykke i boafgiftsretlig henseende måtte sidestilles med D's afkald på falden arv. Da M ikke var omfattet af personkredsen i BAL § 5, stk. 2, kunne M ikke ved afgiftsberegningen anses for arving til den pågældende arv. M skulle herefter betale gaveafgift af 5.526.736 kr. LSR fandt, at betingelserne for omgørelse i FSFL § 29 var opfyldte. Komm. af Liselotte Madsen i SR-Skat 2021.138-141.  

UfR 2021.1258 VLK (TFA 2021.243 ØLK og FM 2021.92 VLK): To børns enslydende afkald på falden arv ud over 147.650 kr. til fordel for deres mor var dispositive og opfyldte derfor ikke betingelserne i boafgiftslovens § 5, stk. 2

M døde i nov. 2019 og efterlod sig H og børnene K og J, som d. 08.01.2020 ved særskilte erklæringer gav afkald på arv efter deres far, M, til fordel for deres mor, H, for den del af arven, der oversteg 147.650 kr. Der var ikke andre arvinger i boet end H, K og J. K og J gjorde gældende, at arveafkaldene opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse efter BAL § 5, stk. 2, hvorefter der ikke skal betales afgift af både afkaldsgiveren og den arving, der i stedet modtager arven. Til støtte herfor gjorde de navnlig gældende, at arveafkaldene ikke var dispositive, og at BAL § 5, stk. 2, ikke udelukker, at man kan give fuldstændig arveafkald med den virkning, at arven, der er omfattet af arveafkaldet, går tilbage til boet til fordeling blandt boets øvrige arvinger. Skifteretten i Herning fandt, at arveafkaldene var dispositive. VL anførte, at det følger af AL § 42, stk. 3, jf. stk. 1, at en arving kan give afkald på både forventet og falden arv. Et afkald har også virkning for arvingens livsarvinger. K's og J’s enslydende arveafkald var givet til fordel for H. K’s arveafkald var således efter sit indhold ikke givet til fordel for boets øvrige arvinger, men til fordel for den ene af de to øvrige arvinger. Det samme gjorde sig gældende for J’s arveafkald. Selv om H herefter - i kraft af de to afkald - var eneste arving i boet efter M, ville arveafkaldene hver især forrykke fordelingen af arven, herunder hvis det ene af arveafkaldene blev tilbagekaldt eller omstødt. Arveafkaldene opfyldte derfor ikke betingelserne i BAL § 5, stk. 2.

d. Helt eller delvist afkald på falden arv

Afkaldet må gerne være givet delvist, således at afkaldsgiveren forbeholder sig en del af arven eller et bestemt beløb, jf. BAL § 5, stk. 1.

SKDM 1974.20: To arvinger meddelte arveafkald, men kun på en anpart af deres arv - henholdsvis på 2/3 og på 3/4 af arven - således at de hver for deres livsarvinger, der alle var myndige, forbeholdt disses arveret. Afkaldene var meddelt, førend boet blev udleveret til privat skifte. SKD fandt ikke af arveafgiftsmæssige grunde noget at indvende mod, at afkaldene lagdes til grund ved skiftet.

SKDM 1976.1: To af arvingerne i et bo ønskede inden boets overtagelse til privat skifte at give afkald på et bestemt beløb af deres arv, således at beløbet uden betingelser tilfaldt ved kommendes livsarvinger til lige deling. SKD fandt ikke noget at indvende imod, at afkaldene blev lagt til grund for arveafgiftsberegningen.

UfR 1989.604 ØLK: Datters personlige, delvise afkald på kr. 100.000 medførte, at hendes 2 umyndige børn blev legatarer i boet. Boet kunne derfor udleveres til privat skifte. Også ref. og kritisk komm. af Henning Broman i FM 1989.53 og i FM 1990.30. Legater har hidtil kun kunnet stiftes ved testamente.

e. Udbetaling af falden arv og legat eller vederlag for arveafkald efterfulgt af skifte

Indtil d. 01.01.1997, hvor BAL § 8, stk. 3 blev indført, var det så vidt ses uden betydning, om vederlaget var udbetalt før eller efter, at boet var taget under skiftebehandling. Det afgørende var tilsyneladende, om der rent faktisk blev skiftet eller ej, jf.

FM 1996.125: Afgørelse af 06.08.1996 fra Told- og Skattestyrelsen i sagen 99/96-3729-00063: M var død i begyndelsen af 1996 og efterlod sig H samt et særbarn. Særbarnet gav afkald på arv mod et vederlag på kr. 110.394,11, hvorefter H skiftede boet som privatskiftende enearving. Skifteretten i Korsør beregnede først 15% boafgift af vederlaget uden bundfradrag, men annullerede senere afgiftsberegningen og spurgte Told- og Skattestyrelsen, om man var enig i, at vederlaget til særbarnet var afgiftsfrit, idet der skulle ske fradrag af bundfradraget på 184.900 kr. Told- og Skattestyrelsen var enig heri.

Hvis een eller flere af afdødes arvinger eller legatarer giver afkald på falden arv mod et få udbetalt et vederlag, hvorefter den eller de øvrige arvinger begærer boet udleveret til privat skifte, skal vederlaget ifølge bem. til L 91/1996 p. 10 afgiftsberigtiges efter BAL § 8, stk. 3, således at der ikke er bundfradrag ved beregning af afgiften af vederlaget.

Hvis arvingen eller legataren inden boets berigtigelse giver afkald på den faldne arv eller det faldne legat mod et vederlag, som først udbetales, når boet er udleveret til privat skifte eller taget under bobestyrerbehandling, er udbetalingen ikke omfattet af ordlyden af BAL § 8, stk. 3, men der skal alligevel betales boafgift uden bundfradrag, da arvingen ikke deltager i skiftet. Der er utvivlsomt bundfradrag, hvis en arving eller legatar under selve skiftet giver afkald mod vederlag.

UfR 1998.1218 VLK (TFA 1998.324, TfS 1998.751 og FM 1998.119/2): H afgik ved døden den 22.05.1997 og efterlod sig M og 2 særbørn. Særbørnene meddelte arveafkald mod vederlag på 38.142,42 kr. til hver, som M betalte d. 02.10.1997, hvorefter M begærede boet udleveret til forenklet privat skifte som eneste arving, jf. DSL § 34. Skifteretten i Hjørring beregnede boafgift svarende til 15% af de ydede vederlag under henvisning til BAL § 8, stk. 3´s ordlyd samt under henvisning til bemærkningerne til lovforslaget, hvor det anføres, at bestemmelsen f. eks. er tiltænkt den situation, at en eller flere arvinger ikke ønsker at overtage et bo til privat skifte, og hvor denne arving så får udbetalt sin arv eller afkaldsvederlag uden skifte, hvorefter boet udleveres til privat skifte til de øvrige arvinger. VL stadfæstede.

FM 2000.10 Fåborg Skifterets kendelse af 01.12.1999: A, der havde 2 børn, afgik ved døden d. 01.05.1999. Boet var på 182.632 kr. Datteren B gav arveafkald d. 11.08.1999 mod et vederlag på 60.000 kr., der skulle udbetales senest 1 uge efter modtagelse af skifteretsattest. Sønnen C gav arveafkald uden vederlag d. 09.09.1999. Boet blev d. 15.09.1999 udleveret til barnebarnet D til forenklet privat skifte. Skifteretten i Faaborg beregnede boafgiften af vederlaget på 60.000 kr. uden bundfradrag, hvilket B klagede over. Antaget, at BAL § 8, stk. 4 ikke kunne gives et videre anvendelsesområde end det, der var omfattet af ordlyden og forarbejderne. Da betalingen af vederlaget var sket med bomidler og dermed som led i et skifte, kunne BAL § 8, stk. 4 (nu BAL § 8, stk. 3) ikke finde anvendelse. Der blev derfor givet bundfradrag i arveafkaldssummen. Komm. af Henning Broman i FM 2000.10, hvor det anbefales at lade arveafkald stå i skiftebegæringen, idet det dermed markeres, at arveafkaldet sker som led i skiftet. Broman antager, at BAL § 8, stk. 4 bør forbeholdes de situationer, hvor der enten slet ikke eller ikke in continenti finder et skifte sted. (Dommen er i strid med TFA 2004.215 VLK)

TFA 2004.215 VLK: M døde i 2003 og efterlod sig H samt to særbørn A og B. Særbørnene gav arveafkald mod vederlag på 20.000 kr. til hver, hvorefter H begærede boet udleveret til forenklet privat skifte, jf. DSL § 33. Skifteretten i Fjerritslev fandt, at BAL § 8, stk. 4  må forstås således, at der ikke er bundfradrag, når arven eller arveafkaldsvederlaget udbetales til arvingerne, uden at disse deltager i skiftet. VL stadfæstede.

Hvis een ud af afdødes tre arvinger giver afkald på falden arv mod et vederlag, hvorefter de 2 øvrige arvinger begærer boet udleveret til privat skifte, skal der beregnes boafgift af vederlaget uden bundfradrag, jf. BAL § 8, stk. 3.

Indtil d. 01.07.1995 kunne der ikke med arveafgiftsmæssige fordele gives arveafkald mod et vederlag, hvoraf boet betaler arveafgiften. Det er fra 01.07.1995 formentlig nu blevet muligt af give delvise afkald på falden arv under overholdelse af reglerne i BAL § 5 og samtidigt træffe aftale om, at den resterende lod skal udredes fri for afgift. I SKD's skrivelse af 11.07.1995 vedr. eksempler på beregning af boafgifter m.v. (TfS 1995.534) er det dog på side 1 anført, at et legat kun med afgiftsmæssig virkning kan udbetales fri for afgift, når afdøde har bestemt det i et testamente. Dette var gældende ret ifølge AAL § 21, stk. 3, jf.:

UfR 1995.209 HD (TfS 1995.64 HD): A afgik ved døden d. 18.10.1985 uden at efterlade sig ægtefælle eller livsarvinger, og A's moder var herefter afdødes universalarving. D. 20.11.1985 gav A's moder arveafkald mod at modtage et legat på kr. 265.000, således at boet skulle betale arveafgiften, og samme dag gav A's 2 søstre arveafkald mod hver at mod tage et legat på kr. 425.000, således at boet skulle betale arveafgiften. A's 7 søskendebørn var herefter arvinger i boet. Højesteret fandt, at der hverken direkte eller analogt var grundlag for at anvende AAL § 21, stk. 3 i et tilfælde som det foreliggende, og at værdien af de betingede legater i henhold til AAL § 2, jf. § 21, stk. 1, måtte forøges med den afgift, som boet skulle betale, jf. AAL § 16, stk. 1. Boet måtte derfor efterbetale en arveafgift på kr. 281.856,50. Dommen er en stadfæstelse af UfR 1993.869 VLD (TfS 1993.379 VLD), som også er ref. og komm. af Henning Broman i FM 1994.23.

Eksempel: A dør d. 31.08.2024. Boet er på 900.000 kr. A's niece skal i henhold til testamente arve 150.000 kr., medens resten skal tilfalde A's livsarvinger. Niecens andel af boafgiften udgør 1/6 af 85.035 kr. eller 14.172,50 kr., og tillægsboafgiften udgør 25% af 135.827,50 kr. eller 33.037,50 kr. Niecen arver netto 101.870,62 kr. Hvis niecen giver afkald på arven mod et vederlag på 101.870,62 kr., og arvingerne samtidigt lover at betale samtlige bo- og tillægsboafgifter, skal der alene betales tillægsboafgift på 25% af 92.245,54 kr. eller 23.061,39 kr. A's øvrige arvingers nettoarv stiger fra 679.137,50 kr. til 690.033,13 kr. A's øvrige arvingers nettoarv stiger med afgiftsbesparelsen på 10.895,63 kr.  Som anført ovenfor er det ikke sikkert, at det er blevet muligt at spare afgifter ved arveafkald mod vederlag fri for afgift.

En arving, der har givet arveafkald mod et vederlag, der endnu ikke er udbetalt, behøver ikke tiltræde udleveringen af boet til privat skifte, medmindre arveafkaldet er betinget af, at vederlaget udbetales.

Udtrykket "falden arv og vederlag for afkald på arv" omfatter også legater, jf. forudsætningsvist BAL § 20, stk. 5, hvilket burde have været udtrykt lidt tydeligere i BAL § 8, stk. 3.

Bue Skammelsen antager i Karnov 1996 p. 5832 note 47, at afgiftspligten muligvis indtræder allerede ved aftalen om udbetaling, særligt hvis der forløber nogen tid mellem aftalen og den faktiske udbetaling. Denne udvidende fortolkning af lovens klare tekst, hvorefter afgiftspligten indtræder ved udbetalingen af arv, har efter min mening ikke støtte i bemærkningerne. Bue Skammelsen bemærker hertil i Karnov, at ordet udbetaling formentligt er valgt ud fra en betragtning om, at aftale og udbetaling sker på samme tidspunkt, og da afgiftspligt ikke bør kunne undgås f. eks. ved flytning til udlandet efter aftale om udbetaling, eller andre tidspunkter for værdiansættelse opnås, kan det upræcise ordvalg ikke tillægges afgørende betydning. Uanset at lovgiver ikke afklarede det kendte problem ved lovændringen, bør det efter Bue Skammelsens opfattelse antages, at afgiftspligten i alle tilfælde indtræder ved aftalen.

Hvis Bue Skammelsens fortolkning følges, vil der blive udløst afgift efter BAL § 8, stk. 3 ved ethvert arveafkald på falden arv mod vederlag, der indgås før boet berigtiges.

Der er efter min opfattelse ingen grund til med Bue Skammelsen at tro, at lovgiver ikke har kendt forskellen mellem aftaletidspunktet og udbetalingstidspunktet, og loven bør derfor fortolkes efter sin ordlyd. Det er heller ikke korrekt, at aftale og udbetaling normalt sker på samme tidspunkt, og at man derfor ikke skulle tage så tungt på lovens ordlyd. Endelig er det efter min opfattelse ikke korrekt, når Bue Skammelsen antager, at afgiftspligt efter BAL § 8, stk. 3 skulle kunne undgås ved at arvingen flytter til udlandet. Det må være uden betydning for afgiftspligten efter BAL § 8, stk. 3, om den afkaldsgivende arving bor i udlandet.

f. Udbetaling af falden arv og legat efterfulgt af uskiftet bo.

Hvis længstlevende ægtefælle efter førstafdødes død træffer aftale med en eller flere af førstafdødes livsarvinger - typisk førstafdødes særbørn - om, at disse giver arveafkald mod vederlag, og længstlevende herefter sidder i uskiftet bo med førstafdødes øvrige livsarvinger - typisk fællesbørnene -, udløser udbetalingen af vederlaget boafgiftspligt efter BAL § 8, stk. 3. Dette følger af bestemmelsens ordlyd. Af bemærkningerne p. 22 fremgår ganske vist, at bestemmelsen vedrører udbetaling af arv efter førstafdøde fra den længstlevende ægtefælle, som sidder i uskiftet bo, men hermed må sidestilles udbetaling af arv efter førstafdøde, inden det uskiftede bo etableres.

TFA 2003.435 VLK (FM 2003.186/3 VLK): Dansk modtager af legat på 1 mio kr. skulle i medfør af BAL § 9, stk. 3 betale bo- og tillægsboafgift på 362.500 kr. i bo efter arvelader, som har bosiddende i Andorra. Efter begæring var skiftet af aktiverne i Danmark henvist til skifteretten i Horsens, hvor boet først blev behandlet som bobestyrerbo, men siden udleveret til enken til hensidden i uskiftet bo. Skifteretten lagde vægt på, at midlerne var udredet af den formue, der var henvist til skifte her i landet. VL stadfæstede med tilføjelse om, at da legatet var udredt uden skifte, skulle der ikke beregnes bundfradrag, jf. BAL § 8, stk. 4. (nu stk. 3)

TFA 2010.727 VLD: Efter M's død blev der under det private skifte indgået en aftale mellem M's særbarn D på den ene side og M's efterlevende ægtefælle H og deres fællesbørn B og C på den anden side om, at D gav arveafkald mod et vederlag på 550.000 kr., hvoraf D skulle betale afgift. H fik herefter dødsboet udleveret til hensidden i uskiftet bo. Ved beregning af boafgiften på 15 % fradrog skifteretten i Lyngby det dagældende bundfradrag på 248.900 kr. og opgjorde boafgiften til 45.165 kr., som D betalte. E, B og C anlagde sag med påstand om, at D skulle betale 37.335 kr. svarende til differencen mellem 15 % af 550.000 kr. (dvs. 82.500 kr.) og det betalte beløb på 45.165 kr. De gjorde de gældende, at der ikke skulle indgå bundfradrag i beregningen af boafgift af vederlaget, og at D havde opnået en uberettiget berigelse, som D skulle fralægge sig. Retten i Viborg fandt, at det på baggrund af breve fra D's advokat var en aftaleforudsætning, at D ikke fik del i bundfradraget, og at D således var blevet begunstiget med 37.335 kr. Da bomassen ikke var blevet formindsket, og da begunstigelsen ikke på nuværende tidspunkt skete på bekostning af boets øvrige arvinger, blev D frifundet for tiden. VL stadfæstede.

Ved aftalen om vederlagets størrelse bør der tages udgangspunkt i, hvad særbarnets nettoarv ville udgøre, hvis der blev skiftet. Længstlevende skal da svare boafgift af det udbetalte beløb uden bundfradrag.

Eksempel: M dør i september 2024. M efterlader sig H og to fællesbørn samt et særbarn. M's boslod udgør 900.000 kr. Særbarnets legale arvelod udgør 150.000 kr. Hvis boet blev skiftet, ville boafgiften udgøre 15% af 116.900 kr. (450.000 kr. – 333.100 kr.) eller 17.535 kr. Særbarnet ville arve 150.000 kr med fradrag af 5.845 kr. i boafgift. Særbarnet vil da kræve et vederlag for arveafkaldet på 144.155 kr. svarende til den beregnede nettoarv. Udbetaler længstlevende dette beløb, og sidder længstlevende herefter i uskiftet bo med fællesbørnene, skal der betales en boafgift på 15% af 144.155 kr. eller 21.623,25 kr. Det bør i arveafkaldet være præciseret, hvem der skal betale denne boafgift. Efter BAL § 20, stk. 5 hæfter både særbarnet, boet og H for boafgiften. I dette eksempel vil det være naturligt at præcisere, at H skal betale boafgiften. Bundfradraget efter førstafdøde er til gengæld ikke udnyttet og kommer til sin tid fællesbørnene til gode.

Hvis boet i ovennævnte eksempel først tages under skifte og M's særbarn under skiftet giver afkald på arv mod vederlag, er situationen ikke omfattet af BAL § 8, stk. 3. Dette må gælde, selv om længstlevende ægtefælle under skiftet begærer boet udleveret til uskiftet bo .

Efter AAL var vederlaget arveafgiftspligtigt i denne situation, jf.:

TfS 1987.640 SKD: M døde d. 25.02.1987. Særbarn gav d. 19.05.1987 afkald på den faldne arv mod vederlag, hvorefter enken sad i uskiftet bo med fællesbørnene. Vederlaget var arveafgiftspligtigt.

Advokat Jørgen U. Grønborg

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til Advokat(H) Jørgen U. Grønborg